Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud

fra Kulturministeriet

Formål og anvendelsesområde§ 1.Lovens formål er at fastlægge regler om økonomiske og administrative forhold for modtagere afdriftstilskud fra Kulturministeriet.§ 2.Loven gælder for selvejende institutioner, hvor Kulturministeriet er offentlig hovedtilskudsydertil driften, og for foreninger, hvor Kulturministeriet er offentlig hovedtilskudsyder til driften, og hvordriftstilskuddet forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af foreningens ordinære driftsud-gifter.Stk. 2.Loven finder desuden anvendelse for tilskudsmodtagere, der ikke er omfattet af denne lov ihenhold til stk. 1, men hvor Kulturministeriet som grundlag for godkendelse af tilskudsmodtagers til-skudsberettigelse efter anden lovgivning skal godkende tilskudsmodtagers vedtægter.Stk. 3.Efter aftale mellem kulturministeren og en eller flere kommuner kan loven finde hel ellerdelvis anvendelse for tilskudsmodtagere, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, og hvor enkommune er offentlig hovedtilskudsyder.Stk. 4.Hvor tilskudsmodtageren ikke er omfattet af denne lov i henhold til stk. 1 og 2, og hvor derikke er indgået aftale i henhold til stk. 3, er tilskudsmodtageren omfattet af §§ 8-11, 13 og 14, så længetilskudsmodtageren modtager driftstilskud fra Kulturministeriet.Stk. 5.Kulturministeren kan bestemme, at tilskudsmodtagere, der efter stk. 1-3 eller stk. 5, er om-fattet af denne lov, helt eller delvist kan undtages fra loven.Stk. 6.Loven gælder ikke for Designskolen Kolding.Definitioner§ 3.Ved driftstilskud forstås i denne lov offentlige tilskud, der ydes eller forventes ydet til tilskuds-modtagerens ordinære driftsudgifter i en kontinuerlig periode på 3 år eller mere.Stk. 2.Ved offentlig hovedtilskudsyder forstås i denne lov den offentlige myndighed, der yder denstørste del af det offentlige driftstilskud til tilskudsmodtageren.Stk. 3.Ved tilskudsmodtagere forstås i denne lov juridiske personer uanset organisationsform ogenkeltpersoner, der modtager offentligt driftstilskud.Vedtægter og ledelse i selvejende institutioner§ 4.Vedtægterne for en selvejende institution, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, skalsom minimum indeholde bestemmelser om navn, hjemsted, formål, valg og konstituering af bestyrelse,udformning og godkendelse af budgetter og definition af regnskabsåret. De skal ligeledes indeholdebestemmelser om aflæggelse, revision og godkendelse af årsrapporten samt bestemmelser om ved-tægtsændringer og ophør, herunder anvendelse af nettoformuen efter den selvejende institutions ophør.

Stk. 2.Hvis vedtægterne for en selvejende institution ikke er godkendt i henhold til anden lovgiv-ning, skal den offentlige hovedtilskudsyder godkende vedtægterne.Stk. 3.Kulturministeren kan i konkrete tilfælde godkende, at bestemmelsen i stk. 1 fraviges.§ 5.Den selvejende institution ledes af en bestyrelse, der sammensættes i henhold til institutionensvedtægter.Stk. 2.Bestyrelsen ansætter og afskediger den daglige ledelse af den selvejende institution. Den dag-lige ledelse forestår under ansvar over for bestyrelsen den daglige drift af den selvejende institution.Den daglige ledelse skal handle inden for de budget- og bevillingsmæssige rammer samt øvrige til-skudsforudsætninger, der er fastsat for institutionen.Stk. 3.Bestyrelsen er ansvarlig for den selvejende institutions samlede virksomhed, herunder for atinstitutionen opfylder forudsætningerne for driftstilskuddet i henhold til denne lov eller anden lovgiv-ning, regler fastsat i medfør af denne lov eller anden lovgivning, indgåede aftaler, jf. § 10, eller øvrigeopstillede forudsætninger for driftstilskuddet.Stk. 4.Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden.Vedtægter og ledelse i foreninger§ 6.Vedtægterne for en forening, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, skal som mini-mum indeholde de bestemmelser, der er nævnt i § 4, stk. 1.Stk. 2.Hvis vedtægterne for en forening, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, ikke ergodkendt i henhold til anden lovgivning, skal den offentlige hovedtilskudsyder godkende vedtægterne.§ 7.Foreningen ledes af en bestyrelse, der sammensættes i henhold til foreningens vedtægter.Stk. 2.Såfremt foreningen har ansat en daglig ledelse, ansættes og afskediges denne af foreningensbestyrelse. Den daglige ledelse forestår under ansvar over for bestyrelsen den daglige drift af forenin-gen. Den daglige ledelse skal handle inden for de budget- og bevillingsmæssige rammer samt øvrigetilskudsforudsætninger, der er fastsat for foreningen.Stk. 3.Bestyrelsen er over for tilskudsyderen ansvarlig for foreningens samlede virksomhed, herun-der for at foreningens formål varetages i overensstemmelse med gældende lovgivning, samt for forvalt-ningen af de offentlige tilskud mv.Stk. 4.Bestyrelsen kan fastsætte en forretningsorden.Tilsyn, budget, regnskab og revision§ 8.Tilskudsmodtageren skal forvalte driftstilskuddet i overensstemmelse med forudsætningerne idenne lov og anden lovgivning, regler fastsat i medfør af denne lov eller anden lovgivning, indgåedeaftaler, jf. § 10, samt øvrige opstillede forudsætninger for driftstilskuddet.Stk. 2.Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for budget for tilskudsmodtagers drift samtfor regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse.Stk. 3.Inden for rammerne af det af hovedtilskudsyderen godkendte budget disponerer tilskudsmod-tageren under hensyn til sit formål ved anvendelsen af de statslige tilskud og øvrige indtægter under ét.Tilskudsmodtageren kan videreføre over- eller underskud til anvendelse for tilskudsmodtagerens for-mål i følgende regnskabsår.Stk. 4.Kulturministeren kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtageren til brug for Rigs-revisionen til regnskabsgennemgang og til statistisk belysning af tilskudsområdet.§ 9.Tilsynet med tilskudsmodtagerens virke varetages af den offentlige hovedtilskudsyder, jf. dogstk. 2.Stk. 2.Efter aftale mellem kulturministeren og en eller flere kommuner kan tilsynet med en til-skudsmodtagers virke varetages af en offentlig myndighed, der ikke er den offentlige hovedtilskuds-yder.Stk. 3.Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af tilsynet, herunder om hvilkebasisoplysninger der skal kontrolleres, og hvor ofte kontrollen skal finde sted.

§ 10.Kulturministeren kan indgå aftale med en tilskudsmodtager, som er omfattet af denne lov, omopfyldelse af formålet med tilskudsmodtagerens virke.Sanktioner§ 11.Driftstilskud fra Kulturministeriet kan tilbageholdes eller bortfalde helt eller delvist, og udbe-talte driftstilskud kan kræves helt eller delvist tilbagebetalt, hvis1) tilskudsmodtageren ikke længere opfylder forudsætningerne for driftstilskuddet i henhold til den-ne lov eller anden lovgivning, regler fastsat i medfør af denne lov eller anden lovgivning, indgåede afta-ler, jf. § 10, eller øvrige opstillede forudsætninger for driftstilskuddet, eller2) tilskudsmodtageren begæres konkurs eller standser sine betalinger, eller der i øvrigt er fare for, attilskudsmodtagerens virksomhed må indstilles.Stk. 2.Driftstilskud, der kræves tilbagebetalt efter stk. 1, kan modregnes i kommende tilskudsudbe-talinger.Stk. 3.Hvor Kulturministeriet er hovedtilskudsyder til en selvejende institution, kan kulturministe-ren beslutte, at en af ministeren beskikket bestyrelse for den selvejende institution skal træde tilbage,hvis den selvejende institution ikke opfylder forudsætningerne for driftstilskuddet i henhold til dennelov eller anden lovgivning, regler fastsat i medfør af denne lov eller anden lovgivning, indgåede aftaler,jf. § 10, eller øvrige opstillede forudsætninger for driftstilskuddet, eller hvis kulturministeren vurderer,at bestyrelsen ved sine dispositioner bringer den selvejende institutions videreførelse i fare. I så faldudpeges en ny bestyrelse efter reglerne i den selvejende institutions vedtægt.Fusion og spaltning§ 12.Når en tilskudsmodtager fusionerer med en anden juridisk person eller spaltes i to eller fleredele, skal hovedtilskudsyderen orienteres herom og revurdere tilskudsmodtagerens fortsatte tilskuds-berettigelse.Andre bestemmelser§ 13.Tilskudsmodtageren skal sikre, at informationer om tilskudsmodtageren er let tilgængelige foroffentligheden.§ 14.I det omfang tilskudsmodtageren udfører opgaver af forvaltningsmæssig karakter, som er fi-nansieret ved driftstilskud fra Kulturministeriet, er tilskudsmodtageren omfattet af de til enhver tidgældende regler i offentlighedsloven samt de til enhver tid gældende regler i forvaltningsloven om in-habilitet og tavshedspligt i forhold til den opgave, der udføres.Ikrafttrædelsesbestemmelser mv.§ 15.Loven træder i kraft den 1. januar 2011.§ 16.Med lovens ikrafttræden ophæves:1) § 5 i lov om statstilskud til zoologiske anlæg, jf. lov nr. 255 af 12. april 2000.2) § 3, stk. 2, og § 4 i lov om eliteidræt, jf. lov nr. 288 af 26. april 2004 med senere ændringer.3) §§ 14, stk. 1, nr. 3), 1. pkt.,i museumsloven, jf. lov nr. 473 af 7. juni 2001 med senere ændringer.4) § 17, stk. 3, i lov om biblioteksvirksomhed, jf. lov nr. 340 af 17. maj 2000 med senere ændringer.5) § 31, stk. 1, i lov om teater, jf. lov nr. 408 af 13. juni 1990 med senere ændringer. § 31, stk. 2 og 3,bliver herefter stk. 1 og 2.§ 17.I lov om teater, jf. lov nr. 408 af 13. juni 1990 med senere ændringer, ændres overskriften påkapitel 13 a fra: ”Regnskab og revision” til: ”Regler for regnskab og revision for tilskudsmodtagere efterkap. 7-8”.

