TALE

19. januar 2010

Arrangement:

Åbent eller lukket:

Dato og klokkeslæt:

Sted:

Kontaktperson (dep.):

Vedlagt er:

Samråd i Folketingets KulturudvalgÅbent3. februar 2010, kl. 10.00Folketingets KulturudvalgMichael WindingDer er efter ønske fra Pernille Frahm (SF) stillet følgendesamrådsspørgsmål til ministeren:

Spørgsmål G

Ministeren bedes redegøre for, om Kunststyrelsen har fåetkvartalsvise økonomirapporter i f.eks. 2008 og 2009, somfølge af det skærpede tilsyn Aarhus Teater fra 2006 blev satunder, jf. Kunststyrelsens redegørelse om Aarhus Teaterfra 27. november 2009? Et tilsyn, som ifølge redegørelsenindebærer en tættere og mere regelmæssig dialog medledelsen, herunder en hyppigere - typisk kvartalsvisøkonomirapportering.

Spørgsmål H

I tilknytning hertil bedes ministeren oplyse, hvor ofteKunststyrelsen har afrapporteret til Kulturministeriet omAarhus Teaters økonomiske situation?

Spørgsmål I

Finder ministeren det er i overensstemmelse med etskærpet tilsyn, at teatret 2 år i træk kan underbudgettereudgifterne til det faste personale med henholdsvis 3,2 og2,0 mio. kr., uden at det tilsyneladende har medført enreaktion fra Kunststyrelsen - eller for den sags skyld fraKulturministeriet?

Spørgsmål J

Af redegørelsen fremgår det, at formålet med tilsynet er atholde bestyrelsen op på sin tilsynsforpligtelse med teatretsdaglige ledelse. Mener kulturministeren dette formål erblevet opfyldt i henholdsvis 2008 og 2009 og i bekræftendefald på hvilken måde? I benægtende fald - hvilke konse-kvenser mener ministeren dette bør få?Inden jeg går over til besvarelsen af de konkrete spørgsmål vil jeg gerne pointere, atAarhus Teater er en selvejende institution. Det betyder, at Aarhus Teater ikke er en delaf staten, men at teatret hviler på et privat juridisk grundlag og dermed har en visautonomi. Det betyder også, at Staten ikke har direkte myndighed over Aarhus Teater,men at staten altså kun kan stille krav til Aarhus Teater som betingelse for at yde ettilskud til teatret.

Det direkte ansvar for, at der tilrettelægges en hensigtsmæssig drift på teateret - ogansvaret for, at teaterets bevillinger anvendes til formålet ligger hos bestyrelsen.Statens rolle – og det vil i dette tilfælde sige Kunststyrelsens rolle - er ikke at ledeteatret, men at føre tilsyn med, at statens tilskud helt overordnet anvendes til detformål, som det er givet til. Det er bestyrelsen der har ansvaret for teatrets økonomiskedrift.Jeg finder det nødvendigt at påpege dette, fordi man kunne få et andet indtryk, nårman ser de stillede spørgsmål.---Jeg vil også gerne – indledningsvist – beskrive rammerne for Statens – og her Kunst-styrelsens - tilsyn med en selvejende institution.Et statsligt tilsyn med en virksomhed, der som Aarhus Teater, modtager et stort offent-ligt tilskud [69,6 mio. kr. i 2010] tilrettelægges i Kulturministeriet normalt på denmåde, at Staten godkender regnskab og budget for virksomheden. Der afholdes et årligtvirksomhedsmøde, hvor årets resultater og kommende udvikling diskuteres. Dertilkommer at alle tilskudsmodtagere af denne størrelse har en resultataftale med enrække målsætninger, som der ligeledes skal afrapporteres på i relation til årets regn-skab og virksomhedsmøde.Sådan ville et tilsyn have været tilrettelagt, hvis Aarhus Teater havde været en institu-tion med en stabil driftssituation, med en positiv egenkapital og positive regnskabsre-sultater.---En sådan institution er Aarhus Teater heldigvis for det meste – men institutionen har iet par tilfælde haft underskud, som har betydet, at teateret har oparbejdet en negativegenkapital. I 2006 satte Kulturministeriet derfor Aarhus Teater under skærpet tilsynsom blev varetaget af Kunststyrelsen. Dette skete, fordi teateret dengang over de forud-gående to regnskabsår havde oparbejdet en negativ egenkapital på 6,4 mio. kr.Skærpet tilsyn er ikke noget der iværksættes særligt tit, da langt de fleste af de selv-ejende institutioner på Kulturministeriets område er særdeles veldrevne institutioner.Lige for tiden er der på Kunststyrelsens område for eksempel kun to andre institutio-ner, der er under skærpet tilsyn – og det er Folkemusikkens Fælles Sekretariat og PeterSchaufuss Balletten.Der findes der ikke hverken fra Finansministeriet eller fra Kulturministeriets sidenogle overordnede retningslinier for, hvordan et sådant skærpet tilsyn skal tilrettelæg-ges. Det tilrettelægges i hvert enkelt tilfælde med udgangspunkt i den konkrete situati-on.For Aarhus Teater blev det skærpede tilsyn tilrettelagt således, at teateret

