Kulturudvalget 2009-10
KUU Alm.del Bilag 46
Offentligt
Er det så slemt? Gu´er det så!I Politikens leder søndag d. 8. november kan man medforundring på forsiden læse lederskribenten bb. (hvem detså end er) gøre knæfald overfor tyveri af andres ejendom -et tyveri, der med statens velsignelse har fundet sted i enårrækkeognucementerersderved,atdensåkaldte"Antipiratgruppe", der holder øje med ulovlig download affilm og musik på internettet, har opgivet at retsforfølgetyveknægtene, som herefter nu har uhindret adgang til atkrænke filmskabernes og komponisternes rettigheder ved baretømme hylderne for varer uden at betale.Med udbredelsen af internettet, der i dag er allemandseje, og som vi alle nyder godt af og på ingen måde vilundvære, har vi samtidig fået adgang til en teknologi, dergør det muligt af fildele og downloade musik og billeder,som er ejet af ophavsmændene, på en måde, så disse ikkebliver honoreret for deres arbejde. For det er jo det, derer tale om. At være kunstner er et arbejde, der skal giveen indkomst, så kunstneren kan få råd til at betale sinhusleje og andre udgifter nøjagtig på samme sæt og vis somalle andre indkomstmodtagere. Kan man ikke leve af at værekunstner, må man blive dyrepasser eller ekspedient i SkjoldBurne, det er o.k. med mig.Men det retoriske spørgsmål"Er det så slemt at downloade?" som bb. selv respondererpositivt på, svarer jo til at forsvare den, der smutter nedtil grønthandleren og fylder indkøbsnettet med frugt oggrøntsager, uden at gå ind i forretningen og betale - alenemed den begrundelse, at varerne er udstillet ude påfortovet uden opsyn og derfor ikke skal betales. Men detbør i hvertfald ikke være den omstændighed, der skalafgøre, om kunstneren i stedet for at være kunstner, skalvære fejemand eller taxichauffør.Med det almindelige knæfald for tyverierne befinder vios omsider for enden af den glidebane, der tog sinbegyndelse, da bibibliotekerne med Folketingets velsignelsefor en årrække tilbage begyndte at udlåne grammofonpladerog cd-er ganske gratis,således at låntagerne kunne gåhjem og overspille pladerne til andet medium, så de var frifor at købe dem i en musikbutik - en udvikling der togfart, da vinylpladen blev afløst af compactdiscen (cd-en),og ikke mindst da kassettebånds-spilleren blev afløst afhjemmebrænderiet af cd-er på egen computer.
I 90-erne havde jeg den mistrøstige oplevelse, at mingode ven direktør, Peter Hansen, der var indehaver afmusikbutikkerne, Axel Music, som sidste sommer måtte drejenøglen om pga. svigtende cd-salg, havde ladet fremstille en"hitliste" over stjålne cd-covere fra udstillingskasserne.Systemet var jo sådan indrettet, at man tog den tommeplastickassette med cover med ind i butikken, hvor man veddisken fik udleveret den tilhørende cd. På hitlisten overstjålne covere lå Monrad & Rislund i en årrække på en"flot" 3. plads, hvilket indikerede, at mange gerne villeeje vores vidtløftigheder, men de ville helst ikke betalefor dem, og det behøvede de heller ikke, for de kunne jobare gå hen på biblioteket og låne varen gratis og kopiereden. Beregninger viste at det på landsbasis dengang drejedesig om ca. 20.000 gratiskopieringer om året, hvilket ikroner og ører svarede til en indkomst for os somophavsmænd på omkring 400.000 kroner årligt, som vi såledeser gået glip af. Nu kan det selvfølgelig være, at beløbetkun havde været det halve, hvis biblioteksordningen ikkefandtes, men alligevel - det er mange penge - tyveriet varog er til at tage at føle på.Det var jo som sagt staten, der med Folketingetsvedtagelse af biblioteksloven var årsag til, at det skullegå så galt, og på et eller andet niveau var politikerneselvfølgeliggodtklarover,atkunstnerenemedudlånsordningenskullekompenseres.DerforvedtogFolketinget, at komponister og tekstforfattere skulle delesom et årligt biblioteksvederlag, der i vore dage er påomkring 5,6 millioner kroner, og som kun udgør fattigesmuler af værditabet for de værker, som bibliotekernegratis stiller til rådighed, og som tilmed i vore dage kan"lånes" kvit og frit via internettet. Du behøver ikkeengang selv ulejlige dig hen på biblioteket og hentevarerne. Hertil kommer - for at sætte trumf på hånen - denomstændighed, at kunstnerne selv skal huske skriftligt engang om året ansøge om at få del i almissen, somFolketinget så "kulant" har stillet til rådighed.For at sætte i relief hvad det er for en åbenlysurimelighed,sangskrivere,dvs.teksforfattereogkomponister udsættes for, kan jeg oplyse, at jeg for athave mit livsværk bestående omkring 23 fonogrammer ståendepå danske biblioteker i år har modtaget en almisse på kr.7.600, mens Bjarne Reuter for at have sit livsværk ståendehar modtaget næsten 798.000 kroner. Den eneste forskel er,at Reuters livsværk er skrevne ord i form af bøger, der
hverken kan downloades eller kopieres, mens mit livsværksom komponist og teksforfatter består af fonogrammer (cd-er), som meget let kan kopieres. Nu kan man selvfølgeligmed nogen ret mene, at Bjarne Reuter er er en meget størrekunstner end Jan Monrad, men det ville i givet ikke aleneudløse denne himmelråbende forskel i ydelserne.Der foretages nemlig i forbindelse med tildelingen afydelser ikke nogen form for kvalitetsvurdering. Forskellener alene betinget af, hvorvidt man er forfatter eller erkomponist/tekstforfatter - altså om det en bog eller en cd,ydelsen skal tildeles på baggrund af. Således får danskeforfattere i år til deling 158 millioner kroner for at havederes bøger stående og trække støv på bibliotekereneshylder, mens vi andre som sagt må nøjes med at deles om ca.5.6 millioner kroner. Dette til trods for, at det kandokumenteres, at vi som autorer lider et ikke ringe tabhvert eneste år. Over en tyveårig periode vil jeg såledesanslå, at jeg som kunstner har lidt et tab på ikke under 4millioner kroner, der alt i alt er kompenseret med omkring160.000 kroner, mens jeg samtidig over skattebilletten harkunnet fornøje mig over i samme periode som skatteyder atvære venlig medbetaler til Bjarne Reuters vellevned med etbeløb svarende til 16 millioner kroner i nutidspenge.Det er i det lys, man skal se Politikens søndagsleder,der konkluderer: "Som udgangspunkt er det en god ting, atmusik er gratis".