PUNKT 1Forslag til rådskonklusioner vedr. regionale tilgange til hav- og vandforvaltning, herunderimplementeringen af EU’s østersøstrategiVedtagelse af konklusionerNyt notat

Resume

I forslaget til rådskonklusioner fremhæves værdien af havets økosystem, goder og serviceydelsersom en forudsætning for en bæredygtig udvikling og velstand. Ligeledes understregerrådskonklusionerne behovet for at styrke en forvaltning, der er økosystemorienteret og forbedrerintegreringen af miljøhensyn i sektorpolitikkerne.Rådet vurderer, at der er et behov for et tættere samarbejde mellem lande der deler regionalehavområder og grænseoverskridende vandløbsoplande. Rådet understreger endvidere vigtighedenaf de regionale havkonventioners aktiviteter ved implementeringen af EU's lovgivning på detmarine område og på ferskvandsområdet, herunder behovet for, at der sikres konsistens imellemlandenes implementering af vandramme- og havstrategidirektivet.Rådet fremhæver betydningen af EU’s Strategi for Østersøregionen som led i at sikre opfyldelse afEU-lovgivningen. Rådet anerkender Østersøens kritiske tilstand og er enige om, at de forpligtelser,som landene har indgået i Baltic Sea Action Plan, samt andre tiltag gør Østersøregionen til etpilotprojekt under havstrategidirektivet. Landene imødeser i denne sammenhæng kommissionensunderstøttende skridt inden for rammerne af EU’s Strategi for Østersøregionen.Endelig opfordrer Rådet medlemslandene til at arbejde for, at indføre forbud mod fosfater ivaskemidler som et virkningsfuldt tiltag til at bekæmpe eutrofiering samt opfordrer kommissionentil at fremsætte forslag til EU lovgivning om de nødvendige tiltag.1. StatusDet svenske formandskab sendte den 5. november 2009 ovennævnte forslag til Rådet.Formandskabet har sat forslaget på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 22. december 2009 medhenblik på vedtagelse.Kommissionen fremlagde i juni 2009 forslag til EU’s Strategi for Østersøregionen. Strategien er enintegreret ramme til håndtering af de fælles udfordringer som landene omkring Østersøen har,herunder de presserende miljøudfordringer i relation til Østersøen. Den har endvidere til hensigt atbidrage til regionens økonomiske succes og dens sociale og territoriale samhørighed samt EU'skonkurrenceevne.Det Europæiske Råd har på sit møde den 29-30. oktober 2009 vedtaget østersøstrategien ogopfordret alle relevante aktører til en hurtig gennemførelse af strategien. Det Europæiske Rådanmodede samtidigt Kommissionen om at forelægge en fremdriftsrapport for Rådet senest i juni2011.2. Formål og indholdRådet fremhæver i forslaget til konklusioner sin forståelse af regionale procedurer ved forvaltningaf vand og havmiljø herunder implementeringen af EU's Strategi for Østersøregionen.2

Rådet anerkender værdien af havets goder og serviceydelser og, at beskyttelsen af havets økosystemer en forudsætning for en bæredygtig udvikling og velstand i Østersø regionen. Rådet understregerat der som led i en styrkelse af den økosystembaserede forvaltning er behov for en bedre integrationaf miljøhensyn i sektorpolitikkerne.Rådet indskærper behovet for at forbedre det regionale samarbejde mellem stater med fælleshavområder og grænseoverskridende oplande til havet i overensstemmelse med forpligtelserne ivandrammedirektivet og havstrategidirektivet, herunder at havstrategidirektivet udgør miljøsøjlen iden maritime politik og at den derved er central for at opnå en bæredygtig udvikling. Rådetunderstreger, at de regionale havkonventioners aktiviteter er væsentlige for at sikre koordineretregional implementering af EU's lovgivning på det marine område.Rådet finder, at der er behov for en forstærket indsats for at iværksætte havstrategidirektivet (HSD)i særdeleshed i forhold til udviklingen af kriterier for god miljøstatus samt at indsatsprogrammerneskal sættes i drift i 2012.Rådet opfordrer medlemslandene til i de havregioner eller dele heraf hvor forholdene er kritiske, atoverveje mulighederne for at gøre disse til pilotprojekter under havstrategidirektivet, herunder atEU’s Strategi for Østersøregionen kan fungere som et forbillede for en makroregional strategi,f.eks. i Donaubækkenet.Rådet understreger, at makro-regionale strategier kan være nyttige redskaber til at forbedre dentværgående integration mellem EU’s sektorpolitikker, herunder om landbrug, fiskeri og forskning,samt at EU’s Strategi for Østersøregionen har betydning for implementeringen af EU-lovgivningsåsom HSD, vandrammedirektivet, nitratdirektivet og REACH og for at opfylde krav og tidsfrister iHELCOMs Baltic Sea Action Plan, BSAP. Derfor opfordrer Rådet EU-landene omkring Østersøentil straks at implementere EU’s Strategi for Østersøregionen.Rådet minder om, at EU Strategien for Østersøregionen er finansielt neutral, men at der er behov forinvesteringer i miljø igennem en mere målrettet udnyttelse af eksisterende muligheder i og udenforEU regi.Rådet anerkender, at Østersøens tilstand er så kritisk, at der er behov for en umiddelbar indsats og atforpligtelserne under HELCOMs BSAP sammen med andre tiltag (eng. actions) gørØstersøregionen til et pilotprojekt under HSD. Endvidere imødeser rådet, at kommissionenpåbegynder understøttende tiltag inden for rammerne af EU’s Strategi for Østersøregionen.Rådet tilskynder til udviklingen af et Østersøprojekt om fysisk planlægning, der er baseret på enøkosystem tilgang. Aktiviteterne er vigtige for implementeringen af den EU’s Maritime Politik, ogRådet opfordrer kommissionen til at fremme koordinering mellem fysiske planlægningsaktiviteter,HSD og den integrerede kystzoneforvaltning.Rådet opfordrer endvidere medlemslandene til at tage de nødvendige skridt til at forbyde fosfater ivaskemidler som et virkningsfuldt middel til at bekæmpe eutrofiering i ferskvands- og i marinesystemer, samt inviterer kommissionen til at udarbejde forslag til EU-lovgivning herom.3. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Konsekvenser for DanmarkForslaget har ikke konsekvenser for dansk ret eller andre lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget har ikke umiddelbart økonomiske og erhvervsøkonomiske eller statsfinansiellekonsekvenser, ligesom det ikke i sig selv har konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Såfremtrådskonklusionerne resulterer i en fremrykning af igangsættelsen af indsatsprogrammerne og/ellernye målsætninger, vil det få statsfinansielle konsekvenser. Disse vil blive finansieret efter gældenderetningslinjer.6. HøringSagen blev behandlet på møde i Miljøspecialudvalget den 18. november hvorGreenpeaceoplyste,at de deler regeringens holdning, men at indsatsprogrammet burde være tidligere end det der erfastsat i EU's havstrategidirektiv.7. ForhandlingssituationenForslaget behandles i rådets miljøgruppe den 12. og 26. november 2009.8. Foreløbig dansk holdningDanmark kan generelt støtte, at Rådet angiver tilgange til regional forvaltning af vand- oghavmiljøet, herunder implementeringen af et pilotprojekt for østersøregionen.Danmark er i den forbindelse enig i, at makro-regionale strategier kan være nyttige til at forbedreden horisontale integration mellem EU’s sektorpolitikker, herunder landbrug, fiskeri og forskning,men finder samtidig at en makro regional strategi dog i sig selv ikke nødvendigvis kan ses som etmiddel til at forbedre landenes direktivimplementering.I henhold til implementeringen af EU’s havstrategidirektiv lægger Danmark vægt på, at rådetfastholder, at beskrivelsen af god miljøtilstand skal foreligge i 2012, mens indsatsprogrammerneiværksættes i 2016 i overensstemmelse med havstrategidirektivets bestemmelser. Danmark finderdet ikke realistisk og i strid med direktivet, at indsatsprogrammerne kan være parate til at blive sat idrift allerede i 2012, samtidig med at beskrivelsen af god miljøtilstand skal foreligge i 2012.Indsatsprogrammerne skal ifølge direktivet først sættes i drift i 2016.I den forbindelse lægger man fra dansk side vægt på, at rådskonklusionerne formuleres meredirektivnært i henvisningen til direktivets forskriftsprocedure med kontrol, idet procedurenfastlægger såvel kriterier som demetodiske standarder,medlemslandene skal anvende ved deresbeskrivelse af god miljøtilstand i 2012.I henhold til Østersøen som pilotprojekt lægger Danmark afgørende vægt på, at HELCOM’sØstersøhandlingsplan, (BSAP) i sig selv opfylder konceptet om et tidligt indsatsprogram sompåkrævet for at kunne gøre Østersøen til pilotprojekt efter havstrategidirektivet.Danmark finder slutteligt ikke, at der er behov for en tvungen opfordring om at indføre forbud modfosfater i vaskemidler i de lande hvor over 90% af husstandene er tilsluttet offentligt renseanlæg,men støtter dog Rådets generelle opfordring til medlemslandene om at arbejde for at indføre forbudmod fosfater i vaskemidler samt Rådets opfordring til kommissionen om at fremsætte forslag til EUlovgivning om de nødvendige tiltag. Et sådant harmoniseret forbud anses som et virkningsfuldttiltag for at bekæmpe eutrofieringen fra lande med ringere udbygget spildevandsrensning.9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg4

