§1

I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelsenr. 1088 af 29. august 2007, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, foreta-ges følgende ændringer:

1.

I§ 1, stk. 3,indsættes som nyt punktum:”Til fremme af lovens formål skal kulturministeren endvidere formidle bygningskultur-arven.”

2.

I§ 3, stk. 1,indsættes to steder efter ”bygninger”: ”og selvstændige landskabsarkitek-toniske værker”.

3.

I§ 3, stk. 2,indsættes efter ”bygnings”: ”eller selvstændigt landskabsarkitektoniskværks”.

4.

I§ 6, stk. 1, nr. 4,ændres ”§ 24, stk. 3,” til: ”§ 24, stk. 4.”

5.

Efter§ 8,indsættes i kapitel 2:”§ 8 a. Kulturministeren udarbejder oversigter over fredninger efter loven og dissesbevaringsværdier.”

6.

I§ 12, stk. 2,indsættes som nyt punktum:”Påhviler der staten overtagelsespligt, skal der ved erstatningens fastsættelse fradragesstøtte i form af tilskud modtaget i henhold til lovens § 16, stk. 1.”

7.

I§ 16, stk. 2,udgår:”, herunder fastsættelse og tinglysning af særlige bevaringsbestemmelser, jf. § 15.”

8.

§ 20, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Kulturministeren fører en offentlig tilgængelig liste over fredede bygninger.”

9.

I§ 23, stk. 1,ændres ”§ 24, stk. 3” til: ”§ 24, stk. 4”.

10.

§ 24, stk. 2 – 4,affattes således:”Stk.2.Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af beføjelser ihenhold til bemyndigelse efter stk. 1.Stk. 3.Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at påklageafgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelser-ne ikke skal kunne indbringes for ministeren.Stk. 4.Kulturministeren kan give en landsdækkende forening på det bygningskultu-relle område ret til at få forelagt fredningsforslag for Det særlige Bygningssyn, jf. § 23,stk. 1. Indstiller Bygningssynet bygningen til fredning, skal kulturministeren foretageunderretning efter § 6, stk. 1.”

11.

§ 32affattes således:”§

32.

Kulturministeren eller den, kulturministeren bemyndiger dertil, har efter forud-gående meddelelse og mod forevisning af legitimation adgang til offentlige og privatebygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker, som er omfattet af loven,for at udøve de beføjelser, der er tillagt i medfør af loven.Stk. 2.Politiet yder om nødvendigt bistand til at opnå en i henhold til stk. 1 hjemletadgang.”

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2010.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Lovforslagets formål og indhold2. Udvalget om bygningsbevaring3. Hovedpunkter i lovforslaget3.1Indledning3.2Formidling af bygningskulturarven3.2.1 Gældende ret3.2.2 Udvalget om bygningsbevaring3.2.3 Kulturministeriets overvejelser og forslag3.3Fredede bygninger m.v.3.3.1Gældende ret3.3.1.1 Lovens værkbegreb3.2.1.2 Fredningens omfang3.3.1.3 Adgang til fredede bygninger3.3.2Udvalget om bygningsbevaring3.3.2.1 Lovens værkbegreb3.3.2.2 Fredningens omfang3.3.2.3 Fredede bygningers tilstand3.3.3Kulturministeriets overvejelser og forslag3.3.3.1 Lovens værkbegreb3.3.3.2 Fredningens omfang3.3.3.3 Fredede bygningers tilstand og adgang til fredede bygnin-ger3.4Økonomiske aspekter ved fredede bygninger3.4.1Gældende ret3.4.2Udvalget om bygningsbevaring3.4.3Kulturministeriets overvejelser og forslag3.5Administrativ organisering af bygningsfredningsloven3.5.1Gældende ret3.5.2Udvalget om bygningsbevaring3.5.3Kulturministeriets overvejelser og forslag4.Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommu-ner5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Statsstøtteretlige konsekvenser10.Høring11.Samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

1. Lovforslagets formål og indhold

Lovforslaget gennemfører en række af de anbefalinger, som udvalget om bygningsbeva-ring har afgivet i en rapport i august 2009, i lov om bygningsfredning og bevaring afbygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 29. august 2007 (bygningsfredningsloven).Lovforslaget har til formål at styrke retssikkerheden for ejere af fredede bygninger og atstyrke administrationen af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger.Med lovforslaget præciseres det endvidere, at det er et selvstændigt formål at formidlebygningskulturarven.Det foreslås desuden, at der bliver mulighed for at frede selvstændige landskabsarki-tektoniske værker. Hidtil har det alene været muligt at frede landskabsarkitektur, hvisdet sker i direkte tilknytning til en fredet bygning.En mulighed for, at der som betingelse for modtagelse af økonomisk støtte til bygnings-arbejder på en fredet bygning tinglyses en bevaringsdeklaration på ejendommens blad itingbogen, hvorved ejeren frasiger sig en ret til at forlange, at staten, under visse betin-gelser, skal overtage ejendommen mod erstatning, ophæves. Muligheden foreslås erstat-tet af en bestemmelse i loven om, at hvis staten er forpligtet til at overtage en ejendom,skal der ved erstatningens fastsættelse fradrages økonomisk støtte modtaget i henholdtil loven.Som noget nyt foreslås det, at kulturministeren skal tilvejebringe oversigter over frede-de bygningers tilstand og fredningsværdier. Herved skabes mulighed for, at der kanopnås et samlet overblik over tilstanden af landets ca. 3.500 fredede ejendomme og etoverblik over, hvilke fredningsværdier disse har.Endelig foreslås en udvidelse af bestemmelsen om kulturministerens, eller den kultur-ministeren bemyndiger dertil, adgang til fredede bygninger, så dette kan ske med detformål at udøve de beføjelser, der er tillagt i medfør af loven.

2. Udvalget om bygningsbevaring

Den 13. september 2007 nedsatte kulturministeren et bredt sammensat udvalg, som fiktil opgave at udarbejde en udredning med henblik på at belyse bygningsbevaringsind-satsen i Danmark. Nedsættelsen af udvalget skete på baggrund af en beretning fraFolketingets Kulturudvalg af den 21. februar 2007 om bevaringsindsatsen i Danmark ogen plan for fremtiden.Udvalget fik tillige til opgave at drøfte forskellige langsigtede bevaringsstrategier forområdet. Nærmere bestemt skulle udredningen:1)beskrive den nuværende indsats for og regulering af bygningsbevaringen i Danmark,herunder fredning og udpegning af bevaringsværdige bygninger samt samspillet mel-lem stat, kommuner, regioner og private

2) vurdere reguleringen af de fredede og bevaringsværdige bygninger, herunder ejeresretmæssige stilling og administrativ praksis i forbindelse med ændring af funktioner ogtilbygninger, adgang til rådgivning, klageadgang og sagsbehandling m.v., samt envurdering af mulighederne for decentralisering,3) drøfte forskellige bevaringsstrategier for bygningskulturen og angive økonomiskekonsekvenser heraf, herunder drøfte forskellige fredningsmodeller (f.eks. differentiere-de/graduerede fredninger), behovene for at anlægge en helhedsbetragtning på en givenbygning eller gruppe af bygninger og samspillet mellem stat, kommune, region og priva-te,4) belyse bygningskulturens tilstand og effekt på turisme-, oplevelses-, bosætnings- ogerhvervsudviklingen og de muligheder og udfordringer, bygningsområdet står over forsom følge af den generelle samfundsudvikling, og5) vurdere mulighederne for en forstærket formidlingsindsats på området, f.eks. ved attydeliggøre de fredningsmæssige værdier i den enkelte bygning.Udvalget afsluttede sit arbejde i august 2009 med afgivelse af rapport om bygningsbe-varing.

