Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningDette lovforslag har til formål at gennemføre en række ændringer i den eksisterende lovom sikring af kulturværdier i Danmark (kulturværdiloven), som altovervejende i øvrigthar fungeret efter hensigten, siden loven trådte i kraft 1. januar 1987. De foreslåedeændringer skal bl.a. ses på baggrund af de erfaringer, som Kulturværdiudvalget hardraget som led i dets almindelige virke og konkrete sagsbehandling i henhold til deneksisterende lovgivning.Lovforslaget har til hensigtatindføre en lavere aldersgrænse og en højere værdigrænsefor de genstande, der er omfattet af loven,atgive Kulturværdiudvalget mulighed for isærlige tilfælde at kunne have en længere sagsbehandlingsfrist end 3 måneder samtatfastsætte en højere strafferamme for lovovertrædelser, således at der er mulighed forfængselsstraf. Hertil kommer indførelse af en 5-årig forældelsesfrist for overtrædelser af

loven. Endelig har den generelle udvikling i auktionsbranchen, herunder især udbredel-sen af internetauktioner, skabt et behov for udvidet regelfastsættelse for Kulturværdi-udvalgets samarbejde med auktionsholdere om overvågning af de udbudte kulturgen-stande i henhold til denne lovs bestemmelser.2. Baggrund og erfaringerRetsgrundlaget for Kulturværdiudvalget udgøres afkulturværdiloven,den tilhørendebekendtgørelsenr. 404 af 11. juni 1987 om sikring af kulturværdier i Danmark samtforretningsordenaf 12. maj 1987. Hertil kommer, at udvalget har udarbejdet ensagsbe-handlingsinstruksaf 9. maj 2001ogendvidere fastlagt sin sagsbehandling i etnotataf11. september 2001 om beskrivelse af procedurerne for Kulturværdiudvalget. Udvalgetudgiver i øvrigt hvert år en årsberetning, som offentliggøres på udvalgets hjemmesidewww.kulturvaerdier.dk.I forhold til den EU-retlige regulering, som Kulturværdiudval-get også fungerer som central myndighed for, gælder lov nr. 1104 af 22. december 1993(med senere ændringer) om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra etEU-medlemslands område mv.Kulturministeriet finder, at kulturværdiloven altovervejende fungerer efter sin hensigt.Bortset fra en enkelt lovændring i 2001 vedrørende Kulturværdiudvalgets sammensæt-ning har kulturværdiloven været uændret, siden loven trådte i kraft den 1. januar 1987.Kulturværdiloven blev i sin tid udarbejdet på grundlag af betænkning nr. 1040 fra 1985med titlen ”Kulturværdier”, der blev udgivet af det af kulturministeren i 1982 nedsatteudvalg om beskyttelse af kulturværdier i Danmark. Udvalgets nedsættelse skulle den-gang ses i sammenhæng med, at de øvrige nordiske lande allerede havde gennemførtbeskyttelseslovgivning for kulturværdier, bl.a. efter anbefaling fra Nordisk Råd.Af bemærkningerne til kulturværdiloven fremgår, at lovens formål er at sikre dendanske kulturarv med henblik på begrænsning af adgangen til at udføre såkaldt ”umi-stelige” kulturværdier fra Danmark. Ved lovens tilblivelse blev det lagt til grund, at enfortsat ubegrænset udførselsadgang på længere sigt ville føre til uoprettelige tab. Sam-tidig blev det understreget, at behovet for en begrænsning af udførselsadgangen var afbeskeden størrelse, bl.a. i erkendelse af at kunst som udgangspunkt ikke blot er etnationalt anliggende. Det blev således betragtet som en dansk samfundsinteresse, atdansk kunst kommer til udlandet, lige så vel som at udenlandsk kunst kommer tilDanmark.Kulturværdiudvalget har over for Kulturministeriet oplyst, at det siden 1987 har ned-lagt 96 udførselsforbud og efterfølgende foretaget erhvervelser i 85 af de pågældendesager (ofte omfattende flere kulturgenstande) i henhold til kulturværdilovens § 11.Dette skal ses på baggrund af, at udvalget har gennemgået mere end en mio. numre iauktions- og andre salgskataloger og behandlet over 1.700 individuelle ansøgninger omudførsel af konkrete kulturgenstande. Statistikken viser, at behovet for en begrænsningaf udførselsadgangen som forventet ved lovens fremsættelse er forholdsvis beskeden.

