1. indledningDenne midtvejsrapport er et led i en samlet udredning om fremtidensmuseumslandskab, som skal afleveres til kulturministeren i begyndelsenaf 2011. Udredningsarbejdet er sat i gang som en del af den kulturpolitiskestrategi ”Kultur for alle” fra 2009.Baggrunden for udredningsarbejdet er, at samfundet, den kommunalestruktur og museumsområdet har forandret sig siden den gældende mu-seumslovs vedtagelse i 2001. Der er derfor behov for at vurdere, hvorvidtmuseumsvæsenet fortsat er organiseret, så det opfylder brugernes ogsamfundets forventninger og krav. Formålet med udredningen er at gørestatus over det eksisterende museumslandskab og give anbefalinger til etfremtidigt.Der er nedsat en arbejdsgruppe til at forestå udredningsarbejdet. Arbejds-gruppen består af afdelingschef Steen Kyed, Kulturministeriets departe-ment, direktør Steen Hvass, Kulturarvsstyrelsen, direktør Per KristianMadsen, Nationalmuseet, og direktør Karsten Ohrt, Statens Museum forKunst. Arbejdsgruppen har arbejdet på basis af et kommissorium (sebilag 1).I tilknytning til arbejdsgruppen er der nedsat en referencegruppe, der be-står af repræsentanter fra museerne, kommunerne, vidensinstitutioner ogsærligt udvalgte nøglepersoner (se bilag 2).Arbejdsgruppen har som led i udredningsarbejdet afholdt en rækketemamøder landet over med deltagelse af museer, kommuner m.fl. samtdialogmøder med relevante parter.Denne midtvejsrapport har til formål at skabe et fælles overblik over detaktuelle museumslandskab og de generelle udfordringer, museerne stårover for. I rapporten præsenterer arbejdsgruppen sine foreløbige overvejel-ser og vurderinger i forhold til det fremtidige museumslandskab. Midtvejs-rapporten skal danne grundlag for fortsat kvalificeret debat i det videreudredningsarbejde i efteråret 2010. Den endelige udredning skal kommemed anbefalinger om principper for organisering, opgavevaretagelse ogsamarbejde samt anbefalinger til en eventuel revision af museumsloven.Indholdet i midtvejsrapporten er dels baseret på arbejdsgruppens foreløbigeanalysearbejde, dels på de mange diskussioner og synspunkter, der er frem-kommet i forbindelse med ovennævnte møder. Arbejdsgruppens analysear-bejde bygger på de seneste års udredninger, planer og strategier indenforKulturministeriets område, som har indflydelse på museumsområdet, påde generelle udfordringer som følge af samfundsudviklingen og på aktuelleomstillinger i udvalgte nabolande.

2.1. funktIonDer er i dag en lang række formulerede og ikke-formulerede krav, ønskerog forventninger til, hvad et museum er, hvad museet løser af opgaver, oghvilken rolle museet indtager i samfundet lokalt, nationalt og internatio-nalt. Det er nødvendigt at sikre en fælles forståelse for, hvad det samledemuseumsvæsen skal og ikke skal – ikke som en spændetrøje for det enkeltemuseum, men som grundlag for en fælles afstemning af forventningerne iforhold til brugerne og samfundet som helhed og som grundlag for at sikrekvalitet og troværdighed om det samlede museumsvæsen.Arbejdsgruppen ser et behov for at præcisere museumsvæsenets mission oggrundlæggende rammer samt udfolde en ny, tidssvarende fælles vision. Etsådant klart fundament vil danne et godt afsæt for tilsvarende klarhed ommuseernes opgaver, profil og roller i fremtiden. Arbejdsgruppens første budherpå er følgende:

Missionen

for det samlede museumsvæsen er at bevare og udvikle kultur-arv og naturarv og at producere og formidle viden om kunst, kultur og na-tur i lokalt, nationalt og internationalt perspektiv. Museerne er til for alle.Som aktive videnscentre og læringsmiljøer bidrager museerne til livslanglæring og udvikling af kulturelle identiteter. Museerne perspektiverer oggenspejler samfundets udvikling og kulturelle diversitet og bidrager dervedtil historisk og æstetisk bevidsthed og kritisk refleksion.

De grundlæggende rammer

skal fortsat bestå af et sammenhængendemuseumsvæsen, der drives i samspil mellem stat og kommune – med stats-ligt medansvar og kommunal/tværkommunal forankring. Rammerne udgø-res af én fælles museumslov, der omfatter såvel de fælles opgaver inden forkultur- og naturarv, som diversiteten i de tre museumskategorier; kunst-,kultur- og naturhistorie.Det sammenhængende museumsvæsen skal være fagligt og økonomiskbæredygtigt, funderet på en klar og logisk arbejdsdeling og koordinering påog imellem alle niveauerne:»Samarbejde er etkerneområde på alleniveauer.«»Det internationaleperspektiv skal indalle steder, der hvordet er relevant«»vi skal i clinch medkommunerne ikke påenkeltsagsniveau, mengenerelt«»vi lever af partner-skaber.« »EU-part-nerskaber og uni-samarbejder er mestinteressante.«fra temamøde

• Mellem de involverede statslige myndigheder.• ellem de statslige og kommunale myndigheder og de statslige og Mstatsanerkendte museer.• Mellem statslige og statsanerkendte museer.

Visionen

er et bæredygtigt og professionelt museumsvæsen, kendetegnetved kvalitet og troværdighed, engagement og originalitet. Museerne erefterspurgte og skaber værdi for brugere og samfund.Med det afsæt har arbejdsgruppen følgende overvejelser om museerneshovedopgaver, profil og roller.

Hovedopgaverne:

Museerne skal bevare og udvikle kultur- og naturarv ogproducere og formidle viden om kunst, kultur- og naturhistorie i lokalt, na-tionalt og internationalt perspektiv. I deres virke skal museerne tage afsæti de opgaver, der i dag varetages i museumslovens fem søjler (indsamling,registrering, bevaring, forskning og formidling).Der skal arbejdes aktivt med arbejdsdeling og koordinering i opgaveva-retagelsen. De fem søjler er indbyrdes forbundne og afhængige, men derer behov for en styrkelse af arbejdet inden for og mellem de fem søjler. Enstrategisk og praktisk arbejdsdeling og koordinering skal sikre sammen-hæng, kvalitet og bæredygtighed og bedst mulig ressourceudnyttelse – i enfælles opgaveløsning med afsæt i de fem søjler.Hovedopgaverne skal løses ud fra klart definerede mål, strategier og stan-darder, med plads til lokal og faglig egenart, og på basis af høj faglig ogledelsesmæssig kvalitet.Der er gennem de seneste 10 år udformet nationale strategier, der har ind-flydelse på museernes opgavevaretagelse. Det er arbejdsgruppens vurde-ring, at opgavevaretagelsen også i fremtiden skal udvikles med og baserespå nationale strategier, der er udformet i et samspil mellem Kulturministe-riet (Kulturministeriets departement og Kulturarvsstyrelsen), museerne ogøvrige interessenter.Samlingerne er fortsat det museale udgangspunkt. Der er imidlertid behovfor en øget sammenhæng i indsamlingen på landsplan, og det stiller stadigstørre krav om national strategi og overblik.Samlingsbegrebet er imidlertid under forandring. Hvor man tidligere megetbogstaveligt kunne tale om samling = genstande/værker, er der i dag taleom et bredere samlingsbegreb. Udover egentlige genstande/værker er deren lang række ikke-materielle elementer og anden type dokumentation i ensamling - ikke mindst i kraft af udviklingen inden for medier og teknologi.Det væsentlige fokus er ikke nødvendigvis kun genstanden i sig selv, menogså den kontekst og historie den indgår i. Desuden har den faste kulturarvfået større betydning for det museale arbejde end tidligere.

»Målet er ikke atbestemme, hvad folkskal opleve, men atde oplever noget sombringer dem videreogså i deres udsyn tilverden.«»Museet er et videns-center, som levererinformation så detenkelte individ bedrekan forstå sig selvi vores kompleksesamfund. Kritisk sansog refleksion.«»Museernes rolle er atvære debatskabende!Det bør stå i loven,for så bliver museernerelevante.«»Læring er et meremoderne begreb enddannelse. vi møderforventning om, at vikan tilbyde læring ogperspektivere.«»En ny måde at defi-nere almen dannelsepå kunne være: viden,forankring, indsigt ogrefleksion.«fra temamøde.

Samlet set skal opgaverne udvikles i følgende retninger:På indsamlingsområdet er der behov for øget national sammenhæng gen-nem koordinering, prioritering og international orientering.På registreringsområdet skal der ske en videreudvikling af fælles standar-der og normer for den digitale infrastruktur og en styrkelse af mulighedenfor udveksling såvel nationalt som internationalt.Hvad angår bevaringsområdet skal den positive udvikling fra bevarings-planen fortsættes og udvikles med fælles opgavevaretagelse på magasin- ogkonserveringsområdet.På forskningsområdet skal der arbejdes ud fra et alment forskningsbegrebog internationale standarder. Der skal i opgavevaretagelsen sikres kritiskmasse, samarbejde med vidensinstitutioner, volumen, internationalt udsynog faglige miljøer.Endelig skal der på formidlingsområdet ske en øget brugerorientering iform af mere bevidsthed om målgrupper og brugerflader og målrettet, diffe-rentieret formidling såsom øget brug af nye medier og platforme samt øgetbevidsthed om museet som socialt rum. Der skal tillige ske en styrkelse afformidlingens forskningsbasering, en styrkelse af national og internationalvidensdeling og erfaringsudveksling, og en professionalisering af museernesformidlings- og kommunikationskompetencer.

Museernes profil og roller

skal tage udgangspunkt i missionen og orien-tere sig mod en realisering af visionen.Museerne er til for alle – både dem, der i dag bruger museerne, og de grup-per af borgere, der i dag kan betegnes som ikke-brugere. Museerne skalfungere som historiefortællende institutioner for børn, unge og voksne, deskal udfordre og bidrage til debat, og de skal bidrage til det 21. århundredesvidenssamfund. Museerne er samfundets kollektive erindring og bidragerderfor til samfundets udvikling, til folkeoplysning og til almen dannelse vedat fungere som fundament for læring og kritisk refleksion.Museerne skal være vidensinstitutioner og læringsmiljøer i aktiv dialogmed borgerne og det omgivende samfund. De skal fungere som sociale rumog platforme, hvor aktuelle debatter formidles og perspektiveres som grund-lag for medborgerskab lokalt og globalt.

