MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 237: Udkast til ny handlingsplan for miljøeffektiv teknologi(2010-2011), fra miljøministeren

1. Introduktion ............................................................................................................... 12. Handlingsplanen kort ................................................................................................ 23. Handlingsplanens indsatsområder............................................................................. 43.1. Udvikling, test og demonstration ..............................................................................................43.1.1. Vand ...................................................................................................................................53.1.2. Affald .................................................................................................................................83.1.3. Luft...................................................................................................................................103.1.4. Internationalt ....................................................................................................................123.2. Innovationsfremmende regulering og partnerskaber ..............................................................153.2.1. Regulering........................................................................................................................153.2.2. Partnerskaber....................................................................................................................163.3. Offentlig efterspørgsel ............................................................................................................16

1. IntroduktionRen luft i vores byer, sikkerhed for rent drikkevand direkte fra hanen og en ordentlig og ansvarligbehandling af vores affald er velfærdsgoder, der står højt på danskernes ønskeliste. Modernemiljøteknologi er en af nøglerne hertil.Miljøteknologi er også afgørende for, hvordan vi takler de store globale miljøudfordringer somklimaændringer og tab af biodiversitet samt ulandenes problemer med forurenet drikkevand,mangel på basale sanitære forhold, massiv luftforurening og uhensigtsmæssig håndtering af farligtaffald.Endelig medfører stigende produktion og forbrug, at en række naturressourcer er under pres. Nårvi vil spare på ressourcerne, leverer miljøteknologi et vigtigt bidrag.Kort sagt: det er vanskeligt at forestille sig, hvordan en verden med voksende befolkning, fortsatfattigdom og et massivt behov for økonomisk vækst kan udvikle sig uden hjælp fra nye og mereeffektive miljøteknologier.Danmark og danske virksomheder hører til blandt de førende, når det handler om at levereteknologiske bidrag til at løfte verdens miljøudfordringer. Vi har en betydelig gruppe virksomheder,som har miljøteknologi som et af deres forretningsområder. For dem er omdrejningspunktetinnovation og høj kvalitet for at kunne konkurrere på et voksende marked – de skal være påforkant med teknologiudvikling, viden, markedskendskab og forretningsmodeller.Nærværende handlingsplan skal sammen med Danmarks andre grønne initiativer være med til atskabe bedre rammebetingelser for danske miljøteknologivirksomheder – til gavn for miljø, velfærdog beskæftigelse.Selv om vi gør det rigtigt godt i Danmark, så betyder landets størrelse, at vi ikke kan være bedst tildet hele. Vi må fokusere på de områder, hvor vi har forudsætninger for at skabekonkurrencedygtige løsninger – løsninger, hvor kvaliteten er i verdensklasse.Regeringen ønsker som en integreret del af miljø-, erhvervs- og innovationspolitikken, atvirksomhederne får de bedste forudsætninger for at skabe nye løsninger. Det handler om tilskud tiludvikling, test og demonstration af nye miljøteknologier, om samspillet mellem miljøregulering oginvesteringer i miljøteknologi, om samarbejde mellem forskere og virksomheder og om at givevirksomhederne en hjælpende hånd, når de skal ud på det globale marked og præsentere nyeløsninger.Med handlingsplanen vil virksomhederne få endnu bedre rammer end hidtil for at skabe løsningertil morgendagens miljøudfordringer inden for de områder, hvor Danmark har forudsætninger for atlevere konkurrencedygtige løsninger.

2. Handlingsplanen kortMed handlingsplanen ønsker regeringen at styrke teknologiudviklingen på områder, hvor Danmarkhar mulighed for at kombinere en erhvervsrettet teknologiindsats med ønsket om at levereløsningerne til fremtidens miljøudfordringer. Dermed styrkes danske virksomhederskonkurrenceevne og Danmarks ”brand” som et land, der satser på miljø, viden, innovation ogkreativitet. Regeringen ønsker specielt at sætte fokus på løsninger af væsentlige miljøproblemerinden for områderne vand, affald og luft.På den baggrund har regeringen og alle Folketingets partier indgået en politisk aftale ommiljøteknologi inden for en ramme på 90 mio. kr. fordelt med 82,5 mio. kr. til udvikling, test ogdemonstration af nye miljøteknologier samt 7,5 mio. kr. til en indsats inden forinnovationsfremmende regulering og partnerskaber.Parterne er enige om, at indsatsen skal fokusere på miljøteknologi til vand, luftforurening ogaffaldsbehandling, idet miljøteknologi til vand gives den højeste prioritet. Aftaleparterne er ogsåenige om at fremme det globale perspektiv ved inden for rammen på de 82,5 mio. kr. at afsætte optil 10 mio. kr. til gennemførelse af udviklings-, test- og demonstrationsprojekter i udlandet.Med handlingsplanen udmøntes den politiske aftale i følgende konkrete initiativer/aktiviteter:

