KUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 184: Kopi af samlenotat om kulturdelen af rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 10-11/5-10 som er sendt til EUU, fra kulturministeren

Kultur1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om gennemførelse af et EU-initiativ vedrørende et europæisk kulturarvsmærke –side 2KOM (2010) 76- Statusrapport2. Henstilling om Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2014–side 5KOM (2010) 178- Vedtagelse3. Kulturens bidrag til den regionale og lokale udvikling– side 6KOM-dokument foreligger ikke- Rådskonklusioner4. Et konkurrencedygtigt, inklusivt og bæredygtigt Europa: Kulturens og kreativitetensbidrag– side 10KOM-dokument foreligger ikke- Formandskabets orientering- Kommissionens præsentation- Udveksling af synspunkter5. Europeana: næste skridt– side 13KOM (2009) 440- Rådskonklusioner6- Lissabon-traktaten og sport– side 16KOM-dokument foreligger ikke- Udveksling af synspunkter

Ad 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om gennemførelseaf et EU-initiativ vedrørende et europæisk kulturarvsmærkeKOM (2010) 76- FremskridtrapportRevideret notat. Ændringer markeret med kursiv/fed.1. ResuméKommissionen har den 9. marts 2010 fremlagt sit forslag til Europa-Parlamentets ogRådets afgørelse om gennemførelse af et EU-initiativ vedrørende et europæisk kultu-rarvsmærke. Det foreslås, at der etableres et europæisk kulturarvsmærke i EU-regi, i for-længelse af det europæiske kulturarvsmærke, der allerede eksisterer som mellemstatsligtinitiativ. Med forslaget skabes en toleddet procedure for tildeling af mærket, med natio-nale indstillinger og efterfølgende vurdering i en fælleseuropæisk jury, hvilket vil skabeoverordnet sammenhæng og ensartet kvalitet i ordningen.Det foreslås, at der i perioden 2011-13 afsættes 1,35 mio. EUR til ordningen, hvorafDanmark betaler ca. 2 pct. (ca. 0,2 mio. kr.).Forslageter sat på dagsordenen forrådsmøde (ungdom, uddannelse og kultur) 10.-11. maj 2010 med henblik på fremskridtsrapport.2. BaggrundIdeen om et europæisk kulturarvsmærke blev skabt som et mellemstatsligt initiativ.Planen blev lanceret i april 2006, og indtil nu har 64 steder i 17 medlemsstater ogSchweiz fået tildelt mærket.Den 20. november 2008 vedtog Rådet konklusioner, som opfordrede Kommissionen til atforelægge ”et passende forslag om den Europæiske Unions indførelse af et europæiskkulturarvsmærke med angivelse af, hvordan projektet kan gennemføres i praksis.”3. HjemmelsgrundlagKommissionen anfører, at retsgrundlaget for det europæiske kulturarvsmærke er arti-kel 167 (TEUF), hvorefter EU skal ”bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan ud-folde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidigfremhæver den fælles kulturarv.”4. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at deltagelse i den foreslåede ordning vil ske på frivilligt grund-lag, og i overensstemmelse med hjemmelsgrundlaget i artikel 167 vil EU’s inddragelse ikulturarvsmærket sigte på en styrket koordination mellem medlemsstaterne, ved at EUbidrager til udvikling og korrekt anvendelse af nye fælles, klare og transparente udvæl-gelseskriterier og overvågningsprocedurer i forhold til tildelingen af mærket.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering, idet et EU-initiativ på områdetvil tilføre ordningen merværdi ved at sikre overordnet sammenhæng og ensartet kvali-tet og samtidig fremme inddragelsen af tværnationale steder i ordningen. I den forbin-

delse lægger regeringen bl.a. særlig vægt på, at udviklingen af fælles og klare kriterierpå europæisk plan for tildelingen af mærket i væsentlig grad øger mærkets værdi somvejledning for den enkelte kultur- og historieinteresserede borger.5. Formål og indholdForslaget har til formål at skabe et europæisk kulturarvsmærke, der kan medvirke tilat formidle steder i Europa, der har haft en væsentlig betydning for den europæiske hi-storie og udvikling. Formålet er desuden at give borgerne en bedre forståelse af den fæl-les europæiske kulturarv og dens mangfoldighed, med særlig vægt på de demokratiskeværdier og menneskerettigheder.De steder, der efter forslaget kan tildeles det europæiske kulturarvsmærke, vil først ogfremmest blive udvalgt på grund af deres plads i europæisk historie og i mindre grad pågrund af de æstetiske værdier.Endelig er formålet med forslaget at øge kulturarvens rolle i en økonomisk bæredygtigudvikling af regionerne, især gennem kulturturisme.Efter forslaget skal steder, der tildeles det europæiske kulturmærke, have en ”symbolskeuropæisk værdi” og skal desuden have ”spillet en afgørende rolle i Den EuropæiskeUnions historie og opbygning.” Det betyder nærmere bestemt, at der ved tildeling afmærket vil blive lagt vægt på et steds tværnationale eller paneuropæiske karakter, ste-dets plads og rolle i europæisk historie, stedets forbindelse til afgørende europæiske be-givenheder, personligheder og bevægelser, samt stedets plads og rolle i udvikling ogfremme af de fælles europæiske værdier.Ifølge forslaget vil indstillingen af steder til det europæiske kulturarvsmærke i førsterække skulle ske på medlemsstatsniveau, hvorefter den endelige udvælgelse skal ske påeuropæisk niveau via en jury bestående af uafhængige eksperter. Denne fremgangsmå-de er bl.a. foreslået med henblik på at sikre en konsekvent og ensartet anvendelse afudvælgelseskriterierne.Forslaget lægger op til, at juryen skal bestå af 12 uafhængige eksperter, med omfatten-de erfaring og ekspertise inden for områderne kultur, kulturarv, europæisk historie mv.Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen skal efter forslaget hver udpege fire med-lemmer.Ifølge forslaget skal kandidater til mærket udarbejde et projekt, der fremmer og synlig-gør stedets europæiske dimension, og som rummer strategier for, hvorledes kendskabettil stedets europæiske betydning kan øges, gennem brug af moderne teknologi, skiltningog afholdelse af pædagogiske aktiviteter, særligt for børn og unge. Som supplerende kri-terium foreslås desuden, at der afholdes kunstneriske og kulturelle aktiviteter i relationtil stederne.Ifølge forslaget skal kandidater til mærket herudover fremlægge en forvaltningsplan ogherunder en markedsføringsplan, der sikrer en solid forvaltning af stedet.

6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.Parlamentet har dog tidligere støttet tanken om det europæiske kulturarvsmærke, førsti sin beslutning af 29. november 2007 om en ny turismepolitik i EU - Mod et stærkerepartnerskab inden for europæisk turisme (2006/2129(INI)), og endvidere i beslutningenaf 10. april 2008 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden(2007/2211(INI)).7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenserForslaget har ingen konsekvenser for dansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetDen foreslåede finansieringsramme for gennemførelse af initiativet i tidsrummet fra 1.januar 2011 til 31. december 2013 er 1.350.000 EUR, hvoraf Danmark betaler ca. 2 pct.(svarende til ca. 0,2 mio. kr.).Udgifter i forbindelse med evt. danske kandidater til mærket afholdes i givet fald indenfor eksisterende bevillinger.9. HøringForslagetersendt i høring hos Akademiraadet, Danske Regioner, Danske Turistattrak-tioner, Den Danske UNESCO-nationalkommission, Kommunernes Landsforening,Kunststyrelsen, Nationalmuseet, Organisationen Danske Museer og VisitDenmark medfrist til 26. april 2010.Endvidere er EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål blevet hørt med svarfristden 20. april 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder det vigtigt at fremme kendskabet og adgangen til Europas mangfol-dige kulturarv.Et europæisk kulturarvsmærke, som supplerer og komplementerer UNESCO’s og Eu-roparådets indsats på kulturarvsområdet, kan bidrage til på en konkret måde at frem-hæve Europas historie og mangfoldige kulturarv.Regeringen er derfor positiv over for Kommissionens forslag om en ordning til synliggø-relse af kulturarven i Europa og vurderer, at ordningen kan medvirke til at øge kend-skabet til europæisk historie, kulturarv og værdier – ikke mindst blandt børn og unge.Ligeledes er det regeringens vurdering, at ordningen kan bidrage til at fremme kultur-turismen i Europa, bl.a. til gavn for en økonomisk bæredygtig udvikling af regionerne.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget er drøftetved tre møder i Rådets kulturarbejdsgruppe.

Ad 2. Henstilling om Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstadfor 2014KOM (2010) 178- VedtagelseNyt notat.1. ResuméPunktet omfatter valg af Europæisk Kulturhovedstad for 2014 (Umeå i Sverige og Riga iLetland). Punktet forventes vedtaget.2. BaggrundIfølge Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF af 24. oktober 2006udpeger Rådet hvert år – efter rotationsprincip mellem landene – to af de byer i med-lemsstaterne, som har ansøgt om at blive Europæisk Kulturhovedstad. Byerne udpegesnormalt fire år, før de skal være hovedstad. Valget sker efter en henstilling fra Kom-missionen med baggrund i en indstilling fra bedømmelsesjuryen bestående af seks uaf-hængige eksperter udpeget af den berørte medlemsstat i samråd med Kommissionen.Derudover består juryen af to medlemmer udpeget af Europa-Parlamentet, to af Rådet,to af Kommissionen og et af Regionsudvalget.3. HjemmelsgrundlagDer er tale om en praktisk gennemførelse af en vedtagen retsakt.4. NærhedsprincippetDer er tale om en praktisk gennemførelse af en vedtagen retsakt.5. Formål og indholdIfølge ovennævnte rotationsprincip skal kulturhovedstaden for 2014 være i Sverige ogLetland. Med baggrund i juryens indstilling henstiller Kommissionen, at Rådet udpegerUmeå i Sverige og Riga i Letland som Europæisk Kulturhovedstad 2014.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ingen konsekvenser.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-hvervslivetUdpegningerne har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrativekonsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.9. HøringHøring er ikke relevant, da der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedtagenretsakt.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan tilslutte sig de foreslåede udpegninger.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe foreslåede udpegninger forventes vedtaget.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men aktivitetenEuropæisk Kulturhovedstad har været forelagt ved flere tidligere lejligheder, senest tilorientering på mødet den 7. maj 2009, forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom og kul-tur) den 11.-12. maj 2009.

