Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 209
Offentligt
Klimaændringerne og nye diger på ReersøProjektbeskrivelse September 2009
Side 1
Ansvar for et bedre klimaInterviewer:Kathrine Schmeichel: I er enige om, at den menneskeskabte, forøgede CO2-mængdei atmosfæren vil ændre vores klima.Har I som fagfolk i den forbindelse en mission?Jesper Theilgaard:„Mission er måske et voldsomt ord at bruge. Men ja, jeg føler, at jeg har etansvar for at formidle min viden, sådan at jeg forhåbentlig kan være med tilat forhindre nogle af de konsekvenser, vi måske først kan se om 20 år, mensom, jeg er overbevist om, vil ske, hvis ikke vi gør noget,“ siger Jesper Theilgaardog fortsætter: „Jeg ønsker at få folk til at tage bestik af situationen og forholde sigtil den – for eksempel ved at bygge diger og foretage kystsikring,
NYHEDSMAGASIN FRA COWI OM,INGENIØRTEKNIK, MILJØ OG SAMFUNDSØKONOMI.JUNI 2008 NR. 20http://www.cowi.dk/SiteCollectionDocuments/cowi/da/menu/07.%20Nyheder/1.%20Nyhedsarkiv/Nyheder/Samfund/Billeder%202008/Komunikation%20om%20klima.pdf
September 2009
Projektbeskrivelse og baggrund for digeanlæg på ReersøEt forslag til hindring og forebyggelse af stormflodsskader.
Projektbeskrivelsen er sammensat og udarbejdet for Reersøboere og sommerhusejere af Digegruppen påReersø .Denne projektbeskrivelse er her sammenholdt med statistikker for ekstremt højvande og tænkt som etdiskussionsoplæg.Oplægget kan blandt andre oplæg anvendes som et udgangspunkt til at tage en beslutning om diger skalvære en del af den fremtidige klimabeskyttelse af Reersø og evt. en beslutning om hvor hvornår.Projektbeskrivelsen er endvidere baggrundsmateriale for skitseforslaget til ”Diger på Reersø”, der lå påReersø´s Hjemmeside fra 07-08, og har været anvendt som vurderingsgrundlag for vejledning hos KDI(Kystdirektoratet)Alt materiale/oplysninger er indhentet af digegruppen hos Kalundborg Kommune, Reersø Digelaug,Kystdirektoratet, DMI, COWI, m.fl. Enten i form af rapporter, oplysninger på hjemmesider eller personligehenvendelser. Derfor en stor tak til alle medvirkende.Projektet søger i første omgang at afbøde virkninger af igangværende klimaændringer, dog med enkeltehenvisninger til mulige inkorporerede ”grønne” forebyggelsesprojekter.Da forebyggelse af klimaforandringerne i høj grad er afhængig af, hvor bevidste vi er om at videreudvikleinddrage vedvarende eller besparende energitiltag – både i vores hverdag, men også i andre fremtidigeklimatiltag på verdensplan.
Martin H. Carlsenv/Digegruppen
Side 2
ProjektFig. 1 aHøjderne med sort angiver digehøjder på eksisterende og nye diger over DVR 90 (normalt dgl. vande i 1990).Digerne vil kunne modstå en 50 års MT- (middeltids) hændelse i 2050.Højderne med grønt angiver digehøjder over eksisterende terræn for de nye diger.Tegningen er komprimeret ned og er derfor ikke i mål.
Side 3
Projekt med foranderlige kystlinjerFig. 1 bSide 4
Indholdsfortegnelse56- Indholdsfortegnelse- Vision- Projektet- Baggrund- Er Reersø en truet ø?7- Baggrund (fortsat)- Ved sidste stormflod- Hvorfor diger- Projektets funktionsindhold- Bagvandstruede områder og Internt afvandingssystem- Det fritliggende digeforløb- Målet for yderligere kystsikring af Reersø og beskyttelsesniveauet10- Beskyttelsesniveauet
8
9
11
Klimascenarier, rapporter,tal og statistikker -Fakta om ekstremt højvande- Korte udragfra rapporter om klimatilpasning- 2 klimascenarier- Klimaforandringer er under vejs – skal der gøres noget nu?
12
14
- Igangværende og mulige fremtidige projekters tilknytning
15
- Risiko for oversvømmelse- Fra kystdirektoratets hjemmeside- Beregning på diger og statistik- Hvad sker der andre steder – nogle enkelte eksempler.-Reersø sammenlignet med Hedensted-Kystdirektoratet advarer mod overinvestering- Økonomi- Erstatninger- Materialeanvendelse, øvrige anlægsforanstaltninger, lidt om økonomi og CO2- Søgning af midler- Konklusion-Undersøgelser/Vurdering af særlige forhold- Nuværende kyst og digesikring af Reersø- Fremtidig kyst og digesikring af Reersø- Fremtidig kyst og digesikring af Reersø (fortsat)- Herunder undersøges/vurderes yderligere- Oversigt over bilag og illustrative figurer- Andre bemærkninger- Litteraturliste
161718
1920
21
22
242651
Side 5
Projektbeskrivelse - digesikring af ReersøNye diger på Reersø. Sikring af bolig, sommerhusbebyggelse og erhverv.
VisionI lyset af til de allerede accelererende klimatiske forandringer (specielt inden for de sidste 20 år), har ogsåReersø de seneste vinterhalvår været udsat for situationer med ekstremt højvande.Den 1-2. nov. 2006 endte det i en regulær stormflod (fig. 4 (se i øvrigt bilagsoversigt s. 23)).Vinden havde været i nord i knapt en uges tid. Vandet var presset ned fra Kattegat og Østersøen ogned i bunden af de indre Danske farvande, stormfloden var knap 20 % kraftigere på Reersø end de tidligerevoldsomme situationer man havde oplevet. Mange andre steder ved landets indre farvande var situationenden samme. Ekstreme højvands-hændelser er kommet og gået ca. hvert 15. år op igennem det sidsteårhundrede på Reersø ifølge lokalbefolkningen, men har aldrig været så kraftige som denne.Målet med projektet er ikke kun at undgå oversvømmelse, men at give mulighed for at fremtidssikrelokalsamfundets natur, miljø, virksomheder, hus- og sommerhusejere mod større tab.Med andre ord skal Reersø stadig være et levende sted med lokalt erhverv, kulturelle tilbud og medattraktive helårs- og fritidsboliger – et trygt sted at bo og arbejde – bedre sikret mod naturens luner.Selve projektet skal ikke lede tilenufølsom digepolitik, men der skal så vidt muligt tages hensyn til defredede naturområder og til og med skabes mulighed for nye områder over tid.
ProjektetProjektet består af et3,7 kmlangt sammenhængende dige til beskyttelse af Reersøs beboelse og erhverv.Diget anlægges oven på øens omkransende strandvolds- og strandengsarealer. Tilstræbende at friholde defrede arealer så vidt muligt.Arealerne hvor digerne skal ligge er bevokset med hybenrose (Rosa Rugosa) på Nordstrandens(faste strandvolde) og strandengsgræsser ved Vejlen (vandfyldt strandeng) og syd for havnen (fastestrandvolde med enkelte små vandhuller).Løsningen består i første omgang af en sikring af øens østlige side, der har vist klare svaghedstegnover for ekstremt højvande. Digernes umiddelbare Kronekote bliver2,3 m(o. DVR 90) i første omgang.Den sidste nordvendte del ud mod Nordkysten forventes at få en kronekote på3,0 m(o. DVR 90)0,5 mhøjere end de eksisterende diger.(se ”Beskyttelsesniveau”). Kronekoten kan senere hæves til 3,5 m på alle nordvendte diger efter år 2040.
BaggrundEr Reersø en truet ø?Som det fremgår af præcist opmålte historiske kort, kort fra i dag og kortet over Reersø(indtegnet i fig. 2 og 3) er og har kyststrækningerne herhjemme altid været en dynamisk faktor i vores liv pågodt og ondt.Men med de accelererendeklimatiske forandringer,vi har været vidende til i det forgangeneårhundrede, skaber det et stigende pres – også for de indre kyster, med risiko for oversvømmelse aflavtliggende kystnære områder ogproblemer i forhold til beboelsen i disse områder- og dermed også foren halvø, som Reersø.Beregningerfra det internationale klimapanel (IPCC), sigter på envandstandsforøgelse på19-59 (-65) cm (Klimascenari A2)inden for 100 år, hvilke muligvis desværre alleredeerforældet.Klimaændringerne fortsætter desuden i mange århundrede herefter.De hidtil fremherskende sydvestenvinde og kraftige regnperioder har i mange år gnavet af øensvestvendte klint med gennemsnitlig ½-1 m om året. Dette materiale er blevet ført med strømmen ud i bæltet,
Side 6
og en del har aflejret sig hhv. i Jammerland- og Musholm Bugter samt på øens N- og S-Ø-lige kyster. I sammeperiodehar øens pynter og kystarealersåledes samtidigt i de nordlige og sydlige områderflyttet siglængere ind mod Sjællandskysten,eller er kraftigt tilbage-rykket (se fig. 3”Kystbevægelser”).Dette har betydet, at det lokale digelaug og TDC (Radiostationen) har valgt forskellige kystsikringsmetoderog løbende har vedligeholdt /forstær-ket de eksisterende diger,for at sikre ejendomsværdier.Her har Nordstrands-digerne og diget syd for den lange klintstrækning i sydvest (TDC) samt de nyerestenhøfter på Nordstranden vist sig som de mest effektive dige- og kystbeskyttere.Ydderste nordstrandsdige (X-Y, bilag 10 og fig.15) er i dag forøvrigt boulder sikret med ekstra kampestens-materiale (stenglacis), da kystlinien, som årene er skredet frem, er kommet i kontakt med diget.Endelig skal nævnes at”øens” eksisterende strandvoldsområder ikke udgør nogen tilstrækkelig beskyt-telseved ekstremt højvande. Se i øvrigt afsnittet ”Risiko for oversvømmelse” s. 15 og fig. 4 (Vandfremløb2006).
Ved sidste stormflodVed sidste voldsomme stormflod d. 1-2.11.06 låsommerhusene øst for Hesselbjergud mod den landfastetange med Sjælland helt ubeskyttede (område 3, fig. 2). Ligeledes blev over halvdelen af landsbyensforholdsvis lavtliggende nyerebydele (1880+) øst for den gamle landsbys bakketofterogså totaltoversvømmede (område 1, fig. 2). Mange havde20-50 cm vand inde i husene.Dvs. at det ikke kun varhusenes fundamenter, der var påvirket. Der var vand i alle boligens rum hos mange.Ved den voldsomme stormflod i november 2006 opstod der imidlertid endnu et nyt problem.Det gamle ”vejdige” – Strandvejens tracé på øens inderside - havde ikke tidligere været under så voldsomtpres. I kraft af sin forholdsvis ringe højde på 140 cm over DVR 90 (de laveste steder), måtte diget se sigoversvømmet af den alt for høje vandstand – max.-værdien den nat var ca.170 cm over daglig vande.Vandetflød derfor i 20 – 30 cm´s højde ubesværet fra Vejlen ind over vejen og ned iafvandingskanalen (”Åen”)(overløb).Hvor vandet med lethed skyllede frem over store dele af øens centrale og nordlige dele – dvs.også store dele afLandervejens sommerhusområde(den nordlige del af område 2 - fig. 2). Her nåede vandetkote 0 m.,hvilket var højt, da en del af området allerede ligger op til 1 m. under havets overflade. Ligeledesvar der en 50 m bred fordybning ved Nordstrandsdiget ”G-H”`s afslutning med en overflydningstærskel på1,5 m. Det yderste Nordstrandsdige ”X-Y” havde tilmed dybe erosionsfuger på bagsiden(overskyl).Dette tyder på, at en løbende gennemgang af de eksisterende diger er nødvendig, hvilket ogsåvaretages af digelauget idag – denne opgave hører dog ikke ind under en vurdering af selve dette projekt –men det skal selvfølgelig løses fortløbende, således at samtlige diger kan sikre mod fremtidigeoversvømmelser (70- 100 år).Konsekvenserne af d. 1-2. nov. 2006 var, at store dele af øens helårs og sommerhusbebyggelse låunder vand, med ethøjt antal af forsikringsskader, menneskelige ærgrelser og tab af værdier til følge –akkurat som mange andre udsatte steder i landet opstod skaderne altså ikke kun på privat ejendom, menogså på de eksisterende diger (se afsnittetØkonomis.18).Ved højere vandstand kunne indflydningen af vand i dræningskanalen (område 2) have været endnustørre med deraf følgendeFLERE RAMTE!Der henvises i øvrigt til medfølgende svar fra Stormrådet: Bilag 14 - Svar vedrørende aktindsigt fraStormrådet samtARBEJDSGRUPPE 3 - SIKRING AF HUSEpåReersø´s Website;
http://www.reersoe.dk/hussikringsgruppe.htmlArbejdsgruppen uddelte i foråret 2007 ca. 250 spørgeskemaer til husstandene på Reersø.Heraf har arbejdsgruppen modtaget enkeltbesvarelser fra 68 grundejere samt fra Grundejerforeningen Landene.
DMIVed en direkte forespørgsel hos Anne Mette K. Jørgensen (klimaforsker og medlem af FN´s internationale klimaforskningspanel IPCC´s afdelingvedDMI),om dette var en situation vi vil komme til at opleve oftere pga. det øgede pres på klodens klimazoner, svarede hun, at situationensagtens kunne opstå igen. Derudover vil oceanernes generelle vandstandsstigning på gennemsnitlig 0,6-1,5 m. inden for 100 år også haveindflydelse på stigningerne i de indre danske farvande. Med andre ord bliver der med tiden også mere vand at stuve op af.Skaderne fra 2006 på diger og bebyggelse på Reersø tyder på, at en forstærkning af de eksisterende diger er nødvendig i fremtiden over enperiode. Men også, at der i høj grad nu er behov for en yderligere sikring af øens østlige side.Året efter var det Nordfyns kyster, der blev ramt.
