KUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 108: Henvendelse af 25/1-10 fra Ole Højlund om "Medieforliget 2010 og et nyt nationalscenebegreb for musik og film i DR"

Henvendelse til Folketings Kulturudvalg (må gerne offentliggøres på FT’s hjemmeside)EMNE: Medieforliget 2010 og et nyt nationalscenebegreb for musik og film i DRTil Folketingets KulturudvalgFredag d. 22.01 fik jeg et debatindlæg optaget i Politiken. Det omhandlede sammenhængenmellem dansk medie- og kulturpolitik. Det introducerede også et nyt nationalscenebegreb forfilm og musik i DR, som konsekvens af en ny teknologisk virkelighed.Debatindlægget var noget beskåret på grund af pladsmangel. Jeg har derfor valgt, at sendemit manus til jer i sin fulde længde. Yderligere skal jeg gøre opmærksom på at denmellemoverskrift – indsat af Politiken – er noget misvisende. En elektronisk nationalscene skalefter min menig både bestå af brede og smalle produktioner og kanaler i overensstemmelsesmed det brede public service-begreb. Ellers får vi ikke de større seer- og lyttertal på de smallekanaler.DEBATINDLÆGET I PUNKTFORM:Medie- og kulturpolitik 2010Hvor er vi ?oDansk kulturpolitik er i teknologiske krise.oKultur- og mediepolitikken bevæger sig i hver sin retning.oMediepolitikken i fuld fart ind i en ny teknologisk virkelighed.oKulturpolitikken bliver stående i den gamle analoge verden.oNye kulturprodukter tager dog i stigende grad afsæt i de elektroniske medieplatforme.oMen mediestøtten er i dag udelukkende målrettet dansk presse – ikke dansk kultur.oDansk mediepolitik rummer ingen formel kulturpolitik – og omvendtoDanmarks Radio er i dag både en nyhedsinstitution og en kulturinstitution.oDR er blevet medudvikler af dansk film og musik – Tv-drama og Koncerthus & Co.oDR fungerer i dag delvis som en audiovisuel nationalscene for film og musik.Hvad gør vi ?oDansk kultur- og mediepolitik skal koordineres.oFormålet for mediestøtten skal revideres også med en kulturpolitisk vinkel.oDer skal være et større kulturafsnit i det kommende medieforlig, der afspejler denkulturelle virkelighed i mediepolitikken.oI forbindelse med medieforliget bør der nedsættes to ministerielle udvalg, der uarbejderkonkrete planer for et nyt nationalscenebegreb for film og for musik fx i DR.