PUNKT 2Forslag til rådskonklusioner vedr. International Biodiversitet efter 2010Vedtagelse af konklusionerNyt notat

Resume

Forslaget har til formål, at fastlægge nogle overordnede principper for den internationalebiodiversitetspolitik efter 2010, som forventes vedtaget endelig på Biodiversitetskonventionens 10.partsmøde i Japan oktober 2010. Ifølge konklusionerne må et nyt mål baseres på en langsigtetvision suppleret med kortsigtede mål, der er handlingsorienterede og målbare. Visionen skalendvidere øge den generelle viden om værdien af biodiversitet og økosystemtjenester. Rådetanerkender også, at en ambitiøs post 2010 vision kun kan nås, hvis det knyttes til øget finansieringaf den globale biodiversitet, og inviterer landene til bl.a. at deltage i finansiering af Lifewebinitiativet.1. StatusFormandskabet sendte den 12.oktober ovennævnte forslag til Rådet.Formandskabet har sat forslaget til rådskonklusioner på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 22.december 2009 med henblik på vedtagelse.2. Formål og indholdRådskonklusionerne har til formål, at fastlægge nogle overordnede principper for den internationalebiodiversitetspolitik efter 2010. Rådet ønsker at holde momentum efter 2010 bl.a. gennem enopdateret Strategisk Plan for konventionen som besluttet på det 9. partsmøde, mens rådet samtidiger enigt i, at et post 2010 mål må bestå af en langsigtet vision suppleret med kortsigtede mål, der erhandlingsorienterede og målbare baseret på videnskabelig evidens.Rådet finder endvidere, at visionen bør vedtages på det højeste politiske niveau.Rådet lykønsker de fremskridt, der er gjort i ”The Economics of Ecosystems and Biodiversity”,TEEB, og ser frem til den endelige rapport. Rådet anerkender også, at en ambitiøs post 2010 visionkun kan nås, hvis det knyttes til øget finansiering af den globale biodiversitet. På den baggrund serrådet frem til vedtagelse af biodiversitetskonventionens strategi til ressource mobilisering oginviterer medlemsstaterne til at tage aktiv del i de igangværende processer, der fremmer en sådanfinansiering såsom Green Development Mechanism og LifeWeb initiativet.Rådet understreger, at det er vigtigt at intensivere indsatsen på politikområder, der sikrerbiodiversiteten og økosystemtjenesterne i landbrug og fiskeri især hvor disse har indflydelse på deninternationale biodiversitet. Der er et stort behov for at forbedre monitering og evalueringssystemerfor biodiversitet herunder bl.a. øget brug af indikatorer baseret på en ny vision og nye mål.Rådet vil aktivt støtte etableringen af en international mekanisme i 2010, der skal forbedre og styrkeen vidensbaseret politik i relation til biodiversitet og økosystemtjenester, IPBES (International6

Platform for Biodiversity and Ecosystem Services). Rådet understreget, at der er behov for enmålrettet og styrket indsatsen, som vender tabet i det globale skovdække gennem bl.a. at skabeincitamenter for handling indenfor REDD+ initiativet med aktiv deltagelse af udviklingslandene.Der er enighed om at anvende følgende strategiske nøgleprincipper for udvikling af en ny vision ogmål efter 2010:Den langsigtede vision skal overordnet anerkende, at sunde økosystemer er vitale for at sikreen bæredygtig økonomisk og social udvikling.Visionen må kompletteres af kortsigtede mål, som kan agere som milepæle til fremme afkonkrete handlinger til realisering af den langsigtede vision.Visionen skal øge den generelle viden om værdien af biodiversitet og økosystemtjenester,og for relevante interessenter skal den indikere, hvordan de kan bidrage til at opfyldevisionen.Visionen skal bidrage til at integrere den sande værdi af økosystemtjenester i økonomiskesystemer og nationale budgetter.En langsigtet vision med mål og delmål skal tilsammen vejlede alle relevante sektorer ogtværsektorielle politikker, programmer og strategier også i disses planlægningsprocesser.Midlerne og metoderne til at implementere de kortsigtede mål skal overvejes under deresudvikling og bygge på en videnskabelig forståelse på alle niveauer.Mål på alle niveauer og i alle sektorer skal kunne måles og skal så vidt muligt baseres på etfælles udgangspunkt. Procesorienterede mål bør formuleres til at overvinde de væsentligste forhindringer forimplementering.Den Strategisk plan med en global vision, mål og delmål må tillade en vis fleksibilitet irelation til involvering af relevante interessenter, tilpasses lokale betingelser og nyvidenskabelig viden.Fremtidige revisioner af mål og indikatorer skal være baseret videnskabelig evidens.

