KUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 79: Henvendelse af 12/12-09 fra Strandingsmuseets Venner om deres ansøgning til kulturministern om en selvstændiggørelse af Strandingsmuseum St. George i Thorsminde

GuerillakrigVon Schwanewede blev kendt som en dristig og dygtig officer. Han udviklede sin egen specielle teknik, derminder en del om moderne guerillakrig.Med små hurtige enheder – ofte bestående af 100 udvalgte ryttere – støttet af små afdelinger med fodfolk– antageligt de såkaldte friskytter eller snaphaner – trængte han dybt ind i svensk fjendeland. Enhedenerobrede materiel, tog fanger og forstyrrede uafbrudt fjendens planlægning, præcis som den berømtedanske Gjøngehøvding gjorde på samme tid.I et slag fik von Schwanewede skudt fem heste væk under sig, i et andet slag døde tre af hans heste, ogsøndagen var ikke hviledag. Søndag den 12. november 1676 opsnappede hans enhed 500 tønder korn, dervar beregnet til de svenske styrker på Malmøhus Fæstning. Kornet var beskyttet af 200 mand, hvoraf 60måtte lade livet i kampene.Ved en anden træfning lykkedes det von Schwanewede at tage den svenske generalauditør til fange.Udover en række hemmelige krigsdokumenter faldt den svenske konges segl i danskernes hænder. Detskaffede den svenske hær mange problemer på halsen.

Soldater forvandles til sivFlere hændelser under krigen gav næring til myten om, at ryttergeneralen stod i forbindelse med ”DenOnde Selv”. En nat, hvor soldaterne var trætte, bad von Schwanewede dem om at gå til ro, så skulle hannok holde svenskerne i skak. Det klarede han ved at ”kogle” en masse soldater frem af det bare ingenting,og så holdt han og ”spøgelserne” svenskerne vågne natten lang. Derefter var det en let sag for danskerne atvinde slaget den følgende dag.Sagnet fortæller, at den 4. marts 1679 ”koglede” von Schwanewede sine soldater om til siv, så en størresvensk styrke ikke kunne finde hans underlegne enhed. Da svenskerne havde delt sig op i mindre enhederfor at søge i hver sin retning, ”koglede” von Schwanewede sivene om til soldater igen for øjnene af deskrækslagne svenske soldater, der flygtede i panik.På trods af von Schwanewedes overnaturlige evner tabte Danmark som bekendt krigen, men denkommende generalmajor vandt plads i Kong Christian den V.´s hjerte. Det kom ham til nytte få år efter.

Hvem hjalp med at høste?Efter krigen blev von Schwanewede herremand, og også her gjorde han brug af sine overnaturlige evner. Endag kom hans hustru Christence Dyre til ham og sagde, at den stærke vestenvind truede med at blæsekornet af aksen, inden det var muligt at få det høstet. Von Schwanewede ville have hende til at kaldehovbønderne sammen, men Christence mente, at bønderne burde have lov til at høste deres egne markerførst. ”Vel”, sagde hendes mand, ”skaffer du mad, skaffer jeg folk”.Og ganske rigtigt – få minutter efter var gårdspladsen fuld af ukendte karle og piger med høstsegl og river.De fulgtes ud på markerne og høstede kornet, hvorefter de forsvandt lige så pludseligt, som de var kommet– uden at spise Christences mad.

10”Slåham ihjel, den kæltring!”Kort efter kom von Schwanewede ud i et retsopgør med præsten i Husby, Jacob Andersen. En af NørreVosborgs fæstebønder klagede til generalen over sin nabo, hvis gård hørte under Husby præstegård.Bonden hævdede, at naboen pløjede jord af hans ager. ”Pløjer han jord fra dig”, sagde von Schwanewede,”så slå ham ihjel, den kæltring!”. Selv om generalen var en hård hund, kom det nok alligevel som enoverraskelse for ham, at fæstebonden på hjemvejen faktisk slog naboen ihjel med en vognkæp.Som ansvarlig for fæstebonden blev von Schwanewede indklaget for retten og tabte i både Herredsting ogLandsting. Men han førte sagen helt til Højesteret i København. Her skal Christian den Femte havde lagt etgodt ord ind for von Schwanewede, idet han sagde til dommeren: ”Stæk mig ikke svanens vinger, så den ejmer kan flyve”.Kongen fik sin vilje. ”Svanen” vandt sagen, mens præsten blev dømt fra kjole og krave.Præsten, Jacob Andersen var naturligvis ulykkelig over den udgang på sagen. Han blev derfor stærkt lettet,da von Schwanewede fik ordnet det sådan, at han kunne beholde sit præstekald. Efter den tid blev JakobAndersen en af den stridbare generals eneste venner – og en sand ven – også på dødsdagen.

