KUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 136: Henvendelse af 25/2-10 fra Niels Ahlberg om "Kreative tvinges til at afgive ophavs- og brugsret til eget materiale"

og til det er vores svar:At man umiddelbart vil mene, at her 'bare' er tale om en aftale indgåetmellem to parter. Men det er langfra tilfældet - der er tale om et hul iloven, som bliver udnyttet helt urimeligt, og det er derfor, vi henvender ostil jer.Og for en god ordens skyld - vi henvender os IKKE som Iben & NielsAhlberg. Vi henvender os på vegne af alle, der abejder med og lever afegne kreative idéer.For en aftale mellem to parter på arbejdsmarkedet har somudgangspunkt muligheden for enten et valg- altså jeg kan gå et andet sted hen med min vare og få den afsateller en kompensation- køber betaler en rimelig kompensation for tilbudte vare.I vores tilfælde findes ikke et valg.Lidt historie:Før i tiden som fasttilknyttet freelancer fik vi tildelt et antal sider der skullefyldes hver uge/måned - vi fandt på idéern - så et grønt lys til at udføredem - vi fik en symbolsk dækning af prod.omkostningerne og en sidepris

som kun kunne blive til en indtægt man kunne leve af hvis man varlynhurtig, flittig og vild med jobbet. Man måtte iøvrigt ikke arbejde forandre end dem herhjemme. Så fandt bladhusene ud af at det var tilderes fordel at vi bare var løse freelancere - så kunne de slippe for densymbolske dækning af prod.omkostninger og de kunne vælge og vrageimellem os og lade os konkurrere indbyrdes, og de kunne presse prisernened. Priserne pr. side er ikke steget i 25 år, og i perioder har de samtidigsat antal af sider ned på hver sag. Endnu en forringelse af vilkår. Pension,feriepenge osv. har i 25 år været som en by i Rusland, og freelancere skalikke blive syge - for der er ingen hjælp at hente nogen steder. Og der erheller ikke noget med at ha' syge børn. Vi havde selvfølgeligrettighederne til eget arbejde. I løbet af de 25 år vi har været i branchen,har der ikke været nogen udvikling i den pris vi opnår hos bladene - typisken sidepris. Vi fik altså samme sidepris i dag, som vi fik for 25 år siden -indtil foråret 2009, hvor alle blade samtidig begyndte at presse prisenp.g.a. den om-sig-gribende krise. Som altid accepterede vi bladenesbeslutning - man skal jo her huske på størelsesforholdet. Bonnier - frk.freelancer, vej lige omsætningen - magtforholdet. Altså vi er en temmeligstor flok freelancere, der takket være at vi har specialiseret os indenforhver vores niecher (og af interesse for faget) fylder 60-70 % af de danskeuge- og månedsblade med redaktionelt stof. Priserne er skruet ned, så vikun ved at dygtiggøre os er i stand til at levere et kvalitetsmateriale, derogså kan bruges i/sælges til udenlandske medier, fordi vi som alle andre'kunstnere' eller kreative hoveder i hvert fald - har fuld og ubegrænsetrettighed over eget materiale.Så er det kæden hopper af - fordi:Bladhusene får pga. svigtende annoncører og store (nu fejlslagne)investeringer udsigt til røde tal på bundlinien.Vi får straks dikteret prisnedsættelser - accepteret. Bladhusene indførerkøbestop - og forventer at vi har artikler og reportager liggende på lagertil der er brug for dem, i stedet for at bladhusene har lageret. Igen har vijo ikke rigtig andet valg end at acceptere. Vi går altså igennem 8-9måneder med en meget begrænset omsætning, og så er det at'bomben' springer, og vi bliver præsenteret for en leverandør-kontrakt,hvor i første omgang Aller, kræver fuld brugsret over alt materiale - (duhar kontrakten i vores første mail).

Accepterer vi ikke kontrakten - kan vi ikke arbejde med Aller. Og - får viat vide, vi kan lige så godt opgive at stritte imod, for Egmont og Bonniervil komme med tilsvarende krav. Som vi også har set nu. Vi har altså ikkerigtig noget valg.Nej - her er ikke tale om et aftaleforhold, som bør reguleres afarbejdsmarkedet. Her er tale om tvang - som Aller også selv kalder det -'en tvangsbolle' - der gør, at bladhusene lovligt kan tvinge os til at afgivevores rettigheder.Vi kan da bare sige nej!- ja og dø af sult - for vi har ikke andre steder at gå hen.Vi kan da bare begynde at arbejde med noget andet!- jeg behøver ikke minde om arbejdsløshedstal - besparelser - krisen - harogså ramt andre brancher. Husk det er ikke kun undertegnede 'fru og hrahlberg' det her rammer, Aller fortæller at de har sendt 500 kontrakter udtil freelancere. Hvor mange freelancere bliver berørt hos Egmont ogBonnier? Og hvor mange vil blive berørt i dagspressen, de elektroniskemedier, TV, radio osv. osv.?Vi kan da bare sige ja- nej for vi kan ikke opnå en betaling, der kan give os arbejdsro til at findenye historier, skabe nye billeder. Ingen penge - ingen kreativitet.Her er på ingen måde tale om et 'normalt' aftaleforhold. Og her er ikketale om en isoleret branche - for lykkes dette 'stunt' for mediehusene, vilandre finde tilsvarende indtjeningsmuligheder. Husk på at både Aller ogEgmont har vist interesse for TV", og fremtidens medieplatforme vil skabeuendelige muligheder for udnyttelse af rettigheder.For at beskytte ALLE kreative - fotografer, skribenter, musikkere,billedkunstnere, dansere osv. osv. osv. og sikre et fortsat flow i danskkulturliv er I nødt til at ændre loven om ophavsret, så de udøvendekreative IKKE kan tvinges til at afgive de rettigheder, der er dereseksistensgrundlag. Helt på linie med, at man ikke bare kan fyre en gravid,eller at hverken Kongehuset eller jeg kan købe en enkelt litografi afKvium, og så forlange at han ikke må sælge resten - dem skal jeg noksælge, og jeg vil iøvrigt også ha' lov til at lave så mange kopier som jeg

har lyst til og sælge dem også - og nej hr. Kvium - du får ikke en øre mereend hvad du forlangte for litografi nummer 1.Kvium har et valg, for han er Kvium - vi andre længere nede i detkulturelle hiraki har ikke valget.Så jo - I har afgjort noget 'lovmæssigt' at gøre - I skal beskytte de småkreative mod tvang og overgreb - tænk lidt over ordet som Aller brugte -'TVANGSBOLLE' - hvem har lyst til at blive tvangsbollet?- vi har ikke - og i øvrigt er det strafbart i alle andre sammenhænge.Med venlig hilsenIben & Niels Ahlberg

Fra:

Sendt:

Til:

Emne: