MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Rapporten "Indførelse af ledelsessystemer i vandforsyningen", fra miljøministeren

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 158
Offentligt

Indførelse af ledelsessystemerpå vandforsyninger

Titel:Resumé

Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyningerRapporten omhandler undersøgelse og vurdering af om, det har effekt påproduktkvaliteten at indføre ledelsessystemer på vandforsyninger.Derudover en vurdering af hvilke elementer der bør indgå i ledelsessystemet ogomkostningsniveauet ved indførelse af simple ledelsessystemer på samtligedanske vandforsyninger.Dorte Skræmog John B. Kristensen, ALECTIA A/STorben Jensen, ENVIRON management & Audit.www.blst.dk978-87-92548-61-0978-87-92548-62-7Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse By- og LandskabsstyrelsenStatslig2009DanskMå citeres med kildeangivelse.By- og landskabstyrelsen, MiljøministerietBy- og Landsskabsstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter inden formiljøsektoren, finansieret af By- og Landskabsstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådanoffentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk forBy- og Landskabsstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at By- ogLandskabsstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring dendanske miljøpolitik

Forfatter:Anden bidragyderURL:ISBE:ISBN:Rådgiver: Udgiver:

Udgiverkategori: År:Sprog:Copyright�Forbehold:

Indhold1.Indledning og formål ......................................................................................101.1. Projektindhold ................................................................................................112.Ledelsessystem med fokus på produktkvalitet ..............................................142.1. Ledelsessystemer..........................................................................................142.2. Ledelsessystemer i vandforsyning ................................................................142.3. Lovkrav om ledelsessystemer .......................................................................152.4. Faser og indhold ............................................................................................162.4.1. Risikofaktorer og årsager til forureningshændelser.......................................192.5. Graduering af metode til indførelse af ledelsessystemer ..............................202.5.1. De fire grupperinger af vandforsyninger ........................................................212.5.2. Graduering af metode til indførelse af ledelsessystemer ..............................253.Antal vandforsyninger som har ledelsessystemer i dag ................................283.1. Forsyninger med certificerede systemer .......................................................283.2. Forsyninger med øvrige systemer .................................................................294.Opgørelse af de forventede omkostninger ved indførelse afledelsessystemer ...........................................................................................324.1. Scenarium – implementering af ledelsessystem - stor vandforsyning. .........334.2. Scenarium – implementering af ledelsessystem – mellemstorvandforsyning ................................................................................................344.3. Scenarium – implementering af ledelsessystem – lille vandforsyning ..........354.3.1. Oversigt over omkostninger ved implementering af ledelsessystemer .........374.4. Drift og vedligeholdelse af ledelsessystem....................................................385.Opgørelse af det forventede udbytte ved indførelse af ledelsessystemer. ...405.1. Analysedata fra Syddjurs og Silkeborg kommuner .......................................425.2. Sundhedsstyrelsens undersøgelse ...............................................................445.3. Beredskabsstyrelsen Akutte drikkevandforureninger – en praktisk guide.....455.4. Øvrige forhold og opsummering ....................................................................466.Vurdering – uddannelsesniveau for vandforsyningens personale.................487.Referencer .....................................................................................................50

BilagBilag 1:Bilag 2:InterviewresultaterPrissætning – implementeringsscenarier små, mellemstore og storeforsyninger

Sidehovedoverskrift

Forord

I januar måned 2007 skete en kraftig forurening af drikkevandet fra vandværketLyngen i Køge. Efterfølgende undersøgelser fra 2007 /1/ og /2/ har vist, at 224personer blev meldt syge, svarende til 2/3 af beboerne i det berørte område.Vandværkets ledningsnet blev forurenet med teknisk vand (renset spildevand) fraKøge-Egnens Renseanlæg. Undersøgelsen viser, at der på Køge-EgnensRenseanlæg var foretaget en sammenkobling af drikkevandets installationer og dettekniske vands installationer.På andre vandforsyninger er der ligeledes fra tid til anden blevet registreretforureninger af drikkevandet, hvor forbrugerne må koge vandet, fordi der er blevetfundet bakterier i vandet. Sundhedsstyrelsen har konstateret, at Embedslægerne iperioden medio 2006 til ultimo 2007 var involveret i 122 forureningssager vedr.almene vandforsyninger /3/, og langt hovedparten af de 122 sager drejede sig omforureninger med coliforme bakterier eller kimtal.På baggrund af forureningssagen i Køge besluttede Miljøstyrelsen (senere By- ogLandskabsstyrelsen), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) ogForeningen af Vandværker i Danmark (FVD) i 2007 at nedsætte en fællesarbejdsgruppe, som skulle kortlægge omfanget af mikrobiologiske forureninger ivandforsyninger samt årsagerne hertil.Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde og angiver i ”Redegørelsen vedr. sikring afdrikkevandet mod mikrobiologisk forurening /4/”, at indførelse af ledelsessystemervurderes at kunne reducere risikoen for forurening af drikkevandet som følge afuheld mv.. Arbejdsgruppen anbefalede på den baggrund, at der gennemføres enundersøgelse af mulighederne og konsekvenserne ved indførelse afledelsessystemer med fokus på drikkevandskvalitet.By- og Landskabsstyrelsen har med udgangspunkt i arbejdsgruppens anbefaling i2009 finansieret et projekt med det overordnede formål, at undersøge og vurderemulighederne og konsekvenserne ved indførelse af ledelsessystemer mod fokus påproduktkvalitet i de danske vandforsyninger.Projektet er udført med ALECTIA A/S og ENVIRON Management & Audit somkonsulenter.

By- og Landskabsstyrelsens følgegruppe har bestået af:- Gunver Heidemann, By- og Landskabsstyrelsen- Catharina Carstensen, By- og Landskabsstyrelsen- Karin Larsen, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA)- Bent Solberg, Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD)- Pia Jacobsen, Århus Kommune Vand og Spildevand, DANVA- Per Hauge, Vandværket Lyngen, Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD)- John B. Kristensen, projektleder ALECTIA- Dorte Skræm, ALECTIAI projektet har følgende kommuner og vandforsyninger stillet viden og data tilrådighed:- Brønderslev Vand A/S- Jyllinge Vandværk A.m.b.a.- Odense Vandselskab as- Solrød Vandværk A.m.b.a.- TRE-FOR- Århus Vand og Spildevand- Silkeborg Kommune- Syddjurs Kommune

Sidehovedoverskrift

Sammenfatning og konklusioner

I januar måned 2007 skete en kraftig forurening af drikkevandet fra vandværketLyngen i Køge. Efterfølgende undersøgelser fra 2007 /1/ og /2/, har vist, at 224personer blev meldt syge, svarende til 2/3 af beboerne i det berørte område.Vandværkets ledningsnet blev forurenet med teknisk vand (renset spildevand) fraKøge-Egnens Renseanlæg. Undersøgelsen viser, at der på Køge-EgnensRenseanlæg var foretaget en sammenkobling af drikkevandets installationer og dettekniske vands installationer.På baggrund af forureningssagen blev der i 2007 nedsat arbejdsgruppe meddeltagelse af FVD, DANVA og Miljøstyrelsen (senere By- og Landskabsstyrelsen).Arbejdsgruppen angiver i ”Redegørelse vedr. sikring af drikkevandet modmikrobiologisk forurening” /4/, at indførelse af ledelsessystemer vurderes at kunnereducere risikoen for forurening af drikkevandet som følge af uheld mv..By- og Landskabsstyrelsen har 2009 finansieret nærværende projekt med detoverordnede formål, at undersøge og vurdere mulighederne og konsekvenserneved indførelse af ledelsessystemer med fokus på produktkvalitet i de danskevandforsyninger.I undersøgelsen indgår følgende:-----En vurdering af ledelsessystemers faser og indholdEn vurdering af hvilke almene vandværker, der kan have fordel af etledelsessystem og behovet for tilpasning efter vandforsyningernes størrelseEn opgørelse af, hvor mange vandforsyninger, der i dag harledelsessystemer med fokus på produktkvalitetOmkostningerne og det forventede udbytte ved indførelse af sådannesystemerI tilknytning til en forøget egenkontrol, vurderes om vandforsyningernespersonale har det nødvendige faglige niveau

Ledelsessystemer med fokus på produktsikkerhed og kvalitetsstyring anvendes idag udbredt i levnedsmiddelindustrien under navnet HACCP. HACCP er enforkortelse af Hazard Analysis and Critical Control Point – på dansk oversat tilrisikofaktoranalyse og kritiske styringspunkter /14/.I denne rapport defineres et ledelsessystem med fokus på produktsikkerhed iht.den internationale standard DS/EN ISO 22000:2005, Ledelsessystemer for4

fødevaresikkerhed, som kombinerer HACCP-principperne med en ledelsesmodelfor fødevarevirksomheder.Et ledelsessystem er en metode, der, hvis den bruges aktivt, sikrer, at kravene tildrikkevandssikkerhed opfyldes, samt at dette kan dokumenteres. Den overordnedesystematik i et ledelsessystem med fokus på produktsikkerhed er:----Definer målsætning og politik og fastsæt kvalitetsmålIdentificer, vurder og beskriv risikofaktorerIværksæt styrende foranstaltninger (styring af risici)Gennemfør løbende dokumentation, evaluering og korrigerende handlinger

Fravær af et ledelsessystem betyder ikke, at vandforsyningen ikke har styr pådrikkevandskvaliteten, blot kan det ikke nødvendigvis dokumenteres.Der er i Danmark ikke lovkrav om ledelsessystemer i vandforsyninger, som detkendes fra eksempelvis fødevarebranchen, men der er en lovmæssig fastlagtminimumsmålsætning til drikkevandskvaliteten.Ledelsessystemets målsætninger defineres af vandforsyningen med udgangspunkti lovgivningen. Såvel målsætninger som systemopbygning og omfang kan variereeksempelvis afhængig af vandforsyningens størrelse.Vandforsyningerne er en samlet branche, der uanset øvrige forskelligheder istørrelse og form, har samme leverings- og kvalitetsforpligtigelse overforforbrugerne (alt drikkevand skal overholde drikkevandskravene) og samme behovfor dokumentation i forhold til myndighederne.På den baggrund vurderes, at-Der vil opnås størst effekt for branchen som helhed, hvis et eventuelt kravom indførelse af ledelsessystemer med fokus på produktsikkerhed gøresgældende for alle almene vandforsyningerAt alle forbrugere vil blive stillet ens mht. drikkevandssikkerhed, og atforbrugernes tillid til drikkevand bedst fremmes ved en ordning, som omfatteralle almene vandværker

Sidehovedoverskrift

Omfanget af ledelsessystemet og hermed egenkontrollen vil variere ud fraindretning, opbygning og størrelse af vandforsyningen, men de overordnedekrav til systemets faser og indhold bør være de sammeDer bør overvejes at indføre et system, der kontrolleres af trediepart, da detteformodes at give en større effekt og forbrugersikkerhed

Metoden hvorpå et ledelsessystem indføres kan gradueres eftervandforsyningernes kapacitet og evne til at arbejde med ledelsessystemer, ligesomdet også bør være muligt for små og mellemstore vandforsyninger at samarbejdeom kravopfyldelsen. Udgangspunktet er, at jo mindre organisationen omkringvandforsyningen er, jo mere skal de kunne støtte sig til paradigmer og tjeklister.Antallet af vandforsyninger, der har ledelsessystemer i dag er estimeret ud fra enspørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af FVD og DANVA. På baggrund afdenne vurderes, at 20 – 40 % af de danske vandforsyninger har eller påtænker ifremtiden at anvende ledelsessystemer med fokus på produktkvalitet. En række afde større vandforsyninger har certificerede systemer.Omkostninger ved indførelse af ledelsessystemer ekskl. certificering er opgjort påbaggrund af scenarier for små (< 200.000 m�/år), mellemstore (200.000 – 750.000m�/år) og store vandforsyninger (> 750.000 m�/år) samt ved interviews medudvalgte vandforsyninger, som er certificerede eller har arbejdet medledelsessystemer. Omkostningerne pr. anlæg og for de tre forsyningskategorier erangivet i det følgende, som estimeret omkostningsinterval i kr. pr. forsyning.Omkostnings-KategoriUdpumpet m/år3

Antal forsyninger

intervalKr./pr. forsyning

SmåMellemstoreStoreI alt

<200.000200.000 - 750.000>750.000

2.248159872.494

10.000 – 80.00080.000 - 350.000350.000 - 1.000.000

Omkostningerne vil afhænge af behovet for ekstern bistand, samt i høj grad ogsåvandforsyningens organisering og antallet af ansatte. Jo større organisation johøjere implementeringsomkostninger. For de mindre vandforsyninger vil der værefordele i, at implementeringen sker i samarbejde med andre vandforsyninger og vedanvendelse af standardsystemer. De anførte beløb omfatter ikke certificering.6

Omkostningerne for de mindste vandforsyninger er baseret på udpræget brug afstandardsystemer (som ikke fuldt ud findes i dag) og udpræget samarbejde medandre vandforsyninger, mens priserne for de store vandværker i højere grad erudtryk for eget valg af metoder og ikke nødvendigvis samarbejde med andrevandforsyninger.Omkostningerne til vedligeholdelse og drift af et ledelsessystem udgør en megetlille del af vandforsyningens samlede driftsomkostninger og har dermed kunbegrænset indflydelse på m� prisen.For de store vandforsyninger udgør de årlige omkostninger til vedligeholdelse ogdrift af ledelsessystemer formentlig kun 0,05 - 0,01 kr./m�, mens det for demellemstore vandforsyninger kan udgøre 0,1 - 0,2 kr./m�. For de småvandforsyninger vil omkostningerne pr. m� være væsentlig større, da selv en årligomkostning på 10.000 - 20.000 kr. vil kunne slå kraftigt igennem på m� prisen. Hvisvandforsyningerne blot forebygger en enkelt drikkevandsforurening hver 3 - 5. år vilomkostningerne ved implementering og ved vedligeholdelse og drift af systemetvære tjent hjem.Gennemgangen af forskellige sager og undersøgelser viser, at en stor del af deforureningssager som både kommuner og Sundhedsstyrelse er involveret i, på sigtbør kunne undgås, hvis forsyningerne indfører ledelsessystemer med fokus påproduktkvalitet. Antages datagrundlaget fra Syddjurs og Silkeborg kommuner somrepræsentativt, er det sandsynligt, at omkring halvdelen af de sager som kommuneog Embedslæge er involveret i, bør kunne undgås.Derudover anses det for sandsynligt, at varigheden af de hændelser, der trods altvil forekomme kan nedsættes, hvilket har betydning for de virksomheder oginstitutioner, der er afhængige af vand i daglig drift og produktion.Afledte gevinster ved indførelse af ledelsessystemer er:---Øget medarbejderengagement fordi alle medarbejdere bliver hørt og harmulighed for at komme med forbedringer.Positiv indflydelse på virksomhedskulturen – klare målsætninger og mål.Arbejdet med ledelsessystemer har synliggjort, at alle har en rolle ibestræbelserne på at nå de fastsatte mål.7

Sidehovedoverskrift

For de små vandforsyninger vil arbejdet med ledelsessystemet betyde, at detgenerationsskifte, som mange af disse forsyninger står overfor, vil lettesbetragteligt. Baggrunden er, at graden af dokumentation hos de mindste af de småvandforsyninger er meget lav og ofte udelukkende bundet op på en person og/elleren tilknyttet smed. Et ledelsessystem vil betyde en højere grad af skriftligdokumentation og dermed en sikring af vidensniveauet i vandforsyningen også vedgenerationsskifte.Det understreges, at ledelsessystemet i sig selv ikke er nogen garanti for, at derikke sker forureningshændelser. Arbejdet med ledelsessystemet øgersikkerhedsniveauet i vandforsyningen, så flest mulige forureningshændelserforebygges, og sikrer, at der ikke er tvivl om, hvordan de hændelser, derforekommer, skal håndteres.På den måde holdes omfang, varighed og konsekvens af en eventuel forurening påså lavt et niveau som muligt. Samtidig øges sikkerheden, for atleveringsforpligtigelsen overfor forbrugeren kan overholdes, både hvad angårmængde og kvalitet. Der vil således være væsentlige samfundsmæssige gevinsterved indførelse af ledelsessystemer med fokus på produktkvalitet på danskevandforsyninger.I forbindelse med implementering vil det være nødvendigt med kurser tilnøglemedarbejdere indenfor overordnet systemkendskab og dokumenteretdrikkevandssikkerhed, herunder især udarbejdelse og anvendelse afrisikofaktoranalyse. I forbindelse med drift af ledelsessystemer vil det være relevantmed kurser rettet mod medarbejdere og andre, som er involveret ivandforsyningens drift.Kursusbehovet er allerede delvist dækket af kurser og temadage i FVD og DANVAregi. I forbindelse med den løbende evaluering af kursusbehov og – indhold sombrancheforeningerne udfører, anbefales, at ovenstående indarbejdes i deeksisterende kurser, som en del af det samlede uddannelsesforløb til branchen. Detkan overvejes om, vandforsyningerne som en del af egenkontrolprogrammet skalkunne dokumentere et minimumsuddannelsesniveau rettet mod forebyggelse afproblemer med produktkvaliteten. Dette vil være i tråd med de krav, der i dag stillestil Fødevarebranchen.

Det må formodes, at kun de vandforsyninger, som er motiverede for at arbejde medledelsessystemer vil være interesserede i kursustilbuddene. For de øvrigevandforsyninger skal interessen sandsynligvis initieres af udefrakommende krav –f.eks. lovkrav.Det vurderes, at en stor del af vandforsyningerne aktuelt ikke har de nødvendigekompetencer og værktøjer, og derfor ikke vil kunne løfte opgaven medimplementering af ledelsessystemer på kort sigt. Det vurderes, at et passendekursusudbud, jf. ovenstående, brancheforeningernes opbakning og tilknytning afekstern bistand i relevant omfang, vil kunne ændre dette grundlæggende.

Sidehovedoverskrift

1. Indledning og formål

Der er generelt stigende forventninger om og behov for dokumentation af kvalitet ogprocesser i form af kvalitetsstyringssystemer. Dette gælder også vandsektoren,hvor flere større Danske Vandforsyninger allerede har etableret kvalitets- ellermiljøledelsessystemer med fokus på forbedring af produktkvaliteten. Disseledelsessystemer tager udgangspunkt i en risikoanalyse samt en udpegning afrisikopunkter som grundlag for arbejdet med afhjælpende og forebyggendeforanstaltninger.På EU-niveau er indførelse af ledelsessystemer (Water Safety Plans) ivandforsyningerne også på dagsordenen. EU-kommissionen arbejder på enrevision af det gældende Drikkevandsdirektiv (98/83/EC) fra 1998. Somforberedelse til revisionen blev der i 2003 afholdt et drikkevandsseminar, som bl.a.anbefalede, at den næste revision skulle fokusere på risikovurdering ogrisikohåndtering i forsyningerne (indførelse af Water Safety Plans, WSP). Enarbejdsgruppe anført af WHO blev dannet og arbejdsgruppen udgav i 2007 enrapport /12/, hvori den anbefaler kommissionen - ud fra et helhedsorienteretperspektiv - at fortsætte med at indarbejde Water Safety Plan's metoder til sikring afdrikkevandet i det reviderede direktiv. Rapporten er vejledende for kommissionenog ikke nødvendigvis udtryk for kommissionens holdning. Det er forventningen, atEU-kommissionen udsender et udkast til revideret drikkevandsdirektiv i foråret2010.Vandforsyningerne tager ofte udgangspunkt i DANVA’s vejledning vedr.”Dokumenteret Drikkevandssikkerhed (DDS)” /5/.DDS omfatter:-Risikoanalyse-Udpegning af risikopunkter-Overvågning af risikopunkter-Handlingsplan for, hvad der skal ske, hvis det går galt-Løbende eftersyn/check af egenkontrollenDDS er baseret på HACCP1-principperne. På dansk oversat til risikofaktoranalyseog kritiske styringspunkter. HACCP er et ledelsessystem, som hjælper til atfokusere på forureningsrisici, samt på at forebygge og korrigereforureningshændelser.

HACCP er en forkortelse af Hazardous Analysis and Critical Control Points

FVD har udarbejdet en ledelseshåndbog – nr. 5: Håndbog forbestyrelsesmedlemmer – Tilstandsrapport og handlingsplan /6/. Håndbogen, derprimært er rettet mod små og mellemstore vandforsyninger, er beskrivende ogværktøjsorienteret, idet den indeholder en række tjeklister og beskrivelser af,hvordan en tilstandsrapport om den løbende drift og vedligeholdelse af vandværkog kildeplads udarbejdes. Håndbogen lever i sin nuværende udformning ikke op tilprincipperne for et ledelsessystem, men vil kunne suppleres og udbygges til detteog således udgøre et paradigme for udarbejdelse af et ledelsessystem – primærtsom nævnt for små og mellemstore vandforsyninger.Implementering af ledelsessystemer med fokus på produktkvalitet er frivillig fordanske vandforsyninger, hvorfor anvendelse af ovennævnte vejledninger oghåndbøger ligeledes er frivillig.På baggrund af forureningssagen i Køge i januar 2007 blev der nedsat enarbejdsgruppe, der skulle vurdere, hvordan risikoen for forureninger af drikkevandetkunne mindskes. Arbejdsgruppens konklusioner er afrapporteret i ”Redegørelsenvedr. sikring af drikkevandet mod mikrobiologiske forurening” /4/. Heri anbefalesblandt andet, at der gennemføres en undersøgelse af mulighederne ogkonsekvenserne ved indførelse af ledelsessystemer med fokus på produktkvalitet.Nærværende projekt er igangsat af By- og Landskabsstyrelsen. Formålet er atundersøge og vurdere mulighederne og konsekvenserne ved indførelse afledelsessystemer med fokus på produktkvalitet i danske vandforsyninger.

1.1. ProjektindholdI projektet undersøges og vurderes mulighederne og konsekvenserne vedindførelse af ledelsessystemer med fokus på produktkvalitet i vandforsyningerne.En integreret del af et ledelsessystem, er anvendelse af egenkontrol, hvorvandforsyningerne etablerer egenkontrolprogrammer med en passende hyppighed,på passende steder og med et passende valg af kontrolelementer og -parametre.

Sidehovedoverskrift

I undersøgelsen indgår følgende:-----En vurdering af ledelsessystemers faser og indholdEn vurdering af hvilke almene vandværker, der kan have fordel af etledelsessystem og behovet for tilpasning efter vandforsyningernes størrelseEn opgørelse af, hvor mange vandforsyninger, der i dag harledelsessystemer med fokus på produktkvalitetOmkostningerne og det forventede udbytte ved indførelse af sådannesystemerI tilknytning til en forøget egenkontrol, vurderes om vandforsyningernespersonale har det nødvendige faglige niveau

Sidehovedoverskrift

2. Ledelsessystem med fokus på produktkvalitet

2.1. LedelsessystemerLedelsessystemer er systemer, som sikrer en struktur, der dokumenterer, at enfastlagt målsætning er opfyldt. Et ledelsessystem skal således omfatte enmålsætning og hertil det nødvendige skelet af processer og procedurer, sombruges til at sikre, at organisationen kan gennemføre alle de opgaver, der ernødvendige for at nå organisationens mål.Ledelsessystemer med fokus på produktsikkerhed og kvalitetsstyring anvendes idag udbredt i levnedsmiddelindustrien under navnet HACCP. HACCP er enforkortelse af Hazard Analysis and Critical Control Point – på dansk oversat tilrisikofaktoranalyse og kritiske styringspunkter /14/.I denne rapport defineres et ledelsessystem med fokus på produktsikkerhed iht.den internationale standard DS/EN ISO 22000:2005, Ledelsessystemer forfødevaresikkerhed, som kombinerer HACCP-principperne med en ledelsesmodelfor fødevarevirksomheder.

2.2. Ledelsessystemer i vandforsyningEt ledelsessystem er en metode, der, hvis den bruges aktivt, sikrer, at kravene tildrikkevandssikkerhed opfyldes, samt at dette kan dokumenteres. Den overordnedesystematik i et ledelsessystem med fokus på produktsikkerhed er:----Definer målsætning og politik og fastsæt kvalitetsmålIdentificer, vurder og beskriv risikofaktorerIværksæt styrende foranstaltninger (styring af risici)Gennemfør løbende dokumentation, evaluering og korrigerende handlinger

Fravær af et ledelsessystem betyder ikke, at vandforsyningen ikke har styr pådrikkevandskvaliteten, blot kan det ikke nødvendigvis dokumenteres.Et ledelsessystem skal altid, både hvad angår indhold og terminologi, tilpassesbranchen. I forhold til vandforsyninger omhandler dette projekt kun den del afvandforsyningernes ledelsessystem, der har til formål at sikre produktkvaliteten(vandkvaliteten), og i tilfælde af svigt i produktkvaliteten at retablere den normaletilstand hurtigst muligt og med et minimum af ulempe for forbrugeren. Øvrige dele afen vandforsynings ledelsessystem f.eks. arbejdsmiljø eller energi, er ikke omfattetaf projektet.14

Målsætningerne defineres af vandforsyningen med udgangspunkt i lovgivningen(kravene til drikkevandskvalitet), og såvel målsætningerne som systemopbygningerog omfang kan variere eksempelvis afhængig af vandforsyningens størrelse.Målsætningen defineres som regel ud fra en analyse af virksomhedensinteressenter, idet formålet med systemet vil være at tilfredsstille en eller fleremålgrupper. For vandforsyningerne er de primære interessenter forbrugerne ogmyndighederne jf. figur 2.1.Figur 2-1 Vandforsyningens interessenterØvrige forbrugereSamarbejdspartnereInteresseorganisationer

Forbrugere medkritiske installationerVandforsyning

Følsomme forbrugere

MyndighederMedarbejderePresseBestyrelse

2.3. Lovkrav om ledelsessystemerDer er i Danmark ikke lovkrav om implementering af ledelsessystemer ivandforsyninger med fokus på produktkvalitet, men der er en lovmæssig fastlagtminimumsmålsætning i form af opfyldelse af lovgivningens krav tildrikkevandskvaliteten. En af vandforsyningens interessenter vil således altid væremyndighederne, da der er behov for at dokumentere overholdelse afmyndighedskrav.Fra andre brancher er der eksempler på krav om implementering afledelsessystemer med fokus på produktkvalitet.

Sidehovedoverskrift

Da vand indgår som en væsentlig ressource i næsten al fødevareproduktion, er detnærliggende at sammenligne med lovgivningen for fødevarebranchen, specielt dendel der omhandler fødevaresikkerhed og egenkontrol. Området er blandt andetreguleret af Hygiejneforordningen nr. 853/2004 med senere ændringer. I denneforordnings artikel 5 fremgår, at fødevarevirksomheder skal føre skriftligegenkontrol efter HACCP-principperne på de områder, hvor der kan være en risikofor fødevaresikkerheden.Til støtte for de fødevarevirksomheder, der er omfattet, harbrancheorganisationerne udarbejdet forskellige vejledninger / støtteværktøjer kaldetBranchekoder. Opfyldelsen af egenkontrolkravet kontrolleres i forbindelse medFødevareregionens tilsyn med området. En anden central bekendtgørelse erAutorisationsbekendtgørelsen nr. 149 af 25. februar 2009, heraf fremgår, atfødevarevirksomheder skal ansøge Fødevareregionen om en autorisation, somgives på bestemte vilkår, herunder blandt andet kravet om egenkontrol jf.Hygiejneforordningen.Sammenlignes forholdene på vandforsyningerne med kravene tilfødevarevirksomheder, ville det betyde, at der skal meddeles tilladelse tilvandværksdrift og, at der i forbindelse ansøgning om tilladelse skal iværksættes etegenkontrol program i overensstemmelse med principperne i DDS / HACCP.Egenkontrolprogram og tilladelse ville derefter skulle kontrolleres i forbindelse medet ordinært myndighedstilsyn.

2.4. Faser og indholdVandforsyningerne er en samlet branche, der uanset øvrige forskelligheder istørrelse og form, har samme leverings- og kvalitetsforpligtigelse overforforbrugerne og samme behov for dokumentation i forhold til myndighederne.De væsentlige processer er de samme, blot vil omfanget af ledelsessystemet oghermed egenkontrollen variere ud fra indretning, opbygning og størrelse afvandforsyningen. Figur 2.2. viser vandforsyningens væsentlige processer, og detgrå felt illustrerer det område, som i dag er det primære fokus område for langtstørsteparten af forsyningerne. Når der arbejdes systematisk med produktkvalitet,er det nødvendigt, at fokus udvides, så alle aspekter inddrages, det vil sige bådeindvindingsopland og husinstallationer.

Figur 2-2: Diagram over vandforsyningernes væsentlige processer

Hjælpestoffer

ProduktionAreal-anvendelse

Affald

Geologi

IndvindingsoplandEl

IndvindingVærktøj ogmateriel

Spildevand

Behandling / OplagringSkyllevand

Luft

UdpumpningSlam

Stoffer ogmaterialer

DistributionHusinstallation

Forbruger

Mandskab

Figur 2-3. angiver en mere uddybende beskrivelse af indholdet af et ledelsessystemmed fokus på produktkvalitet. Beskrivelsen er opdelt i en implementerings- og endriftsdel. Denne opdeling er valgt fordi udgifter, tidsforbrug, uddannelseskrav mv. erforskellige i en implementeringsfase i forhold til en driftsfase. Dertil kommer, atimplementeringen som udgangspunkt vil være en engangsudgift. I de enkeltevandforsyninger vil der kunne være forskellige beskrivelser af ledelsessystemetsomfang og opbygning. Nedenstående beskrivelse danner grundlag for dennerapports vurderinger og svarer til de typiske elementer i et ledelsessystem..

Sidehovedoverskrift

Figur 2.3: Beskrivelse af et ledelsessystem med fokus på produktkvalitetImplementering1. Fastlægge målsætning i forhold til produktkvalitet (ambitionsniveau),gyldighedsområde, projektorganisation og –plan2. Beskrive vandforsyningen i et flowdiagram, herunder at identificere følsommeforbrugere, forbrugere med kritiske installationer, lovkrav og lokale krav itilladelser og godkendelser3. Identificere, vurdere og beskrive håndteringen af risikofaktorer (herunderegentlige hændelser)4. Vurdere eksisterende egenkontrol, kvalitetssikring, arbejdsbeskrivelser,aktiviteter og retningslinjer op imod (3) og udarbejde en samlet sikkerhedsplan.5. Vurdere behovet for kontrol og dokumentation heraf og inkludere dette i (4)DriftLøbende registrering og dokumentation af aktiviteter, egenkontrol, hændelser ogderes håndtering7. Revurdering og om nødvendigt revidering af plan ved ændringer og hændelser8. Regelmæssig egenkontrol (intern audit)9. Regelmæssig ledelsesevaluering10. Regelmæssig kontrol fra tredjepart6.

Det har i forbindelse med projektet været drøftet, om de opstillede krav til etledelsessystem bør differentieres ud fra vandforsyningernes type og ud frakonsekvenserne af en given forureningshændelse.Alle almene vandværker har samme kvalitetsmæssige forpligtigelse (alt drikkevandskal overholde drikkevandskvalitetskravene), og forbrugerne har samme krav tilproduktkvalitet. Der vil opnås størst effekt for branchen som helhed, og forbrugernevil blive stillet ens mht. drikkevandssikkerhed, hvis et eventuelt krav om indførelseaf ledelsessystemer med fokus på produktsikkerhed gøres gældende for allealmene vandforsyning. Det vurderes endvidere, at forbrugernes tillid til drikkevandbedst fremmes ved en ordning, som omfatter alle almene vandværker.Indenfor de definerede krav til ledelsessystemets faser og indhold, skal der dogvære mulighed for, at metoden, hvorpå et ledelsessystem indføres, kan gradueresefter vandforsyningernes evne til at arbejde med ledelsessystemer, ligesom detogså bør være muligt for små og mellemstore vandforsyninger at samarbejde omkravopfyldelsen f.eks. ved at dele en organisatorisk opgave, der er forbundet medimplementering og drift af et sådant system. De overordnede krav til systemetsfaser og indhold bør dog være de samme.

Erfaringer fra andre brancher og vandforsyninger, som har indført ledelsessystemermed fokus på produktkvalitet viser, at effekten af et system er størst, hvis det bliverkontrolleret. På den baggrund bør det overvejes at indføre et system, derkontrolleres af trediepart, dat dette formodes at give en større effekt ogforbrugersikkerhed.Denne kontrol skal ikke nødvendigvis udføres af en certificeringsvirksomhed, menkan f.eks. udføres af andre vandforsyninger, branchen eller myndighederne iforbindelse med teknisk hygiejnisk tilsyn, og også på dette punkt vil der kunnegradueres under hensyntagen til vandforsyningernes størrelse.

2.4.1. Risikofaktorer og årsager til forureningshændelserDer foreligger enkelte undersøgelser, som belyser omfanget afdrikkevandsforureninger hos danske vandforsyninger. Med henblik på at afdække,om der er særlige risikofaktorer, der står for en betydelig del af forureningerne, ererfaringerne fra efterfølgende undersøgelser vurderet:---Sundhedsstyrelsens undersøgelse af de sager, hvor Embedslægerne harværet involveret i perioden medio 2006 til ultimo 2007 /3/DANVA og Miljøstyrelsens undersøgelse af omfanget af mikrobiologiskeforureninger i perioden 1. januar 2000 til 31. december 2002 /7/ALECTIA undersøgelser af drikkevandsforureninger i Silkeborg Kommune ogSyddjurs Kommune for perioden 1. januar 2008 til 1. april 2009

Oplysninger om konkrete forureningssager fra Beredskabsstyrelsens publikation –Akutte drikkevandsforureninger – en praktisk guide /8/ er ligeledes gennemgået.Sundhedsstyrelsens undersøgelse drejer sig fortrinsvis om mikrobiologiskehændelser. Det samme gælder for DANVA’s og Miljøstyrelsens undersøgelse fra2002 – erfaringerne fra denne undersøgelse kan dog ikke direkte overføres, idetundersøgelsen og dermed også konklusionerne er udarbejdet da drikkevandetsindhold af coliforme bakterier blev analyseret ved anvendelse af DS 2255.Denne analysemetode er mindre følsom end den metode, der anvendes i dag(Colilert / ISO 9308-1). Konsekvenserne af dette metodeskift er belyst i Miljøprojekt1162, 2007 /9/. I forhold til produktkvalitet og -risici har indførelsen af Colilert -metoden betydet et øget antal identificerede overskridelser af drikkevandskravet forcoliforme bakterier. Metoden er mere følsom end den tidligere metode, hvilket

Sidehovedoverskrift

betyder, at der vil være flere fokuspunkter af betydning for produktkvaliteten, nårder skal udføres risikovurdering.Derudover er der indgået erfaringer fra de interviewede vandforsyninger og input fraHåndbog i Miljøledelse for vandforsyninger, Miljøprojekt nr. 823/2003, sombeskriver en metode til implementering af ledelsessystemer på vandforsyninger/10/. Interviewresultater kan ses i bilag 1.Ovennævnte undersøgelser og erfaringer peger på, at der ved identifikation ogvurdering af risikofaktorer skal rettes særlig opmærksomhed imod:--------Forhold ved indvinding og indvindingsoplandeVandværkets indretning (ingen blinde ender mv.)Prøvehanens placering og udformningVandbehandlingsanlæggets funktionTæthed og udformning af beholderanlæggetHygiejnen ved ledningsarbejder og arbejder i rentvandsbeholdereTilbagestrømning fra kritiske installationerForholdsregler ved ledningsbrud

2.5. Graduering af metode til indførelse af ledelsessystemerBehovet for graduering af ledelsessystemer omfatter omfanget af den hjælp ogstøtte som vandforsyningerne har behov for ved implementering og drift af etledelsessystem med fokus på produktkvalitet. Dette kan eksempelvis være i form afvejledninger, paradigmer og tjeklister. Behovet for graduering omfatter således ikkekravene til systemets faser og indhold.Måden hvorpå vandforsyningen sikrer ledelsessystemets implementering og drift vilvære forskellig og i høj grad afhænge af vandforsyningens størrelse,ledelsesmæssig opbygning og kapabilitet (kapabilitet = kapacitet + evne (ability)).I den sammenhæng er vandforsyningerne inddelt i fire grupper ud fra oppumpetvandmængde. Den oppumpede vandmængde er et udtryk for vandforsyningensstørrelse ud fra den vurdering, at jo større vandforsyningen er, jo mere robust erden administrative organisering.

Der er naturligvis tale om en forenkling, idet der vil være forsyninger, som ikkepasser på de her fastlagte definitioner. Betragtningen om vandmængde i forhold tilkapabilitet er dog fastholdt, fordi det vurderes:--At den er passende for størstedelen af vandforsyningerneAt det er væsentligt, at inddelingen baseres på kendte og let tilgængeligedata i dette tilfælde altså vandmængde

Den anførte inddeling af vandværker, er brugt ved:--Beregning af omkostninger jf. afsnit 4.Vurdering af metode til indførelse af ledelsessystemer jf. afsnit 2.5.2.

2.5.1. De fire grupperinger af vandforsyningerTabel 2-1: Fire grupperinger af vandforsyninger

Små vandforsyningerMellemstore vandforsyningerStore vandforsyninger

Udpumpning < 75.000 m�/årUdpumpning 75.000 - 200.000 m�/årUdpumpning 200.000 – 750.000 m�/årUdpumpning > 750.000 m�/år

Grupperingen er gennemgået nedenfor med angivelse af de særlige forhold, somvurderes at kendetegne hver gruppering. Der vil som nævnt naturligvis værevandforsyninger, som ud fra vandmængde passer i grupperingen ”småvandforsyninger”, men ud fra andre forhold passer i en anden gruppering.

Sidehovedoverskrift

Tabel 2-2: Små vandforsyninger - udpumpning < 75.000 m�/år

Bestyrelse

Typisk 5 personer. Formand og kasserer med et vist honorar.Bestyrelsen, eller i det mindste dele af den, deltager aktivt idriften.Ét vandvandværk, én kildeplads med 1 – 3 boringer. Deældre vandforsyninger vil ofte have åbne filtre, iltningstårn ogen simpel relæstyring, nyere vandforsyninger vil ofte havelukkede filtre, PLC styring – måske SRO.Den egentlige ledelsesopgave varetages af bestyrelsen. Tildaglig en deltidsansat (eller et bestyrelsesmedlem), evt. enaftale med den lokale smed, som varetager driften retselvstændigt. Prøvetagning varetages udelukkende afeksterne efter lovgivningens regler og nogenlundeuafhængigt af den daglige drift.Intet, evt. en deltidsansat. Administration varetages afbestyrelsen (kassereren). Oftest et I/S.Op til ca. 500 – almindelige familier og landbrug. Fådeciderede følsomme forbrugere (læger, tandlæger,ældreinstitutioner etc.), samt forbrugere med kritiskeinstallationer.Enkelt regnskab, håndteres af revisor i samarbejde medkasserer.Sikkert et antal instruktioner, vejledninger mv. men næppenoget systematisk. Det meste vil foregå i hovedet på de ellerdem, der varetager den daglige drift. Beredskabsplaner vilofte være en mangelvare.De fleste vandforsyninger i denne kategori, vil have normalvandbehandling. Prøvetagning og analyse varetages afekstern, og varetages ved siden af den daglige drift. Simpelanvendelse af IT, mail etc. Anvendelse af hjemmeside ikkealmindelig.

Teknik

Driftsledelse

Personale/OrganisationForbrugere/Tilslutninger

Regnskab

Ledelsessystemer

Andredriftsforhold

Tabel 2-3: Små vandforsyninger - udpumpning 75.000 – 200.000 m�/år

Bestyrelse

5 personer. Formand og kasserer modtager honorar.Bestyrelsen vil ofte deltage aktivt i driften, eller – ved ansatvandværkspasser – følge tæt op på driften.1 – 2 vandværker, hver med en kildeplads og 1 – 3 boringer.Ældre vandforsyninger har åbne filtre, nyere (eller nyererenoverede) vil som regel have lukkede filtre. Styring PLC ogfor de nyere vandforsyningers vedkommende SRO styring.Ofte en ansat vandværkspasser, der samarbejder med lokalehåndværkere – og evt. med en deltidsansat smed ellerlignende til daglig hjælp.I/S, evt. A.m.b.a.. Oftest en vandværkspasser derudover evt.en specialarbejder ansat, ofte på deltid. Administrationvaretages af bestyrelsen – måske med en deltidsansatkontorist.Op til ca. 1.200 brugere, oftest familier og landbrug, men medstor sikkerhed for følsomme tilslutninger i form af læger,tandlæger, ældreinstitutioner, vuggestuer, samt virksomheder,der er afhængige af vand i produktionen. Flere forbrugere medkritiske installationer.Revisor og kasserer i fællesskab.Instrukser, praksis mv. er ofte mangelfuldt eller ikke beskrevet.Er der særlig vandbehandling, vil der dog ofte foreliggeskriftlige instrukser for denne del. Beredskabsplaner vil måskeforeligge, men vil som regel ikke være afprøvet i praksis.Almindelig vandbehandling hvis vandkvaliteten kræver det,vand-behandling, med særlige driftsmæssige krav. Ofte mereend én tryk-zone med deraf følgende styring. Der anvendesoftest IT i regnskab, administration og drift i øvrigt. Hjemmesideforefindes ofte.

Teknik

Driftsledelse

Personale/Organisation

Forbrugere/Tilslutninger

Regnskab

Ledelsessystemer

AndreDriftsforhold

Sidehovedoverskrift

Tabel 2-4: Mellemstore vandforsyninger - udpumpning 200.000 m� – 750.000 m�/år

Bestyrelse

5- 7 personer, aktiv formand og kasserer med honorar,løbende evaluering af den daglige drift, også fokus på detlange perspektiv, strategi mv.Flere vandværker. 1 – 2 kildepladser pr vandværk, 1 – 4boringer pr kildeplads. Både åbne og lukkede filtre.Opmærksomhed på sikker drift – oftest SRO anlæg. Evt.anlæg til særlig vandbehandling.Vandværkspasser /driftschef – evt. direktør. 1 – 3fastansatte. Ofte en fast administrator, der tager sig afregnskab, opkrævninger mv..Vandværkspasser/Driftschef/direktør, med egentligtpersonale (1 – 3) teknik, samt administrator. Her vil manopleve en egentlig organisation med arbejdsdeling, fasteopgaver etc. I/S, A.m.b.a. evt. A/S. Anvendelse af eksternbistand er almindelig.Op til ca. 5.000 brugere – herunder følsomme tilslutninger iform af læger, tandlæger, ældreinstitutioner, vuggestuer,hospitaler samt fødevarevirksomheder. Flere forbrugere medkritiske installationer.Varetages af administrator evt. kasserer i samarbejde medrevisor. IT baseretVejledninger, instrukser, organisation vil oftest værebeskrevet om end ikke altid ajourført. Vedligeholdelsesplan,beredskabssystem og – plan forefindes. Måske en hygiejneinstruks.Både almindelig og særlig vandbehandling. Flere trykzoner,måske vandtårn. Ekstern bistand anvendes jævnligt.Prøvetagning og analyse oftest af eksterne, analysersuppleres med egne driftsanalyser (hurtigprøver). Som oftestanvendes hjemmeside.

Teknik

Driftsledelse

Personale/Organisation

Forbrugere/Tilslutninger

Regnskab

Ledelsessystemer

AndreDriftsforhold

Tabel 2-5: Store vandforsyninger – udpumpning >750.000 m�/år

BestyrelseTeknik

7 personer. Formand modtager honorar. Ingen aktivdeltagelse i driften, der varetages af en leder.Flere vandværker, flere kildepladser mange boringer. Fokuspå sikker drift – SRO anlæg vidt udbredt (formentlig hos alle).Ofte anlæg til særlig vandbehandling.Driftschef eller direktør. 3-4 eller flere ansatte, særligadministrator/ regnskabschef evt. –afdeling.Ofte A/S. Formel organisation forefindes med egentligarbejdsdeling og mellemledere. Ofte særlige afdelinger forvedligehold, administration mv. Evt. egne prøvetagere.Almindeligt at anvende ekstern bistand.Over 5.000 – heraf adskillige forbrugere, med stort behov forkontinuerlig vandtilførsel. Adskillige følsomme forbrugere somfødevarevirksomheder, ældre institutioner, læger mv.Adskillige forbrugere med kritiske installationer.Varetages af egen afdeling sammen med revision.Udbredt anvendelse af håndbøger, instrukser, vejledninger.Hygiejne instruks, beredskabsplan forefindes.Normal og særlig vandbehandling. Flere trykzoner, evt.vandtårn, almindelig anvendelse af IT, hjemmeside, etc.

DriftsledelsePersonale/Organisation

Forbrugere/Tilslutninger

RegnskabLedelses-systemerAndredriftsforhold

2.5.2. Graduering af metode til indførelse af ledelsessystemerEt ledelsessystem er indført når punkterne 1 – 5 er gennemført:1. Fastlægge målsætning i forhold til produktkvalitet (ambitionsniveau),gyldighedsområde, projektorganisation og –plan2. Beskrive vandforsyningen i et flowdiagram, herunder at identificerefølsomme forbrugere, forbrugere med kritiske installationer, lovkrav oglokale krav i tilladelser og godkendelser3. Identificere, vurdere og beskrive risikofaktorer (herunder egentligehændelser)4. Vurdere eksisterende egenkontrol, kvalitetssikring, arbejdsbeskrivelser,aktiviteter og retningslinjer op imod (5) og udarbejde en samletsikkerhedsplan5. Vurdere behovet for kontrol og dokumentation heraf og inkludere dette i (4)25

Sidehovedoverskrift

Indeholdt i implementeringsprocessen er en væsentlig opgave i, at sikre detnødvendige ejerskab og den nødvendige motivation i organisationen. Herved bliverde ændringer, som er en følge af ledelsessystemet en del af virksomhedskulturen,og alle dele af organisationen arbejder til hver en tid imod samme mål. Jo størreorganisationen omkring vandforsyningen er, jo større er opgaven med at sikre ogfastholde engagement og motivation overfor systemets interessenter, herundermedarbejdere, ledere og mellemledere.Ud fra interviewresultaterne, se bilag 1, kan det entydigt konkluderes:--At en synlig og aktiv ledelsesopbakning er vigtigAt risikofaktoranalysen og opfølgningen på denne er omdrejningspunktet i etledelsessystem med fokus på produktkvaliteten

Dette betyder, at metoden til at udføre risikofaktoranalyse, skal være tydelig for alletyper af vandforsyninger, ligesom det skal tydeliggøres, hvad ledelsesopgaven er ide små forsyninger, som ikke har nogen egentlig organisation.Udgangspunktet er, at jo mindre organisationen omkring vandforsyningen er, jomere skal de kunne støtte sig til paradigmer og tjeklister.Da vandforsyningsområdet er en ensartet og ret overskuelig branche, der harsamme leveringsforpligtigelser og dermed samme minimumskrav til produktet, giverdet mening at udarbejde standardsystemer for vandforsyningerne. Systemerne skaludarbejdes så alle vandforsyninger kan gøre brug af dem, men målgruppen erprimært de små og mellemstore vandforsyninger.Der kan med fordel udarbejdes følgende materiale til støtte forimplementeringsfasen:---Standardmålsætning med minimumsambitionsniveau og gyldighedsområdeStandard beskrivelse af organiseringStandard flowdiagram og støtte til at identificere følsomme forbrugere,forbrugere med kritiske installationer, lovkrav og lokale krav i tilladelser oggodkendelserParadigme for risikofaktoranalyse med minimums væsentlighedskriterier somstøtte til vurdering af risikofaktorerStandard / Udkast til beskrivelser, som håndterer risikofaktorer

--26

Paradigme med minimumskrav til egenkontrol og kvalitetssikring samteksempel på arbejdsbeskrivelser og paradigme for en samlet sikkerhedsplanParadigme for minimumsniveau for kontrol – og dokumentationsbehov

Ovennævnte materiale kan eksempelvis indgå som en del af FVD’sledelseshåndbøger som et element i vandværkets styring. Håndbogen lever i sinnuværende udformning ikke op til principperne for et ledelsessystem, men vil kunnesuppleres og udbygges og således udgøre et paradigme for udarbejdelse af etledelsessystem – primært som nævnt for små og mellemstore vandforsyninger.Der er ikke i nærværende projekt gjort overvejelser om, hvilke ressourcer en sådanudbygning vil kræve.De små vandforsyninger vil have behov for hele materialesamlingen, og detvurderes derudover, at det vil være en fordel om systemimplementeringen kan skeved samarbejde mellem flere vandforsyninger – f.eks. 5 – 10 vandforsyninger, dergår sammen i en vækstgruppe med bistand f.eks. fra konsulent ellerbrancheforening.De mellemstore vandforsyninger kan have behov for hele materialesamlingen ogkan ofte med fordel arbejde sammen med andre vandforsyninger. Disse forsyningerkan også forventes at få behov for ekstern bistand.De store vandforsyninger har andre behov, som følge af den større organisation ogantallet af ansatte. Det er sandsynligt, at denne gruppe vandforsyninger i høj grader selvhjulpne og vil kunne gennemføre processen f.eks. med baggrund i DDS-vejledningen /5/ og ved brug af ekstern bistand og internt DDS / HACCP-team. Destore vandforsyninger vil ud over DDS–vejledningen kunne benytte materialet iovennævnte punkt 4: Paradigme for risikofaktoranalyse og støtte til vurdering afrisikofaktorer.

Sidehovedoverskrift

3. Antal vandforsyninger som harledelsessystemer i dagVurdering af, hvor mange vandforsyninger, der har ledelsessystemer i dag, erudført på baggrund af spørgeundersøgelser til FVD’s og DANVA’s medlemmer,samt ud fra certificeringsvirksomhedernes lister over certificerede virksomheder iDanmark.I den forbindelse defineres ledelsessystemer eller anden kvalitetssikring somstandardiserede og øvrige systemer, som baseres på risikovurdering / risikostyring.Tabel 3-1 viser hvilke ledelsessystemer der pt. er i anvendelse påvandforsyningerne i Danmark og hvilke hovedområder de dækker.Tabel 3-1: Oversigt over ledelsessystemer, som er i anvendelse på vandforsyningerne

SystemISO 14001ISO 9001OHSAS 18001ISO 22000EMASDS 2403DDS

HovedområdeMiljøKvalitetArbejdsmiljøFødevaresikkerhed (HACCP)Miljø – EU’s miljøledelsesordningEnergiledelseDrikkevandssikkerhed – DANVA’s vejledning nr.72Forebyggende vedligeholdelse – FVD’sledelseshåndbog nr. 5 tilstandsrapporter oghandlingsplaner.

FVD’s Ledelseshåndbøger

DDS og systemer baseret på FVD’s ledelseshåndbog certificeres ikke af tredjepart.

3.1. Forsyninger med certificerede systemerTabel 3.2 viser hvilke forsyninger, der er certificerede, og hvilke systemer, derarbejdes efter. Århus Vand og Spildevand oplyser desuden, at de forventer at blivecertificeret i henhold til DS2403- Energiledelse i 2009. Oplysningerne er indhentetved certificeringsvirksomhederne og via oplysninger fra de respektive forsyninger.

Tabel 3-2. Oversigt over forsyninger med certificerede systemerISONavn14001XXXXXXXXXI gangXXXXX9001OHSAS1800122000EMAS

Brønderslev Forsyning A/SEsbjerg VandforsyningÅrhus Vand og SpildevandKEOdense Vandselskab asSvendborg ForsyningSilkeborg ForsyningAlbertslund KommuneTRE-FOR

3.2. Forsyninger med øvrige systemerVurderingen af, hvilke forsyninger, der arbejder med ledelsessystemer efter andreretningslinjer end anført i tabel 3-1, eller som ikke er certificerede, er baseret på enspørgeskemaundersøgelse blandt FVD’s og DANVA’s medlemmer.Der er i alt ca. 2.500 vandforsyninger i Danmark. Der er sendt skema til ca. 1.400forsyninger i FVD og DANVA regi. Der er indløbet svar fra 242 forsyninger,svarende til ca. 10 % af samtlige danske vandforsyninger.Det vurderes, at svarprocenten er tilstrækkelig til at vurdere yderligere på resultatet.Det må dog forventes, at de vandforsyninger, der i dagikkehar ledelsessystemer,har været mindre motiverede for at returnere svarskemaet. Det betyder, atprocentdelen af vandværker med ledelsessystemer i den gruppe, der har returneretskemaet er højere end i den gruppe, der ikke har returneret skemaet.Der er 300 vandforsyninger af de 2.500 forsyninger i Danmark som ikke erorganiseret, hverken i FVD eller i DANVA. Det er en sandsynlig antagelse, at disseforsyninger ikke har ledelsessystemer og heller ikke har noget ønske om at indføredisse.

Sidehovedoverskrift

Figur 3-1 Svar fra vandforsyningerne fordelt på ja / nej / andet.

2001801601401201008060402001234567JANEJANDET

Figur 3-1 viser antallet af svar. Punkterne 1 – 7 i figuren refererer til nedenståendespørgsmål, som fremgik af spørgeskemaet:1. Anvender vandværket i dag ledelsessystemer?2. Hvis NEJ til ovenstående, påtænker vandværket i fremtiden at anvendeledelsessystemer?3. Hvis JA til spørgsmål 1, gennemfører vandværket med regelmæssigemellemrum (fx årligt) en evaluering af ledelsessystemet og detsanvendelighed for vandværket?4. Hvis JA til spørgsmål 3, er ledelsessystemet certificeret (fx efter en ISOstandard?) eller påtænker I en certificering?5. Påtænker vandværket i fremtiden at indføre ”Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed” (DDS) i den daglige drift?6. Må ALECTIA/Forsyningskonsulenterne i denne forbindelse kontakte jerefterfølgende for evt. uddybende spørgsmål?7. Anvender vandværket FVD's ledelseshåndbog nr. 5 Tilstandsrapport oghandlingsplan eller tilsvarende?Det skal det nævnes, at den definition på ledelsessystem, som fremgik afspørgeskemaet, er en forenklet definition:

Ved et ledelsessystem vil vi i denne forbindelse forstå:En systematisk anvendelse af skriftlige driftsvejledninger, instruktioner og tjeklistermv. i forbindelse med vandforsyningens daglige drift og til sikring afdrikkevandskvaliteten.I forhold til dokumenteret drikkevandssikkerhed er følgende definition anvendt ispørgeskemaet:Ved Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed (DDS) vil vi forstå et ledelsessystem,således som det er beskrevet i DANVA’s vejledning nr. 72.Fordelingen blandt de 242 besvarelser er som følger:-Ca. 24 % har ledelsessystemer ud fra ovenstående korte definition, 86 % afdisse evaluerer ledelsessystemet med regelmæssige mellemrum og 17 %har eller påtænker en certificering22 % vil i fremtiden anvende ledelsessystemer, men gør det ikke i dag – afdisse vil 80 % anvende dokumenteret drikkevandssikkerhed26 % påtænker at indføre dokumenteret drikkevandssikkerhed sombeskrevet i DANVA’s vejledning nr. 72, heraf 4 % som hverken harledelsessystemer eller påtænker at få det65 % af respondenterne vil ikke anvende dokumenteretdrikkevandssikkerhed, de resterende 9 % har ikke taget stilling tilspørgsmålet33 % svarer, at de anvender FVD’s ledelseshåndbog nr. 5 eller tilsvarende

Ud fra ovenstående undersøgelse og antagelser vurderes at:--20 – 40 % procent af de danske vandforsyninger har eller påtænker ifremtiden at anvende ledelsessystemer med fokus på produktkvalitet10 – 30 % af de danske vandforsyninger anvender FVD’s ledelseshåndbogeller tilsvarende

Sidehovedoverskrift

4. Opgørelse af de forventede omkostninger vedindførelse af ledelsessystemerDe forventede omkostninger ved indførelse af ledelsessystemer er opgjort påbaggrund af opstillede scenarier for indførelse af ledelsessystemer for små,mellemstore og store vandforsyninger samt ved interviews med udvalgtevandforsyninger, som er certificerede eller har arbejdet med ledelsessystemer.Følgende vandforsyninger er interviewet. Interviewresultaterne fremgår af bilag 1:------Århus Vand og SpildevandOdense Vandselskab asTRE-FORBrønderslev Vand A/SJyllinge Vandværk A.m.b.a.Solrød Vandværk A.m.b.a.