6. HøringSagen blev behandlet på møde i Miljøspecialudvalget den 18. november 2009, hvorLandbrug ogFødevarerstøttede at der skal gøres noget men opfordrede til at der - inden der sættes nye mål - sespå initiativer i NATURA2000 og Vandrammedirektivet.7. ForhandlingssituationenForslaget har været behandlet på ét møde i den internationale miljøgruppe, hvor samtlige landemarkerede parlamentarisk forbehold.8. Foreløbig dansk holdning.Danmark støtter den overordnede linie i forslaget til rådskonklusioner. Det er vigtigt at havestrategiske principper for hvordan den strategiske plan og en ny vision og mål for biodiversitetenskal fastlægges. Danmark er enig i, at biodiversitetskonventionens strategiske plan revideres medhenblik på at opretholde momentum i indsatsen efter 2010. Danmark støtter derfor også, at måletvedtages på højest politiske niveau, UNGAS (FN’s generalforsamling).Danmark støtter, at et post 2010 mål kan bestå af en vision, som suppleres med mål og delmål, derer handlingsorienterede og målbare på sektorniveau, hvor der er fagligt grundlag for at gøre dette.Danmark er enig i, at finansieringen af den globale biodiversitet er vigtig og vil arbejde for atindsatsen sker fra eksisterende og innovative finansielle mekanismer, herunder Lifeweb.Danmark støtter, at der etableres en ny mekanisme, IPBES, til at forbedre berøringsfladen mellemregeringer og det videnskabelige miljø globalt med inspiration fra FN’s klimapanel (IPCC).Danmark støtter endvidere en målrettet indsats til at bekæmpe det globale tab af skov bl.a. gennemREDD +, idet Danmark vil lægge vægt på, at indsatsen sker i overensstemmelse medrådskonklusioner (sektion 4 om bl.a. REDD, REDD +) fra 21. oktober om EUs position tilKlimatopmødet.Danmark kan støtte principperne for at udvikle en ny vision for biodiversitet og nye mål og delmål,idet Danmark dog vil arbejde for, at der fastsættes målbare mål om biodiversitet ogøkosystemtjenester for de relevante sektorer.9. Forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PUNKT 3Forslag til Europaparlamentets og Rådets forordning om markedsføring og anvendelse afbiocidholdige produkterKOM(2009) 267Revideret notat

Resume

Kommissionen foreslår at ophæve biociddirektivet og erstatte dette med en ny forordning, der hvisforslaget vedtages, vil udgøre den fremtidige regulering af en harmoniseret EU-godkendelsesordning for biocider. Hovedelementerne i forslaget er udvidelse af biocidreguleringentil også at omfatte artikler, som er behandlede med biocider, indførelse af central godkendelse iEU-agentur for visse biocidmidler, ændrede kriterier og procedurer i godkendelsesbehandlingen afbiocider samt indførelse af en harmoniseret struktur for gebyrer.1. StatusKommissionen sendte den 12. juni 2009 ovennævnte forslag til Rådet og Europa-Parlamentet.Forslaget har hjemmel i TEF artikel 95 og skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efterproceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.Forslaget blev præsenteret i Rådets arbejdsgruppe den 3. juli 2009, og der har været indledendedrøftelser af forslaget på møder i arbejdsgruppen i perioden juli - november 2009.Forslaget er under behandling i Parlamentet og blev første gang drøftet i Parlamentets miljø-udvalgden 4. november 2009.Nærhedsnotat er fremsendt til Folketinget den 24. juni 2009 og grundnotat er fremsendt den 8.september 2009.Formandskabet har sat sagen på til politisk drøftelse på det kommende rådsmøde (miljø) den 22.december 2009.Forslaget skal erstatte biociddirektivet (98/8/EF), hvis hovedformål er at skabe en harmoniseretforhåndsgodkendelsesordning for den del af bekæmpelsesmidlerne, der udgøres af biocidmidlerne(f.eks. træbeskyttelsesmidler, rottemidler, visse desinfektionsmidler etc.). Biociddirektivet trådte ikraft 14. maj 1998 og blev gennemført i kemikalieloven1.Kommissionen oplyser, at den stiler efter, at den nye forordning kan træde i kraft den 1. januar2013.2. Formål og indholdBaggrunden for forslaget er resultatet af evalueringen af implementeringen af det eksisterendebiociddirektiv. Denne evaluering pegede bl.a. på behovet forHovedreglen i direktivet er, at medlemslandene kun må tillade markedsføring og brug af biocidmidler, som ergodkendt efter direktivets principper. Midlerne godkendes på nationalt niveau, og myndighederne må kun godkendemidler, hvis alle de aktive stoffer, som midlet indeholder, er blevet vurderet og godkendt på EU-niveau.91

at effektivisere og forenkle direktivets procedurer for vurdering og godkendelse først ogfremmest af aktivstofferne, særligt de stoffer, der indgår i lav-risiko biocidmidler,at præcisere kravene til data, som ansøgere skal indsende, og herunder reglerne for, hvornårdata kan undværes, samt at sikreat de administrative byrder for de små og mellemstore virksomheder ikke bliveruforholdsmæssigt store.Kommissionen nævner, at formålet med forslaget er at forbedre det nuværende regelsæt ombiocidgodkendelser på disse punkter, samtidig med at man bevarer et højt beskyttelsesniveau formiljø og for menneskers og dyrs sundhed. Forslaget vil bygge videre på de grundlæggendeprincipper i det nuværende biociddirektiv, herunder positivliste princippet, hvor aktivstoffervurderes med henblik på optagelse på en særlig liste, hvorefter der foretages en særskilt vurderingaf hvert enkelt biocidmiddel indeholdende de godkendte aktivstoffer.Omfanget af forordningen udvides i forhold biociddirektivet, i det der indføres regler om artiklerbehandlet med biocider, ligesom biocider i materialer beregnet til at komme i kontakt medfødevarer omfattes af reglerne. Som noget nyt defineres ”brug” (af biocidmidler) i selveforordningen og inkluderer f.eks. oplagring. Definitionen af ”markedsføring” er snævrere end i degældende regler og omfatter i modsætning til biociddirektivet kun første levering af et biocidmiddelpå EU-markedet.Hovedpunkter i forslaget er:Krav til artikler, som er behandlede med biocider.Der foreslås et generelt markedsføringsforbud mod artikler eller materialer, som er behandlede medet biocidmiddel, hvis biocidmidlet i artiklen ikke er godkendt til den pågældende anvendelse imindst et medlemsland. Behandlede artikler/materialer, som opfylder kravene, skal mærkes medaktivstofnavn, formålet med biocidbehandlingen, godkendelsesnummer for biocidmidlet, evt.farebetegnelse mv. Det nuværende biociddirektiv indeholder ikke tilsvarende krav til behandledeartikler.Godkendelse af aktivstoffer og afskæringskriterier for aktivstoffer.Aktivstoffer, der indgår i almindelige biocidmidler, skal, som i det nuværende direktiv, godkendespå EU-niveau ved komite-beslutning (forskriftsprocedure med kontrol). Der indføresafskæringskriterier, hvorefter stofferne ikke kan optages på bilag I (positivlisten over godkendteaktivstoffer) med mindre udsættelsen for biocidmidlerne under normal anvendelse er negligibel,eller hvis biocidmidler med stoffet ikke kan undværes til at bekæmpe skadevoldere, der udgør enalvorlig fare for folkesundheden, eller hvis der er andre lignende uforholdsmæssige ulemper ved atundvære stoffet til biocidformål. Afskæringskriterierne baserer sig på stoffernes iboende egenskaber(alvorlige effekter på sundheden). Som noget nyt foreslås desuden, at der ikke skal være krav omforudgående EU-vurdering og positivliste-optagelse af aktivstoffer, der indgår i lav-risikobiocidmidler.Central godkendelse i EU-agentur for visse typer biocidmidler10