Handlingsplanen indgår i lighed med en række af regeringens øvrige initiativer1som en del afopfølgningen på den hidtidige indsats under ”Danske løsninger på globale miljøudfordringer –Regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi”. Dermed indgår den også som endel af opfølgningen på EU’s handlingsplan for miljøteknologi (ETAP).Med denne handlingsplan ønsker regeringen at lancere en yderligere indsats inden for deområder, hvor danske miljøteknologivirksomheder er med i front internationalt. Regeringen læggervægt på, at den kommende indsats i videst muligt omfang drager nytte af de erfaringer, der er gjortunder den hidtidige handlingsplan. Endelig lægger regeringen vægt på, at indsatsen kan være medtil at styrke det danske bidrag til prioritering af EU’s indsats for fremme af miljøteknologi - som endel af et kommende 7. miljøhandlingsprogram for EU, der forventes besluttet under det danskeEU-formandskab i 2012.Der er med aftalen og denne handlingsplan lagt op til en yderligere fokusering af indsatsen. Detsker blandt andet ved i særlig grad at prioritere indsatsen inden for en række hovedområder –vand, affald og luft – men også ved at styrke den internationale dimension i forhold til etablering afudviklings-, test- og demonstrationsprojekter i udlandet (primært i Indien og Kina)Endelig er aftaleparterne enige om, at handlingsplanen skal understøtte klimaindsatsen, der hvorden indgår som en naturlig del af teknologiudviklingen til de tre prioriterede miljøområder. Verdenover skal man i gang med at tilpasse vandløsningerne til et nyt klima. Affalds- og spildevands-håndteringen skal udformes, så den er med til at reducere udledningen af klimagasser. Og deeksisterende løsninger til at bekæmpe luftforurening skal videreudvikles, så de tager højde for enanden sammensætning af brændsler end hidtil.

Ved indkaldelse og vurdering af ansøgninger lægges vægt på at yde tilskud til projekter, der harteknologisk nyhedsværdi og potentiale for miljøforbedringer. Der lægges vægt på, at løsningernekan bidrage til reducerede omkostninger og/eller bidrage til at sikre konkurrenceevnen for danskemiljøteknologivirksomheder på det globale marked for miljøløsninger. Indkaldelserne vil blivefokuseret mod interessenter, der udvikler og producerer teknologiske komponenter eller løsninger,der kan levere reelle miljøforbedringer.Målgruppen for ordningen er private såvel som offentlige danske virksomheder, institutioner, ogandre aktører. Udenlandske virksomheder og aktører kan indgå som samarbejdspartnere ellerunderleverandører.Tildeling af tilskud vil ske på baggrund af en faglig vurdering, herunder først og fremmest afpotentialet for reduceret miljøbelastning, men også i forhold til markedspotentialet. Ordningen vilblive tilrettelagt i overensstemmelse med gældende EU-regler for tilskud, herunder EU’srammebestemmelser for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation.Evaluering og tildeling af tilskud vil ske i Miljøministeriets sekretariat for miljøeffektiv teknologi, somogså vil rådgive, vejlede og informere virksomhederne om andre tilskudsmuligheder, konkreteprojekter mv.

MiljøudfordringerneRent drikkevand, forurening af vandmiljøet, tab af biodiversitet og naturværdier, overudnyttelse afvandressourcen og tilpasning af vandinfrastrukturen til klimaændringer udgør de mestpåtrængende miljøudfordringer på vandområdet – i Danmark og globalt. Hertil kommer en øgetinteresse for at skabe et attraktivt bymiljø gennem nærhed til vand.I Danmark vil der i de kommende år være særlig fokus på: en indsats for at sikre mængden ogkvaliteten af drikkevandet; den danske implementering af Ballastvandkonventionen; optimering ogenergieffektivisering af spildevandsbehandlingens ressourcetræk fra ”forbruger” til ”rensning”;sikring af specifikke miljømål for søer, vandløb og havområder samt på at reducere risikoen foroversvømmelser og spildevandsoverløb som følge af ekstrem regn.Kommunerne har bl.a. i forlængelse af den ændrede anvendelse af landets havneområder satfokus på at skabe nye attraktive byområder, hvor et rent og rigt vandmiljø indgår som et væsentligtbidrag. Miljøteknologi indgår også som en del af løsningen af denne opgave.