ud over

deforpligtelser teateret havde i forhold til det ordinære tilsyn, også skulle aflevere økono-miafrapporteringer hvert kvartal frem til egenkapitalen igen var positiv. Formålet meddette skærpede tilsyn var, at staten skulle have mulighed for at følge den økonomiskeudvikling meget tæt. Formålet var ikke at sætte Aarhus Teater under administration ogsåledes skulle staten heller ikke godkende ledelsens konkrete dispositioner. Det harstaten heller ikke hjemmel til, da Aarhus Teater jo altså er en selvejende institution.

Styrelsen har som nævnt ingen myndighed eller hjemmel til at træffe ledelsesmæssigebeslutninger på vegne af teatret. Det er alene bestyrelsen, der kan gøre dette. SåfremtKunststyrelsen i løbet af et regnskabsår skulle konstatere, at Aarhus Teater skullevære på vej ”af sporet” rent økonomisk, så var og er styrelsens eneste mulighed

at

holde det statslige tilskud tilbage, og altså undlade at udbetale penge.

Hvordan har situationen så været på Aarhus Teater siden 2006?Har teatret så i perioden med skærpet tilsyn været på vej ”af sporet”?Svaret er: Nej det har Aarhus Teater grundlæggende ikke!I det første år under skærpet tilsyn – regnskabsåret 2005-2006 – kom teateret ud medet overskud på 2,3 mio. kr.I 2006/2007 var overskuddet på 2,2 mio. kr. og i 2007/2008 var overskuddet lidt mindreprangende nemlig 0,3 mio. kr.Ved afslutningen af sæson 2007/08 var den negative egenkapital således nede på 1,6mio. kr. og tilsynet kunne konstatere, at det forekom realistisk at nå målet om en posi-tiv egenkapital efter 2008/09.Sådan gik det dog som bekendt ikke.Den daværende teaterchef Madeleine Røn Juul fratrådte i juli 2008 og den nye ledelsemed to direktører, som bestyrelsen ansatte, trådte først til i februar 2009.I denne overgangsperiode mistede teateret tilsyneladende overblikket over økonomienog først i efteråret 2009, efter at bestyrelsen havde afskediget økonomichefen, og efterat den nye teaterledelse havde kulegravet teaterets økonomi, blev overblikket genopret-tet.Og det stod her klart, at man kom ud af regnskabsåret 2008/09 med et underskud på 5,8mio. kr. Teateret måtte samtidig revidere sit budget for sæsonen 2009/2010, således atder nu budgetteres med et underskud på 4,2 mio.krPå baggrund af de nye tal udarbejdede den nye direktion i dette efterår en genopret-ningsplan Bestyrelsen vedtog derefter planen, som gik ud på, at teatret på 3 sæsonerskal løse de økonomiske problemer indenfor rammerne af teatrets driftstilskud. Heref-ter trak bestyrelsen sig dog på baggrund af forløbet og den fastlåste situation, som detskabte på teatret.Jeg valgte derfor at iværksætte en hurtig proces for udpegning af en ny bestyrelse forteateret. Ny bestyrelsesformand er Peter Parbo. Og den nye bestyrelse rummer i dethele taget meget stærke økonomiske og ledelsesmæssige kompetencer. Det er nu dennye bestyrelses opgave sammen med direktionen hurtigt muligt at bringe teatret påfode igen.Dette er altså baggrunden for den situation, som teatret står i nu. Jeg synes, at det ervæsentligt at have dette in mente, når jeg nu vil gå over til at svare på de konkretespørgsmål.

