Incitamenter til affaldsteknologisk innovation

DAKOFA har siden 2007 i netværksgruppen om forskning og udvikling i affaldssektoren fokuseretpå barrierer for og incitamenter til fremme af den miljøteknologiske udvikling indenforaffaldssektoren – senest med en Task Force som spydspids. Task Forcens medlemmer repræsentererbredt affaldssektorens aktører.I den forbindelse hilses det velkomment, at der er åbnet op for styrkelse af den affaldsteknologiskeinnovation i forbindelse med den igangværende revision af regeringens handlingsplan formiljøeffektiv teknologi og i udkastet til regeringens del 2 af Affaldsstrategi 2009-12.DAKOFAs Task Force vil gerne bidrage til denne positive udvikling ved at skitsere hvilketeknologiske potentialer, der er i affaldssektoren, og hvor og hvordan det efter Task Forcensvurdering ville være ønskeligt at styrke rammebetingelser og faciliteter for miljøteknologiskudvikling i sektoren.

Anbefalinger

Affaldssektoren har stort innovationspotentiale, men der er et meget stort behov for at få satinnovationshastigheden i vejret, hvis Danmark skal høste frugten gennem øget eksport til det hastigtvoksende, internationale marked. Øget fokus på udvalgte områder inden for både forbehandling ogslutbehandling samt interim-processer som f.eks. rensningsteknologi er formålstjenligt. Det er TaskForcens klare anbefaling, at:•der på baggrund af regeringens plan for miljøeffektiv teknologiudvikling udvikles etprogram for miljøeffektiv udvikling for affaldssektoren med en årlig bevilling på 200 mil.kr. om året til udvikling af nye og optimerede affaldsteknologier til gavn for dansk miljø,økonomi og eksportaffaldssektorens gode erfaringer for at samarbejde og indgå partnerskaber styrkes ogfaciliteresudviklingsarbejde og eksportfremstød holdes som to klart adskilte processer, hvor kun ogudelukkende fuldt udviklet og dokumenteret teknologi sættes på eksportmarkedetindsatsen fremover bør fokuseres på udvalgte områder, idetfølgende områder bør overvejes(uprioriteret rækkefølge):osorterings- og forbehandlingsteknologier for genanvendelige materialeroøget energi-effektivitet/virkningsgrad på forbrænding og bioforgasning

obæredygtig rensningsteknologi med fokus på mindre energiforbrug oghjælpestofforbrugobehandling af specialaffald, som f.eks. shredderaffald, kompositmaterialer,trykimprægneret træ, pvcobæredygtig nyttiggørelse af næringsstoffer mm fra behandlet bioaffald, herundersikring af fosforkredsløbet

Affaldssektorens styrker og muligheder

Affaldssektoren er et godt udgangspunkt for det fokus, der er sat på at styrke udvikling afmiljøteknologier og skiller sig ud fra de øvrige miljøteknologiske brancher på en række felter.Bæredygtig affaldshåndtering adresserer beskyttelse af alle ’medier’, det vil sige jord, vand, luft ogklima. Derfor er affaldssektoren en sektor, der rummer stort set alle de miljøteknologier, som erudviklet. Det gælder såvel lav- som højteknologier, der gør sektoren til et referencepunkt for alleøvrige miljøteknologier. Det gælder på røggas- og luftrensningssiden, som på vandrensningssiden,samt indenfor de særlige teknologier, der anvendes til ekstraktion af farlige stoffer fra jord og asker.Affaldssektoren udgør således en relevant platform med et bredt potentiale for danskevirksomheder, der beskæftiger sig med produktion og udvikling af miljøteknologi. Den danskeaffaldsmodel tiltrækker sig stadig opmærksomhed fra ind- og udland. Sektoren er derfor et sandtudstillingsvindue for udvikling og markedsføring af mange forskellige nye miljøteknologier og nyesystemløsninger bl.a. i eksportøjemed, og samtidig et vigtigt lokomotiv for disses udvikling.Der eksisterer i affaldssektoren en meget lang tradition for offentligt/privat samarbejde, både irelation til løsning af egentlige driftsopgaver og i relation til forskning og udvikling af teknologiskeog systemtekniske løsninger. Det offentlige har haft ansvaret for affaldets håndtering og har i vidudstrækning gennem udlicitering og opgaveformuleringer overdraget konkrete opgaveløsninger tilprivate aktører, rådgivere og videninstitutioner. Disse samarbejdserfaringer udgør et værdifuldtfundament for en indsats, der skal styrke udvikling og innovation inden for affaldssektoren.Endelig er affaldssektoren viceværten i hele samfundets materialehusholdning som den, deropsamler og revitaliserer de materialestrømme, som samfundets øvrige aktører har opgivet, ogderfor skiller sig af med. Sektoren er nu inde i en udvikling, der kan indebære et paradigmeskift fraat være vicevært til at være ressourceforvalter, hvor affaldet betragtes som vigtige ressourcer, derskal kanaliseres tilbage i den økonomiske sfære (på et globalt marked), hvad enten ressourcen udgøren råvare eller et nyttigt brændstofalternativ. Affaldet giver her anledning til fornyet værdiskabelse.