• olidt fagligt fundament til at løse de prioriterede opgaver på et Sprofessionelt kvalitetsniveau.• apacitet til i samarbejde med museets interessenter at løfte opgaverne Ki og uden for museet i et dynamisk samspil med det omgivende samfund.• n størrelse og en samarbejdsstruktur, som sikrer, at den professionelle Evaretagelse af faglige opgaver og museets udviklingskapacitet ikkepåvirkes af marginale ændringer i driftsgrundlag og opgaveportefølje.En fremtidig museumsstruktur skal løbende kunne udvikle kvaliteten imuseernes opgaveløsning. Større faglige miljøer og systematisk arbejds-deling er et væsentligt element i forhold til kritisk masse og professioneludvikling af kvalitet i det samlede museumsvæsen.Det samlede museumsvæsen skal løse opgaverne indenfor alle søjler pået professionelt kvalitetsniveau. Det er derfor ikke længere afgørende, omalle museer løser alle opgaver selv. Det afgørende er, at de enkelte enhederbidrager, i det omfang styrker og bæredygtighed muliggør det.Bæredygtighed er således et spørgsmål om kvalitet i museernes opgaveløs-ning og om museernes størrelse og organisering. Det handler om at findefrem til den mest hensigtsmæssige opgaveløsning. Nogle opgaver løsesbedst på det lokale niveau, dvs. på museer, der dækker et område svarendetil en eller flere kommuner. Andre opgaver løses bedst på et tværgåendeniveau, f.eks. i tværgående museumskonstellationer, der tager et fagligt og/eller geografisk udgangspunkt. Endelig vil der være opgaver, der løses bedstpå nationalt niveau. Kritisk masse og volumen er således relative størrelser,der skal ses i sammenhæng med opgavetyper, formål og kontekst.En sådan tænkning udfordrer såvel opgave- og ansvarsfordelingen på detoverordnede statslige niveau som koordineringen af opgavevaretagelsen idet samlede museumsvæsen. Arbejdsgruppen vil i det videre udredningsar-bejde åbent drøfte og arbejde videre med præciseringer og principper i densammenhæng.

Tilskudssystemet

har udviklet sig successivt over de seneste år, og der er idag ikke den fornødne gennemsigtighed og balance.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der er behov for en revision af til-skudssystemet og en nytænkning i forhold til opgave- og udviklingsfokus.De statslige midler skal målrettes varetagelsen af nationale opgaver og ud-vikling af museerne, og de skal bidrage til at sikre kvalitet, bæredygtighedog sammenhæng. Den fremtidige tilskudsstruktur skal være tidssvarende,enkel og gennemskuelig. Spørgsmålet er, hvordan det statslige medansvarskal udmøntes for at sikre dette? Bidrager den nuværende tilskudsstrukturog puljeordning i tilstrækkelig omfang til at sikre udvikling, kvalitet, bære-dygtighed og sammenhæng? Kan de statslige tilskud og ressourcer udnyt-tes bedre? Skal der fortsat være en opdeling i § 15 og § 16 museer? Skal destatslige tilskud i højere grad følge opgaver frem for det enkelte museum?

Disse overvejelser vil være centrale i det videre udredningsarbejde i ef-teråret 2010 og skal resultere i konkrete anbefalinger til revision af dengældende tilskudsstruktur. Det er i denne sammenhæng en præmis, at an-befalingerne skal operere inden for den eksisterende samlede økonomiskeramme for det statslige tilskud til statslige og statsanerkendte museer.

Kvalitet

kommer til udtryk og ændres i takt med den generelle samfunds-udvikling, herunder globaliseringen, den teknologiske udvikling, nye kravog forventninger fra brugerne, borgerne og fra samfundet. Øget fokus påkvalitet og overensstemmelse mellem politiske målsætninger og faktiske re-sultater i opgaveløsningen stiller krav til museernes udviklingsorientering.Kulturarvsstyrelsen har siden 2004 gennemført kvalitetsvurderinger af54 statsanerkendte museer. I disse måles kvaliteten i opgaveløsningen påhver af de fem søjler, deres indbyrdes relation og sammenhæng på tværsaf søjlerne, organisering og ledelsesmæssige forhold, ressourceforbrug ogopgavemæssig prioritering.På basis af de gennemførte kvalitetsvurderinger er det Kulturarvsstyrel-sens vurdering, at der ikke er en entydig og direkte sammenhæng mel-lem museernes størrelse og kvalitet i opgavevaretagelsen. Der ses dog entendens til, at jo mindre et museum er, des vanskeligere er det at løfte alleinstitutionens opgaver på et tilstrækkeligt professionelt niveau. Ligeledesses en tendens til, at en vis bredde i kompetencer, ledelsesmæssigt og i densamlede organisation, er nødvendig og afgørende for kvaliteten i museetsopgaveløsning samlet set.Det er Kulturministeriets vurdering, at de samme tendenser går igen i for-hold til de mindre statslige museer.Det er arbejdsgruppens vurdering, at kvalitet, bæredygtighed og professio-nalisering i stigende grad er afgørende for det fremtidige museumsvæsen,og at der vil komme fortsat øget fokus herpå. Kritisk masse i faglig, organi-satorisk og økonomisk henseende er centralt, ligesom professionalisering afledelse og ledelsesudvikling.Kulturministeriet arbejder parallelt med denne museumsudredning medet kodeks for god ledelse af kulturinstitutioner, som forventes præsenteretinden udgangen af 2010. Arbejdsgruppen følger dette arbejde og ser det somet element i den videre museumsudvikling.

Arbejdsgruppen finder det ligeledes vigtigt at sikre og videreudvikle denlokale museumsindsats og kvalitet heraf.Der er samtidig behov for at skabe en struktur og organisering, der sikrerbæredygtige enheder, faglige miljøer, kritisk masse, volumen og samarbej-der, hvor hvert enkelt museum ikke skal det hele selv. Det skal ske medhenblik på en bedre udnyttelse af de samlede ressourcer, større fagligt ud-bytte, kvalificering af opgavevaretagelsen og dermed en styrket professioneludvikling.Arbejdsgruppen vil arbejde videre med et udspil til samarbejdsstruktur, -or-ganisering og arbejdsdeling for det samlede museumsvæsen. Heri vil ogsåindgå en rolle og ansvarsfordeling mellem de statslige myndigheder.

Lokal forankring

Store dele af det danske museumsvæsen er i sit udgangspunkt funderet pålokale kræfter og folkeligt engagement.Lokal forankring drejer sig om museets tilknytning til kommunen og til etgivent lokalsamfund. Med de nye større kommuner og et stort udgiftspres ikommunerne er lokal forankring, synlighed og nytteværdi vigtige forudsæt-ninger for kommunens incitamenter til at medfinansiere museumsvirksom-hed, selv om museerne også løser en række opgaver, som ikke knytter sigtil det lokale. De mange museumsforeninger, venneforeninger og frivilligesamt en del private sponsorer og fonde knytter sig også til et lokalt område,hvilket ligeledes er en del af den lokale forankring.Den lokale forankring sikrer nærhed til brugere og borgere, lokalt medejer-skab til kulturarven og tværgående sammenhæng. Den lokale museums-indsats medvirker til at sikre mangfoldighed og diversitet i det samledemuseumsvæsen, og den bidrager til at nuancere og kvalificere det samledemuseumsvæsens indsamling, forskning og formidling.Opfattelsen af lokalt tilhørsforhold er imidlertid under udvikling. Medkommunalreformen er de geografiske og politisk/administrative skalaerblevet større, og betydningen af 'lokal' har ændret sig. Det er nødvendigt,at museerne følger med i og tilpasser sig denne udvikling, hvad enten detbetyder fusion, anderledes arbejdsgrundlag og fokus, øget arbejdsdeling,fælles funktioner med andre museer/institutioner i og uden for den nyestorkommune.

Samarbejde

Det er arbejdsgruppens vurdering, at museernes samarbejde skal intensive-res, professionaliseres og styrkes i forhold til det nationale og internationaleniveau. Forudsætningen for samarbejde er stærke og bæredygtige enheder.Samarbejde og koordinering skal ske med det klare mål at sikre nationalsammenhæng, kvalitet og bæredygtighed i opgavevaretagelsen. Drivkraftenbag samarbejderne skal være faglig og tværfaglig synergi og merværdi i

opgavevaretagelsen. Sammenhængen i opgaveløsningen sikres via natio-nale strategier og planer og fornøden koordinering fra Kulturministeriet isamspil med de statslige og statsanerkendte museer.Samarbejder fungerer i dag på mange forskellige planer og måder. Den godesamarbejdskultur skal videreføres og udvikles professionelt, og en systema-tisering af samarbejdet skal ske på basis af nationale strategier.Samarbejde mellem museer og øvrige kultur- og kulturbærende institu-tioner kan med fordel intensiveres. Det giver ny inspiration og adgang tilnye/andre brugergrupper. Ofte vil sådanne samarbejder være mest oplagteinden for kommunen eller i givne tværkommunale rammer. Her kan fxnævnes de mange skole-museumssamarbejder, tværgående børnekulturpro-jekter og AM-samarbejder (samarbejder mellem museer og arkiver). Menkommunalgeografi bliver til stadighed mindre vigtig, idet faglige slægt-skaber, fælles brugerflader, internettet mv. vægtes højere end kort fysiskafstand.Samarbejde mellem museer og strategiske vidensparter bør ligeledes in-tensiveres og professionaliseres. Museerne skal til stadighed kunne matchestørre og mere professionelle partnere i deres samarbejdsrelationer. Påforskningsområdet betyder den hastige internationale udvikling, speciali-sering af videnskaberne og den øgede politiske fokus, at kravene til kvali-ficeret og anvendelsesorienteret forskning skærpes. Museerne skal tænkei strategiske partnerskaber og større faglige miljøer, herunder ikke mindstsamarbejde med universiteterne og andre forskningsinstitutioner.Strategiske samarbejder kan tage afsæt i lokale, faglige og andre relevantestyrkepositioner. Erhvervslivet, detailhandlen, turismen kan være centralesamarbejdspartnere i ad hoc projekter, langsigtede tværgående strategiermv. Samarbejde med kommunale parter skal fortsat prioriteres og styrkes.Museerne skal øge synligheden af og kendskabet til deres vidensressourcerog -potentiale og den værdi, de kan bibringe den kommunale udvikling.

3. aktuelle vilkår og udfordringerI dette kapitel diskuteres de aktuelle og generelle vilkår og udfordringerfor museumsvirksomhed – for det enkelte museum og for museumsvæse-net som helhed. Det er hovedpunkterne herfra, som danner fundament forarbejdsgruppens overvejelser og holdninger, der er præsenteret i foregåendekapitel.Eksterne vilkår og udfordringer• ommunalreformen og lokal forankringK• plevelsesøkonomi og nye krav/forventninger fra brugere og borgereO• nternationalisering og globaliseringI• eknologisk udviklingTInterne vilkår og udfordringer• ye opgaver og prioriteringer i opgavevaretagelsenN• ammer for museumsdriftR• ilskudssystemetT

3.1. eksterne vIlkår og udfordrInger3.1.1. KOMMUNALREfORMEN OG LOKAL fORANKRINGKommunalreformen har medvirket til at synliggøre behovet for strukturelletilpasninger på museumsområdet. I nogle af de nye storkommuner er dergennemført fusioner. Således er ca. 50 af de 140 statsanerkendte museer,som eksisterede i januar 2006, fusionerede eller på vej til at blive det. Fu-sionerne har først og fremmest været begrundet i en hensigtsmæssig opga-vevaretagelse - dvs. fagligt og økonomisk - i et nærmere defineret geografiskområde. Dette område kan være defineret af grænserne for såvel en enkeltny kommune som flere nye kommuner (som fx Øhavsmuseet).

Kommunalreformens større kommunale enheder og samfundets aktuelleøkonomiske situation har endvidere bevirket en øget konkurrence om mid-lerne og den politiske opmærksomhed mellem kommunernes sektorer oginstitutioner. De offentlige tilskudskroner skal legitimeres i forhold til densamfundsmæssige værdi, hvilket skærper kravene til, at museerne synlig-gør deres vidensressourcer og -potentiale og bringer dem i anvendelse.For museerne er det vigtigt at synliggøre samfundsmæssig værdi for atopnå politisk opmærksomhed og styrke deres position i konkurrencen mel-lem sektorerne om prioriteringen af de offentlige midler. Museerne skalligeledes vise, at de som videnscentre og læringsmiljøer er med til at gene-rere udvikling af medborgerskab, og at de på forskellig vis arbejder på øgettilgængelighed og på at etablere lige adgang for alle borgere.Der er i dag en anden oplevelse af ‘lokal’. Lokal forankring er fortsat centrali fremtidens museumslandskab, men begrebet lokal forankring er under ud-vikling. Det ‘lokale målestoksforhold’ udvider sig til stadighed, og der er (engenerel) anerkendelse af nye strukturer, større enheder, længere afstandeog flere netbaserede tilbud og services.Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at menneskers følelse af tilhørs-forhold og lokal identitet ikke nødvendigvis har ændret sig i takt med cen-traliseringen af landets administrative og trafikale infrastruktur. Museernestår over for den udfordring, der består i ikke at miste lokalsamfundenesengagement i den nære kunst og kulturarv undervejs i processen modstørre og mere bæredygtige enheder.Lokal forankring kan have flere udspring. Særligt bevillings- og lovgiv-ningsmæssige forhold samt ansvarsområde og geografisk placering harindflydelse på graden af lokal forankring.Hertil kommer, at størstedelen af museerne historisk set er etableret på lo-kalt initiativ. Fra midten af 1800-tallet og frem til 1930’erne var borgerska-bet eller lokalhistoriske foreninger og kunstforeninger typisk initiativtageretil oprettelsen af museer i større byer og i lokalområdet. Dette historiskeafsæt afspejler sig i dag i det foreningsliv, museerne danner udgangspunktfor og den opbakning fra frivillige, museet får.Den lokale forankring kan udfordres af, at fokus kan blive for snævert lo-kalt, og at hensyn til de primære tilskudgivere overeksponeres til skade foret større udsyn, og at perspektiveringen af det lokale i forhold til det natio-nale og internationale forsømmes. Internt i museet kan svagheden ligeledesvære, at enhederne bliver for små, med for ringe faglig og organisatoriskkritisk masse og med et for ringe ressourcegrundlag.Forankring er forskellig afhængig af museumskategori. Kunstmuseerneog de naturhistoriske museer har fagligt en national forankring inden forhenholdsvis (en del af) den nationale kunsthistorie og (en del af) naturhi-storien, men økonomisk er de ofte (også) lokalt forankrede – gennem delokale myndigheder, lokale fonde og andre bidragydere. Hovedparten af de

3.1.2. OPLEvELSESøKONOMI OG NYE KRAv/fORvENTNINGERfRA BRUGERE OG BORGEREMed den aktuelle udvikling inden for oplevelsesøkonomien følger en rækkenye vilkår også for museerne. Konkurrencen om at tiltrække brugere erstærkt stigende, og borgerne kører gerne langt for at få en god kulturop-levelse. Med de seneste års udvikling er det et vilkår, at det lokale kultur-historiske museum eller regionens kunstmuseum skal konkurrere medkultur- og oplevelsestilbud overalt i verden, og at disse er lige så tydeligesom de hjemlige.Mange efterspørger og prioriterer ”den ægte vare”, autenticitet og kvalitet,hvilket netop er museernes egenart. Men dette kan udnyttes langt merebevidst. Realdania og Kulturarvsstyrelsen gennemførte i 2005 undersøgel-sen ”Kulturarv som ressource”, baseret på en landsdækkende undersøgelseom borgernes og virksomhedernes holdninger til kulturarv. Undersøgelsenpeger på, at der blandt borgere og virksomheder er ønske om, at kultur-arv indgår på lige fod med områder som erhverv, turisme og infrastrukturi kommunernes planlægning. Ifølge undersøgelsen mener f.eks. 60 % afborgerne og 55 % af virksomhederne, at kulturarven er med til at tiltrækkeog fastholde borgere. Undersøgelsen påpeger endvidere, at 71 % af borgerneog 68 % af virksomhederne mener, at kulturarven kan understøtte lokaludvikling. Undersøgelsen pointerer desuden, hvilke værdier og kvaliteterved kulturarven, borgerne lægger mest vægt på, nemlig at kulturarven ervidnesbyrd om en fælles historie, der giver viden og skaber identitet. Påmuseumsområdet understreger undersøgelsen borgernes kulturopfattelseog en mulighed for museerne for at udvide deres virkefelt fra museumsbyg-ningen til det offentlige rum.Museerne kan endvidere i højere grad end hidtil medvirke til at forebyggeen kulturel marginalisering af bestemte befolkningsgrupper. Det er en ud-fordring, museerne har arbejdet med længe, men den nationale brugerun-dersøgelse fra 2010 viser, at museernes brugere langt fra er fuldt repræsen-tative for befolkningen, hvad angår køn, alder og uddannelse. Her ligger enstor udfordring for det fremtidige museumsvæsen at sikre, at museerne ertil for alle.

Der består fortsat en udfordring i at fremme museernes professionelle kom-petencer i at samarbejde og indgå partnerskaber med udenlandske museerog andre relevante partnere om opgavevaretagelsen. Generelt er museernessamarbejdsrelationer stadig i overvejende grad regionalt og nationalt orien-teret. Internationale samarbejdsrelationer understøttes i nogen grad af bl.a.puljerne i formidlingsplanen, ligesom forskningsstrategien påpeger nødven-digheden af et internationalt udsyn. De internationale relationer på forsk-nings- og formidlingsområdet er ikke organiseret i formaliserede netværkeller partnerskaber. Og der sker derfor ikke en systematisk internationalvidensproduktion, vidensformidling, vidensdeling og erfaringsudveksling.Manglende international orientering og synliggørelse resulterer også i, atmuseerne ikke i tilstrækkeligt omfang får udnyttet det potentiale og fårdel i de ressourcer, der bl.a. ligger i EU-programmerne – det vil sige bådedeltager i EU-projekter og selv initierer projekter, der kan modtage støttefra EUs kulturprogrammer samt kultur- og uddannelsesprogrammer.For kunstmuseernes vedkommende har det internationale perspektiv yder-ligere den vinkel, at globaliseringen har forstærket behovet for at drøfte enudvidelse af kunstmuseernes arbejdsfelt. Hidtil har vægt, fokus - og dermedogså erhvervelse og formidling - primært været orienteret mod den vestligekultur, men i det 21. århundredes globale virkelighed spiller ikke-vestligkunst en stadig større rolle på den internationale kunstscene.Museernes internationale udsyn i opgavevaretagelsen understøttes orga-nisatorisk af det internationale organisationsarbejde, herunder bl.a. ICOM(International Council of Museums).

3.1.4. TEKNOLOGISK UDvIKLINGDen løbende udvikling af digitale teknologier afføder både udfordringer ogmuligheder for museerne. Især med internettets udvikling er der opstået enny digital kultur, hvor nye vaner og behov hos brugerne hastigt vinder frem.Samtidig fremkalder den løbende digitalisering af kulturarven og fremkom-sten af digitale medier og redskaber nye muligheder for at imødekommebrugerne og sætte kulturarven i spil.Stort set alle danskere har mulighed for adgang til internettet via bred-bånd, og Danmark er et af de lande i verden, der har flest bredbåndsabon-nementer pr. indbygger. Udviklingen af denne infrastruktur afspejler sigi medievanerne, hvor brugen af internettet udgør en stadig større del. Etmønster, som er udpræget blandt den unge del af befolkningen, der vokserop med digital kultur som en selvfølgelighed.Den digitale revolution har på få årtier medført markante ændringer iadgang til information, vores kommunikationsformer og videnshåndtering.Internettet bliver integreret i flere og flere dele af det fysiske rum, der eropstået nye virtuelle rum, nye vaner og nye forventninger hos brugerne iforhold til oplevelser og tilgængelighed. Et karakteristisk træk ved udvik-

lingen er brugernes øgede forventninger om at indtræde i en aktiv rolle oghurtigt få opfyldt individuelle behov, hvilket stiller øgede krav til museer-nes formidling og øvrige kommunikation med brugerne og omverdenen.En række museer har med stor idérigdom gennemført en vifte af forskelligeeksperimenter med digital formidling og anvendelse af nye teknologiskeredskaber. Denne tendens rummer et stort potentiale for at udvikle muse-ernes udadvendte rolle og tilbud til borgerne. Omvendt har mange museerogså svært ved at være på højde med den digitale kulturs udvikling, da detkræver en markant prioritering af området og nye professionelle kompeten-cer.En særlig udfordring for museernes formidling er at kombinere den unikkeoplevelse af genstandenes autenticitet – som netop museerne kan tilbyde –med de mange digitale formidlingsformer, som kan udvikles.Museerne anvender især digital teknologi i forbindelse med samlingshånd-tering, formidling af kulturarven og kommunikation med omverdenen iform af PR og markedsføring. I lyset af den hastige udvikling af digitaleteknologier og medier vil udfordringerne ikke blive mindre fremover. Det eren anledning for museerne til at gentænke deres funktion og rolle i forholdtil brugerne og andre samarbejdspartnere.

3.2. Interne vIlkår og udfordrInger3.2.1. NYE OPGAvER OG PRIORITERINGER I OPGAvEvARETAGELSENOpgaver og forventninger til museerne har udviklet sig løbende over de se-neste år, og konkret med kommunalreformen er der lagt yderligere opgavertil.Kommunerne har med kommunalreformen overtaget forvaltningen afden faste kulturarv. Kommunerne har hermed fået den overvejende del afansvaret for den fysiske planlægning i byerne og i det åbne land, og dermedfået til opgave at sikre kulturarven gennem planlægningen. Museerne haren stor viden om den lokale kulturarv, herunder om arkitektur og bygge-skik. En viden, som er nødvendig, hvis kulturarven skal bevares og gøres tilet aktiv. Hvis museerne vil vise, at de er væsentlige vidensinstitutioner i enlokal sammenhæng, er det afgørende, at de aktivt bringer deres viden i spili et tæt samarbejde med kommunens kulturforvaltning og planafdeling. Detvil samtidig medvirke til at legitimere de kommunale tilskud til museerne.Med reformen overtog staten myndighedsopgaven vedrørende de frededefortidsminder fra amterne. Kulturarvsstyrelsen har uddelegeret tilsynetmed fortidsminderne til 10 statsanerkendte kulturhistoriske museer.

Tilsynet med fredede fortidsminder.Gennem de sidste ti år er der gennemført en række udredninger, analysermv., som påvirker og udfordrer museerne og deres opgavevaretagelse. Detdrejer sig om udredningen om bevaring af kulturarven fra 2003 (bevarings-planen), udredning om museernes formidling fra 2006 (formidlingsplanen),forskningsstrategien for Kulturministeriets område fra 2008, Digitaliseringaf kulturarven fra 2008, Kulturministeriets digitaliseringsstrategi fra 2009og den internationale evaluering af den arkæologiske virksomhed fra 2009.På indsamlings- og bevaringsområdet betyder de hastige ændringer i livs-og produktionsformer, at de kulturhistoriske museer må indsamle og bevaregenstande, der blot er få årtier gamle. Samtidig har en kraftig stigning ibygge- og anlægsaktiviteten resulteret i et stadigt større arkæologisk fund-materiale, som skal bevares, udforskes og formidles. Også for kunstmuse-erne betyder nye udtryksformer og brugen af nye, let forgængelige materia-ler i kunsten, at det er en større opgave at vurdere, hvordan værkerne skalbevares, og hvad der i fremtiden skal indsamles.Der er gennem de seneste år blevet arbejdet intensivt med opfølgning påanbefalingerne i bevaringsplanen. Der er bl.a. udarbejdet fælles retnings-linjer både for indsamling, udskillelse og kassation fra museernes samlin-ger og for bevaring, håndtering og registrering af kulturarvsgenstande. Derer gjort en særlig konserveringsindsats for bevaringen af truede genstandeaf enestående national betydning. Der er sket en konvertering af museer-nes papirbaserede registreringer til digitalt format. Og der er etableret enrække fællesmagasiner ud over landet med magasinerne i Vejle og Randerssom modeller.

På registreringsområdet

har ønsket om og behovet for et samlet tvær-gående overblik over genstande/værker og anden kunst- og kulturhistoriskdokumentation, national og international udveksling herom og krav om

øget (elektronisk) tilgængelighed til museernes samlinger (også i magasinerog arkiver) ført til en videreudvikling og nyoprettelse af centrale webbase-rede elektroniske registre. Det drejer sig om Kunstindeks Danmark (KID)og Museernes Samlinger, der tilsammen giver et samlet indblik i museernesbeholdninger af ”løs” kulturarv inden for henholdsvis kunst og kulturhi-storie. Tilsvarende er Fund og Fortidsminder den centrale landsdækkendeoversigt over fortidsminder og steder, hvor museerne har gjort arkæologiskefund. Til brug for den praktiske indberetning til registrene tilbydes muse-erne et digitalt indberetnings- og registreringsværktøj (Regin).Fælles standarder og normer for registrering er en forudsætning for decentrale registre og for udveksling og søgning på tværs nationalt og inter-nationalt. Den erkendelse ligger også bag det udviklingsarbejde, som densåkaldte ABM-gruppe (nedsat af Kulturministeriet i 2003) har udført, ogsom har udmøntet sig i en standard for, hvordan data kan udveksles mel-lem de registreringssystemer inden for henholdsvis arkiver, biblioteker ogmuseer.Der er behov for en fortsat konsolidering og videreudvikling af fælles stan-darder og normer for den digitale infrastruktur og en styrkelse af mulighe-den for udveksling.

På formidlingsområdet

er museerne under pres fra andre kulturområderog på grund af den teknologiske udvikling. Konkurrencen om borgernesfritid er skærpet i kraft af et stigende antal kulturelle tilbud og udviklingeni underholdningsindustrien. Globaliseringen og øgede rejsemuligheder bety-der bl.a., at brugerne har store, internationale museer som referencerammefor museumsbesøget og umiddelbar mulighed for at stifte bekendtskab medmuseer, genstande og værker, der har en langt større betydning for voreskultur på verdensplan end de genstande, der i mange tilfælde findes på dedanske museer.Samtidig har der været et paradigmeskift inden for formidlingen, idet for-midling ikke længere kan betragtes som en envejskommunikation. Formid-lingen betragtes i dag som en dialog mellem museet og dets brugere, og detstiller krav om øget brugerinddragelse i formidlingen.Der er igangsat forskellige initiativer som opfølgning på formidlingspla-nen. Der er oprettet puljer til nytænkende formidlingsprojekter, forskning iformidling, udvikling af undervisningsprojekter, international erfaringsud-veksling og kvalitative brugerundersøgelser på museerne. Der er etableretsamarbejde med Undervisningsministeriet om e-museum. Der er etableretto regionale centre for museumsundervisning. Og der er udviklet og gen-nemført nationale brugerundersøgelser.Der er endnu ikke iværksat systematiserede målinger af effekten af formid-lingsplanen. Men der er kommet øget fokus på udvikling af bl.a. professio-nelle formidlingskompetencer, brugerdrevet innovation og styrket samar-bejde med uddannelsessektoren.

Der er fortsat en stor udfordring i at realisere formidlingsplanens anbe-falinger, herunder bl.a. at bringe international viden og erfaringer medformidling ind i den danske museumsverden, at sikre national vidensdelingog erfaringsudveksling på tværs mellem museerne, at sikre at den fortsatteprofessionelle udvikling af museumsformidlingen forankres både på det en-kelte museum og på nationalt plan, og nok så vigtigt at der forskes i formid-ling. Der arbejdes intensivt med at imødekomme disse udfordringer gennemden strategi, der er lagt for udmøntning af formidlingspuljerne.Som en markant del af formidlingsplanen gennemføres over tre år en natio-nal brugerundersøgelse af museernes brugere. Undersøgelsen består af tredele: En undersøgelse af de fysiske brugere, en undersøgelse af museernesnetbrugere samt en undersøgelse af museernes ikke-brugere.Med den nationale brugerundersøgelse har museerne fået et værktøj til atudnytte og målrette deres potentialer mod klart definerede brugergrupper, ogformidlingsmæssigt målrette deres aktiviteter til specifikke brugergrupper.På forskningsområdet betyder den hastige internationale udvikling ogspecialisering af videnskaberne, at kravene til kvalificeret forskning skær-pes. Det intensiveres af det politiske fokus på forskningen og forskningensbetydning for den samfundsøkonomiske udvikling.Kulturministeriets forskningsstrategi peger på, at udviklingen går modstørre målretning af forskningsressourcerne, øget konkurrence om forsk-ningsmidlerne og større fokus på forskningskvalitet og -resultater - isærpå punkter som transparens og gyldighed. I universitetsverdenen har mansøgt at besvare disse krav gennem etablering af større faglige miljøer og enstyrkelse af den administrative kapacitet på forskningsområdet.Forskningsstrategien understreger desuden, at der også på kulturområdetbør arbejdes ud fra et alment forskningsbegreb med hensyn til dokumenta-tion af teori og metode, fagfællebedømmelse, videnskabelige standarder mv.Og der peges på behovet for at skabe faglige miljøer af tilstrækkelig stør-relse og styrke til at sikre volumen og kritisk masse.

Udvikling i museumslovgivningen

I 1958 får Danmark den første egentlige lovregulering på området (Lov omde kulturhistoriske lokalmuseer). De kulturhistoriske institutioner, derefter loven blev tilskudsberettigede, blev benævnt hhv. landsdelsmuseer ogandre lokalmuseer. De museer, der opnåede status som landsdelsmuseum,modtog et forhøjet tilskud mod at yde særlig museal bistand til andre mu-seer inden for et nærmere geografisk område.Samlingerne skulle først og fremmest tjene til folkeoplysning og forskning.Formålet var at bidrage både til den nationale og den lokale selvfølelseved at forbinde eksisterende (lokal)samfund med tidligere tiders samfund,herunder at bevidne og anskueliggøre den kulturelle udvikling. Museernesrolle som folkeoplysende institutioner blev tydeliggjort med den statsligestøtteordning, idet man med statsstøtten til de lokalt forankrede kulturhi-storiske museer ønskede at sikre, at befolkningen fik nem adgang til lokalekulturhistoriske institutioner af en vis museal standard.Med 1958-loven knæsattes tillige princippet om, at staten skal yde et årligtmaksimalt driftstilskud som en procentdel af de lokale tilskud. En incita-mentstruktur, der er fastholdt gennem tiden.I 1964 kom Lov om statstilskud til kunstmuseer i erkendelse af, at en langrække kommunale og selvejende kunstmuseer varetog en betydningsfuldsamfundsmæssig opgave med at bevare og udstille kunstværker af almenoffentlig interesse.Med 1976-loven samles de tre museumskategorier i én fælles lov. I lovenbrydes med doktrinen om, at de lokale kunstmuseer og kulturhistoriskemuseers virke skal være begrænset til en helt lokal virksomhed. Kommu-nalreformen fra 1970 bidrog til udviklingen af museernes indbyrdes for-pligtende samarbejde – navnlig i amtsligt regi. På den måde blev der med1976-loven et afsæt til etableringen af det museumsnetværk, der kendeteg-ner det nutidige danske museumslandskab, dog stadig med et helt centraltudgangspunkt i samlingerne.I 1984 blev enheden i museumsstrukturen yderligere styrket, idet de tiltag,der var iværksat med 1976-loven, blev konsolideret og udbygget. Med1984-loven blev de statsligt ejede museer omfattet af museumsloven, ogStatens Museum for Kunst og Nationalmuseet blev pålagt en række forplig-telser i forhold til de statsstøttede museer. De statslige museers centralebetydning som hovedmuseer blev således understreget som samarbejds-partnere for de øvrige museer i et samlet museumsvæsen. For at sikre dissehensyn indeholdt 1984-loven en egentlig beskrivelse og fordeling af museer-nes arbejdsopgaver samt en beskrivelse af samarbejdet omkring opgaveløs-ningen.Med 2001-loven sker der en differentiering af de tre museumskategorier(kunst-, kultur- og naturhistorie) gennem en præcisering af hovedmuse-umsfunktionen og en særskilt opgaveformulering for den enkelte kategori.I loven er der ligeledes taget særligt hensyn til internationaliseringen og

forsknings·strategien pegerbl.a. på behovet for:• nvendelse af et Aalment forsknings-begreb.• orskeruddannelse.F• niversitære Uredskaber til for-midling og tilgæn-geliggørelse afforskning.• ritisk masse gen-Knem større fagligemiljøer.• nternationalt Iudsyn.den internationaleevaluering af denarkæologiske virk·somhed peger bl.a.på behovet for:• ilgængeliggørelse Tnationalt og inter-nationalt af denviden, derproduceres.• idenskabelig pub-Vlicering af udgrav-ningerne.• darbejdelse af Utydelige regionaleog nationale stra-tegier, som dearkæologiskeundersøgelser skalprioriteres efter ogperspektivere til.• ele kompeten-Dcer, samarbejdei netværk, størreenheder ellerkompetencecentre.