Side 7
Hvorfor digerDer findes mange individuelle løsningsforslag til sikring af hvert enkelt (- eget) hus som vist på Reersøshjemmeside (http://www.reersoe.dk/hussikring1.html). Mange af disse løsninger viser sig mesthensigtsmæssige til grundmurede huse. Dog er det ikke sikkert at disse løsninger alligevel kan modståoversvømmelsen alene, hvilket afhænger af murens tæthed i sig selv – der i værste fald kan lede tilmugproblemer og/eller deraf følgende isolationsrenovation. Sikringen vil derfor ikke være nok i sig - selv medet supplement af sandsække.Mange af løsningerne viser sig også højest uegnede til træhuse. Træhuse er mest almindeligtforekommende i områderne 2 og 3 (fig. 2).Oversvømmelserne vil også skabe et sundhedsskadeligt miljø at færdes i, når kloakvand flyder op ogblander sig med det oversvømmende vand. Samtidigt vil der ske en uhensigtsmæssig udvaskning af nitratertil de følsomme strandengsområder, der omgiver store dele af øen. Derfor vil alt dette være vægtigeargumenter for, hvorfor diger bør anbefales som den endelige løsning på de forventelige tilbagevendendeoversvømmelsesproblemer.Antallet af skadesudsatte varierer også i forhold til, hvor længe højvandssituationen varer, da derdermed kan nå at flyde meget mere vand ind over det gamle strandvejstracé nord for den gamle landsby,med deraf følgende mere vand i område 2.Ved stormfloden i 2006 var det præcise tal foralvorligt ramte200– jf. tallene fra Stormrådet.Men derudover var der en masse skader, der er betalt af husejerne selv. Enten pga. ”selvrisikoen”, eller fordiskaderne var uopdagede og viste sig senere.
Projektets funktionsindholdAnlægget kommer som før nævnt fuldt udbygget til at bestå af et3,75 kmlangt digeforløb(fig.1, og6).Diget får envarierende højde over tærræn på 0,60-1,80 m -noget højere på Nordstranden, menher terænnet også tilsvarende højere.Gennemsnits højdeopmålt og sammenregnet på kort med digehøjdertil1,30 m.Ud over atsikre de gamle sikrede områder yderligere,indbefatter dette forslag (arbejdsmodel)som sagt også ensikring af Reersø´s NØ-lige udsatte sommerhusområde, og al beboelse på vej ud modhavnen,der ingen sikring har i dag!Adkomstvejen (Reersøvej) til øenpasserer (over)diget før det gamle vandværk og digetgennembrydes af enfleksibel skotportved havnen. Skotporten vælges som løsning for at kunne betjene detlokale kommercielle fiskerierhverv (Musholm Lax) uden etablering af kajforhøjelse og andre beskyttendeforanstaltninger i havneområdet. Genåbning af porten efter stormflodssituationer kan sørge forafløbsafvikling af utilsigtet over-skyl/løb af de nye diger. Portanlægget ved havnen afstedkommer også etmindre rekreativt anlæg ved havnekiosken bestående af enmindre bakke med sand og marehalmsamtanlæg afnødvejbag ved bådeklubben ud til de foreløbigt usikrede havnearealer.(Skiftevej passerer den nordlige del af diget ”på langs” se den nordlige del af kortene i fig. 6)Digernes fyld bygges op af overskudsjord fra fundamentsgravning (fra nærliggende større byer -lerjord) og evt. bagvedliggende nyanlgte afvandingskanaler/grøfter i området, om behov forefindes.Afvandingskanalerne/grøfterne anlægges samtidig med digerne.Vælger man at anlægge et reservoir i område 2 (se afsnit Bagvandstruede områder s. 9) vil der medfordel kunne hentes en del rent jordmateriale her. Det vil også sænke CO2- udledningen i kraft af en mereneutral jordbalance i projektet.Digerne søges tilpassetlandskabets bevaringsværdige vuei den store skala, dog uden helt at læggeskjul på deres funktion og tilstedeværelse som anlæg (Fig. 18 – 20, se ogsåBilag29Potentielle Problem-områder).Forslaget sikrer hermed selve Reersø by ud mod havnen og de fleste af sommerhusene på Reersø.I alt er der ca.510 umidelbart eksponeredehusstande (beliggende under 1,70 m) ud af øens samtlige 620husstande. Tallet for de direkte udsatte er selvfølgelig lavere, da der kræves en vandstand, der går op overfundamentshøjde, før der virkelig sker alvorlige skader – typisk mur/gulv-fugtskader, når der ses bort frahusstande med kælder. Beregningerne hviler på optalte matrikler sammenholdt med vandfremløbskortet(fig. 4, ) der er produceret på grundlag af kommunens GIS-team kort (1:4000 – med ½ m.´s- kurver).
Side 8
Bagvandstruede områder og internt afvandingssystemBagvandstruede områder er lavtliggende områder inden for digerne.Bebyggelsen omkring nuværende og fremtidige kanaler inden for digerne vil i lavere områder væresårbareover for kraftige regnskyl i sommerhalvåret eller evt. fremtidige digeoverløb,da overskudsvandet vilhobesig opi de lavere dele af terrænet.Iområde 1skråner det bebyggede terrænmellem byen og havnenlet ud mod havnen og Vejlen, hvorforvejene og mindre enkle render i skel vil kunne klare en sådan afvanding – også afvandingsbehov opstået afstormflods overskyl. Laveste punkt er skotporten ved havnen.Iområde 2er oversvømmelserne afhængige af den eksisterende kanals afvandingskapacitet. Der er ifremtiden mulighed for anlæggelse af en mindreny kunstig sømidt på øen til vandmagasinering (evt. syd forSkovbrogårdens kommende dæmning). Udgravningsmateriale fra denne sø kan også anvendes tilkommende diger/digeforstærkning (30.000 m3). Et genafvandingssystem mellem søen og kanalen kan sørgefor evt. afvanding igen til kanalen.Iområde 3kan der i starten afvandes gennem en overfyldningsrende med låsved de to små søer NØ for detgl. vandværkunder Reersøvejen og ud i Vejlen. Afvanding kan også ledes i rør herfra og hen til pumpehuset.Pumpekapaciteten i det nuværende Pumpehus skal evt. med tiden forstærkes.
Projektets fritliggende digeforløber fastsat ud fra kriterierne:1.2.3.4.5.Flest muligt sikredeBeliggenhed fjernest muligt fra kystlinjenHøjest mulig hensyntagen til eksisterende landskab (fredninger)De billigste anlægsomkostninger i kraft af fritliggende digerBedst mulige udsynsforhold for tilgrænsende boliger
Målet for yderligere kystsikring af ReersøHelst ingen gentagne oversvømmelser af beboelse og erhverv med økonomiske, sundhedsmæssige ogsociale interesser på spil – Dvs. fravær af timer til erstatningsarbejde/genopbygnings-gener, stressbelastningmed evt. efterfølgende sygdom.5-10.000 i selvrisiko og tabt arbejdsfortjeneste på ekstra fraværsdage.Nedadgående ejendomsvurderinger – med lavere grundskyld , stavnsbinding og medfølgende forfald.Ophør af lokalt erhverv.Undgåelse af unødigt ressource- og erstatningsforbrug (Stormrådet)samt udvaskning af skadelige stoffer til de omgivende strandengs-områder.
Side 9
BeskyttelsesniveauetBeskyttelsesniveauet tager udgangspunkt i DVR 90 og følgende beregninger.100 års forventet stigning:max. bølgehøjde uden for kystenca. 20 – 60 cm (19 – 59 cm – Klimascenarie A2 kilde: IPCC/DMI)Nordstranden 1,3 - 1,7 mUd mod Vejlen 0,3 - 0,5 mHavnen0,4 - 0,7 m(Øst Ny Nordstrandsdige –Vest (X-Y)(fortsat N-vind – S-vind dønninger)(fortsat N-vind –S-vind bølger)
Se bølgehøjde med signifikante højder (Fig. 12).Værdierne er ansat ud fra kendte bølgehøjdemålinger perioden 20. februar -8. maj 2002 for hele Danmark, der er de enestetilgængelige data i en samlet periode for hele området.Kilde: Arbejdsgruppen vedrørende det tekniske grundlag for lokalisering af havbrug (Musholm Lax).
Bølgehøjderne er estimerede højder efter yderligere samtale med ingeniør ved DHI Niels Hvam.DHI anbefaler modelberegninger baseret på computersimulering. Pris ca.: kr. 25.000,-.Eksempel på foreløbige beregninger ved StrandvejsdigetEks. Sidste hændelse Vandstandshøjde 1,5 m.,ved Standvejsdiget50 års middeltidshændelse1,7 mbølgehøjde:1- Allerede manglendehøjde (2006):Fremtidige vand-standsstigninger:min. værdi0,20 m.:2 -Fremtidigt manglendeHøjde (ex. inden år 2050):0,2 m (+/-0,1 m)1,8 m0,3 m1,45 m0,3 m (+/-0,15 m)1,6 m0,1 m
0,20 m
0,20 m
0,50 m
0,30 m
Fremtidige vand-standsstigninger:min. - værdi0,60 m.:3-fremtidig manglendeHøjde (ex. inden år 2100):
0,60 m
0,60 m
0,90 m
0,70 m.
Kommentar:
Beregningerne af sidste hændelse ved Standvejsdiget står til venstre.
Beregningerne ved Vandstandshøjde 1,5 m., 50 års middeltidshændelse står til højre og er et eksempel på en mulig situation.Simuleringen kunne evt. i værste fald have bølgehøjder på +/- 25 cm.
Ved Havnen og sommerhusområdet øst for Hesselbjergvil den i dag heltmanglende beskyttelse resultere i en I hvert fald påkrævet ekstra digesikringshøjde påog ved havnekajen ligger i kote 1 m
+ 0,5 m., da terrænet her i haverne
+ bølgetillæg min. 0,3- 0,5 mtil ovenstående regneeksempler.Side 10
Klimascenarier, rapporter,tal og statistikker-Fakta om ekstremthøjvandeLige herunder korte udrag af artikler og rapporter
ARTIKELMiljø tema:”Der vil sandsynligvis være forskellige løsningsmuligheder på både de skitserede problemer og på de problemer,der ellers vil kunne opstå som følge af klimaændringerne - både for natur og mennesker.Men i alle tilfælde vil der være fordele at hente, penge at spare, skader at undgå, konflikter, der kan afværges ellerminimeres – hvis man begynder nu”.
RAPPORTATV-rapport om Københavns Havn, side 31:“I dag går der i gennemsnit 100 til 200 år mellem, at vandstanden kommer over 150 cm, men det vil ske hvert ellerhvert andet år i 2100”.
RAPPORTStrategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, Udkast, August 2007, Regeringen.Fra rådet til tinget nr. 195”Det er på tide at vi forbereder os på stigning i havspejlet – lokalt og nationaltI Danmark hæver vandet sig 50 cm i løbet af de næste 100 år. Det betyder, at landets geografi vil ændre sig.I lavtliggende områder vil vi se havet erobre land”.
ARTIKELSe i øvrigt Bilag 17.Danmark er i fare for at blive ædt af havet;artikel fra Urban-nyheder/Berlingske Tidende fredag d.9.januar 2009.
Tallenei afsnittene;Beskyttelsesniveauet, Foreløbige beregningerer muligvis allerede forældet i forhold tilnye beregninger fra FN´s klimapanel, hvor beregningerne nu baserer sig mere på klimascenarierne A1 end A2.Der må derfor på et senere tidspunkt tages højde for om, der skal forhøjes yderligere på digerne, daprojektet ligger i et landskabeligt følsomt område, hvad gælder natur som kultur.
2 klimascenarierDisse klimascenarier er baseret på mange års forskning i klima og er anerkendt af størstedelen af verdensvidenskabelige autoriteter.A1:som beskriver en fremtidig verden i hurtig økonomisk vækst med englobal befolkning, som kulminerer midt i århundredet og derefter falder.Scenariet indebærer en hurtig introduktion af nye og mere effektive teknologier.Scenariet indeholder tre mulige forandringer i energiteknologier: Hovedvægt på fossilebrændsler (A1FI), - ikke-fossile energikilder (A1T) - samt en blanding af flere energikilder (A1B).A2:som beskriver en heterogen verden med lokalt forankretudvikling, hvilket resulterer i en fortsat stigning i verdens befolkningstal.Økonomisk udvikling foregår primært på regionaltplan, og økonomisk vækst samt teknologisk forandringer mere fragmenteret og sker langsommere end i de øvrige (”lavere”) scenarier.Kilde: IPCC´s klimarapport.
Side 11
Klimaforandringer er undervejs – skal der gøres noget nu?Der er altså ingen tvivl om, at klimaforandringer er i gang med at ændre vores hverdag.Skeptikerene har længe propaganderet for en usikkerhed om tallene fra IPCC (FN´s klimapanel).Men selv skeptikerne har endelig måttet indse at det, der forhåbentlig kunne udskydes, måske snarere erved at være for sent (Jf. uddrag af:Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmarkmarts2008REGERINGEN – uddrag vedlagt sombilag 32).Overvejelser om, hvorvidt der skal gøres noget vil for det første falde tilbage på økonomien ogmuligheden for rådgivende ekspertise.Men også, hvor vidt borgere og sommerhusejere på Reersø forsat vilvære indstillet på hyppigere at skulle gå i beredskab og i gang med oprydning – samt bruge tid ogøkonomiske ærgrelser på at komme over stormflodssituationerne.Reersø ikke er det eneste sted i landet, der ønsker at beskytte sig mod fremtidige oversvømmelser(bilag 29). Det er skønnet, at lavt liggende arealer udgør ca. 50.000 Ha i Danmark, hvoraf 10.000 Ha. erbebygget. I øjeblikket er der 1000 km diger i de indre danske farvande, Hvoraf størsteparten beskytterlandbrug.I dag er deringen lovhjemmeli Danmark der sikrer økonomisk støtte til digesikring omkring de indredanske farvande. Sådanne tiltag påhvilerlodsejer selv.Derfor er det vigtigt, at grupper med opbakning ilokalsamfundet forhåbentlig sammen med kommunen undersøger, hvilke muligheder der er for at søgemidler; udover staten i fonde og puljekasser (EU) til ingeniørbistand og evt. anlæg.Ingeniørbistand skulle være til evt. vurdering af vand- og materialebevægelser samt digernessamlede styrke og beskyttelsesniveau.Men det er samtidigt vigtigt her at understrege, at:
En ny lovgivning om hjælp og bistand samt fordeling af udgiftsbyrder mellem lodsejer,kommune og stat/EU i forbindelse med kyst- og digesikring vil være at foretrække for deindre farvande (jf. KL´s rapport-uddrag s. 14).Udviklingen af fremtidige vandstandsstigninger er bl.a. skitseret i kurverne i Akademiet for de tekniskevidenskabers (ATV) rapport:Effekter af klimaændringer – tilpasninger i Danmark 2003. s. 35.
Akademiets formål er på et fagligt grundlag at fremme den teknisk-videnskabelige forskning og sikre anvendelsen af dens resultater for atværdiskabelsen og velfærden i det danske samfund. (http://www.atv.dk/uploads/1214948119C122a-klimandringerøge-1.pdf)
Side 12
Stigningerne kan synes voldsomme. Men nærlæser man andet baggrundsmateriale og rapporter, peger deogså på, at de største vandstandsstigninger kommer i sidste halvdel af dette århundrede og vil fortsætte indi de næste århundrede.Det nuværende digeprojekt er foreløbig afgrænset til Reersøs østkyst, der i øjeblikket har vist de størstesvaghedstegn ved den sidste stormflod i 2006.Den foreløbige tilpasning udgør derfor kun anlæg af diger i dette område, med henvisning til de trenedenstående rapporter. Senere skal der sikres ved gården midt på øen og mellem de to diger påNordstranden (antydet i fig. 1a).Det skal bemærkes at afhængig af udviklingen i atmosfærens indhold af drivhusgasser, kan entilsvarende eller værre situation (2006) evt. allerede indtræde som en 2-års hændelse fra år 2030 (scenarieA1) og ikke i 2100 (scenarie A2), som har været beslutningstagernes udgangspunkt de sidste 5 år.Projektet (Reersø)tager så vidt det er muligt højde for ændringer af kystlinjen- dvs. tilbagerykning,Hvor kystlinjen nærmer sig digeanlæg foreslåes, som tidligere nævnt, bouldersikring af de pågældendedigestrækninger.Dette betyder, at Reersø med høj sandsynlighed kan sikres i min. de første50 – 70 år med diger.Herefter er det muligvis andre tiltag, der bør tages i anvendelse - med mindre at den globale produktion afdrivhusgasser er reduceret meget kraftigt på dette tidspunkt – og at klimaets forandring udvikler sig i etlavere tempo.En sådan udmelding kan appellere til, at vi ikke forsøger at gøre noget. Men enklimatilpasning afhvert enkelt husvil trods alt være mere omkostningsfuldt end en samlet digeløsningmed en garanteretholdbarhed til slutningen af dette århundrede.Sandsynligheden for at envoldsom (2006 niveau) stormflodindtræffer for Reersøi nærmestfremtid(10-20 år) vil være mindre sandsynlig ifølge Kystdirektoratets frekvenskurver. Men derefter vilmulighederne for en gentagelse selvfølgelig begynde at stige – og kan komme før. Ud fra de opjusteredefrekvenskurver er det tydeligt, at der i hvert fald SENEST! skal handles inden 2040. Og det kunne tyde på at vivar inde i en stime af ekstremt højvande for nuværende ( sekurven: Ekstremt Højvande gennem de sidste100 år, s. 17).Kystdirektoratet har i deres nuværende svar til kommunen antydet, at der ikke behøver at gøresnoget lige nu hvis man baseret det på en 20- års MT-hændelse, da 2006 var en 100-års hændelse, men at derpå den anden sideskalgøres noget senere. Hvornår det så bliver er på nuværende tidspunkt desværre ifølgelovgivningen altså op til lodsejerne selv.De fremstillede kurver herunder kan måske give et fingerpeg herom (s. 15-17).Set ud fra en 70årig ramme, og den nuværende lovgivning, vil der kunne opstilles2investeringsscenarier:1-Der startes op inden for en 5 årig periode eller før, forhåbentligt med statsstøttemidler tilvejebragt,eller senere som følge af kommunens deltagelse i BaltCICA projektet (se herunder: Igangværendeog mulige fremtidige projekters tilknytning). Hvor de private lodsejere, i et ”udvidet” digelaugs-regivia ekstra opkrævninger og lånefinacieret, selv går ind og betaler det resterende evt. sammen medfondssøgte midler. Dette sparer alle for bekymringer om gentagelse af situationen i 2006 min. 50-70 år frem.Eller der spares op under et ”udvidet” digelaug i maksimalt 20 år - med forhåbentlig minimal risici forgentagne oversvømmelser i mellemtiden. Og forhåbentligt er der lavet en lovgivning omricikovurdering, vejledning og økonomisk støtte.Når standdardafvigelserne i højvandsstatestikkerne skærer niveauet i 2006 (170 cm),igangsættes sikringsarbejdet. På dette tidspunkt har tiden måske også vist, hvad der kan betale sigat redde (og ikke).Indbetalte summer tilbagebetales i det tilfælde, der ikke foretages tiltag på området, tilindbetaleren.
2-
Dvs. fremtidsscenariet ud fra invessteringsscenarie1-kan komme til at se sådan ud:At anlægget holder investeringsperioden (30 år) ud + 40 år, dvs. 70 år. Evt. længere tid.med ekstra investeringer i forstærkning af eksisterende diger på Nordstranden.Det forudsættes, at det på globalt plan forhåbentligt er lykkedes at begrænse anvendelsen af fossile
Side 13
brændstoffer til et absolut minimum. Herefter kan forstærkning eller opgivelse af alle diger komme på tale i2070-80.I værste fald skal forstærkningerne muligvis kun ske ved byen, hvorved en større del af sommerhus-bebyggelsen muligvis må nedlægges med tiden.Dette er dog samfundsøkonomisk meget dyrt og vil svække området infrastrukturalt og socialt allerede nu.Og "Øen" vil med tiden (efter år 2100) atter blive opdelt i mindre øer som i tidlig historisk tid.Udfra scenarie2-er holdbarheden måske kun 50 år ved et forceret klimaforløb.Hvorvidt projekter er sat i bero andre steder på grund af den økonomiske recession, er ikke opgjort i detteoplæg. Om der er politisk vilje til at indføje disse kystsikringsprojekter, som dette her, sammen med andreunder de kommende øgedeoffentlige investerings- og stimuluspakker, kunne være et håb.Staten og Kommunerne/Kommunernes Landsforening (KL) har foreløbigt valgt definere deresansvarsområde således:Uddrag af KL´s rapport:
”KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE,Date30-04-2009”:Kommunernevil gerne bidrage til, at udforme helhedsorienterede kystsikringsprojekter ogskabeopbakningtil disse, hvis der findes en finansieringsløsning.Statenskal udpege særlige risiko-områder, hvor det offentlige tager et medansvar for kystsikringen.Statenskal sikre finansieringsgrundlaget for denne supplerende kystsikring evt. ved en statsligkystsikringspulje.I denne rapport fastholdes det dog, at kommunerne årligt forventer at skulle anvende :”Skønnetinvesteringsbehov pr. kystkommuneSkønnet investeringsbehov pr. kommune inde i landet20-30 mio. DKK10-20 mio. DKK
i forbindelse med stigende vandstande (regnvandsepisoder/ sandfodring/ kyst og digesikring)Dvs. at kystsikringen ventes at udgøre 10 mill. Og som der skrives, skal der være anvendt inutidsværdi af øgede investeringer inden år 20180,5-0,6 mia. DKKudarbejdet afRambøll”
Ligeledes er den midlertidige opbremsning i den globale økonomi heller ikke behandlet som en faktor, derhar så stor indflydelse på en midlertidig reduktion af CO2 udslippet - med deraf måske følgende lavereoversvømmelses-ricici.Men tager man IPCC´s rapporter om klimaforandringer alvorligt, står det klart at, der har været enmenneskeskabt udvikling igang over de sidste 200 år, der med sikkerhed vil ændre temperaturer ogvandstande på kloden langt ind i fremtiden.Det er vigtigt, at der tages beslutninger med substantiel vægt på argumenter fra fagfolk med fysiskvidenskabelig basis, ingeniørmæssig og meteorologisk baggrund. Og at der ikke kun lyttes til økonomer ogpolitologer.
Igangværende og mulige fremtidige projekters tilknytningForhåbentlig munder det igangværende BaltCICA-projekt, som Kalundborg Kommune deltager i, ud i enkyst- og dige sikrning af Kalundborgs sydlige kyster og ikke bare ”værktøjer (GIS, 3D-visualisering,borgermøder mv.), som kan håndtere følgerne af en potentiel (?) klimaændring i den almindeligeplanlægning”, som der står på kommunens hjemmeside. Men at Kommunen med stats/EUstøtte fårmulighed for at bevare alle større sammenhængende bebyggelsesområder ved hjælp af sandfodring,
Side 14
digeskring og kystbeskyttelse i en årrække endnu - selvom det bare iværksættes som et forsøg.Forsøget åbner også muligheder for sikring og dannelse af nye naturhabitatområder, som det ogsåtilrådes i sammenhæng med gældende naturlovgivning og målsætninger.Der kan desuden åbnes op for muligheden for tilføjelse af "grønne" projekter i form afenergibesparende og energineutrale foranstaltninger.Det kunne være vindmøller til bl.a. drift af pumpeanlæg. F.eks. i området ved Reersø sydstrand endel syd for Havnen, eller ved placering andetsteds (Sjælland eller Havmølle park Storebælt-Kattegat) -overskudsenergi herfra vil også kunne gavne den lokale økonomi.Der kunne også anvendes visse områder til biomasseproduktion. Herunder evt. kommendemagasindamme for kraftige regnskyl midt på øen. Her må fredningsinteresserne begynde at gå i hånd medden fremtidige energiplanlægning.Forsøgets erfaringer må forhåbentlig på linje med erfaringer fraLolland,der ligeledes har mangeprojekter i gang på dette område, danne beslutningsgrundlag for tiltag andre steder i Danmark.Hvad der skal ske når man når til århundredets afslutning, i forhold til forflytning/opgivelse af visseområder eller yderligere beskyttelse, må være op til befolkningen og politikerne på dette tidspunkt afhængigt afde kommende havspejls-stigningers størrelse.At foretage investeringer på nuværende tidspunkt vil kunne hjælpe den lokale økonomi nu ogher og i hvert fald 70 år frem(jf. OECD´s anbefalinger). Da de allerstørste havspejls-stigninger førstoptræder i sidste halvdel af dette århundrede, vil det betyde,at der nu også åbnes et vindue tidsmæssigtpå forhåbentlig 20 år, hvor muligheden for at opsparing er til stede.Opsparingen til fremtidige anlægkanske under det eksisterende digelaug, således at investeringerne i et kommende anlæg ikke bliver alt foruoverskuelige.
Risiko for oversvømmelseIfølge senior kystteknikker John Jensen, kan man ved at lægge de forventede vandstands-stigninger oven ide eksisterende frekvenskurver (fremstillet af Kystdirektoratet), beregne sig frem til hvornår det ersandsynligt, at en stormflod af en given størrelse vil indtræffe igen. Yderligere er Miljøministerietshjemmeside: Klimatilpasning.dk særlig informativ (senest fyldigt opdateret i maj). I dette afsnit er indsat enaf siderne herfra. Desuden er der i nedenstående afsnit tre kurver der illustrerer hvornårfrekvenskurveberegningerne med vandstands-stigninger begynder at varsle tilstande som den i 2006sandsynligvis inden for de næste 40 år(se afsnittet: Beregninger på diger statistik og diger).
Fra kystdirektoratets (KDI´s) hjemmeside:”Når vandstanden generelt stiger som følge af klimaændringerne, vil sandsynligheden for, at en givenekstrem vandstand vil forekomme også stige. Hvor meget denne vil stige, afhænger af lokaliteten iDanmark.Nedenfor er et eksempel for Korsør, hvor den nuværende sandsynlighed for en given vandstand ervist med den lyseblå linje. En vandstand på 152 cm forekommer i dag statistisk set én gang hvert 100. år”.
kystdirektoratets eget bearbejdede uddrag af deresHøjvandsstatistikker 2007.Extreme sea level statistics for Denmark, 2007.http://www.kyst.dk/sw16467.asp
Side 15
”Bemærk at x-aksen er logaritmisk. Hvis eksempelvis højvandsstandene generelt stiger 45 cm frem til år2100, vil sandsynligheden for en given vandstand i år 2100 kunne illustreres med den mørkeblå linje. Det vilsige, at en vandstand på 152 cm sandsynligvis vil forekomme én gang hver 3. år i år 2100”.For Reersøs vedkommende betyder det at der er et vindue på 15-20 år inden det statistisk set vil væreuforsvarligt ikke at handle.
Beregning på statistik og digerNår Kystdirektoratet beregner digehøjder og sandsynligheden for oversvømmelse, anvender de ikkebegrebet ”sikker højde” for diger, sådan atforstå, at der ikke vil kunne forekomme brud eller overløb afdiget.Taler man om et dige, der er dimensioneret svarende til en 50-års middeltidshændelse, så bør denberegningsmæssig (ifølge frekvenskurvens midterste linie + bølgeopslag) selvfølgelig kunne modstå en 50-års hændelse.Kronekoten på et dige, der kan modstå en 50 års-hændelse beregnes som summen af 50-års MT-vandstand og bølgeopløb. Af hensyn til forventet levetid af diget skal der indberegnes den forventedehavspejls-stigning.
Senior kysttekniker John Jensen anbefaler at man som minimum bør benytte en 50-års MT-hændelse, hvis digelauget påtænker nyanlæggelse af diger på Reersø. Det er set iforhold tilbefolkningstætheden og arealanvendelsen.
50-års MT Korsør:
1,42 m
50-års MT Korsør/Kalundborg+havspejlstigning: 20 cm+bølgehøjde: ekstrem vandstand foran dige x 0,8For Nordstranden betyder det 2,91 m i digehøjde ved en bort eroderet kystlinie med med stenglacies. Med1m højt forland betyder det 2,11 mVed mere smult vande i Vejlen vil bølgehøjden være endnu lavere.Men implicit heri ligger, at den ikke vil kunne klare en sjældnere situation, f.eks. en 100-års situation som2006 i 2050 niveau.Den generelle anbefaling på et ”50-års-dige”, er et kompromis mellem en rimelig sjælden statistisk hændelseog en økonomisk afvejning (anlægsomkostninger). Hvis værdierne, diget beskytter, er særligt høje, kan manargumentere for et dige, der kan modstå en sjældnere hændelse.Til sammenligning kan det siges, at KDI ved vestkysten anbefaler 100-års MT-hændelser som grundlag forderes arbejde med digebeskyttelse.
