MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 202: "Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2008", fra ministeren for forebyggelse og sundhed

1 BaggrundIoniserende stråling fra radioaktive kilder anvendes rutinemæssigt i mange sammen-hænge. Dette sker blandt andet ved undersøgelse og behandling af patienter påhospitaler, i mange større produktionsvirksomheder og i forbindelse med forskning ogudvikling på universiteter og i bioteknologiske virksomheder. Radioaktive stoffertransporteres derfor dagligt til brugere i hele Danmark. I starten af 1990’erne var der ipressen en særlig fokus på transittransporter gennem Danmark af ubestråleturanbrændsel m.v. til og fra svenske nukleare anlæg. Indenrigsministeren anmodedepå denne baggrund i 1993 Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut forStrålebeskyttelse (SIS) om at udarbejde en årlig redegørelse, der dækker samtligetransporter af radioaktive stoffer i Danmark. De tidligere udsendte redegørelserdækker årene 1993 til 2003. Fra 2004 og fremover benævnes dokumentet:»Orientering om transport af radioaktive stoffer« i overensstemmelse medSundhedsstyrelsens system for faglige udmeldinger.Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2008 følger nedenfor. I 2008-orienteringen er kun redegjort for brugen og transport af radioaktive stoffer i Danmark,samt for gældende regler i det omfang, der er sket ændringer i forhold til beskrivelseni 2001-redegørelsen. 2001-redegørelsen indeholder i tillæg til de aktuelle forhold i2001 også en detaljeret gennemgang af de reviderede bestemmelser for radioaktivestoffer i de specifikke transportregler for farligt gods, der trådte i kraft 1. januar 2002.Redegørelser og orienteringer fra alle årene kan hentes på hjemmesiden www.sis.dk.

2 TransportbestemmelserDe danske bestemmelser for transport af radioaktive stoffer er ligesom deinternationale baseret på IAEA’s retningslinier »Regulations for the Safe Transport ofRadioactive Material, No. TS-R-1«. TS-R-1 revideres jævnligt og udkom senest i en»2005 Edition« med mindre revisioner på baggrund af den seneste viden, praksis ogteknologi relateret til transport af radioaktive stoffer. En beskrivende gennemgang afretningslinjernes formål og indhold findes i redegørelsen for 20011.Det danske regelsæt for transport af radioaktive stoffer generelt og for de enkeltetransportmåder er stort set uændret i forhold til 2005, hvor forhold vedrørende sikringaf transport af farligt gods herunder radioaktivt materiale indgik i regelsættet. Sikringer ikke omfattet af IAEA’s retningslinier (TS-R-1), men hidrører fra »EuropæiskKonvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej« (ADR) fra 2005.Konventionen er senest opdateret i 2007.ADR 2007 er i overensstemmelse med FN’s »Recommendations on the Transport ofDangerous Goods, Model Regulations«, »The International Maritime DangerousGoods Code (IMDG-koden)«, den Internationale Luftfartsorganisations (ICAO)»Technical Instructions for the Safe Transport of Dangerous Goods by Air« og er fuldtharmoniseret med »Reglement for national og international befordring af farligt godsmed jernbane« (RID). Danske oversættelser af RID blev udgivet i 2005 og i 2007.Sikringskapitlet i ADR er implementeret i det danske regelsæt gennem »Justits-ministeriets bekendtgørelse nr. 705 af 21. juni 2007 om vejtransport af farligt gods«,der afløste »Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 437 af 6. juni 2005 om vejtransportaf farligt gods«. I den forbindelse defineres sikring som foranstaltninger ellerforholdsregler, der skal træffes for at minimere tyveri eller misbrug af farligt gods, somkan være til fare for personer, ejendom eller miljø. Sikringsbestemmelserne omfatterblandt andet: Legitimation, sikringsuddannelse, sikringsplaner samt særlige forholdvedrørende højrisikogods.Bekendtgørelse 1407 af 7. december 2007 har til hensigt at forbedre sikkerheden irelation til søtransport af farligt gods, herunder radioaktive materialer. Det fremgår afbekendtgørelsen at før et skib med farligt gods forlader dansk havn og tilsvarendesenest når et skib forlader en havn udenfor EU på vej til Danmark skal oplysninger omlasten, skibet, bestemmelsessted mm. fremsendes til Søværnets OperativeKommando (SOK). Endvidere skal skibsføreren indberette hvis der indtræder ensituation på havet som kan føre til forurening af danske kyster eller havområder.Såfremt indberetningerne omhandler radioaktivt materiale orienterer SOK SIS.Kræves der særlige tilladelser til transport og emballering af radioaktivt gods rettesansøgning til SIS som er den kompetente myndighed på området. Jævnførbekendtgørelse 1138 af 27. november 2008 om ændring af bekendtgørelse omvejtransport af farligt gods, kan afgørelser der træffes af Statens Institut for Stråle-beskyttelse på dette område ikke indbringes for anden administrativ myndighed.En samlet oversigt over lovgivningen for transport af radioaktive stoffer samtvejledninger hvori transport indgår findes på hjemmesiden1.1

