MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 191: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Ændring af reglerne om ammoniak og beholdere til opbevaring af flydende husdyrgøding offentlighedsregler m.v.)

§1I lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, som ændret ved § 5 ilov nr. 507 af den 17. juni 2008, § 9 i lov nr. 508 af 17. juni 2008, § 28 i lov nr. 1336 af 19.december 2008 og § 11 i lov nr. 514 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.§ 7affattes således:”§7.Etablering, udvidelse og ændring af anlæg, der er eller derved bliver større end 15dyreenheder er ikke tilladt, hvis anlægget ligger helt eller delvist inden for, eller der er mindre end50 m fra anlægget til:1) Nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden forinternationale naturbeskyttelsesområder,2) nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende uden forinternationale naturbeskyttelsesområder, eller3) øvrige ammoniakfølsomme naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 ogammoniakfølsomme skove, som kommunalbestyrelsen vurderer, skal omfattes afbeskyttelsen.Stk. 2.Ministeren fastsætter regler om, hvilke naturtyper der er omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2.Stk. 3.Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke naturtyper der er omfattet af stk. 1, nr. 3 og omkommunalbestyrelsens oplysningspligt efter stk. 4 for så vidt angår stk. 1, nr. 3.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen giver efter anmodning fra offentlige myndigheder og berørte ejereeller brugere oplysning om placeringen og udstrækningen af de områder, der er omfattet af stk. 1.Stk. 5.Ministeren kan for nærmere specificerede dyrearter fastsætte en minimumsgrænse, der erlavere end den i stk. 1 nævnte grænse på 15 dyreenheder.”2.I§ 8, stk. 1, nr. 3,indsættes efter ”søer”: ”, jf. dog nr. 8”.3.I§ 8, stk. 1,indsættes somnr. 8:”8) For beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning: 100 m til åbne vandløb og søer, jf.dog § 9, stk. 4.”4.I§ 9indsættes somstk. 4:”Stk.4.Der kan ikke meddeles dispensation til § 8, stk. 1, nr. 8.”5.I§ 11, stk. 2,ændres: ”ikke heller ikke” til: ”heller ikke”.6.I§ 17, stk. 3, 1. pkt.,udgår: ”herunder”.

7.§ 21affattes således:”§21.Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 ellergodkendelse efter § 11 eller § 12 vurdere totaldepositionen af ammoniak fra det samlede anlæg iforhold til de naturtyper, der er omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 ellergodkendelse efter § 11 eller § 12 vurdere merdepositionen af ammoniak fra det samlede anlæg iforhold til de naturtyper, der er omfattet af § 7, stk. 1, nr. 3.”8.§ 25ophæves.9.§ 27, stk. 1, nr. 2,ophæves.Istk. 1, nr. 1,indsættes efter ”begrænses, ”: ”og”.Stk. 1, nr. 3, bliver herefter stk. 1, nr. 2.10.§ 29, stk. 1, affattes således:” En godkendelse efter § 11 eller § 12 skal ud over de i § 27 nævnte vilkår indeholde vilkår, somsikrer, at de af miljøministeren fastsatte hensyn, jf. § 34, stk. 3, herunder vilkår om egenkontrol ogom reduktion af ammoniak, varetages.”11.I§ 55, stk. 1,indsættes efter ”medføre en”: ”væsentlig”12.§ 55, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Kommunalbestyrelsen fremsender udkast til afgørelse eller orientering om udkastet tilnaboer og andre berørte med oplysning om, at der er 6 ugers frist til at kommentere udkastet.Såfremt kommunalbestyrelsen vælger at fremsende orientering og ikke selve udkastet, skal detfremgå, hvordan det samlede udkast til afgørelse kan rekvireres. Kommunalbestyrelsen fremsenderudkast til afgørelse til dem, som har anmodet herom, jf. § 55, stk. 3, nr. 6, med oplysning om, at derer 6 ugers frist til at kommentere udkastet. Samtidig med fremsendelsen efter 1. og 3. pkt.informerer kommunalbestyrelsen om supplerende oplysninger til ansøgningen og andre oplysningeraf relevans for afgørelsen, der er modtaget efter den indledende offentlige annoncering.”

Lovforslagets baggrund og formål1.1.Ammoniak1.1.1.Det generelle ammoniakkrav1.1.2.Det specifikke ammoniakkrav1.2.Afstandskrav for etablering af gyllebeholdere2. Hovedpunkterne i lovforslaget2.1.Ammoniak2.1.1.Gældende ret2.1.2.Lovforslaget2.2.Afstandskrav for etablering af gyllebeholdere2.2.1.Gældende ret2.2.2.Lovforslaget2.3.Administrative justeringer m.v.2.3.1.Gældende ret2.3.2.Lovforslaget3. Lovens økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1.Ammoniak3.2.Afstandskrav for etablering af gyllebeholdere3.3.Administrative justeringer m.v.4. Lovens økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet4.1.Ammoniak4.2.Afstandskrav for etablering af gyllebeholdere4.3.Administrative justeringer m.v.5. De administrative konsekvenser for borgere6. De miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og interesseorganisationer9. Sammenfattende skema

1. Lovforslagets baggrund og formålLovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af regeringens Aftale omGrøn Vækst fra juni 2009 med Dansk Folkeparti, der har til formål at sikre, at et højt niveau afmiljø-, natur- og klimabeskyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtiglandbrugs- og fødevareproduktion.Aftale om Grøn Vækst er en ambitiøs og langsigtet plan for både miljø- og naturpolitikken oglandbrugserhvervets vækstvilkår, hvor der investeres i alt 13,5 mia. kr. i bl.a. sikring af bedre naturog miljø samt fremme af miljøteknologi og energiproduktion i landbruget frem til 2015. Planenfølger bl.a. op på Vandmiljøplan III og Pesticidplan 2004-2009, og aftalen indeholder derudovernye initiativer på miljøområdet, som sikrer, at Danmark lever op til sine forpligtelser i Rådetsdirektiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