3. Hovedpunkter i lovforslaget

3.1 IndledningMed lovforslaget gennemføres en række af anbefalingerne fra rapporten om bygnings-bevaring, som Udvalget om bygningsbevaring har afgivet, idet disse forudsætter æn-dringer i lovgrundlaget. Anbefalingerne angår bygningsfredningslovens anvendelses-område, fredningens genstand, fredningens omfang, økonomiske aspekter ved frededebygninger og administrativ organisering af bygningsfredningsområdet.Som supplement til lovændringerne forventes en justering af regler fastsat i bekendtgø-relsesform samt iværksættelse eller fortsættelse af en række initiativer vedrørendebygningskulturarven.3.2 Formidling af bygningskulturarven3.2.1 Gældende retBygningsfredningslovens § 1, regulerer lovens formål og anvendelsesområde. Det frem-går af lovens § 1, stk. 1, at formålet er at værne landets ældre bygninger af arkitekto-nisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-,arbejds- og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvik-ling.Af lovens § 1, stk. 2, fremgår, at der ved lovens administration skal lægges vægt på, atde bygninger, der værnes, får en hensigtsmæssig funktion, der under hensyntagen tilbygningernes særlige karakter tjener til deres opretholdelse på længere sigt.Til fremme af lovens formål yder kulturministeren i henhold til lovens § 1, stk. 3, vej-ledning med henblik på at sikre, at bygningsfrednings- og –bevaringsinteressernetilgodeses i administrationen af planloven, byfornyelsesloven og tilsvarende lovgivning.

Endelig fremgår det af lovens § 1, stk. 4, at offentligheden i videst muligt omfang ind-drages i frednings- og bevaringsarbejdet.Formålsbestemmelsen er bredt formuleret og redegør for lovens genstand, sigte ogvirkeområde. Det følger af bestemmelsen, at loven omfatter andet og mere end fredningaf bygninger, og at genstanden for loven rækker videre end, hvad der kan fredes.At loven ikke udelukkende har et fredningsmæssigt sigte fremgår bl.a. af, at kulturmi-nisteren til fremme af lovens formål skal varetage vejledningsopgaver og i videst muligtomfang inddrage offentligheden samt af, at der er fastsat regler om udpegning af beva-ringsværdige bygninger i lovens kapitel 5 og om registrering og planlægning i lovenskapitel 7.3.2.2 Udvalget om bygningsbevaringEfter udvalgets opfattelse indgår formidling af bygningskulturen som en integreret delaf alle aspekter af arbejdet med bygningsbevaring.Udvalget har med hensyn til bevaringsværdige bygninger bl.a. anbefalet, at der iværk-sættes formidlings- og undervisningsinitiativer med henblik på at styrke opmærksom-hed på og viden om de værdier, som udgøres af de bevaringsværdige bygninger samt atbygningskulturens positive afledte effekter i relation til bosætning og erhvervsudviklingprioriteres i samarbejde mellem kommunerne og Kulturarvsstyrelsen.Vedrørende bygningskulturen i kultur- og oplevelsesøkonomien anbefaler et flertal afudvalget, at der sker en styrkelse af formidlingen af bygningskulturens betydning iforhold til at øge forståelsen i samfundet for bygningskulturen.Også i udvalgets overvejelser om fredede bygninger er indgået formidlingsmæssigetiltag, og udvalget peger på, at en grundig og specielt tilpasset fredningsbeskrivelse kanbidrage positivt til formidlingen og forståelsen for fredning af en bygning, særligt overfor ejerne af de fredede bygninger, som dermed bibringes en bedre forståelse af bag-grunden for fredningen, de bærende fredningsværdier og bevægerummet for bygnings-ændringer.I forbindelse med udvalgets overvejelser om den administrative organisering af byg-ningsfredningsområdet har udvalget bl.a. anført, at der bør arbejdes videre med synlig-gørelse af Kulturarvsstyrelsens praksis, og at der i den forbindelse f.eks. i højere gradbør ske offentliggørelse af trufne afgørelser.Udvalget anbefaler derfor, at der som et overordnet indsatsområde for bevaringsindsat-sen arbejdes med bygningskulturens synlighed og betydning. Indsatsområdet bør om-fatte alle aktører, og der bør arbejdes for, at aktørerne samarbejder om at udbredekendskab og viden om de værdier, som bygningskulturområdet besidder, og om denbetydning, bygningskulturen har for samfundet i dag og i fremtiden.3.2.3 Kulturministeriets overvejelser og forslag

Kulturministeriet finder, at de overvejelser, synspunkter og anbefalinger som kommertil udtryk i rapporten fra Udvalget om bygningsbevaring vedrørende formidling afbygningskulturen, vil bidrage til den samfundsmæssige opbakning til og forståelse forbygningskulturarven.Det foreslås derfor, at der i lovens§ 1, stk. 3,tilføjes et nyt punktum, hvorefter kultur-ministeren til fremme af lovens formål skal formidle bygningskulturarven. At bestem-melsen foreslås placeret i lovens formålsbestemmelse betyder, at formidlingen skalangå ikke blot fredningssager men tillige de øvrige opgaver, som er indeholdt i byg-ningsfredningsloven. Der sker herved en udvidelse af de overordnede opgaver, som skalvaretages i forbindelse med den løbende administration af loven.Opgaven med at formidle bygningskulturarven vil i praksis blive varetaget af Kultu-rarvsstyrelsen.Konkret kan formidlingen tage sigte på de situationer, som er angivet i rapporten fraUdvalget om bygningsbevaring. Det bemærkes, at det efter Kulturministeriets opfattel-se vil være naturligt, at den type af formidling, som knytter sig direkte til Kulturarvs-styrelsens opgaver såsom offentliggørelse af afgørelser, information om administrativpraksis, udarbejdelse af ansøgningsskemaer m.v., hovedsageligt varetages direkte afKulturarvsstyrelsen, mens andre formidlingsmæssige opgaver og tiltag mere naturligtog bedre kan varetages af Kulturarvsstyrelsen og samarbejdspartnere, herunder ejere,fonde og andre offentlige myndigheder.3.3 Fredede bygninger m.v.3.3.1 Gældende ret3.3.1.1 Lovens værkbegrebBygningsfredningslovens formål er bl.a. at værne landets ældre bygninger af arkitekto-nisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-,arbejds- og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvik-ling.Med dette formål for øje kan kulturministeren frede bygninger af væsentlig arkitekto-nisk eller kulturhistorisk værdi, som er over 50 år gamle, eller yngre, hvis det er be-grundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder.Bygningsfredningsloven har sin oprindelse på et tidspunkt, hvor der i praksis alene blevanvendt en klassisk forståelse af et arkitektonisk værk. Ved administrationen af lovenanlægges der imidlertid en fortolkning, som kan rumme forskellige forståelser af etarkitektonisk værk. Lovens værkbegreb fortolkes således inden for lovens formål oganvendelsesområde3.3.1.2 Fredningens omfangEfter bygningsfredningslovens § 4, stk. 1, er bygninger opført før år 1536 uden særligbeslutning fredet efter loven. Det betyder, at bygninger opført før 1536 automatisk erfredet efter bygningsfredningsloven.

Bygninger kan også fredes som følge af en afgørelse. Efter bygningsfredningslovens § 3,stk. 1, kan kulturministeren frede bygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhi-storisk værdi, som er over 50 år gamle. Uanset deres alder kan bygninger dog fredes,når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder.I lovens § 3, stk. 2, er det fastsat, at i det omfang en bygnings umiddelbare omgivelser iform af gårdsrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lignende er en del af den sam-lede beskyttelsesværdige helhed, kan fredningen omfatte sådanne omgivelser.Bestemmelsen i lovens § 3, stk. 2, blev indført ved lov nr. 213 af 23. maj 1979 og detfremgår af bemærkningerne til bestemmelsen bl.a., at en fredet bygnings omgivelserkan beskyttes gennem anden planlægningslovgivning. Der fandtes derfor ikke at værebehov for generelle beskyttelseszoner omkring fredede bygninger. Af bemærkningernetil bestemmelsen fremgår videre, at baggrunden for indsættelsen af denne i loven var etønske om gennem bygningsfredning at kunne beskytte en visuel helhed, f.eks. de indregårdsrum i en købstadsbebyggelse og lignende. Det følger af bestemmelsens formule-ring, at den alene kan anvendes på en bygnings umiddelbare omgivelser.Bestemmelsen i lovens § 3, stk. 2, kan anvendes til sikring af en arkitektonisk ellerkulturhistorisk helhed, hvis denne knytter sig til en specifik fredningsværdig bygning,herunder anvendes til at sikre en visuel helhed, dog alene med hensyn til de helt umid-delbare omgivelser. Bestemmelsen kan alene anvendes, når der af hensyn til den frede-de bygning må sikres indflydelse på de umiddelbare omgivelser, eller når disse omgivel-ser i sig selv udviser de samme behov for restaureringsteknisk bistand og støtte somden fredede bygning, som f.eks. monumenter i en have eller skulpturer.Der er således ikke mulighed for at frede omgivelser eller anden arkitektur end bygnin-ger, som f.eks. landskaber medmindre dette knytter sig direkte til en fredet bygning.3.3.1.3 Adgang til fredede bygningerBygningsfredningslovens § 32, stk. 1, fastslår, at kulturministeren eller den, han be-myndiger hertil, efter forudgående meddelelse mod forevisning af legitimation haradgang til offentlige og private bygninger, for at tilvejebringe oplysninger til brug forafgørelser i henhold til loven. Lovens § 32, stk. 2, bestemmer, at politiet om fornødentyder bistand til at opnå en i henhold til stk. 1, hjemlet adgang til en bygning.Efter fast praksis foregår besigtigelser og undersøgelser så vidt muligt i samråd medejeren. Reglens anvendelse er ikke kun begrænset til fredede bygninger, men den kanalene anvendes, når det er nødvendigt for administrationen af bygningsfredningsloven.Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 213 af 23. maj 1979. Efter forarbejderne til be-stemmelsen er det utvivlsomt, at der, uanset bestemmelsens stk. 2, om at politiet yderbistand, kræves retskendelse, hvis der ikke foreligger samtykke til besigtigelsen fraejeren.

3.3.2 Udvalget om bygningsbevaring3.3.2.1 Lovens værkbegrebUdvalget har drøftet bygningsfredningslovens værkbegreb, herunder om dette er tids-svarende således som arkitekturen har udviklet sig siden bygningsfredningslovensvedtagelse.Udvalget har herom bemærket, at udgangspunktet er det klassiske værkbegreb. I denklassiske forståelse af et værk er arkitekturen et statisk, klart afgrænset værk. I denklassiske forståelse af et værk er det ikke tanken, at værket skal undergå forandringer.Efter udvalgets opfattelse er der imidlertid i de seneste årtier sket en betydelig udvik-ling i arkitekturen og i forståelsen af værkegrebet i retning af en dynamisk opfattelse.Som eksempler herpå peger udvalget på fleksible huse, hvor ruminddelingen er tænktat kunne ændres i takt med ændrede behov i f.eks. en familie eller en virksomhedsorganisation.Efter udvalgets opfattelse bør det sikres, at lovens anvendelsesområde kan rumme deforskellige værkbegreber, der arbejdes med inden for arkitekturen.3.3.2.2 Fredningens omfangUdvalget har drøftet, om den afgrænsning af fredningsinstrumentet som er indeholdt ibygningsfredningsloven, og som ikke omfatter bygningernes omgivelser, er tidssvaren-de.Et flertal af udvalget har herefter anført, at der i første tredjedel af 1900-tallet formule-redes nye åbne byplanidealer i forbindelse med boligbyggeri. Landskabs- og havearki-tekter planlagde udformningen af de åbne bebyggelsers friarealer, og i takt med sam-fundets erkendelse og accept af, at disse var af væsentlig betydning, kom landskabsar-kitekterne til at deltage i bebyggelsesplanernes udformning.Det er videre anført, at selvom selvstændige landskabsarkitektoniske værker har fæl-lestræk og oprindelse med f.eks. havekunst, adskiller disse sig også betydeligt i deresform, udformning og funktion. De selvstændige landskabsarkitektoniske værker dannersammen med bygninger og bygningsdele en samlet helhed såvel æstetisk som funktio-nelt.Et flertal af udvalget finder derfor, at selvstændige arkitektoniske værker i landskabetsamt selvstændige landskabsarkitektoniske værker bør omfattes af bygningsfrednings-loven, samt at værkerne skal opfylde de kvalitative krav i bygningsfredningsloven omvæsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi.3.3.2.3 Fredede bygningers tilstandAf Udvalget om bygningsbevarings rapport fremgår, at der ikke eksisterer et samletoverblik over tilstanden af de fredede bygninger, og at Kulturarvsstyrelsens kendskabtil tilstanden af de fredede bygninger er begrænset til de fredede bygninger, hvor ejerne

har ansøgt om tilladelse til udførelse af bygningsændringer, eller konkrete byggesager,som styrelsen på anden måde er blevet opmærksom på.Udvalget finder, at det manglende kendskab til de fredede bygningers tilstand er pro-blematisk og anbefaler, at der så hurtigt som muligt gennemføres en gennemgang af defredede bygninger. Udvalget finder, at en sådan gennemgang bør tilrettelægges, så allefredede bygninger over en periode besigtiges med henblik på at beskrive bygningernesbærende fredningsværdier, og så det kortlægges, hvilke bygningsarbejder der er nød-vendige for at fastholde eller reetablere de bærende fredningsværdier.Et flertal af udvalgets medlemmer anbefaler, at der udarbejdes vejledende individuellehandlingsplaner for hver enkelt fredet bygning, hvori det f.eks. kan fastlægges, hvilkearbejder der i en periode bør udføres på bygningen.3.3.3 Kulturministeriets overvejelser og forslag3.3.3.1 Lovens værkbegrebKulturministeriet kan tilslutte sig de overvejelser og synspunkter, som udvalget haranført i forbindelse med lovens værkbegreb. Ministeriet er således enig i, at lovensanvendelsesområde skal kunne rumme de forskellige værkbegreber, der arbejdes medinden for arkitekturen.Kulturministeriet finder imidlertid, at bygningsfredningsloven, som den er affattet idag, allerede kan rumme forskellige værkbegreber, og at de forskellige værkbegreberallerede i dag anvendes ved administrationen af loven. Kulturministeriets vurdering ersåledes, at der ikke er behov for at foretage ændringer i loven.3.3.3.2 Fredningens omfangKulturministeriet finder, at de overvejelser, de synspunkter og den ændring af retstil-standen vedrørende fredningens omfang, som et flertal i udvalget har anbefalet, børgennemføres, og der foreslås derfor en ændring af lovens§ 3, stk. 1,så også de selv-stændige landskabsarkitektoniske værker kan fredes efter bygningsfredningsloven.Konkret vil forslaget betyde, at selvstændige landskabsarkitektoniske værker kanfredes, hvis værket har væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. Fredning afselvstændige landskabsarkitektoniske værker kan ske efter samme procedure som den,der anvendes ved fredning af bygninger, herunder iagttagelse af reglerne om forelæg-gelse for Det særlige Bygningssyn og om underretning m.v. i henhold til lovens § 6.Også lovens regler om affredning, ændring af en frednings omfang, ophævelse af fred-ning m.v. skal finde anvendelse på selvstændige landskabsarkitektoniske værker.Et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk kan beskrives som et menneskeskabtarkitektonisk værk i landskabet. En bevidst formet og planlagt konstruktion eller in-stallation, bestående enten af artsbestemt, specifik vegetation og naturmaterialer alene,eller af forarbejdede, bestandige materialer, som er formet eller installeret i et landskabeller byskab.