De aktuelle teknologiske potentialer i affaldssektoren

Dansk affaldsteknologi står stærkt inden for en række felter, og har stor viden og teknologi, somefterspørges i andre lande. Affaldssektoren har derfor fortsat mulighed for at styrke sin position.Fremtidens affaldshåndtering vil være baseret på en ændret opfattelse af ressourcer, der vil kræve etøget samarbejde på tværs af sektorer, og en stadig fokusering på innovation og nytænkning.Affaldssektoren rummer gennem sektorens særlige styrker og erfaringer et stort potentiale for atvære på forkant med rollen som ressourceforvalter med udvikling af nye løsninger, nye teknologierog nye ydelser.På en serie DAKOFA arrangementer om affaldsteknologisk innovation samt workshops påMiljøstyrelsens dialogmøde om affaldsstrategien den 18.08.09 og Miljøstyrelsens konference om

miljøteknologi den 25.09.09 er en lang række interessante miljøteknologier blevet præsenteret. Detgælder eksemplevis inden for optimeret biologisk nedbrydning af miljøfremmede organiskeforbindelser (f.eks. læge- og personplejemidler), optimeret behandling af blandet dagrenovationmed større energiudnyttelse og materialegenanvendelse til følge, optimeret behandling – herunderenergiudnyttelse – af shredderaffald, ekstraktion af stoffer (farlige som nyttige) fra asker ogrestprodukter fra termisk behandlet affald, optimeret energiudnyttelse af landbrugsaffald samtnyttiggørelse af kasserede vindmøllevinger og andre kompositmaterialer.Dette er en klar indikation på, at der til stadighed er nye udfordringer, som skal løses, og atpotentialet eksisterer i sektoren. Der findes en række allerede udviklede teknologier ellerteknologier under udvikling, som behøver det sidste push, førend de kan fremstå som fuldtdokumenterede fuldskala-teknologier.GenanvendelseGenanvendelsessiden vil utvivlsomt være en stor fremtidig konkurrenceparameter på deteuropæiske og internationale marked – især i takt med implementeringen af det nye affaldsdirektiv,øget fokus på en ændret tilgang til ressourcer og råstoffer samt udvikling af tanken omgenanvendelsessamfundet.Det store potentiale ligger både inden for forbehandling og behandling, hvor der allerede nu erteknologisk højt udviklede metoder med fokus på øget effektivitet samt behandling af flerefraktioner og affaldstyper. Her findes en række gryende teknologier i pipeline, som bl.a. har storeeksportpotentialer, men som mangler færdigmodning og opførelse i fuldskala.ForbrændingDansk affaldsteknologi står internationalt vældig stærkt på forbrændingsområdet, bl.a. som robust’sikkerhedsnet’ i den danske affaldsmodel, som er en forudsætning for at kunne opnå høje kvaliteteri genanvendelse, og samtidig løbende kunne udvikle alternative behandlingsløsninger.Der er dog fortsat et stort potentiale for at udvikle og optimere affaldsforbrændingsteknikkerne, hvisDanmark skal bevare en førerposition på det internationale marked. Det gælder f.eks. optimering afenergieffektiviteten, optimering af spildevands- og restprodukthåndteringen, reduktion af energi oghjælpestofforbrug, behandling af brændsler af varierende kvalitet og brændværdi pga. øgetudsortering og genanvendelse mm.Biologisk affaldsbehandling, herunder energiudnyttelseBiologisk behandling af affald med henblik på at nyttiggøre affaldet som energiressource oggødnings- eller jordforbedringsressource er en behandlingsløsning, der miljømæssigt ogenergimæssigt har store potentialer, som kan og bør udnyttes bedre. Med udgangspunkt i danskudviklede teknologier og behandlingsløsninger er der fortsat behov for udvikling af robuste ogkonkurrencedygtige løsninger.DeponeringPå deponeringssiden ligger potentialet bl.a. i metoder til ”landfill-mining” og identifikation afmaterialer i deponeringsstrømmen, som kunne tænkes udskilt og oplagret midlertidigt med henblikpå fremtidig genanvendelse.

