KUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 275: Henvendelse af 16/9-10 fra Danske Specialmedier vedr. forslag til ændringer i mediestøtten (anmodning om foretræde)

Danske Specialmedier – mediestøtteoplæg 2011-2014Mangfoldighed og kvalitet er overskriften på det elektroniske medieforlig – og netopmangfoldighed og kvalitet præger specialmedierne – både på det trykte medieområde og pånettet.Specialmedierne – magasiner, fagblade, tidsskrifter og fritstående netportaler – er landets iantal største mediegruppe. Næste alle danske husstande modtager mindst et tryktspecialmedie – og for mange danskere, er specialmedier, den eneste kontakt til den tryktemedieverden – og på grund af dagbladenes hastigt faldende oplag er der stadig flere, som fårspecialmedier som deres væsentligste trykte informationskilde.Det er medier, som indenfor hver deres område giver øget viden til danskerne, og som derforer et vigtigt led i folkeoplysningen.Specialmedierne giver læserne en indsigt og mulighed for fordybelse, som andre hurtigemedier ikke kan levere. De formidler også en viden og innovation, som ikke mindst indenfor demeget specialiserede fagmedier er med til at udbrede en viden, som gør Danmark rigere.Specialmedierne rummer megen originaljournalistik, og ifølge medieudredningen fra AnkerBrink Lund og Rambøll bidrager et stort antal magasiner, fagblade og fritstående netportaler,til de publicistisk meriterede og politisk sanktionerede mediestøtteformål – uden i dag at kunnefå del i mediestøtten.Trods den manglende støtte leverer fagblade og dertil knyttede webmedia fem procent af denoriginale nyhedsproduktion – og hertil kommer et par procent fra magasinet og tidsskrifter.Medieudredningen vurderer, at cirka 100 specialmedier (med Ugebrevet A4, Fagbladet 3f,Ugebrevet Mandag Morgen, Computerworld, Dagens Medicin, Lederne, Sygeplejersken ogmagasinet Ingeniøren i spidsen) bidrager både til fremme af samfundsdebatten ogfolkeoplysningen.1Udredningen henviser også til en række fritstående internetmedier,” der ikke lader sigindpasse i mediestrukturens traditionelle kategoriseringer, men som ikke desto mindrepotentielt bidrager til det, som mediestøtten officielt skal støtte, det vil sige fremme af dendemokratiske samfundsdebat, oplysning og kulturformidling”.2Danske Specialmedier ser frem til, at de mange specialmedier – både trykte og fritståendeinternetmedier – som lever op til de formål, der ligger til grund for mediestøtten, i et nytmedieforlig sikres støtte på lige vilkår med andre medier.Specialmedierne er i høj grad også dagsordenssættende – både i de øvrige medier – men ogsåpolitisk. En stor del af de sager, som tages op i Folketingets udvalg og i spørgetiden, tagerderes udgangspunkt i artikler i specialmedier.Specialmediernes vilkår i dag.Specialmedierne opererer på et mediemarked, hvor der er en række støtteordninger, som foren stor del er historisk betingede – og som gør, at konkurrencen ikke foregår på lige vilkår.Forskellene er tydeligst på disse områder:1.Støtte til distributionDistribution er blevet en post, der fylder stadig mere på omkostningssiden for trykte medier.