Her er de danske mulighederDer er mange teknologier, der hjælper med at løfte udfordringerne på vandområdet. Teknologierudviklet til afgrænsede formål er imidlertid ikke altid tilstrækkelige til at skabe de optimaleløsninger. Der er også behov for at se på samlede systemløsninger, alternative systemer tilhåndtering af spildevand i store og små mængder samt alternative systemer til levering af vand tilforskellige formål mv.Danmark har blandt andet inden for specifikke teknologier på vandområdet som pumper,modelværktøjer, vandrensning, spildevandsrensning og ventiler en række førende leverandører afteknologier. I Danmark findes derudover en række virksomheder, der har specialiseret sig i atlevere rådgivning og viden, hvor der bl.a. er fokus på at optimere de samlede systemløsninger.Danske miljøvirksomheder er sjældent konkurrencedygtige på den rå indkøbspris. I stedetkonkurrerer de på parametre som lave driftsomkostninger, driftssikkerhed, løsning af særligtvanskelige udfordringer og realisering af systemfordele. Danske virksomheder har været gode til atbruge nye forskningsresultater og nye teknologier til at skabe kvalitetsløsninger til vandindsatsen.Det gælder bl.a. i relation til IT, sensorer og nanobaserede membraner.

Det vil vi gerne opnåMålsætningen er at skabe nye og mere effektive teknologier til vandmiljøindsatsen i Danmark ogglobalt.Der skal udvikles, testes og demonstreres vandteknologi, der kan indgå i indsatsen for at beskyttedet danske vandmiljø og sikre den danske drikkevandsforsyning. Dette inkluderer, at løsninger oganlæg på vandområdet skal afpasses til klimaændringer.Udvikling og demonstration skal prioriteres, hvor Danmark og danske virksomheder kan bidrage tilat løse globale miljøudfordringer på vandområdet, idet udfordringerne for den danskevandmiljøindsats i vidt omfang modsvarer de globale udfordringer – specielt når det handler omforurening af vandmiljø og drikkevand samt tilpasning af vandinfrastrukturen til klimaændringerneog klimaindsatsen.Efter en række episoder med forurening af drikkevandet har Miljøministeriet øget fokus på fortsatat sikre forbrugerne rent og godt drikkevand. Det sker både gennem grundvandsbeskyttelse og enindsats i forhold til vandforsyningen. Regeringens initiativer på området vil indgå i en kommendehandlingsplan for rent drikkevand, og miljøteknologi vil indgå som et element i indsatsen.Gennemførelsen af EU’s vandrammedirektiv forudsætter en målrettet indsats for at skabe et godtvandmiljø i søer, vandløb og kystvande. Indsatsen skal tilpasses til de lokale udfordringer ogmålsætninger. Dette medfører behov for en særlig effektiv spildevandsrensning i tilfælde, hvorlokal spildevandsudledning er en hindring for at opfylde målsætningen. Samtidigt er der behov forværktøjer og metoder, der kan understøtte en effektiv forvaltning af den danske implementering afvandrammedirektivet.

I det kommende bypolitiske initiativ har regeringen fokus på at styrke vandets rolle som en kvalitet ibyen. Søer, vandløb, kanaler, fjorde og hav giver oplevelser og aktivitetsmuligheder. Jo renere, joflere muligheder og jo bedre vilkår for planter og dyr. Byens regnvand skal fremover ses som enressource frem for et problem.I regeringens strategi for klimatilpasning er der fokus på behovet for at tilpasse vandinfrastrukturentil de ændrede klimaforhold med flere episoder med ekstrem regn. Der er behov for løsninger, derreducerer risikoen for oversvømmelser og spildevandsoverløb. Samtidig er der behov for bedrestyring af det samlede afløbssystem.Med den internationale konvention om ballastvand er der fokus på at reducere, forebygge ogmindske indførslen af invasive arter i det marine miljø, idet udledning af skibes ballastvand ogbegroning på skibsskrog er de største kilder til invasive arter i have og floder. Det er regeringensmålsætning at sikre en effektiv dansk implementering af konventionen, samtidig med at det storemarked for løsninger udnyttes bedst muligt.På vandområdet står mange af verdens fattige lande over for meget store udfordringer med attilpasse sig til klimaændringerne. Nogle lande vil blive tørkeramte, mens andre vil blive ramt afoversvømmelser. Det er målsætningen at fremme udvikling af miljøteknologi til klimatilpasning påvandområdet, der er tilpasset til udfordringerne i ulande og nyindustrialiserede lande.For at forbedre livet for verdens fattigste blev verdens ledere i år 2000 enige om otte mål forudvikling – de såkaldteMillenniummål,som skal nås inden år 2015. På vandområdet er målet athalvere andelen af mennesker, som ikke har adgang til rent vand og ordentlige sanitære forhold.Miljøteknologi er et meget vigtigt bidrag til at nå det mål.