Udvalget har oplyst, at det gennem årene generelt har anlagt en meget restriktiv for-tolkning af, hvad der må anses for umistelige kulturværdier, hvilket også er i overens-stemmelse med de tanker, der lå bag lovens tilblivelse.Kulturministeriet finder, at de af udvalget nedlagte udførselsforbud og foretagne er-hvervelser af kulturgenstande viser, at lovens formål er blevet tilgodeset, dvs. at den”ubegrænsede udførselsadgang”, der var omtalt i lovens forarbejder, er forhindret, ogdermed at de ”uoprettelige tab” af umistelig kulturarv er undgået.Lovforslagets fremsættelse skyldes således alene den generelle udvikling på området,som har gjort det nødvendigt at foretage en række mindre, men væsentlige ændringer.Ændringerne vurderes at ville understøtte den bestående beskyttelsesordning og sikre,at den også fremover vil være et effektivt og smidigt værn mod ubegrænset udførsel afkulturværdier.Kulturministeriet har den 1. september 2009 været vært for et møde med indbudterepræsentanter fra auktionsbranchen og andre interessenter til kulturværdiloven.Mødets formål var at orientere om den forestående lovrevision, idet branchen samtidigfik mulighed for at fremkomme med synspunkter og kommentarer hertil. Mødets drøf-telser er indgået i ministeriets lovforberedende arbejde.3. Hovedpunkter i lovforslaget3.1. Ændring af alders- og værdikriterierne3.1.2. Gældende retKulturværdilovens § 2, stk. 1, indeholder bl.a. et krav om, at kulturgenstande skal haveen værdi på over 100.000 kr. eller derover og være ældre end100 årfor at være omfat-tet af loven.Ved udarbejdelsen af kulturværdiloven i 1986 blev den nuværende værdigrænse på100.000 kr. fastsat under hensyn til den begrænsede handel med antikviteter og kunst-genstande, der havde en værdi af 100.000 kr. eller derover, og som også kunne anses forhørende til danske kulturværdier.Endvidere var der primært fokus på kulturgenstande, der havde opnået en vis alder, ogderfor var det naturligt at tage udgangspunkt i 100 år som alderskriterium, bl.a. underhenvisning til bygningsfredningslovens tilsvarende generelle aldersgrænse samt dentraditionelle afgrænsning ved antikviteter. Imidlertid blev det hidtidige alderskriteriumpå 100 år i bygningsfredningsloven ved lovrevisionen i 1997 ændret til 50 år.Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at der i kulturværdilovens § 2, stk. 4, er mulig-hed for, at kulturgenstande, som ikke opfylder den gældende alders- eller værdigrænse,alligevel kan blive omfattet af loven. Når særlige omstændigheder taler for, kan kul-turministeren således, når udvalget stiller forslag herom, beslutte, at loven skal anven-des, uanset at lovens betingelser ikke er opfyldt.

3.1.3. OvervejelserKulturværdiudvalget har ikke foreslået en ændring af kulturværdilovens generelleværdigrænse på 100.000 kr. Selvom prisudviklingen har medført, at antallet af handle-de kulturgenstande, der er beskyttelseværdige som følge af dette værdikriterium, sidener steget væsentligt, er det udvalgets vurdering, at 100.000 kr. bør fastholdes somværdikriterium. Udvalget har bl.a. henvist til, at loven omfatter kulturgenstande, somtilhører den umistelige kulturarv, men som ikke er steget som følge af den almindeligeprisudvikling.Kulturministeriet tillægger det imidlerid afgørende vægt, at den almindelige prisudvik-ling har medført, at den nuværende beløbsgrænse ikke længere må anses for tidssva-rende i forhold til de forudsætninger, der forelå i 1986 som grundlag for fastlæggelse af100.000 som værdigrænse. I forhold til forbrugerprisindekset svarer 100.000 kr. i 1986til 169.896 kr. i 2010, hvor lovforslaget skal træde i kraft. Hvis beløbsgrænsen hæves,vil det betyde en indskrænkning af lovens anvendelsesområde, fordi der vil være flerekulturgenstande, der ikke længere opfylder værdikriteriet. I kombination med en æn-dring af alderskriteriet (se nedenfor), der indebærer en udvidelse i lovens anvendelses-område, vil forhøjelsen af beløbsgrænsen samlet set afbalancere lovens nye anvendel-sesområde i forhold til hvilke kulturgenstande, der er omfattet.Hvis beløbsgrænsen således hæves til f.eks. 150.000 kr., finder Kulturministeriet, at dervil være tale om et mere tidssvarende værdikriterium, som vil bidrage til en hensigts-mæssig afgrænsning af de beskyttelsesværdige kulturgenstande. I de tilfælde, hvorKulturværdiudvalget måtte ønske at lade loven finde anvendelse for kulturgenstande,der ikke opfylder den højere beløbsgrænse, er der fortsat mulighed for at forelæggespørgsmålet for kulturministeren i henhold til lovens § 2, stk. 4.Praktiske hensyn taler for, at også den nye værdigrænse bliver et rundt tal, der er letfor branchen at huske og let for Kulturværdiudvalget at administrere. I den forbindelsebør det nævnte forbrugerprisindeks bruges som rettesnor, men ikke som afgørendeindikator i forhold til fastlæggelsen af den konkrete værdigrænse.Kulturværdiudvalget har foreslået, at kulturværdilovens anvendelsesområde udvides,ved at alderskriteriet ændres.Siden 1987 har der været et betydeligt antal sager, der er blevet omfattet af loven ihenhold til denne undtagelsesbestemmelse, og som netop har vedrørt kulturgenstande,der har været yngre end 100 år, hvilket således understøtter behovet for en nedsættelseaf alderskriteriet fra 100 år til 50 år. Hvis aldersgrænsen nedsættes, vil undtagelsesbe-stemmelsen i højere grad være forbeholdt de helt særlige tilfælde, hvor hensynet tilsikring af landets kulturarv må sættes over hensynet til den individuelle ejer, uanset atlovens almindelige alders- og værdikriterier ikke er opfyldt, således som det blev forud-sat ved lovens vedtagelse i 1986.

Den foreslåede ændring af alderskriteriet skal også ses i lyset af, at kulturværdier, derer under 100 år gamle, inden for det seneste årti har fået en renæssance, som dels hargivet sig udslag i ganske høje markedspriser, dels i højere grad end tidligere anses for attilhøre den umistelige kulturarv, som er beskyttelsesværdig i forhold til lovens formål.Der kan henvises til eksempelvis dansk sølvtøj, malerier og arkitekttegnede møbler fradet 20. århundredes første halvdel i den verdenskendte danske designtradition. For såvidt angår møbler, gælder dette især de ældste producerede typer eller de såkaldtesnedkermøbler, hvoraf der undertiden kun eksisterer et enkelt eksemplar. Også udlan-det viser stor interesse for dansk design fra det 20. århundrede, hvilket har medført, atmange enkeltgenstande lovligt er blevet udført i løbet af de senere år.En i medierne meget omtalt straffesag om bedrageri, som i 2006 omfattede udførsel ogefterfølgende salg på auktion i USA af et meget værdifuldt maleri af udenlandsk oprin-delse, opfyldte ikke kulturværdilovens nuværende alderskriterium. (Sagen er omtalt iKulturværdiudvalgets årsberetning for 2006, idet maleriet havde været i dansk ejesiden 1916 og havde haft en væsentlig betydning for dansk kunst i det 20. århundrede).Ved en i loven fastsat lavere aldersgrænse på 50 år havde konsekvensen været, atstraffesagen også havde omfattet en overtrædelse af kulturværdiloven.Hertil kommer, at en ændring af kulturværdilovens alderskriterium vil medføre, at dendanske beskyttelseslov på dette punkt bringes i overensstemmelse med EU-reglerne,der er blevet fastsat, efter at kulturværdiloven trådte i kraft. I løbet af 1990’erne blevder således vedtaget en række direktiver og forordninger med det formål at sikre kul-turværdier inden for EU. Reglerne er gennemført i Danmark ved lov nr. 1104 af 22.december 1993 (med senere ændringer) om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligter fjernet fra et EU-medlemslands område mv. Loven foreskriver en tilbageleve-ringsprocedure for ulovligt udførte kulturgenstande, der er omfattet af loven i henholdtil nærmere fastsatte beløbs- og alderskriterier, idet 50-års-grænsen er den laveste ogden, der generelt gælder for genstande, der ikke specifikt er nævnt i loven. Beskyttel-sesordningen gælder med hensyn til udførsel af kulturgenstande fra EU-lande til tredje-lande.Den foreslåede ændring af alderskriteriet vil betyde, at flere kulturgenstande pr. defini-tion vil blive omfattet af loven, men ikke nødvendigvis, at udvalget vil nedlægge flereudførselsforbud og foretage flere erhvervelser. Det skyldes, dels at lovens undtagelses-bestemmelse, § 2, stk. 4, som nævnt i vidt omfang har været bragt i anvendelse i tilfæl-de, hvor alderskriteriet ikke har været opfyldt, dels at værdikriteriet fortsat skal væreopfyldt, før loven gælder.

3.2. Fastsættelse af regler om udvalgets virke i forhold til auktionsholdere.3.2.1. Gældende retEfter § 5, stk. 2, kan ministeren for kulturelle anliggender fastsætte regler om kultur-værdiudvalgets virksomhed. Det er sket ved bekendtgørelse nr. 404 af 11. juni 1987 omsikring af kulturværdier i Danmark. I henhold til bekendtgørelsens § 9 har Kulturvær-diudvalget indgået aftaler med visse auktionshuse om fremsendelse af de trykte katalo-ger forud for auktionernes afholdelse. Herved kan udvalget foretage en systematiskgennemgang af de genstande, der udbydes på auktion, i relation til kulturværdilovensbestemmelser og i givet fald tage udførselsforbehold og evt. nedlægge udførselsforbudfor udvalgte genstande.Proceduren består i, at auktionshuset straks efter hammerslag underretter den byder,som har købt genstanden, om, at udvalget har meddelt, at en forelæggelse for udvalgeter påkrævet, hvis genstanden ønskes udført af landet. Hvis den pågældende køberderefter ønsker at udføre genstanden af Danmark, ansøger auktionshuset på vegne afkøberen om tilladelse til udførelse. Hvis udvalget finder, at genstanden ikke må udføres,nedlægges udførselsforbud, og der fremsættes et tilbud om overtagelse af genstanden tilhammerslagspris med tillæg af købsomkostningerne, jf. bekendtgørelsens § 10.I forhold til internetauktioner har Kulturværdiudvalget i dag ikke en tilsvarende sy-stematisk kontrol med de udbudte genstande, og auktionshusene har ikke pligt til atorientere køberen om, at vedkommende skal være opmærksom på at søge om udførsels-tilladelse for en kulturgenstand, hvis den er omfattet af loven og ønskes udført.3.2.2. OvervejelserSom følge af den generelle udvikling i auktionsbranchen, herunder udbredelsen afinternetbaserede online auktioner, inden for det seneste årti, er det Kulturværdiudval-gets opfattelse, at der er behov for en udvidet regelfastsættelse med hensyn til overvåg-ning af de udbudte genstande i relation til kulturværdilovens bestemmelser. Endviderefinder udvalget grundlag for regelfastsættelse, som bidrager til øget opmærksomhed ogkendskab til de danske og EU-retlige regler for udførsel af kulturgenstande.I 2007 har UNESCO i samarbejde med Interpol og den internationale museumsorgani-sation ICOM udsendt et hyrdebrev til medlemslandene med en række gode råd omhandel med kulturgenstande, der sælges på internettet. Baggrunden er den stigendehandel på internettet, hvor der købes og sælges kulturgenstande også på tværs af lan-degrænserne. Kulturværdiudvalget har understreget over for ministeriet, at anbefalin-gerne generelt stemmer overens med udvalgets vurderinger af forholdene.UNESCO anbefaler bl.a. medlemslandene at etablere en central enhed, der overvågersalg af kulturgenstande på internettet. Kulturværdiudvalget deler synspunktet om, atder bør være en nøjere kontrol med de kulturgenstande, der udbydes på internetauktio-ner. Imidlertid vurderer Kulturværdiudvalget, at en systematisk myndighedskontrol,der svarer til den, som udvalget udøver, for så vidt angår de traditionelle auktioner, vilvære vanskelig at gennemføre.

Det skyldes primært ressourcemæssige årsager, fordi det i praksis er særdeles vanske-ligt at holde øje med det ret betydelige antal genstande af enhver art, der til stadighedudbydes til salg på internetauktionerne. I modsætning til de traditionelle auktioner,hvor overvågningen sker via udvalgets regelmæssige kataloggennemgang, har de inter-netbaserede auktioner en anden uforudsigelighed og uregelmæssighed. Det gør detvanskeligt for Kulturværdiudvalget konstant at have et klart og sikkert billede af, omder er genstande, der kunne omfattes af kulturværdiloven. På den anden side bør dethaves i erindring, at størstedelen af de genstande, der i dag udbydes på internet-auktion, ikke falder ind under kulturværdiloven på grund af deres alder og værdi.Imidlertid må omfanget af internetauktioner anses for stigende, eksempelvis findes deri dag auktionshuse, der udelukkende formidler køb og salg på internettet, og dennetendens vurderes delvist at ske på bekostning af den traditionelle auktionsform.Auktionslederforeningen var på det nævnte møde den 1. september 2009 positivt ind-stillet over for tiltag, der kan bidrage til overholdelsen af kulturværdilovens udførsels-bestemmelser mv. Det nærmere omfang og karakteren heraf vil kunne fastlægges ibekendtgørelse efter drøftelse med de berørte parter i branchen.3.2.3. ForslagKulturministeriet finder, at der er behov for en mere effektiv overvågning af de gen-stande, der i dag udbydes på især internetauktion. Med henblik herpå finder Kulturmi-nisteriet det hensigtsmæssigt at udvide den allerede eksisterende hjemmel i loven tilfastsættelse af regler om udvalgets virksomhed.I lyset af den nævnte udvikling i auktionsbranchen foreslås det således, at kultur-minsteren bemyndiges til at fastsætte regler om Kulturværdiudvalgets virksomhed,herunder fastlægge rettigheder og forpligtelser for auktionsholdere i forbindelse medudvalgets overvågning af de udbudte genstande i relation til kulturværdilovens be-stemmelser. Det gælder både genstande, der udbydes på de traditionelle auktioner ogpå internetauktionerne, der på den måde sidestilles. Der kan i bekendtgørelsen blivetale om at pålægge auktionsholderne en forpligtelse til af egen drift at gøre Kulturvær-diudvalget opmærksom på de udbudte kulturgenstande, der omfattes af lovens alminde-lige bestemmelser i § 2, stk. 1 og 2.Endvidere tilvejebringes hjemmel til, at Kulturværdiudvalget kan pålægge auktions-holdere en særlig informationsforpligtelse over for deres kunder ved køb af genstande,der omfattes af kulturværdiloven, med hensyn til regler for udførsel.Regelfastsættelsen vil ske som led i en almindelig revision af den nuværende bekendt-gørelse, idet arbejdet hermed forventes indledt efter lovforslagets vedtagelse. Reglerneskal supplere allerede igangværende og fremtidige informationsinitiativer, som iværk-sættes fra myndighedsside med henblik på bekæmpelse af den ulovlige handel medkulturgenstande, herunder ulovlig eksport af kulturgenstande.

Kulturministeriet finder, at der med de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser ermulighed for at tilgodese anbefalingerne fra UNESCO om handel med kulturgenstandepå internettet.3.3. Sagsbehandlingsfristen3.3.1. Gældende retDet følger af kulturværdilovens § 6, stk. 2, at såfremt afgørelse om udførselstilladelseikke er meddelt senest 3 måneder efter modtagelsen af en ansøgning, betragtes udfør-selstilladelsen som givet. Udvalgets behandling af en ansøgning om udførselstilladelsegennemføres normalt inden for en 1 måned, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1.I sager om erhvervelse af kulturgenstande som følge af udførselsforbud, jf. § 11, skaludvalget sørge for at tilvejebringe midler med henblik på at kunne fremsætte et tilbudom at erhverve genstanden. Da kulturværdiloven blev vedtaget i 1986, blev der opretteten årlig bevilling på finansloven til køb af kulturværdier, som også kunne suppleresmed private fondsmidler. Fra 2002 bortfaldt imidlertid denne bevilling. Udgifter tilerhvervelse kan nu afholdes af den statslige institution, under hvis område kulturgen-standen hører, men erhvervelse kan fortsat også ske via fondsmidler.3.3.2. Overvejelser og forslagI løbet af årene er det i visse tilfælde blevet vanskeligere for Kulturværdiudvalget atoverholde 3-måneders fristen. Udvalgets opsøgende arbejde med at tilvejebringe fonds-midler til erhvervelse af kulturværdier kan være tidskrævende og kan undertidenkræve længere tid end de nuværende 3 måneder.I sager om ansøgning om udførselstilladelse, hvor udvalget har behov for at indhente enudtalelse om genstandens kulturhistoriske værdi fra særligt sagkyndige, jf. bekendtgø-relsens § 5, stk. 2, kan dette også forlænge sagsbehandlingen. Dertil kommer, at derefter omstændighederne skal foretages partshøring over de indhentede oplysninger ihenhold til forvaltningsloven.Af forarbejderne til kulturværdiloven, der trådte i kraft den 1. januar 1987 samtidigmed forvaltningslovens regler om partshøring, fremgår det ikke umiddelbart, om derved fastsættelsen af sagsbehandlingsfristen på 3 måneder var taget højde for gennemfø-relse af de nye partshøringsregler – der dog i et vist omfang allerede fulgte af god for-valtningsskik.Under henvisning til ovenstående har Kulturværdiudvalget foreslået, at udvalget isærlige situationer har mulighed for en længere sagsbehandlingstid, således at fristenkan forlænges til 6 måneder, idet udvalget dog fortsat som hidtil vil tilstræbe at be-handle hovedparten af ansøgninger om udførselstilladelser inden for 1 måned eftermodtagelsen, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1.Kulturministeriet støtter på den nævnte baggrund Kulturværdiudvalgets forslag.

3.4. Bemyndigelse til fastsættelse af regler om udførsel af genstande, der er nævnt i § 7.3.4.1. Gældende retI kulturværdilovens § 7 er nævnt to tilfælde, hvor udførselstilladelse til kulturgenstan-de, der er omfattet af § 2, stk. 1 og 2, skal gives. Det gælder, såfremt ejeren godtgør, atgenstanden er skabt uden for Danmark og indført hertil inden for de sidste 100 år(hvilket i dette lovforslag foreslås ændret til 50 år), og når ejerne godtgør, at genstandenønskes udført som en del af ejerens indbo i forbindelse med hans varige bosættelse udenfor Danmark.3.4.2. Overvejelser og forslagKulturværdiudvalget har henledt opmærksomheden på, at der i disse tilfælde er behovfor at kunne lette sagsbehandlingen. Ejeren har således altid krav på at modtage enudførselstilladelse, men det skal i hvert tilfælde ske på baggrund af en konkret ansøg-ning. For handlende i dele af branchen kan denne procedure være unødig omstændelig,især når det drejer sig om et større antal ansøgninger om udførsel. Baggrunden forbestemmelsen må anses for begrundet i, dels at Kulturværdiudvalget gerne vil oriente-res i de pågældende tilfælde, dels at ejeren i det enkelte tilfælde kan fremvise en udfør-selstilladelse over for toldmyndigheder mv.Kulturministeriet finder, at der er behov for, at ministeren bemyndiges til at fastsættenærmere regler på dette område, således at der i den forestående revision af bekendtgø-relsen findes en procedure, der kan lette sagsbehandlingen i de situationer, hvor Kul-turudvalget pr. automatik skal give tilladelse til udførsel.3.5. Forhøjelse af strafferammen3.5.1.Gældende retOvertrædelser af den nuværende kulturværdilov straffes med bøde.3.5.2. Overvejelser og forslagI lyset af at ulovlige udførsler af kulturgenstande betragtes med stigende alvor i Dan-mark og på internationalt plan, har Kulturværdiudvalget foreslået, at strafferammenhæves til fængsel i indtil 1 år.En anden væsentlig grund til at forhøje strafferammen er, at en overtrædelse af lovenkan give den pågældende person en meget betydelig økonomisk gevinst, blandt andetsom følge af stigende markedspriser på de særligt fremragende kulturgenstande, dertypisk også er omfattet af loven. Den højere strafferamme foreslås derfor at gælde,såfremt overtrædelsen er begået med forsæt, og der i øvrigt foreligger særligt skærpen-de omstændigheder. Kravet om særligt skærpende omstændigheder kan således væreopfyldt, hvis der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selveller andre. Bestemmelsen kan også anvendes, hvis der er tale om en person, der erprofessionelt handlende. Der bør således kunne stilles højere krav til personer, dervirker inden for branchen end til personer udenfor.