globaliseringen af samfundet, og dette hensyn er tillagt en helt centralbetydning i lovens formålsbestemmelse. Samlingerne har fortsat betydningfor museernes virksomhed, men fokus er skiftet fra samlingernes statiskeog samfundsbevarende funktion til en dynamisk og samfundsudviklendefunktion i et internationalt perspektiv. Endvidere er museernes funktion,som moderne videns- og oplevelsesinstitutioner, tillagt særlig betydning i2001-loven, hvor samlingerne snarere skal tjene som en metode til formid-ling og oplevelse.Ændringerne i museernes arbejdsfelt afspejler en udvikling fra et ind-advendt fokus på samlingen (indsamling, bevaring og registrering) til etbetydeligt fokus i dag på de mere udadvendte opgaver som forskning, for-midling og den fysiske planlægning. Siden 2001 har øget krav om kvalitet,brugerorientering og –inddragelse og en øget fokusering på bæredygtighed,professionalisering, effektivisering og samarbejde skærpet behovet for enpræcisering af museernes rolle, funktion, opgaver og organisering.Målet er ikke længere alene at sikre og bevare kulturarven. Kulturarvenskal udvikles, og kulturarven skal være en aktiv ressource i det danskesamfund. Den viden, der genereres, skal bringes i anvendelse, og den skalbibringe borgere og samfund en merværdi. Den skal bidrage til at skærpebevidstheden om vores fælles demokratiske kultur, udvikle borgeres videnom kultur og kulturel diversitet, den skal perspektivere den aktuelle sam-fundsudvikling og -debat, og den skal være et råstof for løsning af sam-fundsmæssige opgaver.Det 21. århundredes vidensamfund har afløst det 20. århundredes indu-strisamfund. Et samfund, som afspejler en øget social, kulturel og globalkompleksitet. Omgang med og adgang til viden i samfundet har forandretsig, ikke mindst på grund af den teknologiske udvikling inden for de digi-tale medier. Nye udannelser og behov for uddannelse, hvor ansvar for egenlæring, livslang læring og selvdannelse er i centrum. Det har ført til et nytdannelsesbegreb, som er tæt forbundet med museernes formidlingsbegreb.Det betyder nye udfordringer og krav til museerne i forhold til, hvordan deforvalter deres viden.En udvikling, der fordrer et behov for at gentænke museernes samledeformål (mission) og vision, så de i højere grad er tidssvarende og afspejlermuseernes funktion i samfundet.De øgede krav om kvalitet, bæredygtighed, professionalisering, effektivise-ring og samarbejde udfordrer tillige organiseringen af museernes opgave-varetagelse. I denne sammenhæng er det relevant at overveje forståelsen afdet sammenhængende element i museumsvæsenet.Det sammenhængende museumsvæsen har hidtil været kendetegnet ved, atde enkelte institutioner - med et nærmere bestemt geografisk, emne- ellertidsmæssigt afgrænset ansvarsområde - tilsammen har løftet hovedopgavenom sikring og bevaring af kultur- og naturarven. Hver enkelt institutionhar varetaget opgaven gennem indsamling, registrering, bevaring, forsk-

ning og formidling (de 5 søjler) inden for eget ansvarsområde. Det sam-menhængende element har således bestået i en lovbestemt koordinering afansvarsområder, som forestås af Kulturarvsstyrelsen.Der er ikke et formelt krav om at det enkelte museum skal koordinere sitarbejde inden for de 5 søjler med museer med tilgrænsende ansvarsom-råder. Den nuværende arbejdsdeling sikrer således ikke en systematiskkoordinering af opgavevaretagelsen med henblik på at sikre sammenhæng,kvalitet og en optimal udnyttelse af ressourcerne.En nytænkning af begrebet sammenhængende museumsvæsen kan beståi, at det er det samlede væsen, som – i et nærmere koordineret samarbejdeog nye organisationsformer – sikrer opgavevaretagelsen i forhold til de femsøjler. De enkelte museer/enheder skal på den måde ikke alle kunne alt,men bidrage i det omfang styrker og bæredygtighed muliggør det.En sådan tænkning udfordrer rolle- og ansvarsfordelingen på det overord-nede statslige niveau og koordineringen af opgavevaretagelsen i det sam-lede museumsvæsen. Når det gælder den faglige koordinering og musealeudvikling af det samlede museumsvæsen, er der særligt behov for atvidereudvikle hovedmuseernes rolle og deres samspil med de øvrige museerog Kulturarvsstyrelsen. Men også opgavefordelingen mellem Kulturmini-steriets departement og Kulturarvsstyrelsen i forhold til den økonomiske ogfaglige styring af de statslige og statsanerkendte museer samt opgaveforde-lingen mellem museer og styrelse er der behov for at se nærmere på.Målet er en styrket national koordinering og udvikling af det samlede mu-seumsvæsens opgavevaretagelse og sikring af konsistens i tilsynet med detsamlede museumsvæsen og kvaliteten i opgavevaretagelsen.Endelig vil der være behov for en præcisering af opgave- og ansvarsforde-ling samt tilknytningsforhold til det samlede museumsvæsen for de museer,der i dag er i regi af andre ressortministerier samt for visse af de privatemuseer.

• amdriftsaftalerSI henhold til museumslovens § 15, stk. 3 kan der mellem det antal kom-muner, som et museum opererer i, indgås samdriftsaftaler, der resultereri et forhøjet beregningsgrundlag for statstilskuddet svarende til sam-driftskommunernes tilskud.I forbindelse med kommunalreformen blev kommunernes hidtidigesamdriftsaftaler fastholdt, selvom de gamle kommunale grænser bleverstattet af nye. Det betyder, at der i øjeblikket er en række museer, somhar forhøjet beregningsgrund for statstilskuddet på grund af kommu-nale tilskud fra kommuner, som ikke længere eksisterer. Oven på dissesamdriftsaftaler er der i flere tilfælde indgået nye samdriftsaftaler. Dastatstilskud og samdriftaftaler beregnes af en samlet finanslovsbevillingbetyder det også, at statstilskuddet bliver mindre for museer, som ikke erbegunstiget af samdriftsaftaler. I 2008 vedrører samdriftsaftaler statstil-skud på 9,9 mio. kr.1• idligere amtslige tilskudTStaten har overtaget udbetalingen af de tidligere amtslige tilskud tilmuseerne. De er blevet faste i den forstand, at amternes fordelingsnøgletil museerne er fastholdt. Tilskuddene pris- og lønreguleres. Fastfrysnin-gen af de amtslige tilskud betyder, at museernes placering i de tidligereamter er afgørende for det statslige tilskud. De tidligere amtslige tilskudsandel af de statslige driftstilskud til museerne anslås til at være 130 mio.kr. i 2008. Hertil kommer, at staten nu er blevet største bidragyder til enrække museer, der tidligere var amtslige.• 16 tilskud§Uensartede kriterier ligger til grund for, hvilke museer der i dag modta-ger tilskud efter museumslovens § 16. De synes i nogen grad at bero påhistoriske forhold.Hertil kommer, at staten i 2010 har ydet 12,9 mio. kr. til 7 ud af i alt 14konserveringscentre. Tilskuddene er en videreførsel af tidligere amtslige til-skud. Størrelsen på tilskuddet til de enkelte konserveringscentre og hvilkekonserveringscentre, der modtager statslig støtte er historisk bestemt.

4. MuseuMslandskabet i dag– raMMer og indhold4.1. MuseuMslov og bekendtgørelserDe statslige og statsanerkendte museer er underlagt museumsloven medtilhørende bekendtgørelser.2Den gældende museumslov indeholder reglerfor de statslige og statsanerkendte museers virksomhed, opgavevaretagelseog samarbejde. Museumsloven er suppleret med museumsbekendtgørelsenog regnskabsbekendtgørelsen. Museumsbekendtgørelsen indeholder meredetaljerede regler for særligt de statsanerkendte museers virksomhed samtregler for beregning af statstilskud til de statsanerkendte museer. Regn-skabsbekendtgørelsen indeholder kravene til museernes regnskabsaflæg-gelse, herunder revision af regnskab.

Statslige myndigheder

De statslige myndigheder består af Kulturministeriet og Kulturarvsstyrel-sen, som er en styrelse under Kulturministeriet.Kulturarvsstyrelsen varetager følgende opgaver:• ådgiver kulturministeren, Kulturministeriet og andre ministerier på Rkulturarvsområdet• darbejder lovforslag på kulturarvsområdet U• gangsætter overordnede initiativer for at realisere politiske mål på kul-Iturarvsområdet• aretager forvaltningsopgaver for Kulturministeriet herunder;V– forvalter museumsloven,– forvalter bygningsfredning- og bevaringsloven,– forvalter centrale kulturarvsregistre og skaber overblik over kulturarven,– koordinerer og rådgiver de statsanerkendte museer.

Statslige museer

Der er syv statslige museer,3som refererer direkte til Kulturministerietsdepartement. Hertil kommer Statens Naturhistoriske Museum, som er etstatsligt museum under ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling(Videnskabsministeriet). Museet nævnes i museumsloven, men er ikkeunderlagt museumslovens bestemmelser. De statslige museer er alle under-lagt Finansministeriets krav til statslige institutioner.Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og Statens NaturhistoriskeMuseum er de tre hovedmuseer, der i henhold til museumsloven yder mu-seumsfaglig bistand til de øvrige statslige og statsanerkendte museer påområder, der kræver særlig viden og indsigt. F.eks. besidder hovedmuseerneekspertise, udvikler metoder og udfører forskning, der kan understøtte deøvrige museers opgavevaretagelse. Derudover besidder hovedmuseernesærlig bevaringsmæssig ekspertise, der kan understøtte de øvrige museerssamlingsvaretagelse. Hovedmuseerne rummer de største museumsbaseredeforskningsenheder inden for det kunst-, kultur- og naturhistoriske område.

Kulturarvsstyrelsens faglige råd

Kulturarvsstyrelsens faglige råd inden for henholdsvis kunsthistorie,naturhistorie, arkæologi og nyere tids kulturhistorie rådgiver Kulturarvs-styrelsen i museumsfaglige spørgsmål inden for deres respektive områder.Rådene har alle repræsentanter fra universiteterne, de respektive hoved-museer og de øvrige statslige og statsanerkendte museer. Universiteterneog hovedmuseerne udpeger selv deres repræsentanter. De øvrige repræ-sentanter vælges blandt de statslige og statsanerkendte museer. Rådenesidder for en treårig periode. Hertil kommer Fællesrådet, der er sammensataf direktørerne for de tre hovedmuseer samt formændene for de fire fagligeråd. Fællesrådet har til opgave at være forum for drøftelse af overordnedeog generelle museumsfaglige spørgsmål samt at rådgive styrelsens direktørom den principielle og overordnede anvendelse af bevillinger under muse-umslovens § 16, stk. 1-3.

