Kulturudvalget 2009-10
KUU Alm.del Bilag 47
Offentligt
757686_0001.png
757686_0002.png
757686_0003.png
757686_0004.png
757686_0005.png
757686_0006.png
757686_0007.png
757686_0008.png
757686_0009.png
757686_0010.png
757686_0011.png
757686_0012.png
Kulturministeriet
9. november 2009

Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 26.-27. november 2009

Kultur

6. Fremme af en kreativ generation – udvikling af børns og unges kreativitet og innova-tionsevne gennem kulturelle udtryksformer og adgang til kultur –

side 2

KOM-dokument foreligger ikke- Rådskonklusioner[7. Forslag til Rådets afgørelse om et europæisk år for frivilligt arbejde til fremme afaktivt medborgerskab (2011)KOM (2009) 254 – der henvises til særskilt notat]8. Kommissionens henstilling om mediekendskab i det digitale miljø for en mere kon-kurrencedygtig audiovisuel industri og indholdsindustri samt et rummeligt videnssam-fund –

side 6

K(2009) 6464- Rådskonklusioner9. Digitalisering af kulturelt indhold –

side 8

KOM (2009) 440- Politisk drøftelse
J.Nr.2004-24276-8
Side 2

Ad 6. Fremme af en kreativ generation – udvikling af børns og unges kreativi-

tet og innovationsevne gennem kulturelle udtryksformer og adgang til kultur

KOM-dokument foreligger ikke- RådskonklusionerNyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har bl.a. som led i opfølgningen af det europæiske år for kreativitet oginnovation (2009), Rådets arbejdsplan på kulturområdet (2008-2010) og prioriteringernefor kulturområdet i sit arbejdsprogram fremlagt udkast til rådskonklusioner om fremmeaf en kreativ generation gennem kulturelle udtryksformer og adgang til kultur.Det understreges, at fremme af børns og unges kreativitet og innovationsevne vil kunnebidrage til at møde en række langsigtede udfordringer, som EU står overfor: At forblivekonkurrencedygtig globalt, at tage højde for en aldrende befolkning, at fremme interkul-turel dialog og håndtere det hastigt voksende videns- og kommunikationssamfund.Børns og unges adgang til og deltagelse i kultur og kulturelle udtryksformer kan såledeshave en positiv indvirkning på børns og unges personlige udvikling og bibringe demevner og færdigheder, som vil være gavnlige for dem som samfundsborgere og senere ideres arbejdsliv.På den baggrund opfordres medlemsstater og Kommissionen til at arbejde for seks fore-slåede prioriterede indsatsområder til fremme af en kreativ generation i EU, og opfølg-ningen heraf foreslås at ske som led i det løbende arbejde vedr. Rådets arbejdsplan påkulturområdet.

2. Baggrund

Forslaget skal ses med baggrund i det europæiske år for kreativitet og innovationsevne(2009), som overordnet har til formål at støtte medlemsstaternes bestræbelser på atfremme kreativitet og innovationsevne.I Rådets arbejdsplan på kulturområdet (2008-2010) indgår adgang til kultur, herundergennem kultur og uddannelse, endvidere som prioriteret arbejdsområde.Ligeledes i det svenske formandskabs arbejdsprogram udgør fremme af en kreativgeneration en prioritet; bl.a. tillægger formandskabet initiativer til udvikling af kreati-vitet blandt børn og unge stor betydning som led i fremme af et åbent og dynamiskEuropa. Formandskabet lægger således op til at anlægge ”et børn og unge perspektiv” iarbejdet med at fremme adgangen til kultur.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
Side 3

