IndholdsfortegnelseForord – af Lena Brostrøm DideriksenIntroduktion – af Lone Nyhuus5 En kunstform bliver til6 Det letantændelige cirkus7 Udviklingen i Danmark8 Mellem teater og cirkus9 Ind i støttesystemet10 Blakket overlevelse12 Uddannelsen14 De svenske erfaringer16 Talentmasse og fødekæde18 Fra andre discispliner20 Den oplagte fødekæde22 Afsætning, indtjening og jobs24 Det socialiserende cirkus26 Den attraktive scenekunst28 Støtte eller ej29 De unødvendige barrierer30 Et overordnet blik – SWOT analyse32 Anbefalinger34 Afrundning37 Bilag

Kære læserDenne rapport er afslutningen på 2 års formid·ling af scenekunstens frække barn i klassen, nycirkus.Processen blev igangsat af Dansk Artist For·bund i samarbejde med artister og andre interes·senter, som reaktion på Statens Kunstråds plud·selige udelukkelse af ny cirkus som støtteområ·de. Det lykkedes dengang at få en særbevilling på1million kroner af tidligere kulturminister BrianMikkelsen, netop til formidling og synliggørelseat kunstformen.Rapporten her er en uvildig og nysgerrig rejse,som på fineste vis kaster lys over den virkeligheddansk ny cirkus befinder sig i – og tydeliggørsamtidig fremtidige udviklingsveje så som denevidente artist uddannelse, fødekæderne og det

lige så vigtige samarbejde på tværs af genrer ogpå tværs af landet. Den tydeliggør også artister·nes virkelighed, deres erfaringer og holdninger,og kan dermed vise branchen og det kulturpoli·tiske felt, med hvilken styrke der arbejdes, tæn·kes og handles indenfor for genren.Dansk Artist Forbund håber, at rapportengiver stor arbejdslyst, nye samarbejdsflader ogvi vil selvfølgelig som forbund fortsat arbejdefor alle professionelle og kommende artistersmiljø og arbejdsvilkår, også deres produktions·og træningsfaciliteter. Vi har været tovholdere pådenne formidlingsproces og nu er det miljøernesopgave at slå til.Held og lykkeLena Brostrøm DideriksenFormand for Dansk Artist Forbund

Hvad består ny cirkusmiljøet af ? Hvilke veje erder for ny cirkusmiljøet i fremtiden? Hvilke mu·ligheder er der for at udvikle ny cirkusmiljøet?Hvilke forhindringer og udfordringer vil vi mødepå vejen?Det var nogle af de spørgsmål, Dansk Artist For·bund sad med i eftersommeren 2009. Forud vargået et par års vellykket arbejde med at sætte fo·kus på den nye scenekunstform, ny cirkus. I formaf en million kroner havde Kulturminister BrianMikkelsen givet kontant opbakning til formid·lingen og synliggørelsen af ny cirkus, og sammenmed Københavns Internationale Teater og Aka·demiet for Utæmmet Kreativitet havde DanskArtist Forbund gennemført seminaret Ny Cirkus– Ny kunst, maj 2008. En hjemmeside med infor·mationer om området var også blevet oprettet,og en statslig garantordning for ny cirkus fore·stillinger (sæson 2009/2010) var blevet sat i værk.Tiltagene har ført til, at aktørerne på områdetkan konstatere, at kunstformen ny cirkus er etområde i stor vækst. Men de kan også se, at dennevækst ikke er særligt målrettet og at mange afbevægelserne foregår i udkanten af det etablere·de kunst· og kulturliv. Både fra de bevilligende ogorganiserende instansers side, og fra aktørerneselv, er der et behov for at få sikret sig, at kunst·formen får konsolideret sig. Dette gælder ikkemindst i forhold til uddannelse.Men hvordan kommer man videre? Viderederfra? Derhen, hvor de cirkus· og artistbaseredediscipliner og udtryk, ikke mindst ny cirkus, kanblive en naturlig og integreret del af den danskekunst· og kulturverden? De spørgsmål, er jegblevet bedt om at komme med en slags svar på.Min baggrund for at gå ind i dette arbejde er rela·tiv bred. Som ung danser i det dengang spædedanske miljø for moderne dans stod jeg ikke kunpå dansende ben, men også på et par organisa·toriske og fagpolitiske brede ben. Og var blandtandet en del af det kulturministerielle undersøg·elsesarbejde, som førte til oprettelsen af Skolenfor Moderne Dans. Senere – efter studier på Kø·benhavns Universitet – blev jeg ansat af ÅrhusKommune (1996·1998) for at være med til at ud·vikle en model til evaluering og kvalitetsudvik·

ling af byens kulturinstitutioner. Modellen bru·ges stadig, og dannede baggrund for det arbejde,som jeg i 2000·2001 udførte for Skånes Dans·teater og Malmø Stad.Siden 1998 har jeg arbejdet som journalist oghar i alle årene haft scenekunst som stofområde.I flere omgange har jeg også beskæftiget mig medcirkus.Opgaven, at afdække dette store område, blevstillet af Dansk Artist Forbund primo septemberog er afleveret 1. november 2009. Under hele for·løbet har Dansk Artist Forbund givet mig totaltfrie hænder, øjne og handlemuligheder. Til gen·gæld har de stået til rådighed med svar på alle despørgsmål, jeg er kommet med.Jeg håber, at denne rapport vil blive modtageti den ånd, den er skrevet: Som et arbejdsredskab,som alle aktører indenfor dette store område kanbruge til at bringe den danske cirkus· og artist·verden et godt stykke videre.God læselystLone Nyhuus

„Hvorfor fanden hedder det ny cirkus? Hvad er sådet gamle cirkus?“ Anders K. Jespersen, udvik·lingskonsulent i DGI.Svaret på dette spørgsmål – stillet af DGI“s udvik·lingschef Anders K. Jespersen under vores mødei Århus – kan være såre enkelt. Ny cirkus er enforestilling med elementer fra cirkus og med endramaturgisk opbygning. Modsat det gamle cir·kus. Her ser vi ofte enkelte numre, kædet sam·men af en sprechstallmeister og/eller en klovn.Og selvom de enkelte numre, kan være opbygge·de over en klassisk dramaturgi – med en start, etforløb og en slutning – så er det enkeltståendenumre. Ikke del af noget større hele. Udover det,som manegen, sprechstallmeisteren og klovnen,giver det.Cirkus har sit udspring i gadens gøgl og marke·dets iøjnefaldende underholdning. I slutningenaf 1700·tallet satte militærrytteren Astley det indi manegens form – fordi en hest har nemt ved atløbe rundt i en cirkel, der har en diameter på 12·13 meter og fordi det er naturligt for mennesker,når de samles for at se, at samle sig i en cirkel·form omkring det, de skal se. Astleys hestenumreblev garneret med klassisk engelsk comedy, slap·stick og vaudeville.Og sådan begyndte cirkus at rejse rundt: Ettelt. Nogle heste· og dyrenumre og en masse gøglog artisteri. En flok af ubestemmelig nationalitetog form, der flytter deres egen lille by, deres egetlille samfund, fra by til by. Viser deres numre ogrejser videre til den næste by.Ind i mellem er der nogle fra byen, der løbermed cirkus’et, når det drager videre. Og ind imel·lem er der nogle i byen, der føler sig foranledigettil at tage vasketøjet ind, når de hører, at cirkus erpå vej.

Cirkusfolket sætter en ære i at være frie fugle.Den dag i dag kan man opleve cirkusfolk gørekorsets tegn for sig, når de hører ordet, fagfor·ening. Og da Katja Schumanns mand, indehave·ren af det amerikanske Big Apple Circus, PaulBinder begejstret fortalte svigerfar, den gamlecirkusdirektør, Max Schumann om alle de forde·le, der var ved at have etableret sit cirkus som enselvejende institution, var Max Schumann ikkesådan at overbevise. Han lænede sig lidt frem ogsagde: „Well Paul. To me it seems, that you are abird in a very big cage.“Hove dp u n kterNy cirkus er en videreudvikling af det traditionellecirkus

Når teatret skal ryste sig ud af sit borgerlige ogveldannede dannelsesprojekt, tager det cirkus·kappen på sig.Mens teatrene – de fleste I hvert fald – harstræbt efter at etablere sig med faste scener, harcirkus sat en ære i at være bevægelig, letantænde·lig og hurtig til at tage de nye sensationer ind.En adelig ung kvinde med evner for kunstrid·ning kom til at optræde i cirkus. En verdensmes·ter i speedway fandt samme bidrag til levevejenog børnepengene.I sit essay „Cirkus og teater – mellem antipatiog avantgarde“ (fra „Det teatrale cirkus“) gørteaterforsker Bent Holm rede for hvordan der, opigennem hele den nyere tids teaterhistorie, harværet tradition for, at teatret har kigget cirkusover skulderen, når der skulle fornyelse til. Denfranske avantgarde satte klovne på scenen,Les Ballets Russes viste figurer hentet fra cirkus.Italienske Dario Fo, tyske Erwin Piscator og dan·skerne Storm P, Peter Langdal og senere KatrineWiedemann, har gjort det samme.Når teatret skal ryste sig ud af sit borgerlige ogveldannede dannelsesprojekt, tager det cirkus·kappen på sig.Det var den bevægelse, men i en mere organiseretform, der satte gang i det, som vi i Danmark kal·der ny cirkus. Med ønsket om at trække et nyt ogstørre publikum til et nyt og mere rummeligt te·ater placerede unge franske teaterfolk tunge ordog let parodi side og side med alle mulige akroba·tiske, dansemæssige og teatertekniske spidsfin·digheder. Den nye forestillingsform stillede ogsånye krav til aktøren.I den traditionelle cirkusforestilling er jonglørenkun jonglør – ok, det kan da være, at han hjælpermed at rigge trapezkunstnerens nummer, og detkan være, at han sælger popcorn i pausen. Meni selve forestillingen optræder han kun som jong·lør.I de nye forestillinger er han ikke kun artisten,jongløren. Han er også en karakter, der er med tilat bære handlingen videre; en handling, som byg·ger på teatrets dramaturgiske fortællemåder. Enhandling, som er sat ind i teatrets rammer.Det var de rammer, cirkus blev sat ind i.

Da Jack Lang i midten af 1980’erne blev den storekulturnation, Frankrigs kulturminister og da hanmed bevidst og stor støttepolitik valgte at satsepå nye kulturområder, var det denne slags fore·stillinger, han valgte at tage ind under ministe·riets lunende vinger. Ikke det traditionelle ogkommercielle cirkus – som ellers stod og banke·de på ministeriets dør og i mange år havde frem·sat et krav om, at cirkus skulle anerkendes somkunstform. (ifølge Jean·Michel Guy i „De sidste25 års fornyelse af cirkus“, „Det teatrale cirkus“)Hans valg viste, at når man satte cirkus indi teater· og danseformen, så kunne det begribes– også af en socialistisk kulturminister. Og der·med støttes. Endda ved at oprette flere cirkus·skoler med den nationale, Centre National desArts du Cirque i Châlons, i spidsen.Hove dp u n kterTeatret kigger cirkus over skulderen, når der skalfornyelse til. Ny cirkus blev startet af fransketeaterfolk og fik snart statslig støtte. Modsat dettraditionelle cirkus.

I Danmark kan det traditionelle cirkus i nyere tiddeles op i to skarpt adskilte perioder. Før tv. Ogefter tv.Siden 1980’erne har Danmark haft besøg afmange af disse nye cirkus’er. Motorsavscirkus’etArchaos, hestecirkus’et Zingaro (ja, det nye cir·kus kan også indbefatte dyr), og det dybt poetiskeog næsten tyste Cirque Invisible. Og mange,mange flere. Ikke kun fra Frankrig, men også frade mange andre lande, som står stærkt på nycirkushimlen. Blandt andet vores broderland,Sverige. Uanset hvor i verden dette nye cirkus erkommet fra, har Københavns InternationaleTeater, den største arrangør af og importør afforestillingerne, kunnet konstatere: Når der stodny cirkus på plakaten, så strømmede folk til. Folki alle aldre og med alle slags kulturelle præferen·cer i erfaringsrygsækken.I Danmark kan det traditionelle cirkus i nyere tiddeles op i to skarpt adskilte perioder. Før tv. Ogefter tv. Selvom tv·manden Kurt Møller Madsenmed sine populære udsendelser „Cirkusklubben“gjorde alt for, at bringe cirkus hjem i stuerne – ogdermed trække folk ind i teltene, når cirkus lagdevejen forbi byen, så stod det klart: Cirkus led un·der tv“s fremmarch som danskernes foretrukneform for underholdning. En anden ting, somgjorde et stort indhug i cirkus’ mulighed for attrække publikum ind under manegens kuppelvar ændringen af dyreværnsloven i 1962. Nu vardet ikke længere tilladt at optræde med vilde dyri Danmark. En del af fascinationen blev dervedpillet af cirkus.Fra 1973 overgik cirkus fra Justitsministerietstil Kulturministeriets resort. Man kunne tro, atden bevægelse ville bane vejen for en dialog mel·lem etablissementet og det frie cirkusfolk. Mennej. De to parter stod stadig langt fra hinanden.I hvert fald er der adskillige udtalelser, som gen·nem de sidste 40 år har svirret gennem luftenog som viser cirkus’ manglende lyst til at åbne opfor omverdenen og til at komme ind under Kul·turministeriets støttende vinger.I 1969 udtalte Eli Benneweis:„Ingen i ministerierne har forstand på, hvordancirkus drives, så sad de jo ikke der.“

Og samme år kunne kulturminister K. HelvegPetersen i en betænkning om kulturlivet fastslå,at Cirkus Benneweis og Cirkus Schumann beggevar imod statsstøtte. Selvom denne udtalelsekommer næsten 30 år senere, må man skønne atargumentationen har været den samme:„Vi er et frit folk. Derfor bryder vi os ikke om,at andre blander sig i vores arbejde. For altinghar sin pris: Hvis staten giver os penge, vil denogså forlange indflydelse på for eksempel voresturnéplan.“ Diana Benneweis, 1999.At cirkus har grunde til at nære mistillid til eta·ten, er der ikke tvivl om. I sin afhandling frajurastudiet ved Aarhus Universitet i 2003,„Cirkus – nok se, men ikke høre“ kunne SørenKastoft Nielsen konstatere, at der i forbindelsemed ændringen af dyreværnsloven i 1962 ikkeblev lyttet til de danske cirkus’er. Det sammegjaldt de mange betænkninger, der har væretgennem nyere tid. Her har cirkus’ nutid og frem·tid været vendt og drejet. Og selvom der gennemCirkusdirektørforeningen har været et sted, hvordet officielle Danmark har kunnet henvende sig,er tankerne ofte blevet tænkt uden at have tagetcirkusfolket med på råd.Hove dp u n kterCirkus har altid defineret sig som subkultur. Fremtil indførsel af tv klarede cirkus sig godt i Danmark.Nu er det for nedadgående.Men ny cirkus kan trække publikum til huse.

„Der er et enormt drive i de mennesker. Mange afdem er meget gøglere. De er på landevejen. Rundtomkring i hele verden er de ude og tjene deresegne penge.“ Kitt Johnson, koreograf og teater·leder.Så i Danmark, som i Frankrig, er der traditioneltet spænd mellem den etablerede og accepterede(støttede) kultur, teatret. Og den kultur, som eropstået på og lever sit liv på vejene – og lever påvejenes nåde. Blandt andet cirkus!Det er i det spænd, mellem cirkus og teater, atdet danske ny cirkus er opstået.Med en blanding af anarki, galskab, virketrangog lyst til – bare at gøre noget – spirede de førstedanske artister frem i starten af 1990’erne. Som etprodukt af træningen på Gøglerskolerne i Køben·havn og Århus og stærkt venstreorienteredemiljøer.„Der har været en indsivning fra mange forskel·lige slags miljøer, og mange af dem er – eller harværet – socialt utilpassede“ siger koreografen KittJohnson, der er i flere omgange har brugtartisttrænede performere til sine forestillinger.Hun fortsætter:„Der er et enormt drive i de mennesker. Mangeaf dem er meget gøglere. De er på landevejen.Rundt omkring i hele verden er de ude og tjenederes egne penge. „Gøglerskolen i Århus eksisterer nu som en pro·duktionsskole og gøgl og artisteri er blot en afmange linjer, som den unge under 25 kan vælge. IÅrhus er undervisningsforløbene i stort omfangcentreret omkring det, at den enkelte elev gen·nem arbejdet med gøgl blandt andet kan erfare,hvordan netop hendes læringsmønster er. Stedetsleder gennem 20 år, P. C. Asmussen forklarer.„Det kan være, at du har svært ved at læse enbog med mange fremmedord. Hver gang du stø·der på et af dem, stopper du op. Så kan vi huskeeleven på, hvordan det var, da hun lærte at jongle·re. Da tabte hun også boldene, men hun fortsattealligevel. Når hun bliver bevidst om det, har hunnemmere ved at fortsætte med at læse bogen –også selvom hun skal slå 10 fremmedord op. Hjer·neforskeren Kjeld Fredens kalder det transfer ef·fekten.“

Gøglen og artisteriet bliver et redskab hen imodselvafklaring. Og den „management“, som elevenlærer sig gennem gøglen og artistdisciplinerne,kan overføres til mange områder af et menneskesliv. Ikke kun til det at læse en bog.„Det kan bruges indenfor alt. Med dine erfarin·ger fra cirkus kan du komme videre på mangemåder. Der er rigtigt mange, der kommer herframed øget selvtillid. Og nogle går da også videremed gøglen“ siger P. C. Asmussen.I København har gøglerskolen skiftet navn tilAkademiet for Utæmmet Kreativitet, og gennemet produktionsskoleforløb efterfulgt af et forløbpå daghøjskole kan AFUK tilbyde unge menne·sker, det der svarer til to års uddannelse. Forløbetindeholder en blanding af traditionel cirkustræ·ning og scenisk optræden. I større omfang endÅrhus·skolen retter AFUK sig mod unge menne·sker, der har et ønske om at arbejde med ny cir·kus, events, varietéer, fysisk·visuelt teater – ellersom vil undervise i fysiske fag. (Se mere påwww.afuk.dk) Under alle omstændigheder kanforløbene klæde artisterne på til enten at søgevidere på en af de statsanerkendte cirkusskoler –Artistlinien er med i det europæiske netværk afcirkusskoler og har et tæt samarbejde med Stats·cirkusskolen i Moskva, cirkusskolen i Kiev ogCirkuspiloterne i Sverige. Eller måske finder detunge menneske ud, at det slet ikke er den vej, hunskal gå. Og så er det jo også godt…Den enkelte elevs undervisning betales entenaf hjemkommunen – som en del af en aktive·rings· eller jobplan – eller den studerende kanselv betale et mindre kursusgebyr. Som en del afforløbet på Daghøjskolen er der personlige samta·ler. De handler om den enkelte elevs personligemål, udvikling, forventninger og fremtidsplaner.Hovedpu n kterDet nye danske cirkusmiljø voksede frem omkringgøglerskolerne i hhv. Århus og København.Gøgl og cirkus kan være et middel til selvafklaringog socialisering.

Ny Cirkus og dets artister godt på vej til at opnåKulturministeriel støtte. Velvidende, at det kræ·ver både manuskript og regnskabsaflæggelse.Så ved siden af ønsket om at uddanne nye,skægge, dygtige artister har AFUK – i sin egen·skab af produktionsskole og daghøjskole – etvæld af andre forpligtigelser overfor de ungemennesker. Derfor kan det forbløffe og undre, atdet alligevel er lykkedes at være med til at fødekunstnere, der – som skabende kunstnere – ereftertragtede på det danske og udenlandskemarked. Og kunstnere som endda er lykkedesmed at trænge gennem den væg af fordomme,der tidligere er poppet op, hver gang man inden·for etablissementets vægge nævner cirkus.Pr. definition er cirkus ikke teater i teater·lovens forstand. Blandt andet er de fleste cirkus·forestillinger uden manuskript – noget af det,som konstituerer et stykke traditionelt teater.Det vil sige, at det kræver mere end almindeligeovertalelsesevner, når et scenekunstudvalg (tidli·gere teaterråd) og et udvalg, der administrererbillettilskud alligevel skal vælge at støtte en fore·stilling i kategorien cirkus.For ikke at tale om at få en forestilling for børnog unge godkendt til at opnå den eftertragtede 50% statslige refusion af kundernes udgifter til købaf forestillingen. Også her skal der gælde, atforestillingen er „teater i teaterlovens forstand“.Ellers kan der ikke ydes refusion. Ikke underligthar cirkus·folkene flere gange påpeget det kon·kurrenceforvridende aspekt ved denne praksis.For en lille håndfuld af ny cirkuskunstnerne erdet dog lykkedes. Både at få foden presset inden·for hos et scenekunstudvalg, der igen og igen rå·ber op om, at de ikke har tilstrækkelige midlertil at imødekomme alle de indsendte og dybtkvalificerede ansøgninger. Og at få forestillingergodkendt som refusionsberettigede.I foråret 2008 bevilligede Kulturminister BrianMikkelsen 1 mio. kr. til aktiviteter, der skal frem·me information og formidling om ny cirkusi Danmark. De penge er blandt andet blevet brugttil en 1·årig garantiordning for otte produktions·støttede ny cirkus forestillinger i teatersæson2009/10. Gennem garantiordningen vil købere afny cirkus forestillinger få dækket underskud påop til 12.000 kroner og udgifter til markedsføringop til 3.000 kroner. Hvor meget denne ordning

er blevet brugt, har vi dog først et klart billedeaf, når denne sæson (2009/2010) er overstået.For den kommende sæson, 2010/2011 vardet dog kun to forestillinger, der opnåede deneftertragtede produktionsstøtte. (se mere påwww.kunst.dk)Så modsat det traditionelle cirkus, er ny cirkus ogdets artister godt på vej til at opnå Kulturministe·riel støtte. Velvidende, at det kræver både manu·skript og regnskabsaflæggelse.Hove dp u n kterEn række unge danske artister har gjort deres navngældende både i national og international sammen·hæng. Deres forestillinger har også opnået kultur·ministeriel støtte.

„Modsat den traditionelle cirkus artist, er ny cir·kus artisten opdraget til at kunne instrueres.Som instruktør har du derfor mulighed for atsplitte deres nummer i flere atomer, så detpasser ind i en større dramatisk sammenhæng.“Mikala Bjarnov Lage, instruktør, koreograf ogteaterleder.Udover produktion af egentlige sceneværkerlever – og overlever – ny cirkus kunstnerne ikkemeget anderledes end deres andre kolleger iDansk Artist Forbund. Forbundet organiserergodt 200 deciderede artister, og for 10 år siden(ifbm Kulturministeriets betænkning nr. 1363,„Cirkus og artister i Danmark“) oplyste artister·ne, dengang 250 i antal, at deres kundekredsspreder sig over firmaer, foreninger, institutioner,by· og markedsfester, festivaler, privatpersoner,cirkus, tivoli, varieté og teatre.I en mindre rundspørge på mail september2009 (se bilag 3) til forbundets knapt 30 ny cirkusartister har de indkomne svar fordelt sig på næs·ten samme måde:Teater og operaforestillinger, varieté, festiva·ler, corporate events, konferencer, private fester,børnefødselsdage, pris overrækkelser m.m..Selvom de knokler fra tidlig morgen til sen aften,er det ikke meget, de tjener på deres kunst. Noglehelt ned til 50.000 kr. om året – og de er derfortvunget til at tage civile jobs ved siden af deresartistliv – enkelte kan tjene det samme som enhjemmehjælper i fast job. Nogle helt få tjenergodt …Hvor det kun var 8% af artisterne i undersøgel·sen fra 1998, der oplyser, at de har en uddannelse,er det anderledes med artisterne fra 2009. Typiskbliver AFUK nævnt som det primære uddannel·sessted, og ofte suppleres den danske uddannelsemed et ophold (med SU) på en af de store uden·landske skoler. En kombination, som giver nyt·tige kontakter til et større og internationaltmarked.Og på dette marked er de dansk uddannede arti·ster øjensynligt eftertragtede. Ikke kun på grundaf deres artistiske færdigheder, men nok så megetpå grund af deres evne for at lade disse færdig·heder stå til rådighed for en større og dramatisk

sammenhæng. Sceneinstruktøren og koreogra·fen Mikala Bjarnov Lage har siden 2005 arbejdetsammen med Ny Cirkus gruppen Cikaros. Hunforklarer det sådan her:„Det at være artist, er en meget selvstændig ting.Artisten skaber selv sit eget nummer. Det er arti·sten, der i forhold til sin krop sætter sine egnerammer, muligheder og begrænsninger. For deter hende, der ved, hvad hun kan. Hun ved også, atdet er gennem sit nummer, at hun skal gøre sigsynlig – som produkt. Forskellen på en gammel·dags cirkusartist og ny cirkus er, at ny crkus arti·sten er opdraget til at kunne instrueres. Som in·struktør har du derfor mulighed for at splitte de·res nummer i flere atomer, så det passer ind i enstørre dramatisk sammenhæng“Så ny cirkus artisterne, og ny cirkus miljøet, ergodt på vej. Både som artister, og som scene·kunstform er de ved at have skabt sig en platformi det danske kulturmiljø.Området er i stor, men ikke særligt målrettet,vækst. Fra de bevilligende og organiserende in·stansers side, og fra aktørerne selv, er der dog etbehov for at få sikret sig, at kunstformen får kon·solideret sig og derved i endnu større grad bliveren del af den etablerede danske kunst· og kultur·verden. Dette gælder ikke mindst i forhold til ud·dannelse.Og for at sikre sig, at de uddannede artisterikke bliver uddannet til arbejdsløshed, er derogså brug for at undersøge, hvor og hvordan nycirkus kan gå ind og placere sig i det omgivendesamfund.Hvad ligger der ellers af arbejdsmuligheder forden solidt uddannede artist?Hvor kan artisten bidrage til samfundets udvik·ling og vækst?Ved anbefalingerne vil den store balanceakt bliveat sikre, at miljøet på én og samme tid kan nydegodt af de nye sikre rammer og samtidig bevareden grundsubstans af friskhed og kreativitet,som det hidtil meget frie liv har pustet ind i densaktører. Men at ny cirkus – og cirkus – vil havegodt af, at få et ministerielt stempel, kan der ikkevære tvivl om. Som en af aktørerne (vedkom·mende ønsker at være anonym) skriver som endel af sit svar på spørgeskemaet, som jeg sendte

„Fordelen ved at få en dansk uddannelse, er atniveauet vil blive højere, og der vil komme merefokus på cirkus og artister i Danmark.“Mille Lundt, artist.En af de danske artister, som er uddannet i udlan·det, er Mads Rosenbeck. Efter tre år som artisti mindre traditionelle danske cirkus tog han –med dansk SU i ryggen – til Centre National desArts du Cirque (CNAC) i Châlons en Champagne– Frankrig (1989·94). Den uddannelse tilhøreravantgarden. Og ifølge ham var netop kombina·tionen af erfaringerne fra de klassiske små cirkusog avantgarden godt:„Hvis du ikke kender traditionen ender dubare med at gentage den, gladeligt overbevist om,du er vældig nyskabende.“Som svar på, hvad det vil give dansk nycirkusat komme ind under det etablerede uddannelses·system, skriver han blandt andet:„Godt for kunsten – Svært for artisterne. Altsåjo flere og jo bedre uddannede artister, destostørre er chancen for at finde nogle få guldkornimellem. Disse sætter igen niveauet i vejret, dastandarden derved for de andre er højnet. Jo stør·re skoler, jo flere mulige frugtbare møder elever·ne imellem og mellem lærere/kursusledere ogelever. Selv er jeg uddannet på Frankrigs størstecirkus·skole og trods hæslig bureaukrati og almulig anden dårligdom, mødte jeg her tre udefrakommende lærere, der ændrede alt for mig rentkunstnerisk. Mange af mine nuværende kollegerer tidligere skolekammerater.Men hvor stor en skole kan Danmark bære?Jo flere uddannede, jo flere jobsøgende. Og hvorstort er markedet/efterspørgslen? Hernede ermarkedet stort, men i høj grad mættet. Dusinvisaf skoler, både franske men også belgiske, engel·ske, canadiske og svejtsiske spytter hvert år ungeprofessionelle ud på det franske marked. Når enny dansk gruppe producerer en ny forestilling,hvor mange gange kan de så håbe på at spille deni Danmark? 5,10 eller måske 15 gange. Er detnok?“Mille Lundt, uddannet på AFUK og den belgi·ske statsskole, E. S. A. C. går videre i sporet meddet nationale:„Fordelen ved at få en dansk uddannelse, er atniveauet vil blive højere og der vil komme merefokus på cirkus og artister i Danmark. Ulempen

er, at danske artister formentlig ikke vil kommeså meget ud i verdenen lige med det samme. Ogdet er her, at ambitionerne og inspirationen vok·ser. Ved at lære andre kulturer at kende.“De spørgsmål, som Mads Rosenbeck og MilleLundt stiller, er yderst relevante. Det samme erde betænkeligheder, som en Karl Stets, en andenny cirkus artist finder grund til at ytre. LigesomMads Rosenbeck og Mille Lundt er Karl Stets bo·sat i udlandet:„Fordelen ved at komme ind under det etableredeuddannelsessystem er formentligt, at elevernekan dedikere sig bedre til undervisningen. De be·høver ikke at knokle i Aldi for at få brød på bor·det. Og måske vil skolen også kunne tilbyde bed·re faciliteter. En klar fælde er det bureaukratiske.Hvis man for eksempel kræver, at eleverne skalhave studentereksamen for at komme ind, misterman en stor gruppe af de vanartede unge. Deunge, som mange gange netop er dem, der harrigtigt meget at byde på. Når først man får hul påderes kreativitet. „En tredje præciserer:„Det VÆRSTE, jeg kan forestille mig er, at manvil formalisere det som en Bachelor·uddannelseog derfor forlange en studenter·eksamen. Og atman i det hele taget vil lave uddannelsen megetboglig. Jeg håber, man kan lave optagelses·prøver– evt a la Politiskolen. Men man skal virkeliggøre ”system·folket” opmærksom på, at de skallave et system for folk, som er ANDERLEDES enddem selv – og det er en uddannelse for ekstremeindividualister, som netop skal være uhyre for·skellige. Ved enhver form for skole vil der værestor risiko for tab af den særlige individualitet.“Fra ovenstående kan de tres kommentarer op·summeres til følgende:• En uddannelse skal både træne i traditionenog det nye• En uddannelse skal være så stor, at den kangive dynamik• En uddannelse skal sikre kontakten til denstore verden• En uddannelse skal også have plads til deskæve og skøre og ikke boglige unge• En uddannelse skal give plads til forskellig·heder

Så balancegangen bliver at udvikle en uddannel·se, som både rummer traditionen og avantgar·den. Som på en og samme tid er så stor, at den hardynamik og samtidig ikke er så selvtilstrækkelig,at den lukker sig om sig selv. Og sidst, men ikkemindst: den skal kunne rumme de skæve ogskøre unge. De unge, som ellers ikke passer indi det etablerede og nogle gange lidt for strammeuddannelsessystem. Sådan er meldingen fra arti·sterne selv.Hvis vi går til artisterne fra det traditionelle cir·kus, er ordene lidt anderledes – men ikke meget.Katja Schumann er femte generation i et cirkus·dynasti, og er uddannet i manegen. Ikke kun vedat optræde med sin egen families cirkus menogså ved at presse sig ind og suge lærdom fra deartister, som cirkus havde engageret. Hun sætternogle ord på, hvad en artist skal kunne. Hvilkenvirkelighed uddannelsen skal forberede artistenpå.„For at lykkes som artist skal du være afrun·det. Og have mange færdigheder. Efter min me·ning er ballet noget af det vigtigste – også formænd. For hold kæft, hvor er det svært at stå stil·le i manegen,“ siger Katja Schumann. Og når detgælder de numre, som man præsenterer og for·søger at sælge sig på, gælder det:„Teknikken skal være i orden. Og så skal du al·liere sig med én, der ved, hvordan du sætter etnummer sammen. I det nummer skal du vise, atdu kan noget, som de andre ikke kan. Dem, vihusker, er dem som har en speciel udstråling.Nummeret skal også servere lidt guf til den al·mene cirkusgænger. Der skal også være guf tilcirkusdirektøren. „En tredje ting som uddannelsen skal klædeden unge artist på til, er det hårde liv som artist.For det er hårdt. Katja Schumann:„Du skal ville det der. Og du skal være villig til, atbetale det, der skal til. Du skal kunne tåle at bliveydmyget, at slå dig. Kan du overleve alt det der,og er du heldig at have en god koreograf og engod komponist og én som gider præsentere digfor de rigtige mennesker, så er der håb. Men hardu ikke den rigtige baggrund, så kommer du ikkenogen vegne. „

Noget af det, er allerede til stede i den eksisteren·de skole, Artistlinien på AFUK. Den har tråde udtil en række store europæiske netværk. Det giverforbindelser. Den inddrager både koreografi, dansog musikkendskab. Det gør eleverne „runde“ ogalsidige. Og så er skolen – både ifølge elever ogcirkuskendere rundt om i Europa – god til atspotte det, som gør den enkelte til noget særligt.Og dyrke det. Som en af skolens tidligere elever,Lise Marie Ødegaard udtaler:„AFUK er en skole, hvor lærerne bruger megettid på at finde ud af, hvad der motiverer hver en·kelt elev og hvad vedkommende har behov for,uddannelsesmæssigt og personligt. Det er de rig·tig gode til, og jeg mener det helt klart er skolensstyrke.“Men selvom skolen er optaget i den internationa·le organisation FEDEC som en videregående ud·dannelse, fungerer den i praksis snarere som enforberedende uddannelse. Hvert år er der et parelever, der kommer ind på cirkusuddannelsenunder den svenske Danshögskola – efter at de harfulgt uddannelsen på AFUK. Det samme gælderfor optagelsen på andre udenlandske skoler. Foreksempel i Moskva, Cuba og Bruxelles.Hove dp u n kterDe unge artister er splittede mht om det vil væregodt eller dårligt med en statsanerkendt uddannel·se. De er bange for den ensrettende effekt. Samtidigvil de gerne have den arbejdsro, det vil give.

„Drop betegnelsen ny (foran cirkus). For det erikke nyt mere.“ Kiki Mukkonen, koordinatorSubtopia.Hvad angår selve uddannelsen kan det betale sigat tage et kig på uddannelsen i Sverige, og de erfa·ringer, som de svenske cirkusfolk har gjort sig.Med ny cirkus etablissementet Cirkus Cirkör harSverige en stor tradition for ny cirkus. Så stor, atflere aktører har valgt at droppe betegnelsen ny:For det er ikke nyt mere, siger Kiki Mukkonen,der er koordinator på kulturstedet Subtopias af·deling for cirkus og gadeteater.Hun er en af de mange, der hælder til at be·tragte ny cirkus som én blandt mange kunstne·riske udtryksformer. Fælles er, at kroppen og denspektakulære brug af kroppen, står i centrum.Udtrykket kan være ny cirkus (med en fortæl·ling), det traditionelle cirkus (i en manege, ogmed enkeltstående numre), Cirkus Contempo·rain (med andre kunstformer, fx dans eller per·formance), gadegøgl, tryllekunstnere, osv. osv.Som en del af deres meget solide etableringi Sverige oprettede Cirkör folkene i 2000 også enuddannelse, Cirkuspiloterne. Rent operationeltvar den placeret i Botkyrka Kommun og blev ad·ministreret under folkhögskolaloven, svarendetil vores folkehøjskole. Efter nogle års tilløb blevuddannelsen i 2005 taget ind under den stats·anerkendte Danshögskolan.„Det var en stor fordel, at vi allerede havde nogleerfaringer med os, da vi blev indlemmet. Så vardet ligesom os, der blev eksperterne på, hvordanman uddanner folk til cirkus,“ siger Ivar Hecks·cher, der har været uddannelsesleder både forCirkuspiloterne og for den cirkuslinje, som detkommunale gymnasium, Skt. Botved, har kørtsideløbende (først med Cirkuspiloterne og numed Danshögskolens cirkuslinje.)Ifølge Ivar Heckscher er det meget vigtigt, atman forstår, at den viden og ekspertise som ikkeboglige studerende kommer med, ofte kan stødesammen med de krav, som den studerende stillesoverfor i det etablerede uddannelsessystem.Ligesom mange af de danske cirkusartister øn·sker han, at man skal holde fast i, at kroppen –den kreative kunstners krop – kan rumme ogtilbyde en bevidsthed, som samfundet kan nydegodt af. Hans oplevelse er, at de unge i vores sam·

fund har masser af potentiale. Samfundet harbare svært ved at finde rammer, som kan rummedet.Her kan blandt andet cirkusuddannelsernevære et alternativ.Mens han ryster lidt på hovedet og siger, at deraltså ikke er nogen patentløsninger, når man øn·sker at uddanne mennesker til at arbejde inden·for det kunstneriske felt, præsenterer han detnærmeste han vil komme en programerklæring.At uddannelsen på samme tid skal uddanne1.skabende kunstnere2.kunstnere, der er klædt på til at påtage sigansvaret for at føre cirkus· og artistfagene udi samfundet som et „folkbildningsinstrument“– det er så klart, når man ser på undervisningeni cirkusdiscipliner: Alle kan være med. Og det erikke i konkurrence mod „de andre“. Det er i kon·kurrence mod dig selv.“3.Et tredje, og meget vigtigt element i artist·uddannelsen er, at den ikke kun skal forberedekunstneren på, hvordan hun skal træde ud påmarkedet som ung kunstner. Den skal også forbe·rede kunstneren på, at der kommer et tidspunkt,hvor hun også skal blive gammel med sin kunst.Kunstneren skal lære at arbejde med en ældetkrop – måske kan hun stadig optræde til langtop i årene.4.og hun skal også finde ud af, hvordan hun kangive sine erfaringer videre. Til den unge genera·tion af artister. Og til det omgivende samfund.Heller ikke den nye leder af Danshögskolans Cir·kuslinje, Marie·Andrée Robitaille ønsker at kom·me med faste anvisninger på, hvordan man skalbygge en uddannelse. Canadier af fødsel og medbåde praktisk og akademisk baggrund fra cirkus.Gennem flere sæsoner har hun optrådt i cirkusmed sit „pole·act „. Og ved siden af hendes jobsom leder af den svenske cirkusuddannelse,arbejder hun ind i mellem som skandinavisk ca·sting partner for le Cirque de Soleil. De erfaringergiver naturligvis genlyd i de ønsker, hun har foruddannelsen. Man kan sige, at fokus – med hen·de bag rattet – er blevet mere orienteret henimod at forberede den studerende på en livslangkarriere.„Når du kommer ud herfra, skal du have etnummer, som du kan gå ud og sælge i den storeverden. Derudover skal uddannelsen også sætte

dig i stand til at skabe og udforske – og forske –indenfor dit fag. På den måde kan artisterne fraDanshögskolan påvirke både kunstformen –og markedet“ siger hun.Cirkuskunstneren vil på den måde værei stand til at bidrage til den udvidelse af fagetsarbejdsområder, der hele tiden er i gang. Blandtandet henleder hun opmærksomheden på demange nye små grupper, der er spiret frem. Defungerer ofte som platform for den fornyelse,som de unge kunstnere bærer med sig.Ved siden af de store cirkusgrupper, varietéerog festivaler, der gennem mange år har sikretansættelse for op imod 80% af de nyuddannedeartister – først fra Cirkuspiloterne og nu fraDanshögskolans cirkuslinje.Derudover er de svenske cirkusfolk også be·gyndt at arbejde målrettet på at opdyrke andrearbejdsområder indenfor cirkus. Iscenesættere,riggere og producere. Jobs’ene er der. Nu skaluddannelsen bare følge med…Ligesom uddannelsen skal følge med, og begyndeat uddanne folk, der kan arbejde hele vejen„rundt om cirkus“ er det også vigtigt, at føde·kæden følger med. Og det kniber det med. Påtrods af, at Sverige – atter med målrettet indsatsaf blandt andet Cirkör·folkene – har haft lands·dækkende træning for børn og unge. Op mod40.000 svenske børn har hver uge trænet cirkus,siger rygterne. På trods af det. Og på trods af, atder siden 1988 har været et cirkusgymnasium iGävle og at ny cirkusprogrammet på Skt. Botvedsgymnasium har kørt i snart 10 år, så er det tek·niske niveau hos de svenske ansøgere for lavt.Ud af de 17 studerende på det aktuelle 1. år påDanshögskolens cirkuslinje, er der kun sluppetto svenskere ind gennem optagelseskomitéensskrappe nåleøje. Derudover en nordmand, enfinne og en dansker. Resten kommer fra landeudenfor Skandinavien.Marie·Andrée Robitaille konstaterer: „Sverigehar ikke kvalificerede undervisere nok!“At det vil ændre sig, er der ikke tvivl om. Gennemhele sin eksistens har Danshögskolan haft sitstørste fokus på at uddanne pædagoger. Det vilganske givet smitte af på den næsten nyindlem·mede cirkuslinje. På samme måde som dansenog det koreografiske også er ved at sætte sig spori cirkusuddannelsen.

Så Sverige er godt på vej. Rigtigt godt på vej. Detman kan frygte, og det som nogle af aktørerne –blandt andet Ivar Heckscher – frygter, er at cir·kusuddannelsen vil miste sit gale, skæve ogyderst rummelige aspekt. Det vil følge den grad·vise tilpasning til Danshögskolans rammer, ogden ensretning hen imod de andre europæiskeuddannelser, som følger Bologna processen.Som nævnt er den frygt er i den grad også tilstede i Danmark. Lise Marie Ødegaard, tidligereelev på AFUK sætter hovedet direkte på sømmet:„Hvis AFUK kommer ind under det etableredesystem, er jeg bange for, at friheden til at arbejdepå netop denne måde (den rummelige) vil bliveindskrænket eller forsvinde helt. Mange af ele·verne går jo netop på skolen, fordi de ikke passerind i dette system. „I Danmark ligger der allerede nogle forslag til enstatsanerkendt kunstnerisk uddannelse. I juni1992 nedsatte Dansk Artist Forbund et udvalg,der skulle foreslå indhold og krav til en danskuddannelse af artister. Og AFUK har tidligere(i 2006) udarbejdet et forslag til en uddannelse.Et forslag som de netop er ved at omarbejde.Erfaringerne fra Sverige, som er så meget længereend os, kan sammenfattes til følgende:• Tænk hele vejen rundt om kunstformerne. Deter ikke kun ny cirkus, vi uddanner til. Det ercirkus. Med alle de forskellige kunstneriske ud·tryksformer, som det rummer.• Tænk hele vejen rundt om faget. Cirkus uddan·nelsen skal også uddanne instruktører, skræd·dere, riggere etc• Tænk hele vejen rundt om fødekæden. Uddan·nelsen har ansvaret for at uddanne folk, somkan forberede de kommende artister.• Tænk hele vejen rundt om mennesket. Selv nårcirkus bliver akademiseret, skal uddannelsenogså kunne rumme de ikke boglige talenter.Hovedpu n kterI Sverige uddanner man artister til hele artistom·rådet.På trods af massiv undervisning af børn og unge harman stadig problemer med fødekæden – der er ikkekvalificerede svenske ansøgere nok til uddannelsen.Ivar Heckscher understreger, nødvendigheden af, atder er en videregående uddannelse, hvor kroppensintelligens er i centrum.

„Cirkus·HØJ·skole. Undskyld mig: Men hvorer underskolen og mellemskolen?“Katja Schumann, cirkusartist.Jeg var netop ved at forlade Bælum og Cirkus NoName og en hyggelig samtale med Katja Schu·mann. Da jeg satte mig ind i min bil for at kørevidere, fortalte jeg hende, at næste stop på minlille Jyllandsturné var Silkeborg. Hvor skulle jegbesøge en højskole med cirkus. Så var det, hunstillede det helt indlysende spørgsmål:„Undskyld mig: Men hvor er cirkusunder·skolen og mellemskolen?“Nej, der er ingen underskole. Og nej, der er ingenmellemskole. Men rundt omkring i landet er derspirer til begge dele. Hos AFUK tilbyder forenin·gen Innercirc træning af børn, på Cirkusmuseeti Hvidovre går ca. 50 børn fra Cirkus Arcos (tidli·gere Cirkus Regnbuebørn) til cirkus – ligesomandre børn går til spejder eller svømning. I Grib·skov Kommune har ungdomscirkus’et Kanutskihjemme, og i Salling Fur kommune er der en storflok børn, der kalder sig Salling Cirkus Kids. Ogmeget, meget mere …Alt dette er løse og forholdsvis ukoordineredetiltag. I forhold til det store gennemgående pro·blem – en manglende fødekæde indenfor artist·faget – forslår det som en skrædder et vist sted.Men nogle steder i landet er der mere koordine·rede tiltag. For eksempel centreret omkringPerformers House i Silkeborg.Lauge Benjaminsen er en spinkel knægt på 16 år.I 2007 vandt han TV·konkurrencen „Scenen erdin“. Siden har han turneret landet rundt med sitjonglør·show.For at holde formen og udvikle nye numre,træner han et sted mellem to og tre timer hverdag. Ofte træner han også, når han er kommethjem fra et show. Det er i hvert fald, det hans farog mor fortæller:„Vi er trætte. Men Lauge han drøner ned og træ·ner.“Når man jonglerer skal der være højt til loftet.Tidligere havde Lauge presset sig ind BilernesHus – der var højt til loftet. Efter Performers

House åbnede i foråret 2007 har Lauge fået et nytsted at træne. I Performers Houses højloftede træ·ningssal. Måske lidt mere passende end blandt demange biler. Ligesom en lille håndfuld andreunge mennesker fra Silkeborg blander sig medeleverne fra højskolen.Allan Agerbo er viceforstander, og hvis det stårtil ham, skal Performers House i større og størregrad ikke kun være til glæde for eleverne – meni lige så høj grad for borgerne i byen.„Vi har placeret os her i byen som andet end enhøjskole. Og vi har forsøgt at udvikle nogle stra·tegier, som Silkeborg kan bruge. Blandt andet vilvi gerne gøre Silkeborg til et center for ny cirkus’siger Allan Agerbo, der har samtaler i gang medbyens Kreative Skole (svarende til andre byersmusikskoler) om at sende højskolens artist·un·dervisere derhen, når de er færdige med dagenstimer på højskolen. Samme forberedelser er igang med byens meget store gymnasium. På sam·me måde som der i Holstebro er et fireårigt gym·nasium med musik, billedkunst og sport, er detogså ønsket at Silkeborg Gymnasium skal kunnetilbyde en cirkuslinje. Modsat gymnasiets tradi·tionelle tre år, skal den vare fire år.„På den måde vil man også kunne tage de ungeind, som har et kropsligt talent, men måske harlidt sværere ved at lære alene fra en bog,“ sigerAllan Agerbo.Når man taler uddannelse og højskole rysterAllan Agerbo dog lidt på hovedet.„Nej, en højskole er ikke en uddannelse. Højskoleer dannelse.“For Allan Agerbo og de andre folk på Perfor·mers House giver det derimod god mening atskrive dannelsesperspektivet ind i de kunstneri·ske processer. De kunstneriske processer fordrer,at du kan indgå i sammenhænge med andre men·nesker, at du forsøger at forstå dem. Og dig selvog dit eget liv. Og fordi højskolen har valgt atlægge et stort fokus på det performative aspekt afartisteriet, så skal den enkelte elev hele tiden for·holde sig til en større helhed. Til ensemblet.For mange elevers vedkommende kommer høj·skoleopholdet derfor til at fungere som en afkla·rende proces.

„Nogle af vores elever kommer også hertil meden række sociale vanskeligheder i rygsækken. Dehar behov for at få et perspektiv i livet. Det per·spektiv kan være ny cirkus. Så kommer de her ogbliver afklaret. De finder ud af, om det er den tra·ditionelle cirkusverden, de skal vælge. Eller nycirkus. Eller om de slet ikke skal vælge det“ sigerAllan Agerbo, som præciserer, at der er et stortbehov for godt uddannede pædagoger. Ikke kuntil at undervise på højskoleniveau. Men også forat skubbe til det meget store uopdyrkede poten·tiale, der ligger i berøringsfladerne mellem cir·kus og hele det pædagogiske område.„Cirkus; det ser jeg også som et alternativ tilsport. Klassens klumpedumpe kan være bundeni pyramiden. Rigtigt forvaltet er cirkus megetmere rummeligt end mange af de andre aktivite·ter, vi sender vores børn til“, siger Allan Agerbo,før han slutter.„Men det skal være pædagoger, som på sammetid har et højt kunstnerisk niveau og pædagogiskniveau. Hvis man går enøjet efter en artistuddan·nelse, der kun skal uddanne kunstnere, så fårman ikke fødekæden med. Og fødekæden er vig·tig. „I Silkeborg er man godt i gang med at byggedenne fødekæde. Når artist· og cirkusundervis·ningen på den Kreative Skole er kommet i gang,og når samarbejdet mellem Performers House ogbyens gymnasium er oppe at køre, så kan borger·ne i Silkeborg bruge træning i cirkusdisciplinersom et kærkomment tilskud til et skægt og so·cialt velsmurt børne·, ungdoms og voksenliv.Cirkus kan også betyde en åbning for en professi·onel karriere. Som det måske vil blive det forLauge Benjaminsen, den unge fyr med de mangebolde, der ofte lægger vejen forbi det højloftedetræningsrum i Performers House. Måske, måskeikke er det en kommende professionel artist…„For som jeg har det nu, tror jeg bare jeg vil havejongleringen som bijob“ siger Lauge Benjamin·sen. Allerhelst vil han arbejde med film.H ovedpu n kterFødekæden indenfor cirkus er stort set ikke til stede.I Silkeborg arbejder man på at oprette denne føde·kæde.

„Vi kan komme med et nok så fantastisk projekt,men hvis ikke det har lokal forankring, så er altvores arbejde spildt, når vi forlader kommunenigen.“ Ulla Gad, dansekonsulent med base iÅrhusAt skabe et miljø omkring et lokalt såkaldt fyr·tårn, er en af de måder, man kan sikre, at derkommer tilbud om cirkus og artisteri ud til børnog unge. Men det vil helt naturligt kun være net·op i det område, som fyrtårnet er fyrtårn for. I til·fældet med Silkeborg – er det Silkeborg.En anden måde, man kan opbygge fødekæden,er gennem landsdækkende organisationer, derhar til formål at formidle og distribuere oplevel·ser indenfor kunstformen. I Danmark har vi trevelfungerende eksempler på sådanne distributio·ner. Teatercentrum, som blandt andet arrangererden store årlige børneteaterfestival. Dansens Hus,der formidler små forestillinger, undervisning,workshops og andre danse aktiviteter til landetsinstitutioner og uddannelsessteder. ForeningenLevende Musik i Skolen, der arrangerer koncertermed skiftende og udvalgte orkestre til sammemålgruppe.Gennem de refusionsberettige forestillinger harny cirkus–grupperne allerede stiftet bekendtskabmed Teatercentrum og dets aktiviteter. Så det for·tæller vi ikke om. Til gengæld er der god grundtil at kaste et nærmere blik på den selvejendeinstitution, Levende Musik i Skolen og den selv·ejende institution Dansens Hus.Dansekonsulentfunktionen blev etableret underforeningen Dans i Uddannelse i 2002 og har si·den da arbejdet målrettet for, at alle landets børnog unge møder dansen. Funktionen blev oprettetpå baggrund af en bevilling fra Kulturrådet forBørn og Undervisningsministeriet, og der blevansat to dansekonsulenter. En i Århus (placeretsammen med Danseværket) og en i København.I 2005 blev dansekonsulenterne en del af Dan·sens Hus.

I 2008 var der 10.500 danske skole·, børnehave·og fritidsbørn, som mødte dansen gennem en afde aktiviteter, som Dansens Hus tilbyder.Typisk kommer Dansens Hus’ danseformidle·re ud til skolerne i kortere eller længere perioder.For det meste bliver dansen betalt af kommunen,mens skolen selv afsætter lærertimer til plan·lægning, evaluering og lærerkurser. Derudovertilbydes de deltagende lærere og pædagoger ogsåundervisning i dans. Og undervisning i, hvordanman underviser i dans.Nogle steder, på nogle skoler og i nogle kom·muner, er det lykkedes at skabe så stærk en for·ankring af dansen, at den fortsætter – også efter,at danserne og danseformidlere har forladt sko·len/kommunen efter projektets udløb. Andresteder vægter man fortsat at få besøg af de profes·sionelle.„Når den professionelle danser står foran en4. klasse, og lader dem se, hvordan hun strækkersin fod – sådan led for led – så virker det. Og nårbørnene selv, med hjælp af den professionelledanser, har lavet deres eget danseforløb, så kan dehuske det. Oplevelsen først. Derefter kommer detrationelle og det tankemæssige. På den måde kanbørnene huske det. Modsat madpakken, som deofte glemmer, og modsat lektiebogen, som lære·ren ofte skal proppe ned i tasken for dem“ forkla·rede lærer Karin Terlø fra Hummeltofteskoleni Lyngby, da jeg talte med hende om et vellykketforløb med Dans i Uddannelse i juni 2008.(Dansekonsulenterne i Dansens Hus, Nyheds·brev, august 2008)Når dansekonsulenterne enten får en fore·spørgsel eller selv ønsker at satse på et geografiskområde er det ofte kommunen, som er det førsteled i kontakten.