vandpolitiske foranstaltninger (EU's Vandrammedirektiv) og Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EØFaf 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet). Deinternationale naturbeskyttelsesområder er en fælles betegnelse for EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder samt Ramsar-områder, mens Natura 2000-områder er fællesbetegnelsenfor EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder udpeget efter miljømålsloven. Aftale omGrøn Vækst indeholder derudover en strategi for et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst.Lovforslaget er i det væsentligste en afgrænset implementering af Grøn Vækst for så vidt angår dedele af aftalen, som fremgår af aftalens bilag 4.Grøn Vækst indeholder også tiltag for at liberalisere af landbrugsloven. Ved liberaliseringenophæves reglerne om størrelsesmæssige begrænsninger af husdyrbrug på bedriftsniveau. Hidtil harudgangspunktet i landbrugsloven været, at en bedrift ikke må være større end 750 dyreenheder, ogat en ejendom maksimalt må rumme en produktion på 500 dyreenheder. Disse størrelsesmæssigekrav ophæves for at sikre det danske landbrugserhvervs fortsatte konkurrenceevne. Bestemmelsernegennemføres ved en ændring af Landbrugsloven, som forventes at træde i kraft den 1. april 2010.Initiativerne vedrørende ammoniakbelastningen vurderes at kræve en hurtig opfølgning for at kunnestøtte op om Natura 2000 planer og handleplanerne efter miljømålsloven og skovloven og for atimødegå den forholdsmæssigt øgede ammoniakemission fra store husdyrproduktioner, som er enkonsekvens af liberaliseringen af landbrugsloven. Dette vurderes endvidere at kunne bidrage til atforenkle sagsbehandlingen og dermed forkorte sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser afhusdyrbrug.Det fremgår endvidere i bilag 4 til Grøn Vækst-aftalen, at der skal sikres undtagelse afensilageplads og gødningsopbevaringsanlæg fra godkendelsespligt, undtagelse af ændringer, derikke indebærer flere dyreenheder, gennemførelse af tiltag, så gylleudslip og dermed skader på miljøog natur begrænses samt øvrige ændringer som følge af Grøn Vækst.Udover de allerede aftalte ændringer er det i aftale om Grøn Vækst besluttet at nedsætte et bredtsammensat udvalg, som skal identificere forslag til yderligere at forenkle, forbedre ogsammentænke husdyrgodkendelsesloven yderligere med den øvrige miljø- og fødevareregulering.Udvalget skal præsentere dets forslag til forenklinger inden udgangen af 2010.Baggrund og formål for de enkelte elementer i lovforslaget gennemgås nærmere i de følgende.1.1. AmmoniakNaturkvaliteten i visse naturområder i Danmark bliver forringet af kvælstoftilførslen gennem luft ognedbør. De nyeste opgørelser viser, at baggrundsbelastningen i gennemsnit er 12-13 kg N/ha pr. årmen med betydelig variation mellem landsdelene (ifølge overvågningsprogrammet NOVANA blevmålt/beregnet baggrundsbelastninger i intervallet 9-17 kg N/ha pr. år i 2007). Ca. 2/3 af dettekvælstof kommer fra udlandet, og knap 1/3 kommer fra ammoniakemissionen fra dansk landbrug.Både baggrundsbelastningen og andelen af bidraget fra dansk landbrug er størst i de husdyrtætteområder i Jylland. Til sammenligning kan de mest sårbare naturtyper maksimalt tåle 5-10 kg N/hapr. år. Udover baggrundsbelastningen kan naturområderne blive påvirket af lokale kilder som f.eks.nærliggende husdyrbrug.

Husdyrgodkendelsesloven indeholder både regler, der sigter mod at reducerebaggrundsbelastningen, f.eks. i form af et generelt ammoniakkrav gældende for allemiljøgodkendelser, og specifikke krav til den lokale påvirkning af den omliggende natur.1.1.1. Det generelle ammoniakkravAftalen om Grøn Vækst lægger bl.a. op til en skærpelse af det generelle ammoniakreduktionskravfra det gældende krav på 25 pct. til 30 pct. pr. 1. januar 2011. Kravet er gældende for husdyrbrugomfattet af lovens § 11 og § 12, og gælder for udvidelser samt for stalde, der renoveres. Kravetfremgår af bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 294 af 31/03/2009.Kravet er hidtil blevet beregnet som et reduktionskrav i forhold til ammoniakemissionen fra detsåkaldte ”bedste staldsystem” i 2005/2006 og med anvendelse af kvælstofnormerne fra 2005/2006.Med ”bedste staldsystem” menes det tidssvarende staldsystem, som har den mindsteammoniakemission. I forbindelse med Grøn Vækst er det aftalt, at husdyrbrugets ammoniaktab, ogdermed også de øvrige miljøpåvirkninger med kvælstof, fra 1. januar 2011 skal beregnes i dekonkrete sager med anvendelse af de seneste normtal for kvælstof. Det generelleammoniakreduktionskrav, der fra 1. januar 2011 fastsættes til 30 pct., skal dog fortsat beregnes iforhold til ammoniakemissionen fra ”bedste staldsystem” i 2005/2006 baseret på de daværendenormer, dog korrigeret for nyere viden om ammoniaktabet fra disse staldsystemer. I forbindelsemed ændringerne, som skal træde i kraft 1. januar 2011 skal de nuværende undtagelser gældendefor visse dyretyper, staldsystemer og produktionsformer evalueres f.eks. i forhold til udegåendehusdyr og økologiske husdyrbrug, husdyr på dybstrøelse, fjerkræ og smågrise bl.a. med henblik påsærligt at tage dyrevelfærdsmæssige hensyn og teknologiske muligheder.Ændringerne af det generelle ammoniakkrav vil blive gennemført ved en ændring afhusdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Dette kræver ikke ændring af husdyrgodkendelsesloven, idetdet kan ske med hjemmel i den gældende § 34, stk. 3.

1.1.2. Det specifikke ammoniakkravEfter miljømålsloven er de endeligt vedtagne vand- og Natura 2000-planer bindende formyndighederne ved udøvelse af deres beføjelser efter anden lovgivning. Det indebærer, athusdyrgodkendelsesloven, når planerne er endeligt vedtaget, herefter skal administreres ioverensstemmelse med planerne. I forbindelse med Grøn Vækst er der aftalt en skærpelse af detnuværende specifikke ammoniakkrav. Dette lovforslag implementerer disse skærpelser.Skærpelserne medfører, at det er tilstrækkeligt at henvise til det fastlagte beskyttelsesniveau iforhold til naturplanerne for så vidt angår kravene til ammoniakpåvirkningen fra husdyrbrug iforbindelse med miljøgodkendelsen af disse. Udmøntningen vil bidrage til at reducereammoniakbelastningen i de ammoniakfølsomme naturområder for at sikre en bedre beskyttelse afsårbar natur og styrke den biologiske mangfoldighed.Endvidere vil lovforslaget sikre den nødvendige ammoniakregulering af husdyrbrug, der følger aflandbrugslovens liberalisering. Den gældende ammoniakregulering i husdyrgodkendelsesloven erudformet ud fra den forudsætning, at det enkelte husdyrbrug maksimalt har en størrelse på 500dyreenheder, hvorfor der er behov for at justere reguleringen. Endelig har lovforslaget til hensigt at

skabe bedre rammer for en enkel sagsbehandling, idet der med det fastlagte beskyttelsesniveau ertale om et klarere administrationsgrundlag for kommunerne.1.2. Afstandskrav for etablering af gyllebeholdereLovforslaget udmønter dele af regeringens aftale fra april 2008 med Dansk Folkeparti og detRadikale Venstre om etablering af barrierer omkring gyllebeholdere. Der er bl.a. aftalt forbud modetablering af gyllebeholdere indenfor 100 m til søer og vandløb, og dette kræver lovændring.Aftalen indebærer endvidere krav vedr. etablering af barrierer samt yderligere tiltag til styrkelse afsikkerheden for opbevaring af gylle. Disse yderligere elementer i aftalen forventes gennemført veden ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen.Aftalen indeholder også en række skærpelser af reguleringen af eksisterende beholdere, som vilblive udmøntet gennem en ændring af bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydendehusdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Dette kræver ikke lovændring.

