TALEArrangement:Åbent eller lukket:Dato og klokkeslæt:Sted:Taletid:Forv. antal deltagere:Evt. andre forhold ministerenbør være opmærksom på:Kontaktperson:Åbent samråd om arkæologiske udgravninger(samrådsspørgsmål R og S)Åbentd. 26. maj 2010 kl. 10Christiansborg7. juni 2010

Først vil jeg gerne takke S for samrådsspørgsmålene R og S om finan-sieringen af det arkæologiske arbejde, der udføres i forbindelse medbygge- og anlægsarbejder. Jeg tror, at S og regeringen deler bekymrin-gen for vores arkæologiske fortidsminder. Og derfor er diskussionenom, hvordan vi sikrer arkæologien bedst muligt selvfølgelig også rele-vant.

Jeg har forstået på debatten om det beslutningsforslag, der spørges til idag, at socialdemokraterne faktisk bakker op om det helt grundlæggendeprincip i den eksisterende ordning – nemlig det såkaldte skadevolder-princip. Det er jeg naturligvis glad for.

De arkæologiske fortidsminder er en del af vores fælles, nationale kul-turarv, som vi alle skal være med til at værne om.

Fortidsminderne har som udgangspunkt bedst af at blive bevaret i jor-den. De generationer der kommer efter os vil være teknologisk og vi-denskabeligt langt dygtigere, end vi er i dag. Derfor er det helt afgøren-de at bevare så meget som mulig i jorden til de kommende generationer.Men vi kan naturligvis

ikke

sætte samfundsudviklingen i stå.

Derfor er det

nødvendigt

at undersøge og i nogle tilfælde at fjerne for-tidsminderne, inden et byggeri går i gang.

Her spiller det lokale museum en vigtig rolle. Museet kan, inden et byg-gearbejde går i gang, oplyse bygherren om risikoen for, at der gemmersig fortidsminder i jorden. I nogle tilfælde er det nødvendigt at foretageen egentlig forundersøgelse. De mindre forundersøgelser og en udtalelsefra museet er gratis for bygherren.

Bygherren kan på baggrund af udtalelser og forundersøgelser vælge atændre sine anlægsplaner, så fortidsmindet ikke skal graves op.

Eller

bygherren kan vælge at udgrave og fjerne fortidsmindet.

Den bygherre, der ønsker fortidsmindet fjernet, betaler også for selve detarkæologiske arbejde. Og her er vi fremme ved skadevolderprincippet.Altså: At den som volder skade på fortidsmindet – også er den som beta-ler for udgravningen.

I de situationer, hvor udgiften til det arkæologiske arbejde bliver ufor-holdsmæssigt stor set i forhold til de samlede bygge- og anlægsudgifter,kan Kulturarvsstyrelsen gå ind med et tilskud.

Tilskudspuljen er i dag på ca. 15 mio. kr. på finansloven. Og jeg er heltklar over, at de 15 mio. kr. i bygherrernes øjne ikke rækker langt nok.Flere bygherrer mener, at udgiften til de arkæologiske undersøgelser erved at vælte deres byggeprojekt.

Og jeg kunne godt ønske mig, at vi kunne gå målrettet ind og forhøje til-skuddene til enkelte grupper af bygherrer - uden dog at fjerne skadevol-derprincippet.

Men set i lyset af den generelle økonomiske situation er det ikke muligtat prioritere flere midler til området her og nu. Der skal dog ikke væretvivl om, at det står meget højt på min prioriteringsliste at forhøje puljentil de arkæologiske undersøgelser, når der igen bliver et økonomisk rå-derum.

Men jeg synes til gengæld

ikke,

at vejen frem er en forsikringsordning,som foreslået af S.Behovet for at forhøje tilskuddene til bestemte grupper af bygherrer er

ikke

af et sådant omfang, at det kan forsvares at etablere og administreredet bureaukratiske apparat, som S lægger op til i beslutningsforslaget.