Århus Vand og Spildevand og Odense Vandselskab er certificeret. TRE-FOR ogBrønderslev Vand er i implementeringsfasen, hvad angår drikkevandssikkerhed.For Brønderslev Vands vedkommende, er der truffet beslutning om, at systemetskal certificeres. Hos TRE-FOR er den endelige beslutning om certificering endnuikke truffet, men systemet bliver under alle omstændigheder certificerbart.Jyllinge og Solrød vandværker arbejder systematisk med forebyggelse af problemermed drikkevandskvaliteten ud fra en risikovurdering / risikostyring. Der er opbyggetsystemer, men de er ikke certificeret ej heller certificerbare.Scenarierne er udarbejdet ud fra de fastlagte beskrivelser af ledelsessystemer iafsnit 2.4 og gengivet i nedenstående punkter 1 – 5:1. Fastlægge målsætning i forhold til produktkvalitet (ambitionsniveau),gyldighedsområde, projektorganisation og – plan2. Beskrive vandforsyningen i et flowdiagram, herunder at identificerefølsomme forbrugere og forbrugere med kritiske installationer, lovkrav oglokale krav i tilladelser og godkendelser3. Identificere, vurdere og beskrive risikofaktorer (herunder egentligehændelser)4. Vurdere eksisterende egenkontrol, kvalitetssikring, arbejdsbeskrivelser,aktiviteter og retningslinjer op imod (3) og udarbejde en samletsikkerhedsplan.5. Vurdere behovet for kontrol og dokumentation heraf og inkludere dette i (4).

I det følgende gennemgås de fastlagte scenarier. Estimeret tidsforbrug er fastlagtfor forsyningens egne ydelser og for ekstern bistand. Økonomien er fastlagt ud fraen forudsat timepris for ekstern bistand på 950 kr./h og en forudsat timepris på 325kr./h for forsyningens egne medarbejdere.

4.1. Scenarium – implementering af ledelsessystem - storvandforsyning.For at kunne komme med et sandsynligt bud på omkostningsniveauet, er derfastlagt følgende karakteristika indenfor kategorien ”stor vandforsyning”:-----2,5 mio. m�/årKildepladser og 25 boringer15.000 husstande inkl. følsomme forbrugere og forbrugere med kritiskeinstallationer4 afdelinger (sekretariat, indvinding, lednings- og anlægsafdeling, teknik- ogplanlægningsafdeling)20 ansatte

Faserne og indholdet i en implementeringsproces for en stor vandforsyning er vist ibilag 2.1. Tabellen er opdelt i henhold til de emner, som er fastlagt i beskrivelsen afledelsessystemet.Omtrentlig pris for implementering for en stor vandforsyning, ekskl.certificeringsomkostninger, estimeres ud fra dette scenarium til ca. 550.000 kr.ekskl. moms. Odense vandselskab as, Århus Vand og Spildevand og TRE-FOR erstore forsyninger, der er indgået i interviewrunden og som har været igennemprocessen. Sammenholdes ovenstående beløb, med deres erfaringer estimeres, atudgifterne til implementering ekskl. certificering, for en stor vandforsyning med enårlig indvinding > 750.000 m�/år vil variere fra 350.000 – 1.000.000 kr. ekskl. moms.Beløbet afhænger af anvendelsen af ekstern hjælp, samt i høj grad ogsåvandforsyningens organisering og antallet af ansatte. Jo større organisation johøjere implementeringsomkostninger.

Sidehovedoverskrift

4.2. Scenarium – implementering af ledelsessystem – mellemstorvandforsyningDer er opstillet to sandsynlige scenarier for mellemstore vandforsyninger.Scenarium 1 forudsætter, at den enkelte vandforsyning selv gennemfører projektetmed anvendelse af ekstern bistand. Scenarium 2 forudsætter, at vandforsyningengennemfører projektet som en del af en vækstgruppe. Begge scenarier forudsætter,at der anvendes en forud beskrevet og veldokumenteret ramme for etledelsessystem i form af standardsystemer, som beskrevet i afsnit 2.5.2.Scenarium 1 – ét vandværk:For at kunne komme med et sandsynligt bud på omkostningsniveauet, er derfastlagt følgende karakteristika indenfor kategorien ”mellemstor vandforsyning”:----400.000 m�/årkildepladser og 10 boringer2.500 husstande inkl. følsomme forbrugere og forbrugere med kritiskeinstallationer1-2 ansatte og en bestyrelse

Faserne og indholdet i en implementeringsproces for en mellemstor vandforsyninger vist i bilag 2.2. Tabellen er opdelt i henhold til de emner, som er fastlagt ibeskrivelsen af ledelsessystemetOmtrentlig pris for implementering ekskl. certificeringsomkostninger for enmellemstor vandforsyning estimeres ud fra dette scenarium til ca. 255.000 kr. ekskl.moms, når processen gennemføres uden samarbejde med øvrige vandforsyningerog med ekstern bistand.Der er ikke i interviewrunden fremkommet brugbare oplysninger om udgifter tilimplementering for mellemstore vandforsyninger.I sammenligning med scenariet for en stor vandforsyning, vil den eksterne bistandher være væsentlig mere udførende og styrende, da den organisatoriske ogplanlægningsmæssige ekspertise, som i nogen grad kan forventes i en storvandforsyning, ikke kan forventes at være til stede. Omkostningerne kan nedsættesved, at flere vandværker samarbejder som beskrevet i scenarium 2.

Scenarium 2 - vandværkssamarbejdeDet forudsættes, at vandforsyningen har samme karakteristika som forsyningen iscenarium 1, men her samarbejdes med 4 lignende vandværker af nogenlundesamme størrelse.De 5 vandforsyninger forudsættes at indgå i en gruppe, hvor de ved brug af eksternbistand gennemløber en serie af seminarer, hvor der udvikles et individueltledelsessystem over en fælles ramme med støtte af standardsystemer, sombeskrevet i afsnit 2.5.2.Faserne og indholdet i en implementeringsproces for en mellemstor vandforsyningved samarbejde i en gruppe af 5 ensartede forsyninger er vist i bilag 2.3. Tabellener opdelt i henhold til de emner, som er fastlagt i beskrivelsen af ledelsessystemet.Omtrentlig pris for implementering for en mellemstor vandforsyning ekskl.certificering, estimeres ud fra dette scenarium til ca. 125.000 kr. ekskl. moms, nårprocessen gennemføres i samarbejde med andre vandforsyninger og med eksternstøtte.Ved at samle vandværkerne i en pulje som her på 5 vandværker ses, attidsforbruget pr. vandværk for ekstern bistand og vandværksrepræsentant er stortset uforandret, men at eksterne omkostninger nu er fordelt på 5 vandværker. Dettemedfører en halvering af omkostningsniveauet for det enkelte vandværk ved dether opstillede scenarium.Årsagen til sidstnævnte er, at den eksterne konsulent ikke involverer sig så direkte ivandforsyningen, men her optræder som proceskonsulenter, der i højere grad skalsikre projektets fremdrift og ikke selv gennemføre det. Samtidig kan processensystematiseres og effektiviseres væsentligt, når de enkelte vandværker kanudveksle erfaringer og løsninger og således lære af hinanden. Herved sikresejerskab til processen og løsningen, hvorved chancen for at fastholde og forankresystemet i det enkelte vandværk forøges væsentligt.

4.3. Scenarium – implementering af ledelsessystem – lillevandforsyningEtablering af et ledelsessystem med fokus på produktkvalitet for en lillevandforsyning forudsættes at ske i samarbejde med 9 andre vandforsyninger. Derarbejdes med standardsystemer, som beskrevet i afsnit 2.5.2. De 10 deltagende35

Sidehovedoverskrift

vandforsyninger forudsættes tilsammen at udpumpe ca. 500.000 m�/år og havenogenlunde samme størrelse.For at kunne komme med et sandsynligt bud på omkostningsniveauet, er derfastlagt følgende karakteristika indenfor kategorien ”lille vandforsyning”:----50.000 m�/år1 kildeplads og maks. 5 boringer400 husstande inkl. få følsomme forbrugere og få forbrugere med kritiskeinstallationerDeltids vandværkspasser

Til at sikre fremdrift i projektet vil der typisk være behov for ekstern bistand, derstyrer vandværkerne gennem en proces f.eks. i form af et vækstgruppe projekt.I bilag 2.4, ses en tabel, som viser faser og tidsforbrug for implementering afledelsessystemer på en lille vandforsyning ved samarbejde i en gruppe af 10ensartede forsyninger. Selve processen er en forenklet version af den proces, somer beskrevet i scenariet for mellemstore vandforsyninger.Som grundlag for ledelsessystemet anvendes tjeklister, som er tilpassede ud fra derisikofaktorer, der identificeres, og der suppleres med retningslinjer for opfølgningog egenkontrol og evt. anvendelse af tredje persons audit.Selve systemet tilstræber ikke at være certificerbart. I vækstgruppen deltager énperson fra hvert vandværk. Det forudsættes, at de har mulighed for at arbejdesammen og hjælpe hinanden i de enkelte mellemperioder.Omtrentlig pris for implementering for en lille vandforsyning ekskl.certificeringsomkostninger, estimeres ud fra dette scenarium til ca. 45.000 kr. ekskl.moms, når processen gennemføres i samarbejde med andre vandforsyninger ogmed ekstern bistand.Udgiften for de helt små vandforsyninger vil være lavere, idet de ofte udelukkendevil bestå af en vandværksbygning med tilhørende boring og evt. enrentvandsbeholder. Omkostningerne for disse vandforsyninger estimeres til omkring10.000 - 25.000 kr. ekskl. moms og certificeringsomkostninger, dog forudsættes

også her, at implementeringen sker i samarbejde med andre vandforsyninger, samtat der arbejdes med standardsystemer.Det bemærkes i den forbindelse, at egne arbejder for de små vandforsyninger inogen omfang i praksis kan være baseret på ulønnet arbejdskraft i form afvandværkets bestyrelse, hvilket også begrunder, at de faktiske omkostninger kanvære mindre end beregnet i de anførte scenarier.

4.3.1. Oversigt over omkostninger ved implementering afledelsessystemerEstimeret omkostningsniveau til implementering ekskl. certificering er opgjort i tabel4.1 Omkostningsintervaller er angivet pr. forsyning. De 300 vandforsyninger, somikke er organiseret i FVD eller DANVA, er lagt ind i kategorien ”småvandforsyninger”.Omkostningerne for de mindste vandforsyninger er baseret på udpræget brug afstandardsystemer, som ikke fuldt ud findes i dag og udpræget samarbejde medandre vandforsyninger, mens priserne for de store vandværker i højere grad erudtryk for eget valg af metoder og ikke nødvendigvis samarbejde med andrevandforsyninger.For de mindste vandforsyninger vil omkostningerne for et sådant projekt ret hurtigtslå igennem på prisen pr. m� vand. Derudover er det sandsynligt, atrisikofaktoranalysen vil give anledning til omkostninger i form af egentligeanlægsinvesteringer for at højne sikkerhedsniveauet – disse investeringer eruafhængige af selve ledelsessystemet, men en afledt konsekvens af dette.Tabel 4-1: Omkostningsintervaller fordelt på det totale antal forsyninger.Omkostnings-KategoriUdpumpet m3/årAntal forsyningerintervalkr./pr. forsyning

SmåMellemstoreStoreI alt

<200.000200.000 - 750.000>750.000

2.248159872.494

10.000 – 80.00080.000 - 350.000350.000 - 1.000.000

Sidehovedoverskrift

4.4. Drift og vedligeholdelse af ledelsessystemDriften af ledelsessystemet omfatter jf. afsnit 2.4 følgende elementer:1. Løbende registrering og dokumentation af aktiviteter, egenkontrol,hændelser og deres håndtering2. Revurdering og om nødvendigt revidering af plan ved ændringer oghændelser3. Regelmæssig egenkontrol (intern audit)4. Regelmæssig ledelsesevaluering5. Regelmæssig kontrol fra tredje partOplysningerne fra de vandforsyninger, som har bidraget med viden og datagennem interviews viser, at omkostningerne til vedligeholdelse og drift af etledelsessystem udgør en meget lille del af vandforsyningens samlededriftsomkostninger og dermed kun har meget begrænset indflydelse på m� prisen.For de store vandforsyninger udgør de årlige omkostninger til vedligeholdelse ogdrift af ledelsessystemer formentlig kun 0,05 - 0,01 kr./m�, mens det for demellemstore vandforsyninger kan udgøre 0,1 - 0,2 kr./m�.For de små vandforsyninger vil omkostningerne pr. m� være væsentlig større, daselv en årlig omkostning på 10.000 - 20.000 kr. vil kunne slå kraftigt igennem på m�prisen.Omkostninger til vedligeholdelse og drift af ledelsessystem er primært knyttet tilinternt tidsforbrug og kun i begrænset omfang ekstern bistand. Hertil kan kommeafledte omkostninger til øget egenkontrol i form af vandanalyser, skærpede krav tilindretning af vandværkerne mv..Ledelsessystemer med fokus på produktkvalitet indføres for at reducere risikoen forforurening af drikkevandet. Hvis vandforsyningerne blot forebygger en enkeltdrikkevandsforurening hver 3 - 5. år vil omkostningerne ved implementering og vedvedligeholdelse og drift af systemet være tjent hjem.Det kan eksempelvis nævnes:-38

At der i forbindelse med Køgesagen har været betydelige omkostninger /13/:

Vandværket Lyngen har haft omkostninger på ca. 2,5 mio. krVandværkets forsikringsselskab har til dato har udbetalt 366.000kr. i erstatning til de forbrugere, der har været syge eller lidt andetskade (ikke alle forsikringssager er afsluttet)oKøge Kommune har haft omkostninger på 6,5 mio. kroDer er endvidere en række virksomheder, der har rejsterstatningskravAt der i forbindelse med drikkevandsforurening ved Uggeløse Vandværk i1991 blev konstateret 1.471 sygdomstilfælde /11/At den kommunale vandforsyning i Silkeborg i 1997 har måttet sikrenødvandforsyning forbrugere i 2 måneder som følge af en forurening påledningsnettet. Vandforsyning udtog i forbindelse med sagen 2.000 analyserog 3.000 forbrugere var berørt af forureningen /8/At Københavns Vand (nu Københavns Energi) som følge af forurening vedBellahøj Beholderanlæg har haft kogeanbefaling for 75.000 - 80.000forbrugere /8/oo

Ovenstående eksempler viser, at der kan være forbundet med store omkostningerfor vandforsyningerne, hvis der opstår forurening af drikkevandet. Tilsvarende kandet være forbundet med betydelige produktionstab og ekstra omkostninger oggener for forbrugerne herunder erhvervslivet, sygehuse, plejehjem mv.

Sidehovedoverskrift

5. Opgørelse af det forventede udbytte vedindførelse af ledelsessystemer.Det forventede udbytte ved indførelse af ledelsessystemer er opgjort på baggrundaf nedenstående undersøgelser. Konklusionerne herfra er sammenholdt mederfaringerne fra de vandforsyninger, der har bidraget med oplysninger viainterviews.Følgende undersøgelser gennemgået.----ALECTIA undersøgelser af drikkevandsforureninger i Silkeborg Kommune ogSyddjurs Kommune for perioden 1. januar 2008 til 1. april 2009.Sundhedsstyrelsens undersøgelse af de sager, hvor Embedslægerne harværet involveret i perioden medio 2006 til ultimo 2007 /3/.DANVA og Miljøstyrelsens undersøgelse af omfanget af mikrobiologiskeforureninger i perioden 1. januar 2000 til 31. december 2002 /7/.Oplysninger fra Beredskabsstyrelsen – Akutte drikkevandsforureninger – enpraktisk guide /8/.

De gennemgåede data er klassificeret efter retningslinjerne i figur 5-1:Figur 5-1: Klassificering af hændelser, hvor vandkvalitetskravene er overskredetFund / HændelseSandsynlig kildeUdbytte af ledelsessystem

ForebyggesKendesForureningProblemForebygges ikkeKendesikke

Ved ikke

Der er opstillet kriterier for om det vurderes, at en hændelse kan forebygges vedindførelse af ledelsessystem.--Hændelser, hvor kilden/årsagen ikke er kendt, kan ikke forebygges.Hændelser, hvor kilden/årsagen kendes, kan forebygges i tilfælde, hvorhændelsen skyldes en risikofaktor, som vandforsyningen har indflydelse på.

For kvalitetsproblemer, der relateres til vandbehandlingen vurderes, at disse kanundgås ved indførelse af et ledelsessystem med fokus på produktkvalitet. Dettegælder således også de geologisk betingede overskridelser, som kan henføres tilaggressiv kulsyre og arsen.Et ledelsessystem med fokus på produktkvaliteten betinger, at nøglepunkter afbetydning for vandkvaliteten kontrolleres forebyggende, og at lovkravene erminimumskravFor mange små vandværker kontrolleres vandkvaliteten ved 1 årlig lovpligtig kontrolpå vandværket (normal eller udvidet kontrol). Funktionen af anlægget til iltning ogfiltrering kontrolleres kun, hvis forbrugerne henvender sig, eller hvis analysen viseroverskridelser af vandkvalitetskravene.Konsekvensen er, at der årligt via analysen kan konstateres overskridelser af eneller flere filterparametre – umiddelbart efter prøvetagningen gennemgås anlæggetog bringes i orden, hvorefter funktionen kontrolleres med opfølgende prøver.Herefter gøres ikke noget før næste prøvetagning, hvor samme billede oftegentagesMed indførelse af et ledelsessystem kortlægges forsyningens processer, og filteretsdimensioneringsgrundlag og funktion kontrolleres. Når vandbehandlingen ikkefungerer, er der problemer med at overholde vandkvalitetskravene. Derfor ervandbehandlingen et risikopunkt, og der opstilles kontroller, som skal sikre, atvandbehandlingen til enhver tid fungerer.Hvis der er tale om trykfiltre, kan det f.eks. være jævnlige kontroller af:----Kompressorens funktionOvertryksventil i toppen af filteretReturskyllefunktionenLufttilførslen til filteret

I tilfælde, hvor forureningen kan henføres til en utæthed i rentvandsbeholderen, viltæthedskontrol og inspektion også indgå som en del af et ledelsessystem – på denmåde vil uhensigtsmæssige indretninger opdages og udbedres i forbindelse medkortlægningen af vandforsyningens processer, mens opståede utætheder, mørepakninger mv. vil opdages og udskiftes ved den forebyggende egenkontrol.41

Sidehovedoverskrift

På den måde anvendes de årlige analyser ikke som indikator for, om der er nogetgalt, men som dokumentation for, at den forebyggende egenkontrol fungerer.Forureninger opstået som følge af arbejde på ledningsnettet vil til dels kunneforebygges ved at stille krav til entreprenører, krav til håndtering af materiale ogkrav til rensning og udskylning inden ledningsstrækningen igen indgår i forsyningen.Disse elementer vil også indgå som kontrolpunkter i et ledelsessystem.På den baggrund konkluderes, at visse forureninger kan undgås, men detafhænger i høj grad af kilden til forureningen. Er årsagen af teknologisk art,herunder manglende eller dårlig vedligeholdelse, konstruktionsfejl, arbejde påledningsnet eller utætheder i rentvandstank/vandtårn, vurderes det, at hændelsenmed høj grad af sandsynlighed kan undgås ved anvendelsen af et ledelsessystem.Geologisk betingede overskridelser kan desuden i nogle tilfælde forebygges vedoptimal styring af indvindingen dels ved blanding af råvand fra forskellige boringer,men også ved aktiv kildepladsstyring, hvor indpumpningen holdes så lav som muligunder hensyntagen til den enkelte borings ydeevne og vandkvalitet/vandtype.

5.1. Analysedata fra Syddjurs og Silkeborg kommunerSilkeborg og Syddjurs Kommuner har stillet viden om 153 vandværkers historiskeanalysedata og kendskab til forureningskilder gennem tilsyn og overvågning afvandkvaliteten fra disse vandforsyninger til rådighed for projektet. Data ergennemgået for perioden 1. januar 2008 til 1. april 2009. Antallet af overskridelseraf vandkvalitetskravene er registreret, og disse er klassificeret ud fra problemetsoprindelse. Der er anvendt følgende opdeling:Geologisk betinget:Overskridelser, som er betinget af den særligegeologi, der findes i området f.eks. ledningsevne,pH, arsen, aggressiv kulsyre mv.Overskridelser, som er betinget af utilstrækkeligvandbehandling f.eks. jern, mangan, nitrit,ammonium, arsen og aggressiv kulsyre.Overskridelser eller fund, som er betinget afudefrakommende forureninger f.eks. bakteriologiskeforureninger, pesticider, miljøfremmede stoffer mv.

Vandbehandling:

Forurening:

Visse af parametrene er klassificeret både som geologisk betingede ogvandbehandlingsrelaterede, dette gælder f.eks. arsen og aggressiv kulsyre.Baggrunden er, at forekomsten af disse stoffer er geologisk betinget, men de kanfjernes / reguleres ved tilstrækkelig vandbehandling. Sager vedrørende forureninger gennemgået og yderligere opdelt ud fra kendskab til den aktuelle sag. I detomfang det har været muligt, er der udpeget en sandsynlig kilde/årsag.Tabel 5-1: Problemområder, antal hændelser og antal berørte vandforsyninger i perioden 1.januar 2008 til 1. april 2009

ProblemområderVandbehandlingForureningGeologisk betingetAntal forskellige vandforsyninger berørtAntal vandforsyninger i altAntal hændelser/sager i altDe i alt 116 forureningshændelser kan opdeles på følgende vis:--

Antal hændelser761162299153214

I 53 tilfælde havde forureningen teknologiske årsager.I 58 tilfælde var kilden ukendt, heraf var der i 30 tilfælde tale om laveniveauer af coliforme bakterier(1-3), som ikke kunne genfindes vedopfølgende prøver.

Det konkluderes ud fra gennemgang af 214 sager, at omkring to tredjedele afsagerne med høj grad af sandsynlighed kunne være undgået, fordelingen er:--Størsteparten af de 76 sager vedrørende vandbehandling kunne med højgrad af sandsynlighed være undgået ved indførelse af et ledelsessystem.Størsteparten af de 22 sager med geologisk betingede overskridelser kunnemed høj grad af sandsynlighed være undgået ved indførelse af etledelsessystem.Af sagerne vedrørende forurening, kunne størsteparten af de 58 sager, hvorforureningen havde teknologiske årsager, være undgået ved indførelse af etledelsessystem.

Sidehovedoverskrift

5.2. Sundhedsstyrelsens undersøgelseSundhedsstyrelsens undersøgelse er afrapporteret i form af et notat tilkulegravningsudvalget. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der er tale om enopgørelse over de hændelser, som embedslægerne har valgt at journalføre efterhenvendelse fra kommunerne. Der er både usikkerhed om niveauet for, hvornårembedslægerne har valgt at journalføre, og om hvornår kommunerne har valgt atrette henvendelse til embedslægerne. Undersøgelsen kan således udelukkendebetragtes som en opgørelse over det minimale antal hændelser med et fingerpegom arten.I opgørelsen indgår 122 hændelser og i 60 tilfælde er der oplyst en sandsynligkilde.I langt hovedparten af de 122 sager – og naturligvis alle, hvor der blev givetkogeanbefaling – var problemet mikrobiologisk forurening. I 71 sager blev dersåledes anbefalet kogning, og i de 50 sager, hvor der er oplysning om varigheden,strakte den sig fra 1 til 120 dage, med et gennemsnit på 29 dage.For de 60 sager, hvor en sandsynlig kilde er kendt er fordelingen som følger:---11 sager var der banale overskridelser af mangan, ammonium, nitrat, nitrit,aluminium og arsen, som ikke gav anledning til restriktioner.2 sager skyldtes pesticidforurening46 sager, hvor årsagen blev vurderet til at være af teknologisk art, herundermanglende eller dårlig vedligeholdelse, konstruktionsfejl, arbejde påledningsnet og utætheder i rentvandstank/vandtårn.1 sag, hvor det blev konkluderet, at årsagen til forureningen var en defektkontraventil på et landbrug, og det medførte, pga. yderligere uheldigeomstændigheder, indsugning af gylle til ledningsnettet i forbindelse medstrømsvigt på vandværket.

For de øvrige sager er årsagen til forureningen ikke kendt.Af de sager, hvor forureningskilden er kendt vurderes, at sager vedr. overskridelseraf filterparametre for størstepartens vedkommende kunne være undgået vedindførelse af et ledelsessystem. Størsteparten af sagerne, hvor forureningen havde

teknologiske årsager kunne ligeledes være undgået ved indførelse af etledelsessystem.Dette svarer til, at omkring halvdelen af disse sager med høj grad af sandsynlighedkunne være undgået, hvis de involverede vandforsyninger havde haft etledelsessystem med fokus på produktkvaliteten. Det er derudover sandsynligt, at envis del af de forureninger, hvor der ikke er oplyst en kendt kilde, også kunne væreundgået.

5.3. Beredskabsstyrelsen Akutte drikkevandforureninger – enpraktisk guideGuiden indeholder en gennemgang af 6 større forureningshændelser fra sidst i90’erne. For hver forurening er angivet nøgleoplysninger om varighed, forurenendestof og ”Lessons Learnt”. Publikationen er fra år 2000 – der er ikke nyereopgørelser fra Beredskabsstyrelsen. I tabel 6-2 er sagerne oplistet med angivelseaf hændelse, varighed, omkostninger og årsag.Tabel 5-2: Forureningssager fra Akutte drikkevandsforureninger – en praktisk guide.HændelseTermotolerantecoliforme bakterier(E-coli)MyresyreBrakvand fra NakskovinderfjordMaling medopløsningsmiddelJordbakterier (coliformebakterier)Termotolerantecoliforme bakterier(E-coli)8 dage78 dage2 dage5 dage12 dageVarighed16 dageOmkostningerFå / ukendt antal syge.75.000 – 80.000borgere berørtIngen/ukendt antal syge18.000 borgere berørtIngen / ukendt antalsyge15.000 borgere berørtIngen syge500 borgere berørtIngen / ukendt antalsyge780 husstande berørtIngen / ukendt antalsyge3000 borgere berørtUkendt (kloakvand)Udskiftning af pumper iboringerneFejlbetjening af ventilerpå NakskovSukkerfabrikMaling af vandværkUkendtÅrsagDueekskrementer ibeholderanlæg

Sidehovedoverskrift

Det vurderes, at de fire beskrevne hændelser, hvor årsagen er kendt, med relativstor sikkerhed kunne være undgået, hvis forsyningerne havde haft etledelsessystem med fokus på drikkevandskvaliteten på tidspunktet for forureningen.De oplyste ”lessons learnt” er gennemgået, og områder med direkte relevans forproduktkvaliteten, som kunne være omfattet af et ledelsessystem, er angivetnedenfor. De fleste af punkterne omhandler beredskabsmæssige forhold og forholdvedr. kommunikation og udpegning af talsmænd i en beredskabssituation. Dissepunkter er ikke behandlet yderligere her, selvom håndtering af beredskab også skalvære omfattet af ledelsessystemet. Nedenstående liste omhandler udelukkendeforhold, som også har betydning for vandforsyningens daglige drift:----Der er behov for øvelser, flere rutinemæssige prøveudtagelser, sikring afbygninger og efteruddannelse af personaletMan bør have en nødforsyningsplan klarEt sektioneret ledningsnet er en stor hjælpLigeledes anbefales det at have kontraventil på alle installationer

Det er sandsynligt, at samtlige punkter på listen vil være omfattet af enrisikofaktoranalyse, og dermed vil ledelsessystemet også kunne medvirke til at løftedet generelle sikkerhedsniveau for vandforsyningerne. Derved bliver der længereimellem egentlige beredskabssituationer, ligesom det vurderes, at varigheden af dehændelser, som vil opstå, kan nedsættes ved anvendelse af ledelsessystemer.

5.4. Øvrige forhold og opsummeringGennemgangen af de forskellige sager og undersøgelser viser, at en stor del af deforureningssager som både kommuner og Sundhedsstyrelse er involveret i, på sigtbør kunne undgås, hvis forsyningerne indfører ledelsessystemer med fokus påproduktkvalitet. Antages datagrundlaget fra Syddjurs og Silkeborg kommuner, somrepræsentativt, er det sandsynligt at omkring halvdelen af de sager, som kommunerog Embedslæge er involveret i, bør kunne undgås.Derudover anses det for sandsynligt, at varigheden af de hændelser, der trods altvil forekomme, kan nedsættes, hvilket har betydning for de virksomheder oginstitutioner, der er afhængige af vand i daglig drift og produktion.Disse resultater bekræftes i interviewrunden, hvor der desuden peges på afledtegevinster især for de store forsyninger i form af:46

---

Øget medarbejderengagement fordi alle medarbejdere bliver hørt og harmulighed for at komme med forbedringerPositiv indflydelse på virksomhedskulturen – klare målsætninger og målArbejdet med ledelsessystemer har synliggjort, at alle har en rolle ibestræbelserne på at nå de fastsatte mål

Sidehovedoverskrift

6. Vurdering – uddannelsesniveau forvandforsyningens personaleVurderingen af om vandforsyningernes personale har det nødvendigeuddannelsesniveau er baseret på:---Interviews med vandforsyningerneIndhold og omfang af et ledelsessystem som beskrevet i afsnit 2.4Betragtningerne vedrørende graduering af metode i afsnit 2.5.2

Ud fra disse betragtninger kan konkluderes, at uddannelseskravet tilimplementering af ledelsessystemer og drift af ledelsessystemer er forskellige:1I forbindelse med implementering vil det være nødvendigt med følgende kursertil nøglemedarbejdere:a Korte kurser i overordnet systemkendskabb Kurser i principperne i dokumenteret drikkevandssikkerhed, herunder isærudarbejdelse og anvendelse af risikofaktoranalysec Kurser i intern audit2I forbindelse med drift af ledelsessystemer vil det være relevant med følgendekurser til medarbejdere og andre, som er involveret i vandforsyningens drift:a Kurser i principperne i dokumenteret drikkevandssikkerhed, herunderregistrering og dokumentation af aktiviteter, egenkontrol, hændelser ogderes håndteringb Hygiejnekurserc Kurser angående vandforsyningernes beredskab, især området vedrørendevandforsyningernes tekniske indretning til forebyggelse af forureningerd Hvis systemet skal kontrolleres af en tredjepart, som det er lagt op til, er derbehov for kurser i audite Kurser og/eller informationsmateriale vedrørende tolkning og anvendelse afkravene i DS/EN 1717-2002: Sikring mod forurening af drikkevand ivandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer og DS439: Norm for vandinstallationerOvennævnte kursusbehov er delvist dækket af det nuværende udbud af kurser ogtemadage i FVD og DANVA regi:

---

DANVA har i 2007 afholdt temadage i dokumenteret drikkevandssikkerhed,men der findes aktuelt ikke et fast kursusudbud på dette områdeDANVA udbyder fra efteråret 2009 et kursus i hygiejneDANVA har gennem en længere årrække afholdt kurser i vandforsyningernesberedskab og herunder forebyggelse af forureninger. Dette kursus dækkerogså anvendelse og tolkning af DS/EN 1717 og DS 439Både FVD og DANVA derudover afholdt informations- og/eller temamøderom vandforsyningernes opgaver i forhold til ovennævnte normer ogstandarderFVD holder løbende kurser i anvendelse af ledelseshåndbog nr.5:Tilstandsrapporter og handlingsplanerDer afholdes forskellige kurser i intern audit, ingen af disse er rettede modvandforsyningsbranchen

I forbindelse med den løbende evaluering af kursusbehov og –indhold, sombrancheforeningerne udfører, anbefales at ovenstående indarbejdes i deeksisterende eller nye kurser, som en del af det samlede uddannelsesforløb tilbranchen.Uanset hvilket kursusudbud der findes, afholdes kurserne kun, hvis der er noktilmeldte. Det må formodes, at kun de vandforsyninger, som er motiverede for atarbejde med ledelsessystemer vil være interesserede i kursus tilbuddene. For deøvrige vandforsyninger skal interessen sandsynligvis initieres af udefrakommendekrav – f.eks. lovkrav.Det kan overvejes om vandforsyningerne, som en del af driften, skal kunnedokumentere et minimumsuddannelsesniveau rettet mod forebyggelse af problemermed produktkvaliteten. Dette vil være i tråd med de krav, der i dag stilles tilfødevarebranchen.Der er ca. 2.500 forsyninger i Danmark. Det vurderes, at en stor del afvandforsyningerne aktuelt ikke har de nødvendige kompetencer og værktøjer til atopbygge og indføre ledelsessystemer med fokus på produktkvalitet, og derfor ikkevil kunne løfte opgaven på kort sigt. Det vurderes, at et passende kursusudbud jf.ovenstående og brancheforeningernes opbakning vil kunne ændre dettegrundlæggende.

Sidehovedoverskrift

7. Referencer

/1/ Vogt-Nielsen, Karl, Hagedorn-Rasmussen, Pernille og Larsen, Inge:Evaluering af håndteringen af forureningen af drikkevandet fra VandværketLyngen i Køge Kommune, CASA August 2007/2/ Vandværket Lyngen og Køge Kommune: Forureningen januar 2007,Teknisk undersøgelse af mulige årsager til forureningen, Rambøll. Februar2007/3/ Kristiansen, Kåre Sundhedsstyrelsens opgørelse/4/ Redegørelsen vedr. sikring af drikkevandet mod mikrobiologisk forurening,j.nr. BLS- 401 – 00112, By- og Landskabsstyrelsen, november 2007./5/ Arvin, Erik; Thomsen, T.; Markussen, H.; Gleerup, A.; Lindholm, A.;Jacobsen, P., Vejledning i sikring af drikkevandskvalitet (DokumenteretDrikkevandssikkerhed - DDS). - København: Miljøstyrelsen, 2006,DANVA’s vejledning nr. 72/6/ FVD ledelseshåndbog – nr. 5: Håndbog for bestyrelsesmedlemmer –Tilstandsrapport og handlingsplan/7/ Nielsen G, Schrøder L, Larsen K, Kolind-Hansen K, Thomsen T, 2005:Bakteriologiske forureninger. Dansk Vand nr. 2: 114-116. Resultater fraDANVA og Miljøstyrelsens undersøgelse af omfanget af mikrobiologiskeforureninger i perioden 1. januar 2000 til 31. december 2002/8/ Ryborg, Signe: Akutte drikkevandsforureninger – en praktisk guide,Beredskabsstyrelsen August 2000/9/ Guldbæk, Inger, Bagge, Linda: Vurdering af metodeskifte for coliformebakterier i drikkevandet, Miljøprojekt 1162, Miljøstyrelsen 2007/10/ Jensen Torben, Jensen Ole Roed: Håndbog i miljøledelse forvandforsyninger, Miljøprojekt 823, Miljøstyrelsen 2003./11/ Dansk Vand- og Spildevandsforening. Vandforsyningens beredskab.Kursuskatalog 2008./12/ Support for the development of a framework for the implementation ofwater safety plans in the European Union, version 4, oktober 2007./13/ Per Hauge Lyngen Vandværk. Økonomisk redegørelse overdrikkevandsforureningen i Køge 2007 udarbejdet af Per Hauge. Solrød den25.10.2009./14/ HACCP – et værktøj til risikostyring i vandforsyningen, Miljøprojekt nr. 9892005, Miljøstyrelsen.