„Det er der, vores målgruppe er. Og det kræverstore overvejelser at komme frem til, hvordanman får inddraget målgruppen i processen. Vikan komme med et nok så fantastisk projekt,men hvis ikke det har lokal forankring, så er altvores arbejde spildt, når vi forlader kommunenigen“ siger Ulla Gad, dansekonsulent med basei Århus. Hun fortsætter.„Det gælder om at få engageret nogle kommunerhen imod at definere et behov. I det mindste skalde have en bevidsthed om, at dansen er en mulig·hed, de kan inddrage i deres skolers hverdag.“Den selvejende institution LMS – Levende Musiki Skolen (LMS) har siden 1992 haft det formål atproducere, formidle og udvikle koncerter af højkvalitet for børn og unge til kommuner, skolerog spillesteder. I stort omfang er de lykkedes meddet: 40% af alle Danmarks skolesøgende børn hari 2008/2009 oplevet en koncert arrangeret afLMS. Typisk betaler en kommune eller skole28,75 kr. pr. barn pr. koncertoplevelse. Det erhalvdelen af, hvad det reelt koster. Resten af be·løbet betales gennem tilskud fra Finansloven ogKunstrådet.Ebbe Høyrup er koncertdirektør i LMS og hanfortæller, at han og hans stab af producere ogområdekonsulenter har tre vigtige mål for øje,når de producerer og formidler koncerterne.„Det skal være god kvalitet. For vores målgruppe,skolerne og institutionerne, skal det være enkeltat være en del af. Og så skal det være billigt.“Det sidste, prisen, er aktuelt sikret gennem destatslige tilskud. Det andet element, forsøgerstaben at sikre gennem et overskueligt bestil·lingssystem. En oversigt, som kommunenskontaktlærere sætter sig sammen og krydser afpå. Derefter sender de det ind til LMS.„Det kan være, at den enkelte skole ikke ligekan få den gruppe, de har haft som første prio·ritet. Men for den mangeårige kunde hos LMSbetyder det mindre. De giver udtryk for, at de erhelt trygge ved at tage en hvilken som helst af vo·res koncerter. For de har erfaring for, at det plejerat være rigtigt godt“ siger Ebbe Høyrup.Og så er vi henne ved det vigtigste. Kvaliteten.Den sikres dels gennem et uafhængigt fagudvalg.Det er dem, som er ansvarlige for at vælge degrupper – blandt de mange interesserede – somskal sendes på turné i LMS regi. Derefter går LMS’

to producenter i flere omgange i dialog medgrupperne. Blandt andet for at sikre, at koncerter·ne passer til målgruppen. En anden positiv effektaf producentfunktionen er, at LMS’ ansatte fåren grundig viden om de grupper, de sender udi landet. Det kommer kunderne til gode, når dehenvender sig med spørgsmål, om den koncert,der snart skal spille på deres skole. En sidstemåde, som LMS sikrer kvaliteten, er ved at haveplaceret sig en god armslængde væk fra de aktu·elle musikensembler.„Vi ved en masse om musik, men vi er ikke„fedtet ind“ i den enkelte gruppe eller det enkelteensemble. Det giver kunderne en stærk fornem·melse af, at de kan stole på vores vurderinger.Det er en professionalisering af formidlingen ogdistributionen.“Hove dp u n kterNår Dansens Hus sælger undervisning og forestil·linger til fx kommuner, gør de et stort arbejde for atsørge for lokal forankring.Gennem Levende Musik i Skolen er det formidlendeog sælgende led lagt i en god armslængde væk frakunstnerne. Det øger kundernes oplevelse af, at dekan stole på dem, der sælger.

„Mange af de elementer som gymnastikforenin·gerne ønsker at arbejde med, vil være sammen·faldende med det, som cirkusfolkene kan tilby·de“. Anders K. Jespersen, udviklingskonsulentDGI.Et andet sted hvor det er oplagt at bygge føde·kæde til gavn for cirkusområdet, er indenfor detallerede eksisterende, og meget store, netværksom Danske Gymnastik· og Idrætsforeninger,DGI, repræsenterer.DGI er hovedorganisation for 5.173 lokale for·eninger, der tæller 1,4 millioner idrætsudøvere.Det er da noget… og interessen for cirkus og ar·tisteri er allerede til stede.I Odder er der en forening, der arbejder med cir·kus. Og i Glamsbjerg åbner byens idrætshal hversøndag dørene for de af foreningernes medlem·mer, som har lyst til at træne gøgl og artisteri.Blandt meget andet.„Mange af de elementer som gymnastikforenin·gerne ønsker at arbejde med, vil være sammen·faldende med det, som cirkusfolkene kan tilby·de“ siger Anders K. Jespersen, udviklingskonsu·lent i DGI, og peger på, at cirkus og artisteri kantilbyde en anderledes indgang til at træne færdig·heder som balance, koordination, styrke osv.Groft sagt kan man dele idrætsverdenen opi en regelbaseret internationalt funderet verdenog en regelfri verden. Og der er det ifølge AndersK. Jespersen først og fremmest indenfor densåkaldt regelfrie verden, at cirkus kan passe ind.„Den del af vores verden, hvor det er den en·kelte aktør, der sætter rammerne og normernefor, hvordan det skal foregå.“For cirkus og artisteri vil der være mange veje indi DGI. Det kan være, at den enkelte instruktøropsøger fx hjemmesiden ny·cirkus.dk, og der„klikker sig ind på“, hvilke kompetencer, hun øn·sker at træne med sit hold: balance, koordination,styrke, timing eller koreografi. Eller hvilke disci·pliner: Slackline, jonglering, akrobatik eller no·gen af de mange andre færdigheder, som cirkusog akrobatik byder på. Eller endnu bedre:„En person eller et kontor, man kan kontakte,og som kan hjælpe instruktøren videre med at

finde den rette og inspirerende cirkusartist“ sigerAnders K. Jespersen.En anden vej ind i DGI vil være når cirkus ogartistfolk hyres ind til at lede en af mange work·shops ved de store arrangementer. Et af de størstehar 1500 ledere og instruktører, der møder op tilen inspirationsweekend. Her er der et udbud på150 workshops. I denne store palette af work·shops kunne artistdisciplinerne være en af man·ge muligheder.Det tredje og sidste felt er decideret undervis·ning i cirkus, og med omkring 50.000 kursisterhvert år i hele DGI, heraf 20.000 kursister alenei gymnastik, er DGI også et område, hvor der lig·ger store muligheder for at sprede viden og inte·resse om cirkus· og artistdisciplinerne.Når de artistuddannede mennesker nærmer sigden danske idrætsverden, er det dog vigtigt atvære opmærksomme på de forskelle, der kanligge i kulturerne. Anders K. Jespersen forklarer.„I foreningsverdenen er traditionen at blivemødt i øjenhøjde. Der er et stærkt socialt ansvar,og en lyst til at dele. For eksempel er der mangehold, der slutter deres sæson af med at optrædefor hinanden. Som udefrakommende skal mankunne se sig selv som en del af den kultur. Under·viseren, om det er fra cirkus eller fra det traditio·nelle gymnastikmiljø, skal ud over det fagli·ge have nogle sociale og pædagogiske kompeten·cer. Udover at undervise skal de også være kul·turbærende.“DGI instruktørerne skal høre om mulighedenfor at hente information om cirkus på hjemme·siden ny·cirkus.dk. Eller endnu bedre: have etkontor, lidt som LMS, hvor de kan ringe hen ogstille spørgsmål om cirkus, gøgl og artisteri. Der·udover skal DGI instruktørerne også tilbydesworkshops og decideret undervisning. Et sidste– og meget stærkt – kort for at informere om cir·kus ligger i det direkte møde.„Det kan have stor betydning, at man viser sigi de sammenhænge, hvor vi også viser vores ar·bejde frem. Det kan være til opvisningsstævnereller det store landsstævne eller lignende. Sam·tidig med, at vi har fx. 1500 gymnaster samlet tilet stævne med opvisning, så kunne der kom·me nogle folk fra cirkus. Tilskuere og gymnasterkunne få oplevelsen „Hold da op, kan man ogsådet“. Der tror jeg, cirkus folkene selv kan være

meget mere offensive“ siger Anders K. Jespersen,før han slutter med at henlede opmærksom·heden på et meget vigtigt faktum: Den mesteundervisning i DGI er frivillig og ulønnet. Så deter ikke der, det store jobmarked ligger for denpædagogisk uddannede eller trænede cirkusartist. Det er snarere i den tæt tilstødende efter·skole· og højskoleverden.„Der er en tæt sammenhæng mellem for·eningsverdenen og friskoleverdenen – specielthøjskoler og efterskoler. De uddanner mange afvores trænere og instruktører“ siger Anders K.Jespersen og fortæller, at der er mindst 50 efter·skoler i Danmark, der arbejder med gymnastiki løbet af skoleåret. Nogle af dem rejser rundtmed turnéhold.„Der er efterskoler, som har op til 30 fore·stillinger i februar, marts, april – det er unikreklame, hvis cirkus kan komme ind der. Og nårvi taler om vores store landsstævne, kommer der12.000 gymnaster – de 4000 er efterskoleelever –og de optræder for de 30.000 tilskuere, som kig·ger på. Her kunne man også bruge cirkus. Det vilblive en direkte interaktion mellem cirkus ogidræt og gymnastik. Den form for interaktiontror jeg på“.H ove dpu n kterDGI er meget interesserede i at inddrage cirkusog artistdisciplinerne i deres aktiviteter.DGI opfordrer til at cirkus og artistfolket viser sigfrem, der hvor DGI er samlet.

„Så kommer der en masse kommentarer a la „per·sonalechefen på slap line“ eller „det gælder om atkunne holde mange bolde i luften“. Alle legebør·nene kommer frem“. Jørgen Mortensen, gøglerog underviser.Når man går ud i foreningsverdenen er det vig·tigt, at man har forståelse for den kultur, manstår overfor. Det samme gælder, når man – medsin cirkusfaglighed – drager ud i den sociale ogpædagogiske verden. Så hjælper det lidt, at manhar sat sig ind i den kultur og det sprogbrug, dergælder for den slags institutioner.Det har Jørgen Mortensen. Hans baggrund erdobbelt, eller næsten tredobbelt. Han er selvlærtartist, sideløbende uddannet pædagog og har væ·ret leder af den nu lukkede gøglerskole i Ålborg –her var han også vejleder for de unge mennesker.Når han rejser rundt med sit kuffertcirkus til·byder han cirkusfaget som en del af undervisnin·gen og som pædagogisk redskab.„I de situationer sætter min pædagogiske uddan·nelse mig i stand til at sætte ord på det, som cir·kus kan“ siger Jørgen Mortensen, der blandt an·det gennem cirkus har hjulpet børnehaven påBeates Mindevej i Ålborg med at opfylde dereslæreplanstemaer. Gennem cirkus blev børnenespersonlige, sociale, kropslige, sproglige og kultu·relle kompetencer styrket. Og ved den afslutten·de cirkusforestilling oplevede pædagogerne,hvordan børnene løftede sig op på en helt andenmåde, end de plejer:„De gik ind i cirkus’ roller. Det gjaldt også densupergenerte. De går bare ind og gør det. For detgør man i cirkus“ siger Aase Marie Pedersen, bør·nehavens souschef.Med cirkus som sit redskab nr. 1 drager JørgenMortensen ikke kun ud til børnehaver, skoler oginstitutioner. Også erhvervslivet har bud eftercirkusdisciplinerne som en kærkommen afveks·ling til powerpoints og foredrag. Her bruger per·sonalechefen og coachen en masse ord, som erfremmede for cirkusartisten.Når Jørgen Mortensen præsenterer jongle·ringsboldene og ruller linen ud, er det derimodmed ord som „samarbejde og kommunikation“.„Men mest af alt handler det om at have detskægt og møde hinanden på nye måder. Såkommer der en masse kommentarer a la „perso·

nalechefen på slap line“ eller „det gælder om atkunne holde mange bolde i luften“. Alle legebør·nene kommer frem. Og der er voksne mennesker,som står og holder hinanden i hånden og jongle·rer med tre bolde med deres to frie hænder. Såkommunikerer de altså på en helt anden måde,end de er vant til“.Workshops“ene med erhvervslivet er ca. 20 %af Jørgen Mortensens virksomhed. Samarbejdetmed erhvervslivet er også i højsædet, når han –for syvende år i træk – udfører jobs for handels·standsforeningen Ålborg City. Inspireret af detraditionelle kravlenisser og med en slap linesom rekvisit, er han at finde hver dag i decembermåned på byens julemarked. Figuren hedderHilmer Halmkvist.„De første mange møder, vi havde frem til, atvi indgik en aftale om at lade Hilmer gå i aktion,brugte jeg på at sige nej. Nej, jeg ville ikke deleballoner ud, nej jeg ville ikke dele småkager ud.Men vi fandt frem til en model, hvor jeg fik lov tilat komme på banen med min cirkusfaglighed“siger Jørgen Mortensen, før han slutter.„Jeg ved da godt, at jeg er der, fordi det lokkerfolk i butikkerne. Men det gør ikke noget. Jeg harfundet en form for Hilmer Halmkvist, hvor jegsamtidig kan udvikle mig som gadeartist“.Også i Århus har Gøglerskolen fundet frem til etfrugtbart samarbejde med en del af erhvervslivet.Nemlig Århus Købmandsskole. Skolens „busi·ness·class“ linje er tiltænkt unge, som har etønske om at komme videre ad handelsvejen ogstarte (eller genstarte) på hg (handelsgrund·uddannelsen) på Århus Købmandsskole.„Moderne salg og service er mere og mere event·præget. I den sammenhæng oplever vi, at der erstort bud efter vores elever. De tager ud og er endel af „serviceteater“, eller hvis der skal lanceresen ny Harry Potter bog, så stiller de op i den loka·le boghandel og agerer figurer fra bogen. Den ud·vikling ligger i direkte forlængelse af den oprin·delige gøglertradition, siger P. C. Asmussen, somikke kan lade være med at lade tanken falde:„Hvad ville der mon ske, hvis man tænkte kultu·ren og finanserne sammen i endnu større grad?Hvad ville der ske, hvis man slog Finans· ogKulturministeriet sammen?“

„Det lille klap, man giver dem, kan i sidste enderedde et barn fra at blive junkie eller kriminel“.Luffe Bøgh, leder af den socialpædagogiske in·stitution No Name. Og cirkusdirektør.Jørgen Mortensen er bosat i Bælum. Nord forHadsund og syd for Ålborg.I Bælum ligger også den socialpædagogiskeinstitution No name. Her har en god håndfuldknægte og tøser fundet deres midlertidige hjem.Fælles for dem er problemer med skole, familieog myndigheder. Og fælles for dem er, at det at ar·bejde med cirkus blandt andet bliver en vej til atopnå selvrespekt. For cirkus er en af de aktivite·ter, som stedets unge beboere skal beskæftige sigmed – ved siden af arbejdet med landbrug, heste·stutteri, blomsterpark, aktivitetspark og megetmere. Til bladet Land og Fritid har stedets lederLuffe Bøgh udtalt:„Alle der overværer de daglige forestillinger,gør børnene en kæmpe tjeneste. Vi taler om børn,der har haft det svært i skolen og socialt. De kom·mer her med et stort mindreværd. Men når folkklapper af dem, fordi de er gode, får de pludseligen enorm selvtillid, som de tager med sig viderei livet. Det lille klap, man giver dem, kan i sidsteende redde et barn fra at blive junkie eller krimi·nel“.De artister, som Luffe Bøgh vælger til sit cirkus,er valgt med omhu. Udover at de skal have noglegode numre, skal de også kunne undervise ste·dets unge mennesker.„Han laver et godt nummer, og så er han ogsåalle tiders, for han giver en hånd med“ siger LuffeBøgh, der anbefaler at man tager et kig på for ek·sempel den danske berider uddannelse, når manskal lave planerne for den kommende artist·uddannelse.„Beriderne lærer både det rent praktiske –hvordan man træner og uddanner en hest – også tager de ud og konkurrerer. På et eller andettidspunkt bliver de også undervisere. Det vedman på forhånd, så det er en del af uddannelsen.Og så lærer de noget om økonomi“ siger LuffeBøgh, der også gerne ser, at der et stort elementaf praktik bygget ind i uddannelsen.„De unge cirkusartister kan komme til

Bælum“ siger han og slår ud med hånden. „Dekan få en praktikperiode her, hvor de både arbej·der med vores unge og får stillet vores nye cirkus·bygning med to maneger, til rådighed. Der kan devise deres forestillinger for et publikum“.En af de danske artister som for tiden har slået signed i Bælum er Katja Schumann. Sammen medsine heste er hun centralt placeret i Cirkus NoNames forestillinger. Og det er ikke fordi hun harplaner om at skifte løbebane i en karriere, der harstrakt sig over 50 år med engagementer i dansk,europæisk og amerikansk cirkus. For hende erarbejdet på institutionen blevet en ekstra dimen·sion i det at være cirkusartist. Med sin storeerfaring er hun også en del af det pædagogiskearbejde, der foregår rundt om cirkus.„Cirkus er nu. Det er ligeudrettet. Der er aldrignogen før, der har fortalt de her unger, hvor deskal stå. Men i cirkus skal de stå lige dér! Når deer lige dér, er det godt; og de lærer, hvordan manskal folde tæppet sammen. Det er en helt specielmåde, og når de kan det, bliver de lige pludseligvigtige. „Jeg er ham, der lægger tæppet sam·men“…, siger Katja Schumann, og fortsætter:Når der ikke er nogen forestilling, så er derbare arbejdet. Det er da sjovere at jonglere end atrive gårdspladsen. Så de kan godt lide at optrædei cirkus“.Også i Helsingør har det lokale Helsingør Teaterog dets leder, Jens Frimann Hansen set de mulig·heder som cirkus og artisteri kan give som sup·plement til det sociale arbejde. For eksempel harLars Gregersen og hans Teatro Glimt været en delaf projektet Gettohood. Navnet er en sammen·sætningen af ordspillet: Get to Hood (tag ud tilhood’en) samt Ghetto og hood’en, som handlerom at høre hjemme et bestemt sted; et lokalom·råde, en hjemstavn. I ordet ligger der også, at deter en bevægelse frem mod et fællesskab.Som et grundlæggende princip betragtes de so·cialt belastede boligområder som en ressourcefor kunstnerisk virksomhed. Og da det er svært atfå rødderne ud af deres ghetto, har Lars Greger·sen taget sin cirkusfaglighed med ind i ghetto’en– og lært fra sig:„Det fungerer. Nogle af de mest hardcore rødder,der vælter rundt og hellere vil kaste med sten endlave noget som helst andet stod pludselig og

hjalp hinanden med akrobatikken. De var fællesom at gøre et eller andet – i stedet for at ødelæggestedet og hinanden“.Om grunden til, at han har valgt kunstnerefra ny cirkus miljøet til dette arbejde siger JensFrimann Hansen:„Ny cirkus kunstneren er vant til at arbejdemed flydende temaer. De er vant til at tage tingind, tage mennesker ind og miljøer ind. De kanbruge deres kunst til at gå i dialog.H ovedpu n kterPå institutionen No Name bruger man cirkus tilat holde unge mennesker ude af kriminalitet.Også i Helsingør bruger man cirkus i belastedeboligområder.

„Uanset hvor vi sætter ny cirkus på programmet,kan deres forestillinger forbinde flere forskelligepublikumsgrupper. Det danske, det svenske. Detrå, det polerede. Som kunstform har det en megetbred appel“. Jens Frimann Hansen, leder af Hel·singør Teater.Jens Frimann Hansen og hans Helsingør Teaterkan se fordele ved samarbejde med Ny Cirkus ogdets kunstnere. Ikke kun når det gælder de socia·le projekter. Det gælder i endnu større grad fore·stillinger. Her kan de cirkus· og artistbaseredeforestillinger noget særligt.„Helsingør er en international by. Og kunst·nerne fra ny cirkus har internationale rødder. Detstyrker vores muligheder for at samarbejde medSverige. Rent udtryksmæssigt ligger nycirkus mellem det høje og det lave – mellem detrå og upolerede og det mere finkulturelle. Detpasser fint til vores dobbelte profil. Vi har spille·stedet Elværket, som kan rumme det rå, og Kul·turværftet, der åbner på havnen i 2010 til det lidtmere polerede. Uanset hvor vi sætter ny cirkus påprogrammet, kan deres forestillinger forbindeflere forskellige publikumsgrupper. Det danske,det svenske. Det rå, det polerede. Som kunstformhar det en meget bred appel, siger Jens FrimannHansen, der som teaterforening er begyndt atstøtte den relativt nye kunstform ved at gå ind oggive garanti for køb af et vist antal forestillinger.Hvis vi tager til København, og taler med et af by·ens nyeste teatre, Republique, er der samme mel·ding. De er ikke i tvivl om, hvor de skal gå henmed deres indkøbskurv, hvis de vil have tilskueretil deres teaters to scener, tidligere Dansescenenog Kanonhallen. For tiden har de stillet et spejl·telt op på Østerfælled Torv. Her skal blandt andetopføres den internationale artistforestilling, LaVie. Det er den canadiske gruppe „7 doigts de lamain“ som står på scenen, hænger oppe underspejlteltets kuppel, slår knuder på sig elv etc.Gruppen af velrenommerede artister er ogsåcentralt placeret i den workshop, som teatrettilbyder indbudte artister, både danske og uden·landske, at deltage i. For at opfylde den resul·tatkontrakt, som Republique har indgået medKøbenhavns Teater har det også været nødven·digt for dem at sætte en ombygning i gang. Derskal være højere til loftet. Det sikrer, at de frem

over kan præsentere de bedste cirkus· og artist·baserede forestillinger.„Ny cirkus kan nogle ting visuelt og fortællemæs·sigt, som vi synes er interessant at bruge. Det kanforplante nogle ting i kroppen, fra krop til krop.Det giver oplevelsen en anden karakter. Det gårbag om intellektet“ siger teatrets internationaleleder, H. C. Gimbel. Han fortsætter:„Ny cirkus har de elementer som cirkus harlevet højt af i mange år. Det farlige. Det store,gyset“.Som producent af og kunde til cirkus· og ar·tistbaserede forestillinger er det vigtigt for H. C.Gimbel, at der kommer en dansk uddannelse.Og at denne uddannelse uddanner artister, derbåde kan skabe gode numre og tænke tanker om,hvorfor de gør det.„Jeg er fortaler for, at man ikke hiver hovedetaf kroppen, eller kroppen af hovedet. Jeg er af denopfattelse, at det at lave scenekunst kræver engrundviden. Og jeg kan ikke bruge en kunstner,der ikke er i stand til at tænke. Jeg vil gerne haveartister, som kan læse en bog. Samtidig med atde konstant udvikler deres arbejde med deresrespektive discipliner.At ny cirkus trækker folk af huse – og hen tilteltene – kan Københavns Internationale Teateri den grad tale med om. Siden 1987 har de præ·senteret de nyeste, største og bedste ny cirkusforestillinger. Og næsten hver gang har det væreten publikumssucces.„Vi opdagede hurtigt, at der var et publikum tilcirkusforestillingerne. Og det er ikke nødvendig·vis folk, der i forvejen er teatervante. Det er hellerikke altid nemme forestillinger. De kan være retudfordrende“ siger Katrien Verwilt fra Køben·havns Internationale Teater. At forestillingerneogså kan turnere til mindre byer, og samle etpublikum dér, gør dem ikke mindre interessante.Sammen med Dansk Artist Forbund har KITogså været en af motorerne bag det store doku·mentationsarbejde om ny cirkus, der er foregået.Blandt andet har de stået bag et par seminarer ogen bogudgivelse om ny cirkus. Ligesom de harogså været centralt placeret i det arbejde, som harført til at ny cirkus og dets forestillinger, er blevetanerkendt som „teater i teaterlovens forstand“– og altså derved kan opnå støtte.

Også kunstnere fra andre scenekunstområderhar fået øjnene op for det, som de artistuddanne·de kunstnere kan byde på; hvad artistfaglighedenkan tilbyde en forestilling. Det gælder blandtandet instruktøren Katrine Wiedemann og sce·nografen Martin Tulinius, og koreograferne KittJohnson og Mikala Bjarnov Lage.De er blandt andet tiltrukket af den fleksibili·tet, der ligger hos de artistuddannede.„Det er mobilt. Det kan være i forskellige rum.Du kan gå på gaden med det. Meget lettere enddu kan gå på gaden med tredje års eleverne fraSkolen for Moderne Dans. Det kan også præsen·teres i variete og kabaret“ siger Kitt Johnson.Mikala Bjarnov Lage, der er fast instruktør forgruppen Cikaros, supplerer.„Ny cirkus folkene føler sig provokeret til heletiden at være i udvikling. Det er enormt inspire·rende“.Også hos det såkaldt traditionelle cirkus erøjnene kommet op for den publikumsappel, derligger i de nyere udtryksformer.„Vores mulighed for at overleve er at vi kom·mer med et så stærkt program, som vi kan finde.I den sammenhæng har vi nogle gange engageretnumre fra det franske Archaos“ siger KlausJochumsen, mangeårig turneleder hos CirkusArena.H ovedpu n kterHelsingør Teater og Republique i København ermeget interesserede i at præsentere cirkusbaseredeforestillinger.Koreograferne Mikala Bjarnov Lage og Kitt Johnsoner glade for at arbejde med cirkus· og artisttrænedeoptrædende.KIT kan trække folk til forestillingerne – når det hed·der ny cirkus.

„Al kunst har brug for midler – ikke for at overle·ve, det gør den under alle omstændigheder – menfor at udvikle sig og nå ud til sit publikum“. MadsRosenbeck, artist.Kitt Johnsons teater, X·act er støttet af scene·kunstudvalget og gruppen Cikaros“ forestillingerhar fået støtte gennem billetkøbsordningen, somet tværgående projekt og af refusionsudvalget.Den slags støtte er det traditionelle cirkus dogikke interesseret i:„Dels på grund af det historiske – vi er frie folk– dels fordi vi har en frygt for, at hvis vi kommer„ind i varmen“ og får støtte, så kan vi også smidesud igen. Vi vil blive for afhængige af skiftendesmagsdommere. Og hvis vi mister en opnået støt·te, vil vi sikkert være tvunget til at lukke“ sigerKlaus Jochumsen, der dog gerne ser, at samfun·det støtter cirkus på andre måder. Fx gennem re·duktion af udgifterne til pladsleje og en differen·tieret moms. To andre punkter, som cirkus harkæmpet for at ændre, er næsten helt på plads:Sammen med Danmarks Tivoliforening harcirkus opnået en aftale om en vægtafgift, derstemmer mere overens med de faktisk kørte kilo·meter, og når det gælder brandmændene – ja, så

er der kun fire steder tilbage i Danmark, hvor derstadig er krav om at forestillingen overværes afbrandmænd.„Men dem skal vi nok få drejet armen om på“smiler Klaus Jochumsen.Så det traditionelle cirkus er ikke interessereti at komme ind og blive statsligt anerkendt ogstøttet. Men det er ny cirkus. Kunsten, også nycirkus·kunsten har brug for støttekroner. Det erblandt andet Mads Rosenbeck ikke i tvivl om:„Naturligvis kan små low·budget produktio·ner blive geni·streger og de store ligeså stendøde,som de pengesedler man har kastet efter dem.Men jeg mener alligevel, at al kunst har brug formidler – ikke for at overleve, det gør den underalle omstændigheder – men for at udvikle sig ognå ud til sit publikum. Og når vi er bevidste omkunsten, kan vi jo også være stolte af den“.Hove dp u n kterDet traditionelle cirkus ønsker ikke at søge støttetil deres forestillinger i det etablerede system.De nye cirkusartister vil gerne komme i betragtningtil støtte. Det kan udvikle kunstarten.

