KOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 79: Regionalpolitisk redegørelse 2010 - med tilhørende analyse- og baggrundspublikation

1. Indledning.........................................................................................................................42. Nye og aktuelle regionalpolitiske initiativer.......................................................................53. Status og udfordringer for regional udvikling .................................................................. 154. Den regionale ledighedsudvikling................................................................................... 165. Status på kommunalreformen ........................................................................................ 186. Udviklingen i den statslige regionale forvaltning............................................................. 207. Regionale konsekvenser af statslige tiltag 2009 ............................................................ 228. Afslutning ....................................................................................................................... 23Bilag 1: Oversigt over tilskudsordninger ............................................................................. 24

Regeringen ønsker et Danmark i balance. Mulighederne for at bo samt for at skabe vækstog erhvervsudvikling skal være gode i hele landet.Den økonomiske udvikling i Danmark har i det seneste år været præget af den økonomi-ske krise. Krisen har bl.a. betydet en stigende ledighed. Denne stigning kommer efter enlang periode med økonomisk vækst, hvor hele landet - også yderområderne – frem til kri-sen oplevede store fald i ledigheden. Det havde ført til en markant indsnævring af de regi-onale forskelle i ledighedsniveau. Regeringen følger ledighedsudviklingen tæt og Inden-rigs- og Sundhedsministeriet har i den forbindelse foranlediget to særskilte analyser afyderområdernes ledighedsudvikling, der præsenteres i årets redegørelse.Der skal fortsat være gode levevilkår i hele landet. I den sammenhæng er det også cen-tralt, at kommuner og regioner generelt er skærmet for de økonomiske virkninger af kon-junktursituationen, herunder bl.a. via tilpasning af bloktilskuddet fra staten og en budgetga-ranti for kommunernes overførselsudgifter. Det kommunale tilskuds- og udligningssystemsikrer endvidere ensartede vilkår for kommunernes opgaveløsning.På flere fronter tager regeringen aktive skridt for at sikre fortsat viden, vækst, velstand ogvelfærd. Denne redegørelse indeholder en beskrivelse af en række initiativer, som samtidigbidrager til den regionale udvikling. Blandt initiativerne kan fremhæves, at der til styrkelseaf det præhospitale akutberedskab i udkantsområder er afsat 500 mio. kr. og yderligere100 mio. kr. til en helikopterordning, at der er besluttet at gennemføre store investeringer ierhvervslivets - herunder landbrugets - fortsatte konkurrenceevne og desuden er der inve-steret midler i forskønnelse af det fysiske miljø i yderområderne.Regeringen vil også i den kommende tid arbejde med de initiativer og målsætninger, somindgår i regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020”. Herunder vil regeringen understøtteden regionale indsats ved at fremlægge et regionalpolitisk udspil.Regeringens regionalpolitiske redegørelse til Folketinget ledsages af en analyse- og bag-grundspublikation. Heri gives en uddybende beskrivelse af nogle af de emner, som er be-handlet i denne redegørelse.

Den overordnede økonomiske ramme for regional udviklingDet er en central forudsætning for en positiv udvikling i levevilkår i de enkelte regioner, atder er en sund økonomisk udvikling i landet som helhed.Aktuelt befinder dansk økonomi sig i en fase med fornyet, moderat vækst efter det megetkraftige fald i efterspørgsel og produktion frem til sommeren 2009 som følge af den interna-tionale finanskrise. Vendingen af den økonomiske udvikling skal ses på baggrund af lem-pelig økonomisk politik og stigende økonomisk aktivitet i også de fleste andre lande, her-under på baggrund af meget lave renter. Herhjemme er der taget aktive skridt til at under-støtte væksten gennem bl.a. skattenedsættelser og fremrykning af offentlige investeringer,herunder en understøttelse af øget anlægsaktivitet i kommunerne.De offentlige finanser er blevet forringet betydeligt under krisen som følge af lempelserneaf finanspolitikken og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. Der skønnes i 2010 etunderskud på de offentlige finanser på næsten 95 mia. kr. Hidtil har opgaven for den øko-nomiske politik været i videst muligt omfang at skærme dansk økonomi fra virkningerne påbeskæftigelse og produktion af den internationale finanskrise. Fremover er hovedudfor-dringen at genoprette de offentlige finanser og udfase støtteforanstaltningerne for den fi-nansielle sektor og samtidig muliggøre fortsat økonomisk vækst efterhånden som frem-gangen bliver mere selvbærende.Konsolidering af de offentlige finanser er nødvendig for at opfylde målsætningerne i 2015-planen og overholde EU’s konvergenskrav. Samtidig er nedbringelse af underskuddet cen-tralt for opretholdelse af lavt rentespænd over for udlandet, hvilket vil støtte den igangvæ-rende stabilisering af boligmarkedet og bidrage til sikring af fortsat økonomisk vækst.