Sidehovedoverskrift

Bilag

NotatSagProjektEmne

Indførelse af ledelsessystemerLEDELSESSYSTEM

Projektnr..Dato

1013792009-05-13DSK/dsk

Interviewark - omkostninger og udbytte vedInitialerledelsessystmer

Fordeling:

Vandforsyning navnStørrelse(m3):Antal vandværker:Antal beholderanlæg:Km ledningsnet:Antal forbrugere:Antal ansatte:

Brønderslev Forsyning v. Henrik KirkegaardCa. 1 mill m332 + 1 vandtårn

4.80012 i driftsafdelingen vand og varme

SYSTEMOMFANG(ISO 14001, ISO 9001 mv):Hvilken standard hvis nogen, baggrund for valg, årgangISO22000 – undervejs, systemet er færdigt i 2009. Der arbejdes i forvejen medISO14001 og EMAS – certificeret siden 2002.EKSTERN AUDITUdføres ekstern audit på systemet, baggrund for valg.

Krav i forhold til certificeringen – audit vigtigt for at synliggøre, at systemet er i orden.MÅLSÆTNING:Del af målsætning, der vedrører produktkvalitet

Miljøpolitik – uddrag af betydning for produktkvaliteten



Brønderslev Forsyning A/S ønsker i forbindelse med vores aktiviteter ved produk-tion af vand, varme og elekticitet samt behandling af spildevandat dette foregår så miljøvenligt og ressourcebesparende som muligt under hen-syntagen til tekniske og økonomiske muligheder.at sikre fokus på miljø og et godt arbejdsmiljø er en del af hverdagen for alle an-satte.at alle aktiviteter i forsyningen sker i overensstemmelse med gældende love, reg-ler, standarder m.m. i forhold til miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed.Vi vil arbejde for, at sikre rent og rigeligt vand til alle forbrugere i vandværkernesforsynings- og interesseområder herunder arbejde for sikring af kildepladser.Vi vil indgå i en åben dialog omkring miljøbelastningen fra produktionen af vand,varme og energi samt behandling af spildevand både internt og eksternt.Vi vil gennem kontakt til leverandører og kunder påvirke dem til en højere stan-dard inden for miljøområdet.

rapport Bilag1interview.doc / Side 1 af 23

Miljømålsætninger – uddrag af betydning for produktkvaliteten



Udbygge og forbedre ledningsnettet for vand, varme og spildevand, således atder opnås størst mulig forsyningssikkerhed og minimering af ledningstab.Ved anskaffelse af maskiner/materiale og køb af varer og ydelser inddrage hen-syn til miljø og arbejdsmiljø og samtidig sikre, at håndværkere og entreprenører,der arbejder for Brønderslev Forsyning handler miljømæssigt forsvarligt.Fastholde en høj standard for sikkerhed og sundhed.Gennem effektiv overvågning og styring mindske risikoen for uheld og optimereforsyningssikkerheden for alle forsyningsarterSikre at nedlagte forsyningsboringer på vandværkerne og de vandværker derovertages sløjfes forsvarligt.Miljømål - Brønderslev Vand A/S:Indføre principper for dokumenteret drikkevandssikkerhed inden 1. august 2009.Udarbejde renoveringsplan og indføre en digital ledningsmodel for vandforsynin-gens ledningsnet og opstille nye mål for vandtab på baggrund heraf inden 1. de-cember 2009.



ANTAL PROCEDURER som vedrører produktkvaliteten:2 Produktion og Distribution – der er ved at blive udarbejdet en hygiejnefolder hvorafprocedurerne fremgår.ANTAL INSTRUKTIONER som vedrører produktkvaliteten:Produktion og distribution – så få som muligt, endeligt antal kendes endnu ikke – det eret medarbejderdrevet system, så instruktioner udarbejdes udelukkende efter behov.PRIMÆRE RISICI, resultat af risikovurderingen:De steder hvor der er ”hul” til vandoverfladen. Risikovurderingen blev blandt andet an-vendt i forbindelse med renovering af Brønderslev Vestre Vandværk. På baggrund af risi-kovurderingen blev der valgt en anden renoveringstilgang idet der blev lagt vægt på atvandværket skulle etableres med hygiejnezoner og der skulle være mulighed for om-klædning mv.PROCES:Implementering / drift hvordan har det kørt, hvordan sikres ejerskab, implementering/drift.

KortlægningRisikoanalyseWorkshop om risikofaktorer mv.BeredskabsplanSparring v. systemopbygningDatabasesystem til management af procedurer og opdateringerStøtte fra konsulent derudover konsulenthjælp til anvendelse af database samt anvendel-se og implementering af hurtiganalyser som i Brønderslev er integreret i systemet.

rapport Bilag1interview.doc

UDGIFTER:Egentid i system opbygning er ½ - 1 årsværkKonsulentudgifter 300.000 kr incl. anskaffelse af Baktiquant – hurtiganalysesystemDer er ikke indregnet udgifter til certificering- det oplyses, at processen har været ”nem”sandsynligvis fordi, der i forvejen har været arbejdet med ledelsessystemer siden 2002.EKSTERN HJÆLP – kr.:

Implementering/drift/andet, anskaffelse af programmel til systemopbygning, vækstgruppe

Se ovenfor. Ekstern konsulent som proceskonsulent, sparringspartner – derudover an-vendes konsulentbistand til opbygning og implementering af hurtiganalysesystemet.INTERN – timer:Implementering/drift/andetSe ovenståendeUDBYTTE/EFFEKT:vigelser, kan de anvendes ?Antal hændelser, Varighed af hændelser, Forebyggelse, Kundetilfredshed, Forbrugersikkerhed, Systemaf-

Sikring af produktkvalitetenBedre overblik – handlingsplan for ledningsnet model og drikkevandssikkerhed er et led ibestræbelserne på at give mulighed for hurtigt at identificere og isolere kilden.Forbrugersikkerheden øges.ERFARINGER AT GIVE VIDERE:Nødvendigt med udefrakommende sparringLedelsesopbakningFordel med en overskuelig organisation.Opbygningen af systemet skal priorieteres som en væsentlig arbejdsopgave.Godt hvis der hurtigt kan ses en effekt af arbejdet. Synlige resultater som f.eks renove-ringen af vandværket er vigtige.Uddannelsesniveau:Uddannelsesprogram for forsyningens medarbejdere – 2 dageGenerel miljø og vanduddannelseLevnedsmiddel og vandteknikHygiejneLedelseskursus – 1 dagSystemtankegang og systemopbygning

ALECTIA A/SDorte SkræmSkanderborgvej 1908260 Viby J ÅrhusDirekte tlf. 88191855

rapport Bilag1interview.doc

NotatSagProjektEmne

Indførelse af ledelsessystemerLEDELSESSYSTEMInterviewark - omkostninger og udbytte vedledelsessystemer

Projektnr..DatoInitialer

1013792009-06-04DSK/dsk

Fordeling:

Vandforsyning navnStørrelse(m3):Antal vandværker:Antal beholderanlæg:Km ledningsnet:Antal forbrugere:Antal ansatte:

Jyllinge Vandværk amba276.000 m3/år1 vandværk, 4 boringer3 rentvandstanke i tilknytning til vandværket4023802 heraf 1 driftleder og 1 deltids administrativ medarbejder

SYSTEMOMFANG(ISO 14001, ISO 9001 mv):Hvilken standard hvis nogen, baggrund for valg, årgangIkke standardiseret system, men bygget op af den tidligere formand efter ”sund fornuft”– princippet.

EKSTERN AUDIT

Udføres ekstern audit på systemet, baggrund for valg.

Der er ikke intern audit, som sådan, men vandværket har kontrakt med et firma, somårligt gennemgår vandværket. I den forbindelse er procedurer og instrukser også gen-nemgået, for at sikre, at de ting der gøres på vandværket også er de rigtige.MÅLSÆTNING:

Del af målsætning, der vedrører produktkvalitet

Forsyningssikkerheden er den vigtigste. Forbrugerne skal have vand, der til enhver tid eri orden og de skal sikres hurtig og god forsyning også i tilfælde af nedbrud mv.Vi vil være på forkant, så eventuelle problemer forebygges.ANTAL PROCEDURER som vedrører produktkvaliteten:25 procedurer i alt – heraf 15 der direkte vedrører produktkvaliteten. Vandværket har enårsplan med årets opgaver i overskrifter. Disse henfører til en månedsplan, af dennefremgår opgaverne mere detaljeret og hvis der er behov for det, er der udarbejdet en

rapport Bilag1interview.doc

skriftlig instruks og eller en tjekliste, for at sikre, at det gøres ens hver gang.Derudover er der lavet serviceaftaler med forskellige firmaer, som sikrer at teknikkenfungerer og lever op til kravene også som en del af det forebyggende arbejde.:Serviceeftersyn på vandværket 1 gang/årPumpeeftersynKontrol af SRO-systemet – overvågning og styringKontrol af NødstrømsgeneratorTilknyttet brøndborerEkstra bakteriologiske test udføres af driftsleder 1 gang/ måned ved brug af kit til hurtiganalyser.Derudover er der valgt ekstra akkrediterede vandanalyser på baggrund af lave værdier afBAM i to af boringerne, samt ekstra analyser i ledningsnettet for at sikre funktionen afnødforbindelsen mellem Jyllinge og Ølstykke vandværker. Dertil 1 årlig analyse for nikkeli afgang vandværk.ANTAL INSTRUKTIONER som vedrører produktkvaliteten:Mange jf. ovenfor, disse udarbejdes af driftslederen, når der opstår behov ca. 20 - 30.f.eks. kontrol og overvågning af vandspildsmålinger via SRO.PRIMÆRE RISICI, resultat af risikovurderingen:Der er ikke lavet en formel risikovurdering, men dog er risici vurderet ud fra kendskab tilvandforsyningen, og ud fra nye input ved erfamøder og lignende.Primære risici:1.2.3.4.5.Der hvor der er mulighed for direkte vandkontaktVed gravearbejde - lægning og udbedring af vandledningerVed nødforbindelsenI yderkanterne af ledningsnettetVed målerskifte

I tilknytning til Køge sagen, kom der fokus på Renseanlægget og der er også kontrolleretinstallationer ved Svømmehallen og hos hotellerne. Der er ingen konsekvent opfølgningog arbejdet med Renseanlægget er ikke færdigt, men udbedringer og ændringer eriværksat.For at sikre punkt 1 er der etableret mekanisk ventilation over de åbne filtre og ved ilt-ningstårnet, fremfor naturlig ventilation. Hullerne i iltningstårnet er lukket.Boringerne er ført over terræn, bortset fra 1 reserveboring, disse pejles manuelt en gangpr. uge og inspiceres ved samme lejlighed.Vedr. punkt 2 og 5, anvendes samme firma til disse opgaver. De anvendte firmaer erbekendt med vandforsyningens krav og der er etableret et tillidsforhold gennem lang tids

rapport Bilag1interview.doc

samarbejde.Alt arbejde på selve vandforsyningen, der udføres af eksterne folk overvåges af driftlede-ren. Eksterne på besøg på forsyningen herunder skoleklasser instrueres i ”god vand-værksopførsel”Der er ikke nedskrevet særlige forhold / regler gældende ved målerskifte, gravning ellerligende . Disse er meddelt mundtligt gennem samarbejde og gensidig forståelse.PROCES:Implementering / drift hvordan har det kørt, hvordan sikres ejerskab, implementering/drift.

Den tidligere formand var ildsjælen i arbejdet. Siden er arbejdet lagt over til driftlederenmed god opbakning fra bestyrelsen. Skemaer og systemet som sådan er udarbejdet afden tidligere formand, og det er hans ideér og systemer der kører videre.UDGIFTER:De procedurer der skal følges giver i snit 2 – 3 timer pr. uge på vandværket, hvis alt erOK. Ingen fornemmelse af merudgift ved at følge systemet, da det altid har været sådan,og implementeringen var afsluttet inden.Tidsforbruget er set i lyset af nogle minimumskrav til vandforsyningen herunder:SRO – overvågning af boringer, drift, vandspild, filterskyl o.l..Retvisende tegningsmateriale af ledningsnet og anlægNiveauet for passiv sikkerhed er højt.NødforsyningIndrettet så indtrængen besværliggøres.EKSTERN HJÆLP – kr.:kendes ikke.

Implementering/drift/andet, anskaffelse af programmel til systemopbygning, vækstgruppe

Formanden byggede systemet op blandt andet via deltagelse i vækstgruppe. Prisnivaeau

INTERN – timer:Implementering/drift/andetSe under udgifter. Driftudgifter kunne også inkludere udgifter til ekstranalyser samt ud-gifter til årlig eftersyn og kontrol, men det vurderes, at dette ville blive gjort som en delaf driften uanset om der findes et dokumentationssystem eller ej.UDBYTTE/EFFEKT:vigelser, kan de anvendes ?

Antal hændelser, Varighed af hændelser, Forebyggelse, Kundetilfredshed, Forbrugersikkerhed, Systemaf-

Overblik over funktion og tilstandTryghed – ingen overraskelserForbrugersikkerhedIngen større forureningssagerUddannelsesniveau:Hygiejne forholdsregler, kurser i vandværksdrift.

rapport Bilag1interview.doc

ERFARINGER AT GIVE VIDERE:Ekstern kontrol af systemfunktion er fint – har som nævnt selv bedt eksternt firma omgennemgang af dette. Giver øget sikkerhed.Hvis bestyrelsens opbakning falder bort er det vanskeligt at køre videre.Når der ikke er mange ansatte er det vigtigt, at der er mulighed for at anvende rådgivere/ eksterne firmaer som backup funktion ved beslutninger. Der er ikke tænkt i systemråd-givning, men rådgivning i forhold til vandværkets indretning, driftssikkerhed og funktion.Det tager ca. 5 år før man er tilpas med systemet.

ALECTIA A/SDorte SkræmSkanderborgvej 1908260 Viby J ÅrhusDirekte tlf. 88191855

rapport Bilag1interview.doc

NotatSagProjektEmne

Indførelse af ledelsessystemerLEDELSESSYSTEMInterviewark - omkostninger og udbytte vedledelsessystmer

Projektnr..DatoInitialer

1013792009-05-20DSK/dsk

Fordeling:

Vandforsyning navnStørrelse(m3):Antal vandværker:Antal beholderanlæg:Km ledningsnet:Antal forbrugere:Antal ansatte:

Odense Vandselskab as / Susanne Kær9,5 mill m36To højdebeholdere1014 kmCa. 154.00038

SYSTEMOMFANG(ISO 14001, ISO 9001 mv):Hvilken standard hvis nogen, baggrund for valg, årgangISO 9001:2000ISO 14001:2004OHSAS 18001:2008ISO 22000:2005Vi blev certificeret efter de fire standarder i begyndelsen af 2008 – og ”opgraderet” tilOHSAS/2008 i januar 2009.EKSTERN AUDITUdføres ekstern audit på systemet, baggrund for valg.

Det norske Veritas har certificeret os - de udfører ekstern audit hvert ½ år.Minimumskravet er 1 audit/år, den skærpede frekvens er valgt, fordi det løfter systemetog sikrer virkning og udvikling. Auditfolkene har mere en sparringsfunktion fremfor enkontrolfunktion. Intern audit udføres lige før den eksterne – det vil sige to gange / år.MÅLSÆTNING:

Del af målsætning, der vedrører produktkvalitet

sikre en høj kvalitet og hygiejne i forbindelse med hele vandets kredsløb. Dvs.etablering, drift og servicering af alle anlæg, fra indvinding over behandling, distri-bution til forbrugeren, tilførsel til renseanlæg og bassiner samt rensning og udled-ning,

forebygge svigt i drikkevandssikkerheden igennem risikovurderinger, planlægningog forebyggende styring på en måde, så vi har overblik, er enige om, hvad der er

rapport Bilag1interview.doc

vigtigt for vores interessenter, og så vi ved, hvad vi gør ved det, som opfattes somvigtigt,

på de steder, hvor vi vurderer, at der er størst risici, løbende ajourføre vores sty-ring og sikre, at denne styring kan dokumenteres, og at den bliver overvåget. Medrisici forstår vi såvel risici i forhold til drikkevandssikkerhed som risici for voresmedarbejderes sundhed og sikkerhed,

løbende forbedre vores styring med henblik på til stadighed som minimum at over-holde den gældende lovgivning,

løbende forbedre arbejdsmiljøet og sikre, at aktiviteter planlægges og udføres un-der hensyn til et sundt og sikkert arbejdsmiljø,

ANTAL PROCEDURER (hvad gør vi) som vedrører produktkvaliteten:11 herunder 1 DDS procedure som vedrører udførelse af risikofaktoranalyse (metode).ANTAL INSTRUKTIONER som vedrører produktkvaliteten:Instruktioner (hvordan gør vi): Der er i alt 14 instruktioner som vedrører produktkvalite-ten, dertil DDS-instrukser hvor risikofaktorerne medfører konsekvenser for vandkvalite-ten hvis det ”går galt” – i alt 21 risikofaktoerer med direkte betydning for produktkvalite-ten.PRIMÆRE RISICI, resultat af risikovurderingen:Der er konstateret:32 risikopunkter ved indvindingen37 risikopunkter ved vandværkerne19 ved distributionen28 ved forbrugerne af disse er i alt 48 overført til planen for dokumenteret drikkevands-sikkerhed (DDS-planen).Begrundelse for udvælgelse er at faktorerne er styr- og kontrollerbare, vi har indflydelsepå dem og de kan / skal forebygges eller overvåges.PROCES:Implementering / drift hvordan har det kørt, hvordan sikres ejerskab, implementering/drift.