Det vil vi gøreDer vil blive udbudt udviklings-, test- og demonstrationsprojekter inden for:Beskyttelse af følsomme vandområderRensning til lave grænseværdier, rensning af spildevand fra bebyggelse i det åbne land ogmindre bysamfund, avanceret rensning med fokus på problemstoffer og modelværktøjer, derunderstøtter og effektiviserer vandmiljøforvaltningen.Sikring af rent drikkevandLøbende overvågning af drikkevandskvaliteten, rensning af forurenet drikkevand(miljøfremmede stoffer, mikroorganismer samt uønskede naturlige stoffer) og teknologi, derkan bidrage til grundvandsdannelse.KlimatilpasningTeknologi, der reducerer risikoen for spildevandsoverløb og oversvømmelser under ekstremregn, samt modelværktøjer til kortlægning af behov for klimatilpasning af vandinfrastrukturen.Store globale udfordringer på vandområdet – ballastvand, vandbesparelser, energi og vandRensning og anden håndtering af ballastvand, genanvendelse af renset vand, vandbesparendeteknologi samt energioptimering af vandinfrastrukturen.

3.1.2. AffaldI Danmark er der 142 virksomheder, der arbejder med miljøteknologi påaffaldsområdet. De beskæftiger 21.000 fuldtidsansatte og har en eksportandel på 46procent.MiljøudfordringerneDen store miljøudfordring på affaldsområdet både i Danmark og globalt er de stigendeaffaldsmængder og den medfølgende miljø- og sundhedsbelastning. Verden er ramt afressourceknaphed samtidig med, at der er store potentialer i affald, som indeholder store energi-og materialeressourcer.Der er derfor en stor udfordring i for det første at forebygge affaldsdannelsen og dernæstfå affaldet samlet ind og behandlet på en måde, så det belaster miljø og sundhed mindst muligt.Det handler bl.a. om at genanvende så meget af affaldet som muligt eller udnytte det på anden vis,så det sikres, at de ressourcer, der er i affaldet, ikke går tabt.Den overordnede affaldspolitik har tre fokusområder: ressourceknaphed, klima og beskyttelse afmiljø og sundhed.En række råstoffer er begrænsede - det gælder bl.a. stoffer som fosfor og kobber. Det er vigtigt fordet første at begrænse vores forbrug af ressourcer og dernæst at genanvende de naturligeressourcer. Når ressourcerne recirkuleres, er det vigtigt, at kvaliteten ikke forringes.Affaldet spiller en vigtig rolle for Danmarks muligheder for at imødekomme klimaudfordringen. Defleste affaldsfraktioner kan energiudnyttes uden belastning af klimaregnskabet, men set i etlivscyklusperspektiv er der oftest større CO2-besparelse ved genanvendelse end forbrænding afaffald. Ved at stoppe deponeringen af bionedbrydeligt affald kan energiressourcen i affaldetudnyttes samtidig med, at udledningen af klimagasser fra lossepladser forebygges.Det er en udfordring at få reduceret de samlede miljøbelastninger og sundhedsmæssige problemerforbundet med affald, herunder at modvirke spredning af uønskede stoffer. I Danmark har dergennem mange år været fokus på forbedrede håndteringsmetoder, men det er nødvendigt med enfortsat udvikling på området, f.eks. i relation til særligt problematiske stoffer som f.eks. POP-stoffer(persistent organic pollutants).

Affaldsforbrænding, hvor en af verdens største leverandører af forbrændingsteknologi harhovedsæde i Danmark.Danmark har fået en førerposition på biogasteknologi, særligt for husdyrgødning.Der er udviklet egnede teknologier til indfyring af affald som erstatningsbrændsel icementovne.Der sker udvikling af biogas, bioethanol- og biodieselteknologier i særlige udviklingsmiljøer.Der er udviklet behandlingsmetoder for en række farlige affaldstyper, som f.eks. olieaffald.Der foregår en løbende udvikling af teknologier til behandling af særlige affaldsfraktioner,f.eks. for vindmøllevinger, sten- og mineraluld, nedknusning af beton, systemer tilbehandling af shredderaffald, laminatglas, gips og autogummi.

Det vil vi gerne opnåIndsatsen skal støtte målsætningerne på affaldsområdet. Målet på sigt er, at ingen genanvendeligeeller energiholdige ressourcer går til spilde. Der fokuseres særligt på de ressourcer, der bortskaffespå lossepladserne. Samtidig skal det tilstræbes at genanvende så stor en andel af affaldet sommuligt. Målet er, at mindst 65 % af de samlede affaldsmængder bliver genanvendt.I Affaldsstrategi 2009-12 (del 2) er angivet en række konkrete initiativer, der skal igangsættes for atfremme miljøeffektiv teknologi på affaldsområdet. Det omfatter initiativer til reduktion af mængdenaf affald til deponering samt til at sikre genanvendelse og energiudnyttelse af ressourcerne.Kvaliteten i genanvendelsen skal øges, f.eks. ved mere hensigtsmæssig håndtering af detorganiske affald samt bygge- og anlægsaffaldet. De knappe ressourcer skal genanvendes, og derskal fokus på teknologiudvikling i forhold til behandling af særlige affaldsfraktioner.