Regional erhvervspolitik og erhvervsfremmeI den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling er der fortsat et betydeligt fokus på,hvordan man bedst imødegår den nuværende økonomiske situation med udgangspunkt ide særlige udfordringer og muligheder, der er regionalt.Vækstforaeneindstiller for ca. 1mia. kr. om året, hvoraf ca. 500 mio. kr. kommer fra EU og tilsvarende ca. 500 mio. kr. fraregionale udviklingsmidler.Efter kommunal- og regionalvalget i november 2009 er der blevet udpeget en række nyemedlemmer til vækstfora, og de fleste vækstfora står foran at skulle udarbejde nye regio-nale erhvervsudviklingsstrategier med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervs-specialisering og med fokus på yderområderne. Vækstfora har en særlig forpligtelse overfor Danmarks yderområder. Det betyder, at vækstforaene skal sikre, at i alt mindst 35 pct.af EU-strukturfondsmidlerne i perioden 2007-2013 anvendes til gavn for yderområderneunder ét.Regeringen og vækstfora indgik i juni 2007regionale partnerskabsaftalerom vækst ogerhvervsudvikling. Aftalerne blev indgået for perioden 2007-2009 og har til formål at bidra-ge til, at globaliseringsstrategien udfoldes i hele landet og styrker sammenhængen mellemden nationale vækstpolitik og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. I afta-lerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områ-der, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats for.Der er i 2008 og 2009 indgået tillægsaftaler til partnerskabsaftalerne, og i 2009 aftalte par-terne nye initiativer inden for indsatsområderne uddannelse og arbejdskraftudbud, bedrevækstvilkår for nye og mindre virksomheder, innovation, forskning og videnspredning, mar-kedsføring af Danmark - tiltrækning af investeringer og turisme, det grænseoverskridendesamarbejde og grøn vækst, herunder klima og energi, landdistrikter samt yderområder.Dertil kommer et indsatsområde i tillægsaftalen til partnerskabsaftalerne mellem regerin-gen og vækstforum for Bornholm om trafikken til og fra øen. Samtidig fastlagde parterne, atman på ny ville mødes for at drøfte fremdriften i aftalerne og vurdere behovet for nye initia-tiver, som kunne indgå i en ny partnerskabsaftale fra 2010.Økonomi- og Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har i kølvandet på drøftel-serne af de regionale partnerskabsaftaler i 2009 stillet sig til rådighed for samarbejde medlokale og regionale aktører om enhurtig og effektiv indsats for vækst og erhvervsud-vikling.Indholdet af det statslige bidrag afhænger af de konkrete behov i området, mendet kan bestå af information og rådgivning om statslige og EU ordninger, der kan medfi-nansiere konkrete regionale og lokale vækstinitiativer – herunder EU’s Globaliseringsfond.

KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet indgik i 2009 en aftale om videreførelsen afVæksthuseneefter 2010. Parterne er enige om at videreføre Væksthusene som knude-punkter i et sammenhængende erhvervsfremmesystem. Fra den 1. januar 2011 overgården årlige basisbevilling til kommunerne via en regulering af bloktilskuddet.Med en stigning i ledigheden er der færre virksomheder, der mangler arbejdskraft. Dettemå dog ikke skjule den kendsgerning, at det er vigtigt for den regionale udvikling, at virk-somheder i alle dele af landet kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Med jobplanenfra 2008 åbnedes der således den 1. oktober 2008 treworkindenmark-centrei hhv. Stor-københavn, Odense og Århus. Centrene kan øge udbuddet af arbejdskraft regionalt ved atbistå virksomheder med at finde kvalificerede udenlandske arbejdstagere til områder ogsektorer, hvor der mangler arbejdskraft. Ved oprettelse af centrene har man fået et vigtigtsupplement til den afklaring af udenlandske arbejdstageres uddannelseskvalifikationer,som foretages af Videnskabsministeriet, Styrelsen for International Uddannelse.Derudover blev der medKreditpakkenogErhvervspakken,begge fra 2009, skabt bedrelånemuligheder og lettere adgang til risikovillig kapital og således sikret vigtige forudsæt-ninger for vækst og innovation i mange virksomheder.Fødevareministeriet har desudenforbedret lånemulighedernefor mindre virksomheder ilanddistrikterne ved at lempe reglerne for udlån gennem de danske indkøbsforeninger.Hvor det tidligere blot var landmænd med mindre bedrifter, der havde mulighed for at bru-ge de lokale indkøbsforeninger, kan håndværkere, slagtere og andre små virksomheder nuogså benytte de ofte meget konkurrencedygtige lån, som de lokale indkøbsforeninger kantilbyde. Hermed har de mindre virksomheder i landdistrikterne fået bedre muligheder for atforbedre deres konkurrenceevne gennem investeringer i udstyr og maskiner, hvormed be-skæftigelse og aktivitet kan fastholdes i landdistrikterne. Eneste krav er, at virksomhedenenten har sit virke i et landdistrikt eller virker til gavn for et landdistrikt.Danmark deltager underEU-strukturfondsmålet om europæisk territorialt samarbejdei perioden 2007-2013 i fire grænseoverskridende, to tværnationale og fire interregionaleprogrammer. Fx er der i Femern-Bælt programmet igangsat et projekt, der skal markedsfø-re regionens turistmæssige potentiale, og derigennem positivt understøtte den erhvervs-og beskæftigelsesmæssige udvikling.

Fremme af innovationDet er regeringens målsætning, at Danmark i 2020 skal være blandt de lande, hvor virk-somhederne er mest innovative. Regeringen har derfor iværksat en række initiativer, derskal styrke innovationen i virksomhederne i hele Danmark.Som led i aftalen om fordelingen af globaliseringsreserven er der oprettet enFornyelses-fondpå i alt 760 mio. kr. i perioden 2010-2012. Fonden skal understøtte grøn omstilling ogerhvervsmæssig fornyelse og have et særligt fokus på små og mellemstore virksomheder.Et af fondens fem indsatsområder er omstillingi hårdt ramte områder,hvor fondens midlerhar til formål at understøtte konkrete lokalt og regionalt forankrede projekter, der bidragertil en omstillingsproces gennem innovation og fornyelse samt skaber nye erhvervsmulighe-der og arbejdspladser primært på det grønne område og velfærdsområdet.Der er i aftalen om fordelingen af globaliseringsreserven også en række initiativer, der skalforbedre delingen af viden og anvendelse af videninstitutionerne. Initiativerne omfatter bl.a.medfinansiering af 23innovationsnetværkfordelt over hele landet, der skal danne enramme for samarbejde, videndeling og videnudvikling mellem virksomheder og videninsti-tutioner. InitiativerneRegionale InnovationsagenterogVidenpilotersigter ligeledes modbl.a. at fremme mindre virksomheders og virksomheder beliggende i yderområdernes an-vendelse af videninstitutionerne og højt uddannet arbejdskraft.Endvidere er der i forbindelse med udmøntningen af globaliseringsreserven etableret enordning ”GreenLabs DK”på i alt 210 mio. kr. over tre år, der vedrører etablering af testla-boratorier, hvor virksomheder kan demonstrere og teste nye klimateknologier og –løsninger. Initiativet åbner mulighed for, at de regionale vækstfora kan bidrage i forhold tilorganisering og finansiering af de kommende Green Labs konsortier.

met er på 3,3 mia. kr. Den samlede offentlige støtte udgør dermed 7,6 mia. kr., hvoraf 1,8mia. er afsat til forbedring af konkurrenceevnen i fødevaresektoren, og 1,4 mia. kr. er afsattil initiativer målrettet generel landdistriktsudvikling – og i særlig grad i landkommunerne.Som en del afGrøn Vækst-aftalenreserveres en pulje til en bredt funderet indsats på i alt200 mio. kr. til regioner og kommuner, som skal underbygge og udvikle den samledevækst- og udviklingsindsats under landdistriktsprogrammet. Endvidere følger det af aftalenom Grøn Vækst, at Fødevareministeriets indsats på forsknings- og innovationsområdet fra2010 samles i etGrønt Udviklings- og Demonstrationsprogram(GUDP), der skal bi-drage til at skabe en konkurrence- og bæredygtig fødevare- og nonfoodproduktion.Som følge af den økonomiske krises negative indvirkning på landbrugets og fødevareer-hvervets økonomiske situation har regeringen og Dansk Folkeparti d. 9. april 2010 desu-den besluttet en ekstra indsats for landbruget gennemGrøn Vækst 2.0.Indsatsen har bå-de stor betydning for beskæftigelsen og væksten i landbrugs- og fødevaresektoren, ener-gisektoren, agroindustrien og i en række følgeindustrier, herunder i bygge- og anlægsbran-chen. Grøn Vækst 2.0 iværksætter således en række initiativer, der forbedrer landbrugetsog fødevaresektorens vækstvilkår, med henblik på at sikre beskæftigelsen på bedrifterne, ifødevareindustrien og i følgeindustrierne. Indsatsen bidrager desuden til at nå målsætnin-gen om 30 pct. vedvarende energi i 2020. Initiativerne ligger således i forlængelse af GrønVækst aftalens formål om et grønt landbrugs- og fødevareerhverv, der skaber vækst paral-lelt med, at miljø- og klimamålsætningerne understøttes. Hensigten er således at under-støtte landbrugets og fødevareerhvervets vigtige rolle i forhold til at løse udfordringerneindenfor miljø og klima, samtidig med, at erhvervet understøtter beskæftigelsen og udvik-lingsmulighederne i alle dele af Danmark.For at sikre den fortsatte konkurrenceevne inden for landbrugssektoren, fremsatte regerin-gen endvidere i efteråret 2009 forslag omændring af landbrugsloven.Lovforslaget blevvedtaget den 16. marts 2010, og medfører en liberalisering af adgangen til at erhvervelandbrugsejendomme og giver bedre mulighed for at strukturudvikle landbrugsejendomme,idet en række af de hidtidige begrænsninger på ejerskabet og størrelsen af de enkeltelandbrugsejendomme og bedrifter ophæves. Herudover giver lovændringen bedre mulig-heder for at tiltrække kapital fra eksterne investorer.Det danske fiskeriudviklingsprogrammedfinansieres ligesom landdistriktsprogrammetaf EU. Programmets tilskudsordninger er målrettet mod at støtte en bæredygtig og vedva-rende udvikling i fiskeri- og akvakultursektoren og i fiskeriområderne. Ydermere er der fo-kus på vækst og miljø, så udviklingen sikres i de områder i Danmark, hvor fiskeri og akva-kultur er med til at sikre beskæftigelse og fremtidig erhvervsudvikling.

Fremme af bosætning i landdistrikterneMed henblik på at understøtte en positiv udvikling i bosætningen i yderområderne aftalteregeringen og KL, som led i kommuneøkonomiaftalen for 2010, at afsætte en pulje på 150mio. kr. (Indsatspuljen), som administreres af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.Puljen kan yde tilskud til medfinansiering af kommunernes indsats med forbedringer af detfysiske miljø i yderområder, herunder bl.a. nedrivning af faldefærdige bygninger og opryd-ning af oplagret skrot, udtjente biler og affald mv. på private grunde. Puljens 150 mio. kr.blev uddelt til 34 kommuner i november 2009. Kommunerne skal selv bidrage med medfi-nansiering i størrelsesordnen 37 mio. kr. I 2010 kan der således gennemføres nedrivning,renovering og forskønnelser i yderområderne for over 187 mio. kr.Den gældende lov om byfornyelse og udvikling af byer giver kommunalbestyrelsen mulig-hed for at anvende to forskellige typer byfornyelse. Det drejer sig ombygningsfornyelse,der vedrører istandsættelse og nedrivning af boliger ogområdefornyelse.Der er til byg-ningsfornyelse afsat 168,5 mio. kr. i 2010.Der afsættes årligt 50 mio. kr. til områdefornyelse. Midlerne tildeles kommuner, der ønskerat igangsætte en udvikling i nedslidte byområder i større og mindre byer og nyere boligom-råder med store sociale problemer. Staten kan højest bidrage med en tredjedel af kommu-nens udgifter til de nævnte initiativer. I 2009 har 10 kommuner fået støtte til områdeforny-else.For at bevare forsamlingshusenes funktion i landsbyer og landdistrikter og derved under-støtte bosætningen i lokale områder er der med virkning fra 1. januar 2010 gennemført enændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer.Med lovændringen udvides byfor-nyelseslovens anvendelsesområde, hvormed kommunalbestyrelsen nu har mulighed for atyde støtte til istandsættelse af nedslidte forsamlingshuse.Under landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet er der i 2010 afsat ca. 164mio. kr. til udvikling af landdistrikter og fiskeriområder. Disse midler prioriteres lokalt via så-kaldtelokale aktionsgrupper,som er foreninger oprettet til at skabe lokal udvikling. Bo-sætning er ofte et højt prioriteret område for foreningerne.