2. Hovedpunkterne i lovforslaget2.1. Ammoniak2.1.1. Gældende retDen nuværende specifikke ammoniakregulering omfatter de nærmere specificerede naturtyper, derer oplistet i lovens § 7, populært kaldet § 7-områder. Bestemmelsen er suppleret af, at kommunenved en konkret vurdering kan lade andre ammoniakfølsomme naturområder end § 7-områderneomfatte af beskyttelse, jf. lovens § 29, der er udmøntet gennem husdyrgodkendelses-bekendtgørelsens bilag 4. De nuværende § 7-områder er en udmøntning af aftalen i VMP III omafstandskrav til særligt ammoniakfølsomme naturområder. Der er således fastlagt en bufferzone på300 meter omkring disse naturområder (bufferzone I), hvor husdyrbrug ikke må etableres.Husdyrbrug må heller ikke udvides eller ændres, hvis det medfører en forøget udledning afammoniak. De nuværende § 7 områder omfatter en række naturtyper både inden for og uden forinternationale naturbeskyttelsesområder. I forbindelse med husdyrgodkendelsesloven blev detdesuden vedtaget, at der i en afstand af 300-1000 meter fra samme naturområder (bufferzone II)bl.a. skulle fastsættes krav om en maksimal merdeposition på 0,3-0,7 N/ha pr. år. Den tilladtemerudledning afhænger af antallet af øvrige husdyrbrug, der er placeret i samme bufferzone ognærmere end 1000 meter fra husdyrbrugets anlæg.Det nuværende beskyttelsesniveau er udarbejdet ud fra den forudsætning, at husdyrbrug ikke erstørre end 500 dyreenheder. Et husdyrbrug på under 500 dyreenheder vil ikke kunne påvirke etammoniakfølsomt naturområde væsentligt, hvis anlægget ligger mere end 1.000 m franaturområdet, dvs. uden for bufferzone II.2.1.2. LovforslagetSom et led i udmøntningen af Aftalen om Grøn Vækst foreslås det, at beskyttelsesniveauet skærpesbetydeligt. Den mest markante ændring er, at for de nuværende § 7 naturtyper og for øvrigeammoniakfølsomme naturtyper i internationale naturbeskyttelsesområder ændres kravet fra et kravvedrørende merdeposition til et krav vedrørende totaldeposition. Aftalen indebærer også, at reglernei husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen ændres således, at den maksimale totalbelastning på

ammoniakfølsomme naturtyper i internationale naturbeskyttelsesområder fastsættes til 0,2-0,7 kgN/ha pr. år afhængig af antallet af husdyrbrug således, at der skabes et ensartetadministrationsgrundlag i forbindelse med miljøgodkendelsen af husdyrbrug. Hvis f.eks. ethusdyrbrug i bufferzone II med den nuværende husdyrproduktion medfører en deposition på 2 kgN/ha pr. år på et nærliggende beskyttet naturområde, må totaldepositionen i ansøgt drift med denuværende regler være 2,3-2,7 kg N/ha pr. år afhængig af antal husdyrbrug i nærheden. Medlovforslaget og opfølgningen heraf i overensstemmelse med Aftale om Grøn Vækst måtotaldepositionen i ansøgt drift højest være 0,2-0,7 kg N/ha. vedrørende de aftalte krav forforskellige typer ammoniakfølsomme naturtyper uden for de internationalenaturbeskyttelsesområder, se efterfølgende skema.For at gennemføre Aftale om Grøn Vækst er det nødvendigt at ændre lovens definition af debeskyttede ammoniakfølsomme naturtyper og opdele de beskyttede ammoniakfølsomme naturtyperi tre kategorier.Den første kategori er ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationalenaturbeskyttelsesområder. De naturtyper som er omfattet af denne kategori, er angivet ibemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser. Kategorien omfatter hovedparten af denuværende § 7 områder samt andre ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden forinternationale naturbeskyttelsesområder, som ikke i første omgang blev omfattet afhusdyrgodkendelsesloven.Den anden kategori er nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende uden forinternationale naturbeskyttelsesområder, som hidtil har været omfattet af de nuværende § 7-områder. Dette omfatter primært heder og overdrev beliggende uden for internationalebeskyttelsesområder.Det foreslås, at ministeren fastsætter, hvilke naturtyper der er omfattet af de to kategorier, således atdet er muligt at tilpasse de beskyttede naturtyper i forhold til ny viden. Det foreslås endvidere, atkommunalbestyrelsen skal vurdere totalbelastningen fra et husdyrbrug af disse naturtyper iforbindelse med stillingtagen til ansøgninger om etablering, ændring og udvidelse.De naturtyper, som på baggrund af den eksisterende viden er påtænkt beskyttet i forhold til de tokategorier, er angivet i bemærkningerne til § 1, nr. 1. Dette omfatter for den første kategorihovedparten af de nuværende § 7-områder samt andre ammoniakfølsomme naturtyper beliggendeinden for internationale naturbeskyttelsesområder, som ikke i første omgang blev omfattet afhusdyrgodkendelsesloven. For den anden kategori omfatter det naturtyper, som hidtil har væretomfattet af de nuværende § 7-områder.Det foreslås, at det ved udformningen af reglerne vil blive præciseret, at man kan overskridegrænserne for totalbelastning af ammoniak ved renovering af staldanlægget, som har til formål atfremme dyrevelfærd, såfremt disse ændringer ikke er koblet til en udvidelse eller væsentlig ændringaf husdyrproduktionen.Den tredje kategori er ammoniakfølsomme naturtyper og ammoniakfølsomme skove, der ikke eromfattet af de to forrige kategorier, men som kommunalbestyrelsen vurderer skal være omfattet afen beskyttelse i forhold til ammoniakpåvirkningen fra nærliggende husdyrbrug.Kommunalbestyrelsen skal konkret vurdere, om der er yderligere ammoniakfølsomme naturtyper

omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller ammoniakfølsomme skove i nærheden af et ansøgthusdyrbrug, som kan blive påvirket af ammoniak herfra. Det foreslås, at det kommunale skønindsnævres og der udarbejdes statslige retningslinjer, som sikrer, at kommunerne for dissenaturområder skal følge et krav om maksimal merbelastning på 1,0 kg N/ha pr. år eller mere.Det forudsættes, at kommunen skal vurdere merudledningen til disse områder, i forbindelse medstillingtagen til ansøgninger om etablering, ændring og udvidelse, når der er tale om særligeregionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Ministeren får mulighed for nærmere at definere, ihvilke tilfælde der er tale om sådanne særlige beskyttelsesinteresser.Nedenstående tabel viser de kategorier af ammoniakfølsomme naturtyper og naturområder samt detbeskyttelsesniveau, der er fastlagt i Aftale om Grøn Vækst, i forhold til ammoniakpåvirkningen franærliggende husdyrbrug.Naturtyper ifølge Aftale omGrøn VækstAmmoniakfølsom Natura 2000natur, som er § 7 område medgældende regler.NuværendeBeskyttelsesniveau ifølge Aftale ombeskyttelsesniveauGrøn VækstMax.merdepositionpåKategori 10,3-0,7 kg N/ha pr. år iMax.totaldepositionafhængig afbufferzone II og ingenantal husdyrbrug i nærheden*:meremission i bufferzone 0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrugI.0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrugAmmoniakfølsom Natura 2000 Ingen centralt fastlagtnatur, somikkeer §7-områderegulering. Yderligeremed gældende reglerskøn foretages afkommunen.Ikke Natura 2000 natur, som er Max.merdepositionpåKategori 2§ 7-område efter gældende0,3-0,7 kg N/ha pr. år iMax.totaldepositionpå 1,0 kg N/hareglerbufferzone II og ingenpr. år.meremission i bufferzoneI.Øvrige naturtyper omfattet afIngen centralt fastlagtKategori 3naturbeskyttelseslovens § 3regulering. YderligereMax.merdepositionpå 1,0 kg N/haeller skove, somskøn foretages afpr. år. Kommunen kan dog fastsættekommunalbestyrelsen vurderer, kommunen.et mere lempet krav > 1,0 kg N/haskal beskyttes i forhold tilpr. årammoniakpåvirkning franærliggende husdyrbrug*Det vil blive fastsat i bekendtgørelse, hvorledes antallet af husdyrbrug i nærheden skaldefineres. Pga. liberaliseringen af landbrugsloven og den derved fjernede bufferzone II er derbehov for en ny definition.Det foreslås yderligere, at der etableres en forbudszone mod etablering, udvidelse eller ændring afanlæg for mere end 15 dyreenheder i en afstand på 50 m fra anlægget til de ammoniakfølsommenaturtyper. Dette gælder for alle tre kategorier. Forbudszonen skal ses på den baggrund, at det ikkevurderes muligt at udarbejde troværdige ammoniakspredningsmodeller indenfor 50 m, og at der måantages at forekomme en ikke ubetydelig ammoniakpåvirkning indenfor den nævnte afstand.

Det skal bemærkes, at ændringen betyder, at ammoniakdepositionen skal vurderes for allehusdyrbrug på et ensartet grundlag og ikke kun på husdyrbrug i bufferzonerne. De hidtidigebufferzoner med differentierede krav bortfalder derved. Dette får bl.a. konsekvenser i dennuværende bufferzone I, hvor kravet om ”ingen meremission” i en afstand på op til 300 metererstattes af en 50 meter forbudszone mod enhver form for etablering, udvidelse eller ændring. Dettebetyder, at det med det foreslåede bliver muligt at etablere eller udvide husdyrproduktionen i enafstand af 50-300 meter fra beskyttede naturområder, så længe totaldepositionen ikke overskrider defastsatte grænser. Det vil herved blive muligt at etablere mindre husdyrhold eksempelvis beståendeaf ammekøer eller får, hvilket kan være hensigtsmæssigt i forhold til naturplejen af de beskyttedenaturområder. I forhold til eksisterende store husdyrbrug vil ændringen som regel være enskærpelse, idet godkendelsespligtige ændringer og udvidelser i mange tilfælde betyder, atammoniakemissionen skal reduceres betydeligt i forhold til eksisterende drift frem for ”kun” atvære uændret.Fjernelsen af bufferzonerne skal ses i lyset af liberaliseringen af landbrugsloven. Når der ikkelængere er en grænse for husdyrproduktionens størrelse, er det ikke muligt at begrænse kravet til envurdering af ammoniakdepositionen til en afstand af 1.000 meter til beskyttede naturområder.Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilke naturtyper og naturområder, der skalvære omfattet af beskyttelsen samt den tilladte belastning, således at det er muligt at tilpasse debeskyttede naturtyper og beskyttelsesniveauet i forhold til ny viden. De naturtyper og naturområder,som på baggrund af den eksisterende viden er påtænkt beskyttet i forhold til de forskelligekategorier, er angivet i bemærkningerne til § 1, nr. 1.Den foreslåede regulering vil samlet set være mere i overensstemmelse med forpligtelserne efterhabitatdirektivet, herunder de kommende Natura 2000-planer og dermed bidrage til at opfyldenaturplanens bevaringsmålsætning for at opnå direktivets krav om gunstig bevaringsstatus for dearter og naturtyper, der er omfattet af direktivet. Den foreslåede skærpelse af ammoniakudledningeni forhold til § 7-områderne vil forenkle kommunernes sagsbehandling, idet der normalt ikke vilvære et behov for at udarbejde individuelle beregninger af, hvorvidt etablering, udvidelse ellerændring af et husdyrbrug på mere en 15 dyreenheder i sig selv eller i forbindelse med andre planerog projekter vil påvirke et Natura 2000-område væsentligt.Såfremt kommunen vurderer, at det undtagelsesvist ikke er tilstrækkeligt med de fastsattebeskyttelsesniveauer for at undgå væsentlige miljøpåvirkninger af ammoniakfølsommenaturområder, skal kommunen meddele afslag på ansøgningen, hvis den nærmerekonsekvensvurdering viser, at det ikke kan udelukkes, at det ansøgte vil skade et Natura 2000-område.

2.3. Administrative justeringer m.v.2.3.1. Gældende retKommunalbestyrelsen fremsender ifølge lovens § 55, stk. 4, udkast til afgørelse til naboer og andreberørte samt til andre, som har anmodet herom med oplysning om, at der er 6 ugers frist til atkommentere udkastet. Samtidig med fremsendelsen informerer kommunalbestyrelsen omsupplerende oplysninger til ansøgningen og andre oplysninger af relevans for afgørelsen, der ermodtaget efter den indledende offentlige annoncering.2.3.2. LovforslagetDer foreslås en mindre justering af offentlighedsreglerne for sager, som er omfattet af lovens § 12,stk. 2, samt for andre sager, hvor det ansøgte kan medføre en væsentlig virkning på miljøet.Reglerne foreslås ændret således, at kommunerne kan vælge i stedet at sende en kort orientering tilnaboer og andre berørte i stedet for det ofte meget omfattende udkast til afgørelse. Af denneorientering skal det bl.a. fremgå, hvordan de kan få udkastet til afgørelse at se. Det vil f.eks. kunnevære ved en henvisning til kommunens hjemmeside samt orientering om, at de interesserede kanbede kommunen om at få tilsendt udkastet til afgørelse. Borgere og organisationer der allerede harmeddelt, at de ønsker at få tilsendt udkast til afgørelse skal dog fortsat have hele udkastet tilsendt.Årsagen til ændringen er for det første, at en fyldestgørende orientering vil give de berørte et bedreoverblik over sagen. For det andet, at de nuværende bestemmelser betyder, at der udsendes enbetydelig mængde udkast til afgørelse i papirform, og der bruges ligeledes betydelige ressourcer påat fremstille komplette udkast til afgørelser, og det er meget usikkert hvorvidt modtagerne erinteresserede i det komplette udkast.Herudover foreslås visse mindre præciseringer og rettelser af fejl i den nuværende lovtekst.

kommunerne og forlænge sagsbehandlingstiderne, hvis der i stedet for nye, centralt fastsatte,skærpede specifikke ammoniakkrav fastsættes individuelle ammoniakkrav i forhold til hvert enkeltNatura 2000-område.De nye krav om maksimal totaldeposition vil desuden være lettere at administrere for kommunerneend de hidtidige krav baseret på merbelastningen. Dette skyldes, at miljøvurderingerne udelukkendeskal baseres på den ansøgte drift, hvor der med de nuværende regler om merbelastning er behov foren miljøbeskrivelse af både før-situationen og den ansøgte drift.Udover reglerne, der gælder i forhold til naturområderne omfattet af lovens § 7, er der i dag kravom en konkret vurdering i forhold til øvrige naturområder f.eks. områder omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3. Dette krav bliver håndteret meget forskelligt i de forskelligekommuner, og vurderingerne er meget ressourcekrævende. Lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 3 og § 21,stk. 2, medfører, at kommunerne fortsat skal foretage vurderingen for disse områder, men det ertanken, at ministeren kan fastsætte nærmere regler herfor, jf. afsnit 2.1.2. I Grøn Vækst aftalen erder for disse områder aftalt et beskyttelsesniveau, hvilket vil blive fastsat nærmere i enbekendtgørelse. Herved lettes kommunernes administration.3.2. Afstandskrav for etablering af gyllebeholdereForbud mod etablering af gyllebeholdere indenfor 100 m til vandløb og søer vil ikke få økonomiskeeller administrative konsekvenser for det offentlige. Der vil ikke være mulighed for at meddeledispensation fra afstandskravet.

4. Lovens økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet4.1. AmmoniakEt statsligt fastlagt beskyttelsesniveau for maksimal totaldeposition af ammoniak vil være enlettelse for erhvervet, idet dette skal ses i forhold til, at kommunerne alternativt skal regulereammoniakbelastninger fra husdyrbrugene på baggrund af 246 delplaner for Natura 2000-områderne.Dette vurderes at ville medføre betydeligt mere administration for kommunerne og forlængesagsbehandlingstiderne end den mere ensartede administration, som følger af lovforslaget. Dertilkommer, at en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling i kommunerne i sig selv har positiveøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet.Det vurderes at ca. 360 husdyrbrug reelt vil blive berørt af de skærpede krav, således de iforbindelse med en miljøgodkendelse skal fastsætte yderligere virkemidler eller ændre placeringenaf en evt. udvidelse. De samlede omkostninger er vurderet til ca. 24 mio. kr årligt. Hvis alternativtammoniakbelastningen fra husdyrbrug skulle reguleres efter 246 delplaner vil disse ca. 360husdyrbrug dog alligevel i stor udstrækning blive mødt med krav til yderligere virkemidler ellerændret placering. De samlede økonomiske konsekvenser vurderes derfor meget begrænsede forerhvervet.

6. De miljømæssige konsekvenserDe miljømæssige konsekvenser af en skærpelse af ammoniakreguleringen er positive, dalovforslaget og regler udstedt i medfør heraf vil bidrage til en øget beskyttelse af ammoniakfølsomnatur i Natura 2000-områderne og dermed bidrage til opfyldelse af bevaringsmålsætningerne fordisse områder. Dette understøttes yderligere af beslutningen i medfør af Grøn Vækst-aftalen om atskærpe det generelle ammoniakreduktionskrav, og dermed sikre en fortsat reduktion iammoniakemissionen fra alle nye staldanlæg.Det må generelt betragtes som en miljømæssig fordel, at det ikke fremover vil være muligt atetablere beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning indenfor 100 m til vandløb og søer.

7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder bestemmelser, der understøtter overholdelsen af dele af Rådets direktiv79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) medsenere ændringer, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vildedyr og planter (EF-habitatdirektivet) med senere ændringer.Fremsendelse af orientering af udkast til afgørelse frem for det samlede udkast til afgørelse vurderesat være i overensstemmelse med VVM- og IPPC-direktivernes regler om inddragelse afoffentligheden. Regelændringen har således ikke til formål at afskære naboer og andre berørte fra atrekvirere udkastet til afgørelse.Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.