§ 18. §§ 92 a, stk. 1, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lov nr. 1052 af 17. december 2002 medsenere ændringer affattes således:”§92a.Kulturministeren kan fastsætte regler om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af til-skud og indsendelse af ansøgninger m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og43.”§ 19.De følgende lovbestemmelser omfatter fra tidspunktet for denne lovs ikrafttræden alene forholdvedrørende tilskud, der ikke er omfattet af denne lov:1) §§ 3 i, 6 og 12 a i lov om musik, jf. lov nr. 1001 af 29. november 2003 med senere ændringer.2) § 6 i lov om litteratur, jf. lov nr. 477 af 12. juni 1996 med senere ændringer.3) § 13 i lov om billedkunst, jf. lov nr. 400 af 21. maj 2001 med senere ændringer.4) § 12 i lov om Kunstrådet, jf. lov nr. 230 af 2. april 2003 med senere ændringer.5) § 31 a i lov om teater, jf. lov nr. 408 af 13. juni 1990 med senere ændringer.6) § 9 i forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri og heste- og hundevæddeløb, jf. lov nr. 193(lovforslaget er under behandling).7) § 24 i lov om film, jf. lov nr. 186 af 12. marts 1997 med senere ændringer.8) §§ 34-37 i museumsloven, jf. lov nr. 473 af 7. juni 2001 med senere ændringer.§ 20.Andre ministre end kulturministeren kan fastsætte, at denne lov skal gælde på ministerensressortområde for nærmere angivne tilskudsmodtagere.Stk. 2.Bemyndigelsesbestemmelser i denne lov kan udnyttes af en minister, der i henhold til stk. 1sætter loven i kraft på sit eget ressortområde.§ 21.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningKulturministeriet yder på permanent basis tilskud til ca. 800 ikke-statslige institutioner. Heraf udgørhovedparten selvejende institutioner og foreninger, men tilskud ydes også til kommunale institutionerog undtagelsesvis til enkeltpersoner. Det samlede tilskud udgør i 2010 ca. 2,2 mia. kr., hvoraf 1,4 mia.ydes til selvejende institutioner, herunder kommunale institutioner, mens ca. 0,8 mia. ydes til forenin-ger.Reguleringen af tilskudsmodtagernes økonomiske og administrative forhold er i dag spredt ud på enrække sektorlove og bekendtgørelser, finansloven, Finansministeriets budgetvejledning, gennem for-tolkning af gældende bestemmelser afledt af den løbende dialog med Rigsrevisionen, i tilsagnsbreve tiltilskudsmodtagerne og gennem den praksis, som gennem årene har udviklet sig på området.For eksempel er sektorlovgivningen på Kulturministeriets område i dag karakteriseret ved at regulerebetingelsernefor at kunne opnå tilskud fra ministeriet. Kun i mindre systematisk omfang regulerersektorlovgivningen specifikt tilskudsmodtagernes økonomiske og administrative vilkår. Dette skyldes istort omfang kompleksiteten i tilskudsstrukturen, herunder at grundlaget for tilskud til en række væ-sentlige kulturområder baserer sig på det kommunale engagement. Indtil kommunalreformen i 2007var amterne tillige en væsentlig tilskudsyder på kulturområdet.Efter kommunalreformen har der vist sig et tydeligt behov for en samlet regulering af de tilskudsmod-tagende, ikke-statslige institutioner på Kulturministeriets område – ikke mindst som følge af at statenpå en række områder er blevet hovedtilskudsyder.Det overordnede mål med lovforslaget er at tilstræbe en regulering, der i videst muligt omfang sikrer,at tilskudsmodtagerne løser de statsligt finansierede opgaver på et højt kvalitetsniveau og med anven-delse af så få ressourcer som muligt.For at nå dette mål skal en række forskellige hensyn tilgodeses:For detførsteskal reguleringen give staten som tilskudsgiver sikkerhed for opnåelsen af de politiskemål, der ligger til grund for tilskuddet, og fremme en effektiv anvendelse af de tildelte tilskudsmidler.Dette fordrer blandt andet gennemsigtighed i opgavevaretagelsen, så staten har mulighed for at følgeop på institutionernes målopfyldelse og effektivitet.For detandetskal styringen give tilskudsmodtagernes bestyrelser et reelt råderum til selv at bestem-me, hvordan virksomheden og opgavevaretagelsen tilrettelægges. Udhules bestyrelsens råderum gen-nem (for) tæt statslig styring og regulering, udhules bestyrelsens mulighed for at honorere det ansvar,som bestyrelsen er blevet overdraget.For dettredjeskal reguleringen i sig selv tilrettelægges så effektivt som muligt, ved at de konkrete pa-rametre, reguleringen består af, afvejes i forhold til deres effekt og tilhørende omkostninger. Paramet-rene bør med andre ord være målorienterede, administrativt enkle og fungere så ubureaukratisk sommuligt, ligesom de bør differentieres, så de forskellige typer af tilskudsmodtagere ikke ubegrundet regu-leres på samtlige styringsparametre.På denne vis søger dette lovforslag ikke at udvide reguleringen i forhold til det regelsæt, der generelteksisterer i dag, men at præcisere, formalisere og samle de eksisterende regler af økonomisk og admini-strativ karakter, der i dag danner grundlag for tilsynet med de ydede tilskud. Der tilstræbes desudenen forenkling og harmonisering af regelsættet i forhold til de berørte institutioner og foreninger, såledesat det bliver tydeligere, hvilke krav der stilles fra Kulturministeriets side til fx regnskabsaflæggelse ogrevision.

Det foreslås derfor at tilvejebringe en ramme for reguleringen, der sikrer, at Kulturministeriet på for-maliseret vis kan leve op til Finansministeriets krav til ”god tilskudsforvaltning” og herved føre et til-strækkeligt og relevant tilsyn med tilskudsmodtagerne. Regelsættet skal dernæst afspejle, at tilskuds-modtagerne har et selvstændigt ansvar og en udstrakt autonomi i tilrettelæggelsen af deres virke, mensdet samtidig foreslås at give mulighed for, at den tilsynsførende myndighed kan skærpe tilsynet – udfra en vurdering af væsentlighed og risiko – med henblik på at tilgodese statens interesser.På de områder, hvor både Kulturministeriet og kommunerne i dag yder tilskud til selvejende institutio-ner, foreninger m.v., søger lovforslaget at skabe en klarere forståelse for opgaver og forpligtelser myn-dighederne imellem for at tydeliggøre indholdet af tilsynet og ansvaret.Heller ikke på foreningsområdet tilstræber lovforslaget en væsentlig ændring af de eksisterende regler.Forslaget respekterer således det folkelige engagement, der fortsat er kernen i foreningernes arbejde,og dermed det betydelige element af frivilligt arbejde, der er grundlaget for foreningernes virke.De overordnede mål med lovforslaget er i forhold til foreningsområdet grundlæggende de samme somanført oven for vedrørende selvejende institutioner.Baggrunden for lovforslaget er Finansministeriets rapport ”Selvejende institutioner – styring, regule-ring og effektivitet” fra april 2009. Rapporten indeholder en række anbefalinger på baggrund af en om-fattende analyse af selvejende institutioner, foreninger m.v., der på en række ministerområder modta-ger statslige driftstilskud.Arbejdsgruppen bag rapporten vurderer i rapportens konkluderende afsnit, at ”rapportens samledeanbefalinger til den fremadrettede styring af selvejende institutioner m.v. overordnet vil sikre en styr-kelse af styringsformen ’selvejende institutioner’, hvor beslutninger om stort set alle institutionernesforhold er decentraliseret til institutionens bestyrelse inden for en økonomisk og reguleringsmæssigramme i tillid til og forventning om, at bestyrelsen – i samarbejde med institutionernes daglige ledelseog medarbejdere – modsvarer den ofte fulde offentlige finansiering ved at tilrettelægge institutionensopgavevaretagelse effektivt og med en høj kvalitet til gavn for samfundet og institutionens brugere”.De modtagere af driftstilskud, der foreslås omfattet af loven, er overvejende selvejende institutioner ogforeninger, men kan derover være kommunale institutioner, enkeltpersoner, anpartsselskaber, interes-sentselskaber og aktieselskaber, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet.Et centralt formål med lovforslaget er desuden at præcisere tilsynsansvaret i de tilfælde, hvor Kultur-ministeriet eller en kommune fører tilsyn med tilskudsmodtageren, og hvilket ansvar der påhviler øvri-ge tilskudsydende myndigheder. Det fremgår af fondslovens undtagelsesbestemmelser, jf. LBK nr. 698af 11/08/1992 om fonde og visse foreninger, at tilsynsansvaret påhviler staten (i denne lov Kulturmini-steriet) eller kommunen, når ”selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fradet offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgiv-ning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning”, jf. § 1 i fondsloven. Tilsvarende gælderfor så vidt angår lovbekendtgørelse nr. 652 af 15. juni 2006 om erhvervsdrivende fonde. Lovforslagetspræcisering af tilsynsansvaret er således i overensstemmelse med de gældende regler i fondslovgivnin-gen herom.Med forslaget søges endvidere hjemmel til at lade tilskudsmodtagere, der modtager tilskud fra andreministerområder end Kulturministeriet, omfatte af lovens bestemmelser. Det er hensigten at lade firelove regulere hele den del af selvejeområdet, som staten yder driftstilskud til. Det foreslås, at modtage-re af driftstilskud fra andre ministerier end Kulturministeriet, som ikke omfattes af Undervisningsmi-nisteriets, Videnskabsministeriets og Økonomi- og Erhvervsministeriets områdelove, skal kunne omfat-tes af bestemmelserne i dette lovforslag.

2. Baggrunden for lovforslagetRegeringen har i foråret 2009 på baggrund af anbefalinger i Finansministeriets rapport ”Selvejendeinstitutioner – styring, regulering og effektivitet” besluttet at foreslå, at selvejende institutioners øko-nomiske og administrative forhold fremadrettet reguleres gennem tre tværgående love og et begrænsetantal bekendtgørelser til dækning af de områder, som i dag reguleres af samlet 15 love og 36 bekendt-gørelser. Konkret skal der udformes følgende love vedrørende selvejende institutioners økonomiske ogadministrative forhold:- En lov for universiteter, der baseres på den nuværende universitetslov,- En lov for Undervisningsministeriets ”regulerede” institutioner, dvs. professionshøjskoler, erhvervs-akademier, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelsescentrene, de offentlige gym-nasier, ingeniørhøjskoler og medie- og journalisthøjskolen samt de ikke-forskningsbaserede maritimeuddannelser på Økonomi- og Erhvervsministeriets område, og- En lov for kulturinstitutioner m.fl.Dette lovforslag udgør forslaget til loven for kulturinstitutioner m.fl.I relation til det fællesstatslige lovkompleks har det været et selvstændigt formål på Kulturministerietsområde – i respekt for en komplekse tilskudsstruktur, der eksisterer på ministerområdet – at sikre engenerel og samlet regulering af de økonomiske og administrative forhold for alle tilskudsmodtagere,herunder for et betydeligt antal små foreninger, som på langt de fleste områder baserer sig på det frivil-lige engagement og udgør en – isoleret set – begrænset økonomisk risiko for staten.3. Gældende lovgivningPå nuværende tidspunkt indgår bestemmelser vedrørende selvejende institutioners og foreningers øko-nomiske og administrative forhold i den almindelige sektorlovgivning. Følgende love indeholder sådan-ne bestemmelser:- Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lov nr. 827 af 26. august 2009- Bekendtgørelse af teaterloven, jf. lov nr. 780 af 23. juni 2009- Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed, jf. lov nr. 914 af 20. august 2008- Bekendtgørelse af lov om musik, jf. lov nr. 184 af 3. januar 2008- Bekendtgørelse af lov om eliteidræt, jf. lov nr. 1332 af 30. november 2007- Bekendtgørelse af lov af arkivloven, jf. lov nr. 1035 af 21. august 2007- Bekendtgørelse af museumsloven, jf. lov. 1505 af 14. december 2006- Lov om tilskud til distribution af dagblade, jf. lov nr. 570 af 9. juni 2006- Lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter, jf. lov nr. 1214 af 27. december2003- Bekendtgørelse af lov om litteratur, jf. lov nr. 1005 af 29. november 2003- Bekendtgørelse af lov om billedkunst, jf. lov nr. 1004 af 29. november 2003- Lov om Kunstrådet, jf. lov nr. 230 af 2. april 2003- Bekendtgørelse af lov om biblioteksafgift, jf. lov. nr. 1175 af 17. december 2002- Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeri-et, jf. lov nr. 889 af 21. september 2000- Lov om statstilskud til zoologiske anlæg, jf. lov nr. 255 af 12. april 2000- Lov om film, jf. lov nr. 186 af 12. marts 1997- Forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri og heste- og hundevæddeløb, jf. L 193 (lovforslageter endnu ikke vedtaget)I henhold til flere af disse love er der udstedt følgende regnskabs- og revisionsbekendtgørelser:- Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2006 om regnskab og revision af statsanerkendte museerm.v.- Bekendtgørelse nr. 924 af 28. september 2005 om regnskab og revision for tilskudsmodtagere underKulturministeriets ressort, som modtager tilskud i henhold til lov om visse spil, lotterier og væddemål