Kommissionen foreslår, at en ansøger, i stedet for at søge godkendelse eller gensidig anerkendelsenationalt, kan vælge at indgive sin ansøgning om godkendelse af lav-risiko biocidmidler ogbiocidmidler med nye aktivstoffer centralt til Det Europæiske Kemikalie Agentur (ECHA). Endeliggodkendelsesbeslutning i sådanne tilfælde træffes ved komite-beslutning (forskriftsprocedure) ogvil have gyldighed i hele EU’s område. Det vil være rapportør-medlemslande (efter ansøgeres valg)som foretager den egentlige vurdering efter de fælles principper. Det kan ikke umiddelbart påbaggrund af forslaget vurderes, hvor stor en andel af biocidmidlerne, der vil kunne betegnes somlav-risiko biocidmidler og dermed kunne omfattes af den centrale godkendelse. Forslagetindeholder desuden en hjemmel for Kommissionen til ved komite-beslutning (forskriftsproceduremed kontrol) at vedtage en ændring af forordningen, således at flere kategorier af biocidmidlerbliver omfattet af den centrale godkendelse.Etablering af biocidkomite under ECHADer etableres en særlig biocidkomité under Det Europæiske Kemikalie Agentur. Medlemslandenekan indstille op til 2 eksperter til komitéen. Agenturets bestyrelse vælger medlemmerne ud fra densamlede liste og deres ekspertise til komitéens arbejdsopgaver. Biocidkomitéen skal blandt andetkomme med udtalelser om ansøgninger om godkendelse af aktivstoffer og de centraliserede EU-godkendelser af biocidmidler. Procedure for udnævnelse, arbejdsdeling, kvalifikationer oginteresseforhold samt klageadgang for Agenturets afgørelser følger bestemmelserne i REACHforordningen.Ny definition af lav-risiko biocidmidlerForslaget opstiller en række tekniske kriterier for, hvornår et biocidmiddel kan anses for at være etlav-risiko biocidmiddel. De tekniske kriterier, blandt andet for vurdering af eksponering, erlempeligere end i det nuværende biociddirektiv. Selv om de tekniske kriterier ikke er opfyldt,betragtes et biocidmiddel stadig som et lav-risiko middel, hvis der er negligibel eksponering undernormale anvendelsesforhold. Der angives ikke kriterier for, hvornår selve aktivstoffet er af lavrisiko.Databeskyttelse - tvungen datadeling mellem ansøgere.For at reducere forbruget af forsøgsdyr foreslår Kommissionen som noget nyt i forhold til detnuværende direktiv, at en ansøgende virksomhed skal have ret til at henvise til en tidligeregodkendelsesindehavers/ansøgers videnskabelige data, der involverer brug af forsøgsdyr, også selvom dataene er beskyttede efter reglerne om databeskyttelse. Hvis parterne ikke indbyrdes kan bliveenige om prisen, kan myndigheden bruge dataene alligevel, hvorefter parterne evt. ved domstoleneshjælp må løse betalingsspørgsmålet. Forslaget viderefører i øvrigt det grundlæggende princip omdatabeskyttelse, men tilstræber at forenkle de nuværende regler. På visse punkter indebærerforslaget en styrkelse af virksomheders databeskyttelse.Gensidig anerkendelse – mulighed for at nægte gensidig anerkendelseForslaget indeholder, ligesom det nuværende direktiv, tre muligheder for at nægte gensidiganerkendelse af en godkendelse, som allerede er givet i et andet medlemsland: 1) Målarten er ikketilstede i det medlemsland, hvor der søges gensidig anerkendelse, 2) Resistens hos målarten, og 3)Forskelle i relevante brugsforhold som klima, yngleperioder etc. Der er dog i forordningen ikkeumiddelbart givet samme mulighed for at nægte gensidig anerkendelse under henvisning til risikoenfor arbejdstagere. Det modtagende medlemsland skal reagere inden for 2 måneder. Der er desuden,11

ligesom nu, en særlig mulighed for at nægte gensidig anerkendelse for visse produkttyper - midlertil bekæmpelse af fugle, fisk og (andre) hvirveldyr - dog med en indskrænkning i forhold tilbegrundelserne, der kan anvendes.Tidsubegrænsede aktivstofoptagelser på positivlisteForslaget lægger op til, at aktivstoffer godkendes for højst 10 år ved første optagelse. Derefter skalgodkendelsen fornys, og der er angivet nye procedurer for fornyelsen. Kun hvisrapportørmedlemsstaten vurderer, der er anledning til det, skal der foretages en fuld vurdering af etallerede optaget aktivstof, når den første optagelsesperiode udløber. Hvis godkendelsen kan fornys,løber den derefter i ubegrænset tid med mindre, der kommer nye negative oplysninger om stoffet.Optagelsesperioden for stoffer, som er kandidater til substitution, kan ikke være tidsubegrænset. Idag gælder der ligeledes en begrænsning på op til ti år for første godkendelse. Herefter er dermulighed for fornyede optagelser i nye 10 års-perioder.Tilpassede datakrav og forenklede procedurer.Forslaget lægger op til en formalisering af mulighederne for at tilpasse datakravene til de enkeltestoffer og anvendelser, som svarer til reguleringen i forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH). Visselangtidsstudier på dyr foreslås skåret væk, hvor de ikke skønnes nødvendige. Der foreslås udvidedemuligheder for ramme-formuleringer (en fælles godkendelse for flere enkeltprodukter somindbyrdes ligner hinanden) og enklere procedurer for biocidmidler, som er identiske med alleredegodkendte produkter (parallelprodukter).Alternativ vurdering og substitution.Reglerne omkring alternativ vurdering og substitution ændres. Efter de nugældende regler kan etaktivstof nægtes optagelse på positivlisten, hvis stoffet på trods af, at der ikke er påvist en risiko,stadig giver anledning til bekymring, forudsat at der findes et mindre problematisk alternativ til densamme anvendelse. Efter forslaget skal et aktivstof i stedet vurderes for, om stoffets iboendeegenskaber efter de angivne kriterier gør det til kandidat for substitution. Biocidmidler, somindeholder et aktivstof, som er kandidat til substitution, skal så efterfølgende vurderes for, ommidlet kan erstattes med et egnet og mindre sundheds- og miljøbelastende alternativ.Konklusionerne om aktivstoffets status i forhold til substitution skal bruges i forbindelse medECHA’s udtalelse om et aktivstofs optagelse/fornyelse på positivlisten. Optagelsesperioden forstoffer, som er kandidater til substitution, kan ikke være tidsubegrænset.Harmoniseret struktur for gebyrerForslaget indeholder en hjemmel for Kommissionen til ved komite-beslutning (forskriftsproceduremed kontrol) at fastsætte regler om en fælles struktur for de biocid-gebyrer, som skal betales afvirksomhederne til dækning af omkostningerne ved godkendelsesbehandlingen af ansøgninger. Etaf principperne i den fælles struktur skal være reduceret gebyr for små/mellemstore virksomheder.3. Europa Parlamentets udtalelserForeligger ikke.