Der kan være tale om en enkeltstående skulpturel genstand eller andre kunstneriskeinstallationer, som er projekteret og udført som et selvstændigt virkemiddel eller medhenblik på at give landskabet eller byskabet et kunstnerisk udtryk. Der kan også væretale om et anlæg med bygninger, hvor bygningerne er underordnede det landskabsarki-tektoniske udtryk, men hvor helheden mellem bygninger og det landskabsarkitektoni-ske greb fremstår som en helhed eller et samlet værk.Som eksempel på, at det kunstneriske udtryk hovedsageligt skabes gennem udformningaf vegetation, er et traditionelt parkanlæg eller De Geometriske Haver i Birk Center-park i Herning (C.Th. Sørensens landskabsskulptur ved Herning kunstmuseum, 1983).Et eksempel på blanding af natur og menneskeskabte materialer er installationen vedVestled, Hvide Sande, hvor en stor teglbelagt plads er lagt hen over klitterne og en 28 mlang bronzeskulptur vender mod horisonten (Marianne Hesselbjerg, Carsten Juhl Chri-stiansen og Torben Schønherr, 2006).Eksempler på et kunstnerisk bearbejdet byrum er den mønsterlagte granitbelægning påAmagertorv (Bjørn Nørgaard, 1993), parterret foran Kalundborg Kirke (C.Th. Sørensen,1953) og samspillet mellem torvet og vandkunsten på Skt. Hans Torv (Sven IngvarAndersson og Jørgen Haugen Sørensen, 1993).Omfanget af kommende fredninger af landskabsarkitektoniske værker skønnes at bliveomkring et til to værker om året.Som mulige fredningsemner kan peges på anlægget ved Hellerup havn, (G.N. Brandt,1918-21), Mariebjerg Kirkegaard (G.N. Brandt, 1929), Mindelunden i Ryvangen (AkselAndersen og Kaj Gottlob 1946-50) og Tivolis springvandsterrasse (G.N. Brandt,1940’erne).Idet der foreslås en udvidelse af lovens fredningsbestemmelse, så også selvstændigelandskabsarkitektoniske værker kan fredes, har Kulturministeriet til hensigt at foreta-ge en ændring af bekendtgørelse nr. 707 af 12. august 2003 om Det særlige Bygningssynmed henblik på, at også landskabsarkitektonisk sagkundskab er repræsenteret i Byg-ningssynet.3.3.2.3 Fredede bygningers tilstand og adgang til fredede bygningerKulturministeriet deler udvalgets opfattelse af, at det er problematisk, at der ikkeforefindes et samlet overblik over de fredede bygningers tilstand.En fredningsgennemgang, hvorved alle fredede bygninger besigtiges med henblik på atbeskrive bygningernes bærende fredningsværdier og hvorved det kan kortlægges, hvilkebygningsarbejder der er nødvendige for at fastholde eller reetablere de bærende fred-ningsværdier, kan bibringe myndighederne og ejere en opdateret og anvendelig videnom dels de bærende fredningsværdier, dvs. hovedgrundlaget for, at bygningen er fredet,

dels information om, hvilken faktisk tilstand de fredede bygninger har og hvilke arbej-der det er nødvendigt at gennemføre i en kommende periode.Bedømmelsen af hvilke byggearbejder der er behov for at gennemføre, indeholdes i enindividuel handlingsplan til hver enkelt fredet bygning. Udarbejdelse af en handlings-plan for fredede bygninger er således obligatorisk og skal ske som en del af frednings-gennemgangen.Formålet med handlingsplaner er, at de fredede bygninger bliver bragt i en god vedlige-holdelsesmæssig stand og at sikre fredningsværdierne. En handlingsplan kan anvendestil at støtte ejerne i prioriteringen af den løbende vedligeholdelse af den fredede byg-ning. En handlingsplan bør indeholde en kort beskrivelse af de udvendige og indvendigebygningsdele og en vurdering af deres tilstand og løbende vedligeholdelsesbehov,istandsættelsesarbejder og en kort beskrivelse af eventuelle nødvendige genopretnings-arbejder. Endelig bør arbejderne opstilles i en trangfølge efter deres vigtighed, så dettilstræbes, at grundlæggende og påtrængende arbejder er udført ved udløbet af hand-lingsplanens periode.En fredningsgennemgang vil være til gavn for ejerne af fredede bygninger, idet detbliver klart for ejerne, hvorfor bygningen er fredet, og hvori de bærende fredningsvær-dier består. Ejerne får også med handlingsplanen et umiddelbart anvendeligt redskabtil at sikre vedligeholdelse og istandsættelse af deres fredede bygning.En fredningsgennemgang, som resulterer i fyldestgørende fredningsbeskrivelser ogudarbejdelse af handlingsplaner, vil endvidere være til gavn for myndighedsudøvelsen,idet informationen f.eks. kan anvendes til målretning og gennemførelse af særligeinitiativer for bygningskulturen og vil betyde, at der kan ske en bedre udnyttelse af deøkonomiske ressourcer.En handlingsplan vil også kunne indgå i Kulturarvsstyrelsens sagsbehandling af an-søgninger af om- og tilbygninger samt ved ansøgninger om økonomisk støtte, idet hand-lingsplanernes angivelse af trangfølge af bygningsarbejder som udgangspunkt vil dannegrundlag for at modtage støtte fra Kulturarvsstyrelsen.Vedrørende en fredningsgennemgang bemærkes, at mange ældre fredningsbeslutningeralene indeholder en summarisk fredningsbegrundelse, og at det derfor ikke altid erklart for ejeren, hvad det egentlig er, fredningen skal beskytte. Hertil kommer, at Kul-turarvsstyrelsens behandling af bygningsændringer bliver ganske ressourcekrævendeog unødig langvarig, da sagsbehandlingen ofte må indledes med en fortolkning og fast-læggelse af bygningens bærende bevaringsværdier.En fredningsgennemgang vil bidrage til at styrke forståelsen for fredningsinstrumentethos den enkelte ejer og vil styrke og tidsmæssigt forkorte den administrative sagsbe-handling, idet der ved en fredningsgennemgang tilvejebringes et oplysningsgrundlag,som kan anvendes ved stillingtagen til ansøgninger om gennemførelse af byggearbejderpå fredede bygninger.

Med henblik på at afværge, at der på et senere tidspunkt igen er ukendskab til defredede bygningers tilstand foreslås det, at der i loven indsættes en ny bestemmelse,hvorefter kulturministeren får til opgave at udarbejde oversigter over fredede bygnin-gers tilstand og fredningsværdier.Opgaven, der vil blive delegeret til Kulturarvsstyrelsen, indebærer i praksis, at styrel-sen skal foranstalte en fredningsgennemgang gennemført, og at styrelsen skal påse, atoversigter opdateres ved nyfredninger m.v.Konsekvensen af en fredningsgennemgang vil være, at der blandt de eksisterendefredede bygninger findes bygninger, som ikke længere har tilstrækkelige fredningsvær-dier, eller hvor det ikke vil være muligt at reetablere disse, og at der som en følge herafvil ske en affredning af bygninger. Derved fjernes de særlige rettigheder, forpligtelserog krav, som stilles for fredede bygninger i forbindelse med gennemførelse af bygnings-ændringer.En anden følge kan være, at der viser sig at være behov for at præcisere fredningerne.Endelig kan en gennemgang af de fredede bygninger afdække uheldige eller ligefremulovlige forhold på bygninger, der fortsat skal forblive fredede. Dette vil udløse ekstratiltag fra Kulturarvsstyrelsens side i form af krav om genopretning og lignende.Kulturministeriet foreslår, at bestemmelsen i lovens§ 32,ændres, så det i bestemmel-sen angives, at kulturministeren, eller den kulturministeren bemyndiger dertil, efterforudgående meddelelse og mod forevisning af legitimation har adgang til offentlige ogprivate bygninger, som er omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, der er tillagt imedfør af loven. Bestemmelsen er således ikke længere begrænset til sager, hvori derskal træffes afgørelse. Hensigten med lovbestemmelsen er bl.a. at sikre, at Kulturarvs-styrelsen i overensstemmelse med forslaget til ny § 8 a, kan udarbejde oversigter overfredede bygningers tilstand og bevaringsværdier og i den forbindelse kan gennemføre enfredningsgennemgang.3.4 Økonomiske aspekter ved fredede bygninger3.4.1 Gældende retEfter bygningsfredningslovens § 16, stk. 1, kan kulturministeren yde støtte til bl.a.bygningsarbejder på fredede bygninger og sikring af inventar i fredede bygninger, hvorinventaret ikke er omfattet af fredningen i henhold til lovens § 3, såfremt inventaret eraf betydning for den kulturhistoriske helhed eller har en særlig tilknytning til denpågældende bygning.Bygningsfredningslovens § 16, stk. 2, fastslår, at støtten kan ydes i form af lån, tilskud,sagkyndig bistand, projektudarbejdelse eller materialer, samt at støtten kan gøresbetinget af fastsættelse af og tinglysning af særlige bevaringsbestemmelser jf. lovens §15.

Efter bygningsfredningslovens § 15 om de såkaldte bevaringsdeklarationer, kan kul-turministeren efter aftale med vedkommende ejer fastsætte særlige bevaringsbestem-melser for en fredet bygning, herunder om at bygningen ikke skal være omfattet afreglen i lovens § 12, stk. 1.Bygningsfredningslovens § 12, stk. 1, bestemmer, at nægtes en tilladelse til nedrivningaf en fredet bygning, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af staten mod erstat-ning. Efter lovens § 12, stk. 2, påhviler overtagelsespligten efter § 12, stk. 1, dog kunstaten, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad ogafkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, men somikke er omfattet af nedrivningsforbud.Kulturarvsstyrelsen stiller ofte krav om tinglysning af en bevaringsdeklaration i hen-hold til bygningsfredningslovens § 15 ved ydelse af større økonomiske tilskud. I praksisknap 120.000 kr.3.4.2 Udvalget om bygningsbevaringUdvalget om bygningsbevaring har om økonomiske aspekter anført, at det er særdelesvigtigt, at direkte og indirekte økonomisk støtte fortsat målrettes til bevaringsarbejdetfor den enkelte bygning, og at de økonomiske incitamenter tilgodeser den egentligebygningsbevaringsindsats.Udvalget har videre bemærket, at mulighed for at betinge økonomisk støtte fra Kultu-rarvsstyrelsen, og at der indgås og tinglyses en bevaringsdeklaration, efter udvalgetsopfattelse kan medføre, at der til skade for de fredede bygninger gives afslag på at støtteellers støtteværdige byggearbejder, fordi nogle ejere af fredede bygninger ikke ønsker attinglyse en bevaringsdeklaration, som indebærer en rådighedsindskrænkning af deresejendomsret.Udvalget anbefaler på den baggrund, at denne mulighed ophæves. Udvalget peger på,at der i de situationer, hvor en statslig overtagelse af en fredet bygning kommer på tale,ved fastsættelsen af erstatningens størrelse i stedet fradrages et beløb svarende tiloffentligt ydede økonomiske tilskud, fratrukket afskrivninger.3.4.3 Kulturministeriets overvejelser og forslagI lighed med Udvalget om bygningsbevaring finder Kulturministeriet, at de økonomiskestøttemuligheder, som findes for fredede bygninger, så vidt det overhovedet er muligtanvendes til de fredede bygninger, hvor støtten, efter en samlet vurdering af støttemid-ler og støttebehov, kommer de fredede bygninger mest muligt til gavn.Kulturministeriet er derfor enig med Udvalget om bygningsbevaring i, at en mulighedfor at betinge økonomisk tilskud af, at der tinglyses en bevaringsdeklaration på ejen-dommen ophæves og erstattes af en ny bestemmelse i bygningsfredningslovens§ 12, stk.2,om, at såfremt der påhviler staten overtagelsespligt skal der ved erstatningens fast-sættelse fradrages tilskud i form af støtte modtaget i henhold til lovens § 16, stk. 1.

Samtidig hermed foreslås det, at bestemmelsen i bygningsfredningslovens§ 16, stk. 2, 2.pkt.,hvorefter støtte kan gøres betinget, herunder af fastsættelse og tinglysning afsærlige bevaringsbestemmelser, jf. § 15, justeres, således at sidste led udgår.Forslaget betyder, at det fortsat er muligt at knytte betingelser til ydelse af støtte efterlovens § 16, stk. 1. Det kan f.eks. være naturligt at ledsage visse af de i § 16, stk. 1,nævnte muligheder for støtte af forskellige betingelser. Med forslaget om en ændring aflovens§ 12, stk. 2,er der derimod ikke længere behov for fastsættelse og tinglysning afsærlige bevaringsbestemmelser.3.5 Administrativ organisering af bygningsfredningsområdet3.5.1 Gældende retDet følger af bygningsfredningslovens § 24, stk. 1, at kulturministeren kan bemyndigeen styrelse under Kulturministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagtministeren. Af bygningsfredningslovens § 24, stk. 2, fremgår, at kulturministeren kanfastsætte nærmere regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henholdtil bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes forministeren.I medfør af disse bestemmelser har kulturministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1513 af14. december 2006 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen(delegationsbekendtgørelsen). Det fremgår af delegationsbekendtgørelsens § 9, hvilkeopgaver Kulturarvsstyrelsen skal varetage og af delegationsbekendtgørelsens § 12, ihvilket omfang der er adgang til at klage over styrelsens afgørelser til kulturministeren.Der er i dag mulighed for at klage over Kulturarvsstyrelsens afgørelser om 1) hvorvidten bygning skal fredes, 2) ændring af omfanget af en fredning, 3) ophævelse af en fred-ning og 4) en ekspropriations gennemførelse til kulturministeren.Alle andre afgørelser fra Kulturarvsstyrelsen vedrørende fredede bygninger, herunderbl.a. afgørelser på ansøgninger om bygningsmæssige ændringer, er der ikke mulighedfor at indbringe for kulturministeren eller anden højere administrativ myndighed.3.5.2 Udvalget om bygningsbevaringUdvalget om bygningsbevaring har overvejet, om de muligheder, der eksisterer for atindbringe Kulturarvsstyrelsens afgørelser for en højere administrativ myndighed, ertilstrækkelige, herunder om hensynet til ejernes retssikkerhed varetages.Udvalget bemærker herom bl.a., at adgang til at indbringe afgørelser for en højereadministrativ myndighed bidrager til at varetage borgernes retssikkerhed og bidragertil at sikre lovlige og rigtige afgørelser, idet klageadgang bidrager til at skabe legitimitetom myndighedernes afgørelser ved, at sager kan prøves to gange.Efter udvalgets opfattelse er det bedst stemmende med varetagelse af hensynet til ejereaf fredede bygninger og hensynet til legitimiteten af Kulturarvsstyrelsens afgørelser, at

ejerne af fredede bygninger har mulighed for at klage over Kulturarvsstyrelsens afgø-relser vedrørende bygningsmæssige ændringer til en højere administrativ myndighed.3.5.3 Kulturministeriets overvejelser og forslagKulturministeriet kan tilslutte sig Udvalget om bygningsbevarings overvejelser oganbefaling om at etablere en klageadgang for Kulturarvsstyrelsens afgørelser på ansøg-ninger om gennemførelse af bygningsmæssige ændringer på fredede bygninger.Vedrørende administrationen af bygningsfredningsloven finder Kulturministerietendvidere, at der til gavn for ejernes retssikkerhed og Kulturarvsstyrelsens administra-tion tillige er behov for i bekendtgørelsesform at kunne fastsætte nærmere regler omstyrelsens udøvelse af de beføjelser, den har fået tillagt i henhold til delegationsbe-kendtgørelsen.Kulturministeriet foreslår på den baggrund en nyaffattelse af bygningsfredningslovens§ 24, stk. 2 - 4.I § 24 vil det således som hidtil fastsættes i stk. 1, at kulturministeren kan bemyndigeen styrelse under Kulturministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagtministeren.I et nyt stk. 2, foreslås det herefter, at kulturministeren kan fastsætte nærmere reglerom styrelsens udøvelse af beføjelser i henhold til bemyndigelse efter stk. 1. Den hidtidi-ge regel i stk. 2, om, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen tilat påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder atafgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren, videreføres som et nyt stk. 3.Endelig videreføres den hidtidige regel i stk. 3 om at kulturministeren kan give enlandsdækkende forening på det bygningskulturelle område ret til at få forelagt fred-ningsforslag for Det særlige Bygningssyn, jf. § 23, stk. 1. Indstiller Bygningssynet byg-ningen til fredning, skal kulturministeren foretage underretning efter § 6, stk. 1, som etnyt stk. 4.Det foreslås, at den gældende regel i lovens § 24, stk. 4, hvorefter kulturministeren kanfastsætte nærmere regler om indhold og forelæggelse m.v. af fredningsforslag, ophæves,da reglen er indeholdt i forslaget til et nyt § 24, stk. 2.Det nye ved nyaffattelsen af lovens § 24, stk. 2-4, er dermed, at der tilvejebringes enhjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om styrelsens udøvelseaf beføjelser. Baggrunden for forslaget er, at Kulturministeriet finder, at fastsættelse afregler om Kulturarvsstyrelsens behandling af sager samt øvrige opgaver vil bidrage tilejernes retssikkerhed derved, at det tydeliggøres, hvilken kompetenceafgrænsning ogproces styrelsen skal iagttage.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommu-

