Vedr. nye initiativer og bredde i ballettens repertoire

Som arvtager til Bournonville-traditionen, en af den få ubrudte ballettraditionerinden for den klassiske ballet, er der altid en dobbelthed i de ønsker og ambitioner,en balletmester har. Dels skal traditionen beskyttes og sikres netop de forudsætnin-ger, der har ført til denne enestående position, og dels skal traditionen konstantudfordres og fornyes, for derigennem at sikre selvsamme position.Det samme kan siges omkring den klassiske ballettradition, der med udgangspunkti det klassiske trinsprog skal vise sin berettigelse i det samfund og de kulturelleværdier, der findes i nuet. Dette indebærer naturligvis, at et nyt publikum skal in-troduceres til ballet, enten gennem mindre, målrettede produktioner, eller via destørre brede satsninger, og denne opgave er derfor central i repertoireplanlægnin-gen.Enkelte produktioner fra de seneste sæsoner samt planer og ønsker for fremtidengennemgås i det følgende:De kendte klassikere:Gennem de seneste par sæsoner har jeg repertoirelagt de store klassiske ballettermed titler som f.eks.Nøddeknækkeren, Romeo & JulieogDon Quixote,og isærvores juletradition medNøddeknækkerenformår med en massiv spilleperiode attiltrække mange forskellige publikummer. Dette vil fortsætte i fremtiden, og denkommende sæson byder således på en ny og anderledes produktion afTornerose,som årets juleforestilling.Tornerosevil blive markedsført som en eventyrlig begi-venhed med tjørnekrat, der gerne skulle brede sig over Kgs. Nytorv.Ungdomsballet:Børneballetter har været en del af Den Kgl. Ballets tradition i mange år, men ballet-ter til teenagere har aldrig før været i fokus. Dette blev ændret med en ungdomsver-sion afOthelloaf koreografen Louise Midjord til musik af rapperen Zaki. Det nyeformat havde en stærk appel til teenager segmentet, og denne anderledes og tidligeintroduktion til balletverdenen kan vise sig meget værdifuld på den længere bane.Det nye børneinitiativ Kompagni B, er ligeledes et eksempel på nytænkning af denvigtige opgave med opsøgende ballet, og i den kommende sæson fører dette til enproduktion på Gl. Scene, men også et løbende oplysningsarbejde på skoler og rundtomkring i landet. Ballet for unge, formidlet af unge, og med de unges egne indfaldog gode ideer.Side 1/3@[email protected]

Børneballetter i kendte universer:Hvis balletten skal formå at tiltrække nye publikumsgrupper, kan en smutvej oftevære at udnytte eksisterende universer, som allerede har en bred appel til de ønske-de målgrupper. Ballettens børneballet,Kom Bamse, nu balletter vi,er et godt ek-sempel på et sådant samarbejde, og balletten har allerede planer om nye projekter,der på samme vis kan bygge bro til attraktive målgrupper.Cross-over produktioner med klassisk ballet:Da balletten i efteråret 09 opsatte balletsuiten fraWest Side Story,var der tale omen markant anderledes udfordring for danserne, da de nu også skulle synge. Enspændende og udviklende opgave, som samtidig tiltrak et meget stort og nyt publi-kum, og - på mange måder - et eksempel på, at faggrænserne mellem kunstformernekan være flydende. Lignende projekter vil blive introduceret, hvis økonomien kanfindes.Bournonville revisited:Startende med en opdateret og moderniseretNapolii efteråret 2009, vil de kom-mende sæsoner også byde på nye omsmeltninger af arvesølvet. En nyproduceretEtFolkesagnvil således få premiere i den kommende sæson, og som nævnt indled-ningsvis, er den konstante nysgerrighed nødvendig, hvis en tradition skal overleveuden at forældes. Det er samtidig håbet, at de nye opsætninger af Bournonvillesklassikere vil udvide målgruppen for de i forvejen populære produktioner.Opdyrkning af fremtidens koreograftalenter:Hvor findes en ny John Neumeier, George Balanchine eller sågar August Bournon-ville? Dette spørgsmål besvares bedst med en konstant søgen og tro på nye talenter.Jeg har derfor genintroduceret ballettens workshops, hvor nye koreografspirer kanarbejde med kompagniets professionelle dansere, og det er mit håb at disse work-shops kan vokse til et niveau, hvor også udenlandske talenter kan inviteres til atdeltage i, hvad der må betegnes som grundforskningen i fremtidens ballet. Publi-kumsmæssigt er der tale om smalle forestillinger, der dog også tiltrækker et yngrepublikum grundet den eksperimenterende form.En lettere tilgang:I den kommende sæson har jeg valgt at afprøve et helt nyt koncept, hvor et kortprogram under titlenBallet2Go,vil vise lidt smagsprøver fra det klassiske og meremoderne repertoire, kombineret med videooptagelser fra prøver, træningssal ogandre aktiviteter fra en dansers hverdag. Målet er at nedbryde den umiddelbarementale barriere mod balletten, også prismæssigt, og derved få et anderledes publi-kum i tale.Hübberieter en anden nyskabelse i sæsonen, hvor balletten vil udforske sin rolle ognødvendighed i samfundet, i dialog med andre kunstnere, filosoffer og debattører.Målet er at skabe en lounge stemning, hvor ballettens kommunikationsform supple-res af en række andre indslag. Et eksperiment, som nok først finder sin form i øje-blikket og gerne i dialog med publikum.

Jeg håber, ovenstående forskellige tiltag giver en indsigt i den mangfoldighed, somer udgangspunktet for Den Kgl. Ballets repertoire. Imidlertid må det konstateres, atballettens nuværende aktivitetsniveau med blot 9 produktioner og knap 100 fore-stillinger årligt, ikke giver mulighed for den variation i repertoiret, som Den Kgl.Ballets niveau fordrer. Udfordringerne for danserne bliver for få, med deraf følgen-de problemer med at fastholde den internationale position blandt balletverdenenselite. De internationale kompagnier, vi gerne sammenligner os med, har såledeslangt flere forskellige produktioner årligt.Fra en publikumsvinkel er ovenstående mindst lige så problematisk, da manglendevariation og fornyelse i repertoiret fører til mindre loyalitet og interesse for kunst-arten. Skal Den Kgl. Ballet således fastholde sin synlighed og berettigelse som envæsentlig del af det danske kulturlandskab, må fremtidens aktivitetsniveau ubetin-get løftes.Afslutningsvis ville jeg naturligvis gerne skrive recepten på den bredt appellerendeog kunstnerisk udfordrende produktion, men må nok konstatere, at kunst sjældentlader sig tappe i litermål. Et godt eksempel er ballettens sammensatte programSilk& Knifeaf Jiri Kilian, der modbeviste alle lærebøger om svær salgbarhed af sam-mensatte programmer og endte med - både kunstnerisk og publikumsmæssigt - atblive en af de allerstørste succeser i nyere tid. Modet til at afprøve det usikre måsåledes altid være til stede og bør være en grundforudsætning for en nationalscene.