Rådsmøde (miljø) den 21. oktober og den 23. november 2009

Vedtagelse og opfølgning af rådskonklusioner: EU’s position til COP15, den 7.-18.

december 2009.

Dok. 12729/1/09Vedtagelse og opfølgning af rådskonklusionerOpdateret notat

1. Baggrund

EU’s medlemsstater har vedtaget en samlet position forud for klimakonferencen i Køben-havn d. 7. december til d. 18. december, hvor der skal indgås en ny aftale, som afløser forKyotoprotokollen, hvis forpligtelsesperiode ophører i 2012. Formandskabet fremlagde den27. august et udkast til konklusioner som blev vedtaget på Miljørådsmøde d. 21. oktober.Formandskabets udkast til konklusioner omfatter EU’s holdning til centrale spørgsmål ide globale forhandlinger, herunder reduktionsindsats for de udviklede lande, forpligtelserfor ulande, mekanismer for skovkreditter i udviklingslandene, optag i skov og landbrug ide udviklede lande, tildeling og overskydende emissionskvoter, nye forpligtelsesperioder,lav-emissions planer, reduktionsindsatser for udviklingslandene, monitorering – rapporte-ring – verifikation (MRV), karbon markedet, klimafinansiering, styring og levering af fi-nansiering, teknologi, tilpasning samt juridiske aspekter.EU' s stats og regeringschefer vedtog den 30. oktober 2009 konklusioner om EU's positiontil COP 15, der især omhandlede spørgsmålet om international klimafinansiering.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

4. Formål og indhold

Det svenske formandskab fremlagde udkast til konklusioner d. 11. september 2009.Konklusionsudkastet bekræfter, at aftalen i København skal baseres på videnskabelige ud-sagn fra IPCC’s 4. assessment rapport og på efterfølgende videnskabelige vurderinger. Iforlængelse heraf bekræftes målet om 2�C som øvre grænse for stigning i den globalegennemsnitstemperatur, om at udslippet af drivhusgasser skal toppe senest i 2020 og re-duceres med mindst 50% i 2050 i forhold til 1990. Endvidere understreges behovet formellem 25 og 40% reduktion i 2020 og 80-95% i 2050 for udviklede lande, samt for mel-lem 15 og 30 % reduktion i forhold til et ”business as usual scenarie” for udviklingslande-ne som gruppe.Det bekræftes, at EU er villig til at gå til at reducere med 30% i 2020 som led i en interna-tional aftale, forudsat at andre udviklede lande påtager sig lignende forpligtelser, og at ud-viklingslande bidrager i overensstemmelse med deres ansvar og kapacitet.Alle annex I lande bør indenfor rammerne af en aftale påtage sig kvantificerede reduk-tionsmål. Ikke annex I lande som udviklingsmæssigt er på niveau med annex I lande børoverveje at påtage sig lignende forpligtelser.Det erkendes, at udviklingslande allerede gør sig anstrengelser for at begrænse deres kli-magasudledninger, og understreges, at der er betydelige muligheder for at kombinere ud-slipsreduktioner med bæredygtig vækst. De mest avancerede udviklingslande opfordrestil, som led i deres ”lav-karbon vækst planer”, at inkludere ambitiøse reduktionsinitiativerbl.a. ved fastsættelse af sektormål, og det angives, at disse lande i nogle tilfælde vil kunnereducere udledninger med op til 30% i forhold til et ”business as usual” scenarie.Konklusionerne gentager, at en aftale i København skal fastsætte reduktionsmål for luft-fart og skibsfart og bekræfter, at EU støtter globale markedsinstrumenter på dette område,som skal udvikles indenfor hhv. IMO og ICAO.Konklusionerne gentager tidligere tilkendegivelser fra EU om, at mål for reduktion afHFC’er skal inddrages i en kommende aftale, og at det er vigtigt, at reduktion af drivhus-gasemissioner fra landbruget også skal indgå i en kommende aftale.EU’s målsætning om at reducere afskovning i de tropiske områder med mindst 50% i2020 og at stoppe tab af skovdække i 2030 bekræftes, og det understreges, at generelhjælp til udviklingslande til opgørelse af data og til at inkludere fremme af bæredygtigskovforvaltning i deres ”lav-karbon udviklingsstrategier” er nødvendig.I konklusionerne udtrykkes støtte til en aftale i København, der omfatter to forpligtelses-perioder, hvor der for begge opstilles kvantitative reduktionsmål i overensstemmelse med2�C målsætningen. Der lægges vægt på mulighed for review, og det foreslås konkret, atder ikke senere end 2016 skal foretages en evaluering, som bl.a. inddrager IPCC’s 5. as-sessment rapport.Side 2/8