Odense Vand kører et integreret ledelsessystem – det vil sige, at den organisatoriske delaf systemet er fælles for alle de standardiserede ledelsessystemer nævnt under systemomfang.

rapport Bilag1interview.doc

Produktkvaliteten er knyttet sammen med DDS planen – DDS kørte for sig selv i starten-der blev afholdt to dages seminarer på hver af de 4 områder Indvinding, vandværk, di-stribution og forbruger. 1 dag omhandlende risikoanalyse, 1 dag omhandlende DDS pla-nen. Målgruppen: Nøglemedarbejdere - der til daglig har fingrene i den givne proces –samt udvalgte ledere.Seminar for leder og mellemledere samt udv. Personale – 1 dag.Indledende møder for alle – hvad er et ledelsessystem, hvad betyder det for os.Processen kørt ved anvendelse af ekstern konsulent – væsentlig som igangsætter, inspi-rator og til sparring.UDGIFTER:Ca. 2 mandeår i 2007 til implementering med forbehold:Udgiften vedr. arbejdsmiljø er undtaget – vedrører ikke produktkvalitet.Mgl. Tidsregistrering hos ledere og øvrige projektdeltagere idet det har været svært atskelne udgifter forbundet med processen i tilknytning til DDS fra ”almindelig daglig ledel-se”. Artikel i Dansk Vand nr. 2 april 2008.EKSTERN HJÆLP – kr.:ter til certificering.INTERN – timer:Implementering/drift/andetSom nævnt ca. 2 mandeår til implementering.Drift udgifter forbundet med to faste møder pr. år, samt tidsforbrug til intern og eksternaudit. Møder i KMS-teamet er ca. 30 timer, intern audit er ca 60 timer, ekstern audit erca. 60 timer. Hertil kommer forberedelse/planlægning af både intern og ekstern audit –som ikke er opgjort.I forhold til driften er der få ændringer i forhold til normal praksis – der er dog øget do-kumentation, som ovenfor nævnte krav til møder mv. Omkostninger i forbindelse medforbedringer v. audit er ikke opgjort. Desuden kommer evalueringen efter hver audit +den årlige ledelses evaluering. Disse evalueringer løber ca op i 60 timer excl forberedel-sestimerUDBYTTE/EFFEKT:vigelser, kan de anvendes ?Antal hændelser, Varighed af hændelser, Forebyggelse, Kundetilfredshed, Forbrugersikkerhed, Systemaf-

Implementering/drift/andet, anskaffelse af programmel til systemopbygning, vækstgruppe

Anvendt 380.000 kr excl. moms, til opbygning af systemet i 2007 – dertil kommer udgif-

Højnet hygiejnenForebyggelse af risiciFælles retningslinier for håndtering af forhold, som kan udvikle sig uheldigt.Sammenhæng mellem drift og projekt, idet sikkerhedsrisici indtænkes allerede på tegne-bordet ved ombygning, renovering mv.Fokus på håndtering af materialer og udstyr.Signalværdi i forhold til kunder, forbrugere, leverandører øvrige eksterne.

rapport Bilag1interview.doc

Hændelser distribution 2008 / 2009, eksempel på udbytte:6. marts 08:200 mm PVC-ledning revnet - og bekymring for om der var kommet grus/jord ind i led-ningen. Driftsassistent tilkaldt og aktionsskema (afvigelsesskema) blev udfyldt.Maj 08 + Aug 08 + Okt 08 + Dec 08:Vandanalyse på 4 renoveringsprojekter overskred de vejledende grænseværdier for 22og 37 grader kim. Skylning iværksat og nye prøver til grænseværdi overholdt. En ikkeoptimal prøveudtagningsmetode blev ændret og skylletid optimeret. Tilrettet på KS-skema som følger af ledningsprojekter.I 2009 er der udtaget prøver på to ledningsprojekter efter de nye procedurer og de harbegge holdt sig under grænseværdierne.ERFARINGER AT GIVE VIDERE:Bedst med ekstern hjælp til tolkning af standarder, hvis man ønsker et certificeret sy-stem.Husk (hurtig) opfølgning og jævnlig gennemgang af DDS-plan og system. Det kører ikkeaf sig selv.Kræver 100 % ledelsesopbakning.Audit udefra giver sikkerhed for velfungerende system (et must) – kendskab til fødevare-sikkerhed er vigtigt.Uddannelsesniveau:Ved intro af systemet. Hygiejnekurser.Krav at hygiejne og systemkendskab indgår i introduktionen af nye medarbejdere - ikkesom egentligt kursus, men som et punkt i introduktionsplanen.De personer, som skal opbygge systemet skal have grundlæggende systemkendskab.Hvis systemet skal certificeres, er det nødvendigt med kendskab til systemopbygning,formål med ledelsessystemer, krav mv.I forhold til drikkevandssikkerheden, er det nødvendigt at kende begrebet risikofaktor-analyse og vide, hvordan en sådan udføres.

ALECTIA A/SDorte SkræmSkanderborgvej 1908260 Viby J ÅrhusDirekte tlf. 88191855

rapport Bilag1interview.doc

NotatSagProjektEmne

Indførelse af ledelsessystemerLEDELSESSYSTEMInterviewark - omkostninger og udbytte vedledelsessystemer

Projektnr..DatoInitialer

1013792009-06-04DSK/dsk

Fordeling:

Vandforsyning navnStørrelse(m3):Antal vandværker:Antal beholderanlæg:Km ledningsnet:Antal forbrugere:Antal ansatte:

Solrød Vandværk a.m.b.a./ Hans Odder755.000 m3/år1 vandværk, 18 boringer1 beholderanlæg i tilknytning til vandværket11548544,5 heraf 1,5 til administration og 3 til drift.

SYSTEMOMFANG(ISO 14001, ISO 9001 mv):Hvilken standard hvis nogen, baggrund for valg, årgangIkke standardiseret system, men bygget op af den tidligere formand efter ”sund fornuft”– princippet.

EKSTERN AUDIT

Udføres ekstern audit på systemet, baggrund for valg.

Del af målsætning, der vedrører produktkvalitet

Formålet er at forsyne ejendomme inden for vandværkets forsyningsområde med godt ogtilstrækkeligt vand til billigst mulige pris efter det for vandværket gældende regulativ.Lovkravene er minimumskrav.ANTAL PROCEDURER som vedrører produktkvaliteten:Kender ikke antal. Køres af medarbejder med ca. 30 års erfaring, der foretages daglige,ugentlige og månedlige check af funktion, indpumpning, skyl mv. Derudover foretageskontrol af installationer ift. kravene i DS/EN 1717 (kritiske installationer).

rapport Bilag1interview.doc

ANTAL INSTRUKTIONER som vedrører produktkvaliteten:Vides ikke – disse udarbejdes efter behov, og behovet har ikke vist sig.PRIMÆRE RISICI, resultat af risikovurderingen:Der er ikke lavet en formel risikovurdering, men dog er risici vurderet ud fra kendskab tilvandforsyningen, og ud fra nye input ved erfamøder og lignende.Spildevandsanlæg – kritiske installationer– vandværket kører med meget lavt ud-pumpningstryk, der er derfor relativ stor risiko for tilbagestrømning, hvis installationernepå spildevandsanlægget og andre steder ikke er udført rigtigt. Gennem samarbejde medspildevandsforsyningen og en vis egenbetaling fra vandforsyningens side er der udførtgennemgang af spildevandsanlæggets installationer. Disse er efterfølgende udbedret tilat leve op til kravene i DS/EN 1717 og vandinstallationerne på spildevandspumpestatio-nerne er fjernet. Derudover foretages altid syning af vandinstallationer hvilket har enopdragende effekt på VVS-installatørerne i området og kendskabet til de gældende krav iVVS branchen øges.Geologiske forhold– Der er konstateret nikkel i indvindingsboringerne og niveauetfølges for at sikre, at disse boringer ikke udnyttes for hårdt. Derudover ledes efter nyeegnede indvindinger. Forsyningsområdet ligger på gammelt moseområde og disse forholdgør, at der skal tages særlige forholdsregler fordi ledningerne ligger i surt miljø og fordider sker sætninger af jordlagene. Alle samlinger i stik og forsyningsledninger fuldsvejses(plastic) for at forebygge brud/utætheder. Eksempler på anboringssamlinger i aluminiumsom på grund af tæringer lækker. Det formodes at disse installationer kan være en væ-sentlig grund til vandforsyningens store vandspild.Overdimensionering af allerede lagte ledninger -Ledningsnettet er udbygget sidst itresserne og halvfjerdserne inden der kom målere på – vandforbruget og dermed cirkula-tionen i ledningerne er faldet siden, dette betyder, at risikoen for problemer med vand-kvaliteten som følge af stillestående vand er tilstede. Disse lokaliteter overvåges medjævnlige prøver og hvis der skal skiftes ledninger ændres dimensionerne til mere passen-de størrelser – der er igangsat arbejde med en ledningsnetmodel, så vandets gang i led-ningsnettet kan følges herunder også kontrol med eventuelle lækager.Filtereffektivitet– daglig kontrol af skylleprocedurer og visuel inspektion af filtrene –lang filtergangstid og gammel filtermasse der holdes øje med udviklingen og der plan-lægges opsætning af on-line turbiditetsmåling i afgang vandværk, fordi turbiditeten ernem at måle og er en parameter der indirekte siger noget om filtereffektiviteten. Jo bed-re filter – jo lavere turbiditet.(Turbiditet = (ikke synlig) uklarhed).Reparation og nyanlæg af ledninger– her er tilknyttet faste firmaer, som kendervandforsyningens krav til hygiejne og forholdsregler ved lednings- og gravearbejder iøvrigt. Der er ikke nedskrevet særlige forhold / regler gældende ved målerskifte, grav-ning eller lignende. Disse er meddelt mundtligt gennem samarbejde og gensidig forståel-se.

rapport Bilag1interview.doc

PROCES:Implementering / drift hvordan har det kørt, hvordan sikres ejerskab, implementering/drift.

Vandforsyningen har historisk haft gode forhold, hvilket har højnet egne krav til indvin-ding, produktion og distribution af drikkevand. Den tidligere formand for vandværket harogså været medstifter og formand af FVD, og bestyrelsen har altid været meget aktiv.UDGIFTERIkke nogle egentlige merudgifter ved at følge retningslinier, men det er forudsat at ne-denstående forudsætninger / minimumskrav til vandforsyningen er opfyldt herunder:SRO – overvågning af boringer, drift, vandspild, filterskyl o.l..Høj grad af automatiseringFrekvensregulering af udpumpningenRetvisende tegningsmateriale af ledningsnet og anlægNiveauet for passiv sikkerhed er højt.NødforsyningIndrettet så indtrængen besværliggøres.EKSTERN HJÆLP – kr.:

Implementering/drift/andet, anskaffelse af programmel til systemopbygning, vækstgruppe

Når vore retningslinier skal systematiseres / nedskrives hvilket vil blive nødvendigt vedmedarbejderudskiftning vil det blive nødvendigt med ekstern hjælp. Hvis der findes stan-dardskemaer / paradigmaer vil disse blive anvendt, eller anvendes eksterne hjælp. Pt.ikke noget estimat på udgifter som sådan.INTERN – timer:Implementering/drift/andetSe under udgifter. Driftudgifter kunne også inkludere udgifter til ekstraanalyser samtudgifter til årlig eftersyn og kontrol, men det vurderes, at dette ville blive gjort som endel af driften uanset om der findes et dokumentationssystem eller ej.

UDBYTTE/EFFEKT:vigelser, kan de anvendes ?

Antal hændelser, Varighed af hændelser, Forebyggelse, Kundetilfredshed, Forbrugersikkerhed, Systemaf-

Overblik over funktion og tilstandTryghed – på forkant med eventuelle problemerForbrugersikkerhedIngen større forureningssagerLøbende overvågning og forebyggelse giver plads i budgettet til at afsætte penge til di-verse projekter som f.eks. ledningsnetmodel.Uddannelsesniveau:Hygiejne forholdsregler, kurser i vandværksdrift – nødvendigt med medarbejdere som”ved hvad det går ud på”.

rapport Bilag1interview.doc

ERFARINGER AT GIVE VIDERE:Ansatte som ved hvad det går ud på er vigtigtIndstillet på vidensdeling som større vandforsyning i forhold til mindre forsyningerFælles retningslinier vil være dejligt, foreningerne bør på banen.Definer et niveau for hvad vandforsyningen skal kunne, styre, overvåge mv. Først nårminiumumkrav er opfyldt giver det mening at tale om dokumentation og ledelsessyste-mer.

ALECTIA A/SDorte SkræmSkanderborgvej 1908260 Viby J ÅrhusDirekte tlf. 88191855

rapport Bilag1interview.doc

NotatSagProjektEmne

Indførelse af ledelsessystemerLEDELSESSYSTEM

Projektnr..Dato

1013792009-05-20DSK/dsk

Interviewark - omkostninger og udbytte vedInitialerledelsessystmer

Fordeling:

Vandforsyning navnStørrelse(m3):Antal vandværker:Antal beholderanlæg:Km ledningsnet:Antal forbrugere:Antal ansatte:

TRE-FOR Vand A/S / Anders Juul13,1 mill1381400145.00028 i vandforsyningen

SYSTEMOMFANG(ISO 14001, ISO 9001 mv):Hvilken standard hvis nogen, baggrund for valg, årgangISO22000 – undervejs, systemet er færdigt i 2009, der er ikke truffet beslutning omcertificering endnu, men systemet er certificerbart.Der arbejdes i forvejen med ISO9001 – kvalitetsstyring,dette system er ikke certificeret.EKSTERN AUDITUdføres ekstern audit på systemet, baggrund for valg.

Ingen ekstern audit jf. ovenstående.MÅLSÆTNING:Del af målsætning, der vedrører produktkvalitet



at udvælgelsen af og samhandelen med underleverandører sker på en måde, som sætter osi stand til udelukkende at arbejde med leverencer og serviceydelser af høj kvalitet,at der gennem et velfungerende drikkevandssikkerhedssystem og gennem omhyggelig efter-levelse af dets procedurer mv. sker den nødvendige styring af alle relevante risici i produkti-onsprocessenat forbrugerne beskyttes mod skade eller ubehagelige oplevelser som følge af utilsigtet kon-taminering af produkterne med mikrobielle enheder, uønskede partikler, stof-fer eller fremmedlegemeratTRE-FOR Vand A/Sprocesser gennemføres under iagttagelse af et højt hygiejnisk niveaui overensstemmelse med vore hygiejniske forebyggelsesreglerat produktionsudstyr og bygninger vedligeholdes og rengøres forskriftsmæssigtat produktionsfaciliteterne holdes fri for skadedyr gennem et passende anstillet beredskabat der opretholdes veltilrettelagte og gennemtænkte procedurer for sporing og udskylning afdrikkevand, som af en eller anden årsag vurderes sundhedsskadelige, og derfor bør fjernesfra distributionssystemet uden ugrundet ophold.





rapport Bilag1interview.doc

ANTAL PROCEDURER som vedrører produktkvaliteten:Ca. 12 – er for en stor dels vedkommende er de bygget op omkring hygiejnefolderen.ANTAL INSTRUKTIONER som vedrører produktkvaliteten:Det oplyses, at der er mange instruktioner som vedrører produktkvaliteten – ikke over-blik over disse endnu. Instruktionerne udspringer af HACCP-risikofaktoranalysen, som erudformet af alle i vandforsyningen.PRIMÆRE RISICI, resultat af risikovurderingen:De steder hvor der er ”hul” til vandoverfladen. Gennemgangen gav 40 riskomomentersom kan samles under nedenstående overskrifter:

ForholdUtæthederUhensigtsmæssig indretning af installationermv.Forurening – jordforurening fra overfladenHåndteringTerror / HærværkPROCES:

Antal610496

Implementering / drift hvordan har det kørt, hvordan sikres ejerskab, implementering/drift.

Der er et HACCP-team bestående af 5 medlemmer, incl. en ledelsesrepræsentant. Detteteam har det overordnede ansvar og står for udarbejdelse af relevante procedurer oginstruktioner. Processen blev igangsat ved indledende workshop med en repræsentant fraDansk Standard (3 timer ca.). Kort efter workshoppen blev der iværksat ændringer somfølge af de forhold der kom frem ved risikoanalysen.Ejerskab sikres ved, at alle har mulighed for indflydelse når det drejer sig om risikofor-hold.Drift er endnu ikke aktuelt, idet der stadig er tale om en implementeringsfase.UDGIFTER:Implementering fra 1.1.2008 – 31.12.2008:Samlet udgift 967.000Ekstern:Intern:187.000780.000 svarende til 780 timer

Implementering fra 1.1.2009 – 25.5.2009Samlet udgift 166.000Ekstern:Intern:26.000140.000 svarende til 140 timer

Det samlede beløb forventes en faktor 1.5 højere med udgangen af 2009.Der er i sagens natur ikke indregnet omkostninger til certificering.

rapport Bilag1interview.doc

EKSTERN HJÆLP – kr.:

Implementering/drift/andet, anskaffelse af programmel til systemopbygning, vækstgruppe

Dansk Standard som igangsætter og proceskonsulent. Ekstern underviser på hygiejne-kurser, der afholdes 1 gang årligt for alle medarbejdere, rådgivere, tilsynsmyndigheder,entreprenører mv. (ca. 220 personer) som arbejder på værker og ledningsnettet mv.kurserne har en varighed på ca. 3 timer.Anvendt til ekstern hjælp fra 1.1.2008 til 25.5 2009 er 214.000 kr incl. hygiejnekurser.INTERN – timer:Implementering/drift/andetSe ovenståendeUDBYTTE/EFFEKT:vigelser, kan de anvendes ?Antal hændelser, Varighed af hændelser, Forebyggelse, Kundetilfredshed, Forbrugersikkerhed, Systemaf-

Sikring af produktkvaliteten.Hvis/når der sker noget er der bedre overblik som sikrer hurtigere identifikation og isole-ring af kilden.Niveauet for, hvornår der er tale om en beredskabssituation hæves.Foretrækker forebyggende indsats fremfor ”helbredelse” – større sandsynlighed for ”egenplan i eget arbejde”, når der er overblik. Til sammenligning kan nævnes, at en forure-ningssag omhandlende 1 E-coli på ledningsnettet som kunne spores til vandtårnet koste-de 530.000 kr excl. de nødvendige reparationer. Kilden til forureningen ville have væretfundet, havde man haft risikostyring på tidspunktet for forureningen.ERFARINGER AT GIVE VIDERE:Tidsfaktoren er vigtig – fra beslutningen om igangsætning er truffet til færdigt system,skal /bør der maks. gå 1½ år.Bevidst om, at der kræves ledelsesopbakning og at det kan blive nødvendigt at træffeupopulære beslutninger i forløbet.Fordel med en overskuelig organisation.Opbygningen af systemet skal priorieteres som en væsentlig arbejdsopgave.En fordel med en udefrakommende systemkonsulent som igangsætter – vigtigt at det eren god kommunikator.Uddannelsesniveau:Haccp – teamet: grundlæggende kendskab til ledelsessystemer samt metodikken inden-for risikofaktoranalyse.Alle medarbejdere .grundlæggende kendskab til HACCP principperne, baggrunden forhvorfor vi gør det, samt hygiejne (est. Ca. 3 timer pr. medarbejder for et kursus )

ALECTIA A/SDorte SkræmSkanderborgvej 1908260 Viby J ÅrhusDirekte tlf. 88191855

rapport Bilag1interview.doc

NotatSagProjektEmne

Indførelse af ledelsessystemerLEDELSESSYSTEMInterviewark - omkostninger og udbytte vedledelsessystemer

Projektnr..DatoInitialer

1013792009-05-20DSK/dsk

Fordeling:

Vandforsyning navnStørrelse(m3):Antal vandværker:Antal beholderanlæg:Km ledningsnet:Antal forbrugere:Antal ansatte:

Århus Vand og Spildevand / Pia Jacobsen16. mill m310 vandværker12 beholderanlæg1500 km265.000 personer75 ansatte i vandforsyningsdelen

SYSTEMOMFANG(ISO 14001, ISO 9001 mv):Hvilken standard hvis nogen, baggrund for valg, årgangISO 22000 – Fødevaresikkerhed 2006OHSAS 18000 – Arbejdsmiljø 2008ISO 14001 – Miljøledelse 2008ISO 2403 – Energiledelse kommer i 2009Opdelt i Vand og spildevand (virksomhed), Vand Drift (Grundvands-, Produktions-, Di-stributions-, Måler- og Montagefunktion).EKSTERN AUDIT

Udføres ekstern audit på systemet, baggrund for valg.