Kampen mod ”Den Onde”Hermann Frandz von Schwanewede døde i 1697, oghans lig blev lagt i Nørre Vosborgs kapel, men da hanikke kunne finde ro her i spøgelsestimen, blev dersendt bud efter præsten Jakob Andersen, der underbulder og brag i kapellet stredes med ”Den Onde” omgeneralens sjæl i en hel time, før ”Den Onde” gav op.Da hr. Jakob kom ud af kapellet, var han ligbleg, ogsveden drev af hans præstekjole. Men han kunneberette, at nu havde troldmanden von Schwanewedeendelig fået fred.Von Schwanewede blev bisat under Gyldenstiernessmukke gravkapel i Ulfborg Kirke.På hans kiste lå den æreskårde, som han havde fået afkongen for sin fornemme krigsindsats, og enkisteplade i messing. Kistepladen blev formentligstjålet i forbindelse med en renovering af kirken i1938-39. Men i 1976 dukkede den op igen. Den havdeligget i en årrække på en produkthandlers loft efter athave siddet i mange år på en stalddør i Madum. Daman fandt ud af den rette sammenhæng, blevkistepladen smukt restaureret, og i dag hænger densammen med von Schwanewedes æreskårde iGyldenstiernes kapel i Ulfborg Kirke i Ulfborg Kirkeby.

11Den hængte hundMeget kunne man sige om von Schwanewede, men han var faktisk rimelig over for sine egne folk.Bønderne fik for eksempel henstand med betalingerne, hvis de var i knibe, selvom han selv var i evigpengenød. Derfor var eftertidens sagn og fortællinger om ham overvejende positive. Det samme kan ikkesiges om en af hans efterfølgere på Nørre Vosborg, Henrik Johan de Leth, der ejede borgen fra 1746 til1754. Ifølge almuens fortællinger er det intet under, at den strenge og hårdhjertede de Leth kom til at gåigen efter sin død.Hver midnat kom han rasende med fire sorte heste for kareten ad Kirkevejen over vindebroen ind iborggården. Ved broen lænede han sig ud ad vognen, greb lænkehunden og slyngede den ud overrækværket, hvor det stakkels dyr hang den følgende morgen som vidnesbyrd om, at genfærdet ikke havdeglemt en morskab. Han i sit liv havde yndet.Nogle fortalte også, at Henrik de Leth om natten kunne ses til hest i følge med en anden rytter i fuldtfirspring ride fra Nørre Vosborg til Ulfborg Kirke. Årsagen til det vilde ridt skulle være denne frygteligehistorie:

Dræbt for en sølvskePå Nørre Vosborg tjente en fattig dreng fra Kytterup, og da der engang savnedes en sølvske påherremandens bord, blev drengen mistænkt for at have stjålet den. Drengen påstod med rette sin uskyld,og skeen blev da også hurtigt fundet i grisetruget, hvor den sandsynligvis var endt sammen med noglemadrester. Men den vrede herremand ville have ham til at vedgå sin brøde. Derfor bandt han drengen op iet reb, som han selv holdt, mens ladefogeden piskede drengen med en svøbe. I følge nogle fortællinger vardet herremanden selv, der piskede.Drengen vedblev at nægte sin skyld, skønt ladefogeden pryglede ham så hårdt, at han døde den følgendenat. Drengens moder døde senere af sorg. Sin søns lig kunne hun ikke få, hvor meget hun end bad den ondeherremand derom.

Drengeliget på kirkens loft.Det siges, at de to mordere kastede liget op påloftet over Ulfborg Kirke. I hvert fald blev dergodt 100 år senere fundet et skelet af enhalvvoksen dreng i et mørkt hjørne baghvælvingen over Gyldenstiernes Kapel. Ligetvar svøbt i en hvid vadmelskofte, i hvilken derendnu sås læderknapper. Folkesnakken varikke længe om at kæde de tre ting sammen:Drabet på drengen, spøgelsesridtet til kirkenog liget på kirkens loft.Ingen jordisk instans straffede Henrik de Lethfor ugerningen, men skæbnen indhentedeham. En nat, da han red over heden, faldt hanaf hesten. Hans fod blev siddende i stigbøjlen,og han slæbtes til døde.

