Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 146
Offentligt
763871_0001.png
763871_0002.png
763871_0003.png
763871_0004.png
763871_0005.png
763871_0006.png
763871_0007.png
763871_0008.png
763871_0009.png
763871_0010.png
763871_0011.png
763871_0012.png
763871_0013.png
763871_0014.png
763871_0015.png
763871_0016.png
J.nr. MST-501-00197Den 25. november 2009

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

P-T og AG-AH stillet af Folketingets Miljø-

og Planlægningsudvalg

Spørgsmål AG

Vil ministeren sikre, at det ikke bliver nød-vendigt at vente på EU-regler, der gør det for-budt (2011) at sælge/købe dieselbiler uden fil-ter, og ændre afgifterne markant således, atbiler uden lukkede filtre bliver markant dyre-re?

Spørgsmål AH

Vil ministeren kommentere artiklen "Bilosskader dna i fostre "bragt på"Videnskab.dk"den 16. november 2009 og oplyse, hvordanregeringens lufthandlingsplan generelt og ikommende lovgivning specielt om miljøzonerog andre foranstaltninger til at nedbringe luft-forureningen i byerne tager højde for dennenye viden, som bekræfter tidligere antagelser?

Spørgsmål P

Vil ministeren i et kommende samråd redegø-re for, hvilke konkrete initiativerregeringen agter at tage for at forbedre luft-miljøet, herunder konkrete initiativer med
henblik på at forstærke den miljøteknologiskeudvikling samt opstramning af grænseværdierfor emissioner og luftkvalitet?

Spørgsmål Q

Hvornår forventer ministeren, at regeringenslufthandlingsplan bliver færdig efter at væreforsinket siden foråret, og kan ministeren op-lyse, hvad forsinkelsen skyldes?

Spørgsmål R

Hvad kan ministeren oplyse om indholdet aflufthandlingsplanen?

Spørgsmål S

Hvad agter ministeren at foretage sig på bag-grund af, at EU har afvist ministerens ønskeom at udsætte fristen for at opfylde fælleseu-ropæiske krav til luftkvaliteten i byerne (par-tikler)?

Spørgsmål T

Kan ministeren bekræfte vurderingen fraDanmarks Miljøundersøgelser (DMU) om, atstramning af miljøzonereglerne ikke vil væretilstrækkeligt til at opfylde EU's grænseværdi-er for partikler og kvælstofdioxid, og hvad ag-ter ministeren at foretage sig på baggrund afdenne faglige vurdering?
2