Ekstern audit udføres idet der er tale om et certificeret system. Audit udføres af DNV 1gang / år. I starten valgte vandforsyningen at få audit udført 2 gang om året. Minimums-kravet er 1 gang årligt. Baggrunden for de to audits i ”indkøringsperioden” var/er, ataudit er en 3. parts vurdering, hvor du får dokumentation for, at systemet er implemen-teret og fungerer efter hensigten. Der udføres som nævnt kun audits 1 gang pr. år nu,fordi systemtankegangen er indarbejdet og en audit er omkostningstung.

MÅLSÆTNING:

Del af målsætning, der vedrører produktkvalitet

Overordnet mission:

At sikre stabil leverance af rent, koldt drikkevand med god smag og under til-strækkeligt tryk.Løbende minimere miljø- og energipåvirkningen af vores aktiviteter

rapport Bilag1interview.doc

Løbende forbedre kvaliteten af vores anlæg, produkter, ydelser og arbejdsproces-ser

Politik :Politikken for drikkevandssikkerhed, arbejdsmiljø, miljø og energi skal på alle niveauermedvirke til, at reducere og eliminere de væsentlige risici for drikkevandskvaliteten, ar-bejdsmiljøet og utilsigtet påvirkning af det omgivende miljø, og samtidig sikre en løbendeudvikling af Vand og Spildevand som Danmarks førende vandvirksomhed.Vi vil (uddrag – af relevans for produktkvaliteten):Sikre en høj kvalitet og hygiejne i forbindelse med etablering, drift og serviceringaf alle anlæg.Forebygge svigt igennem risikovurderinger, planlægning og forebyggende sty-ring. Styringen skal ske på en måde så:ooovi har overblikvi er enige om hvad der er vigtigt for vores interessentervi ved, hvad vi gør ved det, der opfattes som vigtigt.

Forebygge forurening, løbende forbedre os og som minimum overholde myndig-hedskrav på miljøområdet.



Løbende ajourføre vores styring af virksomheden, og sikre at denne styring bådekan dokumenteres og eftervises i henhold til vores målsætninger og planer.



Løbende forbedre vores styring af virksomheden med henblik på til stadighed athave overblik over og overholde den gældende lovgivning. Efter en evaluering afvores styring vil vi gennemføre udvalgte forbedringsprojekter.

Målsætninger i forhold til drikkevandskvalitet:Vi forbedrer løbende kvaliteten af vores anlæg, produkter, ydelser og arbejdspro-cesser.Målsætninger sikres opfyldt ved fastlæggelse af mål og målepunkter for hver af de 7funktioner (virksomhed, drift, grundvand, produktion, distribution, måler og montage)ANTAL PROCEDURER som vedrører produktkvaliteten:Forretningsprocesser – systemet indeholder krav til dokumentation indenfor 7 forret-ningsprocesser, hvor de 6 vedrører produktkvaliteten i en eller anden form.

rapport Bilag1interview.doc

1234567

Ledelse/styring og personaleAftaleindgåelseDrift og overvågningVedligehold og serviceProjekterIndkøbDokumentstyring

ANTAL INSTRUKTIONER som vedrører produktkvaliteten:Lederne af de enkelte funktioner er ansvarlige for at udforme de instrukser som de me-ner der er nødvendige.17 instrukser i grundvandsfunktionen5 instrukser i produktionsfunktionen35 instrukser i distribution8 instrukser i målerfunktionen11 instrukser i montagefunktionenDet vurderes at langt over halvdelen er relevante i forhold til produktkvaliteten.PRIMÆRE RISICI, resultat af risikovurderingen:”Sundhedsfarlige” stoffer i grundvandet (arsen)Ulykker ved kemikalietransport.Indtrængning af overfladevand/spildevand ved boringer, beholdere, trykløst/undertryk iledningsnet.Overbelastning af iltning/filtre (f.eks. utilstrækkelig afblæsning af gasser)Terror og hærværk.Tilslutninger hvor der er højere tryk end forsyningstrykket (utilstrækkelig sikring, fejlkob-ling).Diffusion af kemikalier f.eks. ved ledningsnet nær kemilieoplag.Kontaminering med spildevand i forbindelse med brud, opgravning og no-dig.Uhensigtsmæssigt design.PROCES:Implementering / drift hvordan har det kørt, hvordan sikres ejerskab, implementering/drift.

Der er fra starten valgt en ekstern konsulent til sparring samt kendskab til ledelsessy-stemer. Implementeringsprocessen forløb over 16 måneder.ProjektstartLedelse,HACCP –team og ekstern konsulent, herefter orienterings kick-off møde for alleansatte i Vand.

rapport Bilag1interview.doc

Opbygning af ledelsesssystem.Seminarer for ledelse med fokus på de elementer som fremgår af standarden. Deltagelseaf Haccp-team samt ekstern konsulent.------Ledelse styring og personaleDrift og overvågningIndkøbAftaleindgåelseVedligeholdelse og serviceringProjekter og nyanlæg

Haccp-planerUdarbejdelse af Haccp-planer (risikofaktoranalyse mv.) for de forskellige afdelin-ger/faggrupper. Deltagelse af afdelingsleder, udvalgte medarbejdere med særligt ansvar,konsulent og Haccp-team.----IndvindingVandværkerLedningsnetForbruger

Intern auditValg af auditteam (ledelse udpegede 6 medarbejdere)Uddannelse af auditteam (v. konsulent)Gennemførelse af intern audit (v. konsulent)CertificeringValg af ekstern auditorForberedelse af certificering (auditteam)Information – Gå-hjem-møde – (alle)Certificering – (alle)Certifikatoverrækkelse – (alle)Drift af systemet:Drift består i:HACCP- møderEvalueringOpdateringskurserAuditAfholdelse af sikkerhedsrunderinger 4 gange/år.Drift derudover er uafhængigt af ledelsessystemet og ville foregå alligevel. Det systemaf-hængige er dokumentations- og kontroldelen.

rapport Bilag1interview.doc

UDGIFTER:I alt ca. 960.000 kr. på implementering (335.000 på konsulent og intern audit, samt2800 interne timer.)Drift 4 gange sikkerhedsrunderinger samt 1 gang intern audit, opfølgningskurser og 8møder pr. år. (ca. 80.000-100.000 kr i intern tid og andel af fælles ekstern auditor)

EKSTERN HJÆLP – kr.:Se ovenfor

Implementering/drift/andet, anskaffelse af programmel til systemopbygning, vækstgruppe

INTERN – timer:Implementering/drift/andetSe ovenfor

UDBYTTE/EFFEKT:vigelser, kan de anvendes ?

Antal hændelser, Varighed af hændelser, Forebyggelse, Kundetilfredshed, Forbrugersikkerhed, Systemaf-

Antal hændelser i forhold til drikkevandskvaliteten er faldet – der er større kendskab tilde enkelte områder og derfor er det også nemmere at forebygge samt i tilfælde af pro-blemer også nemmere at indkredse og eliminere evt. kilde. Hurtigere reaktion på kritiskehændelser.ERFARINGER AT GIVE VIDERE:Der er ingen genveje, det er nødvendigt, at sætte sig ind i opgavenLedelsesinvolvering er nødvendig og vigtig for ejerskabLedelsens forventninger og formål med implementering af ledelsessystem skal meldestydeligt ud og følges op.Ledelsen skal efterspørge resultater og forbedringer.Der skal være medarbejderressourcer til at ”trække det store læs” og inspirere ved im-plementeringen og opfølgning.Information skal være målrettet hvad systemet betyder for medarbejderne.

ALECTIA A/SDorte SkræmSkanderborgvej 1908260 Viby J ÅrhusDirekte tlf. 88191855

rapport Bilag1interview.doc

Bilag 2.1 Implementering af ledelsessystem for stor vandforsyning.FaseNavnIndhold1Målsætning, systemopbygningog organiseringFlow-diagramMedarbejder informationLedergruppen + nøglemedarbejderesamt ekstern konsulent som inspirator.HACCP / DDS –team nedsættesNøglemedarbejdere (DDS / HACCPteam). Godkendelse fra lederside.Informationsmøde eller seminar medalle involverede (medarbejdere/ledelsemv.). Arbejdsgrupper, ildsjæle etc.Måske en ekstern til at tilrettelægge ogstyre forløbetEn arbejdsgruppe, arbejder over nogentid med de enkelte områder.Regelmæssige møder, arbejde imellem– gensidighed omkring info og sparring– inddragelse af øvrige medarbejdereefter behov. Evt. ekstern sparringKortvarigt, intensivt møde/seminar –fremlæggelse og godkendelse afledelsen. Ekstern sparring ikkemedtaget – men kan evt. være en idéVurdering af mulige handlinger–eliminere risici eller imødegåkonsekvenserne. Ledergruppeninvolveres sammen mednøglemedarbejdere. Måskelederseminar + opfølgningVurdering af eksisterende system –hvad har vi, hvad kan bruges, skal derudarbejdes nye procedurer/instrukserog hvorledes skal de passes ind ieksisterende. Anvendelse af eksternekonsulenter kan fremme processenvæsentligt.Udarbejde nye procedurer oginstrukser. Da forsyningen fortsat skalkøre kan man her med fordel lade detteudføre af eksterne – med reference tilen styregruppe med leder ogmedarbejder rep.Der skal gennemføres undervisning ogindkøring af systemer i sammenspilmed medarbejdere, evt. også audittræning.

Intern tid(h)110

Ekstern tid(h)10

22a

7515015

Risici - Identifikation

170

Risici - Vurdering ogprioritering

Risici –Håndtering

150

Vurdering –Eksisterende system samt nyDDS / HACCP- plan

Styring og dokumentation

110

Undervisning, træning ogindkøring

150

I alt tidsforbrug – ca. timerImplementering ca. krSamlet ca. omkostning – stor vandforsyning

1025175334.000180.000estimat 550.000 kr.

Bilag 2-2:Faser og tidsforbrug for implementering på et mellemstort vandværk – intet samarbejde med andreforsyningerFaseNavnIndholdIntern tidEkstern tid(h)(h)1Målsætning, systemopbygning Tovholder og vandvækspasser1515og organiseringmødes, med konsulent – derefterfølgende sammenfatter.Godkendes på bestyrelsesmøde.2FlowdiagramI umiddelbar forlængelse af 1, mødes 3015vandværkspasser og 1 ansatte medkonsulent og tovholder. Flowdiagramskitseres, rentegnes ogkommenteres. Diagram godkendesefterfølgende af bestyrelsen.2aMedarbejder informationKonsulent planlægger2015informationsmøde. Resultatet af fase1 og 2 gennemgås og en detaljeretplan for det videre arbejdefremlægges, herunder forventningertil bestyrelse og personale. Personaleog del af bestyrelsen deltager.Efterfølgende udarbejder konsulenten detailplan3Risici - IdentifikationVandværkspasser, tovholder og4015konsulent samarbejder, på grundlagaf oplæg fra konsulent. Konsulentensammenfatter, bestyrelsengodkender.4Risici - Vurdering ogKortvarigt, intensivt møde/seminar –1515prioriteringvandværkspasser, tovholder ogkonsulent.. Konsulentensammenfatter, derpå fremlæggelsefor og godkendelse af bestyrelsen5Risici –HåndteringVurdering af hvad der skal gøres ved4520disse – eliminere risici eller imødegåkonsekvenserne. Drøfte alternativemuligheder. Input til handlingsplaner.Vandværkspasser samt tovholder ogkonsulent Ledergruppen - +opfølgning6Vurdering –Vurdering af eksisterende system –155Eksisterende system samt nyevt. nye procedurer/instrukser indarb.DDS / HACCP- plani eksisterende. VV-passer laveroversigt, der drøftes med tovholder ogkonsulent.7Styring og dokumentationUdarbejde nye procedurer og1540instrukser. Arbejde medhandlingsplaner. Da konsulentenhovedaktør, med sparring fravandværkspasser og tovholder..7aUndervisning, træning ogUndervisning og indkøring af6040indkøringsystemer i samarb. med passer,personale og tovholder. Konsulentforestår dette.I alt tidsforbrug – ca. timer255180Implementering ca. kr83.000171.000Samlet ca. omkostning - mellemstor vandforsyningestimat 255.000 kr.

Bilag 2-3: Faser og tidsforbrug for implementering på et mellemstort vandværk i samarbejde med andreforsyningerAktivitetIndholdIntern tidEkstern tid(h)(h)Seminar 1Fase 1 og 2, Drøfte målsætning og tegne flowchart. 27515konsulenter deltager.Periode 1Hjemmearbejde, færdiggøre egne versioner af målsætning11020og flowdiagrammer. Information til medarbejdere ogbestyrelse (fase 3a)Seminar 2Fase 3 og 4. Seminaret kører over to dage, med15045aftenarbejde og øvelser indlagt. 2 konsulenter deltagerPeriode 2Færdiggøre risikofaktorer og prioritering, kommentarer fra11020SID’ere og bestyrelse, klargøre til seminar 3Seminar 3Fase 5. Forskellige løsninger på risikofaktorer, indbyrdes7515vurdering og prioritering.Periode 3Beskrive løsningerne og de tekniske konsekvenser. Sætte11020økonomi på. Samle eksisterende vejledninger og instrukserSeminar 4Fase 6. Samle eksisterende procedurer. Udarbejde samlet15045håndbog med procedurer og instrukser (færdig gøres tilsem. 6). Seminar over 2 dage, 2 konsulenter deltagerPeriode 4Udarbejde endelig håndbog, forberede implementering11020Seminar 5Fase 7, afsluttende seminar. Instruere tovholder og7530vandværkspasser fra de enkelte vandværker i systemetsvirkemåde og sætte dem i stand til at forestå idriftssættelsepå eget vandværk. 2 konsulenter deltagerAfslutningSystematisk undervisning på de enkelte vandværker19020I alt tidsforbrug ca. timer1155250Implementering ca. kr375.375237.500Implementering ca. kr. pr. vandværk75.00050.000Samlet ca. omkostning kr. pr. vandværk - mellemstor vandforsyning i125.000samarbejde med andre

Bilag 2-4: Faser og tidsforbrug for implementering på en lille vandforsyning i samarbejde mellem 10forsyningerAktivitetIndholdIntern tidEkstern tid(h)(h)Seminar 1Fase 1 og 2, Der er på forhånd udarbejdet standard7515målsætninger og standard flowcharts, som deltagerneforeholder sig til og korrigerer så de svarer til egetvandværks betingelser. konsulenter deltager. Vedafslutningen har deltagerne en god idé om hvorledes det serud i eget vandværk.Periode 1Hjemmearbejde, færdiggøre egne versioner af målsætning7520og flowdiagrammer. Informere bestyrelse (fase 3a)Seminar 2Fase 3 og 4. Seminaret kører over en enkelt dag, og som7515grundlag anvendes en bruttoliste over risikofaktorer, som erudarbejdet på forhånd (forudsætning). Deltagerne arbejdermed at identificere og prioritere risikofaktorer, som de kangenfinde på eget vandværk.Periode 2Færdiggøre risikofaktorer og prioritering, Forelægge og11020drøfte med egne bestyrelse, klargøre til seminar 3Seminar 3Fase 5. Checklisterne fra bestyrelseshåndbog 5 tilpasses,7515så de imødekommer de fundne risikofaktorer.Periode 3Checklisterne afprøves i praksis, forelægges bestyrelsen,11020kommenteres, erfaringer udveksles mellem vandværkerne.Seminar 4Fase 6. Ud fra oplæg fra konsulenten, suppleres med7515beskrivelser af opfølgende arbejde i bestyrelsen herunderårlig gennemgang og intern audit. Der arbejdes medorganisation af arbejdet i praksis og i bestyrelsen -herunder handlingsplaner, interne audit (som udføres påtværs af vandværkerne) og den årlige bestyrelsesgennemgang.Periode 4Materialet afprøves i praksis i de enkelte7515vandværksbestyrelser. Kommenteres og ændringsforslagSeminar 5Fase 7, afsluttende seminar. Materialet samles i en7515håndbog pr. vandværk og der instrueres i anvendelse afden. Der etableres en årscyclus plan for arbejdet ibestyrelsen.Opfølgning iEfter nogle måneder, afholdes et 1 dags seminar i regi af7515vandrådetvandrådet, hvor der følges op, udveksles erfaringer, træffesaftaler om audit etc. Mødet kan med fordel gentages på hel-eller halvårsbasis.I alt timer820165Implementering ca. kr pr. vandværk42.325Implementering ca. kr pr. vandværk – estimat for lille vandforsyning ved45.000samarbejde mellem 10 vandværker

MiljøministerietBy- og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København ØTelefon 72 54 47 00[email protected]www.blst.dk