Det vil vi gøreDer vil blive udbudt tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter inden for:RessourcerForbedret ressourceudnyttelse med henblik på øget genanvendelse, energiudnyttelse ogreduktion af mængden af affald til deponering, f.eks. projekter om røggasrestprodukter,shredderaffald, vindmøllevinger og fosfor fra halmaske som gødningsprodukt.Miljø og sundhedUdvikling af sorteringsteknologier, herunder særlig håndtering af forurenet bygge- oganlægsaffald med blandt andet PCB.KlimaOrganisk affald, herunder teknologier til behandlingsmetoder af bionedbrydeligt affald somf.eks. bioforgasning, fremstilling af biodiesel og bioethanol og enzymbaseret forbehandling.

MiljøudfordringerneDer er igennem de seneste årtier sket store fremskridt på luftforureningsområdet. Menluftforurening udgør stadig et problem i Danmark og i resten af verden.I Danmark anslås luftforurening årligt at være årsag til et stort antal for tidlige dødsfald, 160.000astmatilfælde og 2 millioner sygedage. Og Danmark er ikke hårdest ramt. I mange store byer iAsien, Afrika og Latinamerika står det langt værre til med luftforureningen fra industri, energi ogtransport. Problemerne i Danmark er særligt knyttet til partikler og kvælstofoxider (NOx) fratransportmidler samt NOx, partikler og PAH’er fra brændeovne.I EU og Danmark har der været et stort fokus på reduktion af udledninger fra de større energi- ogindustrianlæg samt nye biler og lastbiler. Selv om der stadig er forbedringsmuligheder på disseområder, er der behov for at fokusere på andre kilder som brændeovne, lokal boligopvarmningsamt skibe.

Forbedringerne på de større energianlæg og bilerne betyder, at en stigende andel afpartikelforureningen i Danmark kommer fra brændeovnene, og at skibsfarten i 2020 vurderes afEU til at stå for hovedparten af NOx-forureningen i EU.Klimaudfordringen har også betydning for luftforureningen. Den øgede anvendelse af biomassesom et CO2-neutralt alternativ til kul og olie har konsekvenser for teknologierne til at reducereluftforureningen. Den ændrede sammensætning af brændsler med dertil hørende ændredeforbrændingsteknologier, medfører nye teknologiske udfordringer med at reducere luftforurening iform af partikler, NOx, dioxin, SO2 o.l.Her er de danske mulighederMuligheden for at begrænse luftforureningen hviler i høj grad på nye teknologiske løsninger.Partikelfiltre til dieselbiler, filtre på forbrændingsanlæg og forskellige NOx-katalysatorer er blotnogle eksempler på teknologier, der fører til bedre luftkvalitet.Danske virksomheder, der fremstiller teknologi til bekæmpelse af luftforurening, er generelt rettetmod det globale marked. Det er eksportvirksomheder, der har et tæt samarbejde med dereskunder, og der vurderes at være gode muligheder for, at danske virksomheder fortsat kan gøre siggældende. Danske virksomheder leverer en række løsninger, som er konkurrencedygtige inden forbl.a. rensning for NOx, partikler og SO2, Virksomhedernes rolle er i reglen at væreunderleverandører af teknologi til virksomheder i udlandet, f.eks. virksomheder som fremstillerbiler, skibsmotorer eller kulkraftværker.Specielt inden for skibsfarten vurderes der at være et meget stort fremtidigt potentiale for atrealisere omkostningseffektive reduktioner af luftforureningen ved udvikling af nye teknologier.Danmark har som maritim nation et ansvar for, men også kompetencerne til at bidrage til atreducere skibsfartens luftforurening. Nogle af de største rederier er danske, og selv om skibeneikke længere bygges i Danmark, har vi stadig mange centrale danske underleverandører specieltinden for motorteknologi og teknologi til forbedring af luftforureningen.Også i forhold til brændeovne og lokale energianlæg har Danmark lange traditioner forteknologiudvikling til nedbringelse af luftforureningen. Danske producenter er således alleredelangt fremme med nye ovne og teknologier, der kan reducere forureningen med partikler, og flerehar endda svanemærkede ovne.Danmark har store kompetencer i forhold til begrænsning af luftforurening fra store kraftværker,hvor blandt andet de danske energiforsyningsselskaber i en årrække har arbejdet systematisk medat nedbringe emissionerne. Vi har været tidligt ude i forhold til at udnytte biomassen til energi oghar derfor allerede erfaringer med betydningen af øget brug af biomasse for luftforureningen.Det vil vi gerne opnåIndsatsen skal bidrage til at skabe nye og mere effektive teknologier til at opnå renere luft iDanmark og globalt. Mere specifikt skal tilskudsordningen understøtte regeringens indsats for atforbedre luftkvaliteten i Danmark, hvor der aktuelt er en særlig udfordring med at reducere