4. NærhedsprincippetDa forslaget har til formål at sikre et velfungerende indre marked, finder Regeringen, at forslaget eri overensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Biociddirektivets regler om godkendelse af biocidmidler er gennemført i lov om kemiske stoffer ogprodukter samt i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Lov om kemiske stoffer og produktersamt bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler skal ændres, hvis forslaget vedtages. Desuden kanforslaget medføre behov for ændringer i nogle af Arbejdstilsynets bekendtgørelser.Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:Kommissionen har udarbejdet en konsekvensvurdering. Analysen i konsekvensvurderingenbehandler de økonomiske, miljømæssige og sociale indvirkninger ved udvidelse af reguleringensanvendelsesområde (f.eks. inddragelse af behandlede artikler), centraliseredegodkendelsesprocedurer, datadeling, datakrav og gebyrstruktur. Analysen indeholder bredekvantitative vurderinger af forslagets økonomiske konsekvenser for hhv. økonomi, sociale forholdog miljø af en række muligheder (policy options) for disse elementer. Vurderingen er baseret påkonsulentundersøgelser samt konsultationer med og spørgeskema- og interview-undersøgelse hosde berørte parter. Samlet set vurderer Kommissionen, at det ville være forbundet med meget storeomkostninger for industrien at opfylde krav og procedurer, hvis man lod reguleringen i detnuværende biociddirektiv fortsætte. Det vurderes, at dette forslag samlet set vil påføre industrien iEU omkostninger på mellem 193,6 og 706 mio. Euro over en periode på 10 år. Omkostningerne erførst og fremmest forbundet med indførelsen af en certificeringsordning for behandlede artikler oggodkendelse af yderligere aktivstoffer og biocidmidler. Til gengæld vil effektiviseringer, nyeforenklede procedurer og harmoniseret gebyrstruktur efter Kommissionens vurdering medførebesparelser for industrien over samme periode på mellem 2.7 og 5.7 mia. Euro (dog mestsandsynligt i den lavere ende af denne skala). Kommissionen vurderer også, at især forslaget omudvidelse af anvendelsesområdet med behandlede artikler vil medføre betydelige miljø- ogsundhedsmæssige forbedringer, som dog er vanskeligt kvantificerbare. Forslagets øvrige tiltagvurderer Kommissionen som neutrale i forhold til miljø og sundhed. Kommissionen vurderersåledes samlet, at forslaget vil have positive økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenser.Forslaget vurderes at kunne få økonomiske/administrative konsekvenser for staten. Decentraliserede godkendelsesprocedurer vil muligvis reducere de administrative byrder for nationalemyndigheder. Denne reduktion risikerer imidlertid at blive opvejet ved en stigning i antallet afmidler, der skal godkendes. Øgede vejlednings-forpligtelser over for godkendelsesansøgere ogimportører af artikler vil medføre øgede administrative byrder. Endelig vil det øgede omfang afreguleringen til også at omfatte artikler betyde en øget kontrolforpligtigelse. Det vurderes, at disseområder vil betyde et øget ressourceforbrug på minimum 4 årsværk om året, som finansieres indenfor Miljøministeriets rammer. Der er ikke umiddelbart i forslaget gebyrbestemmelser, der omfatterdisse nye myndighedsopgaver.

I det omfang den foreslåede harmoniserede gebyrstruktur med reduceret gebyr for små ogmellemstore virksomheder ikke indebærer fuld økonomisk kompensation for de godkendendemyndigheders omkostninger vil det medføre negative økonomiske konsekvenser for staten. Detbemærkes, at forslagets gebyrbestemmelse er en hjemmelsbestemmelse for Kommissionen til atfastsætte mere detaljerede gebyrbestemmelser. Under de nuværende regler - som følge afbiociddirektivet - er der fuld gebyrdækning af myndighedernes omkostninger til behandling afansøgninger om godkendelse.Erhvervsadministrative konsekvenser.Kommissionens vurderinger kan for så vidt angår de erhvervsøkonomiske og –administrativekonsekvenser til dels overføres på danske forhold. Certificeringsordningen for artikler vil udgøre enbyrde for importører af disse, men samlet set må forventes positive administrative konsekvenser forerhvervslivet. Det bemærkes, at det danske marked kendetegnes ved relativt få eller ingenaktivstofproducenter og typisk små eller mellemstore import- og produktionsvirksomheder.Forslagets eventuelle fordele og ulemper for producenter af aktivstoffer vil således ikke slå igennemi Danmark i større grad, hvorimod fordele, herunder reduceret ansøgningsgebyr, og ulemper, der ersærligt målrettede små og mellemstore virksomheder, vil slå fuldt igennem i Danmark.Samfundsøkonomiske konsekvenser.Forslaget vurderes samlet set at kunne få begrænsede samfundsøkonomiske konsekvenser.I de tilfælde hvor forslaget medfører, at importerede artikler med risiko for sundhed eller miljø ikkekommer på markedet, vil det give en gevinst for sundhedsomkostningerne. Der er således tidligereset allergiske reaktioner, som skyldes biocider i importerede artikler. Det er ikke umiddelbart muligtat kvantificere disse gevinster. For så vidt angår de øvrige dele af forslaget vil konsekvenser forbefolkningens sundhed og for miljøet afhænge af den endelige udmøntning af de kriterier oggodkendelsesprocedurer for biocidaktivstoffer og -midler, som forslaget indfører.Kommissionen vurderer, at forslaget samlet set ikke vil få større betydning for beskæftigelsen, dogkan delelementer påvirke beskæftigelsen positivt. Kommissionens vurderinger kan til dels overførespå danske forhold.Forslaget forventes ikke at medføre direkte eller indirekte ekstraomkostninger for borgere.Beskyttelsesniveau:Forslaget vurderes samlet set at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt. Det vurderesumiddelbart, at forslagets enkelte delelementer kan påvirke beskyttelsesniveauet i forskellig retning.De endelige konsekvenser for Danmark vil afhænge af den nærmere udmøntning i praksis afforslagets delelementer, herunder kriterier og procedurer.6. HøringForslaget har været udsendt i høring den 1. juli 2009 til 93 interessenter. Der er ved høringsfristensudløb den 18. august 2009 modtaget høringssvar fra 17 høringsparter, hvoraf 7 oplyste at man ikkehavde bemærkninger. 10 høringsparter havde indholdsmæssige kommentarer: Dansk Erhverv (DE),14