Det vil være uforholdsmæssigt dyrt at etablere og drive den foreslåedeforsikringsordning, der skal gælde

alle

grundejere for at skabe det øko-nomiske grundlag for en forhøjelse af tilskuddene til en lille gruppebygherrer.

Dér, hvor det særligt kan være relevant at skrue op for tilskuddene, er iforhold til de små byggeprojekter. Det kan være private mennesker, derbygger en tilbygning til huset eller de helt små erhvervsdrivende. Mendet er også vigtigt at huske, at disse grupper står for en meget lille andelaf de arkæologiske undersøgelser i Danmark. Langt de fleste

og

størstebygge- og anlægsarbejder foretages af det offentlige og store selskaberog koncerner. Det offentlige står f.eks. for ca. halvdelen af alle arkæo-logiske undersøgelser.

Endelig vil S’s beslutningsforslag medføre en urimelig omfordeling afpenge fra almindelige borgere til offentlige bygherrer og store ejen-domskoncerner. Det fremgår således af beslutningsforslaget, at offentli-ge bygherrer skal kunne søge tilskud fra en fælles fond, som

alle

grund-ejere som nævnt skal betale til.

Under samrådsspørgsmål S er der spurgt til et forslag fra tre borgmestre,der peger på finansiering af arkæologiske undersøgelser via en punktaf-

gift på jord. Punktafgiften skal således finansiere arkæologiske undersø-gelser i hele landet uanset, hvem der måtte være bygherrer.

Jeg har som nævnt sympati for ideen om at forhøje tilskuddene til enkel-te grupper af bygherrer, der rammes hårdt af udgifterne til arkæologien.Men jeg er også nødt til at gentage, at det økonomiske råderum skal væ-re til stede, før jeg kan prioritere området.

Og så må vi anlægge det rette perspektiv på behovene. Vi skal ikke gra-ve hele Danmark op. Tværtimod skal vi holde fast i det økonomiske in-citament til at bevare fortidsminderne i jorden.

Borgmestrene vil derimod gøre helt op med skadevolderprincippet. Oggør eksplicit opmærksom på, at hensynet til at bevare fortidsminderne ijorden – efter deres mening - bør vige for den enkelte kommunes behovfor at udlægge nye arealer til erhverv og bolig.

Denne tankegang er i direkte modstrid med loven og får ikke min op-bakning. Jeg synes i stedet, at kommunerne burde vende de arkæologi-ske forekomster i lokalområdet til et aktiv i forhold til byudviklingen.

[Pause]

Vi skal selvfølgelig ikke være blinde for den kritik, der møder den eksi-sterende ordning fra tid til anden. En del af denne kritik, bunder dog imanglende viden hos bygherrerne. Det er for eksempel ikke alle, derved, at de kan få gennemført en forundersøgelse af det lokale museum.

Derfor har Kulturarvsstyrelsen d. 1. januar i år udsendt en ny vejledningtil de lokale museer og kommende bygherrer, der forhåbentlig kan ryddenogle af misforståelserne af vejen.

Som I allerede ved, arbejdes der i øjeblikket på en udredning om detdanske museumsvæsen. Spørgsmålet om, hvordan det arkæologiske ar-bejde skal organiseres i fremtiden, indgår selvfølgelig også som en delaf udredningsarbejdet. I dag er det arkæologiske arbejde placeret på enlang række museer rundt omkring i hele landet. Men det

kan

være enmulighed at samle opgaverne på et mindre antal enheder end i dag ogskabe bedre ekspertise på området og et endnu mere professionelt sam-

Lad mig til slut understrege, at vi i dag har en ordning, der fungerer efterhensigten. En lovovervågning har i 2006 vist, at de lokale museer i sti-gende grad inddrages i de tidligste faser i byggeprojekterne. Det betyder,at muligheden for at ændre i projekterne til gavn for arkæologien er tilstede. Ordningen sikrer via skadevolderprincippet incitamentet til at be-vare fortidsminderne i jorden. Og der er økonomisk mulighed for athjælpe, dér hvor udgifterne til arkæologien bliver uforholdsmæssigt sto-re set i forhold til det samlede projekt.