luftforureningen fra mindre danske fyringsanlæg til biomasse. Den danske brændefyring er stegetmed 100 % siden 2000 – hvilket har medført en markant stigning i forureningen med partikler.Indsatsen skal også bidrage til at udvikle effektive løsninger for at opfylde og på sigt skærpereguleringen af luftforureningen i EU og globalt, herunder de nyligt vedtagne IMO krav om skibesudledninger af NOx, SOx og partikler.Det vil vi gøreDer vil blive udbudt tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter inden for:SkibeTeknologi til at reducere partikel-, NOx- og SOx-emissioner fra skibe.BrændeovneUdvikling af teknologier, så brændeovne og mindre energianlæg forurener mindre,særligt i forhold til partikler og PAH.BiomasseTilpasning af teknologi, så øget anvendelse af biomasse ikke medfører øgetluftforureningI efteråret 2010 vil nye behov og muligheder blive vurderet. Sektoren vil blive indbudt til enworkshop herom.

De internationale miljøudfordringerEn række af de miljøudfordringer, vi står overfor i Danmark, er også et resultatet afgrænseoverskridende forurening. Derfor kan en indsats et andet sted i verden også kommedanskerne til gode. Andre miljøudfordringer, som vi måske har løst herhjemme, eksisterer i vidtomfang i mange andre lande.En række af de konkrete miljøudfordringer, der presser sig på i andre lande, findes ikke længere iDanmark. Store dele af virksomhedernes produktion er flyttet til andre lande – samtidig er enrække relaterede miljøproblemer flyttet med. Produktionen af tekstiler og læder, farverier,garverier, skibsbygning, bygning af skibsmotorer, kemisk produktion, elektronikproduktion,ophugning af skibe m.v. er i vid udstrækning flyttet til andre lande, hvor det skaber grundlag forvækst og beskæftigelse. Ofte er danske virksomheder fortsat leverandører af den teknologi, det

udstyr og den knowhow, der er behov for i en miljørigtig produktion. Når løsningerne skaldemonstreres og afprøves i større skala, må det derfor nødvendigvis ske der, hvor der er relevantedemonstrationsmuligheder – og det må ske i tæt dialog med de potentielle kunder.I en række tilfælde har danske virksomheder potentiale til at modernisere renseanlæg,affaldsbehandlingsanlæg mv., så de kommer til at modsvare løsninger, som vi kender fraDanmark. Selv om teknologierne og udfordringerne basalt set er de samme, så betyder andrenaturforhold (temperatur, nedbør, recipienttyper mv.) og andre samfundsmæssigerammebetingelser (miljøregler, affaldssammensætning, priser på arbejdsløn, byernes størrelse,infrastrukturer mv.), at teknologierne må testes, demonstreres og tilpasses lokalt.

De danske mulighederDen danske tradition for en fremsynet miljøregulering har været med til at give danskevirksomheder et forspring i forhold til en række teknologier til bekæmpelse af forskelligemiljøudfordringer. For de fleste virksomheder er det danske marked imidlertid for lille til at kunnedanne grundlag for finansiering af teknologiudviklingen og skabe en konkurrencedygtig produktion.Derfor er danske miljøvirksomheder i høj grad blevet eksportvirksomheder med kunder,produktion, udvikling og samarbejdspartnere placeret rundt omkring i verden, og en række af demhører nu til blandt de førende inden for deres speciale.En del af disse teknologier har allerede været testet og demonstreret i Danmark og har vist dereseffekt. Det gælder eksempelvis scrubbere, der kan rense for SOxog kviksølv i røggas, elleralternativer til HFC-gasser. Andre teknologier har i højere grad fortsat behov for egentligedemonstrationsprojekter.Mulighederne for etablering af test- og demonstrationsprojekter i udlandet er i høj grad afhængigaf, at projekterne er sikret en lokal forankring. En formalisering af bilateralt samarbejde ogpartnerskaber med lokale aktører og myndigheder kan således i mange tilfælde være enforudsætning for etablering af konkrete projekter. Det danske ”brand” som et foregangsland meden relativ høj miljøstandard kan være med til at åbne dørene til nye markeder for de danskevirksomheder.Partnerskabsmodellen kan ligeledes danne rammen om et samarbejde mellem flere danskevirksomheder og lokale partnere om større projekter eller projekter, der integrerer flereteknologiske løsninger.

