MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Talepapirer fra MPU alm. del

Spørgsmål ÆVil ministeren oplyse, hvordan, og i hvilketomfang ministeren i sin kommende funktionsom formand for klimatopmødet (COP 15) vilsikre, at skibsfarten inkluderes i en politiskbindende aftale med klare krav til reduktion afCO2 udslippet?_________________________________Mange års indsats

Som bekendt har Danmark i løbet af desidste par år arbejdet intensivt for, atfremme reduktioner af emissioner frainternational skibsfart. Dette gælderbåde i forhandlinger i deninternationale søfartsorganisation,IMO, i EU og i de internationaleklimaforhandlinger under UNFCCC.Men sikre det kan COP formandenikke. Det er klart, at det i sidste ende erde deltagende lande, der bestemmerindholdet af en aftale – samt om oghvordan international skibsfart kanblive en del af en fremtidig aftale.

muligt er tilgodeset. Derfor harDanmark i UNFCCC påtaget sig enfaciliterende rolle med henblik på atfinde kompromiser.Der skal imidlertid ikke være tvivl omregeringens interesse og Danmarksindsats for at sikre, at skibsfarteninkluderes i en bindende aftale med etglobalt reduktionskrav og entilkendegivelse fra parterne om, at denbindende aftale skal være flagneutral.Siden 2007 har Danmark arbejdetmeget aktivt med to konkrete forslag iIMO til reduktion af skibsfartens CO2-udledning. Det drejer sig om etdesignindeks for nye skibe og etmarkedsbaseret forslag. Jeg hartidligere i et samråd i juni 2008orienteret udvalget om forslagene.Det markedsbaserede forslagindebærer, at rederier skal betale etbidrag, når de køber brændstof til deresskibe i international fart.

Bidraget skal betales til eninternational fond, der blandet andetkan bidrage til off-setting viafinansiering af klimatiltag iudviklingslandene. Her udover kan derbruges penge på forskning og udviklinginden for skibsfartssektoren, somkommer alle lande til glæde.Et andet centralt element i regeringensindsats er at få UNFCCC til at fastsætteet globalt reduktionsmål for sektorensCO2 udledning. Reduktionsmålet skalsikre, at sektoren bidrager til enreduktion i den samlede CO2-udledning.Ved at komme med et meget detaljeretforslag om, hvordan man kan byggeCO2-venlige skibe, og ved løbende atkonkretisere forslaget om etbrændstofbidrag i IMO, er det lykkedesDanmark at få forslaget på deninternationale dagsorden.

organisationer, og har fået opbakningfra det danske erhverv og fra store deleaf det internationale erhverv, bl.a. fraInternational Shipowners Association.Herudover har en række lande i IMOudtrykt sympati for at videreudvikleforslaget. Dette glæder bl.a. Cypern,Japan, Spanien, Grækenland, MarshallIslands, Sydkorea, Italien ogBangladesh.Jeg betragter de to forslag som etvigtigt input fra regeringens side tildebatten og forhandlingerne om,hvordan skibsfartens emissioner kanreduceres.EU enig omreduktionsmål forskibsfarten

Vender vi blikket mod EU, blev der påmiljørådsmødet den 21. oktober opnåetenighed om, at EU skal arbejde for, atder i en ny klimaaftale fastsættes etglobalt reduktionsmål på 20 % i 2020 iforhold til 2005, og at fremtidigflagneutral regulering fastsættes i IMO.Målet er i overensstemmelse med dendanske position, og jeg betragter det

både som ambitiøst og realistisk.Det var meget interessant at se pårådsmødet, hvordan Grækenland,Malta og Cypern slog sig i tøjet. Somstore søfartsnationer er de ikkebegejstret for et reduktionsmål på 20%.UNFCCCforhandlingerne

Som opfølgning på Rådsmødetfremlagde EU i forbindelse medUNFCCC-forhandlingerne i Barcelona isidste uge reduktionsmålet på de 20 %.Det vil sammen med andre forslag til,hvordan skibsfarten kan indgå i enfremtidig aftale, blive drøftet, nårparterne mødes til COP15 i december.Parterne er dog meget splittet ispørgsmålet om, hvorvidt og hvordanskibsfarten skal indgå i en fremtidigaftale:- Nogle lande arbejder for, atskibsfarten slet ikke skal drøftes iUNFCCC- Andre mener, at skibsfarten kun skaldrøftes i IMO

- Nogle lande ønsker en løsning, deralene omfatter ilande, dvs. de såkaldteAnneks 1 lande, der har enreduktionsforpligtelse ifølge KyotoProtokollen- mens bl.a. EU arbejder for, at derfastsættes et globalt reduktionsmål forskibsfartens CO2-udledning i en nyklimaaftale, og at IMO fastsætterkonkret fremtidig regulering.Emnet er - og har altid været - megetkontroversielt i UNFCCC- forhand-lingerne. Men heldigvis kan jegkonstatere, at fokus på netop dennesektor er steget markant de sidste parår. Jeg tror, at det er gået op for mangelande, at vi skal gøre noget nu.Parallelt med den danske indsats i deinternationale forhandlinger spiller debilaterale dialoger, som finder steduden for de store forhandlingsrum, enmeget central rolle i bestræbelserne påat få et globalt reduktionskrav tilskibsfarten med i en ny klimaaftale.

Når jeg rejser ud i verden for at mødesmed kolleger, NGO’er og erhvervet talervi om, hvordan skibsfarten kan blive etelement i en ny klimaaftale. Tidligst isidste uge drøftede jeg emnet med enrække afrikanske lande og den ArabiskeLiga, som er bl.a. Saudi Arabien, oglovede at sende uddybning afDanmarks IMO forslag til SaudiArabien.I slutningen af oktober spiste jegmiddag med Ramesh fra Indien ogJonathan Pershing fra USA – og de erblevet mere åben og vil lytte. Når visidder i København i december, kan dervære finansieringsforslag, som USAikke kan lide og her kan bunker fuelvære en måde at skaffe finansiering på,som USA måske kan støtte.Der finder talrige dialoger sted på alleniveauer. Det gælder både i UNFCCCog i IMO, hvor fremtidig regulering afskibsfarts-emissioner drøftes medforhandlere fra alle lande og NGO’er fra

hele verden.Også de danske ambassader har spilleten vigtig rolle. Klima- ogEnergiministeriet har løbende isamarbejde med Udenrigsministerietsendt ambassaderne i byen for at drøfteog teste idéen om at stillereduktionskrav til skibsfarten i en nyaftale.Selv med den store og meget aktiveindsats, som gøres fra dansk side, ogsom jeg har beskrevet for jer, er det,som allerede nævnt, ikke en selvfølge,at det lykkede at få fastsat et globaltreduktionskrav til skibsfarten i en nyaftale.Jeg er som COP vært ambitiøs påparternes vegne og når vi kæmper tilallersidst med de mangefinansieringsforslag, skal vi nå tilenighed – og det kan f.eks. være ombunker fuel.Jeg håber hermed at have redegjort for,

hvordan og i hvilket omfang, jeg somkommende COP formand arbejder for,at der globalt stilles reduktionskrav tilskibsfartens CO2 udledning i enpolitisk bindende klimaaftale.