KOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 81: Henvendelse af 3/5-10 fra Furesø-gruppen vedr. Farumkommissionens langsommelighed

Til:Folketingets Udvalg for Forretningsorden.Folketingets Kommunaludvalg27. april 2010Vedrørende Furesø Kommune Farumkommissionen.Furesø-gruppen der dækker over en bred kreds af borgere i Furesø Kommune,erfarede for nylig at afhøringerne i Farumkommissionen blev afsluttet den 10.marts 2010. Vi tog herefter for givet, at så skulle beretningen lige skrivesfærdig, så den efter en høringsfrist til bisidderne kunne offentliggøres hersenere på foråret.Vi fik derfor en grim overraskelse da vi gik ind på Kommissionens hjemmeside.Iflg. Kommissionens redegørelse af 1. september 2009 til Folketingets udvalgfor forretningsorden fremgår, at Kommissionen anser ”detfor mestrealistisk, at beretning først afgives i 2011”.Det er selvfølgeligt helt rimeligt at der skulle gå nogen tid fra den endelige domover Brixtofte den 6. oktober 2009 faldt, til at få gennemført de afhøringer sommåtte afvente domsafsigelsen.Men det synes uacceptabelt, at i alt 9 afhøringer af Brixtofte og 6 afhøringer afandre, som startede i november og grundet flere uger helt uden afhøringerførst sluttede med den sidste afhøring den 10. marts 2010. Og det synes endnumere uacceptabelt, at Kommissionen foreslår at beretning om Kommissionensarbejde først afgives i 2011.Kommissionen blev trods alt nedsat i 2003, og indtil juni 2009 havde denallerede anvendt 38,6 mio. kr. på sit arbejde. Derfor burde det være en rimeligforventning, at færdiggørelsen af arbejdet kunne være organiseret og planlagt,så de 15 afhøringer havde været afholdt i løbet af november – december 2009,og udvalgets beretning derefter kunne være blevet offentliggjort i begyndelsenaf 2010. Det ville have givet rigelig tid til såvel skrivning af beretning som tilhøring af bisiddere.For ikke-politikere som os kunne en så lang proces som den nu planlagtesignalere et ønske fra nogen, om at lade kommissionen blive en syltekrukke,så dens rapport når at blive gammel og uaktuel , måske blive skubbet til efterfolketingsvalget, inden den bliver offentliggjort.Husk vi er nogle der dagligt mærker at Indenrigsministeren vedtvangssammenlægningen valgte at lade regningen for Brixtoftes kriminellegerninger blive betalt af skatteborgerne i en enkelt af Farums nabokommuner.(det er i øvrigt lige så urimeligt som hvis regeringen havde valgt at påtvinge enenkelt banks aktionærer at betale regningen for Roskilde Banks konkurs). Os

skylder I i hvert fald, at vi snart får at se, om der er andre der har et (politisk)ansvar for den økonomiske kriminalitet og den store regning.I håbet om at I snarest vil lade os få den fulde baggrund inden den er heltuaktuel, beder vi jer overveje at anmode Farumkommissionen om atfremskynde færdiggørelsen af sit arbejde så rapporten kan blive offentliggjortsenest her i løbet af sommeren 2010.Denne henvendelse bedes set som en henvendelse fra de 18.000 totaltuskyldige Værløseborgere som intet har haft med Farum skandalen at gøre,bortset fra at staten har pålagt dem at betale en stor del af regningen. Samt enhenvendelse fra de ca. 18.000 Farumborgerne der blev udsat for Brixtofteskriminelle handlinger.

Vi vedhæfter et bilag som viser hvor enorm gælden er, da det faktisk er sværtat forstå at folkevalgte som jer kunne støtte den daværende Indenrigsminister ipå den måde at tørre en så stor gældspost af på 18.000 sagesløse borgere i entilfældig nabokommune til Farum – ikke mindst fordi den påståede hjælp fraStaten var varm luft, jvf. vedlagte notat af 2010-04-20 fra Kaffeklubben.Furesø-gruppen håber, at de tørre tal får jer til også at genoverveje denbeslutning, for den var ikke fair.

Kommunalreformens ’stinker’ – FuresøaftalenRegeringen ynder at betegne sin politik som”fast og fair”.Man må da også medgive, attvangssammenlægningen mellem Værløse og Farum Kommuner levede fuldt op tilmantraets første del, derimod på tre afgørende punkter ikke til fairness. Dels så regeringenbevidst bort fra, at Farum på sammenlægningstidspunktet stadig kørte med etkæmpedriftsunderskud. Dels var kompensationspakken blålys - uden nye penge på bordet;man fodrede så at sige hunden med dens egen hale. Og endelig var der tale om enomlægning af Farums gæld på almindelige markedsvilkår, dvs. uden nogen form forstatsligt bidrag. Besparelsen var tvivlsom og samtidig risikobehæftet. Hvor varkompensationselementet?Disse misgreb uddybes i dette notat, der er ment som en appel om fairness under denigangværende genforhandling af Furesøaftalens kompensationspakke1. Notatet erudarbejdet af Furesøs tværpolitiske ’Kaffeklub’, der tidligere har udgivet en analyse afFuresøaftalens bristede forudsætninger2.