Udgifterne til distribution er steget kraftigt – for nogle op til 600 procent siden 2004 – somfølge af både den politiske beslutning om at fjerne portostøtten til uge- og månedsblade i 2004og den manglende konkurrence på distributionsmarkedet.Da portostøtte bortfaldt for dagblade i 2007 blev den erstattet af en distributionsstøtte på 340millioner kr. til dagblade – et beløb svarende til værdien af den hidtidige portostøtte fordagblade.Da portostøtten på 188 millioner kr. til uge- og månedsblade ophørte i 2004 blev den erstattetaf en støtte til almennyttige blade på 40 millioner kr. (og senere af 10 millioner kr. tilomnibusblade med høj udgivelsesfrekvens – Ugeavispuljen).Samtidig vedtog finanslovspartierne en tekst, der lød:”Der er udsigt til en øget konkurrence blandt distributørerne. Afviklingen af portostøtten tiluge- og månedsblade og den pågående postliberalisering vil understøtte denne udvikling. Detforventes således ikke, at der vil ske en markant forøgelse af distributionstaksterne for deberørte blade. Forligsparterne har noteret sig, at regeringen vil følge udviklingen pådistributionsmarkedet nøje”.Hvordan er det så gået siden 2004? I forventning om en hurtig liberalisering af det danskepostmarked, gik det norskejede Bring Citymail ind på markedet – men da liberaliseringen trakud, opgav Bring Citymail det danske marked – og i dag har Post Danmark reelt et monopol.Danske Specialmedier har analyseret udviklingen i portoen for uge- og månedsblade siden2004 – og stigningerne i portoen går fra 150 procent af portoen i 2004 til 600 procent. Det ersmå blade med et oplag under 3000 eksemplarer pr. gang, som har fået mere end femdobletdistributionsudgifterne. Der var i 2004 over 4000 blade med sådanne oplag – blade derudgjorde en vigtig del af foreningsDanmark. Hvor mange af disse blade, der siden er gået ind,findes der ikke officielle tal for – men vores skøn er mindst 1000.Der er nu indgået et forlig om en liberalisering af postmarkedet – men det er en liberalisering,som i bedste fald på længere sigt kan føre til konkurrence, og som ikke her og nu kanforventes at føre til et stop for den hastigt stigende bladporto.2.Momsfritagelse – trykte medier.Dagblade og enkelte dagbladslignende publikationer er i dag fritaget for moms af bladsalget.Denne momsfritagelse blev i 2007 anslået til at have en værdi på 1,1 milliarder kr. – nårværdien af lønsumsafgiften for avisernes bladsalg på 2,5 procent er modregnet.Denne momsfritagelse betyder, at dagbladene har en konkurrencefordel i forhold til demagasiner og blade, som skal lægge 25 procent i momsen til salgsprisen.Det er en forskel, som er blevet meget tydelig de senere år – efter at mange dagblade i storudstrækning er begyndt at udgive magasinlignende tillæg. Disse tillæg kan – fordi de er en delaf en avis – sælges uden moms og distribueres med støtte – mens konkurrenterne bidragermed moms og distribueres uden støtte.3.Konkurrenceforvridning i de eksisterende distributionsordningerDe nuværende støtteordninger er ikke alene baseret på indholdet i medierne – men tager ogsåudgangspunkt i om udgiveren er en forening eller en kommerciel bladudgiver.Således er det alene kommercielle udgivere, som kan få del i støtten fra ugeavispuljen (puljenfor dagbladslignende publikationer) – mens det indenfor bladpuljen alene er foreningsudgivneblade, som kan modtage distributionsstøtte.Det betyder i ugeavispuljen, at foreningsudgivne blade med et støtteværdigt indhold, derkonkurrerer med et kommercielt udgivet blad, ikke kan få distributionsstøtte – mens detmodsatte gør sig gældende i Bladpuljen, hvor der er foreningsblade med et kommercieltindhold, der konkurrerer med forlagsudgivne blade med samme type indhold.4.Momsfritagelse – netmedierDe fritstående netmedier (eks. Altinget.dk, Avisen.dk, Mediawatch.dk m.fl.) konkurrerer meddagbladenes og public service-stationernes stadig mere specialiserede netportaler.Dagbladenes netportaler er ikke underlagt brugerbetaling, da de i vid udstrækning finansieresaf indtægterne fra de momsfrie dagblade. De produceres i vid udstrækning også af journalister2