- Bekendtgørelse nr. 346 af 12. maj 2003 om regnskab og revision for tilskudsmodtagere, som modtagertilskud fra Kulturministeriet i henhold til teaterloven- Bekendtgørelse nr. 762 af 27. september 1999 om tilskud, regnskab m.v. for Designskolen Kolding- Bekendtgørelse nr. 345 af 12. maj 2003 om regnskab og revision for landsdelsorkestre i henhold tilmusikloven- Bekendtgørelse nr. 909 af 23. september 2009 om regnskab og revision for tilskudsmodtagere, sommodtager tilskud fra Kulturministeriet i henhold til finansloven- Bekendtgørelse nr. 596 af 18. juni 2001 om revision af zoologiske anlæg, der modtager tilskud i hen-hold til lov om statstilskud til zoologiske anlæg.For en række tilskudsmodtagere gælder, at der i den eksisterende sektorlovgivning ikke er bestemmel-ser om eventuel forudbetaling af tilskud, om deres regnskabsaflæggelse og revisionen heraf eller hjem-mel til at kræve tilskud helt eller delvist tilbagebetalt. Derfor optages hvert år en tekstanmærkning (nr.190 under § 21. Kulturministeriet) på finansloven, som giver kulturministeren hjemmel til at udstedeen bekendtgørelse om disse forhold. Fx er bekendtgørelse nr. 909 af 23. september 2009 om regnskab ogrevision for tilskudsmodtagere, som modtager tilskud fra Kulturministeriet i henhold til finanslovenudstedt med hjemmel i denne tekstanmærkning. Med denne lov kan tekstanmærkningen afskaffes ogen mere langsigtet regulering af området indføres.Herudover er kulturministerens hjemmel til at udstede nærmere regler på det økonomiske og admini-strative område udmøntet i en administrativt fastsat regnskabs- og revisionsinstruks.På områder, hvor en kommune i dag er hovedtilskudsyder, er det – medmindre andet er fastsat i sektor-lovgivningen – kommunerne selv, der fastlægger krav til regnskab og revision mv., og tilskudsmodta-gerne aflægger regnskab efter disse retningslinjer.4. Lovforslagets hovedelementer4.1. En samlet og generel reguleringForslaget skal sikre, at der eksisterer et ensartet grundlag for regulering af og tilsyn med de tilskuds-modtagere, der på permanent basis modtager tilskud fra Kulturministeriet, uanset om tilskuddet ydesmed hjemmel i en sektorlov eller med baggrund i en særskilt bevilling på finansloven, herunder tilskudder ydes af tips- og lottomidlerne. Endvidere skal bestemmelserne sikre en ensartet regulering, uansethvor beslutning om tilskud træffes, herunder for tilskud ydet efter beslutning i et armslængdeorgansom fx Statens Kunstråd.Forslaget indebærer, at der foreslås fastsat:1.2.bestemmelser for selvejende institutioner, hvor staten er hovedtilskudsyder, samt for foreninger,hvor staten er hovedtilskudsyder, og tilskuddet forventes at udgøre mere end halvdelen af forenin-gernes samlede ordinære driftsudgifter ogbestemmelser for tilskudsmodtagere, hvor staten som grundlag for institutionernes tilskudsberetti-gelse skal godkende institutionernes vedtægter.

En række selvejende institutioner og foreninger vil umiddelbart blive omfattet af loven, jf. lovforslagets§ 2, stk. 1 (listen er ikke udtømmende):Amatørernes Kunst & Kultur SamrådAnti Doping DanmarkAthelas SinfoniettaConcerto CopenhagenCopenhagen Jazz FestivalDacapoDanmarks Idræts-ForbundDansens HusDansk DanseteaterDansescenenDansk FirmaidrætsforbundDansk Kultursamfund af 1910Dansk Rock SamrådDanske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI)Den Frie UdstillingsbygningDen Jyske OperaDet Danske Akademi – Drift og PriserDet Danske Forfatter- og OversættercenterDet Danske Institut i RomDet Danske KulturinstitutDet Danske Sprog- og LitteraturselskabDet Jyske EnsembleDet Tyske Mindretals BibliotekDramatikeruddannelsenEdition SamfundetElitefacilitetsudvalgetEnsemble MidtVestEsbjerg EnsembleFolkemusikkens Fælles Sekretariatfolketeatret.dkFonden De Københavnske FilmfestivalerForfatterskolenHandicapidrættens VidenscenterHestevæddeløbssportens FinansieringsfondIdrættens AnalyseinstitutInternational Sport and Culture Association – ISCAJazz DanmarkKlüvers Big BandKVINFOKøbenhavns TeaterLandsforeningen af Huse i DanmarkLokale- og AnlægsfondenMusica FictaNew Jungle OrchestraOdense FilmværkstedOdense TeaterOdsherred TeaterskoleOvergaden

Play The GameRanders KammerorkesterSekretariatet for Ny KompositionsmusikSjællands SymfoniorkesterSkibsbevaringsfondenSkuespillerskolen ved Aarhus TeaterSport Event DanmarkStation NextStorstrøms KammerensembleSøfartens BibliotekSønderjyllands SymfoniorkesterTeam DanmarkWorld Music DenmarkAalborg TeaterÅrhus FilmfestivalÅrhus FilmværkstedÅrhus SinfoniettaAarhus TeaterHerudover vil selvejende institutioner og foreninger generelt blive omfattet af loven i det omfang, deopfylder kriterierne i § 2, stk. 1.En række selvejende institutioner og foreninger vil som udgangspunkt blive omfattet af loven i henholdtil det foreslåede § 2, stk. 2 (listen er ikke udtømmende):ArbejdermuseetArken, Museet for moderne kunstARoS, Aarhus KunstmuseumDanmarks AkvariumDanmarks Tekniske MuseumDe Danske Kongers Kronologiske SamlingerDen Gamle By, Danmarks KøbstadsmuseumDet Danske KunstindustrimuseumElmuseetFuglsang KunstmuseumGammel Estrup, Jyllands HerregårdsmuseumGivskud ZooGlud MuseumHandels- og SøfartsmuseetHjerl Hedes FrilandsmuseumKattegatcentret GrenaaLouisianaLæsø MuseumMarstal SøfartsmuseumMoesgård MuseumMuseerne DKMuseet for SamtidskunstMuseum SønderjyllandNaturhistorisk Museum i ÅrhusNivaagaards MalerisamlingNordsømuseetNy Carlsberg GlyptotekOdense Bys Museer

Odense ZooRanders RegnskovReventlow MuseetSkagens MuseumTeatermuseet i HofteatretTry MuseumVestsjællands KunstmuseumZoologisk Have KøbenhavnØkomuseeet SamsøAalborg ZooHerudover vil selvejende institutioner og foreninger generelt blive omfattet af loven, i det omfang deopfylder kriterierne i § 2, stk. 2.Følgende institutioner vil blive omfattet af bestemmelserne i § 2, stk. 3, hvis der er indgået en aftalemellem kommunen som hovedtilskudsyder og Kulturministeriet (er der ikke indgået en aftale, omfattesinstitutionerne af lovforslagets § 2, stk. 4):Arbejderbevægelsens BibliotekBrandts KlædefabrikBrænderigårdenCafé Slotsbio/HillerødCentralbibliotek GentofteCentralbibliotek HerningCentralbibliotek OdenseCentralbibliotek RoskildeCentralbibliotek VejleCentralbibliotek AalborgDanmarks BiblioteksforeningDanmarks-SamfundetDansk Arkitektur CenterDanske Børne- og UngdomsklubberDanske Døves LandsforbundDet Fynske KunstakademiDet Jyske KunstakademiFilmkontakt Nord-Fonden for Nordisk Kort- og DokumentarfilmFiskeri- og SøfartsmuseetFonden de Københavnske FilmfestivalerFotografisk CenterFulton-StiftelsenGalleri ImageGl. StrandJanus BygningenKunstmuseet TrapholtLaterna NordicaNikolaj UdstillingsbygningNordjyllands KunstmuseumOdense FilmfestivalOdense SymfoniorkesterRegionale spillesteder, der modtager driftstilskud fra Statens Kunstråd i henhold til musiklovens§3Salaam.dkØvrige statsanerkendte museer, som er kommunalt ejede

Øvrige statsanerkendte museer, der er selvejende institutioner, hvor staten ikke er hovedtil-skudsyderSvanekegårdenVikingeskibsmuseet i RoskildeAalborg SymfoniorkesterÅrhus KunstbygningAarhus SymfoniorkesterOvenstående liste er ikke udtømmende.Herudover vil tilskudsmodtagere blive omfattet af loven, i det omfang de opfylder kriterierne i forsla-gets § 2, stk. 3.Følgende foreninger bliver endvidere omfattet af loven i henhold til det foreslåede § 2, stk. 4 (listen erikek udtømmende):Ars Nova CopenhagenCafé Biografen OdenseDanmarks ForskningsbiblioteksforeningDansk Handicap Idræts-ForbundDansk KunstnerrådDansk SkoleidrætDanske GrafikereDe Danske BrevdueforeningerDeutcher Presseverein (Det tyske mindretals radioudsendelser)EDN European Documentary NetworkEkkoKulturelle Samråd i DanmarkMusic Export Denmark (MXD)Nicolai Biograf og CaféSammenslutningen Lokalhistorisk ArkivSammenslutningen af Danske FilmklubberSydslesvigs Danske UngdomsforeningerVester Vov VovØst for ParadisHerudover vil foreninger, kommunale institutioner og øvrige selskabsformer generelt blive omfattet ihenhold til § 2 stk. 4, i det omfang Kulturministeriet er hovedtilskudsyder overfor dem, og tilskuddetudgør mindre end halvdelen af modtagernes samlede driftsudgifter.Endelig vil et antal foreninger og selvejende institutioner m.v. blive omfattet af loven i henhold til § 2,stk. 5. Ved lovforslagets fremsættelse var der ca. 100 basisensembler og specialensembler, ca. 160 ikke-kommercielle lokalradiostationer, ca. 130 ikke-kommercielle lokal-tv-stationer samt en lang række for-eninger (ca. 245) der modtager statslige tilskud fra den landsdækkende pulje til almennyttige formåleller puljen til humanitære, velgørende og andre almennyttige konkrete formål.4.2. Tilskudsmodtagere og de forvaltningsretlige loveLovforslaget skal sikre, at tilskudsmodtagere, der har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på sta-tens vegne, bliver omfattet af offentlighedsloven samt forvaltningslovens bestemmelser om habilitet ogtavshedspligt på samme vis, som hvis tilskudsmodtageren var en statslig myndighed. Kun varetagelseaf konkrete, forvaltningsmæssige opgaver, der udføres på statens vegne, vil være omfattet af offentlig-hedsloven og forvaltningsloven, mens tilskudsmodtagerens øvrige virksomhed ikke vil være omfattet.Ved opgaver tænkes primært på institutionens fordeling af statslige tilskudsmidler.

