PUNKT 1.Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kravtil virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter.KOM (2008) 644 endeligPolitisk enighedRevideret notat

Resume:

Med forslaget pålægges virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter på EU’s marked, enpligt til at udvise påpasselighed (”due dilligence”) i forhold til at sikre sig, at træet er lovligt fældeti oprindelseslandet. Virksomhederne skal etablere sporings- og kontrolmekanismer, som medtilstrækkelig sikkerhed kan spore træet til en kilde, hvor der er ringe risiko for, at det er ulovligtfældet. Forpligtelsen vil alene gælde den virksomhed, som første gang markedsfører et træproduktpå EU’s marked. Forslaget vil supplere den allerede vedtagne frivillige licensordning for import aftræprodukter til EU: dels vil den være generel og omfatte både importeret træ og EU’s eget træ,dels vil den omfatte en bredere vifte af træ- og træbaserede produkter. Medlemslandene skaludpege kompetente myndigheder, som skal administrere ordningen. Som led heri skalmyndighederne godkende overvågningsorganisationer, som har etableret en”påpasselighedsordning” og som certificerer virksomheder til at følge dette. Der åbnes hervedmulighed for at bygge på allerede etablerede ordninger, der tjener det formål at verificere lovligtfældet træ.1. StatusKommissionen har den 20. oktober 2008 sendt ovennævnte forslag til Rådet.Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal derfor vedtages med kvalificeret flertal efterproceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.Et foreløbigt samlenotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21.oktober 2008 iforbindelse med samråd i Folketingets Europaudvalg den 24. oktober forud for land og fiskrådsmødet og nærhedsnotat er oversendt den 4. november 2008.Europaparlamentet har 22. april 2009 vedtaget 75 ændringsforlag.Forslaget var på dagsordenen for rådsmøde (land og fisk) den 19. januar 2009 med henblik påpolitisk drøftelse.Forslaget blev sat på dagsordenen for rådsmødet (land og fisk) den 22. – 23. juni 2009 med henblikpå fremskridtsrapportering.Forslaget er sat på dagsordnen for rådsmøde (land og fisk) den. 14. -15. december 2009 medhenblik på politisk enighed.2. Formål og indholdDet overordnede formål med forslaget er at supplere og understøtte EU’s nuværende politik ogstøtte den internationale kamp mod ulovlig skovhugst og den dertil knyttede handel.2

Forslagets hovedsigte er at forhindre, at ulovligt fældet træ markedsføres på EU’s marked, herunderat opstille fælles krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter i EU.Et generelt formål med forslaget er at bane vej for en mere bæredygtig drift af verdens skove.Ulovlig tømmerhugst bidrager således flere steder i verden til ubæredygtig drift med skovrydningog skovødelæggelse og store afledte skadevirkninger: Offentlige kasser mister hugstafgifter ogskatter, korruption stimuleres og der opstår unfair konkurrence på træmarkedet. CO2-udslippet ogden globale opvarmning øges, og der opstår væsentlige tab af biologisk mangfoldighed. Samtidigtilsidesættes rettigheder og hensyn til lokale og indfødte folk, som lever i afhængighed af skove.Forslaget er en udløber af EU’s såkaldte FLEGT-handlingsplan fra 2003 om skovlovshåndhævelse,samfundsforvaltning og handel. Forslaget vil gennem etablering af ny, generel regulering supplereigangværende EU-initiativer, herunder den allerede vedtagne FLEGT-licensordning for import aftræ og træprodukter (Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005). Licensordningen indebærer, at eksportaf visse typer af træ fra frivilligt medvirkende partnerlande skal ledsages af en licens, somblåstempler, at træet er lovligt fældet i - eller lovligt importeret til – det pågældende partnerland, føreksport fra partnerlandet til EU. Under licensordningen har EU afsluttet partnerskabsaftale medGhana, og der forhandles om partnerskab også med Cameroun, Congo, Malaysia og Indonesien.Der er endnu ingen licenser i markedet, da der først skal indgås partnerskabsaftaler, og denfornødne administrative kapacitet opbygges i partnerlandene.Virksomheders pligt til at indføre en påpasselighedsordning (due dilligence system)Med forslaget pålægges virksomheder der markedsfører træ og træprodukter på EU’s marked, engenerel forpligtelse til at udvise fornøden påpasselighed i forhold til at sikre sig, at træet i depågældende træbaserede produkter er lovligt fældet i oprindelseslandet. Forpligtelsen indebærerspecifikt, at virksomheder skal etablere et system med sporings- og kontrolmekanismer som medtilstrækkelig sikkerhed kan spore træet til en kilde, hvor der er ringe risiko for, at det er ulovligtfældet - i det følgende benævnt en påpasselighedsordning.Forpligtelsen til at etablere en påpasselighedsordning vil alene gælde den virksomhed, som førstegang markedsfører et træprodukt på EU’s marked.Forpligtelsen vil gælde både for træ, der importeres til EU, og træ, der fældes og handles i EU.Det betyder at kun Europæiske importører af træ og træprodukter samt skovejere som sælger træ pådet europæiske marked, vil være omfattet af påpasselighedsordningens bestemmelser.Påpasselighedsordningen skal sikre adgang til følgende informationer om det træ og detræprodukter, som en virksomhed markedsfører på EU’s marked:-----en beskrivelse af produktetlandet, træet er fældet i (hugstland)volumen og/eller vægtI givet fald navn og adresse på den virksomhed, der har leveret træ og træprodukter(underleverandører)oplysning om overholdelse af relevant lovgivning i oprindelsesland

Mere detaljerede kravspecifikationer for påpasselighedssystemet skal fastlægges af Kommissionenefter en komiteprocedure (forskriftsprocedure med kontrol). Det gælder bl.a. og især kriterier forbedømmelse af risikoen for, at ulovligt fældet tømmer markedsføres på EU’s marked.Omfattede produkterForslaget omfatter en bred vifte af træ- og træbaserede træprodukter, herunder kævler, grofttildannet træ samt finer og krydsfiner (som FLEGT-licensordningen) og derudover tillige papir- ogpapirmasse, træbaserede møbler, præfabrikerede bygninger, brænde, flis og savsmuld, spånplader,fiberplader, træ-rammer, paller og kasser mv. Emballagetræ, herunder træpaller, er kun omfattet idet omfang, at det sælges eller importeres som en handelsvare i sig selv.Træ og træprodukter, der er omfattet af og opfylder handelsbetingelserne i CITES-reguleringeneller den frivillige FLEGT-licensordning skal efter forslaget anses som værende lovligt produceret.Forslaget vil derfor ikke for disse produkter etablere yderligere krav.Energitræ er ikke omfattet af forslaget, eftersom træ og træprodukter som anvendes til vedvarendeenergikilder i forslaget anses for at være indeholdt i Rådets direktiv (EF) nr. 28/2009 om fremme afanvendelsen af vedvarende energikilder. Følgende deraf tilstræbes det ikke at pålægge branchenyderligere administrative byrder.Kommissionen kan justere listen af omfattede produkter. Den justerede liste skal godkendes efter enkomiteprocedure (forskriftsprocedure med kontrol).Godkendelse af overvågningsorganisationerMedlemslandenes kompetente myndighed skal godkende overvågningsorganisationer, som haretableret et påpasselighedssystem og som certificerer virksomheder til at følge dette. Vilkår forgodkendelse er bl.a. at virksomhederne skal være forpligtet til at følge systemet, og at der skal væreen overvågningsmekanisme samt procedurer for opfølgning i tilfælde af konstaterede mangler.Medlemslandene skal indenfor tre måneder tage stilling til ansøgninger om godkendelse afovervågningsorganisationer; de skal foretage lejlighedsvis kontrol af at de opfylder betingelsernefor godkendelse og de skal tilbagetrække godkendelse i tilfælde af manglende opfyldelse.Kommissionen skal inden for to måneder notificeres af de kompetente myndigheder ombeslutninger om tildeling, afvisning og tilbagetrækning af godkendelser.Mere detaljerede bestemmelser for godkendelsesprocedurerne skal fastlægges af Kommissionenefter en komiteprocedure (forskriftsprocedure med kontrol).Kommissionen skal offentliggøre en liste over godkendte overvågningsorganisationer og sikre enjævnlig opdatering.Kontrol og rapporteringMedlemslandenes kompetente myndighed skal kontrollere, at virksomheder har etableret og følgeret påpasselighedsordning som beskrevet ovenfor. Virksomhederne skal assistere myndigheden medat foretage kontrol. Myndigheden kan pålægge virksomheden at foretage fornødne justeringer.Myndigheden skal rapportere om hvert kontrolbesøg, herunder med en beskrivelse af de pålagtejusteringer. Rapporter skal gemmes i mindst 10 år og et sammendrag af rapporten skal gøresoffentligt tilgængelig i overensstemmelse med reglerne for offentlig adgang til miljøinformation.

StrafMedlemsstaterne skal fastlægge bestemmelser for straf og sikre at strafudmålingen for overtrædelseaf reglerne er effektiv, proportional og har afskrækkende effekt.Administration og samarbejdeHvert medlemsland skal udpege en eller flere kompetente myndigheder med ansvar forimplementering af forordningen. De kompetente myndigheder i medlemslandene skal samarbejdemed hinanden og med Kommissionen samt med myndigheder i tredjelande. Kommissionenassisteres af komiteen for træhandel.Medlemslandene skal pr. 30. april hvert andet år sende en rapport til Kommissionen om ordningensgennemførelse og administration de to foregående år. På basis heraf udarbejder Kommissionenhvert andet år en rapport herom til Europaparlamentet og Rådet.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropaparlamentet har den 22. april 2009 vedtaget 75 ændringsforslag til Kommissionens forslag.Forslagene har endnu ikke været drøftet i rådets arbejdsgruppe for skov. De væsentligsteændringsforslag er følgende:det skal være forbudt at markedsføre ulovligt træ på det Europæiske markedalle led i leverandørkæden, skal være omfattet af en minimumsforpligtelse underpåpasselighedsordningen.Overvågningsorganisationer skal udpeges af Kommissionen for at sikre en ensartetimplementering i medlemsstaterne.Indførsel af en ny mærkningsordning i EU for lovligt træ.Uafhænig 3. partskontrol af virksomhedernes påpasselighedssystemer.Lovlighedsdefinitionen skal udspecificeres og udvides til at gælde overholdelse aflovgivning for beskyttelse af den biologiske mangfoldighed, arbejdstagerettigheder, skat,ejendomsret, hugstrettigheder, indfødte folks rettigheder mm.De kompetente myndigheder skal have mulighed for at udføre fysiske kontrol og at udtageprøver mhp. at sikre at træet ikke er ulovligt produceret.Opstramning i forhold formuleringerne vedrørende påpasselighedssystemetsrisikoprocedure.

4. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at ulovlig tømmerhugst overvejende er et problem i lande uden for EU,men at der for at sikre overholdelse af internationale handelsforpligtelser er behov for et instrument,som er ikke diskriminerende og som dermed også omfatter træ fældet i EU. Samtidig er der behovfor at sikre, at instrumentet er proportionalt i forhold til problemets (ringe) omfang i EU, således attræbranchen ikke pålægges unødige administrative byrder. Kommissionen finder, at det fremsatteforslag sikrer en fornuftig balance, og at en fællesskabsindsats med harmoniserede krav vil væreadministrativt mindre byrdefuld for branchen og sikre bedre konkurrence end nationale tiltag – ogsamtidig være væsentlig mere effektfuld. Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering og finder påden baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Konsekvenser for DanmarkLovgivningsmæssige konsekvenserDer eksisterer i dag ikke nogen regler, som effektivt forhindrer, at ulovligt fældet træ sælges påEU’s marked. I Danmark har vi dag en straffelovning om hæleri, pengehvidvaskning mv. og5

særlovgivning om handel med truede dyr og planter, herunder enkelte træsorter. Fældning og salg afulovligt træ sker dog i en række tilfælde under omstændigheder, der ikke kan henføres under danskestraffebestemmelser. Derfor er der i praksis ikke tilstrækkelige muligheder for at straffe for ellersanktionere imod import og salg af ulovlig fældet træ på det danske marked.Med Kommissionens forslag er der tale om en forordning og derfor vil forslaget være bindende i sinhelhed og have umiddelbar retsvirkning i Danmark.Det betyder at virksomheder der omfattes af forslaget direkte forpligtes til at implementereforslagets bestemmelser, i den form som det vedtages i. Det er vurderingen at danske importørersom allerede benytter sig af en certificeringsordning (FSC, PEFC og andre) eller en anden form forsporbarhedskontrolsystemer, ikke vil skulle implementere yderligere foranstaltninger som følge afdenne forordning. Dog vil der være en række mindre importører, der vil skulle etablere nyeforanstaltninger jf. kravene til påpasselighedssystemer.Med hensyn til danske træproducenter vil Kommissionens forslag ikke medføre markant anderledespraksis end den som i dag administreres under den danske skovlov fra 2004 samt anden relevantlovgivning.Eftersom definitionen på ulovligt fældet træ i Kommissionen forslag er baseret på eksisterendelovgivning i oprindelseslandet, vil det være den eksisterende danske lov vedr. skovbevarelse,skovforvaltning, og skovhugst samt lovgivning om handel, som der skal administreres efter.Statsfinansielle, økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenserI Danmark vil ordningen pålægge en række virksomheder på træmarkedet at stramme op i deressporings- og kontrolprocedurer (for at kunne leve op til påpasselighedsordningen). Det medførerøgede administrative byrder og øgede omkostninger. Samtidig vil ordningen ifølge Kommissionensvurdering afstedkomme en mere fair og lige konkurrence på træmarkedet, hvor virksomheder derhar en god sporingskontrol og godt styr på træets lovlige oprindelse, ikke i samme grad som hidtilvil kunne underbydes af virksomheder, der har mindre godt styr på det.De(n) kompetente myndighed(er) i Danmark vil skulle sikres kapacitet til at administrereordningen, hvilket vil være udgiftskrævende. Udgifterne hertil skal afholdes efter gældenderetningslinjer.Kommissionenopgjorde i forbindelse med fremsættelsen af forslaget at de administrativeomkostninger for virksomheder omfattet af forslaget, vil beløbe sig til ca. 120 millioner kr. samletset for hele EU. De administrative omkostninger for myndighederne opgøres til ca. 7,5 millioner kr.om året. Fordelt simpelt efter BNP, vil disse tal svare til at de administrative byrder for hhv.virksomhederne og myndighederne i DK beløber sig til ca. 2 millioner og ca. 150.000 kr. årligt.Kommissionens tal virker efter nærmere gennemgang særdeles lave. Dette skyldes bl.a. atberegningerne er baseret på gennemsnitsbetragtninger, og således tages er der ikke taget højde for atsmå medlemsstater, vil have relativt større udgifter.Skov- og Naturstyrelsen har på vegne af Miljøministeriet udarbejdet en selvstændig økonomiskkonsekvensanalyse baseret på tilgængelig statistik for import af træ samt træproduktion i DKbaseret på konsekvenserne afden generelle danske holdning.Beregninger er foretaget med enforudsætning om, at det kun er virksomheder der markedsfører træ og træprodukter på EU’s markedfor første gang, der vil være omfattet af forslaget. Derfor vurderes de økonomiske konsekvenser forhhv. danske importører af træ og træ produkter (import af træ og træprodukter fra 3. lande uden forEU) danske træproducenter samt de danske myndigheder.6