Danmark ligger inde med historie – og historier.„Når vi er bevidste om kunsten, kan vi jo ogsåvære stolte af den“. sådan siger Mads Rosenbeck.Efter at have været rundt i landet og talt meden lang række af de aktører, som konstituerer detdanske cirkus· og artist miljø, er der dog én me·get vigtig ting, der falder i øjnene.I stort omfang mangler der gensidig viden omhvad „de andre går og laver“. Det gælder både i deforskellige områder af landet, og i de forskelligeområder af cirkus· og artistdisciplinerne.På Vesterbro aner ny cirkus artisten ikkeen disse om, hvad der sker under kuppelen iBælums to nybyggede cirkusarena’er. Der vedman ikke noget om, hvad der ligger af oplagtesamarbejdsmuligheder… hvis blot man tager denkorte vej til Silkeborg.Den ene barriere er geografisk. Den anden ergenremæssigt. Ny cirkus artisterne taler ikkemed cirkusfolkene. Gadegøglerne synes ikke, dehar noget til fælles med de artister, som knyttersig til teaterkonventionen.Med støtte fra det svenske Kulturrådet har enrække svenske artister fra cirkus, varieté og gade·teater dannet deres egen brancheorganisation,Manegen. Formålet er, at samle og kortlægge helebranchen. Og derigennem skabe bedre arbejdsvil·kår og et stærkere marked.„For eksempel er vi ved at finde ud af, hvad derligger af rum, som vi kan træne i – over heleSverige“ siger organisationens halvtidsansatte se·kretær, Axel Adlercreutz. Selv er han trollkarl,(tryllekunstner) men er også meget interessereti den historie, som alle discipilinerne byder på.På hans computer ligger et stort udpluk med

ridsede optagelser af gamle jongleringsnumre,trollkarlnumre og balanceakter.Han påpeger det pudsige i, at de unge ny·uddannede svenske artister søger tilbage til ud·tryksformer fra starten og midten af forrige år·hundrede. Det er en af grundene til, at Manegenogså forsøger at grave i og præsentere kunstfor·mernes historie. For eksempel gennem såkaldtecirkusakademi·møder. Et kommende mødehandler om – i billeder og ord – dengang i 1966,hvor en samling svenske policer, politimænd,stormede Cirkus Scala – fordi de optrådte udenpolititilladelse.Danske artister ligger også inde med historie– og historier. Nogle af dem kan de unge artisternikke genkendende til fra deres eget liv. Hvordanamerikanske Paul Binder og en kammerat – udenen øre på lommen – jonglerede sig hele vejengennem Europa, fik engagement i NouveauCirque i Paris og tog tilbage til New York fast be·slutttet på at oprette noget lignende i USA. Detgjorde de. Et andet oplagt emne er, hvilke vidtforskellige cirkus som Cirkusbygningen i Køben·havn har lagt manege til. Og meget, meget andet„Det er noget med at finde ud af, hvem der ertilbage og hvem der har lyst til at snakke“ somKatja Schumann siger. Og ja, hun har lyst til atsnakke. Og på den måde hjælpe til med at øgebevidstheden om kunstformen. Ikke mindst hosde unge.Hove dp u n kterNetværket og kommunikationen mellem de forskel·lige cirkus· og artistformer fungerer dårligt.De gamle cirkusartister ligger inde med en historie.Den bør foldes ud, så de unge kan høre den.

SWOT dækker over de engelske termerSTRENGHTS – WEAKNESSES – OPPORTU·NITIES – THREATS, og er en udmærket mådeat danne sig et overblik over en virksomhedseller et områdes styrker, svagheder, mulighederog faldgruber/svagheder.I forbindelse med seminaret Ny Cirkus – NyKunst, maj 2008, præsenterede Trevor Davies,mangeårig leder af KIT (og meget andet) enSWOT analyse, der gav et oversigtsbillede overny cirkus’ position på det tidspunkt. Jeg har tagetTrevor Davies’ SWOT analyse og arbejdet videremed den. Og da feltet for analysen er blevet ud·videt, fra ny cirkus til cirkus· og artistrelateredediscipliner, må billedet nødvendigvis tegne signoget anderledes.StYrker

FLEKSIBILITET – Cirkus og artisteri er kunstne·riske discipliner, der har vist sin gyldighed bådesom scenekunst i sig selv, som en blandingsformsammen med andre kunstformer og som en delaf en pædagogisk praksis. Uanset, hvor man sæt·ter ind med cirkus og artisteri er dets store styrkedets enorme fleksibilitet.KUNSTNERISK KVALITET – Derudover harden i Danmark relativt nye kunstform ny cirkusgennem produktioner af høj kunstnerisk værdiog originalitet formået at sparke døren op til destøttende myndigheder. Og ikke mindst: Har ogsåvundet et stort publikum.DET PIRRENDE FARLIGE – Udover den før·nævnte kunstneriske høje kvalitet, er en af grun·dene til populariteten den farlighed og „leven påkanten“ og helt „ud til kroppens grænser“ somny cirkus har lånt af sin stammoder, cirkus.INTERNATIONALT UDTRYK – Og så må viikke glemme at cirkus· og artisteri er interna·tionale discipliner. De er hverken bundet aflandegrænser eller sprog. Om trapeznummeretbliver opført i Køge, Kaliningrad eller Koyto ersuget i maven det samme.

PÅ KANTEN AF SAMFUNDET – Ligesom de cir·kus· og artistbaserede kunstformer ofte fremvisernumre, som går til kanten af den normale eksi·stens, skabes disse numre ofte af et miljø og nog·le mennesker, der står på kanten af samfundet.I forhold til at få kunstformerne accepteret somen del af den etablerede danske kunst· og kultur·verden, er dette en svaghed.FÅ RETTIGHEDER – Typisk er gøglere og ar·tister ikke folk, der melder sig ind i fagforeninger.Det har gjort, at der er mange områder, hvor ar·tisternes rettigheder ikke bliver tilgodeset. Detgælder blandt andet ophavsret, lønforhold ogsikkerhed på arbejdspladsen.RINGE ORGANISERING – En anden svagheder miljøets manglende evne til at organisere sigog derfra skabe et samlet forum, der dækker allecirkus og artistdiscipliner og over hele landet.Det har i mange år gjort det svært for det etable·rede system at vide, hvor man skal henvende sig,hvis man „vil tale med cirkus“.MANGLENDE SAMLET FORMIDLING – Hverenkelt artist sidder selv med ansvaret for at„sælge varen“– sig selv. Det kan give kunderneen fornemmelse af manglende professionalismei det formidlende led.INGEN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE –Det danske cirkus og artistmiljø har gennem helesin levetid lånt erfaringer og videregående ud·dannelsespladser på udenlandske uddannelsesin·stitutioner. Den manglende danske uddannelsegør, at miljøet har for svag en platform at stå på.FOR FÅ PÆDAGOGER – På dansk grund mang·ler der godt uddannede pædagoger indenfor cir·kus· og artistdisciplinerne. Dårlig undervisninger faktisk værre end ingen undervisning.FRAVÆR AF FØDEKÆDE – Der er for ringe ogfor sparsom undervisning af børn og unge i cir·kus. Det gør den danske talentmasse alt for svag.NÆSTEN INGEN STØTTE – Selvom en lillehåndfuld danske ny cirkus ensembler har opnåeten eftertragtet støtte fra staten, er det stadig und·tagelser. For at give miljøet og kunstformen rotil at udvikle sig, er der brug for mere – og merekonsistent – støtte.

KAN BRUGES ALLE STEDER – på grund af sinstore fleksibilitet er der masser af muligheder forat styrke cirkus· og artistdisciplinernes placeringi den danske kunst· og kulturverden, som en delaf en pædagogisk praksis, og som en del af event·og konferencemarkedet.OGSÅ DE GAMLE – Også aldrende artister kanfå en plads i cirkus· og artistverdenen. Men detfordrer, at de er/bliver godt uddannede. Blandtandet som pædagoger, der på den måde kan væremed til at styrke fødekæden.NYE KUNSTFORMER OG GENRER – Med enrendyrkning af og forskning i cirkus· og artist·disciplinerne ligger der store muligheder for atudvikle nye kunstformer og genrer – og styrkedem, som allerede er der.KUNSTNERISK EKSPORT – På grund af etkunstnerisk højt niveau i de nye cirkus· og artist·baserede forestillinger, kan man forvente en viseksportmulighed.SAMARBEJDE MED DET AKADEMISKE –For at øge viden om cirkus· og artistdisciplinerneog for at få flere kvalificerede til at sætte ord pådisciplinerne og de kunstformer, som følger, børder indgås tættere samarbejde med de relevanteinstitutter på landets videregående uddannelser.Samme slags samarbejde bør etableres med lan·dets to cirkusmuseer.

KUNSTARTEN UDVANDES – Netop på grund afsin store fleksibilitet kan man frygte, at de cirkusog artistbaserede kunstformer bliver udvandet.At de bliver brugt til alt muligt – bortset fra atvære kunst i sin egen ret.MANGLENDE RETTIGHEDER – Med en fort·sat manglende organisering kan man frygte, atcirkuskunstnernes immaterielle rettighederyderligere svækkes. Et cirkus nummer kan bru·ges, misbruges, og bruges og misbruges. Ligesomartistens egne rettigheder fortsat ikke tilgodeses.Artisten kan bruges og misbruges.UORGANISERET VILDTVOKSENDE OVER·LEVELSE – Hvis ikke miljøet får „fundet sam·men“ og styrket sine platforme for samarbejde– blandt andet gennem det rum og den identitet,som en dansk videregående uddannelse vil give– kan man frygte, at cirkus· og artistverdenenfortsætter som uorganiseret vildtvoksende over·levelse.TALENTFLUGT – En anden ting, man kanfrygte er talentflugt. De dygtige danske artister;de artister, som har kunstneriske visioner vilsøge et sted hen, hvor de kan få støtte til at pro·ducere deres forestillinger.

At cirkus og artistmiljøet har en række store po·tentialer, er der ikke tvivl om. Med de rigtigerammer kan kunstnerne fra cirkus og artistområ·det producere fantastiske forestillinger og miljø·et kan blive en stærk og givende partner. Bådenår det gælder kunst og kultur, erhverv og han·del, pædagogik og socialpædagogik – og ikkemindst de situationer, hvor alle områderne erinde og røre ved hinanden.For at komme derhen er der dog en række svag·heder, der bør udbedres.n et vÆr ket

Lad os starte med noget af det, som cirkus og ar·tisterne selv kan gribe fat i. Netværket. En storsvaghed i miljøet er den manglende og svage or·ganisering, og manglende kendskab til hinandenpå tværs af discipliner, geografisk placering – ogtid. Det sidste resulterer i manglende historiskbevidsthed.Dansk Artist Forbund har aktuelt i flere om·gange samlet ny cirkus artisterne. Disse tiltag børudvides til at indbefatte alle forbundets godt 200deciderede artistmedlemmer. På den måde vilden kunstige og nye skelnen mellem ny cirkusog cirkus blive nedtonet.Med forbillede fra den svenske brancheorganisa·tion, Manegen, bør der nedsættes en egentlig se·kretariatsfunktion med det formål at varetagecirkus· og artistfolkets/erhvervets interesser. Omdet fortsat bør være i regi af fagforbundet, ellerom det bør være i et selvstændigt regi eller omdet skal placeres sammen med andre brancheor·ganisationer, bør overvejes grundigt. En andenmodel er, at det bliver som et samarbejde mellemlønmodtager organisationen. Dansk Artist For·bund og en eventuel arbejdsgiverorganisation.en dA nSk u d dAn n eLSe

berettiget uddannelse på et kunstnerisk og pæda·gogisk højt niveau.Også Scenekunstens Udviklingscenter, Ods·herred Teaterskole har et kvalificerede bud på enscenekunstnerisk grunduddannelse, der skal tageudgangspunkt i de nyere scenekunstneriskestrømninger. Blandt andet cirkus.Hvordan en sådan endelig uddannelse skal seud, er det ikke denne rapports opgave at kommemed en løsning på. Det bør være op til de menne·sker, som bliver involveret i de forretningsgange,som allerede ligger for screening, akkrediteringog godkendelse af videregående uddannelserunder Kulturministeriet. (se BEK nr 1174 af01/12/2008).Denne grundlæggende holdning skal dog ikkeafholde mig fra at opsummere nogle af de tankerom en kommende uddannelse på dansk grund,som de mange mennesker, jeg har talt med ogskrevet med gennem de sidste to måneder, erkommet med.I udgangspunktet er der en skepsis overfor,om der er i Danmark er et stort nok marked til atkunne optage dimittender fra en kommendedansk artistuddannelse.Hertil må man sige, at det afhænger af kvali·teten af uddannelsen. Hvis en kommende videre·gående uddannelse fortsætter i den tradition,som AFUK allerede har skabt, så vil der være budefter de dansk uddannede artister.En anden stor skepsis ligger i modsætningenmellem en uddannelse, som altid vil rumme envis form for ensretning og den gale, skæve og me·get lidt konforme artistverden. Her er der bare atsige, at det er noget, som uddannelsen konstantbør være opmærksom på. Blandt andet ved at til·byde bogligt svage, men kreativt stærke, ansøge·re dispensation fra gældende optagelseskriterier.e n dAn Sk F ØdekÆ de

Uddannelse én af de ting, som vi hele tiden kom·mer tilbage til. Hvis vi ønsker fortsat vækst ogkonsolidering af de cirkus· og artistbaseredekunstformer, er det nødvendigt at få oprettet envideregående uddannelse i Danmark.Som sagt ligger der allerede en del forslag tiluddannelser. Aktuelt sidder AFUK og er ved atlægge sidste hånd på endnu en beskrivelse af envideregående uddannelse. Med udgangspunkti institutionens nye lokaler på Remisen påVesterbro/København er ønsket at tilbyde SU·

At opnå beherskelse af artistdisciplinerne kræverofte træning fra de tidligere år. I Danmark er demuligheder kun til stede i ringe omfang. Derforbør der oprettes en række regionale kraftcentre/fyrtårne indenfor cirkus og artistdisciplinerne.I første omgang bør man tage udgangspunkt i detiltag, som allerede eksisterer. Performers Houseog deres arbejde med at forankre cirkus i deresby, bør støttes. I de eksisterende gøglerskoler/artistlinier, cirkusmuseer og faste cirkus ligger

kimen til kommende kraftcentre for cirkus· ogartisttræning og formidling. Det samme gælderden store interesse for cirkus og artistbaseredediscipliner, som allerede er til stede hos DGI. Denudvikling bør støttes.Derudover bør der sættes strategisk og målret·tet ind på at tilbyde uddannelsessteder og institu·tioner kvalitetsoplevelser med cirkus· og artist·baseret undervisning og forestillinger. For, at detkan lykkes bør man lægge den formidlende ogsælgende funktion i god afstand fra kunstnerneog underviserne.Igen kan der være tale om en sekretariatsfunk·tion. Et sted, hvor kunderne ringer hen, når deønsker vejledning om indkøb af cirkus· og artist·relateret undervisning og forestillinger.Så er vi atter tilbage ved vores ønsker til enkommende dansk artistuddannelse. En stærk ogvelfungerende fødekæde kan ikke bygges opuden gode og veluddannede undervisere. Derforbør træning af pædagogiske færdigheder være etstærkt fokus i en kommende dansk artistuddan·nelse. Og den udvikling kan kickstartes ved at or·ganisere pædagogisk træning og akkrediteringaf allerede etablerede artister. De, som har lyst tilat prøve kræfter med at undervise, bør hurtigstmuligt tilbydes kvalificeret efteruddannelseindenfor det pædagogiske felt.AFSÆtn I n G, I n dtJ en I nG oG JoBS