Svar på spørgsmål G:

Jeg har forelagt spørgsmål G - om de nærmere detaljer i Kunststyrelsens tilsyn medAarhus Teater - for styrelsen. Mit svar bygger således på de faktuelle oplysninger, jeghar fået fra styrelsen:I 2006 blev det – som nævnt - aftalt, at teatret som led i et skærpet tilsyn skulle frem-sende kvartalsvise økonomiopfølgninger til Kunststyrelsen. Det skulle ske frem til dettidspunkt, hvor teatret havde genskabt en positiv egenkapital.Styrelsen har herefter frem til 2008 modtaget alle sådanne opfølgninger, dog bortset fraøkonomiopfølgningen for 4. kvartal 2005. Som nævnt var der overskud i alle tre år, altsåi sæsonerne 05/06, 06/07 og 07/08.I

2008

modtog styrelsen:Teatrets økonomiopfølgning for 1. kvartal, hvori teatret nedjusterede sine for-ventninger til årsresultatet for sæson 2007/08 fra et overskud på 1,8 mio. kr. tilet overskud på 0,6 mio. kr.Styrelsen modtog teatrets regnskab for sæson 2007/08, som dækker 2. kvartal.Regnskabet viste som nævnt et overskud på 0,3 mio. kr.Styrelsen godkendte den 19. juni det fra teatret modtagne budget for sæson2008/09, hvori teatret budgetterede med et overskud på 1,75 mio. kr.Styrelsen afholdt den 30. juni et møde med teatret om teatrets senere resultat-kontrakt.Teatrets økonomiopfølgning for 3. kvartal blev ved en forglemmelse ikke sendttil styrelsen, og den blev derfor først rekvireret i efteråret 2009. Opfølgningenviste, at teatret forventede et overskud på over 800.000 kr. for sæson 2008/09.Kunststyrelsen modtog ikke en økonomiopfølgning for 4. kvartal 2008. Den blevnemlig ikke udarbejdet, da teatrets nye direktion, som tiltrådte i februar 2009,bad om tid til at skabe sig et overblik over teatrets økonomi. Den nye direktion,som skulle udarbejde denne økonomiopfølgning, konstaterede ved sin tiltrædel-se, at den hidtidige budgettering ikke var retvisende. Styrelsen aftalte i stedetsom led i det skærpede tilsyn at drøfte økonomi med teatret på et virksomheds-møde, som blev afholdt den 30. marts 2009.Om

2009

oplyser Kunststyrelsen generelt, at teatrets nye direktion bad om yderligeretid til at skabe sig et overblik over teatrets økonomi. Derfor accepterede styrelsen, atman ikke ville modtage kvartalsvise økonomiopfølgninger, indtil der var skabt detfornødne overblik over økonomien. Styrelsen lagde til grund, at den nye direktion sam-men med bestyrelsen arbejdede seriøst med at skaffe sig det økonomiske overblik.Styrelsen vurderede ligeledes, at man via løbende kontakter og møder med teatret omøkonomien fik de fornødne oplysninger fra teatret.Kunststyrelsen oplyser konkret om 2009:At man den 30. marts 2009 drøftede økonomi på et virksomhedsmøde med teat-ret. Her sagde teatrets bestyrelsesformand, at man - trods en vis usikkerhed -forventede et balancerende regnskabsresultat for sæsonen 2008/09.Sidst i maj modtog styrelsen teatrets foreløbige budget for sæsonen 2009/10,hvori der budgetteredes med et overskud på 730.000 kr. for sæsonen 2009/10.Den 25. juni modtog styrelsen det endelige budget. Teatret budgetterede herfortsat med et overskud på 730.000 kr. for sæsonen 2009/10. I et følgebrev vardog samtidigt anført, at teatret nu vurderede, at regnskabsresultatet for2008/09 ville blive negativt: minimum 1 mio. kr. (og altså ikke balancerende).

Den 26. juni godkendte styrelsen teatrets budget for 2009/10. Styrelsen forud-satte i den forbindelse, at styrelsen i tilfælde af væsentlige ændringer skullegodkende et revideret budget.På et møde den 30. oktober blev styrelsen orienteret om, at den nye ledelse nuhavde skabt et overblik over økonomien, og at man havde afdækket de reelle tal.Tallene viste nu et forventet underskud på 5,8 mio. kr. for sæson 2008/09. Påmødet udleverede teatret sit forventede regnskab 2008/09 og et revideret budgetfor sæson 2009/10. Også budgettet 2009/10 udviste nu et større underskud på4,2 mio. kr.Efter årsskiftet har styrelsen modtaget teatrets årsregnskab for 2008/09, somden 21. december 2009 blev godkendt af teatrets nu afgåede bestyrelse. Teatretsendelige regnskab for sæsonen 2008/09 udviser det forventede underskud påknap 5,8 mio. kr.