Ad 3. Kulturens bidrag til den regionale og lokale udviklingKOM-dokument foreligger ikke- RådskonklusionerNyt notat.1. ResuméFormandskabet har bl.a. som led i opfølgningen af Rådets arbejdsplan på kulturområ-det (2008-2010) og prioriteringerne i sit arbejdsprogram fremlagt udkast til rådskonklu-sioner om kulturens bidrag til den regionale og lokale udvikling. Konklusionsudkastetsætter fokus på kulturens bidrag til den regionale og lokale udvikling og oplister fem pri-oriterede indsatsområder inden for f.eks. politikker for lokal og regional udvikling,fremme af et gunstigt miljø for kulturelle og kreative industrier og af bæredygtig turisme,der kan styrke kulturens bidrag yderligere.Det understreges, at kulturen har en værdi i sig selv, men at kulturområdet og strategi-ske investeringer i kultur derudover spiller en vigtig rolle for regional og lokal tiltræk-ningsevne, økonomisk udvikling og samhørighed.På den baggrund opfordres medlemsstater og Kommissionen til at tage de fem oplistedeprioriteter i betragtning i forbindelse med nuværende og fremtidige politikker for lokal ogregional udvikling og den europæiske samhørighedspolitik.

2. BaggrundForslaget følger bl.a. op på Rådets arbejdsplan på kulturområdet (2008-2010), hvoriindgår prioriterede indsatsområder om fremme af adgangen til kultur (igennem f.eks.styrkelse af kulturturisme og kulturarven og synergi med uddannelse) og maksimeringaf de kulturelle og kreative industriers potentiale, især SMV’ernes.Endvidere indgår anvendelse af strukturfonde på kulturområdet og kulturens betyd-ning for den regionale og lokale udvikling som en prioritet i det spanske formandskabsarbejdsprogram.Endelig sætter forslaget fokus på sammenhængen mellem kultur, kreativitet og innova-tion og det bidrag til sociale og økonomiske fremskridt, som samspillet mellem de treområder giver. Forslaget peger på den baggrund på, at det er vigtigt at anerkende ogkonsolidere kulturens, navnlig de kulturelle og kreative industriers, bidrag til Europa2020-strategien for en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmål om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdForslaget til rådskonklusioner har til formål at fremhæve kulturens og de kulturelle ogkreative industriers betydning for den lokale og regionale udvikling og tiltrækningsev-ne.Forslaget peger i den forbindelse på, at kulturen og kulturelle og kreative industrier bi-drager til udvikling af bæredygtig turisme, skabelse af nye beskæftigelsesmuligheder,innovative produkter og tjenester samt udvikling af nye færdigheder og kompetencer.For at styrke kulturens bidrag yderligere er det ifølge forslaget vigtigt bl.a. at inddragekulturen som et strategisk element i de europæiske og nationale politikker for udviklingaf regioner og byer i Europa, tilskynde til strategiske investeringer i kultur og kulturel-le og kreative industrier, fremme kulturens bidrag til bæredygtig turisme og styrke kul-turelle initiativer på tværs af landegrænserne.Konklusionsudkastet oplister på den baggrund fem prioriterede indsatsområder, sommedlemsstaterne og Kommissionen inden for deres respektive ansvarsområder opfor-dres til at tage i betragtning i forbindelse med nuværende og fremtidige strategier forlokal og regional udvikling og den europæiske samhørighedspolitik:1. Inddrage kulturen i politikker for lokal og regional udviklingMedlemsstaterne og Kommissionen opfordres bl.a. til at:- Styrke kulturens rolle i tværgående politikker for lokal og regional udvikling

(infrastruktur, byudvikling, tjenester, entreprenørskab, turisme, forskninginnovation mv.),- Fremme synergier mellem kultursektoren og andre sektorer og partnerskaber mellemoffentlige og private interessenter,- Fremme kendskabet til rammer for regulering og procedurer inden for samhørigheds-politikområdet, som specifikt involverer kulturelle interessenter, og som kan skabe be-vidsthed om den kulturelle dimension over for de ansvarlige for politikker for lokal ogregional udvikling.2. Stimulere et gunstigt miljø for en bedre udvikling af kulturelle og kreative industrier,navnlig SMV’erneMedlemsstaterne og Kommissionen opfordres bl.a. til at:- Drage større fordel af instrumenterne inden for samhørighedspolitikken og andre re-levante programmer med det formål at optimere støtten til de kulturelle og kreative in-dustrier, herunder ved forbedret adgang til information om støttemuligheder og rådgiv-ning,- undersøge veje til at fremme nye forretningsmodeller og konsolidere kreative klyngerog forretningsudviklingscentre ved at udnytte mulighederne ved anvendelse af IKT,Medlemsstaterne opfordres endvidere bl.a. til at:- fremme kommunikationen mellem kulturelle og kreative industrier og finansielle tje-nester ved at opfordre til forretningsledelse, forskning og innovation, videreuddannelseinden for finansiering for virksomheder, arbejdsgivere og beskæftigede i kultursektoren.Kommissionen opfordres endvidere bl.a. til at:- Tillægge de kulturelle og kreative industrier større betydning inden for centrale poli-cyinitiativer, relevante strategier og programmer.3. Styrke kulturens bidrag til bæredygtig turismeMedlemsstaterne og Kommissionen opfordres bl.a. til at:- Fremme udviklingen af kulturturisme som et vigtigt led i bæredygtig turisme og tagebehørigt hensyn til beskyttelse af miljøet, kulturarven, landskaber mv.Medlemsstaterne opfordres endvidere bl.a. til at:- Fremme kulturelle aktiviteter, som tager hensyn til og respekterer en given regionsspecifikke forhold, og som fremmer regionens image ved at øge den lokale befolkningsinddragelse og deltagelse,