Det vurderes at konsekvenserne for danske importører af træ- og træprodukter beløber sig til ca. 3-5 millioner kr. årligt p.g.a. ekstra omkostninger til investering, drift og vedligeholdelse afsystemerne samt de nødvendige kontrolforanstaltninger. Beregningerne er lavet ud fra enforudsætning om at virksomhedernes systemer skal kontrolleres af en uafhængig tredjepart samt atdet er virksomhederne selv, der bærer denne udgift. Endvidere er det forudsat atbrancheorganisationer får en rolle som overvågningsorganisation, for således at udnytte viden ombranchen til at nedbringe administrative byrder i forbindelse etableringen af systemerne. Desudengiver en sådan tilgang mulighed for at udnytte stordriftsfordele i forhold til udvikling ogvedligeholdelse af systemerne samt etableringen af den nødvendige kontrol.Det skal nævnes at der kan være et særskilt problem i forhold til meget små virksomheder, som ikkeer medlem af brancheorganisation eller en anden form for organisation. Det har ikke været muligt atkomme med vurdering af omkostningerne i disse tilfælde. Det vurderes at ca. 4.000 danskeimportører af træ og træprodukter, vil være omfattet af forslaget.Det vurderes at de økonomiske konsekvenser for de danske træproducenter, vil beløbe sig tilmellem 4-6 millioner årligt til investering, drift og vedligehold af systemer samt de nødvendigekontrolforanstaltninger. Dertil skal der lægges en initial engangsomkostning i forbindelse medomstillingen til de nye standarder på i størrelsesordnen det dobbelte - altså ca. 8-12 millioner.Da det er en forudsætning, at der skal foretages uafhængig 3. parts kontrol i forhold til systemerne,er beregningerne lavet med udgangspunkt i at alle træproducenter bliver certificeret efter engruppecertificeringsordning, som er garant for lovlig skovdrift og som har indbygget uafhængigtredjepartskontrol i sin standard. Prisstrukturen i forbindelse med skovcertificering er baseret på enarealtilgang, og i den forbindelse er der betydelige rabatter, at hente jo større skovareal som skalcertificeres. Beregningerne her er lavet ud fra en gennemsnitsbetragtning, hvilket vil gøre udgifternehhv. større og mindre alt efter hvor store skovejendomme som skal certificeres. Da det er helt uvisthvorledes træproducenterne vil organisere sig som følge af nye lovkrav på området, er disseberegninger naturligvis påhæftet en væsentlig usikkerhed.Det understreges at der i lovgivningen ingen krav stilles til at træproducenter skal lade sigcertificere efter privat etablerede gruppecertificeringsordninger, men det vurderes at det vil væreforbundet med større udgifter end indikeret her, at etablere egne systemer. Muligvis vil deadministrative omkostninger ved etablering af systemer kunne nedbringes hvisbrancheorganisationerne eller lignende fungerer som overvågningsorganisation pga. den specifikkeviden om branchen samt muligheden for stordriftsfordel. Danmark har ca. 25.000 registreredetræproducenter.Det vurderes at de økonomiske konsekvenser for de kompetente myndigheder vil beløbe sig til istørrelsesordnen 2-2,5 million kr. pr år. Beregningerne er foretaget ud fra en forudsætning om at derskal udøves en myndighedsstikprøvekontrol i forhold til træproducenter og importørersimplementering af de nødvendige systemer. Derudover skal myndighederne hvert andet årafrapportere til EU-kommissionen- og parlamentet vedrørende ordningens gennemførelse ogadministration de to foregående år. Hvis forslaget om uafhængig 3.parts kontrol ikke kommerigennem, vurderes omkostningerne at beløbe sig til i størrelsesordnen 5-6 millioner årligt. HvisKommissionens forslag om, at det er de kompetente myndigheder, der skal udpegeovervågningsorganisationerne må det endvidere forventes at de samlede udgifter for de(n)kompetente myndighed(er) vil øges yderligere.Med etableringen af et forbud imod at markedsføre træ og træprodukter som er ulovligt produceretpå markedet for første gang, skal der ligeledes afsættes ressourcer til den politimæssige