ner

Lovforslaget indeholder ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for staten. På finans-lovforslag 2010 er bevillingen til Kulturarvsstyrelsen forhøjet i perioden 2010-2014 med3,3 mio. kr. årligt (2010-niveau) eller i alt 16,5 mio. kr. med henblik på at foretage densystematiske gennemgang af alle fredede bygninger i Danmark.Der forventes en lettelse af sagsbehandlingen i Kulturarvsstyrelsen, når fredningsvær-dierne i alle fredede bygninger er blevet klarlagt. Stat, regioner og kommunerne kansåledes forvente en styrket og tidsmæssigt forkortet sagsbehandling i Kulturarvsstyrel-sen i sager vedrørende offentligt ejede fredede bygninger.Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konse-kvenser for regioner eller kommuner. Dog kan ophævelse af fredningsbeslutninger somfølge af den systematiske gennemgang af fredede bygninger udløse et øget skatteprove-nu i kommunerne, idet de skattemæssige begunstigelser, som ejerne af fredede bygnin-ger har, vil bortfalde ved en affredning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konse-kvenser for erhvervslivet.Ejere af fredede bygninger, der anvendes til erhverv, kan forvente en styrket og tids-mæssigt forkortet sagsbehandling i Kulturarvsstyrelsen.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører, at borgernes retssikkerhed styrkes, idet der tilvejebringes klar-hed over grundlaget for fredninger og de bærende fredningsværdier i den enkelte byg-ning. Ejere af fredede bygninger kan ligeledes forvente en styrket og tidsmæssigt for-kortet sagsbehandling i Kulturarvsstyrelsen.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Statsstøtteretlige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have statsstøtteretlige aspekter.

10. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos:BeskæftigelsesministerietFinansministerietForsvarsministerietIndenrigs- og SocialministerietJustitsministeriet

KirkeministerietKlima- og EnergiministerietMiljøministerietMinisteriet for Flygtninge, Indvandrere og IntegrationMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriMinisteriet for Sundhed og ForebyggelseMinisteriet for Videnskab, Teknologi og UdviklingSkatteministerietStatsministerietTransportministerietUdenrigsministerietUndervisningsministerietØkonomi- og ErhvervsministerietDanske RegionerKommunernes Landsforening (KL)Dansk ByggeriHåndværksrådetLandbrug og FødevarerDansk IndustriDansk LandbrugA.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene FormaalAugustinusfondenGrundejernes InvesteringsfondLOA Lokale- og AnlægsfondenRealdaniaVeluxfondenAdvokatrådetAkademirådetAkademisk ArkitektforeningArkitektskolen i ÅrhusBoligselskabernes LandsforeningBy- og LandskabsstyrelsenBygnings Frednings Foreningen (BYFO)Foreningen Bevaringsværdige BygningerBygningskultur DanmarkDanmarks NaturfredningsforeningDansk ByplanslaboratoriumDansk Kulturhistorisk MuseumsforeningDansk Lokalhistorisk ForeningDansk SkovforeningDanske Arkitekters LandsforbundDet Arkæologiske RådDet Faglige Råd for Nyere Tids KulturhistorieDOCOMOMO DanmarkEnergistyrelsenEuropa Nostra Danmark

Folketingets KommunaludvalgForeningen af rådgivende ingeniørerForeningen Danske Godser og HerregårdeForeningen Danske Slotte og HerregårdeForeningen StraatagForeningen til Gamle Bygningers BevaringForeningen til Hovedstadens ForskønnelseICOMOSKunstakademiets ArkitektskoleLandsforeningen for Bygnings- og LandskabskulturMiljøankenævnetMiljøstyrelsenNationalmuseetNaturklagenævnetNordisk Konservatorforbund – Den Danske afdelingODM – Organisationen Danske MuseerRigsarkivetCenter for BygningsbevaringSelskabet for bevaring af industrimiljøer v/formand Ole HyldtoftSLA – Sammenslutningen af LokalarkiverSkov- og NaturstyrelsenStatsbiblioteket i AarhusVisit DanmarkUdvalget om BygningsbevaringDet Særlig Bygningssyn

Som noget nyt foreslås indsat et nyt punktum i bestemmelsen, hvorefter kulturministe-ren endvidere skal formidle bygningskulturarven.At bestemmelsen foreslås placeret i lovens formålsbestemmelse betyder, at formidlingenskal angå ikke blot fredningssager, men tillige de øvrige opgaver som er indeholdt ibygningsfredningsloven.Der henvises i det hele til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.2.Til nr. 2 (§ 3, stk. 1)Med forslaget om en justering af formuleringen af lovens § 3, stk. 1, indføres adgang tilat selvstændige landskabsarkitektoniske værker kan fredes efter bygningsfredningslo-ven, hvis værkerne er af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi og er over50 år gamle eller en fredning er begrundet i deres fremragende værdi eller i andresærlige omstændigheder.Fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker skal ske efter samme proces,som finder anvendelse med hensyn til bygninger og som indebærer, at Kulturarvssty-relsen skal forelægge fredningsforslag for Det særlige Bygningssyn, og at offentlighedenskal inddrages.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.Til nr. 3 (§ 3, stk. 2)Der henvises til bemærkninger til lovforslaget nr. 2.Til nr. 4 (§ 6, stk. 1, nr. 4)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets nr. 9.Til nr. 5 (§ 8 a)Den foreslåede bestemmelse, hvorefter kulturministeren udarbejder oversigter overfredede bygningers tilstand og fredningsværdier er ny.Opgaven vil i praksis blive delegeret til Kulturarvsstyrelsen.Den foreslåede nye bestemmelse medfører, at Kulturarvsstyrelsen skal tilrettelægge ogiværksætte en gennemgang af samtlige landets fredede bygninger således, at alle frede-de bygninger over en periode besigtiges med henblik på at beskrive bygningernes bæ-rende fredningsværdier og kortlægge, hvilke bygningsarbejder, der er nødvendige for atfastholde eller reetablere de bærende fredningsværdier. For hver enkelt fredet bygningskal der herudover udarbejdes en handlingsplan, som fastlægger, hvilke arbejder der ien periode bør udføres på bygningen for at fastholde fredningsværdierne eller reetableredisse.