DHI, Dansk Industri, herunder Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri (DI), Hempel,Novozymes, Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler (SPT), Unilever,Arbejdstilsynet (AT), Sundhedsstyrelsen (SST) og Økonomi- og Erhvervsministeriet (ØEM).Kommentarerne kan opdeles som følger:Godkendelsesprocedurer, herunder centraliseret godkendelse:DE, DI, Hempel, Novozymes SPT og Unilever fremhæver behovet for forenklinger ogadministrative lettelser i godkendelsessystemet og der gives forskellige forslag til tiltag, bl.a.forenklinger i procedurer for gensidig anerkendelse, udformning af ansøgninger om godkendelse,fastlæggelse af datakrav, ansøgninger om ændringer i eksisterende godkendelser og tilladelser tilforsøgsmæssig afprøvning. Muligheden for centraliseret godkendelse hilses generelt velkommen, dadet vil fremme harmonisering. Nogle udtrykker, at de gerne ser centraliseret godkendelse udbyggeti forhold til forslaget. Flere støtter forslagets bestemmelser om udvidede muligheder forrammeformuleringer, men ønsker større klarhed om definition og procedurer. DI nævner, at reglerom parallelgodkendelse kun bør gælde for helt identiske produkter.Definitioner og kriterier mv.DI finder kriterierne for lavrisiko biocidmidler for restriktive. Biocidmidler, der har status somlavrisiko, bør kunne bruge dette i markedsføringen. Forslagets konsekvenser på dette punkt børanalyseres yderligere. DI ønsker desuden yderligere konsekvensvurdering af indførelsen afafskæringskriterier for aktivstoffer. Novozymes nævner, at midler, der virker ved enzymer bør havemulighed for at blive betragtet som lavrisiko biocidmidler.Krav til behandlede artiklerDI, DHI, SPT og Unilever støtter, at forslaget indfører krav til artikler eller gør reguleringen afartikler klarere, men nævner ligesom Hempel og Novozymes en række praktiskeuhensigtsmæssigheder f.eks. ved mærkningskrav. DHI gør opmærksom på, at forslaget herom erressourcekrævende. DE ønsker nærmere kvantificering af miljø- og sundhedsmæssige fordele vedkravene til artikler.Tvungen datadeling og databeskyttelseDHI, DI, Hempel, SPT og Unilever er enige i forslaget om tvungen datadeling. DI ønsker mereklarhed over forslagets bestemmelser om databeskyttelse.Andre emnerDI og Hempel hilser harmoniseret gebyrstruktur velkommen. DHI udtrykker betænkelighed ved,om de krav, der findes i såvel biociddirektivet som de nye forslag vil lede til monopol-lignendetilstande. Sundhedsstyrelsen støtter, at forslaget udvider reguleringen, således at også biocider imaterialer, der kan komme i kontakt med fødevarer, omfattes. DE finder, at udvidelsen med hensynhertil vil medføre administrative byrder for virksomheder. AT fremhæver at det er afgørende, atvisse arbejdsmiljødirektiver har forrang i forhold til forordningen. ØEM vurderer, at forslagetsamlet set vil medføre administrative lettelser for erhvervslivet, idet krav til behandlede artikler dogvil medføre øgede byrder.15

Forslaget har været sendt i høring i specialudvalg for Miljø med frist den 21. oktober 2009.Forbrugerrådet har i den forbindelse oplyst, at de ikke har taget stilling til forslaget.Forslaget blev behandlet på møde i specialudvalget for Miljø den 18. november 2009, hvor der varfølgende bemærkninger:DI oplyste, at man langt hen ad vejen var enige i Regeringens holdning. DI støttede, at artikler nuomfattes af forslaget. Desuden støtte DI den centrale godkendelse hos ECHA fremfor de nationalegodkendelser. DI oplyste, at man ikke helt kunne gennemskue, hvorvidt DI´s ogFarvelakindustriens kommentarer omkring mærkning var taget med i overvejelserne i den danskeholdning.SPT erklærede sig enige i DI´s kommentarer. SPT henviste til beregningerne af gebyrstrukturen,hvor man syntes, at der var tale om meget høje gebyrer, hvilket man skal være opmærksom på i fht.de små og mellemstore virksomheder - også i forbindelse med en diskussion om reduktion afgebyrerne for de små og mellemstore virksomheder.7. ForhandlingssituationenDer har under det svenske formandskab været afholdt en række indledende arbejdsgruppemøder iRådsregi (Miljø), hvor Kommissionen har præsenteret forslaget, og hvor medlemslandene har haftlejlighed for at stille opklarende spørgsmål og på et overordnet plan indikere deres foreløbigepositioner. Der har været tale om en foreløbig gennemgang uden egentlige forhandlinger.Der forventes afholdt i alt 7 arbejdsgruppemøder i dette halvår forud for den første politiskedrøftelse i Rådet, som forventes i december 2009.Det forventes, at Rådets diskussion vil fokusere på afskæringskriterier, central godkendelse og lav-risiko produkter.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for forslagets formål om at effektivisere og forenkle procedurer forvurdering og godkendelse af biocider, hvor dette kan ske uden en sænkelse af beskyttelsesniveauet.Regeringen finder det væsentligt at bevare arbejdsdelingen, hvor aktivstoffer vurderes på EU-niveau og de enkelte biocidmidler stadig vurderes og godkendes på medlemsstatsniveau.Regeringen kan dog støtte indførelsen af centraliserede godkendelsesprocedurer for biocidmidler,hvor eksponeringen er lav, og hvor de farlige egenskaber ikke giver anledning til bekymring, hvisder sikres medlemsstaternes myndigheder en tilstrækkelig mulighed for at øve indflydelse påvurderingerne. Regeringen er således ikke enig i de foreslåede kriterier for, hvilke biocidmidler, derkan godkendes centralt. Regeringen finder, at de centraliserede godkendelsesprocedurer, som evt.indføres, kun bør omfatte en mindre del af biocidmidlerne.Regeringen finder, at forslagets kriterier for, at et biocidmiddel kan opnå betegnelsen lavrisikobiocidmiddel, er for bred og bør skærpes, da forslagets definition efter regeringens opfattelse ogsåvil rumme biocidmidler med miljø- og sundhedsmæssige profiler, som ikke bør betegnes som16