Ved at tilskudsmodtagerens forvaltningsmæssige opgaver bliver omfattet af offentlighedsloven, sikresen åben og gennemskuelig beslutningsproces, idet offentligheden gives adgang til at søge om aktindsigti de afgørelser, som tilskudsmodtageren træffer om videreformidling af tilskud. Kravet om at følge for-valtningslovens regler om habilitet og om tavshedspligt skal sikre, at bestyrelsen, den daglige ledelse ogmedarbejdere hos tilskudsmodtageren er habile samt ud over straffelovens bestemmelser om tavsheds-pligt også overholder de regler om tavshedspligt, der gælder offentligt ansatte.4.3. Definitionen af ”offentlig hovedtilskudsyder”Begrebet tilskudsmodtager anvendes i lovforslaget som fællesbegreb for selvejende institutioner, fondeog erhvervsdrivende fonde, uanset om disse er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller lov omerhvervsdrivende fonde eller er undtaget fra disse i kraft af de respektive loves undtagelsesbestemmel-ser.Et centralt element i lovforslaget er at søge at skabe klarhed over, hvem der fører tilsyn med de til-skudsmodtagere, som omfattes af loven. Denne klarhed er specielt vigtig, når flere offentlige myndighe-der yder driftstilskud til den samme tilskudsmodtager, som det er tilfældet på en række områder i dag.Efter kommunalreformen er Kulturministeriet blevet hovedtilskudsyder på en række områder, og pådisse områder skal lovforslaget præcisere, at tilsynsforpligtelsen påhviler ministeriet.På en række større kulturområder, herunder ikke mindst museumsområdet, baserer det statsligedriftstilskud sig på en forudsætning om kommunal finansiering. I dag reguleres tilsynet i de enkeltesektorlove eller i kraft af indgåede aftaler mellem staten og kommunerne. Med lovforslaget søges be-stemmelserne om tilsynsforpligtelsen samlet. Dette indebærer som udgangspunkt, at det er hovedtil-skudsyderen, der fører tilsynet med tilskudsmodtageren.Kulturministeriet skal altid føre et passende tilsyn med anvendelsen af de tilskud, som ydes. Omfangetaf tilsynet afspejler til enhver tid en risikovurdering med udgangspunkt i risikoen for, om de statsligemidler ikke bliver anvendt til de formål, de var tiltænkt, eller at tilskuddene ikke disponeres, så deropnås optimal ressourceudnyttelse. Et led i risikovurderingen er også tilskuddets absolutte størrelse ogtilskuddets andel af de samlede udgifter forbundet med en aktivitet.Omfanget af tilsynet skal tage hensyn til, om der er tale om løbende driftstilskud eller tidsbegrænsedeprojekttilskud. Den sidste type tilskud reguleres ikke i forslaget. Ved løbende driftstilskud vil tilsynetikke kun omfatte anvendelsen af selve tilskuddet, men også modtagerens samlede virksomhed. Dog vilder blive taget hensyn til, hvor stor en andel tilskuddet udgør af de samlede ordinære driftsudgifter hosforeninger. Hvis det offentlige tilskud kun udgør en mindre del heraf, eller tilskuddet kun udgør etmindre beløb, vil det normalt betyde, at risikoen vurderes som mindre, og tilsynet med tilskudsmodta-geren kan tilsvarende være mindre omfattende. I bekendtgørelse vil der blive fastlagt differentieredekrav til regnskabsaflæggelse og revision, som afhænger af tilskuddets størrelse, og herunder vil derblive fastlagt en bagatelgrænse, hvorefter tilskudsmodtagere, der modtager meget små tilskud, helt vilblive undtaget fra krav om regnskabsaflæggelse og revision. Dog vil indholdet af tilsynet altid skulleomfatte en kontrol af, om tilskuddet har været anvendt til formålet.I mange tilfælde yder mere end én offentlig instans driftstilskud til en given aktivitet. Der kan såledesvære tale om, at både stat og kommune yder tilskud, og i visse tilfælde yder flere statslige instanserog/eller kommuner driftstilskud på samme tid. Det er praksis, at den offentlige myndighed, der yder detstørste tilskud, varetager tilsynet med tilskudsmodtageren og gennemfører en relevant styringsdialog.Hvor en kommune er hovedtilskudsyder, bygger Kulturministeriet sit tilsyn på kommunens godkendel-se af fx tilskudsmodtagerens regnskab.Den offentlige instans, som yder det største tilskud et givet år, betegnes i lovforslaget ”offentlig hoved-tilskudsyder” og vil som udgangspunkt være den tilsynsførende myndighed. I nogle tilfælde yder Kul-turministeriet og kommunen lige store tilskud, eller det varierer over årene, hvem af de to offentligetilskudsydere der yder den største andel af det samlede offentlige tilskud. I sådanne tilfælde vurderes

det at være hensigtsmæssigt, at det aftales mellem tilskudsyderne, at tilsynet varetages af samme of-fentlige instans på tværs af årene. Herved opnås større kontinuitet i tilsynet og et mere effektivt tilsyn.Det foreslås at give mulighed for, at det kan aftales mellem de offentlige tilskudsydere, hvem der konti-nuert varetager tilsynsforpligtelsen.4.4. Indirekte tilskudKulturministeriet yder i henhold til lovgivningen indirekte tilskud til konkrete formål. Sådanne tilskudydes og udbetales til kommunerne. Som eksempel herpå kan nævnes tilskud til musikskoler, tilskud tilegnsteatre og til små storbyteatre. Lovforslaget omfatter ikke tilskud, der i henhold til sektorlovgivningydes som indirekte tilskud/refusion til kommunerne, da tilskuddene ikke ydes direkte til institutioner-ne, og da der herved kun er en indirekte sammenhæng mellem tilskuddet og den endelige modtager. Idisse situationer vil det som udgangspunkt være det kommunale regelsæt, der fastlægger krav til til-syn, regnskab, revision, vedtægtsgodkendelse m.v. Der kan dog være fastsat andre regler i sektorlov-givningen. Kommunerne redegør over for Kulturministeriet for tilskuddets anvendelse.I visse tilfælde yder Kulturministeriet direkte driftstilskud til egnsteatre, musikskoler m.v. Såledesydes direkte tilskud til visse musikskoler vedrørende musikalske grundkurser, og Kulturministerietyder direkte driftstilskud til visse egnsteatre, svarende til de tilskud, som de tidligere amter ydede.Herudover indgår Kulturministeriet såkaldte kulturaftaler. Loven om kulturaftaler giver kulturmini-steren mulighed for at indgå frivillige kulturaftaler med kommuner. Kulturaftalerne indgås for at un-derstøtte det lokale og regionale kulturpolitiske engagement. Aftalerne giver større lokal dispositions-frihed og sætter samtidig fokus på regionale kulturpolitiske initiativer.I forbindelse med indgåelse af kulturaftaler overføres de hidtidige driftstilskud til de konkrete formål,der omfattes af kulturaftalen, til kommunen eller en klynge af kommuner, og der vil, så længe aftalenløber, ikke være en direkte relation mellem Kulturministeriet og de pågældende tilskudsmodtagere. Idenne situation fremgår det af aftalerne, at tilsynsforpligtelsen påhviler kommunen. Ministeriets tilsynbestår herefter i at modtage og vurdere kommunens redegørelse for anvendelsen af tilskuddet.Lovforslaget omfatter ikke tilskud, der ydes i henhold til en kulturaftale, da tilskuddet også i dette til-fælde ydes til kommunen, medmindre der er indgået en aftale efter lovforslagets § 2, stk. 3.4.5. Krav til ledelseDet foreslås at formalisere de krav, der forventes opfyldt af tilskudsmodtagernes bestyrelse og dagligeledelse. Bestemmelserne søger at sikre, at der hos tilskudsmodtagerne eksisterer en bestyrelse, og atbestyrelsen varetager institutionens henholdsvis foreningens tarv og er ansvarlig for forvaltningen afde offentlige tilskud.I visse tilfælde stiller sektorlovgivningen ikke krav om, at tilskudsmodtageren skal have en bestyrelsefor at kunne modtage tilskud. Det drejer sig hovedsageligt om de situationer, hvor der ydes tilskud tilenkeltpersoner på lokalradio- og lokal-tv-området, ligesom visse selskabsformer ikke kræver tilstede-værelsen af en egentlig bestyrelse. I disse situationer er det tilskudsmodtageren, der over for tilskuds-yderen er ansvarlig for, at anvendelsen af tilskuddet overholder de gældende bestemmelser. Det er så-ledes altid en fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for anvendelsen af tilskuddet, og denne per-son pådrager sig de samme forpligtelser, som der i dette lovforslag stilles til en bestyrelse. I det omfang,tilskudsmodtageren er et selskab, der ikke indehaves af en enkeltperson, gør de samme forhold sig gæl-dende, dog under iagttagelse af de særlige selskabsretlige og regnskabsmæssige regler, der måtte gældefor tilskudsmodtageren.Lovforslaget søger at tilvejebringe en formalisering af den eksisterende praksis på Kulturministerietsområde i dag, nemlig at der som forudsætning for en hensigtsmæssig forvaltning af et driftstilskud frastaten foreligger en sikker og formaliseret organisation hos tilskudsmodtageren.

Bestemmelserne skal således sikre, at bestyrelsen hos en tilskudsmodtager har et entydigt ansvar ogtilsvarende den nødvendige autonomi til at kunne tilrettelægge og udvikle opgavevaretagelsen i forholdtil brugernes behov.I visse tilfælde stiller Kulturministeriet i sektorlovgivningen krav til visse bestyrelsers kompetencer.Dette gør sig alene gældende i forhold til visse af de større tilskudsmodtagere.Et centralt formål med lovforslaget er at sikre, at de styrende organer hos modtagere af driftstilskud,sørger for, at afgørende beslutninger vedrørende tilskudsmodtagerens drift foregår i gennemskueligeprocesser. Hermed har såvel den tilskudsmodtagende enhed som tilskudsyderen et fuldt overblik.En sådan gennemskuelighed kan sikres ved, at alle bestyrelser for selvejende institutioner, der modta-ger driftstilskud fra Kulturministeriet, har en skriftlig forretningsorden. Forretningsordenen tjener tilat fastsætte de formelle rammer om bestyrelsens arbejde, bestyrelsens beslutningskompetence og an-svar. Ligeledes skal det fremgå af forretningsordenen, hvordan kommunikation og instruktion i forholdtil en ansat ledelse finder sted. Forretningsordenen tjener til at gøre styringen af tilskudsmodtagerengennemskuelig og til at fastslå, hvor ansvar for de enkelte beslutninger, som træffes hos tilskudsmod-tageren, skal placeres. Herved sikres klare retningslinjer for beslutninger og administration hos til-skudsmodtagerne.Forretningsordenen skal foreligge underskrevet af den til enhver tid siddende bestyrelse. Med deresunderskrift bekræfter bestyrelsens medlemmer, at de har aftalt indholdet i forretningsordenen og påta-ger sig det ansvar som bestyrelsesmedlemmer, der beskrives i forretningsordenen. Institutionens dagli-ge administrative ledelse skal modtage en kopi af forretningsordenen, hvorved ledelsen gøres bekendtmed de retningslinjer, der gælder for beslutninger og kommunikation. Herved sikres størst mulig gen-nemskuelighed i administrationen af tilskudsmodtageren.Forslaget indebærer ikke, at tilskudsyderen skal godkende forretningsordenen. I forbindelse med sittilsyn med driften af en tilskudsmodtagende institution vil tilskudsyderen dog kunne kræve at se for-retningsordenen. Ved en eventuel undersøgelse af tilskuddets anvendelse tjener forretningsordenen tilat oplyse tilskudsyderen om, hvordan beslutninger om dispositioner af økonomiske og anden karaktertræffes af tilskudsmodtager.I lovforslaget indgår bestemmelser om tilskudsmodtagernes vedtægter, som afspejler minimumskrave-ne til vedtægterne i henhold til fondslovgivningen. Formålet hermed er at sikre, at vedtægterne ikkestrider mod hensigten med det statslige driftstilskud4.6. Foreninger og selvejende institutionerVedrørende tilskudsmodtagerens organisering stilles der i Kulturministeriets sektorlovgivning somudgangspunkt alene krav til eksistensen af en formel organisation. I praksis yder ministeriet driftstil-skud til såvel foreninger som selvejende institutioner og andre organisationsformer. Lovforslaget søgerat sikre en ensartet regulering, uanset hvordan de tilskudsmodtagende institutioner, foreninger m.v.erstiftet og organiseret, men i praksis indebærer foreningsformen, at de konkrete bestemmelser for såvidt angår ledelse og styrelse må afspejle, at en forening fx ikke altid har en ansat ledelse og admini-stration.Ud over tilskud til selvejende institutioner og foreninger yder Kulturministeriet også tilskud til kom-munale institutioner og i helt særlige tilfælde til enkeltpersoner, anpartsselskaber og aktieselskabersamt til tilskudsmodtagere, der er henhørende uden for landets grænser. Det foreslås, at loven ogsåkommer til at omfatte sådanne driftstilskud.Når tilskudsmodtageren er en kommunal institution, skal Kulturministeriet ikke godkende eventuellevedtægter, og det er som oftest den daglige leder af institutionen, der tegner institutionen. I disse situa-tioner er det almindeligvis kommunen, der fører hovedtilsynet med institutionen. Normalt er de nær-mere krav vedrørende institutionernes målopfyldelse og virke reguleret i aftaler mellem institution,

kommune og Kulturministeriet, som gensidigt forpligter aftaleparterne. Hertil kommer, at de kommu-nale institutioner er omfattet af et sæt grundlæggende bestemmelser fra kommunens side, der sikrer,at de relevante krav stilles til institutionens organisation og interne kontroller m.v.4.7. Regnskab og revisionDen primære kilde til oplysning om tilskudsmodtagernes økonomiske forhold er deres budgetter ogregnskaber. Det er derfor også i vid udstrækning budgetter og regnskaber, der danner grundlag fortilsynet med tilskudsmodtagerne. Blandt andet af den grund stilles der krav fra tilskudsyderens sidetil, hvilke oplysninger der skal være til stede i budgetter og regnskaber, og til hvordan revision af til-skudsmodtageren skal udføres.Et andet væsentligt hensyn er overvågningen af, at statens midler anvendes efter hensigten, og at derudvises passende sparsommelighed i omgangen med statens midler. I denne forbindelse bør tilskuds-modtagerne i deres brug af tilskuddet og øvrige midler disponere med omtanke. For selvejende institu-tioner og for foreninger, hvor det statslige tilskud udgør hovedparten af foreningernes ordinære drifts-udgifter, bør disponeringen ske med udgangspunkt i de regler, som gælder for staten.Modtagere af driftstilskud ydet af Kulturministeriet er – med undtagelse af Designskolen Kolding –omfattet af årsregnskabsloven og bogføringsloven og revideres i henhold til rigsrevisorlovens § 4, dervedrører institutioner, hvis underskud ikke dækkes fuldt af statslige tilskud. Revision af disse kan fore-tages af en statsautoriseret eller registreret revisor. Når der er tale om foreninger, er der tillige mulig-hed for, at revisionen udføres af en foreningsvalgt revisor.På Kulturministeriets område findes seks bekendtgørelser om regnskabs- og revision udstedt enten ihenhold til den eksisterende sektorlovgivning eller i henhold til tekstanmærkning 190 til finanslovens §21. Kulturministeriet. Bekendtgørelserne er i det store og hele enslydende. Dog er bekendtgørelsen ved-rørende Designskolen Kolding en undtagelse. Det foreslås, at bestemmelserne i disse bekendtgørelsererstattes af denne lov samt bestemmelser fastsat med hjemmel i denne lov, bortset fra bestemmelserneom Designskolen Kolding. Derfor foreslås bekendtgørelserne erstattet af en samlet bekendtgørelse omtilskudsmodtageres forvaltning af driftstilskud ydet af Kulturministeriet. For så vidt angår Designsko-len Kolding, foreslås en separat bekendtgørelse bevaret. Den eksisterende bekendtgørelse for Design-skolen Kolding foreslås revideret, så den i videst muligt omfang svarer til lovforslagets bestemmelser.Som led i arbejdet med de enkelte kulturelle områder har Kulturministeriet behov for at få belyst op-lysningerne i de regnskaber, som modtages fra tilskudsmodtagerne, og at danne sig et detaljeret billedeaf aktivitetsniveauet i de forskellige sektorer. Det følger desuden af rigsrevisorlovens § 4, at selvomrevisionen af tilskudsmodtagerne overdrages til statsautoriserede eller registrerede revisorer, kan Rigs-revisionen vælge at undersøge udvalgte områder og i den forbindelse indhente supplerende materiale.Derfor foreslås bestemmelser i lovforslaget, der præciseres en generel forpligtelse hos tilskudsmodta-gerne til at udlevere materiale til belysning af de økonomiske forhold og øvrige relevante aktivitetsindi-katorer.4.8. SanktionerBestemmelserne i forslaget indebærer, at kulturministeren vedrørende tilskudsmodtagere, der ikkeoverholder bestemmelserne i loven eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller somer fastlagt i forbindelse med tildeling af tilskuddet, kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helteller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.Kulturministeren kan endvidere tilbageholde tilskud til tilskudsmodtagere eller lade tilskud bortfaldefor tilskudsmodtagere, som begæres konkurs eller standser deres betalinger. Herudover kan tilskudtilbageholdes, hvis der i øvrigt er risiko for, at institutionens fortsatte drift ikke kan opretholdes.Der er i dag i enkelte sektorlove hjemmel til, at det er kulturministeren, der beskikker bestyrelsen. Veddette lovforslags fremsættelse er følgende institutioners bestyrelser beskikket af kulturministeren:

Anti Doping DanmarkDen Jyske OperaElitefacilitetsudvalgetfolketeatret.dkHestevæddeløbssportens FinansieringsfondIdrættens AnalyseinstitutKøbenhavns TeaterLokale- og AnlægsfondenOdense TeaterSport Event DenmarkTeam DanmarkAalborg TeaterAarhus TeaterDen eneste formelle sanktionsmulighed, kulturministeren i dag kan drage i anvendelse, hvis tilskuds-modtagerens målopfyldelse eller effektivitet ikke er tilfredsstillende, er at tilbageholde eller tilbagekal-de driftstilskuddet.Det foreslås, at hvis bestyrelsen for en af de anførte institutioner ikke efterkommer krav fra kulturmi-nisteren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan kulturministeren beslutte, at bestyrelsentræder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.Formålet hermed er at tydeliggøre bestyrelsesansvaret på specielt de større kulturinstitutioner, hvorstaten på grund af tilskuddets størrelse løber en relativt høj risiko.4.9. OplysningsforpligtelseKulturministeriet yder tilskud med den hensigt at sikre, at en bestemt aktivitet, som vurderes at væreaf almen interesse, finder sted, og det er hensigten, at så mange som muligt får udbytte af aktiviteten. Ilovforslaget kommer det til udtryk i et forslag om et krav til modtagere af driftstilskud om at sikre til-gængelig oplysning om deres aktiviteter.5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget medfører en administrativ forenkling på Kulturministeriets område, i kraft af at bestem-melserne for modtagere driftstilskud fra Kulturministeriet samles, præciseres og harmoniseres påtværs af den gældende sektorlovgivning.6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.7. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgereDen foreslåede præcisering af regelsættet vil hjælpe tilskudsmodtagerne til et bedre overblik over dekrav, der stilles til deres administration og økonomiske styring.8. Lovforslagets miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenserLovforslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.10. Lovforslagets forhold til EU-rettenLovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.11. Hørte myndigheder, institutioner og organisationerBeskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for

Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, MinisterietVidenskab, Teknologi og Udvikling, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Socialministeriet, Statsministe-riet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsmini-steriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, Amne-sty International, Anti Doping Danmark, BDO, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnefonden, Centerfor Kultur- og Oplevelsesøkonomi, Center for Kultur og Udvikling, Danmarks Biblioteksforening, Dan-marks Forskningsbiblioteksforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lokal-tv Forening, Dan-marks Naturfredningsforening, Dansens Hus, Dansk Danseteater, Dansk Firmaidrætsforbund, DanskHandicap Idrætsforbund, Dansk Kunstnerråd, Dansk Musikerforbund, Dansk Rock Samråd, DanskStudent-Tv Forening, Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, Danske Mediers Forum, Danske Teater-lederes Fællesråd, DAZA, De Danske Brevdueforeninger, De Rytmiske Spillesteders Brancheorganisa-tion, Den Kristne Producentkomite, Det Danske Forfatter og Oversættercentrum, Det Danske Institut iRom, Det Danske Kulturinstitut, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Det Fynske Kunstakademi,Det Jyske Kunstakademi, DILEM, Dramatikeruddannelsen, Dyrenes Beskyttelse, Folkekirkens Nød-hjælp, Folkemusikkens Fælles Sekretariat, Foreningen af Kunsthaller i Danmark, Foreningen af Regi-strerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forfatterskolen, Gentofte Centralbiblio-tek, Herning Centralbibliotek, Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, Idrættens Analyseinstitut,Indre Mission, Jazz Danmark, Kulturelle Samråd i Danmark, KVINFO, Københavns Teater, Lands-delsorkesterforeningen, Landsforeningen af Huse i Danmark, Lokale- og Anlægsfonden, Læger udenGrænser, Odense Centralbibliotek, Organisationen af Danske Museer, Pinsevækkelsen, Radio- og tv-nævnet, Radioerne, Roskilde Centralbibliotek, Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, Skue-spillerskolen i Århus, SOS Børnebyerne, Statens Kunstfond, Statens Kunstråd, Team Danmark, UNI-CEF, Vejle Centralbibliotek, Aalborg Centralbibliotek.12. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenserØkonomiske konsekven-ser for stat, regioner ogkommunerAdministrative konse-kvenser for stat, regioner,og kommunerØkonomiske konsekven-ser for erhvervslivetAdministrative konse-kvenser for erhvervslivetAdministrative konse-kvenser for borgereMiljømæssige konsekven-serLigestillingsmæssige kon-sekvenserForholdet til EU-rettenIngenNegative konsekvenserIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Forslaget indebærer, at der fastlægges bestemmelser om økonomiske og administrative forhold for mod-tagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Regelsættet foreslås fastlagt på tværs af de gældende sek-torlove på Kulturministeriets områder.Der henvises i øvrigt til de indledende generelle bemærkninger.Til § 2Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse har til formål at definere, hvilke modtagere af driftstilskud fra Kulturmi-nisteriet der er omfattet af forslagets øvrige bestemmelser.Det foreslås, at alle tilskudsmodtagere, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, og hvor Kul-turministeriet er hovedtilskudsyder, omfattes af lovforslagets øvrige bestemmelser. Hvis tilskudsmod-tageren er en forening, foreslås det, at bestemmelsen gælder, når driftstilskuddet forventes vedvarendeat dække halvdelen eller mere af foreningens ordinære driftsudgifter, jf. bemærkningerne til § 3, stk. 1.Til stk. 2Kulturministeriet fastsætter i dag i forskellige sektorlove vilkår for fx museers og zoologiske anlægsmulighed for at opnå og bevare tilskud. I den forbindelse skal Kulturministeriet godkende tilskudsmod-tagerens vedtægter, og herved påtager ministeriet sig tilsynsforpligtelsen i forhold til tilskudsmodtage-ren, uanset om det statslige tilskud udgør mindre end halvdelen af de ordinære driftsudgifter.Institutioner, der foreslås omfattet af stk. 2, omfattes af lovens bestemmelser på samme vilkår sominstitutioner, der omfattes af stk. 1.Det er kun museer, som Kulturministeriet er hovedtilskudsyder til, der bliver omfattet af lovforslaget ihenhold til disse bestemmelser.Til stk. 3Med den foreslåede bestemmelse formaliseres de eksisterende regler, hvorefter sektorlovene giver mini-steren hjemmel til at indgå aftaler med kommunerne på konkrete områder for at skabe enighed ogklarhed omkring opgave- og ansvarsfordelingen vedrørende tilsynet med en tilskudsmodtager.Formålet med den foreslåede bestemmelse er således at sikre, at der føres et dækkende tilsyn med til-skudsmodtagerne, hvor såvel Kulturministeriet som en eller flere kommuner yder driftstilskud.En aftale efter stk. 3 har til formål at sikre, at de statslige krav til indholdet og omfanget af tilsynetmed tilskuddet overholdes.Den foreslåede bestemmelse indebærer herudover, at der kan fastlægges en klar og præcis arbejdsde-ling mellem Kulturministeriet og kommunen/kommunerne, og at der i øvrigt kan finde en hensigts-mæssig dialog og forventningsafstemning sted mellem parterne.Til stk. 4Den foreslåede bestemmelse vedrører foreninger, hvor det offentlige driftstilskud kun udgør en mindreeller begrænset del af foreningens ordinære driftsudgifter. Hensigten med bestemmelsen er at afgrænseog fastsætte indholdet af den offentlige tilsynsforpligtelse over for foreninger, som modtager hovedpar-ten af omsætningen i form af andre indtægter end driftstilskud, fx via høje egenindtægter. Tilsynet

retter sig i disse tilfælde mod foreningens hensigtsmæssige anvendelse af tilskuddet, men ikke moddens virke i øvrigt.Herudover skal den foreslåede bestemmelse sikre, at der på områder, hvor der hidtil ikke har væretpraksis for indgåelse af aftaler med kommunerne, eller hvor sådanne aftaler ikke er effektueret i prak-sis, gennemføres det nødvendige tilsyn.Til stk. 5Bestemmelsen forudsættes anvendt – ud fra en samlet vurdering af væsentlighed og risiko – til at und-tage tilskudsmodtagere, der modtager begrænsede eller helt små driftstilskud, fra lovens bestemmelser.Indførelse af muligheden for at anvende bagatelgrænser skal sikre, at der vil kunne stilles mere lempe-lige krav til tilskudsmodtagere uden en ansat administration.De nærmere og generelle krav til tilskudsmodtagers dokumentation, regnskaber m.v. vil blive fastlagt ibekendtgørelsesform. Kulturministeren kan i forbindelse med en beslutning om at undtage tilskuds-modtagere helt eller delvist fra loven beslutte at lade tilskudsmodtageren være omfattet af færre kravtil dokumentation, regnskab m.v., end størrelsen af det modtagne tilskud tilsiger.Herudover indeholder visse sektorlove i konkrete tilfælde bestemmelser, som indebærer, at der for kon-krete tilskudsmodtagere kan være behov for at fastlægge særlige krav til dokumentation, regnskaberog/eller vedtægter og bestyrelsessammensætning i disse situationer. Bestemmelsen skal sikre, at dehidtidige bestemmelser kan opretholdes på de enkelte sektorområder.Til stk. 6Kulturministeriet yder tilskud til Designskolen Kolding, som er reguleret i lov om kunstneriske uddan-nelser og revideres i henhold til rigsrevisorlovens § 2, fordi institutionens aktiviteter er fuldt statsfi-nansierede. Da skolens rammebetingelser i denne forstand grundlæggende adskiller sig fra kulturinsti-tutionerne i øvrigt, foreslås det, at Designskolen Kolding fortsat vil blive reguleret i henhold til lov omkunstneriske uddannelser og en særskilt bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil dog blive revideret, såden i størst muligt omfang er harmoniseret med bestemmelserne i dette lovforslag og den kommendebekendtgørelse.

Til § 3Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse har til formål at definere begrebet driftstilskud.Et driftstilskud er et tilskud, der ydes eller planlægges ydet kontinuerligt i en periode på tre år ellermere. Ordinære driftsudgifter omfatter udgifter til drift og vedligeholdelse, herunder lønninger og ud-gifter, der umiddelbart følger af tilskudsmodtagerens anskaffelse af varer og tjenester til forbrug i egetregi.Flere på hinanden følgende tilskud til den samme tilskudsmodtager kan over tid blive betragtet som etvarigt driftstilskud. På en række områder – herunder eksempelvis på områder, hvor tilskuddet ydes afet armslængdeorgan på baggrund af en årlig ansøgning – kan der indfinde sig en praksis, hvoreftervisse tilskudsmodtagere tilbagevendende (år efter år) modtager driftslignende tilskud, uden at det erden primære hensigt med tilskuddet at yde støtte til tilskudsmodtagerens fortsatte drift. I sådannetilfælde kan det være hensigtsmæssigt i at lade tilskudsmodtageren omfatte af lovens bestemmelser.Det foreslås, at beslutningen herom træffes af tilskudsmyndigheden og formaliseres i tilsagnsbrevet.For driftstilskud gælder, at tilskuddet tilgår tilskudsmodtagerens samlede virksomhed.Den foreslåede definition medfører en afgrænsning i forhold til projekttilskud, anlægstilskud og lignen-de tilskud, der er afgrænset til at vedrøre en konkret aktivitet, og/eller som har en begrænset varighed.

Eksempelvis vil projekt- eller anlægstilskud ikke være omfattet. Som projekttilskud forstås tilskud tilen opgave, der er afgrænset i tid, ressourcer, økonomi og kvalitet, og hvis resultat og afslutning kan ogkonstateres entydigt. Et projekttilskud kan endvidere gives til en afgrænset del af tilskudsmodtagerensvirksomhed, hvor der for den givne aktivitet er opstillet et konkret formål, et godkendt budget og enty-dige resultatkrav.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse har til formål at definere begrebet offentlig hovedtilskudsyder.At Kulturministeriet er offentlig hovedtilskudsyder i forhold til en tilskudsmodtager, betyder, at mini-steriet er den myndighed, der yder den største del af det offentlige tilskud til tilskudsmodtageren. HvorKulturministeriet er hovedtilskudsyder til en selvejende institution, forening eller lignende, er det mi-nisteriet, der fører tilsyn med tilskudsmodtageren, uanset om driftstilskuddet udgør en større ellermindre del af de ordinære driftsudgifter.Tilsynet med og de kvantitative krav til tilskudsmodtageren afspejler en generel risikovurdering. Tilsy-net varierer således også med tilskuddets absolutte størrelse.I nogle tilfælde udgør det offentlige tilskud til foreninger en meget stor del af tilskudsmodtagerens sam-lede ordinære driftsudgifter, mens tilskuddet i andre tilfælde udgør en mindre eller lille del af forenin-gens ordinære driftsudgifter. Omfanget af de krav, der stilles til foreninger, vil afspejle denne sammen-hæng.Hvis hovedparten af foreningens ordinære driftsudgifter består af offentlige tilskud, og Kulturministe-riet er hovedtilskudsyder, jf. stk. 1, påhviler tilsynsforpligtelsen Kulturministeriet, medmindre andet eraftalt, jf. § 9, stk. 2.Hvor det offentlige tilskud udgør mindre end halvdelen af foreningens ordinære driftsudgifter, og Kul-turministeriet er hovedtilskudsyder, jf. ovennævnte definition, foreslås det, at omfanget og indholdet afkravene fra ministeriets side er mere begrænsede. Fx vil Kulturministeriet som udgangspunkt ikkeskulle godkende vedtægter og bestemmelser om bestyrelsen.Indtægterne hos de omfattede foreninger kan variere fra år til år, hvilket i visse tilfælde kan indebære,at det statslige tilskud kan komme under 50 pct. af de samlede, ordinære driftsudgifter. Det foreslås, ati de situationer, hvor andelen varigt – dvs. over en periode på tre år eller mere – falder (væsentligt)under 50 pct., vil en forening, der hidtil har været omfattet af bestemmelserne i § 2, stk. 1, i stedet bliveomfattet efter bestemmelserne i § 2, stk. 4.Til stk. 3I bestemmelsen foreslås det, at begrebet tilskudsmodtager defineres som en modtager af et varigtdriftstilskud fra Kulturministeriet. Definitionen foreslås at være uafhængig af tilskudsmodtagers orga-nisationsform.De juridiske personer, der i lovforslaget defineres som tilskudsmodtagere, kan være organiseret på for-skellig vis, fx i foreningsform, som selvejende institution, kommunal institution, anpartsselskab, inte-ressentselskab eller aktieselskab. I særlige tilfælde kan tilskudsmodtager være en enkeltperson.Til § 4Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse fastslår, at styringsgrundlaget for en selvejende institution er den vedtægt,der skal være fastsat for institutionen.

Selvejende institutioner, som modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, er som følge af fondslovgiv-ningens undtagelsesbestemmelser ikke omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelsenr. 652 af 15. juni 2006, eller lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. au-gust 1992. For fonde, der er omfattet af fondslovgivningen, påser fondsmyndigheden (dvs. Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen eller Civilstyrelsen), at fondens eller den erhvervsdrivende fonds vedtægter opfylderfondslovenes krav til vedtægternes indhold mv.Efter fondslovenes undtagelsesbestemmelser er selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelseeller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efteranden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning, undtaget fra fondslovgiv-ningen, jf. § 1 i lovbekendtgørelse nr.. 698 af 11. august 1992 om fonde og visse foreninger.I en del af den gældende sektorlovgivning på Kulturministeriets område, fx teaterlovens § 30, stk. 1, erdet pålagt den tilsynsførende offentlige myndighed (hovedtilskudsyderen), at denne skal godkende denselvejende institutions vedtægt samt ændringer i denne. Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, er enopsamlingsbestemmelse, der har til hensigt at dække de tilfælde, hvor vedtægterne for den selvejendeinstitution ikke skal godkendes af en offentlig hovedtilskudsyder efter sektorlovgivningen. Hermedforeslås i alle tilfælde opstillet minimumskrav til vedtægternes indhold, når en selvejende institutionvil modtager driftstilskud fra Kulturministeriet. Den foreslåede bestemmelse skal bidrage til at sikre,at den selvejende institutions vedtægter indeholder bestemmelser, der opfylder minimumskravene tilvedtægternes indhold i kapitel 3 i lovbekendtgørelse nr. 652 af 15. juni 2006 om erhvervsdrivende fon-de og kapitel 4 i lovbekendtgørelse nr.. 698 af 11. august 1992 om fonde og visse foreninger. Ud over deanførte krav forudsættes det, at der i vedtægterne eller i forretningsordenen er fastsat regler om besty-relsens beslutningsdygtighed samt for afstemninger, når bestyrelsen træffer beslutninger.Det foreslås, at det for så vidt angår bestemmelser om ophør skal sikres, at vedtægterne indeholderbestemmelse om, at kulturministeren i tilfælde af ophør, henholdsvis ophør, af den tilskudsberettigedevirksomhed skal godkende anvendelsen af nettoformuen efter indstilling fra tilskudsmodtagernes be-styrelse.Til stk. 2I en del af sektorlovgivningen på Kulturministeriets område er det pålagt den tilsynsførende offentligemyndighed (hovedtilskudsyderen), at denne skal godkende den selvejende institutions vedtægt samtændringer i denne. Som anført i bemærkningerne til § 4, stk. 1, er dette begrundet i, at selvejende insti-tutioner, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, er undtaget fra fondslovgivningen, og der-med fra fondsmyndighedens tilsyn. Bestemmelsen i § 4, stk. 2, foreslås derfor som en opsamlingsbe-stemmelse for de tilfælde, hvor sektorlovgivningen ikke indeholder selvstændige bestemmelser om god-kendelse af vedtægterne for en selvejende institution. Bestemmelsen i stk. 2 giver modsætningsvis sek-torlovgivningen fortrinsret, når denne indeholder bestemmelser om vedtægternes godkendelse.Det foreslås, at godkendelseshandlingen primært omfatter vedtægternes formelle indhold, men ogsåkan omfatte det materielle indhold, fx en vurdering af hvorvidt vedtægternes formålsbestemmelse erdækkende i forhold til det faglige formål, som den selvejende institution forventes at modtage det of-fentlige driftstilskud til.Tilsvarende gælder for ændringer i vedtægterne for en selvejende institution.Til stk. 3Der vil i særlige tilfælde kunne opstå behov for, at kulturministeren skal kunne fravige bestemmelsen i§ 4, stk. 1. Loven kommer til at regulere ca. 800 selvejende institutioner, foreninger m.v., og vedtægter-ne for disse vil i enkeltstående tilfælde kunne afvige fra de forudsatte indholdsmæssige bestemmelser,der fremgår af § 4, stk. 1. Sådanne afvigelser vil fx kunne være begrundet i helt særlige institutionellerammevilkår. Dispensationsbemyndigelsen i stk. 3 foreslås primært med det sigte at bidrage til at sik-re, at tilskudsmodtagere, der hidtil har modtaget statsligt driftstilskud, uden at tilskudsmodtagerens