efterforskning. Disse omkostninger afhænger af mængden af sager, hvilket ikke er muligt atestimere på nuværende tidspunkt.Miljømæssige konsekvenserForslaget forventes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet, men forventes umiddelbart athave den største og mest positive miljøeffekt i de lande, som har størst problemer med ulovligtømmerhugst, herunder bl.a. mange tropiske lande og Rusland.6. HøringForslaget er sendt i almindelig høring den 3. november 2008 med frist den 14. november 2008.Høringen har givet anledning til følgende bemærkninger:Dansk Skovforening (DS)finder det positivt, at Kommissionen tager problemet med ulovligtømmerhugst op. DS anfører samtidig, at en regulering af den pågældende art vil have begrænsetvirkning selv i forhold til de lande, hvor ulovlig tømmerhugst er et stort problem, fordi ”kun enforsvindende andel at det træ, der afskoves, importeres til EU”. DS påpeger en uklarhed i dendanske oversættelse, hvor ”place on the market” er oversat til ”markedsføring” og nærmerespecificeret som ”førstegangsindførsel” af træ og træprodukter, hvilket (fejlagtigt) kan forlede tilden forståelse, at forslaget alene omfatter træ og træprodukter, der importeres til EU. (Efter denofficielle engelske version står det klart, at forslaget omfatter både træ fra EU og træ, der importerestil EU). DS finder det urealistisk, at forordningen kommer til at omfatte så bred en vifte aftræprodukter, som forslaget lægger op til, og henviser eksempelvis til de vanskeligheder, der vilkunne være forbundet med at dokumentere emballagetræs lovlige oprindelse. DS finder ikke, at deanførte påpasselighedsregler er realistiske, eksempelvis ikke kravet om at ”hugstland” skal kunneoplyses (det land træet er fældet i). DS har også reservation overfor kravet om, at navn og adressepå den virksomhed, der har leveret træ, skal kunne oplyses, idet det enten er utilstrækkeligt (hviskun sidste led i kæden skal oplyses) eller urealistisk (hvis alle led skal oplyses). DS noterer, at allevirksomheder, der markedsfører træprodukter, skal kunne godtgøre, om deres produkter er købtinden eller uden for EU og vurderer, at dette ”vil kræve uanede mængder af administrativeprocedurer og dermed omkostninger både for virksomhederne og til kontrolforanstaltninger”. DSbemærker, at de foreslåede straffebestemmelser står i kontrast til, at der er tale om”påpasselighedskriterier” (og ikke ”objektivt fastsatte krav”) og anfører, at der i forhold tilovertrædelse af sådanne påpasselighedskriterier ikke vil kunne fastsættes sanktioner, der er”effektive” og har ”afskrækkende virkning”.Dansk Træforening (DT)støtter, at der udarbejdes EU-lovgivning på området, men påpegersamtidig, at kun ganske få af foreningens medlemmer individuelt har resurser til at imødekommeforslagets forpligtelser. DT ytrer bekymring over, at ”helt centrale elementer” i det konkrete forslagoverlades til gennemførselsbestemmelserne. DT støtter principielt, at forslaget omfatter en bredvifte af træprodukter, så der stilles samme krav til råtræ som til forarbejdede produkter, menbetvivler, at det vil være gennemførligt at kontrollere alle de omfattede produktgrupper. DT undrersig samtidig over, at træ til bioenergi ikke er omfattet. DT påpeger en række uklarheder i forslaget,herunder: 1) hvad der konkret menes med en ”førstegangsindførsel” af træ og træprodukter oghvilke virksomheder, der vil være omfattet af forordningen, 2) hvad der nærmere skal indgå i den”beskrivelse” virksomheder skal kunne levere for træ og træprodukter, 3) hvordan hugstland skalspecificeres for sammensatte produkter og hvordan dette relateres til toldbestemmelser ift.oprindelsesland (som refererer til det land, hvori et produkt sidst har undergået en væsentligtværdiforøgende bearbejdning), 4) om adgangen til (ofte følsomme) informationer, somvirksomheder skal kunne levere, 5) om kravene til dokumentation for legalt produceret træ, 6) hvadder nærmere vil blive krævet af en risikostyringsprocedure og i hvilket omfang erhvervet vil blive8

inddraget i den endelige fastlæggelse af sådanne krav, 8) efter hvilke kriterier den kompetentemyndigheds anerkendelse af overvågningsorganer vil ske, 9) hvordan der sikres en ensartetimplementering på tværs af EU samt 10) hvordan det nedsatte Udvalg for Træhandel skalsammensættes. DT finder det afgørende, at der i Danmark og resten af EU afsættes de fornødneresurser til at sikre en gnidningsløs implementering og håndhævelse af bestemmelserne.Greenpeace (GP)udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har fremsat forslag på området, menfinder at det lider af en række mangler. GP fremhæver: 1) at forslaget ikke gør det obligatorisk at”lovligt tømmer” lever op til principper om bæredygtig skovforvaltning, men begrænser sig til”overensstemmelse med hugstlandets lovgivning”, 2) at besiddelse, handel og markedsføring af”illegalt tømmer” i EU ikke eksplicit gøres til en strafbar lovovertrædelse, 3) at virksomheder ikkebliver pålagt at bevise ”lovligheden” af de produkter de markedsfører, men kun til at udøve”fornøden omhu” for at ”mindske risikoen” samt 4) at de organer, som skal overvågevirksomhedernes overholdelse af fornøden omhu, ikke obligatorisk er forpligtet til at være udstyretmed ressourcer til at foretage dybdeborende undersøgelser af ulovligheder. Derudover savner GP enlogisk begrundelse for, at træ og træprodukter til energiproduktion ikke er omfattet at forslaget. GPforeslår følgende ændringer: 1) at der fastsættes specifikke og strenge krav til definitionen af”lovlige” træ og træ produkter, der reelt hjælper til at beskytte skov og biologisk mangfoldighed,begrænser menneskeskabt klimaforandring og respekterer ”skov-afhængige” samfund ogoprindelige folks rettigheder, 2) import, salg og besiddelse af illegalt tømmer gøres til enlovovertrædelse og gør det til et krav, at virksomheder fremlægger bevis for lovligheden af deprodukter de markedsfører, 3) at forslaget fastlægger regler for et pålideligt sporingssystembyggende på tredjepartsverifikation og uafhængig overvågning samt at der skal udarbejdesvejledning til virksomheder samt 4) at overvågningsorganer og/eller kompetente myndighederudstyres med magtmidler og beføjelser til såvel at kontrollere træprodukterne, efterforskeulovligheder og til at retsforfølge lovovertrædere.Brancheforeningen for kontor og papir i Danmark (KONPA)hilser generelt forslaget velkommentpå baggrund af de bagvedliggende intentioner. KONPA anfører dog samtidig, at det er foreningensopfattelse, at det er ”uhensigtsmæssigt og unødvendigt at indføre et nyt udgiftskrævende regelsæt,som bliver et tillæg til de eksisterende og tilstrækkelige procedurer for papir og papirmasse”. KPhenviser til, at der på skovbrugsområdet findes certificeringssystemer, som også kan findeanvendelse på papirprodukter (FSC og PEFC, som KONPA anslår til at dække 80 % af skovarealeti Norden).Nepenthes (NP)vurderer sammenfattende, at den foreslåede model ikke står mål med omfanget ogkonsekvenserne af den ulovlige tømmerhugst samt at den ”kun i ringe grad vil begrænse importenaf ulovligt træ til EU”. Blandt kritikpunkterne anfører NP konkret 1) at forslaget ikke i praksisforbyder markedsføring og import af ulovligt træ i EU samt at det overlades til virksomhederne atindføre systemer og udføre egenkontrol og at dette giver konkurrencefordele ift. virksomheder, deranvender tredjepartsverifikation for lovligt træ, 2) at kravet om egenkontrol kun gør sig gældendeførste gang en virksomhed markedsfører et produkt i EU og at en virksomhed ”ikke behøver sporeoprindelsen af sit træ, når det pågældende produkt først er markedsført i EU”, 3) at det er uklarthvad der menes med at en virksomhed skal udvise ”påpasselighed”, og at dette giver rum for megetvide fortolkningsmuligheder og dermed uklarhed om ”hvilken salgs træ som faktisk vil blive tilladtimporteret til EU”. NP anbefaler, at man anvender enten en model med ”grænsekontrol for atforhindre import af ulovligt fældet træ” eller ”lovkrav om, at kun lovligt fældet træ og træprodukterheraf må markedsføres”. Disse modeller finder NP bedre vil tilgodese virksomheder, som allerede idag stiller krav til sine leverandører ved at engagere sig i skovcertificering. NP anbefaler at manindfører et nationalt forbud mod handel med og markedsføring af illegalt træ i Danmark, herunder9

med kategorisering af lande efter risiko for forekomst af ulovligt fældet træ, således at fxdokumentation for dansk fældet træ samtidig vil gælde som dokumentation for lovligt fældet træ.NP anbefaler, at EU definerer kriterier for bæredygtig skovforvaltning – og mål for anvendelse aftræ herfra – samt at der indføres bindende regler for offentligt indkøb af træ i Danmark medminimumskrav om dokumenterbart lovligt produceret træ, krav om at det tilstræbes også at købebæredygtigt træ og fastsættes mål for, hvornår alt indkøbt træ skal være bæredygtigt.PEFC Danmark (Programme for the Endorsement of Forest Certification Schemes - PD)finder detpositivt, at forslaget rummer mulighed for at private frivillige initiativer kan fungere til opfyldelseaf de foreslåede krav og vurderer umiddelbart, at PEFC ville kunne udgøre en sådan, dog medforbehold at de nærmere gennemførelsesbestemmelser, som vil blive fastsat af kommissionen. PDpåpeger nogle uklarheder i forslaget, fx mht. hvad der forventes indeholdt i enrisikostyringsprocedure, hvor ofte revisioner, som skal sikre en effektiv anvendelse af ordningen,skal gennemføres og mht. den nærmere udfyldelse af de – forskellige – roller der tiltænkes de iforslaget omtalte ”overvågningsorganer”.Træets Arbejdsgiverforening (TA)”støtter Kommissionens kamp mod illegal hugst”, men har enrække reservationer i forhold til forslaget. TA finder det uacceptabelt med en ”omvendtbevisbyrde”, og påpeger at forslaget er uklart og efterlader mange detaljer til Kommissionensgennemførelsesbestemmelser. TA frygter, at forslaget i sin nuværende form vil skabe ”yderligerebureaukratiske byrder og ekstra administration, der slet ikke står i forhold til problemets omfang”.Konkret anfører TA en række uklarheder, som er tilsvarende beskrevet i høringssvar fra DanskTræforening (jf. ovenstående).Bidrag til den kommenterede dagsorden har været i skriftlig høring i miljøspecialudvalget den 8.januar med frist den 9. januar 2009. Høringen har givet anledning til følgende bemærkninger:Dansk energifinder, at den danske holdning vedrørende energitræ kan medføre unødvendigdobbeltregulering af energitræ og anbefaler, at regeringens foreløbige holdning justeres således, atdet pågældende afsnit udgår.Dansk skovforening(DS) finder, at et egentligt forbud med bevisbyrden lagt på den pågældendevirksomhed vil være en uforholdsmæssig stor byrde for virksomheder set i relation til problemetsomfang i forhold til de virksomheder, der rammes af forbuddet. Endvidere finder DS, at man ved ateventuelt stille yderligere krav til dokumentation til træ, der importeres til EU fra lande, som harindgået partnerskabsaftale under FLEGT-licensordningen, vil ideen med og incitamentet til at indgåaftalerne forsvinde. SK finder således, at det bør være muligt i FLEGT-licensordningen at tage håndom problematikken, således at træ med FLEGT-licens er garanti for lovlighed for de virksomheder,der importerer det.Fagligt Fælles Forbund (3F)anbefaler, at der indføres kriterier for bæredygtig skovforvaltningsamt at der indføres bindende krav for offentlige indkøb. Endvidere anbefaler 3F, at det tilstræbes atkøbe bæredygtigt træ samt at der fastsættes mål for hvornår alt indkøbt træ skal være bæredygtigt.Bidrag til den kommenterede dagsorden har været forelagt miljøspecialudvalget den 3. juni og hargivet anledning til følgende bemærkninger:Greenpeacehavde inden mødet fremsendt skriftlige bemærkninger og bakker overordnet set op omregeringens holdning. Greenpeace finder herudover, at et forbud mod markedsføring af ulovligt træ10

