MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 22: Notat om Forslag om begrænsning af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS), fra miljøministeren

Forslag om begrænsning af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS)Konsekvenser for beskyttelsesniveauetEt af hovedformålene med at revidere RoHS-direktivet er at få omfattet yderligere to produktgrup-per i direktivet – medicinsk udstyr og måle- og overvågningsudstyr. Det vil have en positiv indvirk-ning på både det danske og det europæiske beskyttelsesniveau, hvis flere produkter bliver omfat-tet. At få to nye produktgrupper med, sikrer, at indholdet af farlige stoffer i disse produkter begræn-ses, og at der derved er færre farlige stoffer, der ender i affaldsstrømmen.Vi har i dag nationale regler for de tre tungmetaller (bly, cadmium og kviksølv), men der er ikke taleom totalforbud og de to nye produktkategorier som omfattes med Kommissionens forslag er såle-des i dag stort set ikke reguleret i vores nationale regler. Derfor vil det øge beskyttelsesniveauetbåde i Danmark og i EU, hvis de to nye kategorier medtages. Det er også værd at bemærke at be-skyttelsesniveauet samtidig øges i forhold til krom og de bromerede flammehæmmere.For så vidt angår bly vil konsekvenserne af forslaget i Danmark betyde en klar forbedring, da dendanske bly-bekendtgørelse ikke forbyder brugen af bly i lodninger, legeringer eller elektroniskekomponenter. Og det er særligt disse tre anvendelser af bly, der er tale om i elektriske produkter.Ved at få alle elektriske produkter med, sikrer vi, at de produkter, der ikke er omfattet i dag ogsåskal overholde grænseværdien for indhold af bly på 1000ppm (ppm = parts per million).I forhold til kviksølv har vi i dag en grænseværdi på 100 ppm på de fleste områder. Derfor kan detlyde som en sænkelse af beskyttelsesniveauet, at der med RoHS gennemføres grænseværdier på1000 ppm. Men netop medicinsk udstyr og måleinstrumenter er undtaget fra de danske særreglerom kviksølv. I praksis betyder det, at der i dag ikke er produkter indenfor de to nye produktgrupper,hvor den danske grænseværdi på 100 ppm gælder. Derfor vil der være tale om en stramning afreglerne for kviksølv ved optagelsen af de to nye produktgrupper under RoHS.Vi har i dag på nogle områder særlige danske regler for indhold af cadmium. Den danske grænse-værdi er på 75 ppm, mens RoHS sætter en grænseværdi på 100ppm. Da der er tale om en margi-nalt forøgelse af grænseværdien vil det reelt ingen betydning have for beskyttelsesniveauet.Kommissionen har beregnet, at optagelse af de nye produktgrupper vil spare den europæiske af-faldsstrøm for 1414 tons bly, 2,2 tons cadmium, 30 kg kviksølv og 800 kg krom.Når et produkt indeholder så små mængder (både 100 ppm og 1000 ppm) af tungmetaller er detreelt et udtryk for urenheder i produktet, og begge grænser svarer derfor til et forbud mod tilsætningaf bly eller kviksølv til produkterne. Hvis bly eller kviksølv skal have en funktion, vil det skulle tilsæt-tes i langt større mængder. Helt konkret betyder en grænseværdi på 1000 ppm, at produktet måindeholde 0,1 % af det givne tungmetal og en grænseværdi på 100 ppm betyder, at produktet måindeholde 0,01 % af det givne tungmetal. Altså en forskel svarende til om et produkt er 99,90 %rent eller 99,99 % rent.

Spørgsmålet om niveauet af grænseværdierne i RoHS-direktivet blev der taget stilling til allerede i2004, da RoHS-direktivet blev vedtaget med de nuværende otte kategorier af elektriske og elektro-niske produkter. Dengang tilsluttede et bredt flertal af partierne sig grænseværdierne i RoHS.Forskel på vurdering i RoHS og i REACHForskellen er, at man under RoHS også kan lave regulering på basis af farlighed, mens REACHsom udgangspunkt opererer på basis af risiko. Når der laves risikovurderinger tages der både hen-syn til farligheden af et stof samt den måde, hvorpå mennesker og miljø udsættes for stoffet. Et stofkan med andre ord godt være farligt uden at udgøre en risiko.Begge reguleringsformer kan begrænse indholdet af stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr, menforskellen er, at RoHS alene tager udgangspunkt i et stofs farlige egenskaber, så man behøverikke, som i REACH bevise, at brugen af stoffet i et produkt udgør en uacceptabel risiko for menne-sker eller miljø.Grunden til at man i RoHS vælger at tage udgangspunkt i en farevurdering skyldes de meget storemængder af produkter, der omsættes forholdsvist hurtigt, og dermed ender i affaldsstrømmen. Etenkelt produkt, som indeholder et farligt stof, udgør dermed ikke nødvendigvis en påviselig risiko,men den samlede mængde af produkter i affaldsstrømmen kan betyde et problem for sikker af-faldshåndtering. Det betyder et øget beskyttelsesniveau i forhold til affaldshåndteringen, både hvadangår miljø og sundhed.