Det er disse tal, der nu udgør udgangspunktet for den redningsplan, der nu er udarbej-det, og som nu skal konsolideres og implementeres.---Kunstyrelsen har overfor mig tilkendegivet, at man ikke selv finder, at det skærpedetilsyn med Aarhus Teater i sidste halvdel af 2008 og indtil oktober 2009 har værettilrettelagt optimalt. Styrelsen beklager helt konkret, at man først på et meget seneretidspunkt indhentede økonomiopfølgningen for 3. kvartal af 2008. [Her er tale om enklar fejl]Hvad angår styrelsens accept af ikke at få økonomiopfølgninger i 2009, så vurdererKunststyrelsen, at man under de givne omstændigheder ikke havde mulighed for at fåindblik i teatrets reelle økonomi, før teatret selv fuldt havde afdækket den økonomiskesituation, som det skete med udgangen af oktober 2009.Kunststyrelsen erkender dog også, at man i situationen nok burde have indhentet enskriftlig erklæring fra teatrets bestyrelse om, hvorfor disse økonomiopfølgninger ikkekunne leveres - og om hvor længe denne situation forventedes at stå på.Jeg er enig i Kunststyrelsens vurdering af, at det skærpede tilsyn ikke var tilrettelagtså godt som det kunne – og måske også burde have været. Derfor har jeg nu også lagt optil en præcisering af det skærpede tilsyn. Det vender jeg tilbage til om et øjeblik.---Man må dog nødvendigvis spørge sig selv, hvad Kunststyrelsen reelt kunne have gjortfor at gennemtvinge ønsket om økonomiopfølgningerne?Igen - Aarhus Teater er en selvejende institution, som hviler et privat juridisk grundlag,og staten har altså ikke direkte myndighed over Aarhus Teater.Som jeg nævnte i min indledning, er styrelsens eneste mulighed for at sætte sig igen-nem overfor en selvejende institution, at holde tilskuddet tilbage, indtil institutionenhar tilvejebragt tilfredsstillende oplysninger.Det ville i den givne situation have været et meget drastisk skridt, som ville have for-værret situationen væsentligt, da tilskuddet udgør en væsentlig del af teaterets livs-grundlag. Det ville nok heller ikke have været rimeligt i betragtning af, at situationen

var, at der lige var ansat en ny direktion, som jo faktisk var ved at frembringe de nød-vendige tal og tage de nødvendige skridt.Derfor accepterede styrelsen i en kort overgangsperiode, at teateret - i stedet for viaøkonomiopfølgningerne – orienterede om sin økonomi gennem møder og andre kontak-ter.Med til billedet hører, at det næppe ville have ændret på teaterets økonomiske situati-on, at styrelsen havde insisteret på at få økonomiopfølgningerne. Ikke mindst i lyset af,at ledelsen vurderede, at de tal der kunne leveres på daværende tidspunkt, ganskeenkelt ikke var retvisende.---Når det er sagt, så synes jeg, at der fremadrettet er behov for en mere systematisktilrettelæggelse af det skærpede tilsyn – både specifikt for Aarhus Teater og mere gene-relt.Jeg har derfor fået udarbejdet en detaljeret redegørelse fra Kunststyrelsen om detfremadrettede tilsyn med Aarhus Teater:For det første tilknyttes der nu i en midlertidig periode eksterne økonomiskekonsulenter til teatret. Konsulenterne vil støtte op om etableringen af proces-ser, der til enhver tid sikrer, at teatrets direktion og bestyrelse og følgelig teat-rets tilskudsyder har det fornødne overblik over den løbende udvikling i teatretsøkonomi. Dette skal bidrage til at sikre en succesfuld implementering af teatretsgenopretningsplan.For det andet skal der fra Kunststyrelsens side føres et forbedret og intensiverettilsyn med Aarhus Teater, indtil teatrets egenkapital igen er positiv, hvilketforventes at være til fældet i 2013 eller 2014. Bl.a. skal teatrets kvartalsviseøkonomiske afrapportering til styrelsen fremover også omfatte en ledelsesberet-ning for perioden, ligesom teatrets kvartalsvise økonomiske afrapportering tilstyrelsen foreløbigt året ud skal kvalitetssikres af de eksterne konsulenter.

Derudover har jeg som nævnt gennemført en hurtig proces for udpegning af en nybestyrelse for Aarhus Teater. Ny bestyrelsesformand er Peter Parbo. Og den nye besty-relse rummer i det hele taget meget stærke økonomiske og ledelsesmæssige kompeten-cer.I forhold

tilskudsforvaltning mere generelt

iværksætter jeg tre tiltag:Departementet laver nu en detaljeret beskrivelse af, hvad der som minimumskal være indeholdt i et skærpet tilsyn. Dette vil give bl.a. Kunststyrelsen etlangt klarere administrationsgrundlag i forhold til de selvejende institutioner,der er underlagt et sådant tilsyn.For det andet forbereder Kulturministeriet en ny tilskudslov med henblik på, atder fra 2011 kan skabes et samlet administrationsgrundlag i forhold til de selv-ejende institutioner, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet. Lovfors-laget vil blandt andet komme til at indeholde bestemmelser om bestyrelsensvirke og ansvar samt institutionernes anvendelse af tilskuddet.