Der skal være en klar forventning om, at de teknologier og løsninger, der udvikles ogdemonstreres, har forudsætning for at blive selvbårne – dvs. at der i modtagerlandene vil være eninteresse i at investere i og videreføre projekterne.Særlige mål og indsatser, som kan støttes:Fremme eksport af danske løsninger inden for områderne vand, affald og luft.Bidrag til overførsel af dansk miljøteknologi på kommercielle, vilkår for derved atunderstøtte løsning af væsentlige miljøproblemer.Gennemføre regeringens handlingsplaner for et styrket samarbejde med Indien og Kina –herunder udmøntning af specifikke miljøaftaler med de to lande.Bidrag til at fremme vedtagelse og gennemførelse af nye internationale miljøkonventionerved at demonstrere gode løsninger på nye krav.Understøtte arbejdet i Baselkonventionen, Skibsophugningskonventionen ogBallastvandkonventionen.Det vil vi gøreDer vil blive udbudt tilskudsmidler til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter i udlandet indenfor:Modernisering af spildevandsrensningsanlæg i Indien med fokus på energieffektivisering,reduktion af udledning af drivhusgasser samt bedre og billigere rensning af spildevand.Projektet indgår som et element i udmøntningen af samarbejdsaftalen på miljøområdet meddet indiske Ministerium for Miljø og Skov.Nyttiggørelse af danske kompetencer knyttet til beskyttelse, kortlægning, indvinding ogdistribution af grundvand i det nordlige Kina, der er ramt af faldende grundvandsstand,forurening af grundvandsressourcen og vandmangel. Projektet gennemføres i tætsamarbejde med det kinesiske Ministerium for Vandressourcer.Nyttiggørelse af danske erfaringer med en integreret indsats for at reducere udledning afnæringsstoffer til vandløb og søer, herunder planlægning og udbygning af systemer tilrensning af spildevand, kortlægning af kilder til forurening, kortlægning af mulige løsninger,demonstration af relevante teknologier og løsninger etc. Projektet følger op på miljøaftalemed Yangse River Commission og det danske miljøministerium.Andre udviklings-, test- og demonstrationsprojekter, hvor danske virksomheder kan levereløsninger, og hvor dette kan ske i samarbejde med myndigheder og virksomheder imodtagerlandene.

3.2. Innovationsfremmende regulering og partnerskaber3.2.1. ReguleringMiljølovgivningen har stor indflydelse på udvikling og anvendelse af miljøeffektive teknologier.Erfaringer viser, at indbyggede incitamenter til udvikling og brug af ny teknologi i lovgivningen kanvære med til at sikre en løbende udvikling af og investering i miljøeffektiv teknologi. En ambitiøs ogfremsynet lovgivning kan således være med til at skabe nye markeder og efterspørgsel eftermiljøteknologiske løsninger.De teknologiske muligheder har stor indflydelse på, hvilken regulering og standard det er muligt atfastsætte. De omkostninger, som er knyttet til anvendelse af de forskellige teknologiske løsninger,er i denne sammenhæng ofte afgørende. Størst er betydningen i de lande hvor de økonomiskemidler til de nødvendige investeringer ikke findes.En stor del af den miljøregulering, der har betydning for de danske miljøteknologivirksomheder,fastlægges i EU og internationale fora. Derfor er der en særlig udfordring i at skabe overblik overnuværende og kommende regulering i EU og internationalt og vurdere dens betydning forteknologiudviklingen. Det gælder både i forhold til ny regulering og i forhold til at kunne informerevirksomhederne om fremtidige muligheder og markeder. Jo tidligere virksomheder bliveropmærksomme på et nyt marked, jo større er chancen for, at de får udviklet den bedste teknologifør deres konkurrenter. Danske virksomheder skal have de bedst mulige vilkår for på et tidligttidspunkt at kunne komme i gang med teknologiudviklingen. Stabile rammer og ikke mindst tidliginformation om kommende regulering er med til at sikre stabilitet og dermed sikkerhed forinvesteringer.Samtidig er det vigtigt, at der hos myndighederne skabes en større indsigt i de miljøteknologiskemuligheder. Hvis der allerede er teknologi, der kan opfylde skrappere miljøkrav, vil der være etbedre grundlag for at skærpe miljøreguleringen. Det er vigtigt, at reguleringen i vidt omfangindeholder et kontinuerligt incitament til at udvikle nye løsninger.På den baggrund prioriteres følgende indsatsområder:Kortlægning af hvordan fremtidig regulering kan fremme mulighederne for danskteknologiudvikling på udvalgte områder.Kortlægning af nye teknologiske muligheder for at skærpe miljøkravene – i Danmark, i EU og iinternationale fora.Kortlægning af barrierer i eksisterende miljøregulering for udvikling af miljøteknologi påudvalgte områder.