Da der er tale om en ny opgave, og da en fredningsgennemgang af de eksisterendefredede bygninger og udarbejdelse af handlingsplaner for disse er en stor og ressource-krævende opgave, vil det være naturligt, at den konkrete udvikling, tilrettelæggelse ogudformning finder sted ved gennemførelse af et eller flere pilotprojekter, som er foran-krede i Kulturarvsstyrelsen.Efter den foreslåede bestemmelse er der imidlertid ikke tale om en enkeltstående opga-ve med gennemførelse af en fredningsgennemgang.Kulturarvsstyrelsen vil i henhold til den foreslåede bestemmelse have til opgave atsikre, at der stedse er udarbejdet opdaterede lister over de fredede bygningers tilstandog fredningsværdier. Det betyder bl.a., at Kulturarvsstyrelsen skal revidere og ajourføreoversigten ved nyfredninger, affredninger og lignende.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.Til nr. 6 (§ 12, stk. 2)Det foreslås, at hvis der påhviler staten overtagelsespligt af en fredet ejendom, skal derved fastsættelse af erstatningens størrelse fradrages eventuel støtte i form af tilskudmodtaget i henhold til lovens § 16, stk. 1.Ved opgørelsen af økonomisk støtte efter lovens § 16, stk. 1, skal der foretages alminde-lig afskrivning.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.Til nr. 7 (§ 16, stk. 2)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets nr. 5.Til nr. 8 (§ 20, stk. 4)Det foreslås, at kulturministeren skal føre en offentlig tilgængelig liste over frededebygninger. Der stilles ikke i bestemmelsen krav til, hvilken form eller format den offent-ligt tilgængelige liste skal have, blot at den skal være tilgængelig for offentligheden ogdet forudsættes, at listen løbende skal ajourføres.Efter den gældende bestemmelse i lovens § 20, stk. 4, skal kulturministeren hvert fjerdeår udarbejde en fortegnelse over de fredede bygninger.Bestemmelsen er gennem årene blevet opfyldt på den måde, at der med jævne mellem-rum er blevet udgivet en ajourført liste over de fredede bygninger i bogform. Denne listehar fra tidlig tid været opbygget efter amter og underdelt i kommuner. Hver enkeltfredet ejendom er defineret gennem adressen, eventuelt suppleret med et navn påejendommen, for eksempel Harsdorffs Hus. De fredede bygninger på ejendommen blevnævnt, for eksempel forhus, sidehus eller baghus og en oplysning om opførelsesår samteventuel arkitekt. Endelig oplystes matrikelnummer og fredningsår.

I 2006 blev databasen over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, (FBB),(www.kulturarv.dk/fbb), offentliggjort, og hermed er der skabt et altid ajourført registerover de fredede bygninger, idet nye bygningsfredninger føres ind i systemet, så snartbeslutning om fredning er truffet. På samme måde noteres det, når en bygningsfredningophæves.FBB-databasen er sammenkoblet med BBR-registeret, således at BBR-oplysningerne eranført for de enkelte bygninger på ejendommen. I FBB findes alle de oplysninger, somfandtes i den tidligere liste, og derudover yderligere funktioner. Systemet har en geo-grafisk brugergrænsefalde, så de fredede bygninger kan fremsøges og vises på kort. Derer mulighed for at tilknytte fotografier, udførlige beskrivelser, rapporter m.v. FBBindeholder dermed betydelig mere information end den tidligere fredningsliste.Databasen Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, (FBB) vil opfylde kravet i lovens §20, stk. 4, således som bestemmelsen foreslås affattet.Til nr. 9 (§ 23, stk. 1)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets nr. 9.Til nr. 10 (§ 24, stk. 2-4)Det foreslås en nyaffattelse af lovens § 24, stk. 2-4.I § 24 fastsættes det således som hidtil i stk. 1, at kulturministeren kan bemyndige enstyrelse under Kulturministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministe-ren.I et nyt stk. 2, foreslås det herefter, at kulturministeren kan fastsætte nærmere reglerom styrelsens udøvelse af beføjelser i henhold til bemyndigelse efter stk. 1. Den hidtidi-ge regel i stk. 2, om, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen tilat påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder atafgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren, videreføres som et nyt stykke 3og endelig videreføres den hidtidige regel i stk. 3 om, at kulturministeren kan give enlandsdækkende forening på det bygningskulturelle område ret til at få forelagt fred-ningsforslag for Det særlige Bygningssyn, jf. § 23, stk. 1., som et nyt stk. 4.Det foreslås, at den gældende regel i lovens § 24, stk. 4, hvorefter kulturministeren kanfastsætte nærmere regler om indhold og forelæggelse m.v. af fredningsforslag, ophæves,da reglen er indeholdt i forslaget til et nyt § 24, stk. 2.Det nye ved nyaffattelsen af lovens § 24, stk. 2-4, er dermed, at der tilvejebringeshjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om styrelsens udøvelseaf beføjelser. Baggrunden for forslaget er, at Kulturministeriet finder, at fastsættelse afregler om Kulturarvsstyrelsens behandling af sager samt øvrige opgaver vil bidrage tilejernes retssikkerhed derved, at det tydeliggøres hvilken kompetenceafgrænsning ogproces styrelsen skal iagttage.

Til nr. 11 (§ 32)Det foreslås, at kulturministeren, eller den kulturministeren bemyndiger dertil, efterforudgående meddelelse og mod forevisning af legitimation har adgang til offentlige ogprivate bygninger og selvstændige arkitektoniske værker, som er omfattet af loven, forat udøve de beføjelser, der er tillagt i medfør af loven samt at politiet om nødvendigtyder bistand til at opnå denne adgang.Kompetencen vil blive delegeret til Kulturarvsstyrelsen.I forhold til den gældende bestemmelse foreslås det, at bestemmelsen udvides således,at bestemmelsen ikke længere er begrænset til indhentelse af oplysninger til brug forafgørelser i henhold til loven, men kan finde anvendelse på offentlige og private bygnin-ger og selvstændige arkitektoniske værker, som er omfattet af loven.Herved kan bestemmelsen finde anvendelse i tilfælde, hvor Kulturarvsstyrelsen afkontrolformål har behov for at besigtige en bygning eller et værk, f.eks. for at undersøgeom og i givet fald, hvilke bygningsarbejder der er gennemført, og om arbejderne erlovlige eller ej og i tilfælde, hvor Kulturarvsstyrelsen har behov for at besigtige enbygning eller et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk med henblik på at tilveje-bringe oplysninger om bygningen eller værket, uden at det er med henblik på at kunnetræffe en konkret afgørelse, f.eks. i forbindelse med den i lovforslagets nr. 5 foreslåedenye opgave for Kulturarvsstyrelsen med at udarbejde oversigter over fredede bygnin-gers tilstand og fredningsværdier.

§ 1.

Loven har til formål at værne landetsældre bygninger af arkitektonisk, kultur-historisk eller miljømæssig værdi, herun-der bygninger, der belyser bolig-, arbejds-og produktionsvilkår og andre væsentligetræk af den samfundsmæssige udvikling.Stk. 2.Ved lovens administration skal derlægges vægt på, at de bygninger, derværnes, får en hensigtsmæssig funktion,der under hensyntagen til bygningernessærlige karakter tjener til deres oprethol-delse på længere sigt.Stk. 3.Til fremme af lovens formål yderkulturministeren vejledning med henblikpå at sikre, at bygningsfrednings- ogbevaringsinteresserne tilgodeses i admini-strationen af planloven, byfornyelseslovenog tilsvarende lovgivning.

Stk. 4.Offentligheden inddrages i videstmuligt omfang i frednings- og bevarings-arbejdet.

§ 3.

Kulturministeren kan frede bygningeraf væsentlig arkitektonisk eller kulturhi-storisk værdi, som er over 50 år gamle.Uanset deres alder kan bygninger dogfredes, når det er begrundet i deres frem-ragende værdi eller i andre særlige om-stændigheder.Stk. 2.I det omfang en bygnings umiddel-bare omgivelser i form af gårdsrum, plad-ser, fortove, haver, parkanlæg og lignendeer en del af den samlede beskyttelsesvær-dige helhed, kan fredningen omfatte så-danne omgivelser.

§ 6.

Forinden kulturministeren træffer

2.