Side 16
Kurverne her er en viderebearbejdning af Kystdirektoratets ”Højvandsstatistikker 2007,38.3,Korsør.Heroven for enFrekvensfunktionen, der er en sammenlægning af Korsør og Kallundborg”.Denne kurve(funktion) skal desuden sammenholdes med nedenstående kurve for tidligere ekstremthøjvande for at give et bedre billede af de risici, der kan være for højvande.
Kurven er basseret på ”Højvandsstatestikker 2007, historiske data38.4 KorsørHøjeste vandstande 01.01.1890 – 31.12.2006”
Man kan kun håbe på at de sidste 20-30 års ekstremhændelser sammen med den sidste 100-års hændelseikke er en del af en ny tilsvarende stime, som omkring sidste århundredskifte, der vil fortsætte over denæste årtier. På den anden side kan hændelsen i 2006 også være toppunktet i sådanne gentagnehøjdemarkeringer.Samtidigt er det værd, at fremhæve, at fremtidige frekvenskurver vil også påvirkes af evt. flere ekstremtilfælde, ved medindregning af disse, sådan at kurven forskydes til et højere niveau på y-aksen. Med deraffølgende statistisk forøgelse af ricici for oversvømmelse.Risikoen for oversvømmelse er ikke kortlagt for hele Danmark endnu. I forbindelse med implementeringen afEU-oversvømmelsesdirektivet vil der senest i slutningen af 2013 være udarbejdet kort over den nuværendeoversvømmelsesrisiko.
Hvad sker der andre steder – nogle enkle eksempler.Hedensted kommunes rapport:”Klimasikring af Hedensted Kommune
Indsats overfor effekterne af klimaforandringerne, Marts 2008”udarbejdet af COWI.
Rapport med en proaktiv vinkel.
Rapporten anbefaler kommunerne at foretage løbende tilpasninger ("ad-hoc").Derfor er det første og fremtidssikrede tiltag for Reersø digesikring af "Øens" Østlige side.
Miljøministeriets rapport for Ålborg og Roskilde:”Klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøvning.
Økonomisk analyse for Ålborg og Roskilde.MiljøprojektNr. 11872007”udarbejdet af COWI / NIRAS.Rapport med en cost-effective vinkel.
Side 17
Aalborg/Roskilde-rapporten er interessant set i forhold til byernes størrelse kontra den økonomiske udgift/fortjeneste –I Ålborg/Roskilde er der også mange flere borgere til skattemæssigt at bære det økonomiske grundlag.Men rapporterne er stadig udarbejdet ud fra en samfundsøkonomisk coast-benefit/effectiveness-analyseI rapporten nævnes det desuden, at i forhold til beskyttelse mod havspejlsstigninger er der nogen, der drager fordel og andre,der kan komme til at betale til noget der ikke umiddelbart kommer dem til gode Jf., at den faste ydelse til det lokale digelaugpå Reersø er successivt reguleret efter hvor udsat man er – dvs. hvor lavt ens grund er beliggende.Derfor anbefales det i denne rapport, at projekterne til sikring mod havspejlsstigninger klares i et statsligt regi.Rapporten giver ikke nogen bud på mellemtidssenarier inden for 100 år, men er udregnet på hele perioden samlet set oginkluderet er også tre mindre hændelser i denne perode.
Citat fra rapporten:Det er oplagt, at der erbehov for nationale retningslinierfor, hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt for,at man vælger henholdsvis at bevare og opgive områder. De nationale retningslinier kan f.eks. være i form afvejledningertil st tte for kommunernes arealreguleringsamt mere konkrete anvisninger i form aflandsplandirektiver,dette setover en 100 års periode.
EU har som sagt påbudt alle lande med kyststrækninger, at lave enrisicovurderingaf alle kyst-strækningermht. hvad der kan betale sig at ”redde” og ikke. Sådanne vurderinger skal ifølge EU være afsluttet i 2013.Den endelige implementering kan lade vente på sig.I denne periode kunne der muligvis samfundsøkonomisk have været sparet masser af erstatningsbeløbinden.Føjet år til forlænget drift af velfungerende infrastruktur og bevarelse masser af værdier så længe.
Reersø sammenlignet med HedenstedHedensted kommune har også været langt fremme med planer om dige- og kystsikring af Juelsminde by.SAMMENLIGNING AF HELHEDSLØSNINGER (MIN. 70 ÅR):Juelsminde er en mindre by i Østjylland med 3.881 indbyggere(ca. 1550 husstande) + ca. 200 sommerhuse (2009)Her skal ialt anlægges min. 2 km nyt dige, forstærkes 1,8 km samtboulderforstærkning af min. 4,0 km naturlig skrænt/dige.Derudover tilkommer ikke medtaget 2,2 km digesikring afsommerhusbebyggelse nord for Juelsminde ved hedehuse.Reersø er en lille by på Nordvestsjælland med 538 indbyggere(ca. 210 husstande) + 400 sommerhuse (2009)Anlæg af dige vil være 3,7 km (+evt. 0,4 midt på øen).1,5 km skal forstærkes og 0,4 km. boulderforstærkes ad åre.På Reersø vil både helårs- og sommerhusbebyggelse være sikret.
Kystdirektoratet advarer mod overinvesteringUddrag af deres ”Notatom konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster”
”En tidligere igangsætning af eventuelle tiltag vil medføre en risiko for overinvestering og størrevedligeholdelsesarbejde end nødvendigt”.Men på den anden side skriver direktoratet også at:”Hvis digerne ikke forhøjes i takt med vandstandsstigningen, vil sikkerheden mod oversvømmelse gradvisblive forringet i forhold til niveauet i dag”, for Reersøs vedkommende var niveauet i dag før 2006 og det fårbetydning for behandling af fremtidige erstatningssager i Stormrådet.”Det gælder generelt for kystbeskyttelse, at kystbeskyttelsestiltag kan besluttes og gennemføresumiddelbart efter der måttes konstateres en ændring i erosions- eller vandstandsforhold”.For Reersøs vedkommende har en ny erosion allerede fundet sted specielt i 2006 på øens nord og sydvendtekyster, udover klintens vanlige erosion. Og møntret i højvands-statistikkerne kunne pege på at flere ekstremsituationer er i vente.Ser man på anmeldte skader er antallet størst på begge sider i den midterste del af Store Bælt, incidensenspreder sig herefter ud i Sydlige Kattegat, Smålandsfarvandet, Vestlige Østersø og Lille Bælt. Kunne detvære særlige indsats områder omkring de indre farvande (fig 16 a).
øøøø
Side 18
ØkonomiErstatningerErstatningerne efter stormfloden på Reersø 2006 beløb sig til godtkr. 23.5 mill. excl. selvricikofor heleReersø (se bilag 13). Stormrådet oplyser endvidere at de udbetalte beløb selvfølgelig ikke er inklusivemodregning for slid og alder på de takserede ejendomme. Ejendomme med udsat beliggenhed har hellerikke fået erstatninger. Selvrisikobetalingen beløber sig hermed til omkring yderligere2 – 3 mill. Kr. Inkl. denmanglende betaling pga. ejendommens alder og slid.Dertil kommer uerstattet løsøre.De fulde omkostninger ved et nyt anlæg på øens østlige side har foreløbigt ligget i et estimatbelejligtunder de30.000.000,00 kr.,(somder ellers stod i overskriften i ”Sjællandske” 03.11.2007 i forbindelse med det andet lokal-møde oven på stormfloden).
Materialeanvendelse, øvrige anlægsforanstaltninger, økonomi og CO2En entreprenør vurderer at en samlet anlægsværdi vil ligge langt under kr. 30.000.000,00, alt efter hvor langtvæk jorden hentes fra og hvilken beskaffenhed jorden er af. Problemet er idag at der ikke mere er så mangestørre anlægsprojekter i gang i regionen pga. den økonomiske recession.Da projektet er afhængigt af en hel del tilført fundamentudgravningsjord (lerjord), vil en tilførsel afmindre portioner anlægsjord over længere tid selvfølgelig også fordyre projektet en del. En etapeopdeling afprojektet vil derfor være hensigtsmæssig (fig. 7; etaper 1,2 og 3) med hver sin anlægsværdi.
Projektets samlede udgifter for etape 1,2 & 3Samlede lev. Jordmateriale1350 – 2000 arbejdsdageLeje af jernpl./materiel driftEtabl. vejtracé/skotportAnden arbejdsløn incl. MurlængderBuget overskridelse5 mill.3 mill.½ mill.6 mill.4 mill.1½ mill.20 mill. excl. momsDet foreløbige samlede estimat begrundes i at der skal beregnes 8-19 m3 (14 m3) svarende til 12-28 ton (20ton) løs jord pr. Løbende meter dige; dvs. Omkring 0,75-1,75 (1,25) ladvognslæs jord. Det giver knapt 4687,5(m spild 4700/ 75.000 ton) læs til hele projektet. Alt afhængigt af, om det er renset jord eller ren lerjordligger prisen i transport afgifter på kr. 500,00 – 1000,00/10 m2. Firmaet ”Jordrens” betaler f.eks. halvdelen aftransportudgifterne, hvis der gives tilladelse til at anvende jord af kvalitet II som kernemateriale i digerne.Der stilles selvfølgelig krav til, at dette jordmateriale er af kompakt kvalitet efter udlægning og bearbejdningpå stedet. Dvs. At transport og matrialeomkostninger beløber sig tilkr. 5 mill.Hertil kommerarbejdsløninger. 450-500 arbejdsdage ialt med 10 kørsler dagligt + tilretning 3 – 4 mand –kr. 3 mill.Kørslen er på 5- 50 km (25 km) per tur frem og tilbage. Tilretning 5 km. 30 km/læs I kørsel.CO2 er o,75 kg (traktor med lad – Gravemaskine/buldozer)/ kørt km. Kørte km i alt 150.000. Den samledeCO2-udledning vil ligge på omtrent 65 ton.Hvis jorden hentes lokalt vil der spares omkring �-½ i udledning(Beregningskilde:Københavnertunnelen ApS Høringssvar og Idéfors lag Cityring VVM 130908 s. 6).
Jord anvendt fra midt på øen ved udgravning fra ny Sø/regnvandsbassin vil reducereromkostningerne I forbindelse med materiale med en 1/3-del.Derudover kommer udgifter til etablering af vejsluse ved havnen og nyt vejtracé ved Reersøvejenspassage af diget øst for Fårehuset ved den Gamle Vandværksgrund (kr.2 x 3 mill.)samt muranlæg veddigeforskydningerne (“samlingerne”). Digeforskydningerne optræder ved markeringen af den Gamlevadesteds start, nord for Sportspladsen og i forbindelse med havnens vejsluse. Den samlede murlængdeanslået til omkring 120 m. pris/m kr. 1500 (kr.180.000).arbejdslønkr. 4 mill.Leje af jernplader til kørevej påblød grundkr. ½ mill..Overskridelsekr. 1½ mill.Samlet giver dettekr. 20 mill. excl. moms.
Side 19
Vælger man at nedlægge sommerhusområderne fra om 20 år bliver der en masse ukompakt byggeaffaldtil oprydningskørsel/bortskaffelse og dermed giver det en tidligere større CO2-udledning.Endnu en grund til at overveje et tilpasningsprojekt med diger, for forsvarligt at forberede en evt.Senere overgangsfase samt bibeholde velfungerende offentlige og private værdier en stund endnu (70 år).Kommer der virkelig kraftige stigninger I vandstandene I slutningen af århundredet skal al beboelse fjernesundtagen den gamle landsby.
Søgning af midler og hændelserne i forhold til resten af LandetSom det ses tidligere, er de udbetalte erstatningssummer meget lig anlægsudgifterne ved selve projektet.Dette peger hen imod, at staten - for nuværende repræsenteret i stormrådets erstatningsudbetalinger,sandsynligvis kunne have en interesse i, at have aktive midler involveret i et sådant projekt.Holdningen kunne også være, at der burde tilbydes statstilskud til de som allerede nu ønsker at oprettedigebeskyttelse af beboelse nu(fig. 16). Det skal være steder, der har været meget hårdt ramt inden for desidste 30 år og fremover bliver det på de indre kyster og hvor, antallet af boliger, og det omkringliggendelandskab, fordre at skabe beskyttelse (Tekst ved fig. 11). Disse beløb er ikke fejlinvesteret, når man tager denforventelige holdbarhed i betragtning.På enkelte strækninger har staten også tidligere herhjemme ydet tilskud til opførelsen af diger, f.eks. påLolland-Falster. Og det ser ud til at de første år af Klimaændringernes begyndende påvirkning af voreshverdag skal foregå i og omkring Storebælt, Derfor er det også vigtigt allerede nu at sætte ind med bedrebeskyttelse.Her er ikke tale om sikring af større landbrugsarealer, da regnvandets veje indlands må sikres oghavvandet på de lavtliggende arealer ved kysterne må gives plads.
Ligeledes kunne EU at afsætte midler i en årrække på linie med landbrugsstøtten til netop projekter,der ikke kun er behovs-afdækkende, men sikrer EU´s befolkninger mod klimakatastrofer; dvs. bl.a.stormfloder. Så der her også ville være muligheder for at søge projektstøtte. Og projektet kan muligvistilknyttes som et forskningsprojekt til vidnecenter for klimatilpasning.Til slut må der undersøges om der er midler at søge i andre fonde eller via projektets iboendenaturfremmende egenskaber – ved den forventede oversvømmelse af ”øens” sydvestlige hjørne.Kommunen må også have en almen interesse i at støtte projektet af hensyn til egne borgeresvelfærd og et vedblivende skattegrundlag - eller bare i at være katalysator til bevilgende instanser. Det kunnetænkes at det lokale Digelaug, som før nævnt, gik ind som administrerende aktør over låne- eller opsparingsformidling. Hvor sommerhusejerene muligvis skulle tegne sig for en lidt større andel end de lokalt boende.Der kan også sket en opdeling efter hvor udsat man er for oversvømmelse og hvor lang digestrækningen derdækker det beskyttede område.