- Skabe større bevidsthed om nødvendigheden af at beskytte kultur- og naturarven forat tilskynde til ansvarlige holdninger hos turister og beskæftigede inden for turismen.4. Fremme kreativitet inden for uddannelse og videreuddannelse for at udvikle nye fær-digheder til forbedring af menneskelig kapital og fremme af social samhørighedMedlemsstaterne og Kommissionen opfordres bl.a. til at:- Fremme kreativitet og innovation inden for uddannelses- og erhvervslivssektorernegennem netværk for uddannelsesinstitutioner, forskningscentre, kulturelle aktører ogvirksomheder,- styrke båndene mellem kultur-, uddannelses- og erhvervslivssektorerne på lokalt ogregionalt niveau for at fremme inddragelse af unge og personer med begrænsede mulig-heder på arbejdsmarkedet og give dem kommunikations- og entreprenørskabsfærdighe-der, som er nødvendige i et socio-økonomisk miljø under udvikling.Medlemsstaterne opfordres endvidere bl.a. til at:- Fremme kunst og uddannelse som et vigtigt led i livslang læring.Kommissionen opfordres endvidere bl.a. til at:- Mobilisere eksisterende instrumenter for at støtte læringsmobilitet for den kulturelleog kreative sektor, herunder for unge iværksættere, og tilskynde til nye former for læ-ring som f.eks. grænseoverskridende peer-to-peer-læringsinitiativer.5. Styrke det tværnationale og interregionale kulturelle samarbejdeMedlemsstaterne og Kommissionen opfordres bl.a. til at:- Fremme det kulturelle samarbejde mellem og mobiliteten af kulturelle aktører fra deforskellige regioner i Europa,- Støtte udviklingen af tværnationale og interregionale kulturelle projekter og aktivite-ter, som fremhæver et områdes særlige lokale karakteristika og søger at involvere bor-gerne.Medlemsstaterne opfordres endvidere bl.a. til at:- Fremme anvendelsen af strukturfonde til at styrke det tværnationale, grænseover-skridende og interregionale samarbejde.Kommissionen opfordres endvidere bl.a. til at:

- Fortsætte med at støtte kulturelle initiativer gennem instrumenter inden for samhø-righedspolitikken, som kan være eksempler for god praksis, udvekslinger og innovation.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforKonklusionsudkastet har ingen konsekvenser. Der er tale om opfordringer til at tagefem prioriteter til forbedring af kulturens bidrag i betragtning som led i nuværende ogfremtidige politikker for lokal og regional udvikling og den europæiske samhørighedspo-litik.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-hvervslivetKonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvensereller konsekvenser for EU’s budget. Det vurderes endvidere for usandsynligt, at denkonkrete opfølgning på konklusionerne vil have væsentlige udgiftskonsekvenser.9. HøringForslaget til rådskonklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kultur-politiske spørgsmål med frist den 20. april 2010. Høringen gav ikke anledning til be-mærkninger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser formandskabets initiativ til at sætte fokus på kulturens betydning forden lokale og regionale udvikling velkomment.Regeringen kan derfor støtte forslaget, som ligger i god forlængelse af Rådets nuværen-de arbejdsplan på kulturområdet, formandskabets arbejdsprogram samt nationale ind-satser. Bl.a. som led i regeringens strategiKultur for alle – Kultur i hele landetog i sta-tens drøftelser med det lokale og regionale niveau om 4-årige kulturaftaler, hvor par-terne i fællesskab opstiller et samlet sæt af målsætninger på kulturområdet for det på-gældende geografiske område. Som eksempel kan også nævnes den nationale indsats tilstyrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien, herunder styrkelse af samspillet mellemerhvervsliv og kulturliv og vilkårene for vækst i udvalgte oplevelseserhverv.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerAlle medlemslande forventes at kunne støtte det foreliggende forslag.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men emnet vedr.Rådets arbejdsplan på kulturområdet blev senest forelagt på møde den 20. november2009 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 26.-27. november 2009.