Det gøres klart i konklusionerne, at EU mener, der skal udarbejdes ” lav-karbon udvik-lingsstrategier” strategier eller ” lav-karbon vækstplaner” for alle lande i overensstemmel-se med princippet om fælles men differentieret ansvar, og at såkaldte NAMA’s i disseplaner skal udgøre grundlaget for at vurdere finansieringsbehovet, og gentages, at EU vilforeslå en koordinationsmekanisme etableret med dette formål.Betydningen af MRV (measuring, reporting and verification) understreges [ift. såvel fi-nansiering som reduktioner].Konklusionerne understreger betydningen af karbonmarkedet og gentager opfordring til,at der skabes et bredt OECD carbon marked i 2015, som udbredes til også at omfatte ud-viklede udviklingslande i 2020. Der er yderligere behov for assistance til udviklingslandesdeltagelse i karbonmarkedet.Der erindres om betydningen af projektmekanismerne JI og CDM, idet det fremhæves, atder er behov for reform af disse mekanismer, og at der til det formål skal udvikles bl.a.benchmarks og yderligere vurdering af CDM projekter, og at de fattigste lande i størreomfang skal inddrages i CDM projekter.Med hensyn til klimafinansiering fastslår konklusionsteksten, at der vil blive behov for engradvis opskalering af både offentlige og private finansielle overførsler til udviklingslan-dene, bl.a. gennem karbonmarkedet, at de eksisterende finansielle institutioner ikke ergearet hertil, men at der er behov for mere effektive institutionelle systemer, at der er be-hov for en koordinationsmekanisme, der matcher finansiering med de ovennævnte NA-MA’s, at EU har forpligtet sig til at bidrage med sin fair andel, at der er behov for øgetkapacitetsopbygning i overensstemmelse med nationale behov, samt at der er behov forumiddelbar international finansiering (up front finansiering).Det konstateres, at der vil være behov for additionel finansiering fra forskellige kilder,men at udviklingsbistanden fortsat vil spille en væsentlig rolle.Det konstateres endvidere, at der er behov for en samlet teknologipakke i en aftale i Kø-benhavn, og at der i den forbindelse skal skabes incitamenter for, at den private sektor en-gagerer sig i teknologisamarbejder med udviklingslandene. I den forbindelse hilses MEF-initiativet om ”Global Partnership” velkomment. Det foreslås, at samarbejde om klima-teknologier bl.a. koordineres af forbedrede organer under UNFCCC.Der bør ifølge konklusionsteksten ske en fordobling af privat-offentligt energirelateretforskning og udvikling før 2012 og en firedobling i 2020. Der foreslås etableret globale”roadmaps” for nationale og internationale udviklinger i retning af ”lavkarbon” økonomi-er, betydningen af intellektuelle rettigheder skønnes vigtig for innovation og investeringer,og det foreslås at udviklingslande identificerer eventuelle barrierer for teknologioverfør-sel.Med hensyn til tilpasning er der stærkt behov for initiativer, og der erindres om forslag omudarbejdelse af en samlet handlingsplan, og det understreges, at tilpasning bør indgå somen del af planlægningen på alle niveauer.Side 3/8

Det anerkendes, at der er behov for additionelle ressourcer til tilpasning, ikke mindst til defattigste og mest sårbare områder. Det anerkendes også i den forbindelse, at klimaforan-dringer har vidtgående konsekvenser for bl.a. økosystemerne, og at det er nødvendigt atskabe sammenhæng mellem internationale aftaler, der berøres af klima.Det konstateres, at der er behov for omfattende midler til tilpasning, og at der er behov forat øge bistand til tilpasning både frem til og efter 2012, ikke mindst i afrikanske lande, derer udsat for tørke, og at der er behov for langsigtede strategier for integration af klimafor-andringer i nationale politikker og styrke forskning og systematisk observation.Rådet (miljø) vedtog den 21. oktober rådskonklusioner. Der blev i den forbindelse opnåetenighed om tre udestående spørgsmål i teksten: Et langsigtet (2050) EU-reduktionsmål,EU’s position på globale reduktionsmål for international luftfart og søfart samt fastlæg-gelse af EU’s position i de internationale forhandlinger vedrørende håndteringen af over-skydende landekvoter fra perioden 2008-2012.Vedrørende et langsigtet reduktionsmål traf ministrene beslutning om en EU målsætningom at reducere med 80-95 % ift. 1990 i 2050i lyset af IPCC’s vurdering af ilandenes nød-vendige reduktioner.Vedrørende reduktionsmål for skibsfart og luftfart traf ministrene beslutning om, at EU ide internationale forhandlinger ved COP15 bør foreslå et globalt -10 % reduktionsmål i2020 ift. 2005 for international luftfart og et globalt -20 % reduktionsmål for internationalskibsfart i 2020 ift. 2005.Kun kompromisforslaget på overskydende landekvoter var genstand for egentlig forhand-ling, idet en række medlemslande ønskede at nedtone betydningen af problemet i teksten.Kompromiset blev at ændre teksten således, at det anføres at overskydende landekvoter’could affect’ den miljømæssige integritet af en Københavnsaftale, hvis dette ikke håndte-res korrekt, i stedet for at anføre som tidligere version, at landekvoterne underminerer enKøbenhavnsaftale. Desuden anførtes, at EU ville drøfte problemet nærmere med henblikpå drøftelser med andre parter.I konklusionerne fra DER endosserer Rådet Kommissionens vurderinger af det samledefinansieringsbehov på 100 mia. Euro årligt i 2020 og behovet for offentlig finansiering påmellem 22 og 50 mia Euro.DER understreger endvidere behovet for en opstartsfinansiering og noterer sig Kommissi-onens vurdering af, at der er behov for mellem 5 og 7 mia. Euro i perioden 2010-2012.DER bekræfter i konklusionerne, at EU er parat til at betale sin rimelige andel, men betin-ger bidrag til opstartsfinansiering af, at andre nøgle spillere er rede til at bidrage tilsvaren-de.DER har også drøftet spørgsmålet om AAU’er og slår i konklusionerne fast, at håndteringaf AAU’er ikke må påvirke den miljømæssige integritet af en fremtidig klimaaftale, menat problemet skal håndteres på en ikke diskriminerende måde, således at Europæiske ogikke europæiske lande behandles ens.Side 4/8

Det svenske formandskab har indkaldt til ekstraordinært rådsmøde den 23. november2009 med henblik på en politisk debat om status for COP 15 forhandlingerne og om EU'sfortsatte forhandlingsstrategi.Med dette udgangspunkt ønsker det svenske formandskab en orienterende debat om statusfor COP15 forhandlingerne og om EU's videre forhandlingsstrategi.5.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er tale om rådskonklusioner, som ikke har umiddelbar retsvirkning i forhold til dansklov. Det kan ikke forudses på nuværende tidspunkt om vedtagelse og udmøntning af kon-klusionerne kan nødvendiggøre tilpasninger i dansk lovgivning.7.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og beskyttel-

sesniveauet

Konklusionerne har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, men det må for-ventes at få konsekvenser, når konklusionerne vedtages og de foreslåede foranstaltningergennemføres. En nærmere vurdering af konsekvenser for statsfinanserne og samfunds-økonomien vil blive foretaget i forbindelse med gennemførelse af de konkrete foranstalt-ninger.8.