I museumslovens § 40 a, stk. 2, er straffen for overtrædelse af den lov, hvis tilsvarendebetingelser er opfyldt, også fængsel i indtil 1 år. Kulturministeriet finder, at det vilvære hensigtsmæssigt at have den samme strafferamme i disse to love, der har næremnemæssig sammenhæng, og hvor lovovertrædelserne kan anses for at være af sam-menlignelig karakter.3.6. Forlængelse af forældelsesfristen3.6.1. Gældende retSom nævnt straffes overtrædelse af lovens udførelsesbestemmelser med bøde i henholdtil § 13 i den nuværende kulturværdilov. Efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, gælder enforældelsesfrist på 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år.3.6.2. OvervejelserKulturværdiudvalget har oplyst, at det finder behov for, at netop overtrædelser afkulturværdiloven er omfattet af en længere forældelsesfrist end den generelle frist på 2år i straffeloven.Kulturværdiudvalget har henvist til, at udvalget har kendskab til et par sager, heraf erden seneste fra 2007, hvor politiet har måttet opgive tiltale mod en person, der havdeovertrådt kulturværdilovens udførselsbestemmelser, alene som følge af forældelse afstrafansvaret. I begge sager havde en længere forældelsesfrist formentlig kunnet ændresagernes udfald.Den foreslåede forlængelse af forældelsesfristen skal også ses i sammenhæng medforhøjelsen af strafferammen, jf. pkt. 3.5. Begge ændringer skal således bidrage til atfastholde og udbygge den danske bekyttelsesordnings gennemslagskraft, herunder virkepræventivt i forhold til evt. fremtidige overtrædelser af lovens udførselsbestemmelser.Overtrædelser af kulturværdiloven opdages sjældent på gerningstidspunktet ellerumiddelbart derefter. En overtrædelse af loven opdages typisk først, når den pågælden-de kulturgenstand udbydes til salg eller på anden vis udstilles offentligt. Ellers kan defleste kulturgenstande, der er udført i strid med kulturværdiloven, let holdes skjult foroffentligheden og fra myndighedernes kendskab i årevis. I den henseende findes detikke rimeligt, at en person kan undgå strafforfølgning blot ved i 2 år at sørge for atgemme en ulovligt udført kulturgenstand.3.6.3. ForslagKulturministeriet foreslår, at der gennemføres en 5-årig forældelsesfrist i kulturværdi-loven, hvorved den generelle forældelsesfrist i straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, fraviges.Der henvises i den forbindelse til, at museumsloven, der bl.a. regulerer ændringer ifortidsminders tilstand, i § 40 a, stk. 6, har en tilsvarende højere forældelsesfrist forovertrædelser af visse dele af loven. Ved også at indsætte en 5-årig forældelsesfrist ikulturværdiloven skabes således også på dette punkt en hensigtsmæssig parallelitetmellem de to beslægtede love.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.5. Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget indebærer, at lovens anvendelsesområde indskrænkes i et vist omfang, idetaldersgrænsen for de genstande, der er omfattet af loven, hæves. På den anden sideudvides lovens anvendelsesområde også i en vis udstrækning, idet loven fremover ogsåpr. definition vil omfatte kulturgenstande, der er 50 år og derover. Samlet set ventesændringerne ikke umiddelbart at give anledning til særlige administrative konsekven-ser for Kulturværdiudvalget, da der ikke forventes at blive fremsat hverken væsentligtflere eller færre udførselsforbehold eller nedlagt flere eller færre udførselsforbud. Somfølge af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vil det eksisterende samarbejde medde enkelte auktionsholdere kunne blive udbygget.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget indebærer, at de handlende i branchen, i særdeleshed auktionsholderne,undergives en række mindre omfattende ændringer i de bestående administrativerutiner i relation til Kulturværdiudvalgets virksomhed, bl.a. som følge af at lovensanvendelsesområde ændres. Hertil kommer, at det eksisterende samarbejde mellemKulturværdiudvalget og auktionsholderne om kataloggennemgang forventes udvidetsom følge af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser. Det vil forudsætte en fornyetinddragelse af branchen, som således vil få indflydelse på, hvordan de nærmere regler ibekendtgørelsen fastlægges. Der ventes ikke nævneværdige økonomiske konsekvenserfor erhvervslivet.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har den administrative konsekvens for borgere (privatpersoner), at derfremover skal søges om udførselstilladelse for kulturgenstande på 50 år og derover, somhar en værdi på mere end 150.000 kr.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indebærer, at det fra EU-reglerne gældende alderskriterium på 50 år ogsågennemføres i dansk ret. EU-reglerne er gennemført ved lov nr. 1104 af 22. december1993 (med senere ændringer) om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernetfra et EU-medlemslands område mv. I loven er således fastsat nærmere beløbs- ogalderskriterier, idet 50-års-grænsen er den laveste aldersgrænse og den, der genereltgælder for genstande, der ikke specifikt er nævnt.10. HøringEt udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-tioner:

at have de hidtil gældende værdi- og alderskriterier for kulturgenstande, der omfattesaf loven.Ændringen af værdikriteriet indebærer, at kulturgenstande fremover skal have enværdi på 150.000 kr. eller derover for at være omfattet af loven. Ændringen skal sesunder henvisning til den almindelige prisudvikling. I forhold til de nuværende forholdvil det betyde, at lovens anvendelsesområde indskrænkes, idet der dog i særlige tilfældefortsat er mulighed for at anvende lovens § 2, stk. 4, hvis de almindelige alders- ogværdikriterier i en konkret sag ikke er opfyldt.Ændringen af alderskriteriet skal ses i lyset af, at kulturværdier, der er under 100 årgamle, inden for det seneste årti har opnået høje markedspriser og i højere grad endtidligere anses for at tilhøre den umistelige kulturarv, som er beskyttelsesværdig iforhold til lovens formål. I forhold til kulturværdiloven fra 1986, hvor der blev tagetudgangspunkt i den traditionelle 100-års-afgrænsning ved antikviteter, bør det frem-over være således, at også danske kulturværdier fra det 20. århundredes første halvdelautomatisk omfattes af loven. Der tænkes på f.eks. sølvtøj, malerier og visse tidligearkitekttegnede møbler, som også udlandet viser stor interesse for. For så vidt angårmøbler, gælder dette især de ældste producerede typer eller de såkaldte snedkermøbler,hvoraf der undertiden kun eksisterer et enkelt eksemplar.Hertil kommer, at en nedsættelse af kulturværdilovens alderskriterium vil medføre, atden danske beskyttelseslov på dette punkt bringes i overensstemmelse med EU-reglerne, der er gennemført ved lov nr. 1104 af 22. december 1993 (med senere ændrin-ger) om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra et EU-medlemslandsområde mv. I loven er således fastsat beløbs- og alderskriterier, idet 50-års-grænsen erden laveste og den, der generelt gælder for genstande, der ikke specifikt er nævnt.Den foreslåede ændring af alderskriteriet vil betyde, at flere kulturgenstande pr. defini-tion vil blive omfattet af loven, men ikke nødvendigvis, at udvalget vil nedlægge flereudførselsforbud og foretage flere erhvervelser. Det skyldes, dels at lovens undtagelses-bestemmelse, § 2, stk. 4, har været bragt i anvendelse i tilfælde, hvor alderskriterietikke har været opfyldt, dels at værdikriteriet fortsat skal være opfyldt, før loven gælder.Til nr. 2 (§ 2, stk. 4).Den foreslåede ændring har ingen indholdsmæssig betydning, men er alene udtryk foren ajourføring af sprogbrugen, idet ”kulturministeren” i dag er den rette titel at anven-de.Til nr. 3 (§ 5, stk. 2)Denne nyaffattelse af den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse skal ses underhenvisning til den generelle udvikling i auktionsbranchen, herunder udbredelsen afinternetbaserede auktioner, inden for det seneste årti. Med bestemmelsen er der hjem-mel til regelfastsættelse om rammerne for Kulturværdiudvalgets virke i forhold tilauktionsholdere, herunder fastlæggelse af rettigheder og forpligtelser for auktionshol-

derne om udvalgets overvågning af de udbudte genstande i relation til kulturværdilo-vens bestemmelser.Allerede i dag er der i loven hjemmel til, at kulturministeren kan udstede regler omudvalgets virksomhed, hvilket som nævnt er sket ved bekendtgørelse nr. 404 af 11. juni1987 om sikring af kulturværdier i Danmark. Som følge heraf har Kulturværdiudvalgetbl.a. indgået aftaler med visse auktionshuse om systematisk gennemgang af de gen-stande, der udbydes på auktion, i relation til kulturværdilovens bestemmelser. Ensådan myndighedskontrol praktiseres ikke i dag i forhold til internetauktionerne.Der kan blive tale om at pålægge auktionsholderne en forpligtelse til af egen drift atgøre Kulturværdiudvalget opmærksom på de udbudte kulturgenstande, der omfattes aflovens almindelige bestemmelser i lovens § 2, stk. 1 og 2. Den nærmere tilrettelæggelseaf det samarbejde, som en sådan ordning forudsætter, vil blive udmøntet i aftaler medauktionsholderne. Det er ikke hensigten i den forbindelse at pålægge auktionsholdernestore økonomiske udgifter eller i øvrigt give anledning til ressourcemæssige problemer,idet de dertil knyttede administrative opgaver i vidt omfang ventes at kunne løseselektronisk og automatisk.Til nr. 4 (§ 5, stk. 3)Det er Kulturministeriets opfattelse, at der er behov for øget opmærksomhed og kend-skab til de danske og EU-retlige regler for udførsel af kulturgenstande, hvilket foreslåsat blive nærmere reguleret ved den forestående revision af den til loven tilhørendebekendtgørelse.Det forventes, at der vil blive tale om at pålægge auktionsholderne en særlig informati-onsforpligtelse over for deres kunder ved køb af genstande, der omfattes af kulturværdi-loven, med hensyn til udførselsreglerne.Til nr. 5 (§ 6, stk. 4).Det foreslås, at Kulturværdiudvalget i særlige tilfælde kan forlænge den almindeligesagsbehandlingsfrist, der er på 3 måneder, til maksimalt 6 måneder for meddelelse afudførselstilladelse, jf. § 6, stk. 2. Det skyldes, at det i løbet af årene er blevet vanskeli-gere for Kulturværdiudvalget i helt bestemte tilfælde at overholde fristen på 3 måneder.I sager om ansøgning om udførselstilladelse, hvor udvalget har behov for at indhente enudtalelse om genstandens kulturhistoriske værdi fra særligt sagkyndige, kan detteforlænge sagsbehandlingen. Dertil kommer, at der efter omstændighederne skal foreta-ges partshøring over de indhentede oplysninger i henhold til forvaltningsloven.Endvidere forholder det sig således, at udvalgets opsøgende arbejde med at tilvejebringefondsmidler til erhvervelse af kulturværdier kan være tidskrævende og undertiden tagelængere tid end de nuværende 3 måneder. Det understreges, at udvalget dog fortsatsom hidtil skal behandle hovedparten af ansøgninger om udførselstilladelser inden for 1måned efter modtagelsen, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Til nr. 6 (§ 7, stk. 1, nr. 1).Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at alderskriteriet i lovens § 2, stk. 1, nr. 2,fremover er 50 år. Dermed er begge bestemmelser ændret fra 100 år til 50 år.Til nr. 7 (§ 7, stk. 2).Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om udfør-sel i de tilfælde, der er nævnt i lovens § 7, stk. 1. Det drejer sig om de tilfælde, hvorejeren godtgør, at genstanden er skabt uden for Danmark og indført hertil inden for desidste 100 år (hvilket i dette lovforslag foreslås ændret til 50 år), eller når ejeren godt-gør, at genstanden ønskes udført som en del af ejerens indbo i forbindelse med hansvarige bosættelse uden for Danmark.Den foreslåede ændring skyldes et behov for at kunne lette sagsbehandlingen i disse tohelt særlige tilfælde, hvor ejeren altid har krav på at modtage en udførselstilladelseefter at have fremsendt en ansøgning. Undertiden kan denne procedure opleves somunødig omstændelig, især hvis den handlende ofte må sende et større antal ansøgningerom udførsel.Baggrunden for den eksisterende bestemmelse i § 7, stk. 1, må anses for begrundet i,dels at Kulturværdiudvalget gerne vil orienteres i de pågældende tilfælde, dels at ejereni det enkelte tilfælde kan fremvise en udførselstilladelse over for toldmyndigheder mv.Til nr. 8 ( § 13, stk. 2 - 4).Det foreslås i stk. 2, at strafferammen i loven forhøjes til fængsel i indtil 1 år, såfremtovertrædelsen er begået med forsæt, og der i øvrigt foreligger særligt skærpende om-stændigheder.Ændringen skal ses i lyset af, at ulovlige udførsler af kulturværdier betragtes medstigende alvor i Danmark og på internationalt plan. Endvidere kan en overtrædelse afloven give den pågældende person en meget betydelig økonomisk gevinst, blandt andetsom følge af stigende markedspriser på de særligt fremragende kulturgenstande, dertypisk også er omfattet af loven. Det må således ikke kunne ”betale sig” at overtrædekulturværdiloven, hvorfor den hidtidige bødestraf i visse grove tilfælde ikke længerefindes tilstrækkelig. Kravet om særligt skærpende omstændigheder kan være opfyldt,hvis der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv ellerandre, men det er ikke afgørende, om overtrædelsen kan anses for økonomisk motiveret.Som en særligt skærpende omstændighed kan også nævnes den situation, hvor det erprofessionelt handlende, der har overtrådt loven. Der bør således kunne stilles højerekrav til personer, der virker inden for branchen end til personer udenfor.Af stk. 3 følger, at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efterreglerne i straffelovens kapitel 5. Der kan således tænkes at opstå tilfælde, hvor detikke er en fysisk person, som har overtrådt loven. Disse situationer skal også kunneomfattes af loven med den følge, at der pålægges straf.

