Miljø- og Planlægningsudvalgets udtalelse om Kommissionens oplæg til

EU 2020 – en post Lissabon-strategi – KOM (2009) 647

I brev af 26. november 2009 har Europaudvalget opfordret Miljø- og Planlæg-ningsudvalget til at behandle Kommissionens oplæg til EU 2020 – en postLissabon-strategi – KOM (2009) 647 og at komme med en udtalelse/indstillingtil Europaudvalget, jf. MPU alm. del – bilag 163.Miljø- og Planlægningsudvalget har behandlet sagen på to møder den 2. og 9.december 2009.På den baggrund udtaler etmindretali udvalget (SF):SF er enig i, at der skal udstikkes en ny kurs, og mener, at hovedlinjerne iKommissionens udkast peger i den rigtige retning. SF mener imidlertid, at derer behov for at supplere strategien med nogle helt konkrete observationer oganbefalinger. Den næste generation af miljøpolitikker i EU’s strategi skal væredriversi udviklingen af renere produkter og teknologier baseret påcradle tocradle-princippet.MiljøteknologiMiljøteknologi (i bred forstand: produkter, teknologier og viden) bør blive Eu-ropas fremmeste eksportvare i en hurtigere takt, end sunset (solnedgangs)teknologier og produktioner verden over udfases. Kun derved kan Europa fået virkeligt forspring. Dette mål kan kun nås, hvis der stilles skærpede krav tilden europæiske produktion og de producerede varer, således at miljøtekno-logien hele tiden generelt er foran niveauet uden for Europa.Gennemskuelighed

SF vil anbefale, at strategien lægger vægt på at inddrage befolkningen, orga-nisationer m.v. i en gennemskuelig proces, der sikrer,at vurdering af EU-projekter og -lovforslag m.v. baserer sig på objek-tiv viden om konsekvenserne for ressourcer, økologiske tjenesteydel-ser, sundhed, natur og miljø – foruden økonomi og beskæftigelse ogsociale forhold – og at denne viden fremgår af det samlede, offentligttilgængelige beslutningsgrundlag,at når det fremlagte forslag fra Kommissionen og regeringerne afvigerfra det, der er optimalt set ud fra et naturvidenskabeligt, økonomiskeller socialt synspunkt, skal dette fremgå af forslaget og det offentligttilgængelige beslutningsgrundlag m.v. Ved klart at gøre rede for ogbegrunde, hvilke afvigelser fra det optimale der er valgt, får regeringerog Kommissionen adgang til at forklare baggrunden for prioriteringer-ne.Key drivers

“In developing a new vision and direction for EU policy, we need to rec-

ognise that conserving energy, natural resources and raw materials,

using them more efficiently and increasing productivity will be the key

drivers of the future competitiveness of our industry and our econo-

mies.”

En fundamental driver i omstilling til mere bæredygtige produkter og produk-tionsforhold er målfaste mål og tidsgrænser for regeringer, producenter ogøvrige aktører. Det er i sig selv nødvendigt for at kunne måle effektivitet af devedtagne virkemidler. Desuden er det en nødvendig forudsætning for, at er-hvervslivet kan foretage investeringer i god tid og velovervejet. Det er også ennødvendighed for gennemførelse af en ambition om, at Europa skal værenettoeksportør af miljøteknologi, og at miljøteknologi bliver den fremmesteeksportvare.Skadelige subsidier er negative drivers – både i EU og medlemslandene – ogbør identificeres og afvikles.Produkters potentielle skadevirkninger på miljø og sundhed bør indarbejdes istrategien med henblik på at sikre, at bæredygtige produkter uden skadeligkemi bliver en af

“the key drivers of the future competitiveness of our

industry and our economies.”

Målrettede kampagner samtidigt i de enkelte medlemslande kan være eneffektiv eye-opener ikke mindst i samarbejde med og mellem de relevanteindustrier og organisationer

(“The EU should compete more effectively and

increase its productivity by a lower and more efficient consumption of

non-renewable energy and resources in a world of high energy and

resources prices, and greater competition for energy and resources.

This will stimulate growth and help meet our environmental goals.”).

Etgodt eksempel er energirenovering af bygninger, hvor en målrettet kampagne,indeholdende skærpede krav og information om støttemuligheder i EU ognationalt, både kan bidrage til at mindske energiforbruget og til at skabe ar-bejdspladser.Mulige synergigevinster bør fremhæves. Eksempelvis bør indsatsen for atklimatilpasse Europa inddrage andre hensyn, såsom biodiversitet, bevarelseog opbygning af vandressourcer og forurening med næringsstoffer, samthvordan klimatilpasning kan bidrage til reduktion af udledning af drivhusgas-ser f.eks. gennem opbygning af kulstof i jordbunden og gennem ændret land-brugspraksis, der tillige tager hensyn til biodiversitet, osv.

Miljø- og Planlægningsudvalget

Til:

Dato: