MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 222: Henvendelse af 11/12-09 fra HedeDanmark a/s og De Danske Skovdyrkerforeninger vedrørende mulighederne i dansk produceret flis

Stort potentiale i dansk produceret flisproduktionenDanmark kan tredoble produktionen af vedvarende energi i form af træflis fraproduceretskovene, fra landbruget og fra det åbne landskab. Dansk produceret flis kan35-energi,bidrage med 35-40 PJ eller cirka dobbelt så meget energi, som den nuværendevindmøller.produktion fra vindmøller.Men forudsætningen for, at denne produktion realiseres i virkeligheden er, atefterspørgselenefterspørgselen er til stede, og ikke bliver bremset.•••varme-Først og fremmest bør de mindre varme- og kraftvarmeværker gives et fritbrændselsvalg,brændselsvalg,flis-Dernæst må motivationen for investering i flis-kedler øges for de storeenergiforsyning,kraftværksejere og industrivirksomhederne med egen energiforsyning,el-Endelig bør tilskuddet til el-produktion på basis af biomasse harmoniseresmed det tilsvarende tilskud til el-produktion på basis af vindkraft.el-vindkraft.

Afsætningen af flis skal sikres ellers risikerer det danske samfund at tabemulighederne for at udnytte en betydelig energikilde, som er neutral i forhold tilklimaet.klimaet. Og samtidig vil den store investering i pileproduktion på landbrugsjorden iGRØN VÆKST risikere at være spildt.I Energistyrelsens analyser, og i øvrigt i en lang række andre sammenhænge, bliverdet danske forbrug af træ i energiforsyningen ofte lagt sammen til én stor masse.Derfor fremgår det, at Danmark i stort omfang importerer træ til brug i energi-forsyningen.Konklusionen bliver derfor også fejlagtigt, at træ ikke udgør et stort potentiale forudbygning af den vedvarende energi i Danmark.Fakta er, at produktionen af flis kan tredobles, hvis det blev gjort muligt at afsættedenne klimavenlige råvare. Der er desværre udsigt til, at udviklingen i produktionenbliver væsentligt begrænset af afsætningsmulighederne. Dette skyldes bl.a., at demindre varme- og kraftvarmeværker ikke har frit brændselsvalg, samt fordi denøkonomiske krise har bremset voldsomt op i investeringslysten hos de storekraftværksejere og i virksomheder med egen forsyning af energi.Hvis ikke forbruget udbygges inden for de næste ét til tre år, vil det blive megetsvært senere igen at sætte vækst i den danske produktion af flis, da produktionener bundet op på meget store investeringer i anlægs- og produktionsudstyr.

Stort uudnyttet potentialeDet samlede forbrug af flis i den danske energiforsyning er på ca. 14 PJ i 2009. Detvurderes, at importen udgør ca. ti pct. af forsyningen. Størrelsen på importensandel af det totale forbrug afhænger af forholdet mellem prisen på den flis derproduceres i Danmark henholdsvis i udlandet. Afhængigt af dette prisforhold kanimporten af flis naturligvis variere.Forbrug af flis udgør i øjeblikket cirka ti pct. af den vedvarende energi i Danmark.Vindkraft udgør til sammenligning cirka 18 pct., forudsat at strømmen fravindmøller ikke eksporteres som følge af overproduktion, når det blæser.Potentialet for dansk produktion af flis er på ca. 35 PJ, der fordeler sig således:oooFlis fra skov- og landskab,Energipil,Have- og parkaffald,21 PJ13-17 PJ1 PJ.

Ved fortsat import på ti pct. af den samlede mængde er potentialet for flis altså tætved 40 PJ af den danske energiforsyning eller dobbelt så meget klimavenlig energi,som i dag produceres med vindmøller.I energistatistikken anføres det, at der i kategorien træ er en meget stor andel, derimporteres. Dette er rigtigt, da det store danske forbrug af træpiller næstenudelukkende importeres. De to typer brændsel kan imidlertid ikke erstatte hinandeni de samme anlæg. Derfor skal der også skelnes mellem disse typer, og import aftræpiller bør ikke forhindre, at der satses på udbygning af forbrug af træ fra flis,hvor det danske samfund har et stort uudnyttet potentiale.

Risiko for at tilskud bliver spildtDet er nu besluttet at give tilskud til produktion af energipil, primært med detformål at begrænse udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Udover at væreen miljømæssig gevinst, så udgør energipil også en potentiel meget storenergikilde, men forudsætningen er, at der efterspørges energipil. Energipil høstesmed stort indhold af vand og har et lavt indhold af energi pr. rumindhold.Konsekvensen af dette er, at pil er meget dårligt egnet til lang transport samt tilanvendelse i de større centrale kraftværker. Energiselskabet Vattenfall menerf.eks., at pil slet ikke kan anvendes i deres kraftværkskedler i Aalborg, hvor derellers er overvejelser om at fyre med flis. Der er derfor sandsynligvis behov for nyekedler, som er bygget til at kunne håndtere energipil, hvilket i øvrigt vil væreoplagt som erstatning for nogle af de eksisterende kraftvarmeværker baseret pånaturgas.Risikoen er derfor, at den energipil der i dag plantes med tilskud, slet ikke kanafsættes, hvis ikke der inden for ét til tre år sker en markant forøgelse afefterspørgslen og forbruget af flis. Udover de økonomiske konsekvenser for denenkelte producent vil det samtidig betyde, at en langsigtet udbygning af den

Kraftværkerne har ingen planer for flisDe to store danske kraftværksejere, DONG og Vattenfall, har os bekendt ingenkonkrete planer om at øge anvendelsen af biomasse på basis af flis. Tværtimodøges forbruget kraftigt af importerede træpiller, specielt i Københavns-området.Vattenfall har haft overvejelser om brug af flis i Aalborg, men det er ikke konkretendnu, og det forbrug, det potentielt vil udgøre, er medtaget i forudsigelserneomkring overforsyning af flis.Baggrunden for, at kraftværkerne ikke ser på muligheden for flis, skal findes i, atde primært kan anvende tørt brændsel. Flis fra skove har en fugtighed på igennemsnit 42 pct. mens fugtigheden for energipil i gennemsnit er på 50 pct..Ombygning af eksisterende kraftværker til flis kræver derfor store investeringer,hvorimod træpiller stort set kan anvendes direkte på eksisterende anlæg.Derudover kræver omstilling til flis, at kraftværkerne skal bruge mere plads til atopbevare og håndtere flis end kul og træpiller. Denne plads er typisk ikke til stedepå de eksisterende kraftværker.Argumentet fra politisk side og Energistyrelsen er ofte, at biobrændsel skalreserveres til de centrale anlæg, hvor det udnyttes mest effektivt. Dette gælder dogikke ubetinget for flis, som må forventes slet ikke at blive udnyttet.

medvirkeFrit valg af brændsel vil medvirke til at udnytte stort klimavenligt potentialePotentialet i den danske produktion af flis kommer kun frem, hvis der ertilstrækkeligt stort dansk forbrug, idet varen ikke er egnet til eksport som følge affor høje omkostninger til transport i forhold til indholdet af energi.Der bør derfor hurtigt ske en øget udbygning af forbruget af flis, hvis potentialetskal udnyttes. Sker denne udbygning ikke, viser beregningerne, at Danmarkallerede om 1-3 år vil have en overproduktion af flis i forhold til forbruget. Dette erbaseret på bl.a. tilplantning af bare 6000 hektar pil om året, og at vi får en vækst iforbruget af flis på cirka 80.000-100.000 ton om året.Forbruget af flis bliver ikke øget i de store centrale kraftværker i de kommende år,og de større industrivirksomheder er også meget tilbageholdende. Udbygningen afkapaciteten skal bl.a. derfor primært ske i de decentrale varme- ogkraftvarmeværker. Denne udbygning forhindres imidlertid af den nuværendelovgivning, som i praksis gør det næsten umuligt at skifte fra afgiftsbelagt brændseltil brændsel der ikke er belagt med afgift.Frit brændselsvalg anbefales i øvrigt også i ”Varmeplan Danmark” udarbejdet afRambøll, Aalborg Universitet og en række andre aktører.

eksisterende decentrale kraftvarmeanlæg, som er baseret på naturgas, også kun el,når el-prisen er høj. Resten af tiden produceres varme på naturgas. Biomasse vilsåledes kunne afløse naturgassen, som i realiteten kun producerer el i halvdelen aftiden. Naturgas er samtidig et fossilt brændsel, der påvirker klimaet negativt ogydermere en knap ressource, som ikke bør anvendes til simpel opvarmning. Isærikke, når der eksisterer et klimavenligt og godt alternativ i biomasse.naturgasflis-2. Kraftvarme fra naturgas er et perfekt match med flis-kedlerProduktionen af el stoppes når elprisen er lav bl.a. på grund af stor produktion fravindmøller, og flis-kedlerne startes. Omvendt stoppes flis-kedlerne, når prisen på eler høj, da prisen på produktion af varme vil være lav på naturgaskraftvarme. Detteunderstøtter kapacitetsstyringen i el-nettet og sikrer, at man på længere sigt harkapacitet til produktion af el, når vindmøllerne ikke producerer.3. Minimer transportomkostningerFlis er et transporttungt brændsel og kan derfor med fordel benyttes decentralt.Dansk flis bliver leveret med lastbil, og der er derfor både tale om at minimere deøkonomiske omkostninger til transport, men lige så vigtigt er det at begrænsetrafikken. De større kraftværker er ofte placeret i de større byer, hvortrafikbelastningen i forvejen er høj. Som eksempel vil et forbrug på 200.000 ton kuludskiftet til flis medføre forbrug af 520.000 ton flis og dermed 120 lastvognstog,som skal gennem bytrafikken yderligere hver eneste dag i forhold til nu, hvor derimporteres kul over havn.Egetforbruget ved produktion og transport af flis er i øvrigt kun på ca. 3,5 pct.,hvilket er betydeligt under kul, olie, naturgas m.v.4. Bedre økonomi for værker og forbrugereDet nuværende forbud mod at skifte til biobrændsler for barmarks-værkernefastholder en række af disse værker med en dårlig økonomi og dermed en høj prisfor forbrugerne. Derfor forsøger en række af de forbrugere, der bliver forsynet fradisse værker, at komme over på individuel opvarmning, hvilket yderligere forringerøkonomien for værkerne, nedsætter deres potentielle samproduktion af el ogvarme, samt totalt set giver en dårligere effekt i forhold til CO2-udledningen.Ved en overgang til biomasse vil økonomien for værker og forbrugere forbedres i engrad, så nye kunder vil tilslutte sig, hvilket yderligere forbedrer økonomien ogreducerer CO2-belastningen.el-5. Hæv tilskud til el-produktion på biomasseHvis det politisk stadig vurderes, at det er vigtigt, at varme kun skal produceressammen med el, så virker det mere fornuftigt at favorisere produktionen af el vedat øge tilskuddet til produktion af el baseret på biomasse frem for at sikre, at derikke kan skiftes fra naturgas til biobrændsel. Det bør således ikke væreafgiftsprovenuet på naturgas til statskassen, der står i vejen for at minimereudledningen af CO2og sikre den danske befolkning en større forsyning af egenenergi.Tilskuddet til el-produktion på biomasse er med den seneste energiaftale fra 2008sat op til 15 øre pr. kWh. Det tilsvarende tal for vindmøllestrøm er, afhængig afmarkedsprisen på el, mere end det dobbelte. Omkostningerne til at investere i ogdrive kraftvarme på decentrale anlæg er stadig for høje i forhold til det tilskud, dergives, hvorimod der på ren varmeproduktion på biobrændsel er en meget godøkonomi.