Svar

Da de syv spørgsmål er delvis overlappende,vil jeg gerne besvare spørgsmålene samlet.
Der skal ikke herske tvivl om, at regeringenmener at spørgsmålet om luftforurening er afafgørende betydning, og deler bekymringenfor de miljø- og sundhedsmæssige konsekven-ser af luftforureningen. Herunder også over-skridelser af partikelforureningen i de storebyer, som vi skal snakke om i dag.
Jeg vil indledningsvis gerne slå fast, at ca. 60-80 % af den samlede luftforurening i Dan-mark blæser ind over grænserne. En fælles eu-ropæisk indsats er derfor påkrævet. Her harDanmark været i front, når der skulle forhand-les om nye skrappe miljøvilkår i såvel EUsom globalt.
3
Det seneste eksempel, er IMOs nye skærpedekrav til luftforurening fra skibe. Derfor erDanmark også blandt de lande, der ser fremtil, at EU-Kommissionen kommer på banenmed forslag til nye ambitiøse mål for luftforu-rening i Europa.
Vi vil naturligvis blive i front, og det kræverhandling både i EU, globalt, nationalt og lo-kalt.
Et andet væsentligt problem er danskernesbrug af brændeovne. Også her har regeringengennemført en ambitiøs politik. Der er forelø-bigt kommet regler for alle nye brændeovneog mange ældre brændekedler er blevet skrot-tede.
Jeg nævner blot den grænseoverskridendeforurening og de mange brændeovne for at få
4
proportionerne i orden – ikke for at forklejnedagens problemstilling.
Vi har faktisk et godt udgangspunkt; luften ibyerne er blevet meget renere siden vi be-gyndte at måle i 1980’erne. Siden 1990 erblandt andet svovldioxid-forureningen (SO2)reduceret med 86 % og tilsvarende er bly re-duceret med cirka 95 %. Vi kan heldigvis og-så se, at der på landsplan er blevet færre over-skridelser af EU’s grænseværdier for partikler.
Hvor vi i 2006 så overskridelser to steder iKøbenhavn og et sted i Odense og Aalborg, såer der i det seneste år kun målt overskridelserlangs én gadestrækning i hovedstaden. Endvi-dere er der sket et fald i antallet af dage, hvorgrænseværdien overskrides. I dag overholdervi målet for den såkaldte ”årsmiddelværdi”,og målet for døgnværdierne overskrider vikun 15-20 dage om året. Partikelforureningen
5
har således en klar faldende trend. Det er posi-tivt.
Vi er i dag nærmest kommet til at tage dissevæsentlige fremskridt for givet. Det er de na-turligvis ikke – det har krævet politisk hand-ling.
Men vi ved godt, at transportsektoren er denprimære kilde til den luftforurening i byerne,som vi selv kan gøre noget ved. Derfor er detogså i transportsektoren, vi skal finde flereforbedringer.
Regeringen har derfor iværksat en bred vifteaf tiltag, der alle bidrager til renere luft. Detstår i dag klart for alle, at det ikke har væretnok. Derfor fortsætter regeringen indsatsen,for målet er bedre luftkvalitet. Og det er etmål vi vil nå.
6
Vi vil holde fokus på de områder, hvor vi skalnå endnu videre: nedbringelse af partikler ogkvælstofdioxid (NO2) i de store byer. Det erher, vi selv har muligheden for at gøre en for-skel.
De oprindelige miljøzoner, som vi vedtog i2006, var et tigerspring i den rigtige retning.Men det er også vurderingen i både Miljøsty-relsen og Danmarks Miljøundersøgelse, atEU's skrappe NO2- og partikelgrænseværdier-ne ikke nås med de nuværende miljøzonereg-ler, der alene gælder for de tunge køretøjer.
Derfor har vi nu taget det næste skridt i enhandlingsplan, der skal sikre endnu renereluft, der hvor forureningen er størst. Det gør vii form af en luftkvalitetsplan, som er rettet di-rekte mod at nedsætte partikelforureningen iKøbenhavn og Frederiksberg, hvor forurenin-gen i dag er størst.
7
Luftkvalitetsplanen bygger for det første vide-re på de positive erfaringer med miljøzonerne.
Planen lægger op til, at byerne kan kræve par-tikelfiltre på de ældste varebiler. Det giver enklar konkret gevinst her og nu.
Samtidig åbnes der op for, at flere byområder,der har dokumenterede luftforureningspro-blemer, kan indføre miljøzoner.
Et andet vigtigt initiativ er de nye regler forgrønne taxier. Der stilles nu krav om, at allenye taxier fra 15. september 2009 skal leve optil de nyeste Euronormer. Udover at de skalvære energieffektive, skal de også have et par-tikelfilter og et lavt udslip af kvælstofoxider(NOx).
8
Et tredje initiativ betyder, at dieselbiler udenfiltre fremover pålægges en afgift. Vi har tid-ligere givet et fradrag til dieselbiler med filter.
Regeringen har nu for yderligere at fremmemiljørigtige køretøjer også indført et tillæg tilvægt- og ejerafgiften på 1.000 kr. årligt til dedieselpersonbiler, som ikke har et filter.Et egentligt forbud mod salg af dieselbileruden partikelfilter har også været nævnt, menher vil jeg bare sige, at det vil være i modstridmed EU-retten. Holland har forsøgt at indføreet sådant forbud, men har modtaget dom for,at det ikke er lovligt.
Med rækken af afgiftsbegunstigelser og tillæg,har Danmark nu udnyttet de muligheder, derer indenfor EU-lovgivningen for at fremme denye EU-normer og salget af dieselbiler medpartikelfilter.
9