Rammebetingelser og faciliteter

DAKOFAs hidtidige arbejde med forskning og udvikling samt ikke mindst de to nævnte workshopshar indikeret, at en af de væsentligste forudsætninger for miljøteknologisk innovation inden foraffaldssektoren er sikring af de rette rammebetingelser i form af lovgivning – såvel national som påEU-niveau.Ligeværdige, ensartede og skærpede krav til emissioner fra genanvendelsesoperationer og fraslutprodukter (f.eks. i form af EOW-kriterier), vil fremme investeringslysten, og give incitamentertil udvikling af teknologier inden for flere sektorer. Når forbrænding i dag ofte kommer ud medgode scorer i livscyklusvurderinger også ift. genanvendelse, skyldes det ikke mindst de restriktive,samfundsinitierede emissionsnormer, som forbrændingssektoren er underlagt. Tilsvarende krav harikke hidtil været gjort gældende i samme omfang overfor genanvendelsesanlæg.Lovgivning og regelsæt skal designes med innovation for øje, så kontraproduktive regelsæt somf.eks. den netop vedtagne energiafgift på affaldsforbrænding, der ’straffer’ øget energieffektivitetmed mindre den sker med én bestemt teknik (røggaskondensering) undgås. Der er behov for øgetfokus på ”cross media effects” og helhedsbetragtninger, når krav og retningslinier fastlægges, sårigoristiske krav ikke begrænser mulighederne for at udvikle eller afprøve nye og innovativeteknologiske løsninger som f.eks. at fravige BREF-noternes teknologivalg til fordel for teknologier,der opfylder mindst de samme emissionsniveauer, men som på andre områder forekommer mereintelligente og innovative.Med afsæt i de hidtidige erfaringer med miljøteknologisk innovation inden for affaldssektoren kandet konstateres, at der er et stort behov for skabelse af platforme, herunder styrke de økonomiskerammer, som kan facilitere og danne grobund for nye konstellationer og partnerskaber mellemsektorens velkonsoliderede virksomheder og små, innovative virksomheder. Det vil hjælpesidstnævnte til overlevelse og give førstnævnte førerpositioner på det innovative område.Der er allerede tiilø i sektoren til etablering af fælles platforme for udvikling. Vestforbrænding harsåledes igangsat et forstudie for etablering af ”Høje-Taastrup Miljøpark”, som skal kombineremoderne behandlingsløsninger med et verdensklasse videns- og innovationscenter indenfor "affaldscleantech". En af visionerne for projektet er, at Miljøparken som helhed skal danne rammen for etmiljø, der fremmer udvikling og innovation i branchen bl.a. ved mere målrettet at bringeVestforbrændings viden og kompetencer i spil sammen med andre aktører.Miljøparkens behandlingsanlæg skal indrettes, så de kan fungere som "real-life" platform forudvikling og afprøvning af fremtidens affaldsteknologier og løsninger. Ambitionen er at skabe ogfacilitere forsknings- og innovationssamarbejder med deltagelse af erhvervsliv, forskningsmiljøerog brugere samt give adgang til best-practice og nyeste forskning. Tilsvarende harAmagerforbrænding arbejdet på at etablere et videncenter om energi og energiløsninger.Endelig er der behov for ’rugekasse-tilskud’ til modning af projekter, som derved kan komme ibetragtning ved store EU-ansøgninger m.v. (som typisk også kræver medfinansiering). Et godteksempel er Kommunekemis projekt vedr. ekstraktion af fosfor fra asker, som kunne løbes i gangmed relativt beskedne midler fra den nationale PSO-ordning, og som nu står til at kunne videreføresmed EU-midler.