3.2.2. PartnerskaberPartnerskaber er formaliserede samarbejdsfora for at skabe synergi mellem forskningsinstitutioner,virksomheder, statslige myndigheder og brugere med det formål at udvikle effektive, billige oghurtige løsninger på miljøudfordringer. Med partnerskaberne sikres blandt andet en dynamiskvidensudveksling og en fokuseret forsknings- eller udviklingsplatform.Med ”Danske løsninger på globale miljøudfordringer” lancerede regeringen fem partnerskaber, deradresserer helt centrale miljøudfordringer, og behovet for nye partnerskaber vurderes løbende. Iøjeblikket er der etableret syv partnerskaber inden for miljø, klima og energi i regi afhandlingsplanen.Fremover vil partnerskaberne blive fokuseret yderligere på temaer, hvor danske aktører påmiljøområdet står over for særlige udfordringer. Det kan f.eks. være som følge af ændringer af deneksisterende regulering.Der lægges endvidere vægt på at kunne indgå i strategiske partnerskaber med myndigheder ogaktører i relevante samarbejdslande. Det kunne være i forbindelse med implementeringen afbilaterale samarbejdsaftaler, konkrete udviklings-, test- eller demonstrationsprojekter i udlandetmv.

Det offentliges indkøb kan bidrage med at skabe et større marked for grønne produkter og nyteknologi. Gennem dialog med leverandørsiden kan offentlig efterspørgsel være med til at udvikleog afprøve nye grønne teknologier og produkter til markedet.Den offentlige sektor i Danmark forbruger store mængder varer og tjenesteydelser. En miljøbevidstoffentlig indkøbspolitik kan bidrage til betydelige reduktioner i miljøbelastning og energiforbrug.Gennem indkøbet kan det offentlige være med til at fremme udviklingen og markedsintroduktionenaf produkter eller ydelser, der ikke findes på markedet, men hvor produktudviklingen er nødvendigfor at imødekomme brugernes behov eller fremtidige krav. Der er et potentiale i, at indkøbere ogproducenter i højere grad samarbejder om at udvikle miljøeffektive produkter eller teknologier, hvorder er en efterspørgsel. Således inddrages indkøbernes viden og netværk som input tilbrugerdrevne produktinnovationer.I forlængelse af aftalen om en ny handlingsplan til fremme af miljøteknologi vil Miljøministeren iforåret 2010 fremlægge et oplæg til, hvordan offentlige grønne indkøb kan inddrages som et led iindsatsen for fremme af udvikling og demonstration af miljøteknologi.

4. Handlingsplanen – en del af den samlede indsats for grønteknologiHandlingsplanen for miljøteknologi er et led i en samlet dansk opprioritering af grøn teknologi ogforskning. Handlingsplanen dækker de indsatsområder, der ligger inden for Miljøministerietsansvarsområde, og der er fokus på vand, luft og affald. Indsatsen indgår som en integreret del afmiljøindsatsen. Der vil som udgangspunkt ikke blive givet tilskud til indsatser, der kan finansieresaf andre offentlige tilskuds- og finansieringsordninger. Dermed afspejler handlingsplanen et ønskeom, at indsatsen for fremme af miljøeffektiv teknologi skal være så fokuseret og tæt på den fagligekompetence som muligt.Nedenfor gives en kort oversigt over de offentlige tilskuds- og finansieringsordninger, som har tilformål at fremme grøn teknologi og forskning.

Det Strategiske ForskningsrådDet Strategiske Forskningsråd (DSF) har for 2009 og 2010 midler til forskningsprojektervedrørende konkurrencedygtige miljøteknologier, der bl.a. omfatter vand, affald og luftforurening.Grundlaget for DSF’s prioriterede områder er beskrevet i FORSK2015, som blev offentliggjort afVidenskabsministeriet i 2008. Derudover udbyder DSF i 2010 som følge af globaliseringsaftalen fra2008 midler til forskning inden for fremtidens energisystemer.I tilknytning til 2009-aftalen om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 er det–med afsæt i strategioplæggetGrøn forskning – Status og perspektiver– aftalt, at DetStrategiske Forskningsråd skal udmønte støtte til forskning inden for:Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter.Klima og klimatilpasning.Klimaforskningscenter på Grønland.Grøn Transport.Miljøteknologi (midler hertil udbydes i 2011).