I§ 3, stk. 1,indsættes to steder efter”bygninger”: ”og selvstændige landskabs-arkitektoniske værker”.

beslutning om fredning skal han skriftligtunderrette:1) bygningens ejer og bruger,2) kommunalbestyrelsen,3) museumsrådet og kulturmiljørådet, idet omfang et sådant råd er oprettet i detpågældende lokalområde,4) en forening, som er bemyndiget efter §24, stk. 3, og5) de foreninger og lignende med lokalttilhørsforhold, som har interesse i beva-ringsspørgsmål, og som over for kulturmi-nisteren har fremsat skriftlig anmodningom at blive holdt underrettet om frednin-ger.Stk. 2.I underretningen fastsættes en fristpå mindst tre måneder for indsendelse afbemærkninger til fredningen.Stk. 3.Fra det tidspunkt, den i stk. 1nævnte underretning er kommet frem, måder ikke uden tilladelse fra kulturministe-ren foretages bygningsarbejder og lignen-de, som går ud over almindelig vedligehol-delse. Reglerne i § 10 finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 4.Samtidig med underretningen efterstk. 1 foretager kulturministeren offentligbekendtgørelse af forslaget med oplysningom fristen efter stk. 2.

i henhold til lovens § 16, stk. 1.”Stk. 3.Kan der ikke mellem kulturmini-steren og ejeren opnås enighed om statensovertagelse af ejendommen eller om vilkå-rene herfor afgør taksationsmyndigheder-ne efter lov om offentlige veje spørgsmåletom berettigelsen af ejerens krav efter stk.1, jf. stk. 2, og fastsætter erstatning forstatens overtagelse af ejendommen. Omsagens behandling for taksationsmyndig-hederne og om erstatningens fastsættelseog udbetaling finder §§ 52-56, 63-64 og 66-67 i lov om offentlige vej tilsvarende an-vendelse.Stk. 4.Spørgsmål, der kan afgøres aftaksationsmyndighederne, jf. stk. 3, kanikke indbringes for domstolene, førendovertaksationskommissionensafgørelseforeligger.Stk. 5.Spørgsmål til prøvelse af overtaksa-tionskommissionens afgørelse skal anlæg-ges inden 8 uger efter, at afgørelsen ermeddelt pågældende.

§ 16.

Kulturministeren kan yde støtte til:1) Bygningsarbejder på fredede bygninger.2) Sagkyndig bistand og projektudarbej-delse samt udarbejdelse af planer foristandsættelse og fremtidig brug af byg-ninger, der er indstillet til fredning af Detsærlige Bygningssyn, jf. § 23, stk. 1.3) Sikring af inventar i fredede bygninger,hvor inventaret ikke er omfattet af fred-ningen i henhold til § 3, samt inventar ibevaringsværdigebygninger,såfremtinventaret er af betydning for den kultur-historiske helhed eller har en særlig til-knytning til den pågældende bygning.4) Landsdækkende og lokale foreninger oglignende med bygningskulturelle formål.5) Institutioner og lignende, der har tilformål at bevare de traditionelle byg-ningshåndværk og informere og vejlede ombygningskulturelle formål.6) Bygningsarbejder på bygninger, somministeren finder bevaringsværdige, jf. §

7.

I§ 16, stk. 2,udgår:

19.7) Lokale bevaringsråd eller lignende, derkan yde støtte til bevaringsværdige byg-ninger.Stk. 2.Støtte kan ydes i form af lån, til-skud, sagkyndig bistand, projektudarbej-delse eller materialer. Støtten kan gøresbetinget, herunder af fastsættelse ogtinglysning af særlige bevaringsbestem-melser, jf. § 15.Stk. 3.Til løsning af særlige frednings- ogbevaringsopgaver kan kulturministerenkøbe, forvalte, istandsætte og afhænde fastejendom, erhverve begrænsede rettighederi sådanne samt modtage og forvalte gaverog arv, herunder i form af kontante beløb.Stk. 4.Ministeren kan fastsætte nærmereregler om støtteordningerne, herunder omoprettelse af lokale bevaringsråd ellerlignende og deres administration af støt-temidler.Stk. 5.Op til 20 pct. af støtten kan tilbage-holdes og anvendes til modregning medejerens eventuelle restancer til det offent-lige.Stk. 6.Støtte ydes inden for de rammer,der fastsættes på de årlige bevillingslove.Betalte renter og afdrag på lån, der er ydetefter denne lov, samt provenu ved drift ogafhændelse af fast ejendom efter stk. 3 kanendvidere anvendes som nævnt i stk. 1-3.Uforbrugte midler overføres til følgendefinansår.

§ 20.

Kulturministeren indsamler oplys-ninger og foretager registreringer til brugved varetagelsen af de i § 1 nævnte formål.Stk. 2.Kulturministeren udarbejder sam-menfattende oversigter over fredningsinte-resserne.Stk. 3.Kulturministeren kan i samarbejdemedkommunalbestyrelserneforetagekortlægning og registrering af bygningersog bymiljøers bevaringsværdier til brug forbevaringsplanlægningen i kommunerne.Stk. 4.Kulturministeren udarbejder hvert

§ 23.

Kulturministeren skal forelægge alleforslag om fredninger, jf. § 3, og om æn-dringer af en frednings omfang, jf. § 8,stk. 1, for Det Særlige Bygningssyn tiludtalelse. En bygning kan kun fredes, ogomfanget af en fredning kan kun ændres,såfremt Bygningssynet afgiver indstillingherom. Bygningssynets indstilling skal såvidt muligt foreligge, forinden der skerunderretning efter § 6, stk. 1. Kulturmini-steren skal dog foretage underretning efter§ 6, stk. 1, når en efter § 24, stk. 3, bemyn-diget forening finder, at sagen ikke kanafvente forelæggelse for Det Særlige Byg-ningssyn.Stk. 2.Kulturministeren skal forelæggealle ansøgninger om nedrivning af enfredet bygning for Det særlige Bygnings-syn til udtalelse, jf. § 11. Kulturministerenkan ikke meddele tilladelse til nedrivningmod Det Særlige Bygningssyns indstilling.Bygningssynets indstilling skal foreligge,forinden der sker underretning efter § 6,stk. 1.Stk. 3.Kulturministeren indhenter enudtalelse fra Det særlige Bygningssyn omophævelse af fredninger, jf. § 8, stk. 2.Stk. 4.Kulturministeren skal forelæggeansøgninger om bygningsarbejder, jf. § 6,stk. 3, og § 10 for Det særlige Bygningssyntil udtalelse.Stk. 5.Kulturministeren indhenter enudtalelse fra Det særlige Bygningssyn omansøgning om støtte til sikring af inventar,jf. § 16, stk. 1, nr. 3, og kan endvidereindhente en udtalelse fra Det særligeBygningssyn i principielle spørgsmål omadministrationen af § 16.Stk. 6.Afgørelser i henhold til denne lov,hvorom Det særlige Bygningssyn harudtalt sig, skal indeholde oplysninger omDet særlige Bygningssyns indstilling.

Stk. 7.Det særlige Bygningssyn rådgiver iøvrigt kulturministeren i bygningsfred-nings- og bevaringsspørgsmål.

§ 24.

Kulturministeren kan bemyndige enstyrelse under Kulturministeriet til atudøve de beføjelser, der i denne lov ertillagt ministeren.Stk. 2.Kulturministeren kan fastsættenærmere regler om adgangen til at påkla-ge afgørelser, der er truffet i henhold tilbemyndigelse efter stk. 1, herunder atafgørelserne ikke skal kunne indbringesfor ministeren.Stk. 3.Kulturministeren kan give enlandsdækkende forening på det bygnings-kulturelle område ret til at få forelagtfredningsforslag for Det særlige Bygnings-syn, jf. § 23, stk. 1. Indstiller Det SærligeBygningssyn bygningen til fredning, skalkulturministeren foretage underretningefter § 6, stk. 1.Stk. 4.Kulturministeren kan fastsættenærmere regler om indhold og forelæggel-se mv. af fredningsforslag.

10.

§24, stk. 2 – 4,ophæves, og i stedetindsættes:

Forslag

§1

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

32.

§2