KOM-dokument foreligger ikke- Orientering fra formandskabet- Kommissionens præsentation- Udveksling af synspunkterNyt notat.1. ResuméFormandskabet forventes på rådsmødet at gennemføre en udveksling af synspunkter omkulturens og kreativitetens bidrag til et konkurrencedygtigt, inklusivt og bæredygtig Eu-ropa. Debatten forventes at ske med afsæt i bl.a. formandskabets afrapportering fra detuformelle kulturministermøde den 30.-31. marts 2010 i Barcelona. Endvidere forventesKommissionen under punktet at præsentere sin endnu ikke offentliggjorte grønbog om dekulturelle og kreative industrier.For at strukturere drøftelsen har formandskabet fremlagt spørgsmål vedr. styrkelse af dekulturelle og kreative industriers potentiale og bidrag til et konkurrencedygtigt, inklusivtog bæredygtigt Europa.Alle lande forventes på rådsmødet at deltage i udvekslingen af synspunkter.2. BaggrundPunktet følger op på tidligere drøftelser om kulturen som katalysator for kreativitet ogmaksimering af de kulturelle og kreative industriers potentiale, især SMV’ernes, somled i den europæiske kulturdagsorden fra 2007 og Rådets arbejdsplan vedr. kultur2008-2010.Endvidere skal punktet ses i forlængelse af det spanske formandskabs arbejdsprogramsønske om at skabe fremdrift i den europæiske kulturdagsorden og styrke de kulturelleog kreative industriers rolle i Europa 2020-strategien.Det uformelle kulturministermøde den 30.-31. marts 2010 havde således til formål atdrøfte, hvordan man på EU-niveau kan styrke udviklingen af de kulturelle og kreativeindustrier i Europa. I formandskabets opsummering fra mødet hedder det, at kulturener et vigtigt aktiv for Europa ved at bidrage til bevaring af Europas sociale model, tilstyrkelse af Europas placering i verden og til fremme af overgangen til en konkurrence-dygtig, inklusiv og bæredygtig model for økonomisk vækst.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indhold

Formålet med punktet er en udveksling af synspunkter om kulturens og de kulturelleog kreative industriers potentiale og bidrag til et konkurrencedygtigt, inklusivt og bæ-redygtigt Europa.Til brug for drøftelsen har formandskabet med henvisning til Europa 2020-strategien,de hidtidige drøftelser om kulturens og de kulturelle og kreative industriers potentialeog bidrag samt Kommissionens kommende grønbog om de kulturelle og kreative indu-strier fremlagt følgende to spørgsmål:1) Hvilken merværdi kan kulturen og kreativiteten give Europas fremtid, og hvordankan kulturens bidrag til økonomisk og social udvikling blive mere effektivt inden for na-tionale politikker og som led i gennemførelsen af Europa 2020-strategien, navnlig indenfor områderne innovation, digitalisering, udvikling af nye færdigheder og social inklusi-on?2) Hvordan kan vi drage større fordel af instrumenter inden for samhørighedspolitikkenfor at optimere støtten til kultur, navnlig kulturelle og kreative industrier, og fremmekreativitet på tværs af regionerne i EU?Endvidere forventes Kommissionen at præsentere sin kommende grønbog om de kultu-relle og kreative industrier, som ventes at behandle aktuelle udfordringer for de kultu-relle og kreative industrier og indeholde anbefalinger til, hvordan medlemslande kanarbejde på i højere grad at indfri de kulturelle og kreative industriers potentiale. Grøn-bogen forventes offentliggjort den 27. april 2010.

6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenserUdvekslingen af synspunkter har ingen konsekvenser for dansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetUdvekslingen af synspunkter medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konse-kvenser eller konsekvenser for EU’s budget. Det vurderes endvidere for usandsynligt, atden konkrete opfølgning på konklusionerne vil have væsentlige udgiftskonsekvenser.9. HøringPunktet vedr. udvekslingen af synspunkter er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 20. april 2010. Høringengav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen forholder sig positiv over for det spanske formandskabs initiativ til at drøftekulturens og de kulturelle og kreative industriers bidrag til et konkurrencedygtigt, in-klusivt og bæredygtigt Europa.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerAlle lande ventes at deltage i udvekslingen af synspunkter.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgPunktet om udvekslingen af synspunkter har ikke været forelagt for Folketingets Euro-paudvalg, men emnet vedr. Rådets arbejdsplan på kulturområdet blev senest forelagtpå møde den 20. november 2009 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur)den 26.-27. november 2009.