Sidst men ikke mindst findes et udtalt behov for langsigtede bevillinger til den mere tungegrundforskning på affaldsområdet. Forskningsinstitutionerne behøver klare tilkendegivelser omtidsperspektiverne, førend det kan forventes, at der igangsættes ny og banebrydende forskning. Deter knap så meget støttebeløbenes størrelse som sikkerheden for, at de vedbliver med at komme i enlængere periode, der her er det afgørende.

Fokusering af indsatsen på udvalgte områder

DAKOFAs Task Force vedr. affaldsteknologisk innovation støtter såvel miljøministeren somMiljøstyrelsen i synspunktet om, at indsatsen fremover bør fokuseres på nogle udvalgte områder,herunder at disse bør udvælges på baggrund af løbende analyser af ressourcestrømmene.På det foreliggende grundlag skal Task Forcen henlede opmærksomheden på, at der indenforfølgende – uprioriterede - affaldsstrømme allerede pågår et udviklingsarbejde, som kunne fortjeneet øget fokus:••••shredderaffaldvindmøllevinger og andre kompositterbioaffald, herunder sikring af fosforkredsløbetoparbejdning af asker og restprodukter fra termisk behandling

ShredderaffaldH. J. Hansen er i gang med at analysere forskellige metoder til at udnytte ressourcerne ishredderaffaldet som kan omfatte neddeling, yderligere metalgenvinding og termisk behandling. H.J. Hansen har estimeret, at det samlede energiindhold i den årlige mængde shredderaffald er mereend 1.000.000 GJ/år.Det vurderes, at der er 4-5 forskellige teknologier, som muligvis kan udvikles til at være egnede. Deøkonomiske og miljømæssige konsekvenser analyseres i øjeblikket m.h.p. at udvælge den mestlovende teknologi til gennemførelse af pilotforsøg. Omkostningerne til pilotforsøg vurderes til atvære betydelige. H. J. Hansen har tidligere gennemført undersøgelser for Miljøstyrelsen(Miljøprojekt nr. 133), hvor to teknologier er undersøgt, men endnu ikke klar til etablering.Sideløbende gennemføres der aktuelt forsøg med afbrænding af shredderaffald i fuld skala på nogleforbrændingsanlæg i et PSO-støttet projekt.Vindmøllevinger og andre kompositterDAKOFA har etableret en netværksgruppe, som løbende følger udviklingen i teknologier tilbehandling af kasserede vindmøllevinger og andre kompositter, og der findes p.t. flere teknologierunder udvikling, som virker lovende. De indebærer såvel direkte materialegenanvendelse sombehandlingsformer, der nyttiggør såvel glasfiberfraktionen som den energiholdige epoxyfraktion.Bioaffald, herunder lukning af fosforkredsløbetDanske virksomheder har trods en vis stilstand i den lovgivningsmæssigt initierede efterspørgseludviklet teknologier til behandling af organisk materiale, der både sigter på biologisk nedbrydningaf miljøfremmede stoffer, materialegenanvendelse og udnyttelse af energiindholdet i organiskaffald, og senest er der i DAKOFA-regi taget initiativer i forhold til det organiske affald fradetailhandelen.