lavrisiko. Blandt andet bør kriterierne skærpes, således at lavrisiko biocidmidler ikke må indeholdesærligt problematiske hjælpestoffer.Regeringen finder det af hensyn til beskyttelsesniveauet vigtigt, at der også finder en EU-vurderingsted af aktivstoffer, der indgår i lavrisiko biocidmidler. Forslaget bør efter regeringens opfattelseændres, så det tydeligt fremgår, at en sådan vurdering skal finde sted. Forslaget bør sikre, at denødvendige data er til stede for at kunne vurdere aktivstofferne i lavrisiko biocidmidler. Regeringenfinder desuden, at kriterier og godkendelsesprocedurer, herunder datakrav, for lavrisikobiocidmidler bør udformes således, at midlerne med de dokumenterbart mindst miljø- ogsundhedsmæssigt belastende egenskaber får en lettere adgang til markedet, end tilfældet er med degældende regler. Regeringen støtter ikke, at forslaget gør det muligt gennem komite-procedure atudvide området for centraliseret godkendelse.Regeringen er generelt ikke tilfreds med forslagets bestemmelser om datakrav for aktivstoffer.Regeringen finder det vigtigt, at forslagets datakravsbestemmelser udformes, så de muliggør, dels atbiocidmidler og aktivstoffer og hjælpestoffer, der indgår i biocidmidler, kan klassificeres korrekt,og dels at midlerne kan vurderes for, om de udgør en uacceptabel risiko for miljø eller sundhed,samt om de er effektive. Regeringen er åben for forslaget om at tydeliggøre kriterierne for, hvornårdata kan undværes, idet regeringen finder, at det i tvivlstilfælde fortsat skal være virksomhederne,der skal dokumentere, at kriterierne herfor er opfyldt.Regeringen kan støtte, at der indføres afskæringskriterier for godkendelse af aktivstoffer (kriterierder udelukker godkendelse af aktivstoffer). Kriterierne er acceptable med hensyn tilsundhedseffekter, men bør også omfatte kriterier for miljøeffekter.Regeringen støtter videreførelsen fra det nuværende biociddirektiv af principper om gensidiganerkendelse af en godkendelse for et biocidmiddel, som allerede er vurderet og godkendt i et andetmedlemsland. Det er dog vigtigt, at der sikres en arbejdsdeling mellem landene, så et eller få landeikke modtager et uforholdsmæssigt stort antal ansøgninger om førstegangsgodkendelser. Det erogså vigtigt, at medlemsstaterne fortsat har mulighed for at nægte gensidig anerkendelse, hvisnationale forhold har betydning for vurderingen af, om et biocidmiddel kan opnå godkendelse.Endeligt er det vigtigt, at der ikke med forslaget sker forringelse af beskyttelsen af arbejdstagere.Regeringen støtter forslagets udbygning i forhold til de gældende regler af kriterierne og procedurenved substitution. Regeringen finder, at aktivstoffer, som er substitutionskandidater, bør godkendesfor en kortere periode end de 10 år, som er foreslået, da det vil muliggøre en hurtigere udfasning afbiocidmidler, som kan erstattes af mindre miljø- og sundhedsbelastende alternativer. De konkretekriterier, der er foreslået, bør justeres, så flere stoffer med ugunstige egenskaber bliver kandidaterfor substitution.Regeringen finder, at definitionen af ramme-formuleringer kan udvides, men at udvidelsen børbegrænses til at omfatte visse hjælpestoffer.Regeringen støtter, at der fremover skal stilles krav til artikler, som er behandlet med biocidmidler.Regeringen finder dog, at forslaget herom bør udformes på en måde, der ikke medfører unødigeadministrative byrder for virksomheder og myndigheder, for eksempel med hensyn til17

mærkningskrav. Krav til biocidbehandlede artikler vil også gælde for de artikler, som er blevetbehandlet med et biocidmiddel uden for EU’s område og derefter importeret til EU. Det vil påvirkebeskyttelsesniveauet for miljø- og sundhed positivt, øge informationen af brugere og forbrugere ogsikre mere lige konkurrencevilkår mellem EU og lande uden for EU.Regeringen støtter forslaget om indførelse af tvungen deling af data, der kræver udførelse af forsøgpå hvirveldyr, da det vil nedbringe antallet af dyreforsøg.Regeringen støtter ikke, at godkendelsen af biocidaktivstoffer gøres tidsubegrænset efter den førstefornyelse efter 10 år. Tidsbegrænsede godkendelsesperioder er efter regeringens opfattelse med tilat sikre, at der løbende over tid genereres nye videnskabelige data til brug for ansøgning omfornyelse, samt at der revurderes efter de nyeste vurderingsprincipper.Regeringen er enig i, at biocidområdet fremover flytter til kemikalieagenturet ECHA, og at deretableres en biocidproduktkomite, men det er vigtigt at medlemslandenes indflydelse fastholdes vedde procedurer og tidsfrister, der fastsættes.Regeringen kan støtte indførelsen af et gebyrsystem, der bygger på fælles principper (gebyrstrukturi EU). Det er nødvendigt at sikre fuld kompensation for medlemslandenes udgifter, herunderdeltagelsen i fællesskabsprocedurerne, f.eks. når et medlemsland påtager sig rollen som rapportørfor et aktivstof (det vil sige er ansvarlig for at gennemføre en vurdering af stoffet, som siden skalforelægges for de øvrige medlemslande i komite).Regeringen finder det vigtigt, at forslaget sikrer, at den regulering af de enkelte biocidmidler, derfølger af forordningen, herunder f.eks. beslutninger om udfasning af midler fra markedet, slårigennem for alle relevante led i distributionskæden (f.eks. detailled, oplagring, brugsled) eventueltmed differentierede frister. Regeringen finder, at det i den forbindelse kan være hensigtsmæssigt atændre forslagets definition af markedsføring, så den bliver overensstemmende med definitionerne if.eks. REACH-forordningen og/eller pesticidforordningen, som omfatter mere end blot kun førstelevering af et biocidmiddel på EU-markedet.9. Tidligere forelæggelser for Folketinget EuropaudvalgNærhedsnotat er fremsendt til Folketinget den 24. juni 2009 og grundnotat er fremsendt den 8.september 2009.

PUNKT 4Kombinationseffekter af kemikalierVedtagelse af konklusionerNyt notat

Resume

Udkastet til rådskonklusioner fokuserer særligt på overvejelser om at sikre, at eksisterende EU-lovgivning kan tage højde for og dermed regulere kombinationseffekter af kemikalier, herunderkombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer.Opfordringerne til Kommissionen følger i udkastet to spor – ét spor, der er rettet mod inden 2010 atgive anbefalinger om, hvordan hormonforstyrrende stoffer skal behandles i eksisterende EU-lovgivning, og i særlig grad REACH, herunder også i sammenhæng med Kommissionensforestående rapport om implementeringen af EU’s strategi for hormonforstyrrende stoffer i 2010,og - ét spor der er rettet mod inden udgangen af 2012 at vurdere, hvordan eksisterende relevantEU-lovgivning håndterer udsættelse for mange kemikalier, hvilke vurderingsmetoder der anvendesog om der er tilstrækkelig information til at vurdere og på tilstrækkelig vis håndtere denne risiko,og rapportere til Rådet i god tid inden revisionen af relevant EU-lovgivning, herunder særligtREACH.1. StatusFormandskabet sendte den 30. oktober 2009 udkast til rådskonklusioner omkombinationseffektermed henblik på første diskussioner i Rådets miljøarbejdsgruppe den 9.november 2009, som opfølgning på Danmarks opfordringer herom, som blev rejst under eventueltpå Rådsmødet (miljø) den 25. juni 2009, og igen på Rådsmødet (miljø) den 21. oktober 2009.Rådskonklusionerne er sat på udkast til dagsorden til vedtagelse på Rådsmødet (miljø) den 22.december 2009.Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.2. Formål og indholdI Formandskabets udkast til rådskonklusioner (herefter udkastet) fokuserer Rådet særligt på at sikre,at EU-lovgivningen tager højde for og dermed regulerer kombinationseffekter af kemikalier,herunder særligt kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer.Med baggrund i forpligtelsen fra verdenstopmødet i Johannesburg om, at kemikalier i 2020 bliverproduceret og anvendt således, at skadelige effekter på mennesker og miljø minimeres, og denstrategiske tilgang til international kemikaliehåndtering (SAICM) vedtaget i Dubai 2006, udtrykkerudkastet bekymring over, at kombinationseffekter som følge af udsættelse for mange kemikalierikke er tilstrækkeligt taget i betragtning i den eksisterende EU-lovgivning, da denne generelt byggerpå en stof-for-stof tilgang og understreger, at det derfor er nødvendigt med både mere politiske ogforskningsmæssige initiativer på dette område.19

Strategien for rådskonklusionerne følger to spor:1. Udkastet opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2010 at give anbefalinger om, hvordanudsættelse for flere hormonforstyrrende stoffer på samme tid bør behandles i gældende EU-lovgivning, og særligt under REACH, herunder i forbindelse med den kommende rapport i 2010 omimplementering af EU’s strategi for hormonforstyrrende stoffer fra 1999.2. Endvidere opfordres Kommissionen til at vurdere, hvordan eksisterende EU-lovgivningbehandler risici fra udsættelse for mange kemikalier, hvilke vurderingsmetoder der anvendes, og omder er tilstrækkelig information tilgængelig til at vurdere, og på passende måde håndtere dennerisiko. Formålet er at rapportere tilbage til Rådet i 2011, således at vurderingerne kan indgå i dekommende revisioner af relevant EU-lovgivning (bl.a. REACH).Udkastet noterer sig den danske undersøgelse af 2-åriges daglige eksponering forhormonforstyrrende stoffer, der viser, at der er situationer, hvor den samlede udsættelse for mangekemikalier er bekymrende, samt andet relevant arbejde i relation til udsættelse for mange kemikalierfra andre myndigheder og organisationer.Udkastet opfordrer endvidere medlemslande og Kommissionen til at prioritere forskning inden forområdet samt at tilskynde at kombinationseffekter også i tilstrækkeligt omfang tages i betragtningaf OECD, herunder også for hormonforstyrrende stoffer.Det angives, at der i arbejdet med vurdering af kombinationseffekter bør tages hensyn tilforsigtighedsprincippet.3. Europa Parlamentets udtalelserDer foreligger ingen udtalelser fra Europa–Parlamentet.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Konsekvenser for DanmarkUdkastet til rådskonklusioner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiskeeller erhvervsadministrative konsekvenser for Danmark og påvirker ikke beskyttelsesniveauet.6. HøringSagen blev behandlet på møde i specialudvalget for Miljø den 18. november 2009, hvor Greenpeacestøttede regeringens linje i holdningen til rådskonklusionerne. Organisationen fandt, at der alleredepå nuværende tidspunkt findes tilstrækkelig viden til at man kan foretage sammenregning afkombinations-effekterne7. Forhandlingssituationen

Udkast til rådskonklusioner blev behandlet første gang i Rådets miljøarbejdsgruppe den 9.november 2009, og anden gang den 24. november 2009, hvor det svenske formandskabs udkast fiken generel positiv modtagelse.En stor gruppe af lande hilste forslaget velkomment og var overvejende positive, idet de dog havdeenkelte bemærkninger til teksten - enkelte lande støttede fuldt op om initiativet. Enkelte lande fandt,at fokus på hormonforstyrrende stoffer skulle nedtones i forhold til kombinationseffekter afkemikalier generelt, og ganske få lande fandt det for tidligt at komme med konklusioner på detteområde.Forelæggelse af rådskonklusioner for COREPER er planlagt til primo december 2009.8. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark er positiv over for det udarbejdede forslag til rådskonklusioner. Danmark er af denopfattelse, at timingen af udkastet er velvalgt, idet en vedtagelse på Rådsmødet (miljø) den 22.december 2009 giver den fornødne tid til arbejdet med at sikre, at udgangspunktet for håndtering afkombinationseffekter ved risikovurdering af kemikalier, og særligt hormonforstyrrende stoffer, erensartet og kan indgå i det kommende arbejde med planlagte revisioner af eksisterende EU-lovgivning, herunder REACH fra 2012, og arbejdet med vurderingen af implementeringen af EU’sstrategi for hormonforstyrrende stoffer i 2010.Danmark finder dog det væsentligt at sikre, at arbejdet med gennemgangen af EU-lovgivningen erhelt på plads før disse revisioner går i gang og så derfor gerne, at afrapporteringen foreligger vedudgangen af 2011.Danmark er enig i, at det er vigtigt at have et særligt fokus på den kombinerede udsættelse forhormonforstyrrende stoffer og behandle dette problem så hurtigt som muligt, og støtter derfor, atanbefalinger herom allerede skal foreligge ved udgangen af 2010.Danmark så dog gerne, at der i opfordringerne til Kommissionen i forhold til anbefalinger i relationtil hormonforstyrrende stoffer var lagt et spor ud, så evt. forslag til ændringer af lovgivningen ogsåindgår.Danmark er enig i, at forsigtighedsprincippet skal lægges til grund, så de potentielle risicikombinationseffekter har for miljøet og i særlig grad for forbrugere, gravide og børns sundhed,inddrages ved reguleringen af kemikalier, herunder hormonforstyrrende stoffer.9. Forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.