1. Gæld, gæld, gæld…Med kniven på struben godkendte Farum og Værløse kommuner i 2005 den såkaldteFuresøaftale, hvormed daværende Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen besegledetvangssammenlægningen af de to kommuner. Brixtoftes regime i årene forud, kombineretmed tilsynsmyndighedernes manglende indgreb - trods læserbreve og henvendelser frasåvel borgere som byrådsmedlemmer - havde bragt Farum i en ud fra alle sammenligningerekstrem situation med en gæld på næsten 3 milliarder kr., svarende til153.000 kr. pr.indbygger eller 600.000 kr. for en normalfamilie.Uhyrligheden er visualiseret i detvedhæftede bilag, der for perspektiveringens skyld har indføjet Islands langt mindreIcesavegæld på 95.000 kr. pr indbygger.Diverse ’Genopretningsplaner’ for Farum med kunstigt åndedræt fra Indenrigsministerietsside var slået fejl i årene efter Brixtoftes afgang, og regeringen benyttede herefterFuresøaftalen kan læses på Furesø-gruppens hjemmesidehttp://www.furesø-gruppen.dk/aftalen/Furesaftalen.pdf21

kommunalreformen som en kærkommen lejlighed til at tørre miseren af pånabokommunen, sagesløse Værløse, der i årevis med undren havde været nærmeste tilskuertil pyramidespillet nord for Fiskebækken. Tvangssammenlægningen eksekveredes modtilsagn i Furesøaftalen bl.a. om at holde borgerne i Værløseskadesløse,såserviceniveauetkunne bevares.Til den ende udformedes en kompensationspakke, som for tiden er undergenforhandling og derfor genstand for politisk opmærksomhed.

2. Furesøaftalen – en trepattet koFuresøaftalens kompensation til Værløse tilsigtede ifølge aftalens ordlyd atudligneformueforskellenmellem de to tidligere kommuner, en forskel der i hast og med storearmbevægelser blev ansat til 2 mia. kr.3Der blev herefter skruet en kompensationspakkesammen på 1,9 mia. kr. – For den ukritiske iagttager tilsyneladende OK (idet der her sesstort på mankoen på de 100 mio. kr.). Pakken havde tre hovedelementer:Højere skat i Farumdelen af kommunen i perioden 2007-2013 (”differentieretskat”)Et statsligt særtilskud på 50 mio. kr. i perioden 2007-2021En forventet gevinst på 400 mio. kr. ved en omlægning af Farumgælden

Dette arrangement var imidlertid på tre punkter ormstukket fra fødslen:Fairness ved en formueudligningsmodel forudsætter, at begge kommuner - bortsetfra formueforskellen - fra starten erdriftsmæssigtligeværdige. Farum gik imidlertidstorblødende ind i ægteskabet med et årligt underskud på den regulære drift4påover 100 mio. kr., set som gennemsnit af de tre seneste regnskabsår indensammenlægningen (2004-2006). Reelt udgjorde den årlige underbalance dog henved 200 mio. kr., fordi Farum ved siden af driften hvert år skulle afdrage påmilliardgælden.5Underdækningen ved sammenlægningen var en realitet til trodsfor en kraftig skatteforhøjelse i Farum i 2003 som led i Indenrigsministerietssåkaldte Genopretningsplan. Skatteforhøjelsen rakte således langt fra til at skabebalance. – Og for at gøre ondt værre: Den differentierede skat (der i øvrigt er engiftpille for samarbejdet internt i kommunen) ophører ifølge aftalen i 2014.Herefter mangler der yderligere 100 mio. kr. på indtægtssiden, og den reelleunderfinansiering af Farumdelen udgør derfor fra dette tidspunkt hen ved 300 mio.kr. om året. Man kan med galgenhumor sammenholde denne udvikling medFuresøaftalens udtrykkelige tilsagn om skadesløsholdelse af Værløseborgerne…’også efter perioden med differentieret skattebetaling og efter den 15-årigeperiode, hvor det særlige tilskud er fastlagt…’(!)Skatteforhøjelsen i Farum fra 2003, der som netop påvist kun nødtørftigt tjente tilat stoppe de værste huller i en blødende økonomi, videreføres uændret eftersammenlægningen, men nu under navn af differentieret skat og med det formål attjene som kompensation til Værløsedelen af den nye kommune til udligning af