3.1 Medicinsk og industriel brug m.v.I Danmark er der i dag ca. 1.100 registrerede brugere af radioaktive stoffer.Anvendelserne, som disse brugere har fået tilladelse til i henhold til lov nr. 94 af 31.marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer, spænder fra medicinske anvendelserover et bredt spektrum af industrielle anvendelser til brug i forskning og undervisning.SundhedssektorenSundhedsvæsenet er det sted i samfundet, hvor flest danskere kommer i forbindelsemed radioaktive stoffer. Der foretages ca. 120.000 diagnostiske undersøgelser pr. år iDanmark med radioaktive lægemidler, dvs. undersøgelser, hvor patienter får indgiveten mængde radioaktivt mærket stof, hvorefter man med passende måleudstyrregistrerer, hvorledes dette fordeler sig i patientens organisme og/eller udskilles fradenne. Antallet af undersøgelser er stigende og giver anledning til et større antalårlige enkeltleverancer. Ca. 2.000 patienter om året får indgivet noget størremængder radioaktivt stof i forbindelse med behandling af en række sygdomme. Ca.500 patienter om året bliver behandlet med strålingen fra radioaktive stoffer, der erindesluttet i en indkapsling (lukkede radioaktive kilder).De radioaktive stoffer, der anvendes i sundhedssektoren, tilhører fortrinsvis desåkaldte åbne radioaktive kilder, hvilket betyder, at det radioaktive stof foreligger iform af en opløsning eller en luftart, hvoraf man ved brug kan udtage en større ellermindre mængde. Der er tale om et løbende forbrug med et heraf følgende stadigttransportbehov. Den enkelte forsendelse er som hovedregel af begrænset størrelseog vægt, idet dog de såkaldte technetiumgeneratorer, der bruges på kliniskfysiologiske og nuklearmedicinske hospitalsafdelinger, ved forsendelse kan vejeomkring 20 kg. Der foretages ca. 20 transporter ugentligt af technetiumgeneratorer fraKøbenhavns Lufthavn til klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske hospitalsafdelingerover hele landet.Positron Emissions Tomografi (PET) er en almindelig metode til, med stor følsomhed,at påvise cancer på meget tidlige stadier. Ved PET-skanning anvendes som oftest etradioaktivt mærket sukkerstof F18-Fluordeoxyglucose (F18-FDG) som sporstof tilpåvisningen af syge celler, idet disse har et højere forbrug af sukker end deomkringliggende normale celler. F18-FDG fremstilles på PET-centrene påRigshospitalet, Århus Kommunehospital og Hevesy laboratoriet på Risø DTU’sAfdeling for Strålingsforskning. Der foretages skønsmæssigt 200 transporter årligt afF18-FDG til andre hospitaler i landet. Rigshospitalet og Hevesy laboratoriet levererdesuden med mellemrum sporstoffet til det øvrige Skandinavien samt Storbritannienog Tyskland.IndustrienDen største gruppe af de industrielle anvendelser udgøres af apparater med lukkederadioaktive kilder, der eksempelvis benyttes som tykkelsesmålere, niveaumålere,vægtfyldemålere og fugtighedsmålere. Da der benyttes lukkede kilder med langehalveringstider, er transportbehovet i forbindelse med udskiftning af udstyr ikkesærligt stort. Skønsmæssigt transporteres der ca. 50 nye udstyr til brugerne iDanmark om året og tilsvarende antal kasserede apparater transporteres tilbage tilleverandøren eller til den nationale modtagestation for radioaktivt affald hos

Behandlingsstationen, Dansk Dekommissionering (tidligere Forskningscenter Risø).De enkelte apparater kan veje fra nogle få til nogle hundrede kg.Det vurderes at mobilt udstyr med lukkede radioaktive kilder, der typisk anvendes iforbindelse med entreprenørarbejde, giver anledning til ca. 1.000 transporter årligt.Et andet væsentligt område udgøres af gammaradiografien. Her bruges gamma-strålingen fra middelstærke radioaktive kilder til at gennemlyse konstruktions-elementer, svejsninger, fjernvarmeledninger m.m., således at man på film eftereksponering og fremkaldelse direkte kan se, om emnerne er behæftet med skjulte fejl.Gammaradiografiudstyr bruges eksempelvis på byggepladser, kraftværker ograffinaderier. I forbindelse hermed er der et betydeligt transportbehov, idet reglerne forgammaradiografi foreskriver, at sådant udstyr kun må opbevares på bestemte sikredeog afmærkede steder. I Danmark er der i alt givet tilladelse til brug af ca. 80 af dennetype udstyr. Skønsmæssigt kan omfanget af disse transporter sættes til 5.000 pr. år.Da hovedparten af de benyttede radioaktive kilder til dette formål har en halveringstidpå 74 dage, foretages der årligt ca. 30 transporter af nye kilder til gammaradiografisamtdetsammeantaltransportertilBehandlingsstationen,DanskDekommissionering af de udskiftede, brugte kilder.Tre steder i landet er der opført anlæg, hvor strålingen fra meget stærke radioaktivekilder (hver sammensat af mange mindre kilder) blandt andet udnyttes til stråle-sterilisering af medicinsk engangsudstyr. Disse kildearrangementer befinder sig, nårde ikke er i brug, på bunden af et 5,5 m dybt vandbassin, som absorberer strålingenfuldstændigt. Når der skal bestråles, hejses kilderne op herfra i et særligt afskærmetrum over vandbassinet. Her føres de produkter, der skal bestråles, tæt forbi kildernepå et transportbånd. Samtlige kilder, der anvendes i bestrålingsanlæggene,indeholder Co-60 som radioaktivt stof. Co-60 har en halveringstid på ca. 5 år, hvorforanlæggene jævnligt skal have kildestyrken suppleret op. Da der er tale om storeradioaktive kilder, foregår transporten i B(U) beholdere med en vægt på 5,5 tons, ogtransportreglerne foreskriver forudgående orientering af SIS.Forskning og undervisningForskningsmæssig anvendelse af radioaktive stoffer sker først og fremmest pålaboratorier på de højere læreanstalter, på sygehuse og i industrien. De radioaktivestoffer, der bruges inden for forskningen udgøres praktisk taget udelukkende af åbneradioaktive kilder. De enkelte forsendelser har samme beskaffenhed med hensyn tilstørrelse og vægt som nævnt for sundhedssektoren. Sammen med de tilsvarendeforsendelser til Sundhedssektoren bidrager transporter til forskningsmæssiganvendelse med det største antal transporterede kolli.Inden for undervisningsområdet bruges radioaktive stoffer på alle trin tildemonstrationsformål. Det kan nævnes, at de fleste skoler har et sæt af tre megetsvage lukkede radioaktive kilder. Transportbehovet i forbindelse med undervisnings-sektorens brug af radioaktive stoffer er kun i forbindelse med anskaffelse eller bort-skaffelse til Behandlingsstationen, Dansk Dekommissionering. Skolekilder må ikkesendes med posten, men skal transporteres i overensstemmelse med gældendebekendtgørelse 993 af 5. december 2001 om transport af radioaktive stoffer.ForbrugerartiklerForbrugerartikler indeholdende radioaktive stoffer omfatter først og fremmest røg-detektorer med en meget svag lukket radioaktiv kilde. Det skønnes, at der i dag eropsat ca. 1,5 mio. sådanne røgdetektorer i danske boliger og virksomheder m.m.

Transport finder i denne sammenhæng primært sted ved import og distribution afrøgdetektorerne og i mindre grad i forbindelse med bortskaffelse. SIS forventer pålængere sigt færre transporter af denne art som følge af den aktuelle udfasning afrøgdetektorer med radioaktiv kilde til fordel for nye optiske typer. I 2008 modtogBehandlingsstationen, Dansk Dekommissionering knapt 1.200 kg kasserede røg-detektorer.Radioaktivt affaldRadioaktivt affald, der fremkommer ved brug af radioaktive stoffer her i landet, og somikke umiddelbart kan bortskaffes i henhold til gældende regler, transporteres til dennationale modtagestation for radioaktivt affald, Behandlingsstationen, DanskDekommissionering, hvor det opbevares på særlige lagre. I 2008 modtogBehandlingsstationen 2.956 enkeltleverancer fordelt på 223 transporter.

Dansk Dekommissionering påbegyndte i 2003 afviklingen af de nukleare anlæg påRisø-området og kun Behandlingsstationen for radioaktivt affald er endnu i drift. Vedudgangen af 2008 var forsøgsreaktorer DR 1 og DR 2 fuldt afviklede, forsøgsreaktorDR 3 og Hot Cells var under afvikling og det sidste anlæg, Teknologihallen varforberedt for afvikling. Som det fremgår af tabel 3 i kapitel 5 forekommer der ikkelængere transporter af brændsel eller uransilicid til eller fra anlæggene.Dansk Dekommissionering rådede over et destillationsanlæg til rensning af tungt vandefter brug i forskningsreaktorer. Den »urenhed«, som udstyret primært fjernede, eralmindeligt vand. Udstyret blev undertiden anvendt til at rense tungt vand fra uden-landske forskningsreaktorer. Tungt vand transporteres som radioaktivt stof med lavspecifik aktivitet på grund af et mindre indhold af tritium og aktiverede korrosions-produkter fra driften af reaktoren. Anlægget har ikke været i brug i de senere år og inovember 2008 blev anlægget overdraget og transporteret til det norske Institut forEnergiteknik (IFE). Ved udgangen af 2008 besad Dansk Dekommissionering enmindre mængde tritiumholdigt tungt vand som forventes overført til IFE i 2009.Herefter forventes transporter af tungt vand til eller fra Danmark at ophøre.Transittransport gennem Danmark af materialer til fremstilling af kernebrændsel tilnukleare anlæg kan forekomme. Svenske og tyske kernebrændselsfabrikker mod-tager eksempelvis urandioxid og uranhexafluorid til brændselsfremstilling. Uranhexa-fluorid er ud over radioaktiviteten og spalteligheden også karakteriseret ved en kemiskrisiko, idet stoffet ved kontakt med vand udvikler flussyre, som er giftig og ætsende.Stoffet transporteres derfor som fast stof i kraftige trykbeholdere. Med den øgedeanvendelse af kernekraft i Europa kan der forventes flere af disse transporterfremover.Transittransporter i Danmark forekommer med mellemrum i forbindelse med mellem-landinger i Kastrup eller Billund Lufthavn, ligesom der undertiden forekommeroverflyvninger af dansk område inklusive Grønland og Færøerne.Transport af brugt reaktorbrændsel og radioaktivt driftsaffald fra de svenske kerne-kraftværker sker med det svenske specialfartøj SIGYN. Transporter fra Ringhals-værket sker som regel gennem Øresund til mellem- og slutlagrene på den svenskeøstersøkyst. Som følge af lukningen af Barsebäck transporteres der ikke længerereaktorbrændsel herfra. Planer for sejladser med brugt reaktorbrændsel meddeles på

forhånd af svensk myndighed til SIS. Under sejlads observeres SIGYN rutinemæssigtaf Søværnets Operative Kommando, som videresender observationerne til SIS.Ligeledes er der igennem de danske stræder jævnligt transport af såvel nukleart somikke-nukleart radioaktivt materiale. Da der er uindskrænket gennemsejlingsret, harDanmark kun i begrænset omfang mulighed for at skaffe information om art ogomfang af disse transporter.Alle lande omkring Østersøen har tiltrådt den Internationale Konvention om FysiskBeskyttelse af Nukleart Materiale. Dette betyder, at de enkelte landes relevantemyndigheder inden en transport specificerer krav til transportørerne i henhold tildenne konvention. Dette betyder endvidere, at der før gennemførelsen af den enkeltetransport er truffet foranstaltninger med det formål at forhindre tyveri og misbrug afmaterialerne.Samtlige lande omkring Østersøen rapporterer hvert år til IAEA pågældende landskompetente nationale transportmyndighed. Disse er listet i »National CompetentAuthorities Responsible for Approvals and Authorization in Respect of the Transportof Radioactive Material, List No. 35, IAEA, Vienna«2. I hvert land vil der således indenhver transport af nukleare materialer have været en myndighedsbehandling i henholdtil gældende internationale transportregler. De transporter, der efterfølgendegennemføres i danske stræder, forventes derfor at leve op til internationaletransportregler.