Svar på spørgsmål H

Jeg vil nu gå over til spørgsmål H, som går på Kunststyrelsens rapportering til ministe-riet om sagen.Administrationen af landsdelsscenernes tilskud og dermed tilsynet med bl.a. AarhusTeater er lagt ud til Kunststyrelsen. Det indebærer, at styrelsen fremsender et kortopsummerende notat til ministeriet én gang årligt, når teatrenes regnskabsresultaterforeligger. I notatet gennemgås de enkelte teatres regnskabsresultater. Og afvigelser iforhold til de for teatrene godkendte budgetter kommenteres.I det seneste notat fra styrelsen til ministeriet – om Aarhus Teaters resultat for sæson –nævnes det, at”teatrets økonomiske udvikling skal fortsat påses i lyset af den negativeegenkapital, idet udviklingen aktuelt dog er positiv. Teatret forventer en positiv egenka-pital ved udgangen af sæson 2009/10”.Herudover afrapporterer styrelsen til ministeriet efter behov. Fx når der konstateresvæsentlige økonomiske problemer på en institution. Ministeriet fik en sådan afrappor-tering, da styrelsen ved udgangen af oktober 2009 blev orienteret om den økonomiskesituation på Aarhus Teater.

Svar på spørgsmål I

Så er der spørgsmål I, som går på, om sagsforløbet er i overensstemmelse med et skær-pet tilsyn, når teatret 2 år i træk kan underbudgettere personaleudgifter.Jeg går ud fra, at de tal, som spørgeren nævner i spørgsmålet, vedrører teaterets reali-serede lønudgifter i sæsonen 2008/09 og de budgetterede lønudgifter i indeværendesæson 2009/10.I forbindelse med gennemgangen af økonomien i efteråret 2009 afdækkede den nyedirektion, at personaleudgifterne i regnskabsåret 2008/2009 blev over 6 mio. kr. størreend oprindeligt budgetteret, hvoraf lidt mere end halvdelen var udgifter til fast perso-nale.Det beskrevne merforbrug er, som nævnt, først konstateret af teaterets ledelse i forbin-delse med regnskabsafslutningen for regnskabet 2008/2009 i efteråret 2009, og Kunst-styrelsen har derfor heller ikke kunnet afdække dette tidligere i forbindelse med sittilsyn.Spørgeren beder mig tilsvarende redegøre for, hvordan teateret kunne underbudgetterelønudgifterne igen i 2009/2010-budgettet uden, at det blev opdaget i tilsynet. Igen blevdette først afdækket i forbindelse med direktionens gennemgang af økonomien i 2009.Da Kunststyrelsen godkendte det oprindelige budget for 2009/2010 i juni 2009, havde deikke nogen viden om, at personaleudgifterne ville vise sig at være kraftigt forøgede iregnskabsåret 2008/2009. Det blev først afdækket med regnskabet senere hen på året.Det er lidt vanskeligt at se, hvordan Kunststyrelsen skulle have kunne forudse dette,når teateret ikke selv kunne. Den nye ledelse har nu rettet budgettet op, således at

personaleudgifterne i det reviderede budget for 2009/2010 er opskrevet med yderligere 3mio. kr.

Svar på spørgsmål J

Endelig har vi det sidste spørgsmål, som handler om, hvorvidt det er lykkedes forKunststyrelsen at holde bestyrelsen op sin tilsynsforpligtelse.Hvad angår den afgåede bestyrelses ansvar og tilsynsforpligtelse vil jeg blot konstatere,at bestyrelsen i den ”kritiske periode” fra sommeren 2008 til og med 2009 har taget enrække initiativer, som jeg mener, er fuldt i overensstemmelse med den opgave og for-pligtelse, de har som ansvarshavende:I efteråret 2008 udpegede bestyrelsen en ny direktion, som tiltrådte i februar2009, og de bidrog til en gennemgribende gennemgang af økonomien.Bestyrelsen afskedigede også økonomichefen.Bestyrelsen vedtog en genopretningsplan i efteråret 2009. En plan, hvor teatretpå 3 sæsoner vil løse de økonomiske problemer indenfor rammerne af teatretsdriftstilskud. Ogsidst og ikke mindst har de enkelte medlemmer af bestyrelsen på baggrund afforløbet og den fastlåste situation, som det skabte på teatret, besluttet at trækkesig fra bestyrelsen.