på EU's marked bør omfatte alle, der handler med træ og træprodukter - og ikke kun devirksomheder, der markedsfører træ og træprodukter for første gang. Samtidig udtrykkerGreenpeace bekymring for forhandlingssituationen i rådet og appelerer til, at man opnår politiskenighed på rådsmøde (land og fisk) den 22.-23. juni.Træets Arbejdsgiverforeningfandt i forhold til de økonomiske konsekvenser, at det samlede beløbfor de danske træproducenter på 4-6 mio var lavt sat og bemærkede, at omkostningerne for deenkelte virksomheder ville være højere.Dansk Skovforeningspurgte til det omfattede produkter i forslaget, herunder emballagetræ. Detfremgik af notatet, at emballagetræ ikke var omfattet, hvis det var en handelsvare i sig selv, hvilketikke fremgik klart af de enkelte bilag. Samtidig fandt Dansk skovforening i henhold til Skov- ogNaturstyrelsens beregninger, at disse byggede på at træproducenter (skovejerne) blev certificeretefter en gruppeordning. I øjeblikket var omkring 29.500 ha privat skov certificeret, hvilket svaredetil omkring 8 % af det private areal. Det var derfor meget forskelligt hvor klar de enkelte ejere vartil at blive certificeret og der ville for nogen være betydelige omkostninger forbundet med atopfylde dokumentationskravene.Bidrag til den kommenterede dagsorden har været forelagt miljøspecialudvalget den 18. november2009 og har givet anledning til følgende bemærkninger:Dansk skovforening (DS)hilser initiativet om at der skal laves EU lovgivning vedr. handel medulovligt tømmerhugst velkommen.DSer tilfreds med at emballagetræ tilsyneladende er undtaget fra forordningen.Desuden finderDSdet mærkværdigt hvis energitræ ikke omfattes af forordningen, når bl.a. flis somtypisk anvendes til energiformål er omfattet.DSfinder den brede defintion af ulovligt fældet træ problematisk. I den forbindelse understreger DSat lovlighedsdefinitionen klart skal definere hvilke lovlighedskrav virksomhederne er stillet overfor.DSfinder desuden at Skov- og Naturstyrelsens beregninger over de administrative omkostninger forskovejere er vurderet for lave.Greenpeaceer generelt tilfreds med regeringens generelle holdning, men bemærker at allevirksomheder i leverandørkæden bør omfattes af forslagets krav om at etablerepåpasselighedssystemer mv. En sådan skærpelse vil ifølge GP medvirke til, at strammelovgivningen og gøre ordningen mere robust over for handlen med ulovligt tømmer.7. ForhandlingssituationenKommissionen præsenterede forslaget på rådsmødet (land og fisk) den 27. – 28. oktober 2008.Forslaget var på dagsordenen til politisk drøftelse for rådsmøde (land og fisk) 19. januar 2009. Enlang række medlemsstater påpegede her vigtigheden af at forslaget ikke måtte medføreuproportionale byrder for erhvervslivet. Flere herunder Danmark fandt, at Kommissionens forslagikke var ambitiøst nok og ønskede forslaget suppleret med et egentligt forbud imod markedsføringaf ulovligt tømmer på EU’s marked.11

Der har i forhandlingerne været flere udeståender i rådet, herunder udpegning afovervågningsorganisationer i komiteprocedure eller hvorvidt dette henhører under de kompetentemyndigheder i det enkelte medlemsland samt den lovlighedsdefinition, som skal anvendes iforordningen.Et overvejende flertal af medlemslandene støtter ikke, at virksomhedernes påpasselighedssystemerskal overvåges at uafhængig 3. part.De primære udeståender forhandlingerne drejer sig om en supplering af påpasselighedssystemetmed et egentligt forbud mod markedsføring af ulovligt træ på EU’s marked, hvilket bakkes på afflere lande, herunder Danmark. Samtidig ønsker en række medlemslande en udvidelse af de iforslagets bilag omfattede produkter (anvendelsesområde). Slutteligt ønsker en række lande enforlængelse af fristen for i krafttrædelse og dato for hvornår forordningen finder anvendelseforlænget fra 2 til 3 år, mens flere medlemslande, herunder Danmark ønsker en fastholdelse af 2 år.Der er endvidere fremsat et forslag om faseinddelt implementering af de produkter, som er omfattetaf ordningen. Det betyder, at træprodukterne indfases i tre trin. Sammensatte træprodukter som fxmøbler, papirmasse og papir vil således først blive omfattet 4 år efter forordningens ikrafttrædelseog kun hvis Kommissionen vurderer at det findes relevant. Flere medlemsstater herunder Danmarkfinder en sådan faseindeling særdeles kritisabel - bl.a. fordi det vurderes, at det vil svækkelovgivningens effektivitet markant.

8. Regeringens generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkommen.Danmark har i årevis haft kamp mod ulovlig tømmerhugst og relateret handel som en prioriteretmærkesag - både i den hjemlige offentlige indkøbspolitik, i EU og i internationaleskovforhandlinger.Danmark har endvidere i EU gennem længere tid særligt betonet behovet for at se på mulighedernefor yderligere generel regulering, som kan supplere den frivillige licensordning for import af træ.Regeringen er på den baggrund grundlæggende positivt stemt overfor indførelse af ny EU-regulering på området.Regeringen havde gerne set, at Kommissionens forslag var udformet som et egentligt forbud modmarkedsføring af ulovligt træ på EU’s marked.Derfor lægger Regeringen vægt på at der etableres et egentligt forbud mod at markedsføre ulovligttræ på EU’s marked. Regeringen finder at sådan forbud alene skal gælde i forhold til devirksomheder, der markedsfører træ- og træprodukter for første gang. Et forbud der vil gælde forhele leverandørkæden, vurderes kun at ville have en begrænset yderligere effekt og at de forbundnemeromkostninger derfor vil være uproportionale. Etableringen af et egentlig forbud vil såledesmotivere virksomhederne til at etablere effektive påpasselighedssystemer.Samtidig vil regeringen lægge vægt på, at der etableres en effektiv påpasselighedsordning.Konkret indebærer det, at Danmark i forhandlingerne lægger vægt på, at der inden for rammerne afKommissionens forslag skal stilles yderligere krav, som i højere grad vil ansvarliggørevirksomhederne. Derfor vil Danmark i forhandlingerne arbejde for, at det i forbindelse12