Styrkelse af den præhospitale indsats og de nære tilbudDer skal ske en styrkelse af den præhospitale indsats og de nære tilbud. Det er et centraltelement iden nye sygehusstruktur,som gradvist etableres over de næste 8-10 år.Der skal i alle dele af landet skabes tryghed for, at befolkningen hurtigt kan komme i rele-vant behandling, særligt i yderområder hvor større afstande til nærmeste akutsygehus kanskabe utryghed. Den præhospitale indsats skal tilbyde hurtig og effektiv transport og tidliglivreddende indsats i form af fx ambulancer, akutbiler med paramedicinere og sygeplejer-sker, lægebiler samt mulighed for helikopterindsats. I yderområder med særligt langt tilakutsygehuse, kan skadeklinikker, praktiserende læger, speciallæger mv. med fordel sam-les i sundheds- og akuthuse, som kan håndtere de mange sygdomstilfælde og skader,som det ikke er nødvendigt at tage til på et specialiseret sygehus med. I forbindelse medfinanslovsaftalerne for 2009 og 2010 har regeringen og Dansk Folkeparti derfor afsat 500mio. kr. tilløsninger i yderområder,herunder organisering af nære tilbud i form af fx ska-deklinik/lægehus i eksisterende lokaler, samt 100 mio. kr. til en helikopterordning fokuseretpå bl.a. øer og yderområder.Regeringen har i efteråret 2009 nedsat etudvalg om det præhospitale akutberedskab,som har til opgave nærmere at vurdere og kortlægge behovet for kapacitet og organiseringaf det præhospitale akutberedskab i tilknytning til den fremtidige sygehusstruktur. Ved akutsygdom er det vigtigt, at hjælpen kommer hurtigt frem. Udvalget skal derfor tage udgangs-punkt i målsætningen fra regeringens arbejdsprogram Danmark 2020 om, at hjælpen un-der normale omstændigheder skal være fremme inden for 15 minutter efter opkald til 112.Udvalget vil bl.a. afdække, hvor i landet der er ”hvide pletter”, som med den nye sygehus-struktur kan kræve særlige, nye løsninger.

UddannelseMed henblik på at øge den regionale tilgængelighed på uddannelsesområdet, har regerin-gen taget en række initiativer, der kan medvirke hertil.I 2007 overgik gymnasierne til selveje finansieret af statslige tilskud, og i 2008 indførtes enny tilskudsmodel. Heri indgår der etudkantstilskud til gymnasierne.Gymnasierne er så-ledes berettiget til et udkantstilskud, såfremt gymnasiet har mindre end 400 elever, og hvistransportafstanden for eleverne ville være mere end 20 km, dersom uddannelsestilbuddetpå det vurderede gymnasium falder bort. Samtidig fastsættes udkantstilskuddet som denberegnede udgift ved at udbyde en ekstra studieretning (ca. 2,4 mio. kr.)Der er indgået aftale om udformningen af etnyt udkantstilskud til erhvervsskolerne.Udkantstilskuddet har til formål at sikre et bredt, varieret og attraktivt tilbud af erhvervsret-

tede ungdomsuddannelser i yderområderne. Den konkrete model er indarbejdet på finans-loven for 2010, hvor der forventes anvendt knap 20 mio. kr. årligt til formålet.Desuden kan nævnes, at der i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne, erhvervsakade-miuddannelser og professions bacheloruddannelser er udført konkrete tiltag, der er med tilat sikre denregionale uddannelsesdækning og –tilgængelighed.Af konkrete tiltag kanherunder nævnes indgåelsen af udviklingskontrakterne mellem Undervisningsministerietog erhvervsakademierne samt professionshøjskolerne, som forhandles netop nu. Her skalinstitutionerne fremlægge en strategi for hvorledes den regionale uddannelsesdækningskal sikres i henhold til aftale af 5. november 2009 om udmøntningen af midler til de vide-regående uddannelser.Med henblik på at styrke den erhvervs- og almenrettede voksenud-dannelse blev de nye VEU-centre etableret d. 1. januar 2010. VEU-centrene skal bl.a. bi-drage til at skabe en bedre regional uddannelsesdækning med særlig fokus på udkantsom-råder samt en lettere tilgængelighed til uddannelserne.Endvidere er der gennemført en lovændring, der giver frie grundskoler og private gymna-sieskolermulighed for at oprette filialermed et andet undervisningssprog end dansk, fx iregioner, hvor det tidligere har været vanskeligt at skabe grundlag for oprettelsen af en nyfri grundskole eller et privat gymnasium mv. Endvidere er en pulje på finansloven tilned-bringelse af befordringsomkostningerfor elever på de frie kostskoler i forbindelse medbrobygningsforløb til ungdomsuddannelserne blevet forhøjet fra 0,2 mio. kr. i 2008 til 0,5mio. kr. i 2009. Puljen er særlig relevant for yderområderne. Niveauet for puljen er blevetvidereført på Finansloven for 2010.

Kompensationsordninger for lavere lønnede og pendlere i yderområderI forbindelse med skattereformen Forårspakke 2.0 blev det besluttet gradvist at reducerefradragsværdien af de ligningsmæssige fradrag fra 33,5 pct. til 25,5 pct. i perioden 2012 til2019.Da et af målene med befordringsfradraget er fortsat at gøre det attraktivt for personer, derarbejder i de større byer, at bosætte sig i yderområderne og at fastholde erhvervsaktive,der allerede bor der, er der i forbindelse med Forårspakke 2.0 aftalt ordninger, der kan un-derstøtte denne målsætning. Ordningerne omfatter dels enforhøjelse af befordringsfra-draget for lavere lønnede,dels ensærlig kompensation for langdistancependlereiform af en forhøjelse af kilometergrænsen for den daglige befordring, hvilket betyder at denreducerede sats, med virkning fra 2012, først sætter ind efter 120 km pr. dag, frem for efter100 km som i dag. Endvidere er denmidlertidige ordning med forhøjet befordringsfra-drag i udkantskommunerforlænget fra 2013 til 2018.

Bedre internetadgang i yderområderne og fremme af digitale løsningerDet er regeringens målsætning, at alle danskere skal haveadgang til bredbåndindenudgangen af 2010. Dette sikres blandt andet via den frekvenstilladelse, som ELRO ErhvervA/S fik udstedt i 2007, der muliggør etablering af trådløse bredbåndsforbindelser. ELRO erforpligtet til at levere bredbånd til borgere, der ikke kan få bredbånd af anden vej ved ud-gangen af 2010 i en række nærmere specificerede postnummerområder.Øget anvendelse af digitale løsninger kan bidrage til en nemmere hverdag for beboerne iyderområderne. Det er regeringens målsætning, at al relevant skriftlig kommunikation mel-lem virksomheder, borgere og den offentlige sektor skal kunne foregå digitalt senest i2012. Målsætningen har i 2009 bl.a. givet sig udslag i en videreudvikling af Borger.dk,hvilket fortsættes i 2010.