Høring

Vedtagelsen af rådskonklusioner på miljørådsmødet den 21. oktober 2009 blev den 21.september drøftet i Klima og Energipolitisk Specialudvalg.I forhold til det oprindelige samlenotats tekst og den foreløbige danske holdning fremkomder følgende synspunkter:Landbrug og Fødevarer kunne tilslutte sig konklusionstekstens understregning af carbonmarkedets betydning. Ønskede herudover uddybning af de danske synspunkter vedrørendereformering af CDM mekanismen.WWF understregede, at man finder det vigtigt at regeringen arbejder for en juridisk bin-dende aftale, og at man bør fastholde Kyotoprotokollen som en grundpille i en fremtidigaftale. WWF mente endvidere at man skal støtte tanken om kortere forpligtelsesperioder,5 år, og at et review af aftalen skal finde sted i 2014, hvor IPCC’s 5. assessment rapportudkommer. WWF mente også at de foreliggende rådskonklusioner er ringere endrådskonklusionerne fra marts 2009 med hensyn til omtalen af indsats for tilpasning, her-under behovet for en mekanisme til koordinering af tilpasningsinitiativer.

Greenpeace støttede synspunkterne fra WWF og tilføjede, at EU for så vidt angår HFC 23bør arbejde for en udfasning og ikke en reduktion, og at det ikke fremover skal være mu-ligt at lave CDM projekter der omfatter HFC23 reduktioner fra produktion af HCFC-22.Greenpeace savnede endvidere klarere meldinger om regeringens holdning til reduk-tionsmål bl.a. fra luftfart og skibsfart, og mente, at en eventuel fond med midler fra luftfartbør være en FN fond.Det Økologiske Råd var enig i bemærkningerne fra WWF og Greenpeace og fremførteherudover at man ikke fandt, at der skulle være tale om et samlet mål fra skibsfart og luft-fart. De to sektorer må håndteres hver for sig.Med hensyn til emner, som ikke på nuværende tidspunkt er omfattet af rådskonklusioner-ne, men som Formanden orienterede om behandles i Coreper parallelt med forhandlingeraf rådskonklusionerne var der følgende bemærkninger:- konkrete målsætninger for skibsfart og luftfart:Redderiforeningen betonede, at en målsætning på 20% reduktion for søfarten er udtryk forreduktionspotentialet i forbindelse med energieffektivisering, men at dette mål ville blivevanskeligt at overholde, hvis verdenshandlen som forventet vil stige i de kommende år.Det økologiske Råd fandt, at det er for snævert alene at tage udgangspunkt i effektivise-ringspotentialet. Målet bør være mere ambitiøst.WWF og Greenpeace var enige heri.Danske Maritime fandt det vigtigt at man giver mandat til mål og ikke til midler for søfar-tens reduktion af drivhusgasemissioner. Af hensyn til flagneutralitet skal midler drøftes iIMO.- Spørgsmålet om, hvordan man inddrager ”sinks” i en fremtidig aftale:WWF mente det var meget vigtigt at indregning af ”zinks” ikke kom til at underminere en30% målsætning.Nephentes fandt det vigtigt at man ved beregning af ”zinks” tager udgangspunkt i histori-ske emissioner, og ikke anvender en ”bar” tilgang.Greenpeace tilsluttede sig disse synspunkter.- Spørgsmålet om overskydende landekvoter.WWF ønskede at få præciseret, at landekvoter ikke må kunne reducere reduktionsindsat-sen.Greenpeace fandt et betænkeligt, at der tilsyneladende er uenighed mellem Danmark ogdet svenske formandskab om dette spørgsmål.

