Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 10
Offentligt
Til medlemmerne af Miljø- og Planlægningsudvalget,Folketinget,Christiansborg.1240 København K.5. oktober 2009
MPU og EU-stridig jagtFolketinget har både i år og i fjor måttet ændre lov om jagt og vildtforvaltning for at imøde-komme kritik fra EU-Kommissionen af manglende overensstemmelse mellem loven og direk-tivet om fuglebeskyttelse. Nu er Miljøministeriet på vej med en revideret jagttids-betænkning.allerede vedtaget i Vildtforvaltningsrådet, som giver nye uoverensstemmelser mellem jagtlovog fugledirektiv (samt EU-Domstolens retspraksis).Jeg tillader mig her at gøre opmærksom på en tilsyneladende ikke altid lige påagtet mulighed,som Miljø- og Planlægningsudvalget har for at vurdere og i givet fald påvirke revisionen, førbetænkningen vedtages endeligt.MPU har høringsretLov om jagt og vildtforvaltning blev vedtaget i 1993. I MPUs Betænkning af 21/04 samme årover lovforslaget kan man læse, at et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis,Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer) var forvedtagelsen, idet man om udstedelse af bekendtgørelser med hjemmel i loven noterer, at mil-jøministeren (Auken) har givet tilsagn om, at udvalget underrettes om dem [...] inden ministe-rens endelige stillingtagen. Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlem-mer) var også for vedtagelsen, idet man under henvisning til ministerens ønske om bred poli-tisk enighed om loven noterer: “Miljøministeren har over for udvalget tilkendegivet, at hanagter at lade udvalget være høringsberettiget forud for en endelig udstedelse af bekendtgørel-ser i henhold til loven”.En “Aftale om revision af bekendtgørelse om jagttider” til ikrafttræden 1. april 2010 blev truf-fet i Vildtforvaltningsrådet (VFR) på dettes møde 17. september i år. Jagttider revideres hverttredie år, uden at det er bestemt i loven. VFR, der har Skov- og Naturstyrelsen repræsenteretpå møderne, har til opgave at rådgive ministeren. Men hvad der aftales om jagttider og andet- med mindst to trediedeles flertal for at kunne nå frem til ministeren som en indstilling - gen-findes typisk uændret i færdige bekendtgørelser. Den offentlige høring fører sjældent til rettel-ser, allerede fordi VFR-organisationerne forinden signalerer til deres baglande, hvor svært dethar været at nå til enighed. VFR synes at være en ikke uvæsentlig kilde til spændinger mellemdansk ret og EUs naturlovgivningEU-stridige jagttiderAf den nye jagttids-aftale fremgår:Nilgås, amerikansk skarveand og sort svane får fem måneders jagttid 01/09-31/01.Kommen-tar:Der kan kun fastsættes jagttid for fugle, som er angivet i fugledirektivets bilag 2. Det eringen af de tre arter.Hanner af ederfugl må jages i fire måneder: 1/10-31/1 , hunner af ederfugl kun i to måneder:1/10-30/11.Kommentar:Begge køn skal have samme jagttid. Det fremgår af EU-Domstolensdom over Østrig: C-507/04 2007 (præmis 241). Heri siges som en helt generel fortolkning, atder i direktivets bestemmelser mht. til omfanget af den beskyttelse, vilde fugle skal omfattes
af, ikke er nogen retlig basis for at skelne mellem hanner og hunner.Hanner af fasan må (som hidtil) jages i fire måneder: 1/10-31/1. hunner af fasan (som hidtil)kun i to og en halv måned: 16/10-31/12.Kommentar:Samme som foregående.Hanner af ederfugl må som nævnt jages frem til og med 31/01. Alle jagtbare arter af gæs,også grågås, må jages på fiskeriterritoriet (fjorde, bugter, vige etc.) frem til 31/01.Kommen-tar:Direktivet foreskriver om jagt (i Artikel 7(4), at medlemsstaterne især drager omsorg for,at de arter, som omfattes af jagtlovgivningen, ikke jages i den reproduktive periode, der afEU- Domstolen (C-507/04) defineres som begyndende med pardannelsen. Og når det drejersig om trækkende arter, påser medlemsstaterne “ganske særligt”, at de arter, der omfattes afjagtlovgivningen, ikke jages i reproduktionstiden og under trækket til redebygningsstedet.Ederfugle danner par i vinterkvarteret og begynder trækket mod redebygningsstedet, typisksom par, i januar - altså mens hannerne må skydes. Grågåsens forårstræk bringer de førstefugle til Danmark 20. januar, sikkert ofte før - altså også mens arten må skydes.Forstyrrelses-effekterFem arter af gæs må jages til 31/01, dvs. en halv snes dage, efter at jagten på syv arter afsvømmeænder, også gråand, er ophørt, fordi deres træk er begyndt. Hanner af ederfugl måsom nævnt jages i to måneder, efter at jagten på hunner er ophørt.Kommentar:I en kendelsefra EU-Domstolen (C-435/92) hedder det, at Direktivet ikke bemyndiger medlemslandene tilat forskyde jagtstop-datoer for fuglearter, især trækfugle, der jages i samme miljø. Ikke med-mindre der i hvert enkelt tilfælde fremlægges beviser for, at ingen af de berørte arter udsættesfor væsentlig jagtforstyrrelse under trækket. Risikoen herfor er særlig stor i Natura 2000-om-råder. En af de værste forstyrrelser må bestå i, at jagten berøver ederfuglehunner deres mage.VFR har ikke fremlagt sådanne beviser i forbindelse med jagttidsrevisionen. Miljøministerietsvidenskabelige rådgiver, Danmarks Miljøundersøgelser, undlader konsekvent at beskæftigesig med forstyrrelses-effekter.I VFR er der samtidig sluttet aftale om en revision af bekendtgørelsen om vildtskader. Det eraftalt, at krager og skader kan bekæmpes med skydevåben og fælder i to og en halv måned:01/02-15/04.Kommentar:Fugledirektivets forbud mod yngletidsjagt, fældefangst etc. kanfraviges lokalt i specielle situationer og skal begrænses til det strengt nødvendige. Direktivettillader ikke landsdækkende, årligt tilbagevendende massefravigelser, der i dette tilfælde harkarakter af systematisk forårsjagt. Fravigelser forudsætter, at der ikke findes alternativer tilbekæmpelse. Her er det EU-Domstolens praksis at pege på alternativet, der ligger i en intensi-veret indsats i jagttiden, som for danske kragers og skaders vedkommende begynder 1. sep-tember og varer fem måneder.Venlig hilsen,Kaj Robert SvendsenSkovvejen 414050 Skibby
