Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 107
Offentligt
Affaldsforbrændingsslagger er meget giftige for grundvandet og bør ikke anvendes som grus.At anvende affaldsforbrændingsslagger i stedet for grus og på samme måde som man ville udlæggegrus, vil sandsynligvis blive den største miljøkatastrofe i vor og vores efterkommeres tid.Anvendelsen af disse slagger på den måde, som findes beskrevet i en reklameartikel iLandbrugsbladet d. 19. oktober 2009 får brødrene Froms miljøsag til at ligne udledningen af spildtmælk.Der beskrives af leverandøren af affaldsforbrændingsslagger i Landbrugsavisen, at man trygt kanbruge dette materiale i stedet for grus, idet man har renset slaggerne for tunge jernpartikler påomkring 0,5 mm størrelse gennem en sigte. Så man skulle trygt kunne lægge disse slagger ud ogbygge oven på dem.At man ikke udviser kendskab til affaldsforbrændingsslaggers kemiske indhold gør slet ikke sagenbedre. For selv om man har filtreret større jernpartikler fra, kan man ikke filtrere kemiske stofferbundet i andre og mindre former for metal. Eksempelvis batterirester, kviksølv fra termometer,mobiltelefoner samt alskens andet fra vores store affaldsbunker.Ved nærmere gennemgang af artiklen, skrevet af samme personer som ”sælger” slaggerne…
1.I overskriften støder man på det første problem ”Slagger under stalden frem for sand og grus”Det er direkte usandt, siden 1970 har man ikke brugt slagger under beton, da slagge kan medfører atbetonen sprækker.(Se Note 1 for yderligere.)
2.I det først afsnit finder man ”og samtidigt miljøvenligt, da der er tale om et genbrugsprodukt”Det er en lodret omskrivning af fakta, det er et affaldsprodukt fra forbrænding af enten affald ellerfra kulkraftværker.
3.I det næste afsnit finder man følgende udsagn ”fyldesand skal stampes mens slaggerne blot læggesud og kan kører på dem med det samme.”Igen usandt, slagger komprimeres pr.0,2m, men normalt for grus er kravet 0,3m.(Se Note 3 for yderligere)
4.Alt arbejde med slagger kræver overtrykskabiner på garvemaskiner og åndedrætsværn, handskerosv. Og det vise jo med alt tydelighed at slagger er farlige for helbredet.Lad os antage at det er en tør sommer og slagge støvet flyver rund, vil det være skadeligt forlandmand og dyr, naboer og alt andet i nærheden.(Se Note 4 for yderligere)
Note 1:Men iht. BYG-ERFA – 2008-01-01http://www.byg-erfa.dk/pub/presse/tema_revner_webud.pdf-
Der er konstateret flere alvorlige problemer med hævede gulve og udpressede fundamenter ibygninger, hvor der har været anvendt slagger som kapillarbrydende materiale.Årsagen er, at vandtilførsel til et tørt slaggelag kan medføre kemiske reaktionerOg deraf følgende volumenforøgelse.Anvendelse af slagger var især udbredt fra 1960’erne indtil begyndelsen af 1970’erne,hvorefter det blev konstateret, at slagger ikke havde den forventede, kapillarbrydendeeffekt.”
Note 3:Men iht. Vejdirektoratet VIRAP133http://www.vejdirektoratet.dk/publikationer/VIrap133/html/chapter01.htm-3.3 KomprimeringDet er vanskeligt at komprimere forbrændingsslagge korrekt.Da forbrændingsslagge erfaringsmæssigt er sværere at komprimere i tykke lag end sand, erder krav om at maksimal lagtykkelse skærpes for slaggelag. Det er anset for forsvarligt atfastholde lagtykkelsen 0,20 m for de enkelte færdigkomprimerede lag som krav iarbejdsbeskrivelsen, men det kan anbefales at anvende tyndere lag ved udførelsen.Knusning af materialer skal så vidt muligt undgås. Der advares mod at indbygge for tørtmateriale, selvom komprimeringskravene evt. kan opfyldes, idet tør slagge knuses lettereunder komprimeringsarbejdet end tilpas våd slagge. Der er derfor i arbejdsbeskrivelsenstillet krav til materialets vandindhold.Komprimeringsmateriellet bør vælges således, at man ved indbygning af et 0,15 - 0,20 mtykt lag opnår komprimeringskravene ved højst 6 overkørsler. Flere overkørsler kan medføreunødig nedknusning af materialet, således at fillerindholdet vokser med tab af bl.a. bæreevnetil følge.Nødvendig kørsel i forbindelse med tilkørsel af materiale skal spredes systematisk overarealet.Arbejdstrafik på det færdig udlagte og komprimerede materiale skal så vidt muligt undgås.Det tilrådes, at få udlagt det efterfølgende bærelag (ofte stabilt grus) så hurtigt som muligt,så fremtidig kørsel kan ske på bærelaget. ”Som skrevet anbefales det at slagger komprimeres pr.0,2m, men for grus er kravet 0,3m,som er afhængigt at sammensætningen / kornstørrelsen mv.
Note 4:Men iht. Vejdirektoratet VIRAP133http://www.vejdirektoratet.dk/publikationer/VIrap133/html/chapter01.htm1.7.1 Forholdsregler ved arbejde med forbrændingsslaggeForbrændingsslagge består rent kemisk af mange forskellige stoffer. Slaggen har en basiskkarakter, som ved kontakt med huden og slimhinder kan give akut irritation.Ved lang tids påvirkning kan der opstå astma og hudallergi, specielt nikkel- og chromallergi.I overensstemmelse med bestemmelserne i:Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignendearbejdssteder.Bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efterlov om arbejdsmiljø.Bekendtgørelse nr. 576 af 21. juni 2001 om bygherrens pligter, at bygge- og anlægsarbejde,hvor der anvendes forbrændingsslagge til bundsikring, projekteres, planlægges og udføres,så arbejdet støver mindst muligt, og så påvirkningen kan holdes så lavt som muligt.
er det derfor vigtigt at:at slaggen til stadighed har et højt vandindhold ved transport, udlægning og håndtering.at anvende entreprenørmaskiner med overtrykskabiner og filter, der sikrer mod indblæsningaf støv i kabinen.at undgå udvikling af støv fra større slaggeoverflader, som slaggeoplag eller nyudlagtslagge, f.eks. ved at overfladen holdes fugtig eller tildækket, og ved at slaggen umiddelbartefter udlægning dækkes med det efterfølgende bærelag.at de ansatte har fået den fornødne instruktion i arbejdets udførelse.
Herudover kan det - afhængigt af håndteringen af slaggen i den konkrete arbejdssituation - værenødvendigt at sikre de ansatte med personlige værnemidler i form af støvafvisende arbejdstøj,handsker, egnet øjenværn og åndedrætsværn, som effektivt beskytter mod støvpåvirkning.Der skal, når der arbejdes med forbrændingsslagge bl.a. på grund af arbejdets tilsmudsendekarakter, stilles brusebad til rådighed for ansatte.Endelig skal det ved planlægningen af arbejdet med forbrændingsslagge sikres, at an-satte medandre arbejdsopgaver og andre entreprenørers ansatte ved bygge- og anlægsarbejdet ikkeudsættes for unødige påvirkninger fra slaggen jf. bestemmelserne i Arbejdsministerensbekendtgørelse nr. 492 af 28.juni 2002 om arbejdets udførelse. ”
Læg mærke til at der IKKE er nævnt, støvpåvirkningerne/skader på dyr/naboer/landmand mv.For astma og KOL patienter er dette støv fra disse slagger en endog endnu større risiko.Støvet vil i sig selv vanskeliggøre vejrtrækningen og da støvet indeholder kemiske forbindelsersamt tungmetaller, øges risikoen for tillægs sygdomme for lungesyge mennesker.Dette udgør brugen af affaldsforbrændingsslagger til en særlig sundhedsrisiko udover den storemiljøbelastning.
Med venlig hilsen
Brian VejltoftIngeniør / ProjektlederAllindemaglevej 66Allindemagle4100 Ringsted
Mona BlenstrupFysioterapeutHolbækvej 236Allindemagle4100 Ringsted