Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 143
Offentligt
J.nr. BLS 302-00232Den 24. november 2009
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. U og V stillet af
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Spørgsmål U
Vil ministeren på et kommende samråd redegøre for håndteringen afden nationale rapportering til EU i henhold til habitatdirektivets artikel17 i 2007 med særlig vægt på de danske skoves tilstand?Spørgsmål V
Vil ministeren redegøre for de dele af rapporteringen til EU, somafviger fra DMU's faglige anbefalinger, og forklare årsagen hertil?Svar:
Som det er udvalget bekendt, har jeg den 29. september 2009 bedtBy- og Landskabsstyrelsen om i samarbejde med Skov- og Natursty-relsen at udarbejde en redegørelse for sagen om indrapportering tilEU om bl.a. skovenes tilstand.Redegørelsen er sendt til udvalget og offentliggjort den 16. november2009, og belyser de forhold, der spørges til i både spørgsmål U og V.Jeg vil derfor besvare spørgsmålene samlet.
Hvert sjette år skal Danmark - som alle andre EU-lande - indsende enrapport til EU, der bl.a. giver en status for den del af den danske na-tur, som er omfattet af EU’s habitatdirektiv.
Miljøministeriet har ansvaret for rapporteringen. Opgaven var indtil30. september 2007 placeret i Skov- og Naturstyrelsen, men blevoverflyttet til By- og Landskabsstyrelsen den 1. oktober 2007. BLSTblev oprettet som konsekvens af kommunalreformen.Skov- og Naturstyrelsen havde som en del af Miljøministeriets kon-trakt med Århus Universitet/Danmarks Miljøundersøgelser for 2007indgået aftale om, at Danmarks Miljøundersøgelser bidrog med fagli-ge analyser og vurderinger til brug for rapporteringen.
2007-afrapporteringen omfattede 70 arter og 58 naturtyper, heraf 10skovnaturtyper. I forbindelse med afrapporteringen blev der foretaget850-900 faglige delvurderinger.
I to overordnede forhold havde Skov- og Naturstyrelsen/By- ogLandskabsstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser ikke sammeopfattelse: Det drejede sig dels om, hvilke kriterier, der skulle anven-des for at kunne vurdere skovenes tilstand, dels vurderingen affremtidsudsigterne for ca. 1/3 af de naturtyper, som indgårafrapporteringen.
SkoveneMed hensyn til skovenes tilstand indgik Skov- og Naturstyrelsen ifebruar 2005 en kontrakt med Danmarks Miljøundersøgelser ogSkov & Landskab ved Københavns Universitet, om at udvikle et sy-stem til vurdering af de danske skoves tilstand analogt med det, dervar udviklet til lysåbne naturtyper.
Danmarks Miljøundersøgelser gjorde i 2006 opmærksom på, at Skov-og Naturstyrelsen tolkede habitatdirektivet anderledes, end de fandtrigtigt. Der var altså en uenighed om fortolkning af direktivet.
2
Miljøministeriet og i det her tilfælde Skov- og Naturstyrelsen er -som andre statslige myndigheder - forpligtet til at implementere ogfortolke EU-direktiver.
Myndighedernes fortolkning bygger på forskellige fortolkningsbi-drag – for eksempel vejledninger, udtalelser fra EU-Kommissionen, domstolsafgørelser, herunder afgørelser fra EF-Domstolen.
Danmarks Miljøundersøgelser mente, at dødt ved og gamle træerskulle veje tungere i vurderingen, og at en skov kun må fravige lidtfra en skov under uberørte forhold for at opfylde habitatdirektivetskrav. Det var Skov- og Naturstyrelsen ikke enig i.
Ifølge EU vejledningen er bæredygtig skovdrift ikke udelukket for aten skov kan have bæredygtig bevaringsstatus. Den siger nemlig: ”atsåfremt skovdrift ikke forringer eksisterende naturværdier og ikke eri strid med landenes egne retningslinjer for naturbevaring, kan øko-nomisk udnyttelse af skovene fortsætte”.
Dette understøttes desuden af miljøkommissær Dimasi en tale den 14. februar 2008.
Hvis Danmarks Miljøundersøgelsers fortolkning af direktivet blevtaget som udgangspunkt ville det vanskeligt kunne harmonere medbæredygtig skovdrift. Skovdrift betyder jo, at der skal tages træ ud afskovene, og DMU mener, at skovene alene er gunstige hvis der er”lave niveauer af forandring som følge af menneskelige aktiviteter” .
Udgangspunktet i Danmark er, at der stort set ikke var skov tilbagefor 200 år siden, og at de danske skove de seneste 200 år hovedsage-
3
lig er opdyrket med henblik på produktion. Det er altså et rigtig langttræk at forbedre skovens indhold af natur, som af historiske grundeikke er så højt. Derfor har forligspartierne bag Grøn Vækst afsatmidler til at implementere Natura 2000 i skovene - ca. 42 mio. kr.årligt.
Med hensyn til fremtidsudsigterne for skov er det igen vigtigt at un-derstrege, at den uenighed, der har været mellem Miljøministeriet ogDanmarks Miljøundersøgelser, om hvordan skovenes tilstand skullevurderes, er en uenighed om fortolkning af habitatdirektivets krav.