Statsanerkendte museer

Der er 115 statsanerkendte museer4, som bliver forvaltet og rådgivet afKulturarvsstyrelsen. De har forskellige ansvarsområder inden for hen-holdsvis kunsthistorie, naturhistorie, arkæologi og nyere tids kulturhisto-rie, eller kombinationer heraf. Det er Kulturarvsstyrelsen, som på vegne afkulturministeren godkender de statsanerkendte museers ansvarsområdeog nye statsanerkendelser. De statsanerkendte museer fungerer i et orga-nisatorisk og økonomisk samarbejde med kommunerne. Som det fremgåraf faktaboks 1 er de statsanerkendte museer i overvejende grad selvejende,men der er også statsanerkendte museer, som er foreningsejede eller kom-munalt ejede.Faktaboks 1.Ejerforhold ved de statslige og statsanerkendte museer pr. 1. juli 2010antal museerStatsejedeSelvejendeKommunalt ejedeForeningsejede8584228

Ikke-statsanerkendte museer

Organisationen Danske Museer vurderer, at der er ca. 600 ikke-statsaner-kendte museer og museumslignende institutioner i Danmark. Det skalimidlertid understreges, at der ikke foreligger validerede oplysninger omdette antal. De ikke-statsanerkendte museer spænder fra ganske små in-stitutioner til større museer som Davids Samling og Det NationalhistoriskeMuseum på Frederiksborg Slot. Der eksisterer en række museer underandre ministerier end Kulturministeriet, hvoraf flere er universitetsmuseer,mens andre er såkaldte etatsmuseer, som er meget specialiserede museermed udspring fra eller tilknytning til en statslig virksomhed.De ikke-statsanerkendte museer er ikke omfattet af museumsloven, ogderes virksomhed indgår ikke i den nationale koordination af ansvars-områder, som er gældende for de statslige og statsanerkendte museer. Derforegår dog samarbejde af museumsfaglig art mellem de to kategorier afmuseer.Der er i den forskelligartede gruppe af ikke-statsanerkendte museer ganskestor variation i samlingernes væsentlighed, den museumsfaglige standardog finansieringsformer. Nogle af de ikke-statsanerkendte museer arbejder iflere henseender på niveau med statsanerkendte museer.Mange af de ikke-statsanerkendte museer har typisk et snævert fokus påeksempelvis en profession eller enkelte typer af genstande, en privat sam-ling eller en enkelt kunstner. Det er museer, der kan være private, oprettetog ejet af enkeltpersoner, institutioner, fonde, foreninger, interesseorganisa-tioner eller kommuner. Det står enhver frit for at oprette et museum, da detikke er en beskyttet betegnelse.

4.3. opgAver og AnsvArsfordelIngDe statslige og statsanerkendte museer har i henhold til den eksisterendemuseumslov til opgave i fællesskab at sikre Danmarks kultur- og naturarvsamt adgang til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os.Gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling skalmuseerne:• irke for sikring af Danmarks kultur- og naturarv.V• elyse kultur-, natur- og kunsthistorien.B• dvikle samlinger og dokumentation inden for deres ansvarsområde. U• øre samlinger og dokumentation tilgængelig for offentligheden.G• tille samlinger og dokumentation til rådighed for forskningen og ud-Sbrede kendskabet til forskningens resultater.De statslige og statsanerkendte museer udgør tilsammen et netværk medhvert sit ansvarsområde inden for kunsthistorien, kulturhistorien, natur-historien eller en kombination heraf. Det er Kulturarvsstyrelsen, som påvegne af kulturministeren godkender de statsanerkendte museers ansvars-område og eventuelle ændringer heri. Det er også Kulturarvsstyrelsen, som

på vegne af kulturministeren tilkender et ansvarsområde i tilfælde af en nystatsanerkendelse af et museum.Organiseringen og ansvarsfordelingen af museernes arbejde er forskelliginden for de tre museumskategorier.De 123 statslige og statsanerkendte museer har hver et særligt ansvarsom-råde inden for kultur-, kunst- eller naturhistorie. Af de 115 statsanerkendtemuseer er 78 kulturhistoriske, 31 kunsthistoriske, 2 naturhistoriske og 4museer dækker to eller tre museumskategorier.

Kulturhistorien

De kulturhistoriske museer kan overordnet set deles i to kategorier: Museermed et arkæologisk ansvarsområde og museer med et ansvarsområde indenfor nyere tids kulturhistorie. En stor del af de kulturhistoriske museer hardog både et ansvarsområde inden for arkæologi og nyere tids kulturhistorie.

Museer med arkæologisk ansvarsområde

Der er i alt 43 statsanerkendte museer med et arkæologisk ansvarsområde.Af disse museer har 42 museer også et ansvarsområde inden for nyere tidskulturhistorie. Ansvarsområderne er organiseret geografisk, ved at hvertenkelt museum har et entydigt ansvarsområde, hvor de gennemfører ar-kæologiske undersøgelser uanset tidsperiode. Den geografiske fordeling afde arkæologiske ansvarsområder fremgår af kortet nedenfor. Alle kommu-ner er dækket af et museum med arkæologisk ansvarsområde, også selvomnogle kommuner ikke har et statsanerkendt museum.

Nationalmuseet har ikke et geografisk afgrænset arkæologisk ansvarsom-råde. Nationalmuseet foretager udgravninger overalt i landet, ofte i samar-bejde med lokale, arkæologiske museer. Hertil kommer, at Nationalmuseetifølge museumsloven er forpligtet til midlertidigt at varetage arkæologiskeundersøgelsesopgaver i de situationer, hvor et statsanerkendt museum ikkekan gennemføre dem.

Museer med marinarkæologisk ansvarsområde

Det marinarkæologiske ansvar varetages samlet set af 5 museer. 3 af dissemuseer har tillige et arkæologisk ansvarsområde på land, mens 28alenehar det marinarkæologiske ansvar. Det marinarkæologiske ansvar erorganiseret geografisk, ved at hvert af de 5 museer har et entydigt geogra-fisk ansvarsområde, hvor de gennemfører marinarkæologiske undersøgel-ser m.m. Den geografiske fordeling af de marinarkæologiske ansvarsområ-der fremgår af kortet nedenfor.

Ansvarsområder inden for nyere tids kulturhistorie

Museumslovens kapitel 8

Kommunerne skal i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplan,lokalplan eller andet planmateriale, der berører bevaringsværdier, ind-drage de kulturhistoriske museer med ansvarsområde inden for arkæologiog nyere tids kulturhistorie. Kommunalbestyrelsen skal desuden under-rette de relevante kulturhistoriske museer om meddelte nedrivninger afkulturhistoriske bygninger, byggetilladelser, tilladelser til råstofindvindingog dispensationer fra fortidsmindebeskyttelseslinjen efter naturbeskyttel-sesloven. Omvendt skal Kulturarvsstyrelsen underrette planmyndighederom forekomsten af væsentlige bevaringsværdier, der har betydning forplanlægningen. Det er det såkaldte kapitel 8 arbejde, der fremgår af mu-seumslovens kapitel 8 om ”Sikring af kultur- og naturarven i forbindelsemed den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder mv., herunderarkæologiske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i tilknytning hertil”.Museumslovens kapitel 8 beskriver endvidere forholdene i forbindelse medde arkæologiske undersøgelser, der spiller en væsentlig rolle i museernesaktiviteter. Det er Kulturarvsstyrelsen, der har det overordnede ansvar for,at kapitel 8-opgaverne varetages, men konkret udføres opgaven af de stats-anerkendte museer.

Det museale arbejde uden for museerne

Det er blevet almindelig praksis, at der etableres et frugtbart samarbejdemellem det lokale kulturhistoriske museum og kommunernes plan-, kultur-eller udviklingsafdelinger. De kulturhistoriske museer bidrager i stigendeomfang med nødvendig viden i forbindelse med kommunernes myndigheds-opgaver indenfor den faste kulturarv. Det drejer sig især om bidrag til kort-lægning og udpegning af bevaringsværdige bygninger og bevaringsværdigekulturmiljøer. Museernes viden bidrager til at kvalificere kommunernesplanlægning, både i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner og kom-muneplaner samt ved den løbende administration, hvor kulturhistoriskebevaringsværdier skal afvejes i forhold til andre interesser. De kulturhisto-riske museer deltager tillige i stigende grad med deres viden til at udviklekommunernes branding (jf. kulturarvskommuner).

Det er mindre almindeligt, at kunstmuseerne bidrager til kommunernesplanarbejde, selvom billedkunsten har betydning for vores opfattelse af delandskaber og bebyggelser, der omgiver os og som reguleres gennem kom-munernes planlægning. En perspektivrig undtagelse er Museum for kunst idet offentlige rum i Køge. Kunstmuseet samarbejder her aktivt med kom-munen om udviklingen af havneområdet i Køge gennem cultural planning.

Kunsthistorien

Kunstmuseerne er organiseret ud fra både et emne- og/eller tidsmæssigtansvarsområde, der er koordineret på landsplan. Hovedparten af ansvars-områderne er bredt defineret indenfor dansk kunst, men emnemæssigt spe-cialiseret med udgangspunkt i fx et lokalområdes billedkunst (kunstnerko-lonier), grupper af kunstnere og deres epoke, specifikke kunstarter (grafik,skitser, fotokunst), immaterielle kunstarter (ord, billed, lyd) eller særligekunstretninger såsom surrealisme, den spontan-abstrakte kunst, konkretog konstruktivistisk kunst. Kun et fåtal af museerne definerer sig i relationtil en enkelt kunstner og dennes samtidige.

Kunstmuseer

Naturhistorien

Der er 6 statslige eller statsanerkendte museer med naturhistoriske an-svarsområder. Hovedmuseet er Statens Naturhistoriske Museum, der er endel af Københavns Universitet, og som sorterer under Videnskabsministe-riet. De øvrige 5 naturhistoriske museer sorterer under Kulturministeriet.2 af disse – Naturhistorisk Museum og Naturama – er selvstændige insti-tutioner, mens 3 er afdelinger af større fusionerede museer, der også harkulturhistoriske ansvarsområder.De 2 selvstændige naturhistoriske museers ansvarsområder er bredt for-mulerede indenfor naturhistorien. Et enkelt af dem har naturhistorien »ihele verden« som sit ansvarsområde. De 3 øvrige naturhistoriske museerhar ansvarsområder, der er mindre omfattende defineret og med fokus på

4.4. økonoMI

Driftsbevilling

De statslige driftsbevillinger til museerne fordeles overordnet set på tomåder.1. Driftsbevillinger til de 8 statslige museer fastsættes årligt på Finans-loven for hvert enkelt museum.2. Driftstilskuddet til de statsanerkendte museer har følgende former:a. Der gives almindeligt driftstilskud efter museumslovens § 15. Tilskud-det gives til museer med et klart afgrænset geografisk eller tematiskansvarsområde. Det statslige driftstilskud beregnes som en procent-del af museets ikke-statslige driftstilskud. Det vil sige kommunaletilskud, tidligere amtstilskud9, tilskud fra EU, fonde, foreninger ogprivate m.v. Det årlige statstilskud gives til et museum, hvis det ikke-statslige tilskud udgør minimum 1,2 mio. kr. Der beregnes maksimaltstatsligt tilskud af ikke-statslige tilskud på 2,2 mio. kr. Det enkeltemuseums tilskud beregnes på baggrund af museets sidst godkendteregnskab.

b. Der gives særlige driftstilskud efter museumslovens § 16. Tilskuddettildeles museer med et tematisk ansvarsområde af særlig betydning,herunder varetagelsen af et museumsfagligt speciale. § 16-tilskud-det til hvert enkelt museum fastsættes årligt på Finansloven. Af de20 museer som modtager § 16 tilskud modtager 15 museer også § 15tilskud. Der er således kun 5 museer, som alene modtager § 16-tilskud.c. Der gives tilskud til 4 museer på de mindre øer10. Ø-ordningen er etsupplement til det almindelige driftstilskud. Tilskuddet beregnes somforskellen mellem museets faktiske driftstilskud og det maksimaledriftstilskud, som museerne i henhold til museumslovens § 15 kanmodtage i det enkelte år.d. Kulturarvsstyrelsen administrerer tilskud til driften af statsaner-kendte museer, som tidligere blev givet af de nu nedlagte amter. Deamtslige tilskud prisreguleres årligt, men de er fastholdt på det ni-veau og til de institutioner, som de oprindeligt var givet til (2006).e. Museerne modtager kompensation for tabt indtægt i forbindelse medindførelsen af gratis adgang til børn og unge under 18 år. På baggrundaf museernes egne indberetninger af den tabte entreindtægt blevtilskuddet til det enkelte museum fastsat én gang for alle ved ordnin-gens indførelse i 2006. Tilskuddet pristalsreguleres årligt.Kulturarvsstyrelsen administrerer desuden det tilskud til driften af kon-serveringscentre, som inden kommunalreformen blev ydet af amterne. Detidligere amtslige tilskud til konserveringscentrene er fastholdt på detniveau og til de centre, som de oprindeligt var givet til (2006).11Tilskuddetpristalsreguleres årligt.Faktaboks 3.Fordeling af driftsbevillinger på de statslige og statsanerkendte museer un-der Kulturministeriet pr. 1. juli 2010antal statsligeog statsanerkendte museerDriftsbevilling på finansloven§ 15-tilskud alene§ 16-tilskud alene§15 og § 16-tilskud795515

Driften af de statsanerkendte museer sker i et samspil med landets kom-muner. I 2008 var kommunerne offentlige hovedtilskudsydere til 95 ud af118 § 15 museer og 10 § 16 museer. Staten er således hovedtilskudsyder til23 § 15 museer og 10 § 16 museer.12De samlede statslige og kommunale tilskud til statslige, statsanerkendtemuseer og konserveringscentre udgjorde i 2008 1,3 mia.kr.Faktaboks 4.Driftsbevillinger i mio.kr. til statslige og statsanerkendte museer og konser-veringscentre i 2008 fordelt på offentlig myndighed13statStatslige museer14§ 15 museer§ 16 museerKompensation for gratis entretil de statsanerkendte museer18Ø-tilskudKonserveringscentreI alt343146162041718kommune115476121

12Tallene er fra 2008, da det er det seneste år, som Kulturarvsstyrelsen har regnskabs-tal fra. Der eksisterede 130 statslige og statsanerkendte museer i 2008. 15 af de museer, sommodtog § 16 tilskud modtog også § 15 tilskud.13Der eksisterede 130 statslige og statsanerkendte museer i 2008 mod i dag 122.14Statens Naturhistoriske Museum er ikke inkluderet.15Nationalmuseet modtager driftstilskud fra Vejle kommune til Kongernes Jelling,fra Åbenrå kommune til Frøslev lejren og fra Vordingborg kommune til Liselund.Statens Museum for Kunst modtager tilskud fra Københavns Kommune til museetsskoletjeneste.16Tallet er inklusiv tidligere amtslige tilskud til § 15 museerne.17Tallet er inklusiv tidligere amtslige tilskud til § 16 museerne.18Kompensationen for gratis adgang til de permanente udstillinger på Nationalmuseetog Statens Museum for Kunst indgår i de to museers driftstilskud. Den var på 17,7mio. kr. i 2006-tal.

I 2008 udgjorde de statslige (ekskl. Statens Naturhistoriske Museum) ogstatsanerkendte museers samlede omsætning 2,3 mia. kr. Museernes ind-tægter bestod af statslige og kommunale tilskud/bevillinger på 1,3 mia. kr.og egenindtægter på 1,1 mia. kr.I bruttoudgifterne indgår bl.a. administrations- og personaleudgifter, byg-ningsdrift og -vedligeholdelse, udgifter med relation til undersøgelser, forsk-ning og konservering, publikation af undersøgelser, udgifter til indretningog vedligeholdelse af udstillinger, udgifter i forbindelse med arkæologiskeundersøgelser, samt kiosk- og cafeteriavirksomhed.Faktaboks 5 viser museerne fordelt efter bruttoomsætning. Museerne erfordelt efter statslig tilskudsform. Faktaboksen viser, at godt halvdelen afde statslige og statsanerkendte museer har en omsætning på under 10 mio.kr. De ni største museer har en omsætning på over 50 mio. kr.Faktaboks 5.Antale statslige og statsanerkendte museer fordelt efter statslig bevilling ogbruttoomsætning i 200819bruttoudgifter(mio. kr.)-33-45-77-1010-1515-2020-5050-100100-§15(antal)5111718211272213146121112§ 16(antal)§ 15 og § 16(antal)statslige museer(antal)Museer i alt(antal)511192124151472

Projekttilskud

De statslige og statsanerkendte museer kan søge statslig støtte (puljemid-ler) til særlige projekter. Disse midler kan deles i to:1. De faste årlige puljemidler, som knytter sig til:a. Museumslovens § 16 stk. 220. Midlerne tildeles især forskningsprojek-ter og erhvervelser. Hvert af Kulturarvsstyrelsens faglige råd define-rer i samråd med Kulturarvsstyrelsen satsningsområder, som rådetisær tilgodeser i forbindelse med fordelingen af midlerne.b. Museumslovens § 16 stk. 3. Midlerne tildeles til udvikling af muse-umsområdet.2. Midlertidige puljer til nærmere præciserede formål. I 2010 kanmuseerne søge puljer øremærket til: • Bevaring. • Formidling (5 puljer). • Digitalisering. • Elektronisk registrering.I perioden 2003-2008 har Kulturarvsstyrelsen samlet uddelt ca. 162 mio.kr. fra de forskellige puljer. Heraf er ca. 86 mio. kr. fra de faste puljer (heraf55 mio. kr. til forskning) og ca. 76 mio. kr. fra de midlertidige, øremærkedepuljer.

4.5. Museernes prIMære Interessenter

Myndigheder

Staten og kommunerne er museernes offentlige tilskuds- og opdragsgivere.Tilskuddene gives til museerne, så de kan løse de opgaver, som museums-loven udstikker. For kommunerne er museerne samtidig en lokal kultur- ogvidensinstitution, som kan rådgive om kommunens fysiske planlægning,være identitetsskabende, og udgøre et kulturelt tilbud til borgere bådeinden for og uden for kommunens grænser.BygherrerMuseer med arkæologisk ansvarsområde gennemfører forundersøgelser ogudgravninger for private og offentlige bygherrer. Ved offentlige bygherrerdrejer det sig oftest om større anlægsarbejder.Den arkæologiske virksomhed er følsom overfor konjunkturudsving påbygge- og anlægsområdet. Antallet af arkæologiske undersøgelser variererderfor i takt med byggeaktiviteten, og der kan være store udsving mellemde enkelte år.

Besøgende

Besøgstallet på de statslige og statsanerkendte museer ligger – med mindreudsving fra år til år – på ca. 9 mio. årligt.21Som et led i formidlingsplanen gennemførte Kulturarvsstyrelsen og TNSGallup sammen med de statslige og statsanerkendte museer en brugerun-dersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer. Resultaterne fra 2009viser blandt andet, at:• lere kvinder end mænd bruger museerne.F• e unge på 14-29 år er underrepræsenterede, mens de 50-65-årige er Doverrepræsenterede.• useumsbrugerne typisk har en længere uddannelse end befolkningen Mgenerelt.• ærre end hver 10. bruger kommer alene på museet. Museumsbrug er Fsåledes en social begivenhed.• rugerne er tilfredse med de statslige og statsanerkendte museer. På en Bskala fra 1-10 giver brugerne de kunst- og kulturhistoriske museer 8,2.De naturhistoriske museer får 8.0.

Andre institutioner

Museerne samarbejder nationalt og internationalt med uddannelsesinsti-tutioner, universiteter, arkiver, biblioteker m.fl. omkring løsningen af deresopgaver. I deres formidling udvikler museerne eksempelvis undervisnings-tilbud til uddannelsesinstitutionerne, som her igennem får et alternativtlæringsrum for deres undervisning. I forbindelse med forskningen stillermuseerne eksempelvis viden til rådighed for universiteterne, ligesom flereforskningsprojekter på museerne gennemføres i samarbejde med universi-teterne.Kunstmuseerne indgår desuden i et samspil med kunstmarkedet, herunderauktionshuse, gallerier og udøvende kunstnere, når de skal indsamle ogholde sig ajour med udviklingen inden for samtidskunsten. Omvendt orien-terer kunstmarkedet sig mod museernes erhvervelser, idet disse er med tilat påvirke prisfastsættelsen og efterspørgslen på markedet.

Fonde, sponsorer og private bidragsydere

Museerne modtager tilskud fra fonde, sponsorer og private bidragsydere tilforskellige formål i forbindelse med museernes virksomhed.Museernes ikke-offentlige tilskud varierer fra år til år, da tilskud til størrebyggeprojekter eksempelvis kan give markante udsving. De ikke-offentligetilskud til de statsanerkendte museer har dog generelt været stigende iperioden 2005-2008, idet de i 2005 beløb sig til 91 mio. kr. og i 2008 til 175mio. kr.For de statslige museer22er tendensen den samme. De ikke-offentlige til-skud udgjorde i 2005 ca. 56 mio. kr. og i 2008 ca. 70 mio. kr.23Tallene for destatslige og statsanerkendte museer kan dog ikke umiddelbart sammenlig-nes, idet der er tale om forskellige opgørelsesmetoder, og at der i tallene forde statslige museer kan indgå enkelte offentlige tilskud fra bl.a. forsknings-rådene og offentlige fonde.

Medier

Lokale, regionale og nationale medier henter kulturstof fra museerne. Dissemedier fungerer omvendt som talerør og reklame for museerne og deresaktiviteter.