KonklusionDet er sikkert, at ekstremt højvande med stormflod til følge er en situation, der vil gentage sig med størrehyppighed og styrke i de indre danske farvande – og dermed også på Reersø.Det vil kræve en styrkelse af højvandsbeskyttelsen for Reersø. Den mest effektive beskyttelse vil væreanlæg af nye - samt forstærkning af eksisterende – diger her og nu.Erstatningsomkostningerne ved en enkelt stormflod udgør NÆSTEN DET SAMME SOM de samledeanlægsomkostninger til de nye diger. Dette vejer derfor velfærds- og samfunds-økonomisk tungt ibeslutningsprocessen omkring en anlæggelse af nye diger også set i forhold til de eksisterendefredningshensyn.Dette projekt vil sikre Reersø de næste 70 måske 100 år på øens østkyst, under forudsætning af at deeksisterende diger på Nordstranden løbende forstærkes.Men de første skridt, efter de miljømæssige og de demokratiske beslutninger er på plads,er at frigøre de arealer, der skal anvendes og skabe det finansielle grundlag.I lyset af dette har lovgivning om hjælp og bistand samt fordeling af udgiftsbyrder mellem lodsejer,kommune,stat og EU været tiltrængt meget længe for de indre farvande – og dermed også Reersø.Da borgerne i venten på de større klimaforandringer forventer en rimelig beskyttelse og ikke kun uopfyldterapporter og strategier.
Side 20
Uddrag fra indledningen til Stormrådets årsberetningEt udvalg i Økonomi- og Erhvervsministeriet arbejder samtidig på en indstilling om den fremtidigestormflodsordning. Tanken er, at udvalgsrapporten skal danne grundlag for et lovforslagi denne folketingssamling. Det er hensigten, at den reviderede lov skal muliggøre en mere effektivsagsbehandling, og atforebyggelseforbliver et vigtigt element i ordningen.
Undersøgelser/Vurdering af særlige forholdNuværende kyst og digesikring af Reersø- Eksisterende digers tilstand:- Skadevirkninger ved sidste stormflod 2006og reparation af disse.Varetages af Reersø digelaug og TDC RadiostationenReparationer er foretaget på dige X-Y´s østlige del i forbindelse med fugedannelse.Entreprenør: Enghavens Entreprenør og Kloakmester Niels Kæmpe, Enghaven 17, Vinde Helsinge,4281 Gørlev58 85 93 00TDC har ligeledes foretaget reparationer af deres dige pga. fugedannelser, og samtidigt pålagtekstra kampestensmateriale (bouldersikring) efter sidste stormflod.Entreprenør: Allan Skovgaard Jessen, Rye Byvej 12, 4281 Gørlev, 22 56 51 07TDC´s arkitekt Leif Scheibye, Tlf. 66696495, mail: [email protected]
- fremtidig fare for skader og brud.varetages for nuværende af Reersø digelaug og TDC under vejledning af KD (Kystdirektoratet)
- Kystlinien- Diger med stenglacisse kotekorts påtegninger fig. 1.; de sorte linjer)
- Stenhøfter- Anlagt af Digelauget mellem Vibevej og Vilhelmsvej- 1 privat lodsejer (v. Knudsvej)- Grundejerforenninger fra Knudsvej til Skiftevej (KD arkiv) optegnet på fig. 15
-Stranddræning til stabilisering af kystprofilaf Poul Jakobsen, Skagen Innovationscenter.Anlagt mellem Lærkevej og den offentlige strand (Knudsvej) Et sådan projekt kræver, atder i forvejen er et positivt grundvandspres inde fra kysten (optegnet på fig. 15).Arbejdet til igangsættelse af disse projekter og vedligeholdelsesopgaver varetages iøjeblikket af Digelauget – igangsatte projekter findes KD´s arkiver
- Opgørelse over skader på ejendom og udbetalte erstatningerStormflodsrådet – Bilag 12
Side 21
Fremtidigkyst og digesikring af Reersø- Endelig linjeføring; 2 forslagfig. 1 og 6:Dette projekt er udtegnet i stor skala med illustrationer.Det er mereinspireret af traditionen i cirkulær jordbeskyttelse fra gammel tid i området ved Trelleborg.Her i projeket antager cirkelstykkerne konkave og konvekse former, der kan optage ellerbryde de indskyllende bølgers egen rundbuede dynamiske form ved øens mange mindrevige. Denne form gentager sig også i signaludbredelsen fra områdets mange radiomaster.Digeforløbet bliver ikke så meget anderledes fra det første forslag ud over at det er mereområde og længde økonomisk, og frigør mere forland og strandengsarealer.Fig. 28:Dette forslag forholder sig mere til de eksisterendematrikelskel og en ret linjeføring, der også beskytter en del af adkomstvejen til ”øen”(A).På kotekort er angivet der også anført en linjeføring:Bder lægger op til mere frigørelse afStrandengsarealer og samtidigt muliggør denne plan opdeling af digeanlæggelsen i etaper(fig. 7)
- Alternative linieføringsmulighederGennem diskusioner i digegruppen har vi udelukket linieføringer i beboede områder ud frasynspunktet:- læng mulig afstand til kystlinie, specielt med kraftig bølgeaktivitet og dermed voldsommematerialebevægelser.- Flest muligt sikrede med korteste mulig linieføring- Ingen uoverenstemmelser imellem sikrede/ikke sikrede- Ingen urealistiske niveauforskelle mellem vej og grund i anlægsområdet- Ingen adkomstbesværligheder i anlægsperioden
- Diger med direkte kontakt med kystljnienDe dele af de nye diger, der har, eller med tiden får, eller allerede nu har direkte kontakt med kystlinien,forstærkes med stenglacis og kan blive til lavere bølgebryder ud i vandetVejlediget afsluttes således i alle forslag i Nordhavnens bassin.Således afslutes Ny Nordstandsdige også i øst i fig. 28.Stenfladernes udstrækning langs diget afpasses til erosionsfaren.
Det ny forslåede Nordstrandsdige forløber på resten af sin strækning over 40 m. frakystlinien.Ifølge Kotekort og fig. 6 ligger de forslåede nye diger ikke i nogen umiddelbar (20-40 år)erosionsfare.Findes der nogen mulighed for kyststabilisering vil dette være at foretrække.Vejlen udgør selv i fremtiden et sted med materialeaflejring – også under stormflod hvor størrematerialebevægelser kan forekomme.
- Høfdesikring/standdræning af klinten, en senere anlæggelse af et Skovbrodige (0,4 km/2,3 m) samt enforlængelse mellem de nuværende Nordstrandsdiger (0,5 km/1,0-2,0 m) skal med i fremtidige (2050)overvejelser om sikringen af Reersø.
Herunder undersøges/vurderes yderligere:- kystlinjen og forlandets beskaffenhed:- Bølger og strømforholds vedvarende påvirkning –Forlands-erosion/sedimentation(se fig. 3, ”kystbevægelser”/ Det er muligt at der skalIngeniørberegninger - KD /DHM (=Danmarks Højdemodel i Miljø) /computersimuleringer DHI (Dansk Hydraulisk Institut) til. En opgave der kan løses isamarbejde med ovenstående parter om nødvendigt.Hidtil har man klaret sig med udlæg af stenglacis på de udsatte digeforsider når detsynes nødvendigt.Nuværende og fremtidig stenforstærkning er markeret med en smal farvet markering pådigernes yderside i fig. 1a, 28 - sort ; Fig. 14 - lyseblå
- Digestrækninger med forøget fare for skader og brud
Side 22
Ved almindelige storme/stormflod.(Se punktet ovenfor: ”Diger med direkte kontakt med kystlinjen”I denne forbindelse skal det nævnes at dige X-Y(det yderste Nordstrandsdige fig. 1, 6 og 10) allerede er forstærket med stenglacis ud mod kystlinien.Hvor kystlinien består af selve glaciset.
(Ingeniørberegninger - KD /DHM / computersimuleringer DHI)
- Vandpres på forlands jordbund og diger forårsagende øget indsivning til grundvandinden for diger.(Ingeniørberegninger - KD /DHM / computersimuleringer DHI)Dette vandpres har ikke i dag givet nogen videre problemer indtil dags dato, menman ved at der i afvandingskanalens yderste nordøstlige hjørne er indsivning afsaltvand ved en gl. nedlagt pumpestation, dette giver kanalen biologisk set -brakvandsstatus.
- Behov for forstærkning af eksisterende diger – forøgelse af pumpekapacitet påafvandingsanlæg(løbende vurd. (” Konklusion”) – KD, digelauget, TDC)
- Oversigt over ejendomme omfattet af nye digeforanstaltninger.- Ejendomme berørt af anlæg i anlægsperioden(Kalundborg kommunen: Vand og Natur)(matr.-skel er indtegnet på fig. 1a og 28)Samtykkeerklæringer forligger ikke på nuværende tidspunkt. Anlægget tænkes atskulle forvaltes af det eksisterende digelaug.
- Ejendomme sikrede mod alvorlige skader før og efter ved nyt anlægDigegruppens opgørelse (1-2.11.06)Før: ca.200-300 ud af 510Efter: ca. 510 ud af 510 eksponeredeMed udgangspunkt i fremløbskort fig. 4.Og opgørelse over antal skader udbetalt fra Stormrådet.
- Naturforvaltning - Tilpasning af fredningsarealerAnlæggelse af nye diger (øst – det foreløbige projekt) på Reersø vil kræve mindre dispenseringer frafredningslovgivningen. Dvs. mindre tilpasninger af fredningsgrænserne, da sikringen er anlagt så tæt påbebyggelse som muligt og sikringen ikke omfatter selve det åbne land. Derfor ses projektet ikke at haveindflydelse på de tilgrænsende naturfølsomme områder i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.maj1992, der handler om bevarelsen af biologisk diversitet under hensyntagen til økonomiske, sociale,kulturelle og regionale behov. Her vil projektet i sig selvforhindre yderligere udvaskning afmiljøskadelige stoffer til de omkringliggende naturområder.Det har været projektets mål at varetage disse hensyn, samt at tilvejebringe yderligere områder for etmangfoldigt plante- og dyreliv i overensstemmelse med Natura 2000 planerne. Her tænkes på områdetomkring Skansen i Sydvest. Her kan de pågældende landmænd søge om erstatning for aktiviteter derikke kan gennemføres efter den ny klassificering af området som Habitat. Her henvises også tiligangsættelse af en VVM- redegørelse, når de præliminære vurderinger er foretaget af Kystdirektoratet.Den umiddelbare største indvirkning på landskabet synes at være en mindre påvirkning af dearkitektoniske forhold, men ikke den arkæologiske kulturarv, i kraft af anlæggets tilstedeværelse, her erdigernesøgt tilpasset landskabets bevaringsværdige vuei den store skala, dog uden helt at lægge skjulpå deres funktion og tilstedeværelse som anlæg (se illustrationer på medsendte Cd-rom/Reersøshjemmeside). Det vil kunne opfattes som en varig forstyrrelse af det blivende landskabsindtryk, deralligevel skal opvejes imod fordelene ved projektet. En af fordelene ved projektet er, at det også hindreren yderligere udvaskning af nitrat til de følsomme strandengsområder (Vejlen).Dispensering i henhold til Naturbeskyttelseslovens Kystbeskyttelseslinje § 15 vil være en betingelseomkring dette projekt, da der her er tale om et særligt tilfælde. Da der er Sociale og økonomiskeinteresser på spil jf. Lov om kystbeskyttelse § 1, Regeringens, Miljøstyrelsens og EU`s opfordringer tilallerede nu ad hoc at starte op med beskyttelsesprojekter.(Strategi for tilpasning til klimaændringer iDanmark/ Udkast 2007 Regeringen ).
(fremtidig afklaring: Kalundborg kommune/Vand og Natur Fredningsmyndigheder)
- Materialeanvendelse:- Fra stedet- Tilført materiale fra bymæssig fundamentsudgravning,lerjord (bilag 9)(fremtidig afklaring med valgte entreprenør)
Side 23
Bilag og illustrative figurerFig. 1 s. 3Kote -kort- Kopi af GIS-kort 0,5 m.-kurver (Print med påtegnet materiale)Nøjagtig beskrivelse af terrænforhold med placering af ældre og samt nye digersamt markering af vandfremløb.
Fig. 2 s.27
Oversigtsplan- Reersøs nuværende morfologiinkl. materialebevægelser ved kystlinjen.
- Nuværende fredningslinjer- Evt. fremtidige digeprojekter- Tidligere beskyttede/fredede naturområder og ønsket om nye beskyttede områder
Fig. 3
Kystbevægelser - i forhold til eksisterende og nye digerUdformningen tager sit udgangspunkt i Kort- og Matrikelstyrelsens historiskemålebordsblade fra 1928 til i dag samt observerede kystbevægelser fra 1995 til i dag.Med de hidtidige fremherskende sydvestenvinde er det følgelig de kystestrækninger, der erpåvirket af bølgeslag fra vest, der er de mest udsatte.Materialet bevæger sig længere ind langs kysten eller transporteres andre steder ud iBæltet.Simuleringen forholder sig til en maksimal vandstigningsigning på ca. 60 cm ultimo år 2100 –og ikke evt. nyereforværrede prognoser.Her kan visse ingeniørfirmaer (bl.a. DHI) foretagecomputersimuleringsberegninger over disse forhold; kystbevægelse i kombination medstigende vandstande.Kystsikring på nordstranden er ikke medtaget i projektforslaget– ud over det nuværendestenglacis beskyttelse af dige X-Y (fig. 15). Denne løsning er også en mulig løsningfor dige G-H og det ny Nordstrandsdige. Medmindre at det lykkes at stabilisere kystlinienmed andre metoder – mest sandsynligt med stenhøfder (bølgebrydere).
Fig. 4 - 5
Kort over Vandfremløb d 1.-2. nov. 2006- Vand i husene og bare på grundenDet mørkeblå felt er fremkommet ved en lokal rundspørge sommeren 2007 omhvem der havde vand i husene/på grunden.Pilene viser vandbevægels-
retninger, erosionssteder på eksisterende diger.Illustrationer af over-svømmelsen.Fig. 6Digekort Plan- Eksisterende diger og nye diger- Nuværende ”sikrede” og fremtidigt sikrede områder- Inspirerende referencer i nærområdetEtapeinddeling (svarende til plan 2)3 forskellige tematiske grundmodeller for diger – Og 2 principer for at beskytte modstormflod.Reersøsikringen set i en større sammenhæng med mulige andre sikrings projekter iKallundborg Kommunes Sydlige del – Et udbygget anlæg af Diger, kystsikring ogvandregulering i f.eks. 2080.En nærmere beskrivelse af Eksisterende diger samt nye diger - og deres udformningTypisk vejrsituation året efter nov. 2007 - med billeddokumentation fra NordstrandenBølgehøjdekort med signifikante højderFlemberg og Godiksen - Plantegninger over eksisterende diger(udført for Kalundborg Kommune – udlånt af digelauget)
Fig. 7Bilag 8 s. 30
Fig. 9
Bilag 10Fig. 11Fig. 12Fig. 13
Side 24
Bilag 14 s. 38Fig. 15Bilag 16
Svar vedrørende aktindsigt fra StormrådetOptegnelse over eksisterende kystbeskyttelse på Nordstranden med angivelse af skadesteder pådigerneStormflods-incidens (1991 – 2008) i Danmark og Billeder fra stormflods-natten i 2006
Bilag 17a s. 40Danmark er i fare for at blive ædt af havet;artikel fra Urban-nyheder/Berlingske Tidende fredag d.9.januar 2009& HavnenFig. 17dDe eksisterende diger sammenholdt med alvorligt ramte og ramte.Fig. 18Fig. 19Fig. 20Fig. 21Fig. 22Fig. 23Fig. 24Fig. 25Fig. 26Fig. 27Digerne set fra den nordlige del af Vejlen ved FårehusetDige og vejtracé ved ankomsten til øenStrandvejen ankomst til byenStrandvejen havneankomsten og ude fra havnenStrandvejen, havneankomsten og vejslusen også set ude fra havnenVejslusen på havnen og oversigtsplan på havneområdetArbejdstegning - Sportspladsen KøbmandenArbejdstegning - HavnenArbejdstegning - Kirken til PostgårdenArbejdstegning - Skovhusvej Reersøvej
Fig. 28
Tidligere detaljeret plan med udgangspunkt skelopdeling- Digehøjder over terræn (svarende til kronekote 2,3/2,5 m. o. DVR)- Nyt dræningssystem- Skeloptegning- Fredede arealerFredningsarealerne er tilpasset det nye anlægDisse arealer har også været bestemmende foranlæggets udformning og er kun tilpasset med +/- 50 m.
Bilag 29Bilag 30 s.50
Problem-oversigt med henblik på frednings og VWM- godkendelseUddrag af Fra (Teknologi-) rådet til tinget- Nr. 195 august 2004 -Før havet stigerUddrag af:Rambøll KL Sårbarhedskortlægning, april 2009Uddrag af rapporten:Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, Marts 2008,Regeringen
Bilag 31
Bilag 32
Bilag 33
Udrag af:Katalog over mulige konsekvenser af fremtidigeklimaændringerog overvejelser omklimatilpasning,Udarbejdet af den Tværministerielle Arbejdsgruppe for KlimatilpasningAugust 2007
Side 25
Andre bemærkningerJordmængdeberegningernehviler på et tværsnitsareal svarende til en gennemsnitlig digehøjde på 1,40 m. Se fig. 1 produceret på kommunensGIS-team kort; 1:4000 – med ½ m.´s- kurver. Ang. digehældninger se bilag 10.På fig. 2, 3, 6, 28a og 13 i bilagene erNye diger markeret med rødtog lysegrønt – fig.1a og b, og 28b. De eksisterende diger ermarkeret med mørk grønblå.Projektet er oprindelig udformet som et skitseudkast på dias til et lokalt debatmøde på årsdagen for oversvømmelserne. Her indgår også deæstetiske overvejelserder i kort resumé har været lagt ud på Reersøs hjemmesidehttp://www.reersoe.dk/dige_intro.htmli 2007-8.Alle kort der stammer herfra er billedfiler, og er derfor ikke i helt eksakte hele mål, men de indbyrdes afstandsforhold er dogkorrekte. Alle billedillustrationer på tidl. medsendte Cd med PowerPoint-præsentationen fra bogermødet d. 1. nov 2007 og Reersø´shjemmeside er fremstillet i så eksakt øjemål som muligt ud fra de omkringliggende objekters tilstedeværelse i billedet. Kun snit-tegninger iBilag 10 er i mål.Der er i materialet her illustreret to linieføringer i bilagene: Det første er lettere i sit udtryk, ogligger mere tilbagetrukkent og frigører mere strandeng(Fig.6). Hvorimod det andet (tidligt arbejde) forholder sig mere tilskelopdelining(Fig. 28). Se i øvrigt bilag 8 for forskellige 3 tematiske konceptmodeller.
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Bilag 83 forskellige tematiske grundmodeller –Og 2 principer for at beskytte mod stormflodDe 3 nedenstående modeller er medtaget ud fra deres relevans for løsning afstormflods-situationer med diger.1)2)Den korteste vej til beskyttelse (underhensyntagen til fuglehabitaterne)At indkredse-Vandets bevægelse som udtryk, udbredelse, dets iboende natur oggrundvilkår (linieføring illustreret i dette oplæg)Den historiske stedbundne model, der også i sin yderste strukturer kan fremmesandaflejring – specielt i smult vande i og omkring ved Vejlen.
3)
Den midterste er vist som udgangspunkt i dette oplæg i forhold til linieføring. De illustrative visualiseringer i dette oplæggiver et bud på hvordan et anlæg kunne se ud.De 3 første sigter på en samlet løsning med en fast tidsperiode af holdbarhed. Beslutningsgrundlaget er et fælles.Modellerne er listet op sådan at de omkostningsbestemt stiger i anlægspris (antal meter) uanset digets volumen ellerhøjde. Der skal tages højde for at materialet skal være let at lægge op.Digerne er lavteknologiske løsninger med en større eller mindre historisk forankring i stedet.De to første modeller kan ud fra et økonomisk synspunkt være at foretrække, men de fordre også at de skalamæssigt skaltilpasses visuelt de steder af signifikant oplevelses karakter gennemløber.Den sidste model er dyrere pga. den yderligere længde men skaber et mere afvekslende og dog sammenhængende udtryk.Det åbner måske op for at den pågældende ejer løser anlæget med egen omkostningsstyring med tilskud fra dem derdrager fordel bagud på de lavt liggende arealer. En individuel løsning af af problemet, der dog alligevel er afhængig af atder kan opnås enighed og at alle anlægger en sådan vold med en forsvarlig højde – ellers løber det bare over hos naboen.
Til dags dato findes der ikke mange højteknologiske løsningsmodeller, men Holland er interessant i forhold til
Side 30
løsningsmodeller – men taler man om en teknologisering af stormflods-anlæg er det kun afsamfundsøkonomiske
årsager at, der anvendes større summer for at beskytte et stort antal mennesker og/eller infrastrukturelleanlæg.Tænker man på at bygge diger på (i) havet, er det både teknologisk besværligt og fordyrende og vil pga.stærkere strømforhold i selve havvandet kræve meget store og dyre boulder-forstærkninger i sitfundament og til 2,5 m op over vandlinien.4)Individuelle løsninger
Disse løsninger bringes muligvis – muligvis ikke ind i en samlet sammenhæng.Ansvaret for eget hus er placeret hos en selv. Til gengæld skal situationen ikke være kraftigere end at viberedskabsmæssigt kan overkomme at hjælpe alle.Nogle løsninger kan være gode for det tilpassede hus/jordlod med begrænsede skader, men egnevoldanlæg i tætbebyggede områder kan i visse tilfælde måske direkte eksporterer problemer til nabo-en/erne, hvis nabogrunden ikke kan afvandes efterfølgende.At rydde træer, hæk og buske for et luftpudeanlæghttp://stormflodssikring.dkvil radikalt ændreoplevelsen af byen og sommerhusområderne og svække områderne overfor orkaner og storme. Her er detikke det væltende træ op ad huset men den maglende sammenhængende beplantning i det bebyggedeområde der sammen med bygningerne, normalt vil bryde vinden.Beplantning hjælper også til at dæmpe bølgehøjder ved evt. oversvømmelse i forbindelse med stormflod.
Hjemmet er et sted hvor man lader op - og helst skulle kunne være beskyttet mod vejrets luner[Reersø By]
Side 31
Illustrationen viser øverst den værst tænkelige stormflodssttuation 2100. (de røde markeringer anviser å-vandregulerings muligheder). Læg igen mærke til de forandrede kyst linier – der er også mulighed for flereåløb til midlertidigt at aflede de større mængder vand. Måske kommende byudvikling kombineres med enbegyndende endelig flytning af Reersøs lavere liggende bydele og sommerhusområder efter 2080. Altafhængig af vandstandsudviklingerne. Ovenstående illustrationer er udarbejdet af MHC med udgangspunkt iBalt-CICAs Workshopmateriale (vandhøjdesimuleringer)
Bilag 10Side 32
De Eksisterende Diger samt Nye Diger og deres udformning
Udsnit af et af de Eksisterende Nordstrandsdiger (X-Y) 1: 500
Snit i eksisterende dige X-Y 1: 100
Snittet er beliggende midt på digevolden (Dige X-Y på en fredelig dag d. 26.11.2007, Reersø Nordstrand)side 35
Side 33
Digernes udformningDe eksisterende diger er i sin tid udformet som Å-diger (se snit), da der var rigeligt med forland på anlæggelsestidspunktet.Bemærk de stejle hældningsforhold. Digerne tilrettes i øjeblikket med henbklik på at få en forsidehældning, hvor dette ermuligt, der stemmer mere overens med kystdirektoratets digebeskrivelser herunder. Udover en del fuger på bagsiden vedsidste stormflod (overskyl), klarede selve digerne alligevel vandpresset godt i 2006.Her havde og har kronebredden udover glaciset (her ovenfor og på side 3) også en betydning for digets styrke modvandpresset fra bølgeslag.Beregninger er muligvis påkrævet og de angivne værdier her er kun løseligt anslået ud fra eksisterende forhold ogkystdirektoratets hjemmesides anvisninger (side 35).
Evt. Forhøjning af De Eksisterende DigerDe eksisterende Nordstandsdiger forbedres og forhøjes løbende af digelagets entreprenør i overensstemmelse med KDI´sanvisninger og de kommunalt udarbejdede risikomodeller (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (muligvis inden for 50 år)).
Anlæg af Nye Diger– foreslås således ifølge projektetNyt NordstandsdigeDiget anlægges som udgangspunkt i samme højde som de eksisterendeKronehøjdde over DVR 90KronebreddeForsidehældning:Bagsidehældning:Vejlediger/dige syd for byen:Kronehøjde over DVR 90KronebreddeForsidehældningBagsidehældning:2,3 m.1,5 m.1: 21: 1,5(fremtidssikret dige – se beskyttelsesnivau i afsnittet: Projektets funktionsindhold)
3,0 m.2,0 m.1: 41:1,5
(da der her ikke er tale om vind og bølge påvirkning som ved Vesterhavet)
Et muligt Anlæg af Dige mellem Dragets sydlige dele og de vestlige dele af Skalager Banke bestemmes af sammeanvisninger – se KDIs hjemmeside - som ved forhøjelse af de eksisterende diger, når det vurderes at strandvolden(2 m) mellem Skalager Banke og Skansens småbakker ikke er tilstrækkelig beskyttelse længre mod syd.Digelænden bilver her max. 700 m., anlægges diget inde ved Skovbro vil længden være ca.400 m.En Evt. vider forlængelse mellem de eksisterende Nordstransdiger kan også komme på tale efter en senereforhøjning af selve Nordsrandsdigerne i fremtiden.
Eksempel på et profil af Vejledigerne/Dige syd for byen (principsnit). Digets forkant står på terræn 0,8 m. o. DVR 90:
1: 100
Eksempel på et profil af Det ny Nordstrandsdige Øst for Hesselbjerg (principsnit). Digets forkant står på tærræn 0,8 m. o. DVR 90:
1: 100
Side 34
Dige X-Y på en fredelig dag d. 26.11.2007, Reersø Nordstrand
Kystdirektoratets egne anvisningerÅdigeEt ådige er typisk udformet til at kunne modstå en højvandstand i åen. Derfor har for- og bagskråning typisksamme hældning/anlæg, og det er lidt højere end denmaksimalt forekommende vandstand.Ådiger udføres oftest som græsbeklædte jorddiger. Digetskrone er bred nok til at lette maskiner kan køre der for atvedligeholde diget.
Typetværsnit af et ådige
HavdigeEt havdige er udsat for en kombination af høje bølger oghøj vandstand. Digets forskråning er derfor en del fladereend bagskråningen. Højden på et sådant dige er lidt højereTypetværsnit af et havdigeend den højde som de højeste bølger løber op til.Havdiger udformes på mange af måder afhængigt af de lokale forhold. KDI udfører græsbeklædte sanddiger, hvorde øverste 0,5 til 1,0 m af skråningerne er forstærket med klæg, som er et leret materiale, som forekommernaturligt i Vadehavsområdet. Herved forøges digets styrke betydeligt. Et sådant dige vedligeholdes bl.a. vedafgræsning eller græsslåning.
http://www.kyst.dk/sw418.asp
Side 35
De fleste diger kommer til at ligge i læ for de fremherskende sv-vindene. Det kun er denordligete diger der er udsat for nordvesten stormene, der i sig selv ikke leder tilspecielt kraftigt højvande – kun når de er efterfulgt af de følgende kritiske tilstande.De kritiske tilstande opstår ved en frisk vind til storm fra nord i knapt en uges tid – her liggerdigerne dog lidt i læ af Asnæs/Røsnæs ved Kalundborg, hvorefter vinden går over i en jævntil frisk vind først fra øst og så syd, når det opstuvede vand fra de sydlige dele af Østersøenhermed vender tilbage med ekstreme højvande. Det kræver et stabilt sydgående kraftigtlavtryk over de Baltiske lande, så vandet presses ned i både i den østlige Østersø ogBælterne.
Side 36
Eksisterende diger på ReersøDigelauget
Fig. 13
Side 37
aktindsigt
(e-mail)
:d. 30.10.2008Bilag 14.
Att.: Jakob Rasmussen, Stormrådet, Amaliegade 10, 1256 København KIfølge samtalen ansøger Digegruppen Reersø hermed om aktindsigt i erstatningsudbetaling iforbindelse med stormfloden d. 1-2. november 2006.I denne forbindelse ønskes oplysninger om:Antal anmeldte skaderAntal udbetalte skaderSamlede beløbsstørrelseAktindsigten vedrører følgende adresser på Reersø.
Landervejen, Musvitvej, Lærkevej, Søvej, Hejrevej, Vibevej, Spurvevej, Blishønevej, Alkevej, Hjelevej, Bekkasinvej, Vindekrogsvej, Skelvej,Vilhelmsvej, Jørgensvej, Knudsvej, Christiansvej, Nordstrandsvej, Solsortevej, Brydeløkke, Klydevej, Smedelodden, Glentevej, Tranevej, Mejsevej,Hesselbjergvej, Granvej, Skovhusvej, Gyvelvej, Skiftevej, Gravlundsvej, Reersøvej, Strandvejen, Skansevej, Møllevej, Tjørnevej, Skovvejen,Tværvej, Birkevej, Engvej, Engstien, Englodden, HavnevejAlle vejnavne har postnummer: 4281 Gørlevog ligger på Reersø.
Brevet sendes både elektronisk og pr. postPå vegne af Digegruppen Reersø;Gunnar Olsen, Ingrid Darré, Hanne Andersen, Finn Nielsen, Poul Erik Jensen, Martin H Carlsen.Med venlig hilsenMartin H CarlsenSallingvej 2,4 tv. 2720 VanløseSomm.h.adr.:Vibevej 7, 4281 Gørlev51 90 56 50 / 41 48 09 47[email protected]
SVARAtt.
4. december 2008 14:25
Martin Hønholt Carlsen og Poul Erik Jensen
Stormrådet har fra de nævnte adresser på Reersø modtaget i alt 200 anmeldelser om stormflodsskaderefter stormfloden den 1. november 2006.Der er udbetalt erstatning i 165 af disse sager. (Se vedhæftede Excel-fil)Den samlede erstatningssum er i alt 23.523.802,54 kr. Bemærk at den anførte erstatningssum erfratrukket selvrisiko.Selvrisikoen for helårsbeboelse er 5 %, dog minimum 5.000 kr.Selvrisikoen for fritidshuse er 10 %, dog minimum 10.000 kr.Har I spørgsmål til ovenstående er I velkommen til at kontakte mig.Med venlig hilsenStormrådetJacob Søndergaard RasmussenFuldmægtigDir. 33 43 56 76[email protected]Amaliegade 101256 København KTlf. 33 43 55 00Fax 33 43 55 01www.stormraadet.dkwww.forsikringogpension.dk
Side 38
Fig 16 a
Fig. 16 b
Fig. 16 a.: De hyppigst ramte kyster(Den vestlige del af Limfjorden, Århus Bugt, Den nordlige og sydøstlige del af Fyn, Den nordlige halvdel af Sjælland og Lolland Falster og Møn).
Sammenstillet med styrken af stormfloderne. Hver ring markerer 200 skader(rundet ned/op). Markeringerne placerer de 19 værstramte (antal anmeldte skader siden 1991 for hver enkelt kommune med flest skader) kilde Stormrådets årsberetning 08/09http://www.stormraadet.dk/Aarsberetninger/Documents/stormraadets_beretning_08_09.pdf
Side 39
Bilag 17 a,b,c,d.
a.
b.Havnen
c.Se i øvrigt et billede fra året efter på følgende net adresse:http://www.panoramio.com/user/2104955(Oversvømmelser)Ser man på væggen th. for den første dør for neden, kan man også her se rester af søgræs-aflejring fraoversvømmelsen 2006 – det fortæller hvor højt vandet stod i havnen på Reersø ved oversvømmelsen i 2006.
Side 40
d.RamteIllustrationen viser de eksisterende diger sammenholdt med alvorligt ramte (ca. 120 – mørkeblå (selve boligen)) og ramte (ca. 90– lyseblå(lavere liggende bebyggelse/garage/udhuse/kældre)) Anmeldte skader 200 – godkendte skader 168 (Bilag 14).Den forventelige vandstandsforskel mellem nord og syd, opstod da de opstemmede vandmasser i den sydlige Østersø efter den forløbendeuges kraftige norden vind endelig blev frigivet - med stormfloden til følge.Kortet er genereret ud fra grundenes højdebeliggenhed og raporteret viden om nattens forløb.
Illustrationer af de evt. kommende diger og deres placering i landskabet
Side 41
Side 42
Side 43
Tidligere tegningermed højdeangivelser over terræn ogafvanding
Side 44
Bilag 29natur
Potentielle Problem-områder
Naturen tilgodeses ved at hindre uønsket udvaskning af skadelig stoffer til strandengen ved oversvømmelse.Digets linieføringen er valgt ud fra størst mulig hensyntagen til en friholdelse af Vejlens Habitats- ogfuglebeskyttelsesgrænse under Natura 2000 og§3 beskyttede naturtyper syd for havnen.Projektet åbner derudover op for etablering af et nyt fuglebeskyttelses område i det sydvestlige hjørne af Reersø, sefig. 2 og 9c.
miljø og bevaringsværdige bygningerDen ældste del af landsbybebyggelsen er slet ikke i kontakt med digerneDiget er beliggende på bagsiden af landsby-miljøets haver i godt 1 m´s højde.Den mest bevaringsværdige del af landsbyen er højt beliggende og har ikke vue eller udsigtspunkter der direktesigter mod selve diget i den nære skala.Kun få og korte dele af diget er synligt langt væk fra selve den gamle del af landsbyen (Kirkebakken).Digets græsbeklædning får diget til at falde ind i den omgivende natur.Diget giver en mere præcis overgang mellem strandengen landsbybebyggelsen landskabeligt på lang afstand nårman ankommer over den endnu landfaste tange. Hvis det overhovedet bliver muligt at få øje på det græsbevoksededige.Diget er mere synligt ved havnen, der idag endnu er en fungerende og aktiv havn.Ud over de store containervogne, containere i forskellige størrelser vil diget kun synes som en mindre del af sceneriet.Dige og skotport er søgt blødet op i den eksisterende aflejrings-struktur af strandvolde på begge sider af havnen.Denne opbløding kan vidre bearbejdes i et endeligt projekt.Den største synlighed bliver langs Havnevej.Se i øvrigt illustrationerne af forslåede projekt ill. 18-23.
erhverv og bygninger i øvrigtDiget søger at beskytte så meget bolig og erhverv som muligt.Havneerhvervet kan kun beskyttes, dersom der tages en beslutning på et tidspunkt at hæve kajen og/eller at foretagesikring af bebyggelsen herude.Havneområdet er idag beliggende i 1 m (DVR 90) over havoverfladen ligesom en større del af den nærliggendebebyggelse bag de nye diger - de udgør derfor ingen ”Berlin-mur” men får gennemsnitlig højden 1,3-1,5 m. Kun vedhavnen når diget ved vandkanten de 2,3 m.
infrastrukturVejforbindelsen løses med vejoverførsel ved det gamle vandværk og - til daglig åben skot-port ved havnen.Jordtransport kan under anlægsperioden foregå uden om den gamle landsbyse iøvrigt Bilag 25-27 - "Anlæg af Digeetape 1 & 2 med medfølgende forslag til arbejdstegninger"
Side 45
Bilag 30
Uddrag af Fra (Teknologi-) rådet til tinget
Nr 195 august 2004.Før havet stigerDet er på tide at vi forbereder os på stigning i havspejlet – lokalt og nationalthttp://www.tekno.dk/pdf/nummer195.pdfSkal lavtliggende sommerhuse, byggegrunde, erhverv, anlæg og landbrugs-jorder bevares,eller ønsker man at lade naturen og havet råde – og hvordan skal overgangen til naturi givet fald foregå? Hvordan sikrer vi os, at nye anlæg og forbedringer af eksisterendesker under hensyntagen til klima-ændringerne, og hvordan kan vi undgå, at udgifter forbundetmed havspejls-stigningen bliver urimeligt fordelt?Hvis vi påbegynder planlægningen nu, kan potentielle konflikter mellem fx naturbeskyttelses-og landbrugsinteresser forebygges, og det vil blive nemmere at fordele udgifter til sikringaf fx sommerhusområder mellem grundejere, kommune og stat.Bevidstheden om, at det er tid til planlægning af forandringer som konsekvens af et langsomtstigende hav, er mange steder beskeden. Teknologirådet har tilbudt udsatte kommuner sin bistandtil at få sat spørgsmålet om havspejls stigningen til debat – som det første skridt til initiativerog planlægning der tager højde for konsekvenser af havspejls-stigningen.I Teknologirådets rapport ’Når havet stiger’ anbefaler arbejdsgruppen centrale myndig-heder,herunder Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Erhvervs- og Boligstyrelsen,Skov- og Naturstyrelsen og Kystdirektoratet at udarbejde informationsmateriale til kommuner,som bliver berørt af et hævet havspejl. Arbejdsgruppen anbefaler at et in-formationsmaterialeindeholder en problem-oversigt for natur, miljø, bevaringsværdige bygninger, erhverv,bygnings- og infrastruktur og forslag til tekniske løsninger.
BILAG 31KLAPRIL 2009RAPPORTKOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOVI FORBINDELSE MED KLIMATILPASNINGOG VEJEUdført af Rambøll.
KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MEDKLIMATILPASNINGSårbarhedskortlægningDen globale opvarmning vil medføre stigende vandstande i havene omkring Danmark. Det betyderat en del kommuner vil opleve, at flere områder oftere står under vand; dels på grund af genereltstigende havvandstand og dels på grund af flere stormfloder.De lavtliggende områder nær Danmarks kyster vil være særligt udsatte i tilfælde af havvandsstigninger.Kombineret med en øget risiko for stormfloder vil oversvømmelser forekomme hyppigere ifremtiden i disse områder. Kommuner inde i landet vil opleve øget pres på åer og søer som følge afforøget afstrømning, og der vil derfor være behov for investeringer i pumpeanlæg.Diger ved åer og hav er et muligt værn mod oversvømmelser af risikofyldte arealer. Ådiger findestypisk i kystnære, lavtliggende områder, hvor der er forhøjet risiko for oversvømmelse fra vandløbeneved højvande i havet. Kendte eksempler på ådiger ses langs Gudenåens nedre løb samt vedflere åer i Vadehavet. Kystdirektoratet har tilsynet med digerne i Vadehavet, mens kommunerne harovertaget tilsynet med øvrige diger efter amterne. Ansvaret for digers vedligehold er typisk organisereti digelag. Oplysninger om digerne, herunder deres tilstand og ejerforhold, er meget sparsomme.Derfor er det ikke muligt at opgøre et eventuelt klimabetinget investeringsbehov for de danskediger.
Side 46
Vurdering af sårbarhedKortet viser et groft skøn over områder, der vil have forøget risiko for oversvømmelser i år 2100.Opgørelsen er lavet på baggrund af en grov højdemodel, der indeholder oplysninger om det danskelandskab. Ud fra modellen estimeres det, at et samlet areal i størrelsesordenen 50.000 ha. vil haveforøget risiko for oversvømmelser i år 2100.Forhøjet vandstand og forøget afstrømning fra åer og vandløb kan betyde, at udledning af regnvandtil disse skal sikres ved fx etablering af pumpeanlæg. Disse initiativer skønnes at betyde øgedeinvesteringerpå 20-30 mio. DKK pr. kystkommune og 10-20 mio. DKK for kommuner inde i landet.Antages de 75 kystkommuner og 23 kommuner inde i landet at fordele investeringerne jævnt ud påperioden frem til 2040 betyder det samlede årlige investeringer på omkring 70 mio. DKK. og ennutidsværdipå 1 mia. DKK. Nutidsværdien af investeringerne frem til år 2018 udgør omkring 0,5 mia.DKK.
Side 47
BILAG 32Uddrag af rapporten:Strategi for tilpasning tilklimaændringer i DanmarkMarts 2008Regeringen3.Kystforvaltning, diger, havne og kystnær bebyggelse
De kystnære områder forventes i fremtiden at blive påvirket af stigende vandspejl, og kraftigere storme forventesat medføre højere stormflods-vandstande. Det betyder forøget risiko for oversvømmelse samt forøget erosion påmange kyststrækninger. Da de kraftigere storme vil komme fra vest, vil den forøgede risiko for oversvømmelse ogerosion være vidt forskellig på den jyske vestkyst, i Vadehavet og langs kysterne i de indre danske farvande.Herudover vil der være en særlig problemstilling i havnene set i relation til bl.a. nybyggeri påhavnefronten,havnerelaterede operationer og tilsanding af havneindløb. Særligt kompleks er problemstillingen, hvor byer eranlagt ved åmundinger i bunden af fjorde. Her kan byen komme under pres fra to sider i form af såvel stigendehav-niveau som øget nedbør og afstrømning samt ændringer i grundvandsspejl.Mulighederne for en løbende tilpasning til klimaændringerne er generelt gode, og på nogle områder sker detallerede. Hvor kysttilbagerykningen modvirkes ved regelmæssig kystfodring med sand, vil den enkelte lodsejerblot forøge sandmængden svarende til det aktuelle behov. Det samme er tilfældet med oprensning af sejlløb, hvorden ansvarlige for oprensningen blot kan forøge den mængde, der renses op. Men også hvis det drejer sig omforstærkning af diger/klitter eller tilpasning af havneværker og færgelejer, vil det være muligt for den enkelte ejerat tilpasse disse anlæg løbende til klimaændringerne, da der er tale om relativt enkle anlæg. Overordnet set er detden enkelte lodsejers eget valg at beskytte sig mod oversvømmelseog kysttilbagerykning. Derfor er der ingen love eller regulativer, der fastlægger, om der skal udføres enbeskyttelse, og i givet fald til hvilket niveau, lodsejeren skal beskytte sig. Det er dog sådan, at Kystdirektoratet vedforespørgsel anbefaler en laveste højde på bygningers sokkel samt laveste digehøjde. Disse koter er afstemt medStormrådet, og ved overholdelse af dem vil en af forudsætningerne være opfyldt for at kunne få udbetalterstatning fra Stormrådet i tilfælde af oversvømmelse. Disse anbefalede højderinkluderer i dag et tillæg for den fremtidige hav-niveaustigning.I forbindelse med nybygning eller renovering af diger, kystbeskyttelse eller havneværker skal det overvejes, hvormange års klimaændringer, der skal indgå i designgrundlaget sammenholdt med, at disse anlæg har en levetid påmellem 50 og 100 år, idet klimaet forventes at ændre sig markant i denne periode. For diger eller anden højvands-beskyttelse bør det overvejes, om det eventuelt er muligt at acceptere den lavere sikkerhed,der følger af klimaændringerne. Det bør i samme sammenhæng også overvejes at opgive diget ellerkystbeskyttelsen og dermed vende tilbage til en mere naturlig kyststrækning med hyppigere oversvømmelser ognaturlig kysttilbagerykning. Uanset hvilken løsning der vælges, skal eventuelle nød- eller stormflods-beredskabertilpasses deeksisterende forhold. Som grundlag for en beslutning om, hvilken løsning der skal vælges, skal der foreliggespecifikke oplysninger om klimaets tidslige udvikling samt afledede ændringer. Det drejer sig eksempelvis ommiddel-vandstanden, ekstrem-vandstanden samt den heraf afledte kysterosion. Hvis der er tale om offentligeanlæg, er det imidlertid også vigtigt, at der, efter at beslutningen er truffet, bliver oplyst om, på hvilken mådeklimaændringerne indgår i den trufne beslutning. Det er vigtigt, at der informeres om den valgte levetid foranlægget, og hvorfor denne levetid er valgt.Bortset fra kystfodring og oprensning af sejlløb vil de øvrige tilpasningstiltag kræve en samfundsøkonomiskanalyse af, i hvor høj grad de kystnære områder skal tilpasses de fremtidige klimaændringer, og hvornår en sådantilpasning bør ske.
Side 48
BILAG 33Katalog over mulige konsekvenser af fremtidigeklimaændringer og overvejelser om klimatilpasningUdarbejdet af den Tværministerielle Arbejdsgruppe for KlimatilpasningAugust 20076. Kystforvaltning, diger, havne og kystnær bebyggelseDanmark har ca. 7.300 km kystlinje, hvoraf ca. 1.100 km er beskyttet af diger.SårbarhedDe kystnære områder påvirkes af stigende vandspejl og kraftigere storme og stormfloder, som følger afændringer i vindklimaet. Dette vil føre til øget erosion på mange kyststrækninger og en reduceret sikkerhed afoversvømmelsesbeskyttelser. De kraftigere storme vil komme fra vest. Problemstillingerne er derfor vidtforskellige på den jyske vestkyst, i Vadehavet og langs kysterne i de indre danske farvande. Her udgør havnene etsærligt problem i relation til såvel tilsanding af havneindløb som nybyggeri på havnefronten. Særligt kompleks erproblemstillingen, hvor byer er anlagt ved åmundinger i bunden af fjorde. Her kan byen komme under pres fra tosider i form af såvel stigende havspejl som øget nedbør og afstrømning.KonsekvenserKlimaændringer vil medføre en forøgelse af den erosion og tilbagerykning af kysterne, der allerede foregår i dag.Dette er en følge af den generelle vandspejlsstigning og det forhold, at kysterne rammes af højere bølger pågrund af de kraftigere og hyppigere storme. De klimabetingede ændringer vil ikke ramme alle kyster lige hårdt. Jofladere den kystnære del af havbunden er, desto mere vokser erosionen. Det betyder, at erosionen på den jyskevestkyst vokser mest. Også på de øvrige danske kyster vil erosionen øges om end i meget mindre målestok. På dekyster, hvor baglandet ligger lavt, vil sikkerheden mod gennembrud af klitrækken under storm nedsættes.Risikoen vil være størst på den jyske vestkyst og meget mindre på de øvrige danske kyster.Der findes i alt ca. 110 km diger i Vadehavet og ca. 1000 km diger langs de indre kyster. Som følge af deklimabetingede ændringer vil digernes sikkerhed under storm forringes mærkbart. Det er imidlertid de færreste afde danske diger, der beskytter menneskeliv. Gennembrud af digerne i Vadehavet og digerne på Lolland og Falsterkan i helt ekstraordinære situationer true menneskeliv. Danmarks øvrige digers. 24beskytter i større eller mindre grad materielle værdier såsom byområder, ejendomme og landbrugsarealer.Lavtliggende arealer, som ikke er digebeskyttede, vil med stigende hyppighed blive udsat for over- svømmelser ogoversvømmelsen af arealerne bliver mere omfattende.Højden på havnekajer er almindeligvis bestemt af en hensigtsmæssig losse/laste situation, og derfor vil derforekomme stadigt flere situationer, der besværliggør håndtering af gods. Havnekajer er dog typisk ikke en del afoversvømmelsesbeskyttelsen af beboelse og industri på og ved havnearealer, men der vil naturligt opstå fleresituationer, hvor selve kajarealet bliver oversvømmet til gene for brugerne af arealerne. Den generellevandspejlsstigning vil betyde, at der efterhånden opstår problemer med færge-lejerne, selvom færgernes megetfleksible arrangementer for landgang vil kunne kompensere i noget omfang.Den forøgede vindbelastning under storm vil betyde, at der er større risiko for, at skibe river sig løs og for skaderpå kraner og andet materiel på havnen. Der vil generelt forekomme flere situationer, hvor havneoperationerbesværliggøres eller må indstilles. Havnenes dækværker, som beskytter selve havnebassinet, og hvis formål det erat skabe rolige bølgeforhold inde i havnen, vil i stigende grad blive påvirket af bølgerne og vil, i takt med atvandstanden stiger, få en mindre beskyttende effekt.I de havne, hvor en sejlrende og/eller havnebassiner oprenses, vil behovet for oprensning i mange tilfældeforøges, idet de højere bølger vil bevirke forøget sandtransport forbi havnen og derfor også forøget tilsanding.Bebyggelsen i lavtliggende kystnære områder vil være truet af hyppigere oversvømmelser og kystnær bebyggelsevil generelt været truet af den øgede erosion. Der er i de senere år i en del havne i de indre farvande byggetboliger på lavtbeliggende tidligere havne- og kajarealer. Disse boliger vil blive oversvømmet hyppigere end nu.
Side 49
HandlemulighederAnsvaret for at foretage og finansiere kystbeskyttelse påhviler som udgangspunkt den enkelte lodsejer, der opnårbeskyttelse ved kystbeskyttelsesforanstaltningen. Alligevel er der behov for at beregne samfundsøkonomiskekonsekvenser af at handle på kort, mellem eller langt sigt. Der kan endvidere være et samfundsmæssigt ønske om,at tilpasningen sker som følge af en samlet plan, således at den mest uhensigtsmæssige og uæstetiske spontanetilpasning undgås.På grund af de særlige naturforhold på den centrale del af Vestkysten udføres kystbeskyttelsen her imidlertid afstaten og de lokale myndigheder. Kystbeskyttelsen foregår hovedsageligt ved at kompensere for erosionengennem tilførsel af sand på kysten. For at modvirke klimaeffekterne og samtidig opretholde den nuværendepolitisk besluttede ambition om kontrolleret kystudvikling, kan sandtilførslen gradvist forøges. På de øvrige kysterkan det for de enkelte områder overvejes, hvilken betydning erosionen kan få. Erosionen har ikke en hastighed,der betinger umiddelbar reaktion, men overvejelser om ændret arealanvendelse og kystbeskyttelse vil på sigtkunne være relevant.For de områder i Danmark, hvor diger og/eller klitter beskytter menneskeliv, vil det generelle tiltag imod denklimabetingede forringelse af digesikkerheden være en forhøjelse og forstærkning af digerne henholdsvis afklitbeskyttelsen, som kan sikre et uændret sikkerhedsniveau. Heri ligger naturligt også en løbende opdatering afetablerede nød- og stormflodsberedskaber.Forinden en forhøjelse eller et nybyggeri af et dige besluttes, bør det altid overvejes, om man i fremtiden kanacceptere en lavere sikkerhed og dermed flere oversvømmelser eller, om konsekvenserne af en nedlæggelse af eteksisterende dige vil være at foretrække. Til belysning af dette kan udføres en samfundsøkonomisk analyse, hvoromkostningerne ved digeforhøjelsen vejes op imod risici for tab af værdier, den forringede brugsværdi af jorden,øgede naturværdier og andre fordele ved nedlægning af diget. Værdien af en naturlig landskabsdannelse ogkystens frie udvikling bør indgå i overvejelserne.I forbindelse med kommende vedligeholdelsesarbejder på havneværker bør det for hver enkelt konstruktionvurderes, om den stadig vil fungere tilstrækkeligt effektivt under de stigende belastninger.s. 25Endvidere bør havnenes eventuelle beredskaber i forbindelse med varsling af storme løbende justeres for atkunne forebygge stormskader. Færgelejer ombygges løbende, og der gennemføres øget oprensning af sejlrenderefter behov.SamfundsøkonomiDer er identificeret en række områder, hvor der kan være behov for samfundsøkonomiske analyser af muligetiltag:• Samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved fortsat sandfodring langs den jyske vestkyst, især på 50-100 årssigt• Samfundsøkonomisk vurdering af behov for og omkostninger ved klit- eller digeforstærkning på udvalgtekyststrækninger• Vurdering af samfundsøkonomiske tab og gevinster ved sløjfning af diger, hvor landbrugsdrift og/eller andreforhold har ændret sig• Vurdering af samfundsøkonomiske konsekvenser af fortsat havnebyggeri, især hvor åhavne kommer under presfra to sider
Side 50
Litteraturliste:
RAPPORTER:Effekter af klimaændringer– tilpasninger i DanmarkAKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABERDenne rapport er udarbejdet af et udvalg under ATV’sTænketank, Professor Martin Bendsøe (formand)
ATV
En kogebog for analyser af klimaændringerneseffekter på afløbssystemer DANVA- Med fokus på oversvømmelserDansk Vand- ogSpildevandsforening
DANVA
Klima ændr inger 2007:Synteserapport - Sammendrag for beslutningstagere,Det Mellemstatslige Panel om Klima ændringerFjerde vurderingsrapportDansk redaktion: Anne Mette K. Jørgensen / Niels Hansen
DMI
Drivhuseffekt og klimaændringerBetydning for Danmark set i lyset af IPCC´s 1996 rapporterKlima rapport, afsnit 4.7, s. 97-105, 1996Af: Jes Fenger, Damarks Miljøundersøgelser,Anne Mette K Jørgensen, DMI,Kirsten Halsnæs, Forskningscenter Risø
DMI
Klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøvning.Økonomisk analyseKarsten Arnbjerg-Nielsen, Helene Sneftrup,Jakob H Hansen & Dorthe B OlsenCOWIChristian Seidelin, Trine Nielsen & Tina KunnerupNIRASMiljøprojekt Nr. 118/88 2007
Miljøministeriet
Højvandsstatistikker 2007 -Extreme sea level statistics for Denmark, 2007Projektansvarlig (PA): Per Sørensenhttp://www.kyst.dk/sw16467.asp
KDI
Strategi for tilpasning til klimaændringer i DanmarkMarts 2008,
Regeringen
Katalog over mulige konsekvenser af fremtidigeklimaændringer og overvejelser om klimatilpasningUdarbejdet af den Tværministerielle Arbejdsgruppe forKlimatilpasningAugust 2007
Regeringen
Side 51
Klimaændringers effekt på kystenJohn Jensen / Søren Bjerre Knudsen, Marts 2008
KDI
Klimasikring af Hedensted Kommune,Indsats overfor effekterne af Klimaforandringerneaf: Niels Rauff, Hedensted KommuneJakob Hamburger Hansen, COWI A/SGitte Godsk Nielsen, COWI A/SMarts 2008
COWI/Hedensted kommune
KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOVI FORBINDELSE MED KLIMATILPASNINGOG VEJEApril 2009
Rambøll
Grønt Råds oplæg til naturpolitikLOLLAND KOMMUNE, Natur og VandløbSag 5200649 dok 5558907U D K A S T - version 3Dan Raahauge10. juni 2009http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=lolland&ID=43395
LOLLAND KOMMUNE
Når havet stigerNyt klima – nyt liv?
2004/5HVIDBOGTilpasning til klimaændringer:et europæisk handlingsgrundlagBruxelles, den 1.4.2009KOM(2009) 147 endelig
Teknologirådets rapporter
KOMMISSIONEN FOR DEEUROPÆISKE FÆLLESSKABER
ARTIKLERFremtiden kan blive dyr29. dec. 2008, s. 10.
Berlinske Tidende
Klimaforandringer bliver voldsommmere end forventetAf Maj Maskell Andersen[email protected]26 februar 2009
DMI
Klimaændringer de seneste 150 årAnne Mette K. Jørgensen og John Cappelen,A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b I 3 I 2 0 0 7,KL IM AT E MA
DMI
Side 52
Klimaforskernes krystalkugleAf Bo Christiansen,A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 3 | 2 0 0 7,KL IM AT E MA
DMI
Menneskeskabte klimaændringer- fup og faktaInterview med Eigil KaasVejret,105,november 2005
DMI
Stiger havet omkring Danmark?Af Erik Bødtker, [email protected], Lonny Hansen, [email protected],og Erik Buch, 26 oktober 2005.http://www.dmi.dk/dmi/stiger_havet_omkring_danmark
DMI
Stormfloder og StormflodsvarslingAf Bjarne Siewertsen og Lea Burholt Siewertsen
DMI/KDI
Juelsminde er i risiko for at blive oversvømmetHedensted – Juelsminde – Tørring, side 2.d. 14. marts 2009
Vejle Amts Folkeblad
Lolland vil dyrke brændstof-alger på nye digerAf Magnus Bredsdorff, onsdag 04. jun 2008http://ing.dk/artikel/88714-lolland-vil-dyrke-braendstof-alger-paa-nye-diger
INGENIØREN
Glaciologer: Havet stiger op til to meter de næste 100 årAf Thomas Djursing, fredag 05. sep 2008http://ing.dk/artikel/90932-glaciologer-havet-stiger-op-til-to-meter-de-naeste-100-aar
INGENIØREN
WEB-INFO SIDER:
Klimatilpasninghttp://www.klimatilpasning.dk/da-DK/KystKlimaændringers effekt på kystenIndre Kyster, østKlassifikation af kystenGodkendt: 09.11.2007 JJUDSATTE KYSTER 8.3
KDI
KDI
På høje tide at forberede sig på klimaændringerForskere ved AAUhttp://www.sbi.dk/arrangementer/kommende-
arrangementer/klimatilpasning-af-det-byggede-miljo-1
AAU
Side 53