Til nr. 1Forslaget er en udmøntning af ”Aftale om Grøn Vækst” vedrørende den specifikkeammoniakregulering.De foreslåede stk. 1 og 2 erstatter de gældende stk. 1-3.Reglen i stk. 1 er en forbudsregel mod etablering, udvidelse eller ændring af anlæg i en afstand på50 m til den ammoniakfølsomme natur, der er omfattet af bestemmelsens nr. 1, 2 og 3. Forbuddetgælder for husdyrbrug, der ved etablering, udvidelse eller ændring er eller bliver større end 15dyreenheder. Det fremgår af bestemmelsen, at anlæg med ammoniakemissioner, det vil i dennesammenhænge sige stald- og opbevaringsanlæg for husdyrgødning, ikke må ligge helt eller delvisinden for forbudszonen.Afgrænsningen af den ammoniakfølsomme natur og opdelingen heraf i 3 kategorier har desudenbetydning for den vurdering, der skal foretages af ansøgninger om etablering, udvidelse og ændringaf husdyrbrug uden for 50 m-zonen, jf. den foreslåede nyaffattelse af § 21 (forslagets § 1, nr. 7) ogbemærkningerne hertil.Det foreslåede stk. 2 bemyndiger ministeren til at fastsætte, hvilke naturtyper der er omfattet af § 7,stk. 1, nr. 1 og 2.De internationale naturbeskyttelsesområder nævnt i det foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, er en fællesbetegnelse for EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder samt Ramsar-områder, mensNatura 2000-områder er fællesbetegnelsen for EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområderudpeget efter miljømålsloven.De Natura 2000-naturtyper, som omfattes af nr. 1, vil blive afgrænset til Natura 2000-naturtyper,som er kortlagte. Det drejer sig om følgende naturtyper uanset størrelse: 2130 Stabile kystklittermed urteagtig vegetation (grå klit og grønsværdklit), 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation(klithede), 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer), 3130 Ret næringsfattigesøer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, 3140 Kalkrige søer og vandhuller medkransnålalger, 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160Brunvandede søer og vandhuller, 4010 Våd hede, 4030 Tør hede, 6120 Tør overdrev på kalkholdigtsand, 6210 Kalkoverdrev, 6230 Surt overdrev, 7110 Aktiv højmoser, 7120 Nedbrudte højmosermed mulighed for naturlig gendannelse, 7140 Hængesæk, 7150 Tørvelavning, 7210Avneknippemose, 7220 Kildevæld, 7320 Rigkær, 9110 Bøgeskov på morbund uden kristtorn, 9120Bøgeskov på morbund med kristtorn, 9130 Bøgeskov på muldbund, 9150 Bøgeskov på kalkbund,9160 Egeskov og blandskov på mere eller mindre rig jordbund, 9170 Vinteregeskove i østlige

(subkontinentale) egne, 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund, 91D0 Skovbevoksedetørvemoser og 91E0 Elle- og akseskove ved vandløb, søer og væld. 3150 Næringsrige søer ogvandhuller med flydeplanter eller store vandaks omfattes i det omfang, de udpeges somammoniakfølsomme. Derudover vil nr. 1 omfatte heder og overdrev, som er beskyttet efternaturbeskyttelseslovens § 3, dvs. større end 2.500 m2. I det omfang, at disse naturtyper grænser optil hinanden eller ligger i en mosaik, beregnes størrelsen ud fra det samlede areal ioverensstemmelse med reglerne i naturbeskyttelsesloven.§ 7, stk. 1, nr. 2 omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, der er beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Det er tanken, at ministeren fastsætter, at de naturtyper,der foreløbig skal omfattes, er de naturtyper, som er omfattet af den gældende § 7 uden forinternationale naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om naturtyperne højmoser, lobeliesøer samtheder større end 10 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og overdrev større end 2,5ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.Som hidtil er det tanken, at der ved beregningen af, hvorvidt en hede henholdsvis et overdrev har enstørrelse, der bevirker, at det pågældende areal er omfattet af bestemmelsen, er det alene naturtypenhede henholdsvis overdrev, der indgår. Arealer med andre naturtyper, der ligger inden for ellerumiddelbart grænser op til en hede eller et overdrev indgår ikke i arealberegningen. Det vil sige, atbestemmelsen vil omfatte heder, der i sig selv er større end 10 ha og overdrev, der i sig selv erstørre end 2,5 ha. Det følger endvidere af henvisningen til naturbeskyttelseslovens § 3, at det er denfaktiske naturtilstand, der er afgørende.§ 7, stk. 1, nr. 3, omfatter øvrige ammoniakfølsomme naturområder omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3 og ammoniakfølsomme skove. Det foreslås, at kommunalbestyrelsenkonkret skal vurdere, om der er sådanne ammoniakfølsomme naturområder i nærheden af et ansøgthusdyrbrug, som kan blive påvirket af ammoniak herfra. For områder beskyttet efternaturbeskyttelseslovens § 3, kan der være naturtyper, der i forvejen lovligt må tilføreskvælstofgødning. Vurdering af disse arealer vil tage udgangspunkt i, at arealerne i forvejen tilføreskvælstof. Det vil eksempelvis kunne gælde i forhold til ferske enge.Det forudsættes, at kommunen skal vurdere merudledningen til områder omfattet af § 7, stk. 1, nr.3, i forbindelse med stillingtagen til ansøgninger om etablering, ændring og udvidelse, når der ertale om særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Ministeren kan nærmere fastlægge,hvornår der er tale om særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser, ved fastlæggelse afsærlige naturtyper, der kan omfattes af beskyttelsen samt stille krav om, at regionale og lokalebeskyttelsesinteresser skal fremgå nærmere af den kommunale planlægning.Det foreslåede stk. 4 erstatter det nuværende stk. 4. For så vidt angår oplysning om placering ogudstrækning af områder omfattet af § 7, stk. 1, nr. 3, skal kommunen oplyse om områderne efter deretningslinjer, som følger af de nærmere bestemmelser fastlagt af ministeren efter § 7, stk. 3.Kommunens vurdering af hvorvidt et område er omfattet af § 7, stk. 1, nr. 3, skal der ud over være ioverensstemmelse med den kommunale planlægning.Det foreslåede stk. 5 svarer det nuværende stk. 5 med de ændringer, der følger af de foreslåedeændringer af § 7 i øvrigt.