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Konklusionsudkastet har til formål at fremhæve kulturens betydning for udviklingen afbørns- og unges kreativitet og innovationsevne, herunder pege på, at børns og ungestidlige møde med kultur og kulturelle udtryksformer kan have positiv indvirkning påderes personlige udvikling og bibringe dem evner og færdigheder, som kan gavne demsom samfundsborgere og i deres fremtidige arbejdsliv. Endvidere er formålet med for-slaget at understrege betydningen af børns og unges kreativitet og innovationsevne somled i håndteringen af en række langsigtede udfordringer, som EU står over for.Konkret lægger udkastet op til at fremme et ”børn- og unge perspektiv” inden for seksforeslåede prioriterede indsatsområder, og dette arbejde foreslås at indgå i det løbendearbejde vedr. Rådets arbejdsplan vedr. kultur.Der henvises bl.a. til:-At der er stigende efterspørgsel efter kreativitet og innovation, tilpasningsevneog avancerede kommunikationsfærdigheder,At deltagelse i kulturelle aktiviteter, herunder ved direkte kontakt med kunst-nere, kan stimulere kreativ tænkning, fantasi og udtryksevne og øge alle børnsog unges kreative og innovative potentiale,At fremme af kultur og kulturelle udtryksformer i skoler og på andre uddannel-sesinstitutioner samt i ikke-formelle læringsmiljøer – både som fag og som læ-ringsmetoder – kan bidrage yderligere til individuel udvikling, motivation ogforbedret indlæring samt til udvikling, kreativitet og innovationsevne,At den såkaldte ”born digital” generation i Europa både er kulturelle skabere ogforbrugere, som med de rette muligheder vil være meget dygtige til at udnyttede nye medier og den digitale teknologi,At alle ikke har lige adgang til kulturen og kulturarven generelt og specielt tilmulighederne for at skabe og opleve kultur.
-
-
-
-
På den baggrund foreslås medlemsstaterne og Kommissionen med henvisning til subsi-diaritetsprincippet at arbejde inden for følgende seks prioriterede indsatsområder:1. Inddrage et ”børn og unges perspektiv” inden for relevante politikker til fremme afkulturMedlemsstater og Kommissionen bør bl.a.:
Side 4
-
Tage højde for børns og unges særlige behov som led i nuværende og fremtidigepolitikker, programmer og indsatser; særligt inden for kultur- og medieområdetmed fokus på initiativer der skal stimulere deres kreative potentiale,Yderligere udvikle partnerskaber mellem kultursektoren og andre sektorer med detformål at stimulere innovation (f.eks. uddannelse og forskning, ungdom, beskæfti-gelse og sociale anliggender, virksomheder, økonomisk vækst og bæredygtig udvik-ling) gennem fuld udnyttelse af eksisterende relevante strukturer og programmer.
-
2. Yderligere udnytte uddannelsessektorens potentiale for at fremme kreativitet gennemkultur og kulturelle udtryksformerMedlemsstater bør bl.a.:- Fremme bredere adgang til kultur og kulturelle udtryksformer gennem formel ogikke-formel uddannelse, især via strukturerede og strategiske partnerskaber på in-stitutions- og policyniveau,-Lette processen gennem f.eks. specialiseret uddannelse og videreuddannelse forlærere og andre beskæftigede inden for uddannelses-, kultur- og ungdomssektorer-ne.
3. Understøtte kulturinstitutioners bestræbelser på at nå børn og ungeMedlemsstater bør bl.a.:- Understøtte kulturinstitutioners bestræbelser på at nå børn og unge og lette adgan-gen herunder ved brug af IKT til offentligt ejet kulturelt indhold,Medlemsstater og Kommissionen bør bl.a.:- Fortsat understøtte udviklingen af Det Europæiske Digitale Bibliotek – Europeana– og fremme erfaringsudvekslingen om digitalisering og offentlig adgang til kultu-relt indhold især med henblik på at nå børn og unge.4. Fremme talent og kreativitet gennem kultur som led i socialt inkluderende strategierKommissionen og medlemsstaterne bør bl.a.:- fremme børns og unges talent og udvikle kreativitet ved at inddrage kultur i strate-gier og programmer, der er rettet mod udsatte børn og unge, herunder børn medhandikap.5. Fremme af adgang til kultur gennem brug af IKT for alle børn og ungeMedlemsstater bør bl.a.- Fortsætte bestræbelserne for at forbedre adgangen til kultur og kulturelle udtryks-former gennem brug af IKT. Bestræbelserne bør nå alle børn og unge og fremme de-res kommunikations- og mediekendskab, således at de gøres i stand til at udnytte
Side 5
mulighederne ved digital teknologi, samtidig med at de bevidstgøres om rettighederog pligter i forbindelse med intellektuel ejendomsret og retten til privatlivet.6. Fremme udvekslingen af bedste praksis og udviklingen af en vidensbase på områdetMedlemsstaterne og Kommissionen bør med henblik på at fremme udviklingen af vi-densbaserede politikker på området bl.a.:- Fremme udvekslingen af bedste praksis mht. de øvrige prioriteringer gennem eksi-sterende strukturer, herunder især den åbne koordinationsmetode på kulturområ-det,Kommissionen bør bl.a.:- Fremme udveksling af bedste praksis gennem eksisterende strukturer, som f.eks.inden for civilsamfundets platforme og intern udveksling på tværs af tjenestegrene.Medlemsstater bør bl.a.:- Stimulere netværkssamarbejde og brugen af evalueringer for at understøtte beslut-ningstagen og forbedre fremtidige indsatser.Medlemsstater og Kommissionen opfordres til inden for deres respektive kompetencerat samarbejde med henblik på at følge op på konklusionsudkastet inden for arbejdetmed den europæiske kulturdagsorden og Rådets arbejdsplan på kulturområdet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Konklusionsudkastet har ingen konsekvenser. Der er tale om opfordringer til på seksprioriterede indsatsområder at udnytte og fremme kulturens og kulturelle udtryksfor-mers betydning for udviklingen af børns og unges kreativitet og innovationsevne.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-

hvervslivet

Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvensereller konsekvenser for EU’s budget. Det vurderes endvidere for usandsynligt, at denkonkrete opfølgning på konklusionerne vil have væsentlige udgiftskonsekvenser.

9. Høring

Konklusionsudkastet er blevet udsendt i høring i EU-speciaudvalget for kulturpolitiskespørgsmål. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser formandskabets initiativ til at sætte fokus på kulturens betydning forfremme af en kreativ generation og af børns og unges kreativitet og innovationsevnevelkomment.
Side 6
Regeringen kan derfor støtte forslaget, som ligger i god forlængelse af opfølgningen pådette års europæiske temaår om kreativitet og innovation, Rådets nuværende arbejds-plan på kulturområdet samt formandskabets arbejdsprogram.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at støtte forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men emnet vedr.det europæiske år for kreativitet og innovation har senest været forelagt udvalget tilorientering på møde den 16. maj 2008 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom ogkultur) den 21.-22. maj 2008. Endvidere blev emnet vedr. Rådets arbejdsplan på kultur-området senest forelagt på møde den 7. maj 2009 forud for rådsmøde (uddannelse,ungdom og kultur) den 11.-12. maj 2009.

[Ad 7. Forslag til Rådets afgørelse om et europæisk år for frivilligt arbejde til

fremme af aktivt medborgerskab (2011)

KOM (2009) 254 – der henvises til særskilt notat]

Ad 8. Kommissionens henstilling om mediekendskab i det digitale miljø for en

mere konkurrencedygtig audiovisuel industri og indholdsindustri samt et

rummeligt videnssamfund

K(2009) 6464- RådskonklusionerNyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har som opfølgning på Kommissionens henstilling om mediekendskab idet digitale miljø for en mere konkurrencedygtig audiovisuel industri og indholdsindu-stri samt et rummeligt videnssamfund fremsat forslag til rådskonklusioner om medie-kendskab. Forslaget bygger videre på rådskonklusioner om samme emne fra maj 2008 ogfokuserer på bl.a. medieindustriens medvirken til at fremme mediekendskab.

2. Baggrund

Kommissionens henstilling er en opfølgning på flere tidligere initiativer om sammeemne. Kommissionen vedtog i december 2007 en meddelelse om mediekendskab i detdigitale miljø. Rådet (uddannelse, ungdom, kultur) vedtog på baggrund af meddelelsenrådskonklusioner om mediekendskab i maj 2008.Henstillingen indgår således i Kommissionens initiativ i i2010 for at fremme konkur-renceevnen i informations- og kommunikationssektoren.

3. Hjemmelsgrundlag

Side 7
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forslaget til rådskonklusioner bygger videre på rådskonklusionerne fra 2008, somanerkendte mediekendskab som en vigtig faktor i vor tids informationssamfund og somvæsentlig for borgernes mulighed for at tage kritisk stilling til medieindhold.Det foreliggende forslag udtrykker tilfredshed med, at henstillingen sætter fokus påmedieindustriens medvirken til at fremme mediekendskab, på uddannelsessystemetsmulighed for at undervise i såvel forståelse som evaluering af medieindhold og i evnentil at skabe og kommunikere indhold.Forslaget peger på, at den digitale udvikling har medført mange fordele for menneskerog for samfundet, og at man derfor skal anskue de risici, der er i det digitale univers, ien generel positiv ånd.Der peges på, at selv- og co-regulering er velegnede instrumenter til fremme af medie-kendskab i lyset af såvel mediernes uafhængighed som de mange initiativer, der allere-de er i gang i medlemslandene på frivillig basis.Forslaget opfordrer til, at man i bestræbelserne på at fremme mediekendskab tagerhøjde for, at forskellige samfundsgrupper har forskellige forudsætninger og behov, og atder er forskel på muligheden for at adgang til de digitale medier.Endelig finder forslaget, at borgerne i Europa og resten af verden i stigende grad levermed det samme medielandskab, og at det derfor – trods kulturelle, teknologiske ogindustrielle forskelle – vil være muligt at udvikle fælles kriterier for mediekendskabsni-veauet i medlemslandene, sådan som der lægges op til i direktivet om audiovisuellemedietjenester.Kommissionens henstillingMedlemsstaterne opfordres til – i samarbejde med de relevante myndigheder, og hvordet er relevant – at udarbejde og gennemføre samreguleringsmekanismer mhp. vedta-gelse af adfærdskodekser på de områder, som involverer medieindustrien.Henstillingen opfordrer medlemsstaterne til at fremme forskning på området og til atskabe debat i samfundet om mediekendskab bl.a. som led i tilegnelse af nøglekompeten-cer for livslang læring. Desuden opfordres medlemsstaterne til at oplyse om de risici,der er forbundet med behandling af personoplysninger via informations- og kommuni-kationsnetværk.Medieindustrien opfordres til at bidrage til fremme af mediekendskab bl.a. ved at giveborgerne klare og brugervenlige oplysninger om teknikker til produktplacering og
Side 8
internetreklamer og om midler, der gør borgerne bedre i stand til at skelne mellemmarkedsføring og indhold.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Konklusionsudkastet har ingen konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-

hvervslivet

Rådskonklusionsudkastet har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konse-kvenser for EU’s budget. Det samme gælder for henstillingen. Det vurderes endviderefor usandsynligt, at konklusionsudkastet eller henstillingen vil blive fulgt op af konkre-te retsakter eller andet, der vil have væsentlige udgiftskonsekvenser.

9. Høring

Forslaget til rådskonklusioner er blevet udsendt i høring i EU-specialudvalget for kul-turpolitiske spørgsmål. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for forslaget til rådskonklusioner som opfølgning på dethidtidige arbejde på området vedr. mediekendskab i det digitale miljø.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har under forhandlingerne været bred opbakning til rådskonklusionsforslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. forslag til rådskonklusioner og Kommissionens henstilling om mediekend-skab har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men Europaudvalgetblev orienteret om Kommissionens meddelelse om mediekendskab i det digitale miljøfra december 2007 ved grundnotat af 18. februar 2008, ligesom udvalget blev orienteretom rådskonklusioner om emnet på møde den 14. maj 2008 forud for rådsmøde (uddan-nelse, ungdom og kultur) den 21.-22. maj 2008

Ad 9. Digitalisering af kulturelt indhold

KOM (2009) 440- Politisk drøftelseNyt notat.

1. Resumé

Med Kommissionens meddelelse om Det Europæiske Digitale Bibliotek Europeana somoverskrift forventes formandskabet på rådsmødet at ville gennemføre en politisk drøftelsevedr. digitalisering af kulturelt indhold, herunder særligt bøger. Til brug for drøftelsen
Side 9
har formandskabet fremlagt et baggrundspapir med spørgsmål om mulige centraleemner vedr. digitalisering af bøger mv. på europæisk plan. I tilknytning hertil forventesgennemført en udveksling af synspunkter vedr. modeller for Europeanas fremtidigestyring og finansiering.

2. Baggrund, formål og indhold

Drøftelsen forventes bl.a. at ske på baggrund af Kommissionens meddelelse ”Europeana– næste skridt” af 28. august 2009 samt formandskabets baggrundspapir.

Kommissionens meddelelse

er i høj grad tænkt som baggrundspapir for Kommissio-nens samtidigt igangsatte brede offentlige høring med frist 15. november 2009 omEuropeana og opridser derfor hovedtrækkene i de to væsentligste udfordringer forEuropeana.Kommissionen fremhæver for det første den udfordring, der handler om at gøre meremateriale tilgængeligt i Europeana, og for det andet den udfordring, der handler om atfastlægge en hensigtsmæssig fremtidig styrings- og finansieringsmodel for Europeana.Meddelelsen skitserer følgende store udfordringer vedr. indhold i Europeana:
Tilvejebringelse af digitaliseret materiale – arbejdet med digitalisering af demeget store bogsamlinger, som europæiske kulturinstitutioner ligger inde med,kræver væsentlige tekniske og økonomiske ressourcer.Ophavsretsbeskyttet materiale – Hvis man gennem Europeana alene tilgænge-liggør bøger, der ikke længere er ophavsretsligt beskyttede, vil der opstå det,som er betegnet ”det 20. århundredes sorte hul”, fordi nyere litteratur ikke vilkunne tilgængeliggøres. Litterære værker er beskyttet af ophavsretten indtil 70år efter ophavsmandens død. Udfordringen berører både finansie-rings/betalingsmodeller og spørgsmålet om ”forældreløse værker”, dvs. værker,der er beskyttede af ophavsretten, men hvor rettighedsindehaver ikke kan iden-tificeres. Dette kan være en stor udfordring i forhold til massedigitalisering afbogsamlinger fra Nationalbiblioteker og store universitetsbiblioteker, hvor manarbejder med meget store titelmængder. I Danmark er problemet med forældre-løse værker løst gennem aftalelicensordningen.Bevaring af offentligt tilgængeligt materiale (public domain) – en løsning påproblemet omkring ressourcer til digitalisering kan være offentligt-private part-nerskaber. Dette kan imidlertid rejse nye problemer bl.a. i forhold til, hvem derhar ejendomsretten til det digitaliserede materiale.Tilgængeliggørelse på europæisk plan – Europeana står ligeledes over for en ud-fordring i forhold til grænseoverskridende klarering af ophavsrettigheder til lit-terære værker. Kulturinstitutioner ligger inde med materiale, som kun kan gø-res tilgængeligt på europæisk plan, hvis kulturinstitutionen indgår separate af-taler for tilgængeliggørelsen i hvert enkelt medlemland.