12”Kan du se min røde mås?”Fortællinger og sagn fra Ulfborg Kirke og omegn kunnefylde flere bøger. Om de alle er sande, skal være usagt.Men det følgende sagn, der tager udgangspunkt i etmaleri på et pulpitur i kirken, er i hvert fald morsomt.Maleriet forestiller Helvede – fremstillet som et gabendeuhyre med gloende røde øjne.En aften skulle Ulfborg-præsten ud og besøge en syg. Haniførte sig præstekjole og krave og ville netop til at gå, dahan opdagede, at han havde glemt sin bibel på alteret ikirken. Han bad tjenestekarlene om at hente den, meningen af dem turde, fordi det skulle spøge så slemtderoppe.Til alt held havde de en lidt ”tumpet” pige påpræstegården. Hun var ikke bange for noget og traskedetroligt af sted.Hun kom godt nok ind i kirken og op til alteret, hvor hun fandt bibelen. Så vendte hun om for at gå tilbage,men et skrækkeligt gespenst spærrede vejen. Det gloede på hende og sagde: ”Kan du se mine røde øjne?”Pigen lod sig dog ikke dupere: Hun kiltede op i kjolen, vendte agterkastellet mod spøgelset og svarede ”Ka’do sie mi røe mås?”Det arme gespenst blev så forbløffet over den respektløse behandling, at det valgte at opløse sig ogforsvinde tilbage i maleriet, hvor det stadig sidder. Pigen gik hjem, og præsten fik sin bog.I dag er det helt risikofrit at besøge den smukt restaurerede og spændende kirke i Ulfborg Kirkeby.God tur!

Fakta: Ulfborg KirkeKirken ligger i Ulfborg Kirkeby – seks kilometer nord for Ulfborg. Kirkebygningen har romansk kor og skib afgranitkvadre, mod vest et sengotisk tårn og mod syd et våbenhus, en korsarm og et kapel, som er byggetdels af munkesten, dels af kvadre. Våbenhuset anvendes nu som ligkapel, og indgangen til kirken ergennem tårnrummet.Såvel kor som skib og korsarm har flade bjælkelofter, mens gravkapellet, hvorunder von Schwanewede ogGyldenstierne fra Nørre Vosborg hviler, har lofthvælv.Triumfmuren er fjernet, og i dens sted er anbragt et søjlebåret pulpitur med en sjældenlektorieprædikestol, der skyder frem som en karnap – her findes Helvedesbilledet.Der er fri adgang til kirken fra solopgang til solnedgang.

Fakta: Nørre VosborgHerregården ligger mellem Ulfborg Kirkeby og Vemb. Fri adgang til parken.Nr. Vosborg med dens mange bygninger og inventar er i dag gennemrestaureret efter flere års intenst og etmeget stort og omfattende arbejde. Dette er gjort muligt med en meget stor bevilling fra FondenRealDania.Den smukke herregård med dens mange smukke og interessante bygninger og inventar er i dag virkelig etbesøg værd. Her kan man rigtig mærke historiens vingesus!Kilder: Jon Høgh: ”Vestjyske fortællinger og sagn I” (Bollerup boghandels forlag, Ringkøbing), Peter Høy,Kresten Bro m.fl.

Østfløjen til det nuværende Nr. Vosborg er sikkert bygget i 1500-tallet med dele fra det tidligereSønder Vosborg, der lå på en borgbanke 1-2 km sydvest for det nuværende Nr. Vosborg.Det gamle Søndre Vosborg var et større bygningskompleks, som sikkert tog skade af stormfloderpå trods af, at det lå temmelig højt, men helt tæt på det gamle åløb med Storåen.Borgbanken er i dag fredet, men der har været uddannelsesudgravninger for arkæologistuderendefra Århus Universitet under ledelse af lektor Jan Kock og med middelalderarkæolog HelleHenningsen som den lokale leder.Her er gjort mange interessante fund og større bygningsrester med gulve etc.I 1299 nævnes ”Osborg” (betyder: borgen ved åmundingen) for første gang, men hvor lå dette”Osborg”, som tilhørte en af de rigeste familier i Danmark?Ca. 400 meter længere mod vest fra ruinen af det gamle Sønder Vosborg har der gennem mangeår været observeret mustensrester på marken. Her er der i både 2008 og 2009 foretaget størrearkæologiske udgravninger efter anlæggelsen af flere lange, brede, et par meter dybe søgegrøfterogså som uddannelsesudgravninger under Århus Universitet og med den samme ledelse.Her er der fundet mange bygningsrester, og en ca. 10 meter høj murstensmur er væltet. Muren ertilsyneladende en del af et stort og højt tårn. Der er nedrammet lange rækker af mange sværeegebjælker og opbygget volde og banker af tørv, så man kan forestille sig det hele som en kunstigopbygget borgbanke med regulære bolværker og måske broer mellem de enkelte dele.De tusindvis af mindre murstensrester er næsten alle vandrullede og ligger som strandvolde underdet nuværende pløjelag. Det viser tydeligt, at der her har været en eller flere store stormflodermed regulær brænding, som sikkert har ødelagt borgen. Præcis, hvornår dette er sket, vides endnuikke.Arkæologerne er nu i fuld gang med at få overblik over opbygningen af denne fantastiske borgderude i den lavtliggende eng ikke langt fra Nissum Fjord.Der er planlagt udgivelse af en bog om Osborg og det gamle Sønder Vosborg. Det bliver megetspændende at se, hvad arkæologerne og de mange andre forskere har fundet ud af.Udover de mange bygningsrester er der mange meget spændende enkeltfund. F.eks. mange finesmå sølvmønter fra 1300-1400-tallet og også mange dele til våben som pile til armbrøster og enblykugle til meget tidlige geværer.