vedtægter i fuldt omfang opfylder kriterierne i § 4, stk. 1, fortsat vil kunne modtage statsligt driftstil-skud.Til § 5Til stk. 1Det foreslås, at bestyrelsen for den selvejende institution som institutionens øverste myndighed vareta-ger den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen skal til enhver tid være sammensat i henholdtil vedtægterne for den selvejende institution. Det forudsættes, at bestyrelsen består af mindst 3 med-lemmer. Bestyrelser for selvejende institutioner under Kulturministeriet består sædvanligvis af 6-9medlemmer.Til stk. 2Bestemmelsen skal afspejle den selvejende institutions sædvanlige organisatoriske hierarki og denkompetence, som er tillagt bestyrelsen. Endvidere defineres med bestemmelsen det overordnede principfor opgavefordelingen mellem institutionens bestyrelse og den daglige ledelse. Endelig vil den foreslåe-de bestemmelse afgrænse ledelsens frihedsgrader i henhold til anden lovgivning mv., således at ledel-sens faglige eller kunstneriske dispositionsret skal ske inden for de budget- og bevillingsmæssige ram-mer og øvrige tilskudsforudsætninger, der gælder i forbindelse med driftstilskuddet til den selvejendeinstitution.Til stk. 3Det foreslås, at det overordnede juridiske, økonomiske og strategiske ansvar for institutionens ledelseog drift, herunder forvaltningen af det offentlige tilskud, er placeret hos institutionens bestyrelse. Dettegælder uanset delegationsgraden i forhold til institutionens daglige ledelse, og uanset om institutionenefter omstændighederne er underlagt et skærpet tilsyn fra den offentlige hovedtilskudsyder.Til stk. 4Det foreslås, at bestyrelsen skal fastsætte en forretningsorden for sit virke. Forretningsordenen skalbidrage til at sikre, at der foreligger klare procedurer for en effektiv og fyldestgørende tilrettelæggelse,afvikling og opfølgning på bestyrelsens arbejde og mødevirksomhed. Det anbefales, at forretningsorde-nen så vidt muligt indeholder et årshjul for bestyrelsens vigtigste opgaver med beskrivelse af, hvornårpå året de respektive hovedopgaver skal behandles på et bestyrelsesmøde.Til § 6Den foreslåede bestemmelse er parallel til § 4, stk. 2. Styringsgrundlaget for en forening er den ved-tægt, der skal være fastsat for foreningen. I henhold til sektorlovgivningen vil den offentlige hovedtil-skudsyders godkendelse af foreningers vedtægter primært rette sig mod disses materielle indhold. Det-te kan fx vedrøre den nærmere formulering af formålsbestemmelsen for foreningen. Herved sikres det,at der er overensstemmelse mellem foreningens vedtægt og formålsbestemte krav m.v., som i sektorlov-givningen er opstillet i forbindelse med driftstilskuddet til foreningen eller typen af foreninger.Bestemmelsen i § 6, stk. 1, foreslås som en opsamlingsbestemmelse for de tilfælde, hvor sektorlovgiv-ningen ikke indeholder selvstændige bestemmelser om godkendelse af vedtægterne for en forening.Godkendelseshandlingen omfatter her primært vedtægternes materielle indhold, fx en vurdering afhvorvidt vedtægternes formålsbestemmelse er dækkende i tilknytning til det faglige formål, som for-eningen forventes at modtage offentligt tilskud til. Den foreslåede bestemmelse giver sektorlovgivnin-gen fortrinsret, når denne indeholder bestemmelser om vedtægternes godkendelse for foreninger, dermodtager offentligt driftstilskud.Tilsvarende gælder for ændringer i foreningens vedtægter.Det foreslås, at det for så vidt angår bestemmelser om ophør skal sikres, at vedtægterne indeholderbestemmelse om, at kulturministeren i tilfælde af ophør, henholdsvis ophør, af den tilskudsberettigede

virksomhed skal godkende anvendelsen af nettoformuen efter indstilling fra tilskudsmodtagernes be-styrelse.Til § 7Til stk. 1Det foreslås, at bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningen. Bestyrelsen skal til enhver tidvære sammensat i henhold til bestemmelserne herom i foreningens vedtægter. Det forudsættes, at be-styrelsen består af mindst 3 medlemmer.Bestyrelser for foreninger vil normalt være underlagt de beslutninger, der er truffet af foreningens re-præsentantskab, foreningens generalforsamling eller i lignende besluttende organ.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse har til formål at afspejle foreningens sædvanlige organisatoriske hierarkiog den kompetence, som er tillagt bestyrelsen. Endvidere defineres med bestemmelsen det overordnedeprincip for opgavefordelingen mellem foreningens bestyrelse og den daglige ledelse. Endelig skal denforeslåede bestemmelse afgrænse ledelsens frihedsgrader i henhold til anden lovgivning mv., således atledelsens faglige eller kunstneriske dispositionsret skal ske inden for de budget- og bevillingsmæssigerammer og øvrige tilskudsforudsætninger, der gælder i forbindelse med driftstilskuddet til foreningen.Til stk. 3Det foreslås, at tilskudsyderen benytter foreningens bestyrelse som kontakt over for foreningen, sådanat bestyrelsen i den sammenhæng har det overordnede juridiske, økonomiske og strategiske ansvar forforeningens daglige ledelse og drift, herunder forvaltningen af det offentlige tilskud. Bestyrelsen må ifornødent omfang indhente mandat til at løfte denne kontaktfunktion hos foreningens øverste beslut-tende myndighed.Bestyrelsens ansvar i forhold til tilskudsyderen gælder, uanset delegationsgraden i forhold til den dag-lige ledelse, og uanset at foreningen efter omstændighederne er underlagt et skærpet tilsyn af den of-fentlige hovedtilskudsyder.Til stk. 4Bestemmelsen foreslås indsat med henblik på at tilgodese samme formål som lovforslagets § 5, stk. 4,dog således at bestemmelsen her er fakultativ, hvilket vil sige, at foreningens bestyrelse selv kan be-slutte, om den vil fastsætte en forretningsorden. Dette er begrundet med, at der kan være bestyrelserfor mindre foreninger, der modtager offentligt driftstilskud, hvor det ud fra en vurdering af bestyrelsenssamlede opgaver, ansvar og mødeaktivitet m.v. ikke er relevant at fastsætte en forretningsorden.Til § 8Til stk. 1Med bestemmelsen foreslås det, at tilskudsmodtageren er pligtig til i sin forvaltning af tilskuddet atudnytte det til formål, som det er tilskudsyderens hensigt at støtte. Konsekvensen af bestemmelsen er,at anvendelsen af tilskuddet skal være i overensstemmelse med både tilskudsmodtagers formål og denlovgivning, som tilskuddet ydes i henhold til, herunder at forvaltningen af tilskuddet skal ske på enmåde, der sikrer den bedst mulige udnyttelse af det. Det foreslås, at hvis det vurderes, at tilskudsmod-tager i sin anvendelse af tilskuddet ikke lever op til kravene i bestemmelsen, vil det kunne give sig ud-slag i et skærpet tilsyn fra den tilsynsførende myndigheds side og i alvorlige tilfælde i, at tilskudsmod-tagerens ret til tilskuddet bortfalder helt eller delvist, jf. lovforslagets § 11.Det foreslås endvidere, at hvor tilskudsmodtageren som led i sin virksomhed viderefordeler driftstil-skuddet, skal tilskudsmodtageren i fastlæggelsen af principperne for fordeling af tilskuddet sikre, atdisse principper er i overensstemmelse med formålet med det statslige driftstilskud. Forslaget indebæ-

Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse skal give hjemmel til, at kulturministeren kan udstede en bekendtgørelse,hvoraf der fremgår mere detaljerede retningslinjer for indholdet af tilskudsmodtagerens budgetter,regnskaber m.v. Det foreslås, at det i bekendtgørelsen vil blive nærmere specificeret, hvilke minimums-oplysninger tilskudsmodtagerens budgetter og regnskaber m.v. skal indeholde. Det foreslås ligeledes, atdet vil blive specificeret, hvordan regelsættene nuanceres, så det afpasses med fx tilskudsmodtagernesstørrelse samt tilskuddets nominelle og relative størrelse. Denne nuancering tjener til at afspejle dengenerelle risikovurdering, som Kulturministeriet foretager i forbindelse med tildeling af tilskud og til-synet med anvendelsen af dette.Tilskudsmodtagerne omfattes som udgangspunkt af årsregnskabsloven og bogføringsloven.Det foreslås, at den tilsynsførende myndighed som et led i sit løbende tilsyn godkender såvel tilskuds-modtagerens budget som regnskab. Godkendelsen af budgettet består i, at den tilsynsførende myndig-hed vurderer, om budgettet afspejler den type aktivitet, som der ydes driftstilskud til. Den tilsynsføren-de myndighed vurderer tillige, om budgettet sandsynliggør, at de fornødne midler er til stede for, attilskudsmodtageren kan drive sin virksomhed det kommende år. Godkendelse af regnskabet vil bestå iat vurdere, om årets resultat afspejler de typer aktiviteter, der er ydet driftstilskud til. I gennemgangenaf regnskabet vil også ligge en vurdering af, om der fortsat er grundlag for det offentlige driftstilskud.Det foreslås, at der over for de fleste tilskudsmodtagere skal være et krav om, at de antager en registre-ret eller statsautoriseret revisor. Når det drejer sig om tilskudsmodtagere, til hvis virke der ydes etnominelt lille beløb, foreslås det, at der normalt ikke vil blive stillet krav om, at tilskudsmodtagerenunderkastes revision. I de tilfælde, hvor der er tale om foreninger, som modtager en mindre tilskudforeslås det, at der kan benyttes en foreningsvalgt revisor.Det foreslås, at institutionernes oplysninger om anvendelsen af statstilskud er omfattet af revisors på-tegning eller erklæring om regnskabet, således at selvstændige revisorerklæringer om tilskudsoplys-ningerne er unødvendige.Statsautoriserede og registrerede revisorer er underlagt lov om godkendte revisorer og revisionsvirk-somheder, jf. lov nr. 468 af 17/06/2008, ligesom de skal følge i henhold til rigsrevisorlovens § 4, stk. 1,nr. 2, ved revisionen, herunder i relation til afgivelse af påtegninger og erklæringer. Der er for erklæ-ringer aftalt et fælles paradigme mellem Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Rigsrevisionen.Det foreslås, at bekendtgørelser udstedt i henhold til bestemmelsen skal afspejle gældende praksis - detvil sige, at tilskudskravene gradueres i henhold til risiko og væsentlighed – på Kulturministeriets om-råde.Til stk. 3Den foreslåede bestemmelse fastlægger rammene for udnyttelse af det ydede driftstilskud. Bestemmel-sen medfører, at tilskudsmodtageren frit kan lade tilskuddet indgå som del af den samlede finansieringaf sin drift, når denne varetages i henhold til det budget, som i forbindelse med tilskudstildelingen ergodkendt af tilskudsyderen. Det foreslås derfor, at tilskudsmodtageren ikke er forpligtet til at aflæggesærligt regnskab for anvendelsen af driftstilskuddet, men kan nøjes med at aflægge et samlet regnskabfor sit virke. Endelig foreslås en bestemmelse om, at tilskudsmodtageren frit kan overføre et eventueltover- eller underskud til efterfølgende regnskabsår, når overskuddet anvendes inden for tilskuddets ogtilskudsmodtagerens formål. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at eventuelle uforbrugte til-skudsmidler ikke umiddelbart skal tilbagebetales til tilskudsyderen, hvis de ikke er anvendt i det år,tilskuddet er ydet. En overførsel til efterfølgende regnskabsår kan ske, så længe tilskuddet fortsat

Til § 9Til stk. 1I den foreslåede bestemmelse defineres det, hvilken offentlig instans der varetager tilsynet med en til-skudsmodtager.Ved tilsyn forstås den opgave, den offentlige tilskudsyder påtager sig for at sikre, at det samlede offent-lige tilskud anvendes i henhold til det bevilgede formål og i henhold til gældende lovgivning. Endvidereindebærer tilsynsforpligtelsen, at tilskudsyderen påser, at revisions- og regnskabsregler er overholdt.Hensigten med bestemmelsen er at slå fast, at tilsynsforpligtelsen varetages af den offentlige hovedtil-skudsyder. Omfanget af tilsynet kan variere med tilskuddets størrelse, dog er det hovedtilskudsyderensansvar at tilrettelægge tilsynet således, at det er tilstrækkeligt til at sikre, at der eksisterer dokumen-tation for, at tilskuddet er anvendt i henhold til det bevilgede formål, og at tilskudsmodtagerens admi-nistration følger de retningslinjer, der måtte være stillet krav om som tilskudsforudsætning.Ud over at tilrettelægge tilsynet i form af en række velbeskrevne rutiner og opgaver handler tilsynsfor-pligtelsen også om at tilpasse det faktiske tilsyn til den konkrete situation og de eventuelle særlige risi-ci og omstændigheder, der gør sig gældende i forbindelse med det konkrete tilskud. Der er generelt taleom en direkte sammenhæng mellem tilskudsniveau set i forhold til væsentlighed og risiko-, styrings- ogtilsynsintensitet.Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der skabes klarhed om ansvarsfordelingen mellem de offent-lige tilskudsydere.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der kan ske en hensigtsmæssig udførelse af tilsynet medtilskudsmodtageren. Det foreslås, at der gives mulighed for, at det kan aftales med en eller flere kom-muner, at kommunen i konkrete tilfælde varetager hovedtilsynsansvaret i konkrete situationer i for-hold til enkeltstående institutioner, uanset om Kulturministeriet efter loven er hovedtilskudsyder iforhold til den pågældende institution.Til stk. 3Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at fastlægge nærmere regler for, hvad tilsynet skalomfatte, herunder hvilke basisoplysninger der skal kontrolleres, og hvor ofte kontrollen skal finde sted.Det foreslås, at den tilsynsførende myndighed kan bestemme, at tilskudsmodtageren i en periode un-derlægges et skærpet tilsyn. Det kan fx være nødvendigt som følge af konstaterede eller truende bud-getoverskridelser eller lignende økonomiske forhold. Bestemmelsen giver den tilsynsførende offentligemyndighed mulighed for at sikre, at tilskudsmodtagere med økonomiske problemer kan fortsætte denløbende drift.