DEBATINDLÆGET (mit manus):Da Danmarks Radio blændede op for ’P3 Guld’ på tre medieflader – som live, i radio og på tv –var det et forvarsel om et nyt nationalscenebegreb for rytmisk musik i en ny teknologiskvirkelighed. Det var DR’s rolle som udvikler og formidler af dansk musik.Danmark fører i dag en række endimensionale kulturpolitikker med selvstændige musik-,teater-, film-, litteratur- og billedkunstlovgivninger udelukkende på en, højst tomedieplatforme. Mens selv samme land fører en flerdimensional mediepolitik medudgangspunkt nyhedsjournalistikken på samtlige medieplatforme. De to politikområder –medie og kultur – harmonerer ikke med hinanden.Dansk mediestøtte er i dag ensidig rettet mod nyhedsformidlingen og kun på dennespræmisser. Men medieplatformene radio, tv og internet er i dag også basis for en lang rækkenye kultur- og kunstprodukter. Dette afspejler sig imidlertid ikke i det nuværende formål formediestøtten i radio og tv. Her tages alene udgangspunkt i debatskabende funktioner somoplysende, kulturelle og nyhedsorienteret formidling i den elektroniske presse. Det efterladeret mediepolitisk tomrum for de kulturprodukter, der arbejder på radio/tv-platformene.Dansk presse har ligesom taget patent på ordret ’medie’ som et synonym for pressen. De talerom ’mediehuse’ og ’elektroniske medier’. Dette levner ikke meget plads til en kulturpolitisktolkning af ordret ’medie’. Nyhedsformidlingen har altid været ’first-mover’ på radio/tv-området, og kulturlivet har ligeledes altid været ’last-mover’ på det teknologiske felt. Så mankan ikke bebrejde pressen noget.Afstanden mellem dansk kultur- og mediepolitik bliver større og større som følge af denteknologiske udvikling. Rammerne sættes i mediepolitikken, men kun ud franyhedsformidlingens kriterier. Radio og tv-nævnets medieudredningsrapport fra Rambøll erudtryk for dette. Samtidig sejler kulturpolitikken uantastet videre uden mål og med i et oprørtteknologisk hav, som den har gjort det siden enevældens tid. Det må være slut. Og det må derrådes bod på i det kommende medieforlig.Imidlertid er kulturlivet nu omsider ved at vågne op teknologisk. Tv-drama produktet harsåledes i øjeblikket stor succes på tv. Det sætter effektiv fokus på, at formålet formediestøtten må tvedeles i et traditionelt pressepolitisk formål og i et kulturpolitisk formål. Detkulturelle formål både som produkt og som formidling på samtlige medieplatforme. Dette måallerede ske i det kommende medieforlig og navnlig for mediestøtten til DR og TV2.Tv-drama, filmstøtten gennem tv, Koncerthuset og de faste musikensembler i DR er udtryk fornødvendigheden af et todelt støtteformål – et pressepolitisk og et kulturpolitisk – specielt forDR. Danmarks Radio er i udpræget grad både en kulturinstitution og en traditionelnyhedsstation på radio/tv-området. Støtten til DR må derfor målrettes, så dansk medie- ogkulturpolitik bliver harmoniseret.DR har med sin nye struktur rakt hånden frem mod kulturen. Nu er det så statens ogpolitikernes opgave at tage imod denne fremstrakte hånd gennem et bredt medieforlig ogsåophandlende kulturområdet. Et forlig med et markant partnerskab mellem DR ogKunstrådet/Filminstituttet, som en slags multimediemæssig nationalscene. Dansk musik ogfilm har brug for dette partnerskab.Digitaliseringen af sendenettet har i dag gjort det muligt, at reservere et antal tv-kanaler til enaudiovisuel nationalscene både på film- og musikområdet i et samarbejde mellem DR ogstaten (Filminstituttet/Kunstrådet). Hvorfor er tv-mediet så vigtigt for både filmen og deaudiovisuelle musikproduktioner? Det forklarede den tidligere mediedirektør Lars Grarup for etpar år siden i en debat i radioen omkring det sidste forkætrede filmforlig. Visse smalle film,

som kun solgte fx 500 biografbilletter, kunne have et seertal på en af DR’s kanaler på op i mod200.000 seere. Jeg bed mærke i denne udtalelse. For et lignede forhold måtte jo også gøre siggældende på musikområdet. Vel og mærke, hvis kanalerne bliver drevet efter det brede publicserviceprincip.Derfor ville en filmisk nationalscene, drevet af både Filminstituttet og DR på en række digitaletv-kanaler og redigerede websites, være genial for udbredelse især af de noget smallereproduktioner, samtidig med at nationalscenestemplet ville beskytte præsentationen af bredeog populære produktioner mod EU’s konkurrencebestemmelser. Yderligere ville det give enkunstnerisk ligestilling mellem institut og tv-station i profilen af kommende filmprojekter.En lignede nationalscene kunne etableres på hele musikområdet med udgangspunkt i DR’skoncerthus og ensembler. Drevet på en række digitaliserede radio- og tv-kanaler samt nogleredigerede sites på nettet. Her i et partnerskab mellem DR og Kunstrådet (Musikudvalget).To nye nationalscener, der sammen med den på ’Kongens Nytorv’, ville give Danmark en solidudgangsposition på musik-, teater- og filmområdet i konkurrencen og samarbejdet med andreeuropæiske lande.Ole Høilund, projektkoordinator og rytmisk frontløberDuevej 86, 2000 FrederiksbergTlf. 3887-5225

Fra:

Sendt:

Til:

Emne: