Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 218
Offentligt
J.nr.Den 10. december 2009
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. M, N og O stillet af
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Spørgsmål M:
om hvordan det kan gå til, at en målsætning om atreducere behandlingshyppigheden med pesticider til 1,7 kan føre tilen vækst i behandlingshyppigheden til 3,3 (rettelig 3,16).Spørgsmål N:
om hvordan ministeren vil begrænse anvendelsen afpesticider i det danske landbrug, sådan at det svarer til den behand-lingshyppighed på 1,7, som var målsætningen i pesticidplanen.Spørgsmål O:
om hvor høj en fremtidig afgift på landbrugets sprøj-tegifte skal være for at sikre en nedgang i forbruget.Svar
Jeg vil besvare de tre spørgsmål samlet.Lad mig først sige, at jeg deler bekymringen over stigningen i pesti-cidforbruget Denne udvikling skal vendes. Det er regeringen politikat landbrugets pesticidbelastning af miljøet skal reduceres og at derskal tages nye initiativer for at opnå dette.
Behandlingshyppigheden på 3,16 for 2008 er historisk høj. Der er taleom en stigning i Behandlingshyppigheden på 26 % i forhold til 2007.
Jeg ved godt, at kornpriserne i 2008 var historiske høje, og det kanvære en del af forklaringen på det øgede pesticidforbrug
Der er også flere landmænd, der i den offentlige debat har fortalt, atstigningen alene skyldes, at de har indkøbt rigelige mængder pestici-
der i 2008, og at en stor del af det indkøbte først er blevet anvendt heri 2009. Men selv når man udligner de årlige udsving og kun ser på 3årige gennemsnit, så er der stadig tale om en markant stigning i be-handlingshyppigheden. Så den forklaring mener jeg heller ikke kanbruges til noget.
Andre vil hævde, at det er opdyrkningen af de tidligere braklagte are-aler der er årsagen til stigningen i behandlingshyppigheden. Mendenne opdyrkning har ingen nævneværdig effekt på behandlingshyp-pigheden, idet den kun angiver hvor mange gange det dyrkede areal igennemsnit er blevet sprøjtet.
Uanset at de danske landmænd er blandt dem i Europa, der har detlaveste pesticidforbrug, er det ikke ensbetydende med, at vi ikke skalvære ambitiøse og gøre hvad vi kan for at beskytte den danske naturog vores sundhed.
Det store pesticidforbrug, vi har haft de sidste par år, viser med altydelighed, at der er behov for en markant kursændring i pesticidpoli-tikken. Det er for mig tydeligt, at frivillige virkemidler ikke kan ståalene og at der skal indføres bedre incitamenter til at reducere belast-ningen af pesticider.
Et markant fald i belastningen på naturen fra pesticider og især etønske om en reduktion i forbruget af de mest belastende pesticider eret af de vigtige elementer i den Grøn Vækst plan, vi kom med tidlige-re i år. De initiativer, der i den kommende tid indføres på baggrund afGrøn Vækst aftalen og de initiativer, vi for nylig har søsat, vil samletset få en stor effekt på brugen af pesticiderne og den pesticidbelast-ning vi vil opleve.
2
For at følge udviklingen ikke bare i pesticidforbruget men også i pe-sticidbelastningen, har vi brug for en ny indikator.
Det er derfor fornuftigt, at vi med Grøn Vækst har stillet spørgsmåls-tegn ved, hvorvidt behandlingshyppigheden er den bedste indikatorpå pesticidområdet. Behandlingshyppigheden giver os et billede afudviklingen i salg og forbrug af pesticider generelt.
Da vi i højere grad er interesseret i mere specifikke oplysninger omudviklingen i pesticidernes belastning af miljøet, er der brug for en nyindikator.
Selvom alle pesticiderne har gennemgået en grundig risikovurderingforud for godkendelse, så kan det ikke udelukkes, at deres anvendelsepåvirker både vores natur og vores sundhed. Blandt andet fordi pesti-ciderne ikke kun rammer de tiltænkte planter.
De påvirker livet i jorden, i de levende hegn og i vores vandmiljø. Depåvirker gartneren i væksthuset og der efterlades rester af pesticider ivores fødevarer.
Ikke alle pesticider udgør den samme belastning overfor flora, faunaog menneskers sundhed. Der er i løbet af de sidste ca. 15 år sket enrevurdering af pesticiderne på det danske marked. Revurderinger, derhar resulteret i forbud og skærpede godkendelsesvilkår for en langrække pesticider. Endvidere kommer der løbende nye pesticider påmarkedet, som er mindre miljøbelastende end de gamle.
Dermed er der over årene sket en væsentlig reduktion i pesticidernesmiljøbelastning, uden at det direkte kan aflæses i udviklingen i be-handlingshyppigheden.
3
Miljøstyrelsen offentliggjorde en rapport sidste år om udviklingen ipesticidernes belastning af miljøet i perioden fra 1986 til 2006, som –modsat behandlingshyppigheden – tydeligt har vist et fald i miljøbe-lastningen. Og det er bestemt glædeligt at se.
Behandlingshyppigheden fortæller os ikke nok om miljøeffekterne.Der er uden tvivl behov for en ny indikator – en belastningsindikator.Den nye pesticidindikator, belastningsomfanget, vil blive taget i brug,så snart det metode- og datamæssige grundlag er på plads. Ved over-gangen til den nye indikator vil tidligere data blive søgt inddraget, sådet er muligt at se udviklingen over tid.
Med Grøn Vækst gør vi op med frivilligheden fra regeringens side.Der indføres nu en række tvungne virkemidler.
Det væsentligste virkemiddel er en øget pesticidafgift. Afgiften vilpålægge de mest miljø- og sundhedsmæssigt belastende midler denhøjeste afgift og de mindst belastende den laveste afgift, hvilket ska-ber et incitament til substitution til mindre skadelige, da de mest bela-stende pesticider pålægges den højeste afgift. Der vil i nogle tilfældeblive tale om væsentlige afgiftsstigninger.
Vi arbejder netop på et afgiftssystem, der dels sikrer et stærkt incita-ment til at reducere pesticidforbruget og til substitution til mindresundheds- og miljøbelastende midler, men samtidig et system somsikrer, at der bliver taget hensyn til special- og højværdiafgrøder,således at udflagning af disse afgrøder modvirkes.
Jeg vil ikke lægge skjul på, at der er tale om en teknisk og juridiskvanskelig sag. Jeg forventer, at lovforslaget kan fremsættes i begyn-
4
delsen af 2010. I den forbindelse vil jeg invitere jer til en tekniskgennemgang af lovforslaget.
Pesticidforbruget kan have væsentlige påvirkninger af vores vandmil-jø. Vi gør det derfor til et lovkrav, at der i en 10 meter bred bræmmelangs alle vandløb og søer ikke dyrkes landbrugsafgrøder og derforheller ikke må anvendes pesticider eller gødning.
Med hensyn til at beskytte vandkvaliteten, så indfører vi med et lov-krav en sprøjtefri beskyttelseszone på 25 meter om alle de almenevandindvindingsanlæg for dermed at opnå en væsentlig bedre beskyt-telse af grundvand og drikkevand. Landmænd må altså i fremtidenikke anvende pesticider i en radius af 25 meter rundt om disse borin-ger.
De pesticider, vi finder i grundvandet i dag i koncentrationer overgrænseværdien, skyldes helt overvejende fortidens syndere.
Vi har med en restriktiv godkendelsesordning mulighed for at tagehånd om de stoffer, der kan udgøre en risiko for grundvandet. I GrønVækst fortsætter vi den restriktive godkendelsesordning og varslings-systemet for grundvand.
En væsentlig risiko ved pesticidanvendelsen er udledning i vandmil-jøet og grundvandet via punktkilder.
For at minimere den risiko, har vi tidligere i år indført skærpede reg-ler om krav om indretning af særlige vaskepladser og regler for ren-gøring af sprøjteudstyr for at tage hånd om pesticidudvaskningen frade punktkilder, der på landbrugsbedrifterne udgør den største risikofor forurening af grundvandet.
5
Fødevareministeren har på baggrund af Grøn Vækst aftalen fremsatet lovforslag hvormed der indføres indberetningspligt af landbrugetspesticidforbrug via de såkaldte obligatoriske sprøjtejournaler.
Og endelig har vi for nyligt indført krav om efteruddannelse af allesprøjteførere hvert 4. år.
Det er alt sammen initiativer, der skal få pesticidforbruget til at faldeog i den forbindelse sætte fokus på pesticidernes belastning.
Med en ny afgift og de øvrige initiativer vi sætter i værk med GrønVækst, vil jeg gerne garantere for, at vi vil se en markant effekt påpesticidforbruget og på miljø- og sundhedsbelastningen, når vi skalevaluere indsatsen ved udgangen af 2013.
6