Med stk. 4. foreslås det, at der fastsættes en 5-årig forældelsesfrist for strafansvaret forovertrædelser af kulturværdiloven, hvorved den generelle forældelsesfrist på 2 år istraffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, fraviges.Overtrædelser af kulturværdiloven opdages sjældent på gerningstidspunktet ellerumiddelbart derefter. En overtrædelse af loven opdages typisk først, når den pågælden-de kulturgenstand udbydes til salg eller på anden vis udstilles offentligt. Ellers kankulturgenstande, der er udført i strid med kulturværdiloven, let holdes skjult for offent-ligheden og fra myndighedernes kendskab i årevis.

Stk. 4.Stiller kulturværdiudvalget, jfr. § 5, for-

2.

I§ 2, stk. 4,ændres ”ministeren for kulturelleslag herom, kan ministeren for kulturelle anlig- anliggender” til: ”kulturministeren”.gender, når særlige omstændigheder taler derfor,beslutte, at loven anvendes på en kulturgenstand,der ikke er omfattet af loven.

§ 5.

stk. 2.Ministeren for kulturelle anliggender

3.

§ 5, stk. 2,affattes således:kan fastsætte regler om kulturværdiudvalgetsvirksomhed.”Kulturministeren kan fastsætte regler omkulturværdiudvalgets virksomhed, herunderfastlægge rettigheder og forpligtelser for aukti-onsholdere i forbindelse med udvalgets over-vågning af de udbudte genstande i relation tildenne lovs bestemmelser.”

4.

I§ 5indsættes somstk. 3:

”Kulturministeren

kan fastsætte regler omauktionsholderes informationsforpligtelse overfor kunder, der køber kulturgenstande på auk-tion, med hensyn til regler for udførsel af kul-turværdier.”

§ 6.

En ansøgning om udførselstilladelse skalindeholde en udførlig beskrivelse af genstanden ogdens oprindelse samt ledsages af en værdiansæt-telse og af et fotografi af genstanden i 2 eksempla-rer. Det sidstnævnte gælder dog ikke, hvis ansøg-ningen vedrører bøger, arkivalier og lignende.Genstanden skal efter anmodning kunne besigti-ges.Stk. 2.Såfremt afgørelsen ikke er meddelt senest

3 måneder efter modtagelsen af en ansøgning somnævnt i stk. 1, betragtes udførselstilladelse somgivet. Kulturværdiudvalget udsteder en erklæringherom.Stk. 3.Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis en an-modning om adgang til at besigtige genstandenikke er imødekommet.

5.

I§ 6indsættes somstk. 4:”Stk.4.Kulturværdiudvalget kan forlængesagsbehandlingsfristen i stk. 2 i indtil 6 måne-der, hvis særlige omstændigheder taler fordet.”

§ 7.

Udførselstilladelse til kulturgenstande, der eromfattet af § 2, stk. 1, og 2, skal gives i følgendetilfælde:1) Når ejeren godtgør, at genstanden er skabt

6.

I§ 7, stk. 1, nr. 1,ændres ”100 år” til: ”50 år”.uden for Danmark og indført hertil indenfor de sidste 100 år.2) Når ejeren godtgør, at genstanden ønskesudført som en del af ejerens indbo i forbin-delse med hans varige bosættelse uden forDanmark.

7.

I§ 7indsættes somstk. 2:”Kulturministerenkanfastsattenærmere

§1

1.

2.

3.

4.

”Kulturministeren

5.

6.

7.

8.

§2

Positive

udgifter

konsekvenser/mindre Negative

konsekvenser/

merudgifter

§1

§ 2.

1.

2.

§ 5.

3.

4.

”Kulturministeren

§ 6.

5.

§ 7.

6.

7.

§ 13.

8.

§2