Under forudsætning af, at Skov- og Naturstyrelsens fortolkning blevlagt til grund, er det styrelserne opfattelse, at der var enighed medDMU om EU-afrapporteringen i 2007 på dette punkt om skovene.
Jeg skal i øvrigt henlede udvalgets opmærksomhed på, at jeg tidligerehar besvaret en række udvalgsspørgsmål om skovene, og jeg har ogsåværet i samråd i februar 2009 om tilstandsvurderingen af skovene.
Der ligger således i mine besvarelser fra tidligere en række mere de-taljerede forklaringer på, hvad der ligger til grund for uenigheden omskovene og Skov- og Naturstyrelsens direktivfortolkning. Dette erogså gengivet i den redegørelse, som By- og Landsskabstyrelsen ogSkov- og Naturstyrelsen har tilsendt mig.
Fremtidsudsigterne for 20 naturtyperUdover skovene omfatter habitatdirektivet og dermed også EU-afrapporteringen i 2007 en række andre naturtyper. Ud af de 48 natur-typer uden for skovene var der uenighed med DMU om fremtidsud-sigten for de 20.
4
Vurdering af fremtidsudsigterne er forenklet sagt en vurdering af,hvordan de 58 forskellige naturtyper og 70 arter, der indgår i EU-afrapporteringen, vil have det om ca. 20 år - naturtype for naturtypeog art for art.
Danmarks Miljøundersøgelser mente, at fremtidsudsigten for de 20naturtyper, der var uenighed om, skulle angives som ugunstig.
Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen vurderede, atfremtidsudsigten skulle angives som ”ukendt”, dels fordi man ikkekendte virkningen af en række vedtagne eller planlagte initiativer -som f.eks. udmøntning af den såkaldte miljømilliard og implemente-ring af miljømålslovens vand- og naturplaner - dels fordi styrelsenmed henvisning til EU-vejledningen om EU-afrapporteringen vurde-rede, at der ikke var tilstrækkelig viden, der kunne berettige, at manerklærede fremtidsudsigten for ugunstig på et ca. 20-årigt sigt. Derblev ikke opnået enighed om dette.
Da EU-afrapporteringen nærmede sig den afsluttende fase, orientere-de By- og Landskabsstyrelsen den 14. oktober 2007 daværende mil-jøminister Connie Hedegaard om sagen. Heraf fremgik bl.a. diskussi-onen mellem Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrel-sen/By- og Landskabsstyrelsen om fremtidsudsigterne.
Med hensyn til fremtidsudsigterne for skovene var der allerede isommeren 2007 efter Skov- og Naturstyrelsens opfattelse enighedmed Danmarks Miljøundersøgelser – på den forudsætning, at det erstyrelsen, der fortolker direktivet.
Miljøministeren stillede afklarende spørgsmål til sagen, som dog ikkenåede at blive besvaret, da der blev udskrevet valg til Folketinget.
5
Efter valget blev problemstillingen den 30. november 2007 forelagtmig som ny miljøminister. I december 2007 besluttede jeg, at styrel-sen skulle lægge Danmarks Miljøundersøgelsers vurdering til grundfor EU-afrapporteringen.
Derfor blev det - i overensstemmelse med min beslutning - rapporte-ret til EU, at fremtidsudsigten for de 20 naturtyper uden for skovenevar ugunstig, sådan som DMU anførte det.
Som en del af afrapporteringen blev der indsendt en generel kom-mentar om hvilke aspekter, der var taget med i vurderingen af frem-tidsudsigterne og hvilke, der ikke var taget med. DMU og BLST varenige om at tage denne kommentar med.
Sammenfattende må jeg konstatere, at By- og Landskabsstyrelsen ogSkov- og Naturstyrelsen har udført deres opgaver i overensstemmelsemed de beføjelser, de har, herunder beføjelsen til at foretage direktiv-fortolkning.
Jeg kan samtidig konstatere, at i de forhold, der har været forelagtmig som miljøminister, har styrelserne fulgt de beslutninger, jeg hartruffet.
Jeg noterer mig samtidig, at både Skov- og Naturstyrelsen og By- ogLandskabsstyrelsen på baggrund af den gennemgang af sagsforløbet,de har gennemført i forbindelse med redegørelsen, konstaterer, atman på nogle punkter kunne have løst opgaven om tilstandsvurderingaf skovene og afrapportering til EU mere hensigtsmæssigt.
Det gælder især en mere præcis beskrivelse af de opgaver og det an-svar, som man ønskede DMU skulle varetage i forbindelse med pro-
6
jektet om vurdering af skovene og i forbindelse med EU-afrapporteringen.
Styrelserne har derfor også i redegørelsen tilkendegivet, at de vil fo-retage en gennemgang af standardkontrakter og retningslinjer forindgåelse af samarbejdsaftaler og rekvireret opgaveløsning, sådan atder i fremtiden bliver mere præcise beskrivelser af opgave- og an-svarsfordelingen.
Som det også fremgår af rapporten kunne man af den pressemedde-lelse, der blev sendt ud den 21. december 2007, få det indtryk, at af-rapporteringen var fra DMU. Som det fremgår af redegørelsen var deten fejl som selvfølgelig skal beklages.
7
