Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 114
Offentligt
755796_0001.png
755796_0002.png
J.nr. 2009-418-0136Dato: 6. november 2009
TilFolketinget – Udvalget for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 24 af 28. oktober2009.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).(Alm. del).
Kristian Jensen/Lise Bo Nielsen

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere pressemeddelelse fra Biologisk Forening Nordvestjylland:”Naturen bliver taber, når tilskud ikke fungerer”, jf. FLF alm. del – bilag 26.

Svar:

Der er tale om en fælles pressemeddelelse fra formændene for Biologisk Forening forNordvestjylland, Landbo Thy og Landbo Limfjord. Ifølge pressemeddelelsen er lodsejereikke villige til at ansøge om tilskud til natur- og miljøprojekter, fordi tilskuddene er skatte-pligtige, mens udgifterne til sådanne projekter normalt ikke kan fradrages i den skatteplig-tige indkomst.Dette skal ses på baggrund af, at skattesystemet overordnet er indrettet sådan, at enhverindkomst beskattes, medmindre vi politisk har besluttet og lovgivet om at fritage en be-stemt indkomst for skat. Derfor er den generelle regel, at modtageren af et tilskud skal med-regne tilskuddet ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst.Generelt er det også sådan, at der som altovervejende hovedregel alene gives fradrag forudgifter, som har til formål at sikre og vedligeholde erhvervsmæssig indkomst, medmindrevi politisk har besluttet og lovgivet om noget andet på bestemte områder.Derfor overrasker det mig sådan set ikke, at der er eksempler på, at modtagere af natur- ogmiljøtilskud ikke får dækket hele deres investering i et natur- og miljøprojekt, hvis investe-ringen ikke vedrører driften af erhvervsmæssig virksomhed. Det ligger næsten også i ”til-skud”, at det er et bidrag til en udgiftskrævende aktivitet, men ikke nødvendigvis dækningaf hele udgiften. I hvilket omfang tilskuddet svarer til udgiften, vil afhænge af de konkreteomstændigheder.Efter min opfattelse kan en virksomheds investering i et natur- og miljøprojekt dog godtskrues sådan sammen, at den er til gavn for såvel virksomheden som naturen og miljøet.Der er mange variationsmuligheder. For eksempel kan en del af udgiften tænkes at være er-hvervsmæssig og dermed fradagsberettiget, mens en anden del kan være natur- og miljø-mæssig, men så driftsfremmed, at den ikke er fradragsberettiget.At en udgift skal være driftsrelateret for at være fradragsberettiget er efter min opfattelsebåde naturligt og hensigtsmæssigt. Det bør der efter min opfattelse ikke ændres på. At derså ikke er skattemæssigt fradrag for alle de udgifter, som vi kan tænkes at afholde til godeformål – f.eks. til naturgenopretning – bør efter min opfattelse ikke nødvendigvis være detafgørende. Det bør ikke udelukkende være de skattemæssige fradragsregler, der styrer, omvi går ind i sådanne projekter.Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at de grundlæggende principper på dette område har lig-get fast siden Statsskattelovens indførelse i 1903. Mig bekendt har ingen partier foreslået atudvide fradragsretten på dette område.
Side 2