Bøvling KlitHvis man i dag skal forklare, hvad der har ødelagt disse to borge, findes forklaringen sikkert påBøvling Klit, der er den landtange, som i dag forbinder Fjand med Fjaltring og med Thorsminde veddet nuværende udløb midt på tangen.Dengang i tidlig middelalder kan man forstille sig, at der sikkert i selve landtangen har været størreåbninger. Måske har hele tangen ligget som langstrakte øer, og klitterne har sikkert ikke væretmeget bevoksede.Det betyder, at stormfloder med høj vandstand slog direkte igennem ind i Nissum Fjord medoversvømmelse af meget store arealer. Omkring Osborg har der sikkert derfor dengang vedvoldsomme stormfloder været direkte brænding, hvilket er meget svært at forestille sig i dag.

Et par af enkeltfundene fra Osborg. Begge dele fundet af Kurt Gejl Christensen i 2009.Til venstre en blyplombe med et bymærke, der viser handelsforbindelser langt ned i Europa.Til højre et meget smukt lille sølvsmykke. Der har ifølge forskerne måske været endnu en person(en kvinde?) på smykket, og mellem dem har der måske også været et skriftbånd.Manden er iklædt en slags strømpebukser og en elegant kofte, som var den typiske beklædning i1300- og 1400-tallet.Tak til direktør Anni Hornum, Turistgruppen Vestjylland, for tilladelse til genudgivelse af artiklenom Nr. Vosborg fra tidsskriftet ”Himmel & Hav” nr. 6.

Onsdag den 17. Februar 2010 kl. 19,30 på Strandingsmuseum St. GeorgeJernalderkrigernes skibe - om gamle og nye udgravninger i Nydam Mose.Ved direktør for Køge Museum Flemming Rieck.Et af de righoldigste og mest omdiskuterede jernalderofferfund stammer fra Nydam Engmose iSønderjylland. Der er ikke mange oldtidsfund, som har haft en så dramatisk historie som den, derblev Nydamfundet til del, knyttet som den var til grænselandet og skæbneårene 1864 og 1920.Dermed bliver historien om Nydamfundets fremdragning og omtumlede skæbne gennem flerekrige samtidig kulturhistorie i bred forstand.Nu kan de gamle historier suppleres med nye oplysninger. Dette skyldes, at Nationalmuseet iperioden 1989-2000 gennemførte fornyede undersøgelser i mosen, hvilket medførte "friske" fundaf næsten 15.000 genstande. Dette materiale præsenteres i foredraget, ligesom der redegøres forresultaterne af den forskning, som er fulgt i kølvandet på udgravningerne.Endelig berettes der om Nydambådens mange rejser. Der findes næppe en museumsgenstand - ihvert fald ikke i den størrelse - som har haft en mere turbulent skæbne efter fundet i 1863 end detstore egeskib fra Nydam.

Onsdag den 24. marts 2010 kl. 19.30 på Strandingsmuseum St. GeorgeOrdinær Generalforsamling i Strandingsmuseets VennerVadehavet i Middelalderen. Foredrag ved Museumsleder Lars Forberg MortensenGeneralforsamlingen i Strandingsmuseets Venneforening. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag,der af foreningens medlemmer ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal senest otte dagefør dennes afholdelse skriftligt tilstilles bestyrelsen.Efter generalforsamlingen vil Museumsleder Lars Froberg Mortensen holder foredrag omVadehavet i Middelalderen.