Testcenter for store vindmøller i ThyRegeringen har i april 2010 fremsatlovforslag om et testcenter for store vindmølleriThy. Regeringen har foreslået en placering ved Østerild Klitplantage i Thisted Kommune,og testcenteret vil således medvirke til at understøtte den lokale profil på klimaområdet.Lovforslaget er fremsat for, at bidrage til den langsigtede vision om, at vi skal være uaf-hængige af fossile brændsler og for at Danmark skal kunne fastholde sin førerposition ogtiltrække virksomheder inden for vindmølleindustrien og skal kunne tilbyde et sted, hvorvindmølleindustrien sammen med forskningsinstitutioner vil have de bedste faciliteter tilforskning, udvikling og afprøvning af nye prototyper af vindmøller, dvs. vindmøller, derendnu ikke er sat i produktion. Et nationalt testcenter for vindmøller har således et samleterhvervs-, energi- og forskningspolitisk perspektiv.Lovforslaget fastlægger de planlægningsmæssige rammer for etablering og drift af det na-tionale testcenter for vindmøller på op til 250 m og at Danmarks Tekniske Universitet skaletablere og drive centeret.Testcenterets oprettelse vil indebære rydning af dele af plantagen ved Østerild, men rege-ringen sikrer med lovforslaget etablering af erstatningsskov.

KulturEt alsidigt og levende kulturliv har betydning for sammenhængskraften i et samfund. Kul-turudbuddet kan således også have betydning for borgernes bosætning og et lokalområ-des evne til at tiltrække erhverv og turisme. Staten bidrager gennem en række tilskudsord-ninger til tilstedeværelsen af et bredt regionalt kulturelt grundtilbud. Regeringen har derud-over taget en række initiativer til at understøtte opbygningen og styrkelsen af regionale fyr-tårne på kulturområdet.I forlængelse heraf fremlagdes i december 2009 strategienKultur for alle – kultur i helelandet,som har det udgangspunkt, at alle danskere i hele landet skal have adgang til vo-res fælles kultur og kulturarv. Strategien gennemføres i et tæt samarbejde med kommunerog kulturinstitutioner i hele landet. Som led i strategien skal der ske en videreudvikling afdekulturaftaler,som kulturministeren indgår med grupper af kommuner. Endvidere blevder med Finansloven 2009 afsat 150 mio. kr. for perioden 2009-2012 tilstyrket kulturbe-varing.Der blev i 2009 afsat midler tilbreddeidrætten, etablering af fritidstilbudsamtmidler tilnye former for bibliotekstilbud,bl.a. for at fremme adgang til biblioteksbetjeningi lokalområder.

Aftale om en grøn transportpolitikRegeringens udspil "Bæredygtig Transport - Bedre Infrastruktur" blev d. 29. januar 2009udmøntet ved aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Sociali-stisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance i Aftale om en grøn transportpoli-tik.I regeringens udspil og den efterfølgende aftale med tillæg har der været fokus på at fore-tage infrastrukturinvesteringer der, hvor behovet er størst. Endvidere kan det fra et regio-nalt perspektiv fremhæves, at en række af fokusområderne vil være med til at understøtteen positiv regional udvikling, bl.a. i form af forbedrede forbindelser fra de enkelte landsdeleog lokalområder til de centrale transportkorridorer i Danmark.

I årene op til den økonomiske krise fik ikke mindst yderområderne gavn af den gunstigeudvikling i forhold til ledigheden. Således blev tidligere tiders markante regionale forskelle iledighed indsnævret, så yderområderne opnåede ledighedsniveauer, der lå på niveau medlandet som helhed, eller endog under.Der kan på en række punkter imidlertid stadig konstateres, at der er regionale forskelle,uden at disse dog i en international sammenhæng er markante.Befolkningsudviklingen i yderområderne har ikke alle steder udvist samme positive udvik-ling. Selvom landet som helhed kontinuerligt har oplevet en støt befolkningsfremgang, erder områder, hvor udviklingen har været den modsatte. Befolkningsfremskrivninger og al-dersfordelingen peger på en fortsættelse af denne udvikling.Endvidere ses det, at andelen af personer med en videregående uddannelse generelt erlavere i yderområderne end i områder med større byer. Her er det dog positivt, at de ungeifølge Undervisningsministeriets profilmodel i store dele af yderområderne faktisk i højeregrad end landsgennemsnittet forventes at tage en ungdomsuddannelse, om end forskelle-ne ikke er markante.På trods af denne gunstige ledighedsudvikling indtil den økonomiske krises indtræden kandet konstateres, at det økonomiske grundlag i nogle yderområder endvidere stadig er sår-bart.Det er endnu for tidligt at afgøre, om udkanterne set under ét i den kommende tid atter vilopleve ledighedsprocenter væsentligt over landsgennemsnittet. Ledigheden er steget iyderområderne ligesom i landet som helhed, men forskellene er endnu ikke øget nævne-værdigt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har foranlediget to særskilte analyser, der bely-ser hvilke faktorer, der påvirker de enkelte landsdeles ledighedsudvikling, herunderyderområdernes. Endvidere har ministeriet medvirket til en analyse af, hvilke er-hvervsudviklingstiltag, der i yderområderne har vist sig vellykkede.Sammenfattende viser analysen af de regionale ledighedsmønstre, at de regionaleforskelle i ledigheden følger mønstret i konjunkturerne. Dvs., at de regionale for-skelle øges under en lavkonjunktur og indsnævres under en højkonjunktur. Der harsåledes været en indsnævring af forskelle i årene op til den internationale finans-krises indtræden. Forskellene mellem kommunerne er øget lidt i perioden 2008-2009, men det kan primært tilskrives særligt lave ledighedsniveauer i nogle enkeltekommuner i det hovedstadsnære område, snarere end afvigende høje ledighedsni-veauer i fx udkantskommunerne. Der kan på baggrund af de seneste ledighedstalikke konstateres, at yderområderne under ét oplever stigninger i ledigheden, derafviger fra landet som helhed, men det er som sagt for tidligt at afgøre. Selvomyderområderne under ét således oplever samme udvikling som resten af landet, såer dette imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke er områder, der har væretsærligt hårdt ramt i forhold til ledighedsudviklingen.Analysen af landsdelenes ledighedsudvikling viser også, at der er relativt stor for-skel på, hvilke forhold, der kan forklare den ledighedsudvikling, som har fundetsted i de enkelte landsdele i perioden 1993-2007. Landsdelene er kendetegnetved, at der er en vis geografisk variation i landsdelenes branche- og socioøkono-miske sammensætning. Hvor fx andelen af beskæftigede i industrien i nogle områ-der har haft en gunstig indflydelse på ledigheden, har effekten i andre områder væ-ret modsat. I andre områder er der eksempelvis en sammenhæng mellem ledig-hedsudviklingen og andelen af ikke-vestlige indbyggere og beboersammensætnin-gen i bestemte boligtyper, men der er også områder, hvor der ikke kan konstateres

nogen effekt på baggrund af disse forhold. Disse forskelle bekræfter vigtigheden afen lokalt forankret beskæftigelsesindsats, der kan drage nytte af kendskabet til lo-kalområdets særlige karakteristika og det lokale erhvervsliv. Overdragelsen af an-svaret for hele beskæftigelsesindsatsen til kommunerne er således også i godoverensstemmelse hermed.Analysen af de regionale ledighedsmønstre i perioden 1993 til 2007 peger på, atde landsdele, der er mest sårbare over for ledighed, har en stor andel af beskæfti-gede inden for byggeri, transport, landbrug eller industri. Samtidig er de kendeteg-net ved lavt uddannelsesniveau og lav pendling. Der er dog også områder, hvorandelen af beskæftigede i industrien frem til 2007 havde en gunstig virkning på le-digheden.Den særskilte analyse af ledighedsudviklingen i yderområderne indikerer, at derudover de gunstige økonomiske betingelser frem til krisen også er andre forklarin-ger på yderområdernes markante ledighedsfald. Således kan der konstateressammenfald mellem ledighedsfaldet og omfanget af pendling og arbejdsstyrkenssammensætning. En del af faldet i ledigheden må således tilskrives, at beboerne iyderområderne i et vist omfang pendler mod jobs i det øvrige land. Regeringen ermeget opmærksom på pendlingens betydning for beskæftigelsen og mulighedernefor at bosætte sig i yderområderne og har derfor i forbindelse med Forårspakke 2.0gennemført en række ordninger, der understøtter pendlingen gennem bl.a. forbed-rede kørselsgodtgørelser.Analysen indikerer også, at en andel af ledighedsfaldet kan forklares ved afgangfra arbejdsstyrken. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i forlængelse heraf tageinitiativ til en nærmere analyse af udviklingen i yderområdernes arbejdsstyrkessammensætning, og hvilke afledte konsekvenser, der følger heraf. Analysen vilindgå i den regionalpolitiske redegørelse 2011.Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere deltaget i en undersøgelse af er-hvervsudvikling i yderområderne. Undersøgelsen peger på, at det alle steder i lan-det – også i yderområderne – er muligt at finde områder med en positiv erhvervs-udvikling. Beliggenhed i yderområderne er således ikke nødvendigvis nogen afgø-rende hindring for succesfulde erhvervsinitiativer. Der peges i undersøgelsen end-videre på, at der med fordel kan tages udgangspunkt i nogle af de særlige forhold,der gør sig gældende i de enkelte områder. Eksempler herpå kan være stedbund-ne ressourcer, og det potentiale, der ligger i det lokale engagement.

Med henblik på at opnå en bedre ressourceanvendelse og opgaveløsning gennem-førte regeringen pr. 1. januar 2007 kommunalreformen. Reformen betød at en storrække offentlige opgaver blev overført til kommunerne, og regeringen har sidenårligt redegjort for ændringerne og virkningerne heraf.På langt de fleste områder er kommunalreformen i dag fuldt ud implementeret,men som led i reformen var der også forskellige overgangsordninger mv. Dette årsregionalpolitiske redegørelse gør status på den seneste udvikling i forhold til ud-møntningen af kommunalreformen. Der vil naturligvis i de kommende år ogsåkunne ske en videre udvikling af den offentlige sektor og strukturen i opgavevare-tagelsen, men det vil ikke være et selvstændigt punkt i den årlige regionalpolitiskeredegørelse.På Kulturministeriets område har Lov om ændring af museumsloven m.m., medvirkning fra 1. januar 2011, fastlagt fordelingen af midler mellem staten og kommu-nerne. Væsentlige kulturinstitutioner over hele landet er således sikret en viderefø-relse af deres aktiviteter.På undervisningsområdet er der bl.a. gjort status på det specialiserede hjælpemid-del- og kommunikationsområde. Med kommunalreformen overførtes ansvaret forog finansieringen af disse opgaver til kommunerne. En undersøgelse af områdetindikerer, at omlægningen i vid udstrækning fungerer positivt, og at udviklingen påkommunikationsområdet er stabil og hensigtsmæssig i forhold til opgavevaretagel-sen.På undervisningsområdet medførte kommunalreformen endvidere, at de tidligereamtslige uddannelsesinstitutioner og centre for undervisningsmidler og deres byg-ninger overgik til staten. Fra d. 1. januar 2010 har de tidligere amtslige uddannel-

sesinstitutioner fået tilbud om at købe deres bygninger, hvor der i købesummenbl.a. tages hensyn til elevfremskrivninger, hvilket kommer yderområder, der opleverbefolkningstilbagegang, til gode.Den nye opgavefordeling på erhvervsudviklingsområdet har nu været i funktion iknap fire år. Der er bred opbakning til de regionale vækstfora og deres rolle i denregionale erhvervsudvikling. Efter kommunal- og regionalvalget i november 2009 erder blevet udpeget en række nye medlemmer til vækstfora, og de fleste vækstforastår foran at skulle udarbejde nye regionale erhvervsudviklingsstrategier. EU-strukturfondsmidler og regionale erhvervsudviklingsmidler skal bidrage til at gen-nemføre erhvervsudviklingsstrategierne.Det kan også konstateres, at kommuner og regioner siden kommunalreformen haranvendt flere midler til erhvervsudviklingen, omend der forventes et mindre fald fra2009 til 2010.Endelig kan det nævnes, at der i 2009 blev gennemført en opfølgning på den fi-nansieringsreform, som blev gennemført sideløbende med kommunalreformen.Det førte alene til små, men vigtige justeringer i enkelte elementer af tilskuds- ogudligningssystemet. I forlængelse heraf blev det aftalt at gennemføre et nyt analy-searbejde om kommunernes udgiftsbehov i tilskuds- og udligningssystemet. Arbej-det baseres bl.a. på erfaringerne fra de tre første år efter henholdsvis kommunal-og finansieringsreformens ikrafttræden og forventes afsluttet ultimo 2010, medhenblik på at eventuelle justeringer kan træde i kraft fra 1. januar 2012.

Det er regeringens generelle målsætning, at der ved lokaliseringen af statslige ar-bejdspladser tages regionale hensyn, medvirkende til en balanceret regional udvik-ling.Regeringens målsætninger vedr. statslige arbejdspladser er, at••nye statslige arbejdspladser som udgangspunkt placeres uden for hoved-stadender skal tages regionale hensyn ved effektiviseringer af eksisterende ar-bejdspladser.Målsætningerne er blevet fulgt i forbindelse med bl.a. Politi- og Domstolsreformen,ligesom kommunalreformen bevirkede en forøgelse af omfanget af de velfærdsop-gaver, som bliver løst i kommunalt regi og dermed lokalt.Endvidere betød strukturreformens udmøntningsplan, der fastlagde placeringen afen række statslige institutioner, at de byer, der tidligere husede de administrativehovedsæder for amterne, blev tilgodeset ved den geografiske placering af de stats-lige institutioner.I forhold til lokaliseringen af statslige arbejdspladser bør det dog bemærkes, at etområdes tilførsel af nye statslige arbejdspladser ikke nødvendigvis skaber øget ak-tivitet udover de statslige arbejdspladser i sig selv. Endvidere må placeringen af destatslige arbejdspladser ske under hensyntagen til institutionernes funktionsmulig-heder, herunder nærheden til centrale samarbejdspartnere og muligheden for atrekruttere den fornødne arbejdskraft.

Udviklingen i lokaliseringen af statslige arbejdspladser er beskrevet i redegørel-sens analyse- og baggrundspublikation. Denne viser, at næsten alle landsdele si-den kommunalreformen har haft en fremgang i antallet af statsligt ansatte. Deneneste undtagelse har været landsdelen Københavns by, hvor der i perioden 2007– 2009 har været et gennemsnitligt årligt fald på 0,7 pct. Den største fremgang harværet i landsdelene Vest- og Sydjylland, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland samtBornholm .Stigningen i antallet af statsligt ansatte var i det forgangne år med ca. 2,5 pct. lidthøjere i landsdelene vest for Storebælt end øst for, hvor stigningen var ca. 2,2 pct.1Overordnet betragtet kan der således konstateres en positiv udvikling i forhold tilden regionale fordeling af statslige arbejdspladser. Herudover kan fremhæves enrække aktuelle initiativer fra regeringen, der bidrager til målsætningerne vedrøren-de statslige arbejdspladser.Først og fremmest kan det nævnes, at der på beskæftigelsesområdet pr. 1. august2009 blev overført yderligere opgaver til kommunerne, hvorefter de kommunalejobcentre derefter varetager hele indsatsen i forhold til de ledige.Derudover kan det på Socialministeriets område nævnes, at den fælles tolkemyn-dighed er besluttet placeret i Statsforvaltningen Syddanmark i Aabenraa, og at derpå Integrationsministeriets område drives en række indkvarteringscentre, hvor derbl.a. samarbejdes med Thisted og Jammerbugt kommuner.

Regeringen redegør årligt for regionale konsekvenser af statslige tiltag beslutteteller gennemført i 2009. De statslige tiltag kan have direkte eller indirekte regionalekonsekvenser.Som led heri har regeringen med henblik på at understøtte bosætningen i yderom-råderne gjort en stor indsats for at forbedre det fysiske miljø, ligesom bl.a. landdi-striktsprogrammet fortsat er med til at understøtte landbrugets og landdistriktsaktø-rernes arbejde. Også på kultur-, undervisnings- og miljøområdet, samt i forhold tilden kommunale økonomi er der taget en række skridt, der kan understøtte rege-ringens mål om et Danmark i balance.Tiltagene med et regionalt aspekt spreder sig således over stort set alle forvalt-ningsområderne, og redegørelsen herfor er baseret på de enkelte ministeriers bi-drag. Af den regionalpolitiske redegørelses analyse- og baggrundspublikation, ka-pitel 8, fremgår den samlede oversigt over tiltagene, og der henvises derudover tildenne publikations kapitel 2.

Regeringen ønsker et Danmark i balance og vil fortsætte arbejdet for, at der skalvære gode muligheder for at bo og skabe vækst og erhvervsudvikling i hele landet.De igangsatte initiativer, som er gengivet i redegørelsen skal ses som et led i den-ne indsats. Hertil kommer, at regeringen fortsat vil have fokus på at udvikle nye ini-tiativer, der kan understøtte de regionale vækstvilkår og regeringens regionalpoliti-ske målsætning. Regeringen er således også meget opmærksom på at udnyttenye vækstpotentialer og planlægger at fremlægge et regionalpolitisk udspil.Regeringen vil desuden fortsat arbejde på at etablere mere viden om, hvilke udfor-dringer yderområderne i fremtiden står over for. Som et element heri vil Indenrigs-og Sundhedsministeriet foranledige en nærmere analyse af udviklingen i arbejds-styrkens sammensætning i yderområderne samt den mulige betydning for beskæf-tigelsesudviklingen.