4.1 GenereltStatens Institut for Strålebeskyttelse fungerer efter aftale med de øvrige transport-myndigheder som dansk kompetent myndighed jf. gældende bestemmelser fortransport af radioaktive stoffer. Dette indebærer blandt andet at SIS er den enestedanske myndighed, der kan godkende transportbeholdere og radioaktivt stof i specielform. I 2008 blev det endvidere bekendtgjort, at afgørelser truffet af SIS påtransportområdet ikke kan bringes for anden administrativ myndighed (Bekendt-gørelse 1138 af 27. november 2008). Med hensyn til udstedelse af transport-tilladelser, hvor dette er krævet i transportbestemmelserne, indsendes alleansøgninger uanset transportmåden til SIS, der foretager en teknisk behandling afansøgningen. For luft- og søtransport videresendes ansøgningen med SIS’ tekniskeindstilling til henholdsvis Statens Luftfartsvæsen og Søfartsstyrelsen, som hereftertager endelig stilling til ansøgningen. Som kompetent myndighed modtager SIS tilligealle forhåndsmeddelelser om transporter, der berører dansk område.Da der ikke produceres transportbeholdere til type B og C kolli her i landet, har SIS’godkendelser af transportbeholdere hidtil kun omfattet udenlandske konstruktioner ogfortrinsvis beholdere til nyt og brugt reaktorbrændsel samt til forskelligemellemprodukter til fremstilling af reaktorbrændsel. Sådanne godkendelsergennemføres derfor normalt ved, at SIS validerer godkendelsescertifikater fra denkompetente myndighed i oprindelseslandet for transportbeholderen. Som supplerendevilkår stilles der krav om, at alle transporter med pågældende transportbeholder, derberører dansk område, skal forhåndsanmeldes til SIS i hvert enkelt tilfælde, selvomdette ikke nødvendigvis er et krav i transportbestemmelserne. Desuden er det etgenerelt krav, at uheld og hændelser snarest muligt skal meddeles SIS.Radioaktive forsendelser med tilhørende transportdokumenter, benyttedetransportmidler og transitopbevaringssteder, samt virksomheder, der udvikler,fremstiller og vedligeholder kildeindkapslinger og transportbeholdere er underlagttilsyn af SIS. SIS skal til enhver tid have adgang til sådanne forsendelser ogvirksomheder. SIS fører tillige administrativt tilsyn med anvendelse af nyebeholdertyper samt test af disse.SIS gennemfører med mellemrum tilsyn, hvor hovedformålet er inspektion iforbindelse med en transport. I forbindelse med SIS’ almindelige tilsyn med brugere afradioaktive stoffer indgår transportsiden almindeligvis som en del af besigtigelsen.24-timers vagtSIS opretholder en vagtordning, så det hele døgnet er muligt at komme i forbindelsemed sagkyndige. Ved gennemførelse af transporter af radioaktive stoffer på danskområde, som i henhold til transportbestemmelserne kræver forudgående meddelelsetil SIS, er den vagthavende orienteret om relevante forhold i denne forbindelse.Cirkulære om vagtordningen ved SIS er blandt andet udsendt til politi og rednings-beredskab. Cirkulæret foreskriver, at transportuheld og brud på emballager altid skalanmeldes til SIS snarest muligt.

Undervisning m.m.SIS deltager i undervisning om transport for brugere af radioaktive stoffer samt forbeskæftigede inden for transportbranchen, brandvæsen m.v., ligesom SIS yderrådgivning og vejledning på området til alle, der henvender sig til SIS. I 2008 har SISafholdt et kursus hos et privat firma, hvor relevante transportbestemmelser blevgennemgået. SIS har endvidere afholdt et kursus i grundlæggende strålebeskyttelsefor en række forskellige aktører. Transportbestemmelserne indgik som en del afkurset.AdministrationSIS opretholder en administrativ database, der i henhold til Sundhedsstyrelsensbekendtgørelse nr. 993 af 5. december 2001 om transport af radioaktive stofferindeholder oplysninger om:---godkendte transportbeholdere, der benyttes på dansk områdeudstedte transporttilladelsergennemførelse af transporter, der kræver forhåndsanmeldelse til SIS

Fra databasen kan der udskrives dansk validering af udenlandske beholdercertifikatermed tilhørende udsendelsesbrev til berørte nationale og internationale parter.Databasen blev oprettet i 1996 og omfatter med udgangen af 2008 oplysninger om144 valideringer af transportbeholdere, 90 udstedte transporttilladelser og 362forhåndsmeddelelser om transporter.I slutningen af 1999 blev der indført krav om betaling for tilsynet med brugen afradioaktive stoffer generelt. Kravene om bidrag for anvendelse af radioaktive stofferomfatter også transport af disse. Bidragssatserne fremgår af Indenrigsministerietsbekendtgørelse nr. 734 af 21. september 1999 om opkrævning af bidrag for tilsynmed sikkerhedsforanstaltninger på radioaktivitetsområdet med senere ændringer. Forså vidt angår transport er der krav om et engangsbidrag for godkendelse afkonstruktion af radioaktivt stof i speciel form, for godkendelse af transportkolli(herunder validering af udenlandsk kollikonstruktion) og for godkendelse af særligtarrangement.