Formandskabets baggrundspapir

opridser, bl.a. i forlængelse af Kommissionensmeddelelse om Europeana, meget kort den udfordring, som Europa står overfor i forhold
Side 10
til at gøre kulturelt indhold digitalt tilgængeligt. Der refereres ligeledes til en rækkeandre dokumenter fra Kommissionen, bl.a. høringsmeddelelsen vedr. kreativt online-indhold.Baggrundspapiret kan ligeledes ses i forhold til processen omkring Google Book Search.Google Book Search er en service etableret af Google, der giver brugerne mulighed forat søge i fuldtekst i bøger, og læse uddrag heraf. Er den pågældende bog ikke beskyttetaf ophavsretten, kan den desuden downloades i fuldtekst.Adgangen til at læse uddrag af ophavsretsbeskyttede bøger har i USA medført et sags-anlæg fra den dominerende forfatterforening og forlæggerforening i fællesskab. Detopnåede forlig mellem parterne er i øjeblikket under genforhandling, men vil formo-dentlig gøre det muligt mod betaling at erhverve ophavsretsbeskyttede bøger direkte fraGoogle Book Search (i USA).Det forlig, der tegner sig, vil have komplicerede konsekvenser for rettighedshaverne,potentielt også de danske, hvorfor Danmark har bakket op om Kommissionens undersø-gelser af sagen.Desuden kalder Google Books oplagt på sammenligning med Europeana, eftersomGoogle Book Search er enkommercielt baseretløsning på problematikken omkringdigital formidling af bøger og samtidig lægger op til en diskussion af, hvordan digitaltilgængeliggørelse af bøger i EU kan holde trit med USA.Spørgsmålet om Google Books forventes i øvrigt nærmere drøftet på rådsmøde (konkur-renceevne) den 3.-4. december 2009.Baggrundspapiret munder ud i forslag til spørgsmål, som ministrene kan tage udgangs-punkt i under drøftelsen på rådsmødet:--Hvilke centrale emner bør behandles i et europæisk initiativ til fremme af ensartedevilkår for digitalisering af bøger mv.?Hvordan kan regeringerne og EU gøre det lettere for private initiativer digitalt attilgængeliggøre bøger og lignende materiale for alle europæiske borgere, uansetlandegrænser?Hvad kan medlemsstater og nationale institutioner gøre for at stille vigtigt digitali-seret materiale frit tilgængeligt gennem Europeana – især for så vidt angår ikke-ophavsretsbeskyttet materiale?
-
I tilknytning til drøftelsen vedr. digitalisering af bøger mv. forventes også gennemførten udveksling vedr. fremtidige styrings- og finansieringsmodeller for Europeana. Herfremlægger Kommissionen i sin meddelelse åbent en række forskellige muligheder, deralle indeholder fordele og ulemper.Angående finansiering kan der blive tale om offentligt-private partnerskaber, sponsore-ring, medlemsbidrag fra kulturinstitutioner, direkte finansiering fra enkelte medlems-
Side 11
lande eller direkte finansiering fra alle medlemslande via en fordelingsnøgle. Kommis-sionen peger ikke klart på nogen af disse muligheder i meddelelsen, og der forventesheller ikke egentlige konklusioner herom under udvekslingen af synspunkter.Uanset finansieringsformen står det dog klart, at Europeanas styringsstruktur vilskulle tilpasses den indflydelse, som finansieringskilderne naturligvis vil ønske. Institu-tionen er i øjeblikket organiseret som en stiftelse under nederlandsk lov.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmål om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.Europa-Parlamentet har med sin beslutning af 27. september 2007 om i2010: mod eteuropæisk digitalt bibliotek bakket stærkt op om arbejdet med et europæisk digitaltbibliotek.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Drøftelsen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og erhvervslivet

Drøftelsen medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser for detoffentlige eller konsekvenser for EU’s budget.For så vidt et direkte dansk bidrag til Europeana på et senere tidspunkt skulle bliveaktuelt, vil det blive afholdt inden for eksisterende bevillinger.

8. Høring

Punktet om politisk drøftelse vedr. digitalisering af bøger er blevet udsendt i høring iEU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål. Høringen gav ikke anledning tilbemærkninger.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig i, at den vigtige indsats for digital adgang til Europas kulturarv stårover for en række væsentlige udfordringer, bl.a. i forhold til bred tilgængeliggørelse påeuropæisk plan. Regeringen finder i den forbindelse, at mulige løsninger bør tilgodesebåde hensynet til digitaliseringen og hensynet til rettighedshaverne.Regeringen finder det i forlængelse heraf nyttigt, at formandskabet lægger op til, at derpå europæisk plan udveksles synspunkter herom.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Side 12
Alle lande forventes at deltage i drøftelsen og dermed bakke op om formandskabetsinitiativ til at sætte punktet på dagsordenen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen af 28. august 2009 har, givet sin karakter af åbent baggrundspapir, ikkeværet forelagt Folketingets Europaudvalg. Emnet vedr. Europeana har dog flere gangeværet forelagt udvalget til orientering; senest på møde den 14. november 2008 forud forrådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 20.-21. november 2008.