Til nr. 6Forslaget er en tydeliggørelse af lovens § 17, stk. 3, hvorefter tilladelse eller godkendelse undervisse omstændigheder er ufornøden. Med det foreslåede bortfalder ordet: ”herunder” i § 17, stk. 3.Ordet bortfalder, idet det ikke er meningen med bestemmelsen, at den skal henvise til de forrigestykker, og ordet derfor er misvisende og overflødigt.Bestemmelsen er hidtil anvendt til at indføre en anmeldeordning for halmlade, maskinhal, kornsiloeller malkeanlæg, der således i dag er undtaget fra godkendelsespligt.Det er fremover ligeledes tanken at lade en anmeldeordning træde i stedet for tilladelse ellergodkendelse i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af gødningsopbevaringsanlægeller ensilagepladser. Gødningsopbevaringsanlæg og ensilagepladser vil kunne omfattes af enanmeldeordning, hvis etablering, udvidelse eller ændring vil finde sted i umiddelbar tilknytning tilejendommens nuværende bebyggelsesarealer, og ved sikring af, at bygningshøjde og volumen ikkeoverstiger nærmere fastsatte grænser, samt at der anvendes sædvanlige bygningsmaterialer. Der erendvidere tanken, at etablere anmeldeordning, der giver mulighed for at foretage bygningsmæssigeændringer som følge af nye dyrevelfærdskrav uden krav om tilladelse eller godkendelse efter lovenuden en samtidig produktionsudvidelse eller anden ændring af husdyrholdet. Dyrevelfærdsmæssigeændringer vil alene kunne foretages under forudsætning af, at en række miljømæssige krav eroverholdt. Endvidere er det tanken at undtage visse ændringer, der ikke indebærer flere dyreenhederfra godkendelsespligt.Det skal gøres opmærksom på, at hjemlen til at undtage fra pligten til at få en tilladelse ellergodkendelse fortsat kan anvendes i andre situationer end de ovenfor nævnte, såfremt betingelserneherfor er opfyldt.Anmeldeordninger med hjemmel i § 17, stk. 3, skal udarbejdes i overensstemmelse med gældendeEU-retlige forpligtigelser.

Til nr. 7Den gældende § 21 indeholder sammen med den gældende § 25 krav til kommunalbestyrelsensvurdering af depositionen af ammoniak til de naturtyper, der er angivet i lovens § 7 i forbindelsenmed ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter § 11 eller § 12.Efter de gældende regler skal man inden for bufferzone I sikre sig, at der ikke sker øgetammoniakfordampning fra det samlede anlæg, jf. § 21, og inden for bufferzone II foretage envurdering af merdepositionen af ammoniak fra stald og lager, jf. § 25.Ovennævnte bestemmelser er suppleret af, at kommunen ved en konkret vurdering kan lade andreammoniakfølsomme naturområder end § 7-områderne omfatte af beskyttelsen, jf. lovens § 29, derer udmøntet gennem husdyrgodkendelses-bekendtgørelsens bilag 4.Det foreslås, at der i forhold til de naturtyper, der omfattes af det foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1 og 2,skal foretages en vurdering af totaldepositionen af ammoniak fra det samlede anlæg. I forhold til denaturtyper, der er omfattet af § 7, stk. 1, nr. 3, foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal vurderemerdepositionen af ammoniak fra det samlede anlæg.Det er tanken, at ministeren med hjemmel i den gældende bestemmelse i 34, stk. 2, fastsætter reglerom beskyttelsesniveauet, herunder hvad der er væsentlige virkninger på miljøet. Med hensyn tilindholdet af de påtænkte regler henvises til afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.Det foreslås endvidere som et led i udmøntningen af Aftale om Grøn Vækst, at ministeren vilfastsætte, at grænsen for depositionen skal overholdes i det punkt i de beskyttede naturområder, somvil få den største deposition fra husdyrbrugets stald- og opbevaringsanlæg til husdyrgødning.Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte vil skade et Natura 2000-område, skal kommunenmeddele afslag.

Til nr. 12Lovforslaget indeholder et forslag til ændring af offentlighedsreglerne for sager, som er omfattet aflovens § 12, stk. 2, samt andre sager, hvor det ansøgte kan medføre en væsentlig virkning påmiljøet. Det foreslås, at kommunerne i stedet for den nuværende meget omfattende orientering afnaboer og andre berørte ved udsendelse af udkast til afgørelse kan vælge en kortere orientering. Aforienteringen skal det bl.a. fremgå, hvor udkast til afgørelse kan rekvireres.Det følger af § 55, stk. 3, nr. 6, at det skal fremgå af kommunens annoncering af ansøgningen, atenhver kan anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse, når det foreligger. Såfremt borgere,organisationer eller andre har anmodet herom, vil en orientering ikke være tilstrækkelig. Forslagetmedfører, at kommunen er forpligtet til at sende udkast til afgørelse til disse.Det tilsigtes fortsat, at ministeren med hjemmel i § 55, stk. 9, kan fastsætte nærmere regler foroffentlighedens inddragelse.

§ 7.Etablering af anlæg for mere end 15dyreenheder er ikke tilladt, hvis anlægger liggerhelt eller delvis inden for, eller der er mindreend 300 m fra anlægget til følgende beskyttedenaturtyper:1) Højmose.2) Lobeliesø.3) Hede større end 10 ha, som er omfattetaf naturbeskyttelseslovens § 3 ogbeliggende uden for internationalenaturbeskyttelsesområder.4) Overdrev større end 2, 5 ha, som eromfattet af naturbeskyttelseslovens § 3og beliggende uden for internationalenaturbeskyttelsesområder.5) Hede, som er omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3 ogbeliggende uden for internationalenaturbeskyttelsesområder.6) Overdrev, som er omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3 ogbeliggende uden for internationalenaturbeskyttelsesområder.7) Ammoniakfølsomme søer, herunderkalkrige søer og vandhuller medkransnålalger og brunvandede søer ogvandhuller, som er omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3 ogbeliggende uden for internationale

§ 7.Etablering, udvidelse og ændring af anlæg,der er eller derved bliver større end 15dyreenheder er ikke tilladt, hvis anlægget liggerhelt eller delvist inden for, eller der er mindreend 50 m fra anlægget til:1) Nærmere bestemte ammoniakfølsommenaturtyper beliggende inden forinternationale naturbeskyttelsesområder,2) nærmere bestemte ammoniakfølsommenaturtyper beliggende uden forinternationale naturbeskyttelsesområder,eller3) øvrige ammoniakfølsomme naturtyperomfattet af naturbeskyttelseslovens § 3og ammoniakfølsomme skove, somkommunalbestyrelsen vurderer, skalomfattes af beskyttelsen.Stk. 2.Ministeren fastsætter regler om, hvilkenaturtyper der er omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2.Stk. 3.Ministeren kan fastsætte regler om,hvilke naturtyper der er omfattet af stk. 1, nr. 3og om kommunalbestyrelsens oplysningspligtefter stk. 4 for så vidt angår stk. 1, nr. 3.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen giver efteranmodning fra offentlige myndigheder ogberørte ejere eller brugere oplysning omplaceringen og udstrækningen af de områder,der er omfattet af stk. 1.Stk. 5.Ministeren kan for nærmere specificerede

naturbeskyttelsesområder.Stk. 2.Bestemmelserne i stk. 1 gælder tillige forudvidelser og ændring af husdyrbrug, der ereller derved bliver større end 15 dyreenheder,hvis udvidelsen eller ændringen medførerforøget ammoniakfordampning fra anlægget.Stk. 3.Miljøministeren kan fastsætte regler om,hvilke søer der er omfattet af stk. 1, nr. 7.Stk. 4. Kommunalbestyrelsen giver efteranmodning fra offentlige myndigheder berørteejere eller brugere oplysning om placeringen ogudstrækningen af de i stk. 1 nævnte naturtyperog bufferzoner.Stk. 5 Miljøministeren kan for nærmerespecificerede dyrearter fastsætte regler om, atder gælder lavere grænser end den i stk. 1fastsatte minimumsgrænse på 15 dyreenhederfor etablering af husdyrbrug og den i stk. 2fastsatte grænse for udvidelse og ændring, sommedfører forøget ammoniakfordampning§ 8.Stalde og lign. samtgødningsopbevaringsanlæg for husdyrbrug formere end 3 dyreenheder må ikke etableres indenfor følgende afstande:1) 25 m til ikke-almenevandforsyningsanlæg.2) 50 m til almene vandforsyningsanlæg.3) 15 m til vandløb (herunder dræn) ogsøer.4) 15 m til offentlig vej og privat fællesvej.5) 25 m til levnedsmiddelvirksomhed.6) 15 m til beboelse på samme ejendom.7) 30 m til naboskel.

overskridelse af den i stk. 1 fastsatte grænse, måikke heller ikke påbegyndes udenkommunalbestyrelsens forudgåendegodkendelse af det samlede husdyrbrug.§ 17Stk. 3.Miljøministeren kan herunder fastsætteregler om, at tilladelse eller godkendelse i vissetilfælde er ufornøden. Ministeren kan i denforbindelse fastsætte regler om, at enanmeldelsesordning træder i stedet for entilladelse eller godkendelse.§ 21.Kommunalbestyrelsen skal vedvurderingen af en ansøgning om tilladelse efter§ 10 eller en godkendelse efter § 11 eller § 12sikre sig, at der ikke sker øgetammoniakfordampning fra det samlede anlæg,hvis et anlæg, der helt eller delvis ligger indenfor eller mindre end 300 m fra de i § 7 nævntenaturtyper, ønskes udvidet eller ændret.

overskridelse af den i stk. 1 fastsatte grænse, måheller ikke påbegyndes udenkommunalbestyrelsens forudgåendegodkendelse af det samlede husdyrbrug.§ 17Stk. 3.Miljøministeren kan fastsætte regler om,at tilladelse eller godkendelse i visse tilfælde erufornøden. Ministeren kan i den forbindelsefastsætte regler om, at en anmeldelsesordningtræder i stedet for en tilladelse ellergodkendelse.§ 21.Kommunalbestyrelsen skal vedvurderingen af en ansøgning om tilladelse efter§ 10 eller godkendelse efter § 11 eller § 12vurdere totaldepositionen af ammoniak fra detsamlede anlæg i forhold til de naturtyper, der eromfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal vedvurderingen af en ansøgning om tilladelse efter§ 10 eller godkendelse efter § 11 eller § 12vurdere merdepositionen af ammoniak fra detsamlede anlæg i forhold til de naturtyper, der eromfattet af § 7, stk. 1, nr. 3.

§ 25.Kommunalbestyrelsen skal ved enansøgning om godkendelse efter § 11 eller § 12vurdere merdepositionen af ammoniak fra staldog lager, hvis en ansøgt etablering, udvidelseeller ændring af husdyrbrug ligger i en afstandfra 300 til 1000 m fra naturtyper, fra hvilke dergælder et afstandskrav efter § 7.Stk. 2.Miljøministeren kan fastsætte regler om,hvilken merdeposition der vurderes at kunnehave en væsentlig virkning på miljøet.§ 27.En tilladelse efter § 10 og en godkendelseefter §§ 11, 12 eller 16 skal indeholde vilkår,der sikrer, at husdyrbruget indrettes og drives påen sådan måde, at kravene i § 19 opfyldes.Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagentil husdyrbrugets beliggenhed fastsætte vilkår,der sikrer,1) at eventuelle gener for naboer (lugt-, støj-,støv-, flue-, og lysgener, affaldsproduktionm.v.), jf. § 20, begrænses,

2) at der ikke sker en øgetammoniakfordampning fra det samledeanlæg, jf. § 21, og3) at den ansøgte etablering sker underhensyntagen til de landskabelige værdier,jf. § 22.§ 29.En godkendelse efter § 11 eller § 12 skalud over de i § 27 nævnte vilkår indeholdevilkår, som sikrer,1) at merdepositionen af ammoniak frastald og lager, jf. § 25, begrænses, og2) at de af miljøministeren fastsatte hensyn,jf. § 34, stk. 3, herunder vilkår omegenkontrol og om reduktion afammoniak, varetages.§ 55.Kommunalbestyrelsens afgørelse af, at entilladelse eller godkendelse ikke vil medføre enmiljøpåvirkning, skal stilles til rådighed foroffentligheden i forbindelse med, at dermeddeles tilladelse efter § 10 eller godkendelseefter §§ 11, 12 eller 16.§ 55Stk. 4.Kommunalbestyrelsen fremsender udkasttil afgørelse til naboer og andre berørte samt tilandre, som har anmodet herom, med oplysningom, at der er 6 ugers frist til at kommentereudkastet. Samtidig medfremsendelsen informerer kommunalbestyrelsenom supplerende oplysninger til ansøgningen ogandre oplysninger af relevans for afgørelsen, derer modtaget efter den indledende offentligeannoncering.

§ 55.Kommunalbestyrelsens afgørelse af, at entilladelse eller godkendelse ikke vil medføre envæsentlig miljøpåvirkning, skal stilles tilrådighed for offentligheden i forbindelse med, atder meddeles tilladelse efter § 10 ellergodkendelse efter §§ 11, 12 eller 16.§ 55Stk. 4.Kommunalbestyrelsen fremsender udkasttil afgørelse eller orientering om udkastet tilnaboer og andre berørte med oplysning om, atder er 6 ugers frist til at kommentere udkastet.Såfremt kommunalbestyrelsen vælger atfremsende orientering og ikke selve udkastet,skal det fremgå, hvordan det samlede udkast tilafgørelse kan rekvireres. Kommunalbestyrelsenfremsender udkast til afgørelse til dem, som haranmodet herom, jf. § 55, stk. 3, nr. 6, medoplysning om, at der er 6 ugers frist til atkommentere udkastet. Samtidig medfremsendelsen efter 1. og 3. pkt. informererkommunalbestyrelsen om supplerendeoplysninger til ansøgningen og andreoplysninger af relevans for afgørelsen, der ermodtaget efter den indledende offentligeannoncering.