Til § 10Den foreslåede bestemmelse skal give kulturministeren mulighed for at indgå aftaler med en tilskuds-modtager med det sigte at skabe grundlag for dialog omkring tilskudsmodtagerens mål og midler.I nogle tilfælde er der i sektorlovgivningen en forpligtelse for tilskudsmodtageren til at indgå sådanneaftaler med kulturministeren. Det gælder fx spillelovens bestemmelser om aftaler mellem idrætsorga-nisationerne og kulturministeren.Der har hidtil været praksis for at anvende sådanne aftalekoncepter på ministerområdet, og med be-stemmelsen vil denne praksis kunne udvides til flere områder.Aftalekoncepterne kan ændre sig over tid, men de har som udgangspunkt til hensigt at sætte fokus påinstitutionernes målopfyldelse.Til § 11Til stk. 1 og 2De foreslåede bestemmelser skal sikre, at tilskud kan bortfalde, såfremt tilskudsmodtagerne ikke læn-gere opfylder de tilskudsforudsætninger, som driftstilskuddet er givet under. Endvidere sikrer bestem-melserne, at uberettiget modtaget tilskud kan kræves tilbagebetalt og herunder kan modregnes i for-bindelse med udbetalingen af kommende driftstilskud. Bestemmelsen skal sikre, at tilskudsbevillingeranvendes i overensstemmelse med det bevilgede formål.Der henvises i øvrigt til de indledende, generelle bemærkninger til forslaget.Til stk. 3Det foreslås, at bestemmelsen kun skal finde anvendelse i forhold til selvejende institutioner og ikke iforhold til foreninger m.v. Sanktionsmuligheder over for selvejende institutioner kan ud over dennebestemmelse også være fastlagt i øvrig relevant sektorlovgivning.Af § 5 fremgår det, at bestyrelsen er ansvarlig for den selvejende institutions samlede virke og på denbaggrund også er ansvarlig for, at institutionens ledelse formår at varetage den økonomiske og fagligestyring af institutionen.Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at kulturministeren i de tilfælde, hvor bestyrelsen er beskikketaf ministeren, kan afsætte den, såfremt bestyrelsen ikke formår at varetage den strategiske og økono-miske ledelse af institutionen. Afsættelsen af en bestyrelse vil derfor bunde i en utilstrækkelig opfyldel-se af de forpligtelser, der er reguleret i lovens §§ 5 og 8, institutionens vedtægter eller i henhold til denfor institutionen gældende lovgivning.Der henvises i øvrigt til de indledende, generelle bemærkninger til forslaget, afsnit 4.8.Til § 12Grundlaget for at yde driftstilskud findes i den gældende sektorlovgivning på Kulturministeriets områ-de. Fx stiller museumsloven en række museumsfaglige krav til en tilskudsmodtager som grundlag forat yde tilskuddet. Det foreslås, at hvis en tilskudsmodtager planlægger at fusionere med en anden juri-disk enhed eller at lade sig spalte i to eller flere selvstændige juridiske enheder, skal tilskudsmodtage-ren holde tilskudsyderen orienteret om planerne.

Den offentlige hovedtilskudsyder skal som hovedregel godkende tilskudsmodtagerens vedtægt, herun-der eventuelle ændringer af tilskudsmodtageren som følge af spaltningen eller fusionen.Driftstilskud kan som udgangspunkt ikke videreføres til den nye juridiske enhed. Derfor foreslås detpræciseret, at før driftstilskuddet igen kan oppebæres, skal der ske fornyet vurdering af grundlaget forat yde tilskuddet i henhold til sektorlovgivningen så vel som nærværende lovgivning.Til § 13Staten yder tilskud med den hensigt at understøtte, at en bestemt aktivitet, som vurderes at være afalmen interesse, finder sted. Det er hensigten, at så mange som muligt får udbytte af aktiviteten, hvisden har deres interesse.Det er udbredt praksis, at oplysninger om aktiviteter, der varetages af tilskudsmodtagere, formidles viainternettet og andre elektroniske medier, i den trykte presse eller i form af brochurer m.v.Det foreslås på den baggrund, at tilskudsmodtageren er forpligtet til på en let tilgængelig måde at oply-se om sine aktiviteter. Hvis Kulturministeriet vurderer, at oplysninger om aktiviteter støttet af statsli-ge midler ikke er let tilgængelige, kan ministeriet stille krav til tilskudsmodtager om at forbedre oplys-ningsarbejdet. Skulle tilskudsmodtageren nægte at oplyse offentligheden om sine aktiviteter, kan detydede tilskud kræves tilbagebetalt helt eller delvist. Anvendelsen af denne sanktion skal stå i rimeligtforhold til størrelsen af det statslige tilskud såvel i absolut størrelse som relativ størrelse i forhold tiltilskudsmodtagerens samlede omsætning.Til § 14Det foreslås med bestemmelsen, at opgaver af forvaltningsmæssig karakter, som varetages af tilskuds-modtagere på statens vegne, er omfattet af offentlighedsloven samt af forvaltningslovens bestemmelserom inhabilitet og tavshedspligt, som hvis tilskudsmodtageren var en offentlig myndighed. Ved at til-skudsmodtagerens forvaltningsmæssige opgaver bliver af omfattet offentlighedsloven, sikres en åben oggennemskuelig beslutningsproces, idet offentligheden gives adgang til at søge om aktindsigt i de afgø-relser, som tilskudsmodtageren træffer om ydelse af tilskud. Kravet om at følge forvaltningslovens reg-ler om habilitet og om tavshedspligt skal sikre, at bestyrelsen, den daglige ledelse og medarbejdere hostilskudsmodtageren er habile samt ud over straffelovens bestemmelser om tavshedspligt også overhol-der de regler om tavshedspligt, der gælder offentligt ansatte.Kun de konkrete opgaver, der udføres på statens vegne, vil være omfattet offentlighedsloven og forvalt-ningsloven, mens tilskudsmodtagerens øvrige virksomhed ikke vil være omfattet. Ved opgaver af for-valtningsmæssig karakter tænkes primært på tilskudsmodtagere, der fordeler tilskudsmidler på vegneaf staten.Bestemmelsen skal afgrænse, hvilke modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet der vil være om-fattet af forvaltningslovens bestemmelser, og i hvilken udstrækning.Den foreslåede bestemmelse tænkes anvendt på tilskudsmodtagere på Kulturministeriets område, deralle har det til fælles, at de er et af ministeren uafhængigt, fagligt organ, dvs. et såkaldt armslængdeor-gan, der med staten som opdragsgiver uddeler statslige midler til idræts- og/eller kulturlivet. Ved lov-forslagets fremsættelse vil følgende institutioner blive omfattet af § 14: Lokale- og Anlægsfonden, derudvikler, støtter og rådgiver om byggeri inden for idræt, kultur og fritid, Københavns Teater, der forde-ler statstilskud til driften af de storkøbenhavnske teatre, samt musiklivets genreorganisationer (DanskRocksamfund ROSA, Folkemusikkens Fællessekretariat, Dansk Jazzforbund og SNYK), der uddeler

støtte – bl.a. transportstøtte - til musiklivet og støtter udviklingen og udbredelsen af dansk musik iDanmark og udlandet.Team Danmark er et forvaltningsmæssigt armslængdeorgan under eliteidrætsloven, som kanaliserermidler videre til idrætslivet. Team Danmark er oprettet ved lov, og der er i lovbemærkningerne tagetstilling til, at Team Danmark er en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af offentligheds-loven og forvaltningsloven. Det samme er tilfældet for Anti Doping Danmark, som er oprettet ved lovom fremme af dopingfri idræt.Til § 15Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2011. Ikrafttrædelsestidspunktet koordineres hermedmed de lovændringer på Videnskabsministeriets og på Undervisningsministeriets område, der følger afarbejder med rapporten ”Selvejende institutioner – styring, regulering og effektivitet,” Finansministeri-et, april 2009.Til § 16Som konsekvens af, at lovgivningen på Kulturministeriets område vedrørende tilsyn med tilskudsan-vendelsen i tilskudsmodtagende, selvejende institutioner, foreninger m.v. samles i denne lov, foreslåsdet, at der samtidig med lovens ikrafttræden sker ophævelse af en række bestemmelser i de love, dersom følge af driftstilskud til de tilskudsmodtagere, der er omfattet af lovene, indeholder bestemmelser,der fremadrettet vil fremgå af denne lov.Til § 17Som konsekvens af ændringer i lov om teater, jf. lov nr. 408 af 13. juni 1990 med senere ændringer,justeres kapitelsoverskriften til lovens § 13.Til § 18Som konsekvens af ændringer i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lov nr. 1052 af 17. december2002 med senere ændringer, ændres affattelsen af § 92a, stk. 1.Til § 19Som konsekvens af, at lovgivningen på Kulturministeriets område vedrørende tilsyn med tilskudsan-vendelsen i tilskudsmodtagende, selvejende institutioner, foreninger m.v.samles i denne lov, foreslåsdet, at visse bestemmelser i de anførte love begrænses til at finde anvendelse for tilskud, der ikke erreguleret i denne lov. Der vil typisk være tale om tilskud, der ydes til andre formål end drift.Til § 20Det er hensigten, at et begrænset antal selvejende institutioner, foreninger mv., der modtager tilskudfra andre ministerområder end Kulturministeriets, skal kunne omfattes af loven. Hensigten med i detlovkompleks, som dette forslag er en del af, er, at alle ikke-statslige tilskudsmodtagere, der modtagerdriftstilskud fra staten, skal kunne rummes i en af de fire planlagte områdelove. Samtidig er det hen-sigten at loven på Kulturministeriets område skal fungere som opsamlingslov for de selvejende institu-tioner, foreninger mv., der på grund af den særlige beskaffenhed i loven på Videnskabsministeriets ogpå Undervisningsministeriets hhv. Økonomi- og Erhvervsministeriets områder ikke kan rummes i disselove. Det foreslås derfor på den baggrund, at den relevante ressortminister kan fastsætte, at denne lovogså skal gælde på ministerens ressortområde for nærmere angivne tilskudsmodtagere, og at den på-gældende ressortminister i den forbindelse kan udnytte denne lovs hjemmelsbestemmelser til at udste-de en bekendtgørelse.Bemyndigelsen forventes kun at blive anvendt i et meget begrænset omfang.