fra disse dagblade – og dermed er der tale om en væsentlig indirekte statsstøtte tildagbladenes netmedier.De fritstående netmedier har i en række tilfælde hovedparten af deres indtægter frabrugerbetaling – og da der ikke er momsfritagelse for netmedier – er de udsat for en uligekonkurrence her i forhold til de dagbladsudgivne netmedier, som er gratis for brugerne – ogsom indirekte delvis finansieres via dagbladenes momsstøtte.5.Dagbladsnævnet – kun for trykte medierDagbladsnævnet yder støtte til etablering, omstilling og sanering af dagbalde ogdagbladslignende medier – men kan efter de nugældende regler ikke yde støtte til projekter påandre platforme. Det er en begrænsning nævnet selv har fremhævet i en evaluering afnævnets virke.Desuden er det konkurrenceforvridende, at det alene er dagblade og dagbladslignendepublikationer, der kan få støtte – og ikke nicheprægede medier uanset platform.6.Konkurrencen fra public service-stationerDe fritstående netmedier er også udsat for konkurrence fra de licensfinansierede publicservice-stationers portaler.DRs portaler, som også bliver stadig mere specialiserede, drives uden brugerbetaling ogindholdet produceres med statsstøtte via licensen.Det gør det vanskeligt for ikke-støttede netmedier at konkurrere i forhold til brugerne, som fårdet ene produkt ”gratis” og skal betale for det andet.Vi håber, at indførelsen af værdi- og konkurrencetest for nye DR-produkter vil føre til, at enyderligere konkurrenceforvridning fra DR kan undgås.Danske Specialmediers forslag til sikring af lige vilkår for publicistiske medierSpecialmedier skal ikke have særbehandling – men skal blot sikres, at de på lige fod medandre publicistiske medier får økonomi til at kunne udvikle dansk produceret indhold til gavnfor folkeoplysningen og den demokratiske debat i Danmark.Danske Specialmedier fremlægger forslag til ændringer i mediestøtten, som vil beløbe sig tilgodt 65 millioner kr. Dette beløb bringer os ikke støttemæssigt på lige fod med andre støttedetrykte medier – men det er et realistisk første og vigtigt skridt mod at skabe lige vilkår.De dynamiske effekter i en forøget støtte på 60-70 millioner kr. til specialmedierne vil betyde,at den statsfinansielle virkning vil være begrænset, da støtten vil blive omsat i produktion afmere danskproduceret indhold, flere udgivelser og dermed også større skatte- ogmomsindtægter for samfundet.Vi har i oplægget valgt at fokusere på henholdsvis de trykte medier og de fritståendenetmediers vilkår.De trykte medier:Her har vi prioriteret distributionsstøtten – fordi distribution er en stadigstigende omkostning for trykte medier – og det er en omkostning, som fylder stadig mere i enøkonomi, der ikke mindst på baggrund af den finansielle krise er blevet meget anstrengt – oghvor konkurrenceforvridningen slår hårdt igennem.Vi så også gerne lige vilkår for moms – men vurderer, at det ikke er politisk og økonomiskrealistisk at få det løst på kort sigt – men et første skridt på vejen kan være en forhøjelse aflønsumsafgiften for de momsfrie medier.De fritstående netmedier –fordi disse medier er de eneste publicistiske netmedier, der ikkeenten direkte eller indirekte får mediestøtte, og fordi udviklingen af disse medier er afafgørende betydning for at sikre mangfoldigheden i fremtidens mediebillede.------0------Tre konkrete forslag til ændret mediestøtte fra Danske SpecialmedierDanske Specialmediers mediepolitiske oplæg 2011-2014Danske Specialmedier er principielt enige i forslaget i medieudredningens scenarie 3 –meriteringsscenariet – og vil opfordre til, at der i den kommende forligsperiode sættes etarbejde i gang med henblik på i den næstfølgende forligsperiode at implementere forslagene imeriteringsscenariet.3

Vi er også enige i, at en uændret videreførelse af de nuværende støtteordninger –baselinescenariet – vil have meget uheldige konsekvenser, og vi vil derfor opfordre til, at dermed udgangspunkt i scenarie 2 –saneringsscenariet– gennemføres følgende forslag:1.Distributionsstøtte – nyhedsmedierDistributionsstøtten for dagblade fortsætter uændret.Ugeavispuljen udvides fra 10 til 55 millioner kr. – og støtten gives til blade, der opfylderfølgende kriterier:-Blade der udkommer over 12 gange om året- Mindst halvdelen af publikationens indhold skal være redaktionelt stof (ikkeannoncer)- Mindst halvdelen af bladets redaktionelle stof er inden for mindst et af områderne –samfund, politik, videnskab og kultur- Mindst en tredjedel af det redaktionelle stof skal være selvstændigt bearbejdet medhenblik på offentliggørelse i den pågældende publikation- Kravet i den nuværende ugeavisordning om, at stoffet skal behandle et bredtemneområde, fjernes – og det samme gør kravet om, at publikationen skalhenvende sig til en bred kreds af læsere.- Støtten kan gives til blade, der opfylder kriterierne – uanset om udgiveren er enkommerciel udgiver eller en forening.- Modtageren af bladet skal enten gennem betaling eller på anden vis aktivttilkendegive, at de ønsker at modtage publikationen.Den samlede støtte i hver af de to puljer – dagbladspuljen og ugeavispuljen –fastsættes for 2011. Fra og med 2012 opgøres antallet af støttede eksemplarer i hverordning - og den samlede distributionsstøtte – dagblads- og ugebladspuljen – fordeles iforhold til udviklingen i det støtteberettigede oplag i hver pulje.2.Distributionsstøtten – bladpuljenDen nuværende distributionsstøtte for blade, hvis indhold betragtes som værende afalmennyttig eller humanitær karakter eller, som falder inden for områderne kultur,undervisning, idræt, miljø og religion – bladpuljen - foreslås videreført med to ændringer:-At tilskud gives til medier, hvis indhold opfylder lovens formål – uanset om deudgives af en forening eller en kommerciel udgiver. (øget støtte ca. 10 millioner kr.)- Øget støtte til blade under 3000 i oplag, der opfylder lovens formål, så de små bladekompenseres for meget store portostigninger. (øget støtte ca. to millioner. kr.)I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at ordningen med ekstra støtte til blade under3000 i oplag udløber i 2011, og at et bortfald af denne ordning vil få alvorlige konsekvenser forde små blade, der har fået meget store portostigninger – nogle mere end en femdobling afportoen siden 2003. Der skal mindst to millioner kr. ekstra udover de fem millioner kr., der er idenne pulje, for at kompensere de ekstra portostigninger for denne gruppe.3. Nye medierMedieudredningen foreslår i saneringsscenariet, at Dagbladsnævnets virkemuligheder udvides,så midlerne kan stilles til rådighed også til digitale projekter, der har dagbladsfunktioner, ogstøtte til eksisterende bladhuses sideaktiviteter. En sådan udvidelse vil betyde en cementeringaf den nuværende mediestruktur i stedet for den ønskede nyorientering - og vi vil derforopfordre til, at dagbladsnævnets virksomhed afvikles – eller at dets støttemuligheder udvides,så det ikke begrænses til trykte dagblade – men udvides til at omfatte alle de medier, der ikkeer omfattet af det elektroniske medieforlig – både aktiviteter i trykt og elektronisk form – ogbåde omnibus- og nichemedier uanset udgivelsesfrekvens.Der er en gruppe meriterede medier, som i dag ikke får nogen form for støtte. Det er defritstående internetmedier, som i medieudredningen defineres som medier, der ikke er en delaf eller har fællesredaktion med en papirudgave.33

Disse fritstående medier er udsat for ulige konkurrence fra de 0-momsede dagblades portaler.Da EU-direktiver p.t. ikke tillader 0-moms på nye medier, ønsker vi, at der etableres en puljefor fritstående netmedier, der har et meriteret indhold indenfor mindst et af områdernesamfund, politik, videnskab og kultur. Midler kan ikke søges af medier, der udgives af etmedie, der har 0-moms eller er licensfinansieret. Puljen skal kunne anvendes til 1-3 -årigeudviklingsprojekter og til etablering af nye fritstående medier. Det er en forudsætning forstøtten, at der er et eget bidrag på mindst 50 procent.Puljen kan fra starten være på 10 millioner kr. – og beløbet bør reguleres de kommende år påbaggrund af det første års erfaringer.Vi skal i den forbindelse henvise til, at staten får momsindtægter fra brugerbetaling affritstående netmedier – og disse indtægter vil vokse, hvis der gennem en støtteordning skabesgrundlag for vækst i de brugerbetalte fritstående netmedier.-------0-------Finansieringen af ændringen i mediestøtten kan finansieres på flere måder:Nedlæggelse af Dagbladsnævnet i sin nuværende formForøge lønsumsafgiften for momsfrie medier. Lønsumsafgiften for de momsfriedagblade er i dag 2,5 procent. En fordobling heraf vil give et merprovenu på 100millioner kr. – og som en sidegevinst reducere ulighederne konkurrencemæssigt.Værdien af nulmomsen er reduceret som følge af fald i bladsalget. Salget afmomsfrie aviser er faldet kraftigt de seneste år. Selv om priserne er steget, mådet betyde, at værdien af momsfritagelsen i dag er mindre end de 1,1 milliarderkr. i 2007, som var grundlaget for beregningen af mediestøtten iMedieudredningen. Statens reducerede momstab her kan indgå i den fremtidigemediestøtte.Danske SpecialmedierSeptember 2010