Ad 5. Europeana - næste skridtKOM (2009) 440- RådskonklusionerNyt notat.1. ResuméI forlængelse af det hidtidige arbejde med opbygningen af Det Europæiske Digitale Bibli-otek, EUROPEANA, har det spanske formandskab fremlagt udkast til rådskonklusionerom Europeana – næste skridt. Udkastet understreger behovet for videreudvikling af selveplatformen, for et øget og bedre afbalanceret indhold og generelt for en fortsat og styrketdigitaliseringsindsats. Udkastet opfordrer endvidere Kommissionen til at fremlægge for-slag til en bæredygtig styringsmæssig og finansiel ramme for projektet.2. BaggrundSom led i ”i2010-strategien” for et europæisk informationssamfund for vækst og beskæf-tigelse har Kommissionen prioriteret ”Digitale biblioteker” (forstået som struktureredesamlinger af digitalt indhold) som et hovedindsatsområde.I forlængelse heraf, og i forlængelse af rådskonklusioner af 13. november 2006 om digi-talisering, online tilgængelighed og digital bevaring og rådskonklusioner af 20. novem-ber 2008 om det europæiske digitale bibliotek Europeana, er portalen Europeana blevetudviklet, primært finansieret af Kommissionen, men også delvist ved frivillige bidragfra enkelte medlemsstater.Europeana giver på nuværende tidspunkt adgang til flere millioner digitaliserede ob-jekter fra europæiske kulturinstitutioner – målsætningen er, at antallet inden udgan-gen af 2010 skal være mindst 10 mio.

Med Kommissionens meddelelse af 28. august 2009 om Europeana – næste skridt gøresopmærksom på behovet for at arbejde videre med en række udfordringer og for at etab-lere en langsigtet styringsmæssig og finansiel ramme for projektet.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdUdkastet til rådskonklusioner vedr. Europeana – næste skridt indledes med en henvis-ning til den fremragende mulighed, som Europeana tilbyder for at synliggøre og giveadgang til medlemsstaternes kulturarv, ligesom der mere generelt henvises til, at digi-talisering, online tilgængeliggørelse af kulturelt materiale og digital bevaring er essen-tielle for at fremhæve kulturarven, inspirere til skabelse af nyt kreativt indhold og op-muntre til skabelsen af nye online-tjenesteydelser.Udkastet byder med interesse velkommen til:Kommissionens meddelelse af 28. august 2009 om Europeana – næste skridt.Målsætningen om at tilgængeliggøre 10 mio. værker via Europeana inden ud-gangen af 2010.Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2009 om ophavsret i vidensøkono-mien.Etableringen af en vismandsgruppe vedrørende digitalisering, der særligt skalse på spørgsmål i forbindelse med offentligt-private partnerskaber.Udkastet noterer sig:Det hidtidige fremskridt, særligt lanceringen af prototypen på Europeana i no-vember 2008.At den næste milepæl vil være lanceringen af en ny udgave af Europeana i2010.Udkastet fremhæver:De forskellige udfordringer, som man må håndtere i forbindelse med digitalise-ring, digital tilgængeliggørelse og digital bevaring – samt vigtigheden af, at så-vel Kommissionen som medlemsstaterne arbejder videre med disse udfordrin-ger.Vigtigheden af, at Kommissionen, medlemsstaterne og de deltagende institutio-ner styrker deres indsats for at udvide og berige Europeana.Udkastet understreger at:Europeana bør fortsætte sin udvikling som et samarbejdsprojekt mellem Euro-pas kulturinstitutioner med det formål at imødekomme brugernes behov og for-ventninger.Den langsigtede konsolidering af styrings- og finansieringsmodellen for Euro-peana må tage hensyn til projektets særlige formål og organisering.

Udkastet finder, at det med henblik på videreudviklingen af Europeana er nødvendigtat:Forøge antallet af tilgængelige digitale værker, herunder ophavsretligt beskyt-tede værker.Fortsætte arbejdet på en bedre balance i det tilgængelige materiale, både geo-grafisk og hvad angår materialetyper.Tage højde for vigtigheden af den sproglige mangfoldighed, især ved at arbejdemed tværsproglige søgninger og automatisk oversættelse.Sikre brugerens centrale rolle, bl.a. ved at analysere brugernes behov og profi-ler, opmuntre til interaktivitet og så vidt muligt bruge åbne standarder.Øge opmærksomheden på Europeana blandt kulturinstitutionerne.Være opmærksom på mangfoldigheden i de europæiske kulturinstitutioner.Arbejde videre med alment accepterede standarder for metadata mv.Arbejde mod en styrings- og finansieringsmodel for Europeana som fælles ind-gang til Europas kulturarv.Se nærmere på den mulige rolle for offentligt-private partnerskaber om digitali-sering.Udkastet opfordrer medlemsstaterne til at:Arbejde videre med målsætningerne om nationale strategier for digitaliseringog om tilgængeliggørelse af digitaliseret materiale gennem Europeana.Fortsætte og styrke deres støtte til digitaliseringsprojekter på kulturinstitutio-nerne.Arbejde videre med at øge opmærksomheden om Europeana blandt kulturinsti-tutionerne.Give Europeana, på frivillig basis, den nødvendige supplerende økonomiskestøtte frem til slutningen af 2013.Udkastet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at:Bidrage til at øge offentlighedens kendskab til Europeana.Støtte og opmuntre udviklingen af fælles standarder for indholdet i Europeana.Udvikle, inden for rammerne af ekspertgruppen om digitalisering og digital be-varing, anbefalinger for, hvorledes det tilgængelige indhold i Europeana kanforøges.Endelig opfordrer udkastet Kommissionen til, at udarbejde forslag til en bæredygtigstyring og finansiering af Europeana efter 2013.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.Europa-Parlamentet har med sin beslutning af 27. september 2007 om i2010: mod eteuropæisk digitalt bibliotek bakket stærkt op om arbejdet med et europæisk digitaltbibliotek.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser.Konklusionsudkastet har ingen konsekvenser for dansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetKonklusionerne medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser fordet offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.Konklusionerne lægger uden at foregribe forhandlingerne om de kommende finansielleperspektiver efter 2013 op til, at Kommissionen senere skal fremlægge forslag til bære-dygtig finansiering af Europeana efter 2013, og der vil i den forbindelse skulle tagesstilling til evt. statsfinansielle konsekvenser.Der lægges op til, at medlemsstaterne på frivillig basis skal bidrage til finansieringen afEuropeana frem til 2013. Udgifter til evt. dansk bidrag hertil vil blive afholdt inden foreksisterende bevillinger.9. HøringForslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist den 20. april 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen ser positivt på det foreliggende udkast til rådskonklusioner, der peger påvigtige områder for videreudvikling, hvis Europeana skal fungere som en væsentligstyrkelse af den europæiske kulturarvs tilgængelighed – herunder afbalanceret indhold,arbejde med tværsproglighed og udarbejdelse af fælles standarder.Endvidere indeholder udkastet en opfordring til at få udarbejdet forslag til styrings- ogfinansieringsstruktur for Europeana. Det må på den baggrund vurderes, at udkastet tilrådskonklusioner skaber en god platform for det videre arbejde med at konsolidere pro-jektet.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerAlle lande forventes at tilslutte sig forslaget.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men sagen omEuropeana har været forelagt udvalget ved flere tidligere lejligheder, senest til oriente-ring på udvalgets møde den 20. november 2009, forud for rådsmøde (uddannelse, ung-dom og kultur) den 27. november 2009.

Nyt notat.1. ResuméDer er med Lissabontraktaten skabt en bestemmelse (TEUF artikel 165) som grundlagfor Unionens samarbejde om sport, og det hidtidige uformelle idrætssamarbejde er her-ved blevet formaliseret.Formandskabet har på rådsmødet (uddannelse, ungdom og kultur) den 10.-11. maj 2010lagt op til en første drøftelse af idræt og sport efter etableringen af en specifik EU-kompetence på området.For at strukturere drøftelsen har formandskabet fremlagt følgende to spørgsmål vedrø-rende vigtigste emner og udfordringer, som EU-samarbejdet på sportsområdet står overfor:1. Inden for hvilke specifikke sportspolitiske områder kan en EU-indsats give størstmerværdi?2. Hvad er de 2-3 mest presserende prioriteringer blandt de områder, hvor man kanforvente en EU- indsats?Udvekslingen af synspunkter forventes at bidrage til det videre arbejde med at fastlæggerammerne og indholdet for det nye formelle samarbejdsgrundlag.

2. BaggrundMed Lissabontraktatens ikrafttræden er idræt og sport nu et formelt EU-anliggende.EU’s hidtidige uformelle sportssamarbejde har bl.a. taget udgangspunkt i en EU-hvidbog om sport fra 2007. Hvidbogen behandlede idrætsrelaterede spørgsmål bredt ogdens overordnede mål var at opstille strategiske mål for idrættens rolle i EU, at rejse endebat om en række bestemte konkrete spørgsmål som f.eks. dopingbekæmpelse og bedrefolkesundhed i EU. Endvidere skulle hvidbogen gøre idræt mere synlig i EU’s beslut-ningsproces og øge befolkningens bevidsthed om de behov og særlige forhold, der kende-tegner sektoren.Hvidbogen blev udsendt i bred høring af Kommissionen, og i Danmark hørte regeringenen bred kreds af interessenter inden for idrætten i forbindelse med udarbejdelse af etgrundnotat til Folketinget. I grundnotatet af 30. juli 2007 angav regeringen følgende fo-reløbige generelle holdning:”Regeringen forholder sig positiv over for at drøfte de i hvidbogen foreslåede muligekonkrete indsatser. De foreslåede initiativer ligger i god forlængelse af hidtidige indsat-ser og drøftelser om idrætsområdet både nationalt og i EU-regi. Regeringen finder der-for, at hvidbogen udgør et relevant og nyttigt grundlag for den videre drøftelse afidrætsområdet i EU.