Forventningen er, at den nye afgift vil fåmange til enten at skifte den ældre, mere foru-renende bil ud med en ny miljøvenlig bil ellertil at eftermontere partikelfilter. Endvidere mådet forventes, at salget af nye biler uden parti-kelfilter falder yderligere.
Et fjerde initiativ handler om, at vi i fremtidenskal have en mere grøn transportpolitik. Detbetyder bl.a., at regeringen vil indføre en for-bedring af den kollektive trafik og cykeltra-fikken. Men også, at vi kommer til at se en nygrøn kørselsafgift. Vi skal gøre det billigere atkøbe en miljørigtig bil og samtidig gøre detdyrere at køre i bil. Og gerne med en pris, derafspejler, hvor meget de forurener.
Vi har sigtet mod en luftkvalitetsplan, som ik-ke bare indeholder hensigtserklæringer, menkonkrete initiativer, der vil føre til klare og
10
mærkbare forbedringer af luften i Københavnog Frederiksberg.
Det betyder også, at de helbredseffekter, derer forbundet partikulær luftforurening mind-skes. Artiklen om, at bilos skader DNA i fo-stre understreger endnu en gang betydningenaf de initiativer, som regeringen har iværksatfor at begrænse partikelforureningen.
Igen vil jeg dog nævne, at luften i Danmark errenere i dag, end i de seneste mange år. Det ervigtigt at holde fast i. Sundhedsbelastningenfra luftforureningen har således været falden-de de seneste mange år, og er det fortsat.
Selvom der er sket markante forbedringer, erdet stadig en udfordring for de fleste lande iEU at leve op til luftkvalitetsdirektivet.
11
Faktisk er der i dag kun to lande, der ikkeoverskrider grænseværdien for partikler: Ir-land og Luxembourg. Det betyder at 25 EU-lande ikke opfylder direktivet.
Dette er et bevis på, at direktivets krav erskrappe. Og det er jeg sådan set glad forDanmark har presset på for ambitiøse mål.
Ved revisionen af luftkvalitetsdirektivet lagdevi blandt andet vægt på, at der skulle være enansøgningsproces i forhold til udsættelserne afgrænseværdierne.
Ansøgningsprocessen skal sikre at alle lande-ne i EU fremlægger konkrete planer, der sik-rer at målene nås.
Det er netop derfor, at vi inden længe senderen luftkvalitetsplan med vores konkrete initia-tiver til EU.
12
Kommissionen har sendt Danmark en åb-ningsskrivelse, der tager udgangspunkt i denansøgning om udsættelse tilbage fra oktober2008, og som blev afvist af Kommissionen ijuli 2009.
Siden har vi udarbejdet den luftkvalitetsplan,som netop har været i offentlig høring. Miljø-styrelsen er i gang med at vurdere de hørings-svar, der er kommet. I pressen er nogle af hø-ringssvarene blevet omtalt. Når høringssvare-ne er bearbejdet vil luftkvalitetsplanen blivegjort færdig og sendt til Kommissionen, ogjeg har en klar forventning om, at Kommissi-onen vil acceptere planen.
Luftkvalitetsplanen for partikler vil blive fulgtop med yderligere tiltag næste år. Miljøstyrel-sen arbejder på at lave en luftkvalitetsplan forkvælstofdioxid (NO2) samt iværksætte nye
13
initiativer på brændeovnsområdet, og i forholdtil andre mindre fyringsanlæg, der hovedsage-ligt fyres med brænde og anden biomasse.
Som opfølgning på et beslutningsforslag frasidste efterår vil jeg gerne invitere udvalget tilen teknisk gennemgang i januar af det NO2virkemiddelkatalog som udvalget har fået til-sendt. Virkemiddelkataloget skal dannegrundlaget for den luftkvalitetsplan for NO2,som skal komme i 2010.
Initiativerne på brændeovnsområdet følger oppå resultaterne af især de 11 projekter, der erigangsat under regeringens ordning for renerebrændefyring. Målet er, at vi kan forstærke-bindsatsen overfor den store del af luftforure-ningen der kommer fra brændeovne.
I forhold til udvikling af nye og mere effekti-ve løsninger i indsatsen mod luftforurening, så
14
er luft et af de prioriterede områder i den bre-de politiske aftale, alle partier har indgået omfremme af miljøteknologi.
På det korte sigt er vi allerede i gang med atindføre de initiativer, som indgår i luftkvali-tetsplanen for partikler. Det gælder miljøzo-ner, grønne taxier, grønne afgifter mv. Det erhelt konkrete initiativer som målbart giverbedre luftkvalitet. Derfor er det min forvent-ning, at vi over de næste år til stadighed ser enforbedring af luften i byerne til gavn for rigtigmange danskere. Dermed fortsætter vi detlange seje træk, hvor luftforureningen løbendereduceres.
Til sidst vil jeg gerne igen minde om den ud-fordring vi står overfor, hvor 60 - 80 % afluftforureningen kommer til os udefra. Det be-tyder, at selvom vi fjernede alle biler i Kø-benhavn – ja selvom vi lukkede helt ned for
15
Danmark, så ville vi fortsat have både luftfor-urening og negative sundhedseffekter heraf.Løst anslået ville vi altså for eksempel haveomkring 1,3 mio. dage med begrænset aktivi-tet eller sygedage pga. luftvejssygdomme (alt-så ca. 70 % af det nuværende skøn) ud af de1,8 mio. dage, der blev opgjort i regeringenspartikelredegørelse fra 2003. Eller 1,4 mio.dage, hvis man tager udgangspunkt i 2 mio.sygedage som Finansudvalget har stiletspørgsmål til finansministeren om.
Dette understreger, at det ikke kun er den na-tionale indsats, der er vigtig, men at også in-ternationale indsats er en helt afgørende del afindsatsen for ren luft.
16