Senere, mere grundige beregninger tyder på, at formueforskellen var markant højereRenset for ekstraordinære/ophørende indtægter fra statslige særtilskud (akut nødhjælp) på 30 mio.kr. samt jordsalg, 94 mio. kr. Økonomisk bæredygtighed måles på den ordinære drift oganlægsudgifter.5Afdrag på gæld er regnskabsteknisk ikke en del af driftsregnskabet, men reguleres direkte overbalancen. Ikke desto mindre skal afdragene jo betales, og er der ikke et overskud hertil, kan det kunske ved at trække på kassebeholdningen.4

formueforskellen. Samme ophøjelse til ”kompensation” blev nødhjælpen til del,idet det statslige særtilskud til Farum før sammenlægningen videreføres i enårrække efter 2007. Behovet for disse driftsforbedringer i Farumdelen ophørteimidlertid ikke i og med sammenlægningen, og det er derfor en gåde, hvordan desamme penge kan omdøbes til kompensation til udligning af formueforskellen.Dette har intet med formueudligning at gøre; en sådan ville nemlig krævenyepengepå bordet, dvs. penge ud over bidraget til at mindske de årlige underskud idriften af Farum. Man fodrede således hunden med sin egen hale.Det er også ren hokus pokus, når Indenrigsministeriet krediteres for ikompensationspakken at fremtrylle en besparelse på 400 mio. kr. gennemomlægning af Farums milliardlån. Her var jo blot tale om en låneomlægning påalmindelige markedsvilkår, som kommunen uden Indenrigsministerietsmellemkomst kunne have iværksat, hvis og når den fandt det hensigtsmæssigt.Hvor var kompensationselementet? Låneomlægningen havde kun fortjent en pladsi kompensationspakken, hvis omlægningen havde indeholdt en statsligt garanteretrente, der lå under markedsrenten, dvs. en egentlig gældssanering.Indenrigsministeriet fejlvurderede i øvrigt groft låneomlægningensbesparelsespotentiale. Da omlægningen efterfølgende skulle effektueres, nedsattestil forberedelse heraf en arbejdsgruppe mellem ministeriet og kommunen medrådgivning fra Merrill Lynch og Danske Bank. Arbejdsgruppen gennemgår i sinrapport alle tænkelige varianter af låneomlægning og konkluderer umisforståeligt:”Arbejdsgruppen vurderer sluttelig, at det med en acceptabel risiko er begrænset,hvilke besparelser der på nuværende tidspunkt kan opnås ved alternativefinansieringsformer og renteoptimering.”igen blålys!

3. Perpektiverne i genforhandlingen – der mangler 2 mia. kr.Furesø Kommune har siden sammenlægningen gennemført dokumenterbarerationaliseringer i et omfang, der væsentligt overstiger, hvad regeringen betingede sig vedindgåelsen af Furesøaftalen. Furesø har dermed gjort sin del af arbejdet. Samtidig eraftalens økonomiske forudsætninger bristet i væsentligt omfang, hvilket i de første år eftersammenlægningen har medført gennemsnitligt underskud for kommunen på ca. 100 mio.kr. - dette til trods for beskæring af kommunens serviceniveau samt skattestigning i 2008.Hvis regeringen vil undgå at misligholde Furesøaftalen, må den til lommerne!Kommunen har i sit forhandlingsnotat af 11. februar 20106til Indenrigsministeren opgjortbehovet foryderligere økonomisk kompensationtil at ligge i størrelsesordenen 2 mia. kr.Uhyrligt? Åbenbart, men Farumgælden, som den nye Furesø Kommune fik i vuggegave, erogså hævet over enhver sammenligning med andre danske kommuner, jf. notatets bilag.Kommunens krav svarer til en forbedring af den nuværende kompensation med ca. 100mio. kr. årligt frem til 2030. Udebliver disse yderligere midler, vil det få dramatiskekonsekvenser for service- og skatteniveauet i kommunen. En påtvungen besparelse inormalbudgettet på 100 mio. kr. svarer til nedlæggelse af institutioner med ca. 320medarbejdere. Man kan så i tankerne starte med at nedlægge en mellemstor kommuneskole,Forhandlingsnotatet kan læses på kommunens hjemmesidehttp://www.furesoe.dk/topmenu/Oekonomi/Furesoeaftalen/~/media/Hjemmeside/Oekonomi/Sammenlaegningsaftaler/Borgmesterbreve/Forhandlingsnotat%2012022010%20pdf.ashx6

sprede de ca. 600 børn til de øvrige skoler (der klemmes blot en række pulte mere ind ihvert klasseværelse!) og fyre de 70 lærere og servicemedarbejdere fra den nedlagte skole.Det var så foreløbig en besparelse på 70 ud af de 320 medarbejdere; regn selv videre derframed anvendelse af samme model på vuggestuer, børnehaver, plejehjem, sportsanlæg,kulturinstitutioner m.v.Inden det går så galt, kan kommunen dog blive nødsaget til at gøre gældende, atFuresøaftalen efter sin tilblivelse, både aftaleretligt og som lovforarbejde, er et forregeringenjuridisk bindendedokument. Heraf følger, at aftalens tilsagn om en økonomi ibalance, om skadesløsholdelse af Værløseborgerne, om fastholdelse af hidtidigtserviceniveau m.v., ikke blot er uforpligtende politiske hensigtstilkendegivelser, der kanmodificeres under henvisning til ændrede prioriteringer og nye udgiftsbehov. Tilsagnene erderimod juridisk bindende og kan i givet fald forfølges retligt.