Regeringen vil tilstræbe, at den fortsatte behandling af idræt i EU-regi i lighed med an-dre områder respekterer kompetencefordelingen mellem medlemsstater og Fællesska-bet, samt at behandlingen af de forskellige forslag, der spænder over mange forskelligepolitikområder, finder sted i eller efter behørig inddragelse af relevante rådsarbejds-grupper, således at eksisterende samarbejdsformer respekteres.Med hensyn til den økonomiske dimension af idrætten er det regeringens holdning, aten diskussion af hvidbogens økonomiske aspekter ikke må have indvirkning på denform for finansiering af idrætten, som man har valgt i Danmark.”I et høringssvar fra Folketingets Kulturudvalg og Europaudvalg af 29. marts 2008 tilKommissionen før Lissabontraktatens ikrafttræden blev der udtrykt støtte til regerin-gens holdning og bl.a. peget på, at Folketingets Kulturudvalg og Europaudvalg var eni-ge med Kommissionen i, at idrætten har stor betydning for samfundet. FolketingetsKulturudvalg og Europaudvalg anså ikke idrætsområdet som værende dækket af EU-retten. Derfor var det en dansk prioritet, at idrættens egenskaber, finansiering, for-eningskultur og organisering kunne fortsætte uændret i fremtiden, så længe Danmarkønsker dette.EU’s hvidbog vil formentlig komme til at spille en rolle i fastlæggelsen af de fremtidigerammer for det formelle EU-sportsområde, herunder fastlæggelsen af fokusområder.3. HjemmelsgrundlagArtikel 165 (TEUF) om uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport, hvorefter:”Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn tilsportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens socialeog uddannende funktion.Målene for Unionens indsats er- at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed isportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der haransvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og mo-ralske integritet”.Der kan ske vedtagelse af tilskyndelsesforanstaltninger efter den almindelige lovgiv-ningsprocedure, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlems-staternes love og administrative bestemmelser. Endvidere kan Rådet på forslag afKommissionen vedtage henstillinger.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdDer er med Lissabontraktaten skabt en særlig bestemmelse som grundlag for Unionenssamarbejde om sport, og det hidtidige uformelle idrætssamarbejde er herved blevetformaliseret.

Formandskabet har på rådsmødet (uddannelse, ungdom og kultur) den 10.-11. maj 2010lagt op til en første drøftelse af idræt og sport efter etableringen af en specifik EU-kompetence på området.For at strukturere drøftelsen har formandskabet fremlagt følgende to spørgsmål, vedrø-rende vigtigste emner og udfordringer, som EU-samarbejdet på sportsområdet står overfor:1. Inden for hvilke specifikke sportspolitiske områder kan en EU-indsats givestørst merværdi?2. Hvad er de 2-3 mest presserende prioriteringer blandt de områder, hvor mankan forvente en EU- indsats?Udvekslingen af synspunkter forventes at bidrage til det videre arbejde med at fastlæg-ge rammerne og indholdet for det nye formelle samarbejdsgrundlag. Det bemærkes, atUnionen skal bidrage til fremme af sport i Europa og samtidig tage hensyn tilsportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens socialeog uddannende funktion. EU’s fremtidige sportssamarbejde skal således understøttemedlemslandenes egne idræts- og sportsmodeller.Der er afholdt et første møde i rådsarbejdsgruppen vedr. sport den 6. april 2010. Derblev ved den lejlighed ikke taget hul på substansdrøftelser om det fremtidige samarbej-de.Kommissionen har erklæret sin intention om at vedtage en meddelelse med forslag tilplaner og prioriteter for en EU-indsats på sportsområdet, herunder et muligt forslag tilet program på området.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIdrætsområdet er kun i begrænset omfang reguleret i dansk lovregulering. Dog er elite-idrætten reguleret i Lov om Eliteidræt fra 2004 (lov nr. 288 af 26. april 2004), antido-pingindsatsen er reguleret af Lov om fremme af dopingfri idræt (lov nr. 1438 af 22. de-cember 2004), mens statslig støtte til idrætten er reguleret af Lovbekendtgørelse omvisse spil, lotterier og væddemål (LBK nr. 273 af 17. april 2008).Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-hvervslivetUdvekslingen af synspunkter medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konse-kvenser eller konsekvenser for EU’s budget.Kommissionen har angivet sin intention om at vedtage en meddelelse om en EU-indsatspå sportsområdet, herunder et muligt forslag til program.

9. HøringFormandskabets oplæg, herunder spørgsmål, til udvekslingen af synspunkter er blevetsendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 20.april. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter, at EU bidrager til fremme af sport i Europa og arbejder videre in-den for rammerne af det høringssvar, der blev afgivet om hvidbogen fra 2007, og pågrundlag af artikel 165 (TEUF).Regeringen vil tilstræbe, at EU i fremtiden arbejder for, at idræt og sundhed – herun-der særligt dopingproblematikken – og etik i idræt gøres til centrale elementer i etfremtidigt EU-sportssamarbejde.Med hensyn til den økonomiske dimension af idrætten er det regeringens holdning, aten diskussion af hvidbogens økonomiske aspekter ikke må have indvirkning på denform for finansiering af idrætten, som man har valgt i Danmark.Regeringen vil tilstræbe, at den fortsatte behandling af idræt i EU-regi i lighed med an-dre områder respekterer kompetencefordelingen mellem medlemsstater og Unionen,samt at behandlingen af de forskellige forslag, der spænder over mange forskellige poli-tikområder, finder sted i eller efter behørig inddragelse af relevante rådsarbejdsgrup-per, således at eksisterende samarbejdsformer respekteres.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerAlle lande forventes positivt at deltage i udvekslingen af synspunkter.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen vedr. udvekslingen af synspunkter om Lissabontraktaten og sport har ikke tidli-gere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men udvalget er blevet orienteret omKommissionens hvidbog om sport fra 2007 ved grundnotat af 30. juli 2007.