Frem til 2007 har kun ét dansk rederi udført INF-sejladser. Dette rederi udbygger iøjeblikket flåden af INF-godkendte skibe. I 2007 påbegyndte endnu et dansk rederisejlads med bestrålet reaktorbrændsel i INF-godkendt skib, der blev ombygget hertilpå dansk værft. SIS ydede i den forbindelse rådgivning vedrørende den almindeligeinstruktion af skibets besætning, samt i forbindelse med uddannelsen afstrålesagkyndige. Dette rederi har nu to fartøjer med INF-godkendelse.Efter ansøgninger til SIS gennemførte de danske rederier i 2008 i alt tre transporter afreaktorbrændsel og/eller nukleare materialer. Disse omfatter: a) en sejlads fraRotterdam, Nederlandene til Rio de Janeiro, Brasilien med 13 beholdere meduranhexafluorid, b) en sejlads fra Koper, Slovenien til Savannah og Charleston, USAmed 2 beholdere med bestrålet nukleart brændsel (Savannah) og 7 beholdere medbestrålede og ubestrålede brændselsprodukter, samt 1 enkelt type A beholderindeholdende en Pu/Be neutron-kilde (Charleston) og endelig c) en sejlads fra Koper,Slovenien til Murmansk, Rusland med 16 beholdere indeholdende bestrålet brændsel.SøtransportDet frivillige skibsmeldesystem SOUNDREP blev implementeret i august 2007.Formålet med skibsmeldesystemet er at forbedre navigationssikkerhed og -effektiviteti Øresund, samt at indhente rapporter om eventuelle uheld bl.a. vedrørende farligtgods, med henblik på miljøbeskyttelsen i farvandet. Systemet inkluderer ikkeoplysninger om last som det er tilfældet for det ligeledes frivillige skibsmeldesystemSHIPPOS når der for eksempel transporteres INF-last. Systemet omfatter primærtdistribution af oplysninger om skibstrafikken samt særlige aktiviteter og forhold afbetydning for sejladssikkerheden.I 2008 modtog SIS en række henvendelser om søtransport fra private og offentligeaktører vedrørende klassificering af INF transporter og krav til skibe i forbindelsehermed.Transittransport af brændselselementerI 2007 gennemførtes en transport af 7 bestrålede UO2brændselsstænger fraGundremmingen, Tyskland via Danmark til Studsvik, Sverige, i en tyskbeholderkonstruktion. Idet transport af denne type farligt gods viaØresundsforbindelsen kun er tilladt i tidsrummet 23:00 til 06:00, var det, som i tidligeretilfælde, nødvendigt med et kort ophold på dansk territorium. I overensstemmelse medsikringsbestemmelserne i ADR, gav SIS tilladelse til at transporten gjorde ophold påDansk Dekommissionerings overvågede område på Risø.

Der forelå beredskabs- og sikringsplaner for de pågældende transporter.Også i 2008 medvirkede SIS med særlig rådgivning i forbindelse med enkeltståendeeller regelmæssige transporter af mindre kilder, typisk til medicinsk anvendelse, tilforskellige nationale eller internationale destinationer. Eksempelvis rådgav SIS i 2008hospitaler i Københavnsområdet vedrørende ambulancekørsel med enten radioaktivtstof eller patienter med indgivet radioaktivt lægemiddel.Vejtransport som særligt arrangementTilladelse til vejtransport som særligt arrangement udstedes i tilfælde hvorforsendelsen ikke kan bringes helt i overensstemmelse med de relevante krav, menhvor et sæt administrative og operative kompenserende foranstaltninger kan opvejemanglen. I sådanne tilfælde stiller SIS typisk krav om, at transportkøretøjerne skaleskorteres af en strålingskyndig person i et separat køretøj udstyret med relevantstrålingsmåleudstyr samt, at der skal være mulighed for mobiltelefonkontakt mellemde to køretøjer.I 2008 forekom der 1 vejtransport som særligt arrangement ifølge transport-bestemmelserne. Denne fandt sted fra SIS til Dansk Dekommissionering, Risø i for-bindelse med udskiftning og kassering af en Co-60 kilde, hvor der ikke fandtes en til-gængelig/anvendelig transportbeholder (Type B).SIS har i 2008 fornyet en generel transporttilladelse til Force-Technology omfattendeældre alfa-kilder i proceskontroludstyr til industrielt brug. Tilladelsen der er gældende tilog med 2010 tillader transport af kilder hvor det tilhørende »speciel form certifikat« erudløbet og ikke efterfølgende fornyet. Antallet af denne type transporter med gamle alfa-kilder uden gyldigt »speciel form certifikat« må forudses at øges i fremtiden og er etinternationalt problem. Som kompenserende foranstaltning ved transporterne har SISstillet krav om, at Force-Technology rapporterer til SIS ved afgang og ankomst forhver enkelt transport. Der blev ikke udført transporter i medfør af tilladelsen i 2008.LufttransportI 2008 forekom der ikke lufttransporter i dansk luftrum af radioaktive stoffer, somkræver tilladelse eller forhåndsmeddelelse. SIS har dog haft løbende kontakt medStatens Luftfartsvæsen (SLV) samt flere mindre luftfartsselskaber i forbindelse medenkeltstående transporter eller regelmæssig forsendelse af radioaktive lægemidler fx.18-FDG jf. kapitel 3.SøtransportI lighed med tidligere år modtog SIS i 2008 enkelte henvendelser vedrørende reglerfor transport af ikke-nukleart materiale med danske og dansk-svenske færge-forbindelser.

5 Omfanget af transport af radioaktivestofferPå basis af blandt andet SIS’ kendskab til indkøb af radioaktive stoffer er der i tabel 1givet en vurdering af omfanget af transporter til sygehuse, industri, forskning m.v.Vurderingen afviger ikke fra vurderingen i den første transportredegørelse fra 1993. Afde ca. 20.000 transporter om året af undtagelseskolli skønnes det, at halvdelenudgøres af transporter i forbindelse med distribution af røgdetektorer. De ca. 25.000årlige transporter af type A kolli udgøres primært af transporter af åbne radioaktivekilder til sygehuse og forskningslaboratorier. De ca. 5.000 årlige transporter af type Bkolli drejer sig med ganske få undtagelser om transport af gammaradiografiudstyr(B(U) kolli). Blandt undtagelserne er transporterne fra Canada med skib og lastbil afnye radioaktive kilder til de tre danske bestrålingsanlæg og transport retur af brugtekilder. Omfanget af disse transporter er vist i tabel 2.For samtlige tabeller i kapitel 5 gælder, at kun oplysninger fra de seneste 8 år ermedtaget. For data fra forudgående år henvises til tidligere udgaver af rede-gørelsen/orienteringen.I 2008 blev der ikke udført egentlige transporter af nukleare materialer fra DanskDekommissionering, tidligere Forskningscenter Risø. Dog blev Dansk Dekom-missionerings tungtvandskolonne transporteret til Norge. Antal transporter til og fraDansk Dekommissionering/Forskningscenter Risø for perioden 2001-2008 er vist itabel 3.Omfanget af transittransporter af nukleare materialer gennem Danmark på vej og jern-bane, opgjort som antallet af køretøjer, er vist i tabel 4. Der blev i 2008 gennemført 1transittransport med reaktorbrændsel.Endelig er der i tabel 5 for perioden 2001-2008 vist antallet af forhåndsmeddelelser,som SIS har modtaget i henhold til transportbestemmelserne, antallet af givnetransporttilladelser fra danske myndigheder samt antallet af beholdergodkendelsergivet af SIS. Forhåndsmeddelelserne omfatter blandt andet de transporter, hvortil derer givet tilladelser. Den enkelte forhåndsmeddelelse kan omfatte mere end et enkeltkøretøj ved vejtransport, ligesom en enkelt tilladelse kan omfatte flere transporter.Det er efter gældende regler de færreste transporter af radioaktive stoffer, der krævergodkendelse eller forhåndsmeddelelse. SIS bliver dog på forskellig måde orienteretom transporter af især lidt større aktivitetsmængder, som går i transit gennemDanmark eller passerer dansk farvand. Det har i 2008 i alt drejet sig om 34 sådanneforhåndsorienteringer: 6 vejtransporter samt 28 søtransporter. Mange af de nævntesøtransporter udgøres af uranhexafluorid i transit gennem dansk farvand. Denovervejende del af anmeldelserne vedrørende søtransport kommer via SøværnetsOperative Kommando, til SIS og en række andre berørte institutioner.

6 Stråledoser ved transport af radioaktivestofferDet væsentligste formål med transportbestemmelserne er at beskytte personer modvirkningen af ioniserende stråling. Danske og udenlandske erfaringer fra mere end 40års transportvirksomhed viser, at dette mål er nået med meget stor margin. Dennekonklusion er baseret på målte stråledoser til transportpersonale, på beregninger afstråledoser til transportpersonale og til befolkning fra den rutinemæssige transport afradioaktive stoffer samt på gennemgang af rapporterede uheld under transport afradioaktive stoffer.Der er i Danmark meget få personer, der som hovedbeskæftigelse udfører transportaf radioaktive stoffer, og for hvem der er stillet krav om brug af persondosimeter.Disse er hovedsagligt beskæftigede med transport af radioaktive lægemidler til og frahospitalerne. I 2008 blev der registreret persondoser op til 5,1 mSv (millisievert), hosdosisovervågede personer i transportbranchen. Alle ligger væsentligt under dosis-grænsen for stråleudsatte arbejdstagere på 20 mSv pr. år. Der iværksættes dogarbejdsrutineundersøgelser med henblik på at reducere persondosis når disse liggerover en tredjedel af dosisgrænsen. Denne praksis er international og har også iDanmark ført til lavere maksimale individuelle doser pr. år.I 2005 satte SIS fokus på arbejdsrutinerne i et dansk firma der som en primær del afbeskæftigelsen varetager transport af radioaktive stoffer. Dette førte blandt andet tilen forbedring af afskærmningen i firmaets køretøj og ændringer af håndteringen afTc-generatorer. En af firmaets chauffører, der i 2004 og 2005 modtog stråledoser påhhv. 15,1 og 17,4 mSv, modtog således i 2006 og 2007 betydeligt lavere stråledoserpå hhv. 7,8 og 5,9 mSv. I 2008 var højeste årlige dosis i virksomheden 5,1 mSv.Der er i Danmark en del personer, som under deres arbejde med radioaktive stråle-kilder bærer persondosimeter, og som selv foretager transport med bil af apparaturet.Dette gælder blandt andet operatører, der udfører gammaradiografi. De individuellestråledoser til disse personer fra transporterne er meget lav i forhold til dosisgrænsenog er en lille del af den samlede erhvervsmæssige bestråling.Enkeltpersoner i befolkningen er generelt i langt større afstand fra de radioaktiveforsendelser end transportarbejderne og modtager derfor en betydeligt mindre stråle-dosis end disse, og dermed også en meget lille brøkdel af dosisgrænsen forbefolkningen på 1 mSv pr. år.Der er ikke i Danmark gennemført beregninger over befolkningens eller transport-personalets stråleudsættelse som følge af den almindelige transport af radioaktivestoffer. Udenlandske beregninger bekræfter imidlertid ovenstående og vil, underhensyntagen til væsentlige forskelle i omfang af transporter i landene, også kunneoverføres til danske forhold. Undersøgelser foretaget af de Britiske strålebeskyttelses-myndigheder blev publiceret i 2003 og 2005 og er refereret i 2006 udgaven aftransportorienteringen hvortil der henvises.

7.1 INES skalaenThe International Nuclear Event Scale (INES skalaen) blev udviklet i 1989 af eninternational gruppe af eksperter samlet af IAEA og the Nuclear Energy Agency fraOrganisation for Economic Co-operation and Development (OECD/NEA). INESskalaen blev oprindeligt udviklet for at opnå en hurtig og præcis kommunikation tiloffentligheden og til øvrige berørte landes myndigheder af den sikkerhedsmæssigebetydning af uheld på nukleare anlæg. »Uheld« dækker i denne sammenhæng helespektret fra sikkerhedsmæssigt betydningsløse hændelser til alvorlige ulykker.INES skalaen anvendes nu af mere end 60 lande til klassificering af uheld med radio-aktive stoffer. INES skalaen er efterfølgende yderligere udvidet til også at omfatteklassifikation af uheld ved transport af radioaktive stoffer. Dette arbejde blev afsluttet i2008 således at den nu forbedrede og videreudviklede skala blandt andet tagerhensyn til, at virkningen på miljø eller personer i befolkningen kan være lokal ellerregional.Lande, der deltager i INES netværket, er forpligtet til at udnævne en national INESofficer. INES officeren har ansvaret for så hurtigt som muligt (målet er indenfor 24timer) at sende en officiel meddelelse til alle lande, der deltager i netværket, om densikkerhedsmæssige betydning af et nationalt uheld, det vil sige en indplacering påINES skalaen. Nukleart Beredskab i Beredskabsstyrelsen varetager denne opgave iDanmark. Kommunikationen til netværket foregår i praksis ved, at den nationale INESofficer kommunikerer via IAEA’s »INES Information Service«, der er døgnbemandet,og som herefter sørger for kommunikationen til de øvrige i netværket.Kriterierne for, hvornår et uheld skal kommunikeres til netværket, er følgende:--uheld der klassificeres 2 eller højere, jf. nedenforuheld der har den internationale offentligheds interesse

Skalaens anvendelse er beskrevet i manualen »The International Nuclear andRadiological Event Scale, User’s Manual, 2008 Edition«, udsendt af IAEA ogOECD/NEA hvori der også findes vejledninger, forklaringer og eksempler i brugen afINES og således også til anmeldelse og klassificering af uheld..I 2005 blev der afholdt en INES øvelse hvor medlemslandene skulle anmelde ogklassificere to virkelige hændelser. Øvelsen blev afholdt for at kortlægge behovet foren fælles tilgang til anmeldelse og INES-klassificering af hændelser/uheld undertransport af radioaktive stoffer. Øvelsen afslørede betydelige forskelle imedlemslandenes håndtering. På mødet var der dog overvejende enighed om, atoprindelseslandet for transporten er tættest på information om transporten og derformå være ansvarlig for anmeldelse af en given hændelse.Herunder beskrives kort den del af anvendelsen, der er relevant for transport afradioaktive stoffer. Uheld med radioaktive stoffer klassificeres på INES skalaen ved etaf de 7 niveauer som er vist på figur 1. De øverste fire niveauer 4–7 beskriver»ulykker«, niveauerne 1–3 beskriver »hændelser«. Det laveste niveau 0 ligger uden

Der er aldrig i Danmark sket ulykker eller uheld, som har givet anledning til spredningaf større mængder radioaktive stoffer eller til alvorlig stråleeksponering af personer.Der er heller ikke i Danmark sket egentlige trafikulykker med transportmidler, hvorforsendelser med radioaktive stoffer har været involveret. Uheld er indtruffet eller erblevet erkendt i forbindelse med håndtering og omladning af sådanne forsendelser.Antallet af denne type uheld varierer fra år til år og optræder, som man måtte kunneforvente især på steder, hvor det største antal radioaktive forsendelser håndteres ogomlades, eksempelvis i Københavns Lufthavn.En oversigt over uheld findes i samtlige transportredegørelser siden 1993. Iforbindelse med udgivelsen af INES manualen i 2001 ændredes denne oversigt,således at uheld fremover klassificeres i henhold til tabel 6.Af tabel 7 fremgår samtlige rapporterede uheld fra 2001 til og med 2008. I denneperiode har der, på nær en enkelt INES 2 klassificeret ”hændelse” i 2006, kun været»uregelmæssigheder« og »afvigelser uden sikkerhedsmæssig betydning« klassi-ficeret 1 og 0. Som det fremgår af tabel 7 var der ingen klassificerede hændelser iDanmark i 2008.Tabel 7Oversigt over antal rapporterede uheld i Danmark klassificeret ihenhold til INES skalaen. *SIS afventer indberetning om en hændelsefra den belgiske strålebeskyttelsesmyndighed.

I maj 2008 modtog SIS’ døgnvagt melding om et Russisk skib som var grundstødt vedBornholm. Skibet har tidligere sejlet med radioaktive materialer (UN-2912 [LSA-I] ogUN-2977 [Uranhexafluorid]) og døgnvagten modtog derfor en forespørgselvedrørende forholdsregler og evt. personlige værnemidler i forbindelse medmyndighedernes inspektion af fartøjet. Ved inspektion blev det klart at skibet ikkesejlede med radioaktive materialer, men blot med ballast og derfor blev uheldet ikkeindberettet i henhold til INES.Tilsvarende fik SIS’ døgnvagt i oktober 2008 indmeldelse om en forsendelse iKøbenhavns Lufthavn som var blevet beskadiget i transport og som indeholdtradioaktive materialer. Ved besigtigelse af forsendelsen konstaterede vagthavende påSIS at det blot var den ydre emballage der var blevet beskadiget og at den indrebeholder og afskærmning var intakt (figur 2). Da der ikke var sket skader på detradioaktive materiale eller dets afskærmning blev uheldet ikke indberettet i henhold tilINES.

9.1 IAEAIAEA generalkonferenceIAEA’s 52. generalkonference blev afholdt i Wien i slutningen af september og startenaf oktober 2008. Som ved de foregående konferencer bemærkede general-konferencen med tilfredshed, at nogle medlemsstater hvorfra der afskibes for-sendelser med radioaktive stoffer, samt nogle transportører, i god tid før transporternegennemføres, leverer oplysninger om disse transporter til berørte kyststater ioverensstemmelse med resolutionerne GC(47)/RES/7 og GC(46)/RES/9 samttidligere resolutioner. Generalkonferencen inviterede flere til at følge denne praksis forat forbedre gensidig forståelse og tillid, hvad angår forsendelser af radioaktive stoffer.Det understreges, at sådanne oplysninger ikke må være kompromitterende forsikkerheden og forholdsregler taget i forbindelse med fysisk beskyttelse.Desuden understregede generalkonferencen vigtigheden i at opretholde en dialogmed det formål at forbedre en gensidig forståelse og skabe tillid i relation til sikkersøtransport af radioaktive stoffer. I denne kontekst opfordres kyststater og stater, derafskiber radioaktive forsendelser, til sammen med IAEA at fortsætte uformellediskussioner som anbefalet i handlingsplanen.Generalkonferencen fulgte også i 2008 op på handlingsplanen for IAEA’s fremtidigearbejde inden for sikkerhed ved transport af radioaktive stoffer, oprettet i medfør afresolution GC(48)/RES/10 »Measures to Strengthen International Cooperation inNuclear, Radiation and Transport Safety and Waste Management«, vedtaget i 2004.Handlingsplanen er omtalt i detaljer i Transportorienteringen for 2004. Anbefalinger tilspecifikke handlinger på området er tidligere blevet fremlagt ved IAEA’s 48. og 49.generalkonferencer5.Transport Safety Standards CommitteeI IAEA oprettes »løbende arbejdsgrupper« og komitéer relateret til transport, hvorsamtlige medlemslande kan deltage. Komiteernes arbejdsperiode er tre år. SIS harfra 2002 efter invitation fra IAEA’s Afdeling for Transportsikkerhed deltaget somkorresponderende medlem af komitéen for transportsikkerhedsstandarder, TransportSafety Standards Committee (TRANSSC). Fra 2005 har SIS deltaget med en person ikomitéen. Dette indebærer, at SIS deltager i udfærdigelsen og review af blandt andet»Regulations for the Safe Transport of Radioactive Material, No. TS-R-1«.TS-R-1 blev tidligere revideret med ca. 10 års mellemrum på grundlag af deindhøstede erfaringer med gældende udgave og den teknologiske udvikling. Fra 2000har det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) imidlertid udgivet revisioner af TS-R-1 med kortere mellemrum: »1996 Edition (Revised) (TS-R-1)«, »TS-R-1, 1996 Edition(As Amended 2003)« og »TS-R-1 2005 Edition«.I 2005 vedtog IAEA’s »Board of Governors« en ændring af review- og revisionscyklusfor TS-R-1, der i fremtiden skal underkastes 2-årige review-perioder i lighed medandre relevante internationale organisationer (UNECE, ICAO, IMO). Beslutningen om5

hvorvidt et review skal medføre en egentlig revision og publikation af en ny udgave afTS-R-1 træffes af Committee of Safety Standards (CSS) efter indstilling fraTRANSSC. TRANSSC indstiller kun til publikation hvis arbejdsgruppen finder atrevisionen har tilstrækkelig sikkerhedsmæssig betydning.Der blev ikke publiceret en 2007 udgave af TS-R-1. Derimod publiceres en 2009udgave, primært med henblik på at opnå en harmonisering af de forskelligetransportformsspecifikke bestemmelser der er gældende for national og internationaltransport i regi af FN.IAEA udgiver en række vejledninger til TS-R-1. Én af disse er »Advisory Material forthe IAEA Regulations for the Safe Transport of Radioactive Material, No. TS-G-1.1«som udkom i revideret form i 2008, svarende til 2005 udgaven af TS-R-1. Yderligerearbejder IAEA på en vejledning, TS-G-1.6, indeholdende såkaldte ”schedules” somhar været anvendt tidligere. Disse omfatter en række flowdiagrammer som på enoverskuelig og tilgængelig måde gør det nemmere for speditører, afsendere ogtransportører af radioaktive materialer at overholde transportbestemmelserne.Vejledningen forventes også at være til nytte for auditører, inspektører og andremyndighedspersoner.Denial of ShipmentStyrekomiteen vedrørende ”Denial of Shipment” der forholder sig til de problemer, deropstår specielt for den medicinske sektor, når transportører nægter at tageforsendelser indeholdende radioaktive stoffer mødtes flere gange i 2008, hvilketresulterede i regionale handlingsplaner og netværk hvor væsentlige problemer kanhåndteres.Denial of shipment vedrører i særlig grad lufttransport, idet radioaktive lægemidlermed meget kort halveringstid ofte transporteres med fly. International Federation ofAirline Pilots’ Associations (IFALPA) er opmærksom på problemet og deltager blandtandet derfor i såvel TRANSSC som møder i IATA, ICAO og UN.En ny database til rapportering af Denial of Shipment er oprettet i IMO/IAEA regi medhenblik på at opnå et bredere indtryk af problemets omfang. Medlemsstaterneopfordres til at udbrede kendskabet til databasens eksistens.IAEA databaserIAEA opretholder databasen PACKTRAM, hvortil de enkelte medlemslande i et vistomfang fremsender informationer om godkendelsescertifikater for transportbeholdereog kildeindkapslinger. IAEA udsender de indhentede oplysninger i »Directory ofnational competent authorities’ approval certificates for package design, special formmaterial and shipment of radioactive material«, der senest udkom i 2004 som IAEA-TECDOC-1424.IAEA opretholder endvidere databasen EVTRAM for uheld ved transport afradioaktive stoffer. En række medlemslande, herunder Danmark, rapporterer årligtsamtlige signifikante hændelser ved transport med radioaktive stoffer, der involvererkollityper over undtagelseskolli. I 2008 var der 38 medlemsstater der løbende ind-beretter til databasen.Arbejdet i IAEA relateret til transport af radioaktive stoffer er detaljeret beskrevet påadressen: http://www-ns.iaea.org/tech-areas/radiation-safety/transport.htm.

Kommissionen har i 1981 efter opfordring fra Europa-Parlamentet nedsat enarbejdsgruppe vedrørende transport af radioaktive stoffer: Standing Working Groupon the Safe Transport of Radioactive Materials (SWG). Gruppen rådgiverKommissionen og tjener samtidigt som forum for gensidig orientering mellem EU-landene. Gruppen holder sædvanligvis 1-2 møder om året. Medlemmernerepræsenterer de myndigheder i medlemslandene, der er ansvarlige for tilsyn medtransport af radioaktive stoffer.Der blev afholdt et SWG-møde i 2008, hvor fokusområderne bl.a. omfattede denendelige udformning af gruppens sjette rapport til Europa-parlamentet med henblik påat styrke parlamentets bevågenhed i relation til gruppens arbejdsområde.Gruppen fortsatte endvidere arbejdet med en »EU guide on Package Design SafetyReports for Transport Packages Containing Radioactive Material«. For alleforsendelsestyper designet til transport af radioaktive stoffer er det nødvendigt atdokumentere og demonstrere overensstemmelse med nationale og internationalekrav. Guiden tager sigte på en mere harmoniseret tilgang til at dokumentereoverensstemmelse med krav for beholdere der kræver tilladelse fra en kompetentmyndighed, såvel som for beholdere der ikke kræver tilladelse, men som dog stadigskal opfylde diverse krav.