4.6. InternAtIonAlt udsynI forbindelse med udredningsarbejdet har arbejdsgruppen indhentetoplysninger om museumsstrukturerne og udviklingstendenser i Sverige,Norge, England og Holland. Arbejdsgruppen har fundet disse lande særligtinteressante på grund af de reformarbejder og initiativer, der er iværksati de senere år. De erfaringer, der er høstet i de respektive lande, kan tjenetil inspiration og perspektivering for det videre arbejde med den danskemuseumsudredning.Overordnet har gennemgangen af museumsstrukturerne i Norge og Eng-land vist, at udviklingen i disse to lande er gået fra mange små museertil færre og større institutioner. De offentlige tilskudsordninger er blevetforenklede og mere gennemskuelige, således at offentlige tilskudsmidlernu administreres og tildeles museerne af færre statslige, regionale ellerkommunale enheder. Endelig kan der peges på, at administrationen medoverordnede satsninger og strategier for museumsudviklingen bliver vare-taget centralt af statslige organer i de to lande. Sverige adskiller sig ved, atmuseumsstrukturen ikke har ændret sig væsentligt gennem en længere år-række, og de anbefalinger, der fremgår af den svenske museumsudredningfra 2009, er endnu ikke iværksat. I Sverige etableres der en statslig admini-stration af museerne, der svarer til Kulturarvsstyrelsen i Danmark. Hol-land fik i 1985 en museumsreform, der betød, at alle museer blev selvejendeinstitutioner, og kun 32 institutioner forblev statsstøttede efter reformen.Der er indgået resultatkontrakter med de 25 museer, der modtog støtte fradet hollandske undervisnings- og kulturministerium.

bIlAg 1. koMMIssorIuMKommissorium for udredning om fremtidig struktur på museumsområdet

Baggrund

Kulturarven er central for regeringen. Viden om og indlevelse i vores kul-turarv bidrager til samfundets sammenhængskraft, skærper bevidsthedenom vores fælles demokratiske kultur og er et væsentligt råstof for fremti-dens kreative økonomi. Sammen med de statslige museer står de statsaner-kendte museer for varetagelsen af en række nøgleopgaver på kulturarvsom-rådet. Det drejer sig om:• ndsamling og registrering af kulturarvenI• evaring af kulturarvenB• orskning i kulturarvenF• ormidling af kulturarven til befolkningenFDe statsanerkendte museer er med andre ord centrale led i hele fødekædenpå kulturarvsområdet. Det er endvidere klart, at de statsanerkendte mu-seer står over for meget betydelige udfordringer:• ommunalreformen har skabt et helt nyt kommunalt landskab, som Kbåde stiller krav om organisatorisk tilpasning fra museerne og åbner etstort potentiale for et frugtbart samarbejde med uddannelses- og kul-turinstitutioner, som museerne må udnytte til at håndtere fremtidensudfordringer.• ormidlingsmæssigt er museerne i en stadigt stigende konkurrence – ge-Fnerelt i kraft af det stadigt stigende antal kulturelle og mediemæssige til-bud, og mere specifikt fordi øgede rejsemuligheder betyder, at publikumnu har store, internationale museer som en vigtig del af deres referen-ceramme for museumsbesøg. Dermed bliver selv mindre lokale museerbedømt langt mere kritisk end tidligere. Udviklingen er ikke mindst akuti forhold til børn og unge.• en hastige internationale udvikling og specialisering af arkæologisk og Dkulturhistorisk videnskab betyder, at kravene til kvalificeret museums-faglig forskning øges voldsomt. Samtidig er forskningen og forskningensbetydning for den samfundsøkonomiske udvikling til stadighed i fokus ogkravene til forskning og forskningens organisering under konstant udvik-ling i den vestlige verden.• e hastige ændringer i livs- og produktionsformer betyder, at museerne Dogså må indsamle og bevare genstande mv., der blot er få årtier gamle,hvis de ikke skal forsvinde. Samtidig er bygge- og anlægsaktiviteten isamfundet over en længere årrække kraftigt stigende, hvilket bringer etstadigt større arkæologisk fundmateriale for dagen, som skal bevares ogformidles.Alt dette betyder samlet set, at særligt de kulturhistoriske museer står overfor et ufravigeligt krav om kompetence- og kvalitetsudvikling på en rækkekonkrete aktivitetsområder:

• rkæologiske udgravning og undersøgelserA• ilsyn med fortidsminder og fysisk planlægningT• onserveringK• evaringsfaciliteterB• orskningsaktiviteterF• ormidlingF• ntegration af museumstilbud i skolernes undervisningI

Udredning om Fremtidens Museumslandskab

Kulturministeriet vil som led i udmøntningen af ”Kultur for Alle” igang-sætte en udredning, der skal komme med anbefalinger for et museums-landskab, der kan møde de kommende års og årtiers udfordringer. Anbefa-lingerne skal tjene som inspirerende grundlag for aktørerne på området ogskal samtidig konkret kunne danne grundlag for en evt. revision af muse-umsloven.Udgangspunkt for udredningen bliver en række temakonferencer med enbred deltagerkreds blandt områdets interessenter, herunder især museer,kommuner og brugere. Drøftelserne vil bl.a. tage udgangspunkt i oplæg omforskningsbaseret og international viden på området. Konferencerne vilblive afholdt hen over 2010, og skal munde ud i fremlæggelse af udrednin-gen primo 2011. Processen skal bygge på en stærk inddragelse af offentlig-heden og alle aktører på området, bl.a. gennem fremlæggelse af en midt-vejsrapport om udredningens foreløbige resultater medio 2010 og gennemen offentlig høring over den endelige udredning.Udredningen skal indeholde:• n status over det eksisterende museumslandskab, med en analyse af Edets udfordringer• nbefalinger om principper for organisering af museernes kerneopgaver A– herunder hvilke opgaver, museerne skal fokusere på, og hvilke visioner,man bør have for de samfundsmæssige resultater• nbefalinger om fremtidens museumsstruktur mv. – herunder organise-Aring, ansvarsfordeling, samarbejde med skoler, forskningsinstitutioner ogkulturinstitutioner samt strategier for kompetenceudvikling og brug afnye medier. Bevaring af museernes lokale forankring og tilgængelighedskal indgå som en højt prioriteret overvejelse. I dette punkt skal bl.a.indgå en overvejelse om etablering af regionale centre vedr. formidling,forskning, konservering mv.• onkrete anbefalinger vedr. en evt. revision af museumsloven – herunder Krevision af lovmæssige krav til statsanerkendte museer og særligt revi-sion af tilskudsstrukturenUdredningens anbefalinger skal operere inden for den eksisterende sam-lede ramme for det statslige tilskud til statsanerkendte museer og skalrespektere den velfungerende arbejdsdeling mellem stat og kommuner.

Organisering af udredningen

Forberedelsen af temakonferencerne og opsamling af resultaterne til ensamlet udredning varetages af et arbejdsudvalg under Kulturministeriet,

bIlAg 2. referencegruppens MedleMMerReferencegruppen består af 35 medlemmer fra museums- og erhvervsliv,interesseorganisationer og øvrige interessenter. Medlemmerne er udpegetaf arbejdsgruppen ud fra personlige kvalifikationer. I gruppens sammen-sætning er der dog taget højde for spredning for så vidt angår køn, geografi,museumskategori og – størrelse.Enkelte medlemmer er udpeget i kraft af deres hverv som formænd forudvalg, foreninger og interesseorganisationer:Organisationen Danske Museer, formand Rasmus VestergaardKulturministeriets Forskningsudvalg, formand Anne-Marie MaiSammenslutningen af Museumsforeninger, formand Jens OlufsenDansk ICOM (International Council of Museums), formand Vinnie NørskovEnkelte medlemmer er udpeget af institutioner og interesseorganisationer:Udpeget af Undervisningsministeriet, Ditte FrandsenUdpeget Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Merete Ahnfeldt-MollerupUdpeget af Kommunerne Landsforening, Mogens Karbo

SAMLET LISTE OvER MEDLEMMER Af REfERENcEGRUPPEN:Anne Bjerrekær, museumschef Horsens MuseumAnne-Marie Mai, formand for Kulturministeriets ForskningsudvalgAnnette Vilhelmsen, pædagogisk konsulentChristine Buhl-Andersen, direktør KØS Museum for kunst i detoffentlige rumDitte Frandsen, pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet.Gitte Ørskou, direktør KUNSTENJacob Salvig, direktør NaturamaJanne Laursen, direktør Dansk Jødisk MuseumJens Olufsen, formand for Sammenslutningen af MuseumsforeningerJette Sandahl, direktør Københavns BymuseumJohannes Due, formand for bestyrelsen for Syddansk UniversitetJohannes Riis, litterær direktør GyldendalJytte Nielsen, leder af Museet for Thy og Vester HanherredJørgen Burchardt, forfatter og redaktørKaren Grøn, konstitueret direktør TrapholtKeld Møller Hansen, museumschef Museerne.dkLars Lunding, direktør Zoologisk HaveLise Ræder Knudsen, leder af Konserveringscentret i VejleMerete Ahnfeldt-Mollerup, Kunstakademiets ArkitektskoleMette Lund Andersen, leder af Lemvig MuseumMichael Metz Mørch, Bikuben FondenMogens Karbo, chefkonsulent KL. Udpeget af KLMorten Hesseldahl, direktør for DR KulturNiels Ågesen, kommunaldirektør Vejle kommuneOrla Madsen, direktør Museum SønderjyllandPeter Ludvigsen, direktør Arbejdermuseet

Djurslands MuseumEgnsmuseet på SønderskovEnergimuseetEsbjerg KunstmuseumFuglsang KunstmuseumFuresø MuseerFaaborg Museum for Fynsk MalerkunstGive-Egnens MuseumGlud MuseumGreve MuseumHeart Herning Museum of Contemporary ArtHelsingør Kommunes MuseerHerning MuseumHistoriens Hus RingstedHjerl Hedes FrilandsmuseumHolbo Herreds Kulturhistoriske CentreHolstebro KunstmuseumHolstebro MuseumHorsens KunstmuseumHorsens MuseumHørsholm Egns MuseumIndustrimuseet FrederiksværkIndustrimuseet HorsensJ.F. Willumsens MuseumKalundborg og Omegns MuseumKastrupgaardsamlingenKroppedal, Museum for AstronomiKulturhistorisk Museum RandersKvindemuseet i DanmarkKøbenhavns MuseumKøge MuseumKØS Museum for kunst i det offentlige rumLemvig MuseumLimfjordsmuseetLæsø MuseumMarstal SøfartsmuseumMiddelfart MuseumMorslands Historiske MuseumMuseerne.dkMuseerne i FredericiaMuseerne på VestfynMuseet for FotokunstMuseet for Holbæk og OmegnMuseet for SamtidskunstMuseet for SyddjursMuseet for Thy og Vester HanherredMuseet for Varde By og OmegnMuseet FærgegårdenMuseet på KoldinghusMuseum Amager

Museum Lolland-FalsterMuseum SallingNaturamaNivaagaards MalerisamlingNordjyllands Historiske MuseumNordjyllands KystmuseumNordsjællandsk FolkemuseumNæstved MuseumOdder MuseumOdsherred Kulturhistoriske MuseumRanders KunstmuseumRibe KunstmuseumRingkøbing-Skjern MuseumRingsted Museum og VindmølleRoskilde MuseumRudersdals MuseumSilkeborg Kulturhistoriske MuseumSilkeborg KunstmuseumSkagens MuseumSkanderborg MuseumSkovgaard Museet - ViborgStorm P. MuseetStruer MuseumSvendborg og Omegns MuseumSydhimmerlands MuseumSydvestjyske MuseerSydvestsjællands MuseumThorvaldsens MuseumTry MuseumVejen KunstmuseumVejle KunstmuseumVejle MuseumVendsyssel Historiske MuseumVendsyssel KunstmuseumVesthimmerlands MuseumVestsjællands KunstmuseumViborg StiftsmuseumÆrø MuseumØhavsmuseetØkomuseum SamsøØstfyns MuseerØstsjællands MuseumÅrhus Bymuseum