KUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 95: Henvendelse af 12/1-10 fra Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommuner om at de ønsker foretræde for udvalget vedrørende uhensigtsmæssigheder i forbindelse med konstatering af fortidslevn i kommunale udsmykninger

Som led i kommunernes arbejde med at forsyne såvel private borgere som er-hvervslivet med jord til bebyggelse, har vi i Norddjurs, Syddjurs og RandersKommuner oplevet uhensigtsmæssigheder i forbindelse med konstaterering affortidslevn i kommunale udstykninger.Uhensigtsmæssighederne er nærmere beskrevet i vedlagte notat af 26. septem-ber 2009 fra Randers Kommunes Erhvervs- og Udviklingssekretariat.Undertegnede borgmestre anmoder i den anledning om fortræde for Kulturudval-get med henblik på nærmere at redegøre for udfordringerne. Håbet er, at udval-get vil arbejde på en ændring af Museumsloven, som vil tage hensyn til såvel for-tid som fremtid.

Byggemodning og arkæologiDette notats formål er at redegøre for de uheldige konsekvenser, som den nuværende lovgiv-ning giver anledning til. Formålet er også at starte en debat om, hvorvidt lovgivningen kan tilret-telægges på en mere hensigtsmæssig måde.Som museumsloven er i dag, er det den, som har det overordnede ansvar for en byggemod-ning, der skal betale for arkæologiske udgravninger.Det fremgår klart af Museumsloven §27, stk. 4:"..udgiften til arkæologiske undersøgelser skal bæres af den, for hvis regning Jordarbejdet skaludføres."Konsekvenser for erhvervslivetEn kommunal byggemodning skal økonomisk hvile i sig selv på den måde, at den budgetteredeindtægt mindst skal være lige så stor som den budgetterede udgift. En kommunal byggemod-ning til erhvervsformål iværksættes alene med henblik på at stille jord til rådighed for kommu-nernes erhvervsliv. Det betyder, at den ovenstående bestemmelse i praksis enten direkte ellerindirekte pålægger erhvervslivet at skulle betale for de arkæologiske undersøgelser.I Randers er kommunen bygherre ved stort set hver eneste byggemodning til erhvervsformål,da prisen på erhvervsjord er så lille, at ingen private ønsker påtage sig den økonomiske risiko.Da kommunen er forpligtet rent økonomisk til lade en erhvervsbyggemodning hvile i sig selv,betyder det, at udgifterne til byggemodningen ikke må overstige den forventede salgsindtægt afen erhvervsudstykning.

Såfremt der i et område findes arkæologi, som museet skønner er af bevaringsværdi interesse,vil det være nødvendigt at foretage en udgravning, inden byggearbejdet kan påbegyndes.Kommunen, der er bygherre på vejarealer og regnvandsbassiner, skal således betale for deudgravninger, som ligger under disse. Køberne af de enkelte grunde skal betale for de udgrav-ninger, som skal foretages på de respektive grunde.Når kvadratmeterpriserne på erhvervsgrunde uden for Randers by i gennemsnit ligger på kr. 62,vil forekomsten af arkæologi bevirke, at grundens pris reelt bliver mere end fordoblet. Det ersåledes den private erhvervsmand eller virksomhed, som skal betale for, at samfundets kultur-arv bliver sikret for fremtiden.Det skal nævnes, at Museumslovens §27, stk. 6 åbner mulighed for, at Staten i særlige tilfældekan yde tilskud til udgifter til arkæologiske undersøgelser. Randers Kommune er ikke bekendtmed, at Staten har ydet tilskud i sager, hvor en kommune har været bygherre. Hvorvidt der vilkunne gives tilskud til den private erhvervsmand eller virksomhed, der har købt en grund velvi-dende, at der på grunden forefindes arkæologi, er uvist.Kommunens planlægningDet største problem for kommunen er i den ovenstående forbindelse er at kendskabet til arkæo-logiske forhold i praksis fremkommer på et meget sent tidspunkt i planlægningsfasen.En lokalplan til erhvervsformål kan kun gives, hvis området i kommuneplanen er udlagt til er-hvervsformål. At få såvel kommuneplan som lokalplan til at passe ind i en fornuftig og naturligudvikling, er i sig selv en kompliceret affære. Der skal tages hensyn til mange forskellige para-metre.De vigtigste er drikkevandsinteresser, naturbeskyttede områder, infrastruktur, forurening - her-under støj. Disse forhold bevirker, at kommunens muligheder for at udlægge områder til byud-vikling er stærkt begrænsede. I praksis er der sjældent et valg mellem flere ligeværdige place-ringer for nye udlæg.Fælles for de ovennævnte forhold er dog, at de kendes allerede forud for en planlægning påbe-gyndes. Arkæologiske forhold ved et givent område er ikke kendt på forhånd. Hvorvidt der i ar-kæologiske fagkredse forefindes viden herom, er ukendt. Faktum er, at der yderst sjældentmodtages indsigelser af arkæologisk karakter, når en kommuneplan sendes i offentlig høring.En kommuneplan vedtages som udgangspunkt kun hvert fjerde år og er en stor og kompliceretaffære, der optager mange ressourcer hos kommunen. Efterfølgende udarbejdes der konkretelokalplaner. Det tager i gennemsnit ni måneder at udarbejde en lokalplan inkl. offentlig høring.Når en lokalplan til erhverv er vedtaget, kan kommunen påbegynde byggemodningen. Et af deførste skridt er at lade det lokale museum foretage en forundersøgelse af området.En arkæologisk forundersøgelse er væsentlig billigere og hurtigere end en egentlig arkæologiskudgravning. Udgiften til en forundersøgelse udgørca. kr. 10 pr. kvm, hvoren egentlig udgrav-ning typisk koster fra kr. 50 til kr. 125 pr. kvm. En kommuneplan udlægger et meget stort arealtil byudviklingsformål (5.400.000 kvm i Randers Kommune). En forundersøgelse på disse area-ler vil således koste omkring 54 millioner kroner.

Endvidere er mange af arealerne ved kommuneplanens vedtagelse på private hænder, hvorfordet ikke er praktisk muligt at foretage undersøgelser. Disse faktorer bevirker altså, at det i prak-sis først er muligt sent i planlægningen at foretage arkæologiske forundersøgelser.Forslag til ændret ordningDet største problem ved den nugældende ordning er som tidligere påpeget, at kendskabet tilarkæologiske forhold først fremkommer efter lokalplanens vedtagelse. Dette gør det særdelesvanskeligt på forhånd at vurdere, hvorvidt en byggemodning rent økonomisk vil kunne hvile i sigselv eller ej.En mulig løsning kunne være en form for punktafgift på alt førstegangssalg af erhvervsjord.Denne afgift kan fx pålægges pr. kvm. solgt jord, og den vil kunne gå i en statslig pulje. På denmåde kan pengene blive fordelt til de enkelte udgravninger over hele landet.Den skal i den forbindelse bemærkes, at kommunen ikke af sig selv kan afsætte et rammebe-løb. Det kan man som kommune ikke, fordi der er forpligtigelse til at lade de enkelte byggemod-ninger hvile i sig.