Danske havne sander til

Problemets kerne

Gennem 7 år har de danske erhvervshavne manglet et grundlag for god-kendelse af deres depoter for sediment fra sejlrender og havnebassiner.Deponeringsbekendtgørelsen blev godkendt i år, men arbejdet med atfastsætte udledningskrav mangler stadig, efter man i 2006 ophævede degældende bestemmelser. Tre myndigheder har kompetence på området:Miljøstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen og Miljøcentrene, og til stadighedskubber de skylden for manglende regler på de to andre instanser. Nu harMiljøcenter Aarhus besluttet at lukke flere spulefelter pr. 1. januar 2010.Situationen er helt uholdbar og truer ikke bare havnens eksistens, men i højgrad også det lokale erhvervslivs konkurrenceevne.Langt hovedparten af sedimentet er renere end kompost og spildevandsslam,der anvendes på dyrkningsjord. Alligevel presses reglerne for lossepladserned over spulefelter uden, hensyn til miljøproblemets størrelse.I Frederikshavn Havn er der allerede 1,5 meter mindre sejldybde, og i mangehavne påvirkes sejladssikkerheden.75 % af Danmarks import og eksport går gennem danske havne, lige som 20% af den nationale transport. Hver 3 lastbiltur kører forbi en havn. Betyd-ningen for det lokale erhvervsliv er meget stor.

lov til at deponere materialet til søs. Derfor har flere havne gennem de sidste20 år anlagt spulefelter/sedimentdepoter, hvor havbundssedimentet er blevetplaceret.Et spulefelt er et areal i strandkanten, som omgives af dæmninger, der holderpå sedimentet. Det materiale, der spules ind på depotet, er kun lettereforurenet. Og man har ikke kunne registrere negative effekter på miljøet fraspulefelterne. Der er ikke – heller ikke andre steder i Europa – fundet nogenbedre teknologi for det sediment, der ikke kan klappes.I Danmark har man valgt at definere spulefelter som depoter, selvom de påmange måder adskiller sig markant fra lossepladser. Der er med deponerings-bekendtgørelsen fra april 2009 åbnet mulighed for en administration, somikke nødvendigvis forhindrer, at spulefelterne kan fortsætte som hidtil. Dettilsagn har Danske Havne også løbende fået fra minister og myndigheder.De havne, der har spulefelter, indgav allerede i 2002 overgangsplaner for atfå adgang til at fortsætte driften efter juli 2009. Overgangsplanerneindeholdte, i forståelse med myndighederne, ingen risikovurdering. Detskyldes, at der ikke forelå nogen vejledning eller noget kriterier for, hvordanen sådan kan udarbejdes. Amterne foretog sig ikke noget, fordi de ventede påen vejledning fra Miljøministeriet. Men også fordi man ikke anså spulefelterfor at være et miljømæssigt problem.I 2007 kom et udkast til en vejledning. Dog manglede fortsat grænse-værdierne, som i mellemtiden var blevet By- og Landskabsstyrelsens ressort.Og så pludselig medio 2009 gik miljøcentrene i gang med at behandleovergangsplanerne. Miljøcentrerne valgte at anse det for havnenes fejl, at derikke var lavet risikovurderinger. Altså risikovurderinger, der skal baseres påde grænseværdier, som By- og Landskabsstyrelsen endnu ikke har meldt ud!Og miljøcentrerne bruger ikke vejledningen fra 2007 i deres sagsbehandling.Resultatet er, at særlig miljøcenter Århus nedlægger forbud mod den fortsatteanvendelse af spulefelterne fra 1. januar 2010.Situationen er urimelig og uholdbar. Urimelig fordi de manglenderisikovurderinger skyldes miljøministeriets egen manglende prioritering ogsagsbehandling. Uholdbar først og fremmest, fordi havnene sander til, menogså fordi havnene bruger alt for mange ressourcer på at dokumentere etc.uden at kende præmisserne og i værste fald på at nedlukke depoterne udengrund.Derfor må der findes en løsning nu.

Det er nødvendigt, at der meget snart træffes afgørelser for despulefelter, der har en godkendelse, der udløber den 1. januar 2010.Det er nødvendigt, at de risikovurderinger, der er foretaget, ergældende, indtil der er grundlag at lave nye på. Alle spulefelter liggerkystnært og har forskellige dæmningsopbygninger. Men de harfællestræk, og derfor kan de, der ikke er foretaget risikovurdering for,sammenlignes med de kendte.At nedlukke felter nu er en panikløsning, der bunder i et rodet og ufærdigtadministrationsgrundlag. Hvis spulefelterne ikke kan anvendes nu, sanderhavnene til. Skibe kan ikke komme sikkert i havn, ligesom erhvervslivet ikkekan blive betjent, og samfundet ikke kan blive forsynet.Det er i myndighedsbehandlingen, at administrationen er gået galt. Derforbør miljøministeren sørge for, at spulefelterne kan anvendes, og for at derbliver tilvejebragt et fornuftigt og fuldstændigt administrationsgrundlag.

Problemets kerne

Baggrund