Et andet sted, hvor man kan sætte ind, er cirkusog artisteri’s potentiale som socialiserende ogdannende aktivitet. Også her bør der foregå en er·faringsopsamling. Til inspiration og efterfølgelseog gerne i samarbejde med nogle af de uddannel·sesinstitutioner, der allerede ligger inde med er·faringer om kropsaktiviteter og træning som so·cialiserende og dannende faktor. I Århus har P. C.Asmussen begyndt på sådanne samtaler og ud·veksling. Det bør følges nøje.ku nStFo rM en – StØtte oG eJ e rSk AB er

De danske artister finder deres jobs på sammemåde som artister fra hele verden gør det. Gen·nem agenter eller gennem personlige kontakter,og når de er inde i rumlen, så kører det. Det er etallerede eksisterende marked, med sine helt egneregler og konventioner. Der mener jeg ikke, derer grund til at sætte ind med ekstra fokus.Men udover artistens traditionelle ansættelserer der masser af andre muligheder for at brugecirkus og artisteri i det omgivende samfund. Atdisse muligheder endnu ikke har nået sit fuldepotentiale, kan der ikke være tvivl om. Derforbør tiltag som Business Class på Gøglerskoleni Århus følges nøje. Det samme gælder projekter,hvor erhvervslivet og cirkus /gøgl blander sig.Som inspiration til efterfølgelse bør dette arbejdedokumenteres og samles sammen i en viden·bank. Evt. i forbindelse med et kommende sekre·tariat, og gerne i samarbejde med de tiltag, derallerede eksisterer indenfor området. Fx denkommende uddannelse, der både involverer er·hverv og kunst, Kunstgreb.33

Ny cirkus har allerede vist sit potentiale sompublikumsmagnet og som inspirerende samar·bejdspartner for kunstnere fra andre scenekunst·former. Disse blandingsformer bør fortsat styrkesog støttes gennem det allerede eksisterendekunststøttesystem – og det er klart, at der skal sø·ges og bevilliges midler på lige fod med de andrescenekunstformer. Det samme gælder i de samar·bejder, som vi ser vokse frem forskellige stederi landet. Eksisterende teatre går ind og produce·rer eller co·producerer forestillinger, hvor cirkusog artistdisciplinerne er langt fremme i det sce·niske udtryk. Den udvikling er helt naturlig, ogbør støttes på lige fod med de andre scenekunst·neriske udtryk.Hvor der til gengæld er brug for et ekstra fokuser selve kunstformen. Dens udspring. Cirkus ogartisteri i sig selv.For at kunstformen fortsat kan udvikle sig. Ogfor at kunstformen fortsat kan være den inspire·rende, frække og grænseoverskridende inspiratori den danske scenekunst, har områdets kunstne·re, artisterne, brug for arbejdsrum og ro. Bare engang i mellem. Et sted, hvor de kan søge hen, oggrave sig ned i deres kunstform, og efter et parmåneder (eller år) vende tilbage med nye numreog nye æstetiske udtryksformer.Og det behøver ikke at være med manuskriptog dermed tilpasset nogle af de allerede eksiste·rende konventioner. I de cirkus og artistbaseredeudtryksformer er det nemlig artistdisciplinerne– og ikke mindst kroppen – der er det konstitue·rende. Her ligger der en kæmpe kraft. En kraft,som venter på at blive forløst.Den udvikling bør støttes.

Jeg oplever det ofte sådan, at når jeg første gangstår foran et område, virker det lige til. Nemt atoverskue, begribe og gribe til. Jo mere, jeg kom·mer ind i området, jo mere ved jeg, at jeg ikkeved. Jeg tror det er en oplevelse, som alle kan nik·ke genkendende til.Sådan har det også været med arbejdet med den·ne rapport. Det startede med en cirkelformet ana·lysemodel og en synops for arbejdet. Her gjordejeg rede for det, jeg ønskede at beskæftige migmed og dykke ned i. Så vidt, så godt.Snart viste det sig, at der allerede i udgangspunk·tet var et fejlgreb. ”En rapport om kunstformenny cirkus“ potentiale og udfordringer”, hed deti synopsen.Jeg fandt det dog meget svært at tale om nycirkus uden samtidig at tale om cirkus, gøgl ogartisteri. Derfor er udtrykket ny cirkus (efter rap·portens første sider, hvor jeg forsøger at gøre redefor forskellen mellem det ny og det gamle cirkus)erstattet med udtrykket, de cirkus· og artistbase·rede discipliner, eller de cirkus· og artistbaseredeudtryksformer.Så var der det med de kvantitative interviewsmed aktive artister. De svar, jeg fik på det spørge·skema, jeg sendte ud – 17 ud af 30 adspurgte togsig tid til at sætte sig ned og dele tanker og erfa·ringer med mig – var tankevækkende og oplysen·de. Men ikke tilstrækkelige og ikke tilstrækkeligttalbaserede og tørre til at lægge til grund for enkvantitativ analyse. Til gengæld kan man i rap·porten læse uddrag af nogle af de svar jeg fik. Alleciterede er selvfølgelig blevet spurgt, om de harlyst til at blive citeret med navn – eller udennavn.

Hvad der gælder løftet om at se på „…styrker,svagheder, trusler og muligheder. Og det gælderbåde i forhold til det kommunale, regionale, na·tionale og internationale miljø…“ har jeg kunindirekte berørt det internationale miljø. Jeg erklar over, at der ligger store og værdifulde erfa·ringer i udlandet, ikke mindst i forbindelse meddet franske center, Hors les Murs. Men i stedet forat drage til Paris og samle erfaringer dér, valgtejeg at tage nattoget til Stockholm og tale medcentrale aktører i det miljø.Da jeg sad og sammenfattede anbefalingerne, gikdet også op for mig, at der ligger en række samar·bejdsmuligheder, som jeg kun omtaler, men ikkeundersøger. Men her gælder det vel for de afområdets aktører, der tager stafetten videre, atdet bare er om at ringe, besøge, tale med, under·søge …At der ligger et kæmpe arbejde, der skal gøres –også efter denne rapport – er der ikke tvivl om.Men alle jeg har talt med, har udtrykt den størsteinteresse for, at området fortsat skal udvikle sig.Og at de gerne bidrager til det. Står til rådighed …Og det er sådan, de cirkus og artistbaserede disci·pliner og udtryksformer kan vokse. Med forene·de kræfter og gennem åbne samtaler, hvor alleforsøger at lægge fordommene fra sig og stå tilrådighed for det fælles mål.Alle ønskes god vind på den turLone NyhuusSøsum, 1. november 2009

• Cirkus og artister i Danmark, betænkning fraKulturministeriets Artistudvalg 1998• Om Ny Cirkus på dansk: se

www.ny-cirkus.

dk.

Her ligger også links til publikationer• „Ny Cirkus – Ny Kunst“, maj 2008, udarbejdetaf Stine Degerbøl.• „Dansk nycirkus siden „91“, efteråret 2008,udarbejdet af Stine Degerbøl.• Se også KIT“s informative hjemmeside,

www.kit.dk.

Gå ind under Ny CirkusPå hjemmesiden

www.cirkus-dk.dk

kan man gåind under „Artikler om cirkus og artister“. Herligger blandt andet artiklen af Søren KastoftNielsen om den traditionelle mistillid mellemcirkusfolket og det offentlige.En stor inspiration har været bogen „Det teatralecirkus“. Multivers 2001, samt Anders Enevigs nunæsten klassiske, „Cirkus i Danmark, 1·3“, dhh,1981·1983

H. C. Gimbel – RepubliqueKatrien Verwilt – KITKresten Thomsen – AFUKMikala Bjarnov Lage– Københavns MusikteaterLena Brostrøm Dideriksen ogDorthe Vincentzen – DanskArtist ForbundLars Gregersen – Teatro GlimtKitt Johnson – X actMartin Elung, leder af Scene·kunstens udviklingscenterJens Frimann Hansen– Helsingør Teater (telefon)Uffe Bøgh – No Name, BælumKatja Schumann – No Name,BælumKarin Sjöholm og Allan Agerbo– Performers House, SilkeborgAnders K. Jespersen – DGI,ÅrhusStine Degerbøl, cand. scient ogtidl. artistKiki Mukonen – Subtopia, AlbyMarie·Andrée Robitaille– Danshögskolan, AlbyIvar Heckscher – BotkyrkaKommuneAxel Adlercreutz – Manegen,StockholmKlaus Jochumsen – CirkusArena (telefon)Jørgen Mortensen– Det Flyvende KuffertcirkusAase Marie Pedersen – souschef,børnehaven på Beates Mindevej(telefon)Sheila de Val – fung. leder,Skolen for Moderne DansUlla Gad, Dansekonsulent,Dansens Hus (telefon)Ebbe Høyrup, KoncertdirektørLMS (telefon)P. C. Asmussen, leder afGøglerskolen i Århus (telefon)

Kun himlen – og jorden – sætter grænsenEn rapport om kunstformen Ny Cirkus“ poten·tiale og udfordringer.Hvad består ny cirkusmiljøet af ? Hvilke veje erder for ny cirkusmiljøet i fremtiden? Hvilke mu·ligheder er der for at udvikle ny cirkusmiljøet?Hvilke forhindringer og udfordringer vil vi mødepå vejen?De spørgsmål skal rapporten „kunstformen nycirkus’ potentiale og udfordringer“ forsøge atgive svar på. Opgaven blev stillet af Dansk ArtistForbund primo september og er aftalt til afleve·ring 1. november 2009.BAGGr u n d

Kunstformen ny cirkus er et område i stor, menikke særligt målrettet, vækst. Både fra de bevilli·gende og organiserende instansers side, og fraaktørerne selv, er der et behov for at få sikret sig,at kunstformen får konsolideret sig og dervedbliver en del af den etablerede danske kunst· ogkulturverden. Dette gælder ikke mindst i forholdtil uddannelse. Ved anbefalingerne vil den storebalanceakt blive at sikre, at miljøet på én og sam·me tid kan nyde godt af de nye sikre rammer ogsamtidig bevare den grundsubstans af friskhedog kreativitet, som det hidtil meget frie liv harpustet ind i dens aktører.M e tod e

For hvert af områderne skal der ses på styrker,svagheder, trusler og muligheder. Og det gælderbåde i forhold til det kommunale, regionale, nati·onale og internationale miljø. For eksempel kanman under „uddannelse“ spørge sig, om det erformålstjenligt at forsøge at skabe en dansk ar·tistuddannelse, der uddanner alle slags artister– når der allerede, endda gennem flere århundre·der, har været tradition for at artisten tager sitspeciale under armen, og drager ud og opsøgermestrene indenfor lige netop sit speciale.I det hele taget vil muligheden for at koble sigop på allerede eksisterende strukturer være etstort fokus i rapporten. Et andet eksempel er om·rådet, „talentmasse og fødekæde“. Her skal vi sepå projekter som „Dans i skolen“ og „Levendemusik i skolen“. I den sammenhæng kan et afspørgsmålene være, hvordan og om, det er mu·ligt for ny cirkus verdenen at tage ved lære af dis·se allerede eksisterende og velfungerende måderat nå et nyt, ungt og lærevilligt publikum. Måskeendda blive en del af det allerede eksisterende?p rÆS e ntAtIon

Kære ny cirkus aktørKan du hjælpe mig?Gennem Dansk Artist Forbund har jeg fået til opgave at gøre rede for kunstformen ny cirkus“udfordringer og potentiale.Udgangspunktet er, at det kan konstateres, at kunstformen ny cirkus er et område i stor, menikke særligt målrettet, vækst. Både fra de bevilligende og organiserende instansers side, og fra ak·tørerne selv, er der et behov for at få sikret sig, at kunstformen får konsolideret sig. Derved kan denogså blive en del af den etablerede danske kunst· og kultur· og støtteverden. Ikke mindst i forholdtil uddannelse.Før jeg går rigtigt i gang med at skrive rapporten, har jeg brug for at finde ud af hvem I er. Alle jer,danske ny cirkusartister. Det er her, du kan hjælpe mig, og hvis du kender andre, som du mener,også skal svare, sender du bare mailen videre til vedkommende.De svar du giver, bliver behandlet som fortroligt materiale. Det vil sige, at dine svar kommerIKKE VIDERE og hvis dine svar bliver brugt i rapporten vil jeg forsøge at anonymisere så vidt mu·ligt.• Din alder og køn• Hvordan startede du selv med cirkus? (gennem gymnastik, skole eller andet)• Hvor og hvordan er du uddannet? Dansk, udenlandsk? Privat, statslig?• Hvordan har du finansieret din(e) uddannelse(r)?• Hvis du har forskellige/sammenstykkede uddannelser? Hvordan har dine forskellige uddannelsersuppleret hinanden?• Hvilke produktioner/forløb har du været med i?• Hvilke producenter?• Hvilken offentlig støtte har der været til produktionen?• Hvilken sponsorstøtte? Og hvordan?• Hvor mange penge tjener du ca om året på din kunst?• Bliver du nogle gange tilbudt sorte penge for dit arbejde?• Hvad vil – efter din mening – være fordele og ulemper ved at komme ind under det etableredeuddannelsessystem?• · og fordele og ulemper ved at komme ind under det etablerede støttesystem?• Andet, som jeg skal vide…