Helt overordnet er Danmark af den opfattelse, at det var vigtigt at EU så hurtigt som mu-ligt fik fastlagt en samlet position i forhold til centrale spørgsmål til COP 15, og at EUmed disse konklusioner lægger sig på en ambitiøs, konkret og afbalanceret linje med sigtepå, hvad der kan bidrage til at lukke en ambitiøs global aftale i København.Regeringen lægger stor vægt på, at der med konklusionerne gives et klart signal til de in-ternationale forhandlingsparter om EU’s position på væsentlige spørgsmål op til forhand-lingerne i København. Det gælder ikke mindst forhandlingerne om finansiering.Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at det understreges, at der bør tages ud-gangspunkt i de videnskabeligt baserede vurderinger af behovet for reduktioner, herunderat 2◦C målsætningen og at reduktionsmål, der kan matche denne målsætning, klart indgår.Regeringen mener endvidere, at konklusionerne klart skal udtrykke, at EU er villig til atgå til et 30% reduktionsmål under forudsætning af sammenlignelige indsatser fra andreudviklede land og indsatser fra udviklingslande i overensstemmelse med deres respektiveansvar og kapacitet, og fremstår klart som en opfordring til andre parter.Danmark lægger vægt på at der i en fremtidig global klimaaftale under UNFCCC skalindgå bindende reduktionsmål for hhv. international skibsfarts og international luftfartsCO2-udledning, som tager afsæt i EU’s 2 gradersmålsætning og princippet om at lige vil-kår skal gælde skibe og fly uanset hvilket land, de er registreret i, samt at fremtidig regule-ring udvikles og fastsættes i IMO og ICAO. I IMO arbejder regeringen for et markedsba-seret instrument og etablering af en international fond baseret på et brændstofbidrag.Med hensyn til emner, som blev forhandlet parallelt med forhandlingerne af rådskonklu-sioner og indgik i et samlet oplæg til drøftelse blandt EU’s miljøministre er den danskeholdning som følger:- betingelser for at EU påtager sig en 30% reduktionsforpligtelse:Regeringen er af den opfattelse, at de kriterier som allerede er defineret i rådskonklusio-nerne fra Rådet (miljø) i marts 2009 er tilstrækkelige. Der er ikke behov for mere detalje-rede kriterier. Det er vigtigt, at EU har fleksibilitet i slutforhandlingerne.- spørgsmålet om indregning af ”sinks”Regeringen er af den opfattelse, at indregning af sinks ikke må ske på bekostning af denmiljømæssige integritet. Regeringen mener at der bør fastsættes harmoniserede regler, ogat der skal ske en nøje overvågning.- Spørgsmålet om overskydende landekvoterRegeringen finder det vigtigt, at overskydende landekvoter ikke udhuler målene i en nyklimaaftale, og at den mest effektive måde at sikre dette på er ved at annullere oversky-dende landekvoter.- Konkrete mål for luftfart og søfartRegeringen finder det vigtigt at der i en ny klimaaftale fastsættes globale mål for redukti-on af emissioner fra luftfart og søfart. Regeringen kan støtte reduktionsmål for søfarten på20% i forhold til 2005 og reduktionsmål for luftfarten på mindst 20% , ligeledes i forholdtil 2005.Side 7/8

I forbindelse med rådsmødet den 23. november er der efter dansk opfattelse behov for atskærpe EU's position især på følgende spørgsmål:-Spørgsmålet om støtte til oprettelsen af en ny klimafond, som der i forhandlingernehar været støtte til fra G77, USA og Mexico. Regeringen mener, at Danmark skal ar-bejde for en klar EU-position til fordel for oprettelse af en sådan fond i forbindelsemed rådsmødet den 23. november.Spørgsmålet bidrag til opstartsfinansiering. Regeringen mener, at EU bør kunne til-kendegive konkret bud på EU bidrag til en sådan startfinansiering i respekt for DER-konklusionernes formulering om at EU bidrag forudsætter lignede bidrag fra andrenøglespillere

10. Forventninger til andre landes holdninger - forhandlingssituationen

Med vedtagelse af rådskonklusioner i Rådet (miljø) og blandt stats og regeringschefernehar EU et solidt grundlag for forhandlingerne med andre parter i de kommende uger.Spørgsmålet om håndtering af AAU’er vil formentligt fortsat dele medlemsstaterne og detmå forventes, at en eventuel løsning af dette spørgsmål indenfor EU vil forudsætte kom-pensation til nogle af de lande som har et stort antal AAU’er.For så vidt angår spørgsmålet om startfinansiering har det ikke hidtil været muligt at ind-hente konkrete tilsagn fra medlemsstaterne med angivelse af konkrete bidrag hertil.

OPDATERET SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS

EUROPAUDVALG