påpasselighedssystemets risikovurderingsprocedure gøres forbudt at markedsføre træ på EU’smarked, hvis der er høj risiko for at træ eller træprodukter hidrører fra ulovlig tømmerhugst.Fastlæggelsen af indikatorer for hvornår der er tale om høj risiko bør fastlægges igennemførelsesbestemmelserne, mens de overordnede kriterier for høj og lav risiko bør fastlægges iselve rådsforordningen. Danmark vil arbejde for at følgende kriterier som minimum skal indgå irådsforordningen med henblik på at definere rammerne for risikovurderingen: hyppig forekomst afulovlig tømmerhugst i oprindelseslandet, træets art eller slægt, kompleksiteten af leverandørkæden,anvendelse af internationalt anerkendte certificeringsordninger.Derudover lægger regeringen vægt på at påpasselighedssystemerne skal underlægges en uafhængig3. parts kontrol for dermed at sikre en gennemskuelig og effektiv implementering afpåpasselighedsordningen.Danmark arbejder endvidere for, at overvågningsorganer skal udpeges af Kommissionen i enkomiteprocedure (rådgivningsproceduren) og ikke i den enkelte medlemsstat jf. Kommissionensoprindelige forslag, hvilket vil medvirke til at sikre en ensartet og harmoniseret implementering afloven på tværs i EUSamtidig finder Regeringen generelt, at påpasselighedsordningen bør understøtte - og skal kunnebygge på - velfungerende etablerede systemer, herunder eksisterende certificeringsordninger.Regeringen er enig, i at definitionen af lovligt fældet træ må bero på lovgivningen i det land, hvortræet er fældet. Regeringen lægger derfor vægt på, at definitionen af lovligt fældet træ skalpræciseres således at det klart fremgår, at relevant lovgivning i forhold til udøvelse af bæredygtigskovdrift indgår i definitionen, herunder lovgivning om sikring af hensyn til natur og miljø,arbejdstagerrettigheder og brugsrettigheder samt betaling af relevante hugstafgifter og skatter, somer afledt af skovdrift og skovhugst eksplicit indeholdes i forordningens definition af lovligt fældettræ.Regeringen lægger således også vægt på, at ny EU lovgivning ikke påfører træeksportører iudviklingslande uforholdvismæssige byrder, hvilket understøttes i at definitionen af lovligt fældettræ baseres på oprindelseslandets allerede eksisterende lovgivning.Regeringen kan støtte, at den nærmere fastlæggelse af krav, som i en række tilfælde vil være afmeget teknisk karakter, fastlægges i komiteprocedure som foreslået, men finder, at der på enkelteområder kan være behov for en nærmere fastlæggelse af krav allerede i forordningen.I henhold til FLEGT- licensordningen er regeringen opmærksom på risikoen for, at partnerlandeimporterer ukontrolleret træ fra tredjelande, bearbejder det og senere eksporterer dette til EU medFLEGT-licens. Ideelt set burde licensundtagelsen alene gælde træ, der både er fældet i ogeksporteret fra et partnerland. Danmark arbejder derfor i henhold til EU’s forhandlingerne omFLEGT partnerskabsaftaler med tredjelande løbende på en sådan skærpelse for at begrænse risikoenfor hvidvaskning.Danmark kan støtte kommissionens forslag om produktafgrænsning og lægger vægt på, atproduktgrupperne omfattet af forslagets bilag bibeholdes og udvides løbende efter behov i enkomiteprocedure.

Eftersom genbrugstræ ikke er omfattet af Kommissionens forslag finder Danmark det centralt atbegrebet genbrugstræ defineres nærmere i forordningen. I den forbindelse arbejder Danmark for atkun træ, som genbruges efter at have været cirkuleret i forbrug (post-consumer), falder ind underdenne definition.Regeringen lægger vægt på at energitræ omfattes af forordningen, idet en automatisk undtagelse aftræ, som vil være omfattet af EU’s kommende direktiv om bæredygtighedskriterier for energitræ, eruhensigtsmæssig. Principielt bør systemkrav til sikring af lovligt fældet træ ikke bero på træetsslutanvendelse bl.a. fordi en sådan friholdelse kan skabe en utilsigtet konkurrenceforskydning afmarkedet for træ og træprodukter.Slutteligt lægger Regeringen særlig vægt på, at forslaget generelt udformes på en sådan måde, at detikke er i strid med WTO-reglerne.9. Tidligere forelæggelser fra Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. oktober forud for rådsmødet (landog fisk) den 27.-28. oktober 2008 jf. foreløbigt samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalgden 21.oktober 2008 samt den 14. januar forud for rådsmødet (land og fisk) den 19. januar 2009, jf.samlenotat oversendt den 8. januar 2009Grundnotat om forslaget er oversendt den til Folketingets Europaudvalg den 1. december 2008.