I dette bilag gives et overblik over en række af de danske og EU- tilskudsordninger,der indeholder et regionalt aspekt. Det regionale aspekt kan dels bestå itilskudsordninger, der er målrettet yder- og udkantsområder, eller derved, attilskudsordningen indeholder elementer af regionale hensyn mv. De markerede be-løb angiver – medmindre andet er anført – ordningens samlede økonomiske ram-me, hvoraf det regionale kan udgøre en andel.TilskudsordningErhvervspakken for småog mellemstore virksom-heder(Økonomi- og Erhvervsmi-nisteriet)Regional erhvervsfremme- Ordninger gennemVækstfora(herunder Regi-onal- og Socialfondspro-grammet) (Økonomi- og Er-hvervsministeriet)Ordningens indholdErhvervspakken er en målrettet, midlertidig indsatsfor at forbedre finansieringsmulighederne mv. forsmå og mellemstore virksomheder i hele landet.Blandt andet styrkes rammen for vækstkautions-ordningen og kom-i-gang lån. Den samlede rammeer ca.4 mia. kr.Vækstforaene indstiller medfinansiering af projekterfor ca.1 mia. kr.om året, hvoraf ca. 500 mio. kr.kommer fra EU og tilsvarende ca. 500 mio. kr. fraregionale udviklingsmidler. Vækstforaene har ensærlig forpligtelse over for Danmarks yderområder.Det betyder, at vækstforaene skal sikre, at i altmindst 35 pct. af EU-strukturfondsmidlerne i perio-den 2007-2013 anvendes til gavn for yderområder-ne under ét.Fornyelsesfonden(Økonomi- og Erhvervsmi-nisteriet)Fonden skal understøtte grøn omstilling og er-hvervsmæssig fornyelse og have et særligt fokus påsmå og mellemstore virksomheder. Et af fondensfem indsatsområder er omstillingi hårdt ramteom-råder, hvor fondens midler har til formål at under-

støtte konkrete lokalt og regionalt forankrede pro-jekter, der gennem innovation og fornyelse bidragertil en omstillingsproces gennem innovation og for-nyelse samt skaber nye erhvervsmuligheder og ar-bejdspladser primært på det grønne område og vel-færdsområdet. Fonden er i alt på760 mio. kr.i pe-rioden 2010-2012.Det europæiske territoria-le samarbejde(Økonomi-og Erhvervsministeriet)Danmark deltager under EU-strukturfondsmålet omeuropæisk territorialt samarbejde i perioden 2007-2013 i fire grænseoverskridende, to tværnationaleog fire interregionale programmer. Til disse pro-grammer er der årligt tildelt Danmark ca.104 mio.kr.(2007-priser). Et af disse er Femern-Bælt-programmet, hvor bl.a.Destination Femern Bælt-projektet på baggrund af den kommende faste for-bindelse over Femern Bælt har til formål at mar-kedsføre det turistmæssige potentiale i hele regio-nen. Formålet med projektet er at styrke FemernBælt Regionens attraktivitet som rejsemål og der-igennem positivt understøtte den erhvervs- og be-skæftigelsesmæssige udvikling.Aftale om Grøn Vækst(Økonomi- og Erhvervsmi-nisteriet,riet m.fl.)Fødevareministe-Grøn Vækst-aftalen skal sikre, at et højt niveau afmiljø-, natur- og klimabeskyttelse går hånd i håndmed en moderne og konkurrencedygtig landbrugs-og fødevareproduktion. Grøn Vækst-aftalen reser-verer desuden mindst200 mio. kr.årligt til kommu-ner og regioner, samt midler til landbrugets fonde,så de får mulighed for at opnå medfinansiering fralanddistriktsprogrammet til igangsættelse af egneaktiviteter.Med Grøn Vækst iværksættes en række initiativer,som vil komme yder- og udkantsområderne i Dan-mark til gode. Som eksempler kan bl.a. nævnes entilskudspulje på145 mio. kr.årligt i 2010-2015 tilanvendelse af nye miljø- og klimavenlige teknologi-er i det primære erhverv samt en igangsætningspul-je på100 mio. kr.årligt til etablering af biogasan-

læg.Aftale om Grøn Vækst 2.0(Økonomi- og Erhvervsmi-nisteriet,riet, m.fl.)Fødevareministe-Grøn Vækst 2.0 forbedrer landbrugets og fødevare-sektorens vækstvilkår og bidrager dermed til at sik-re beskæftigelsen på bedrifterne, i fødevareindu-strien og i følgeindustrierne. Initiativerne bidragerendvidere til at understøtte Danmarks målsætningom 30 pct. vedvarende energi i 2020. Grøn Vækst2.0 skaber mulighed for at understøtte beskæftigel-se i alle dele af Danmark. Dette vil særligt være tilgavn for udkantsområderne, der har en høj beskæf-tigelse inden for landbrug, fødevareindustri og føl-geindustrierne.Aftalen indebærer bl.a., at skatten på produktions-jord nedsættes med500 mio. kr.i 2011 og frem.Landdistriktsprogrammet2007-2013steriet)(Fødevaremini-Programmetlandbrugetsforbedresigterogogbl.a.modatsamtforbedreforbedreskovbrugetslandskabkonkurrenceevne,

livskvaliteten i landdistrikter. I forhold til landdistrik-ter kan nævnes, at der på grundlag af den politiskeaftale for gennemførelsen af landdistriktsprogram-met er afsat ca.140 mio. kr.pr. år til den lokalt for-ankrede indsats for fremme af attraktive levevilkårog nye arbejdspladser i landdistrikterne.Program for udviklings afden danske fiskeri- ogakvakultursektor2007-2013(Fødevareministeriet)Programmet sigter bl.a. mod at tilpasse fiskerflå-den, udvikling af akvakulturprodukter, investeringer ifiskerihavne samt bæredygtig udvikling af fiskeriom-råder. Af særlig regional betydning kan nævnes, atordningen til bæredygtig udvikling af fiskeriområderer målrettet geografiske udvalgte fiskeriområder.Gennemførelse af projekter startede i 2008 og vedudgangen af 2009 er der godkendt 113 projektermed en tilsagnsramme på34,5 mio. kr.og med enforventet samlet investering på 142 mio. kr.Styrket indsats på akut-området med fokus påudkantsområder(Indenrigs- ogSundhedsministeriet)I forbindelse med finanslovsaftalerne for 2009 og2010 har regeringen og Dansk Folkeparti derfor af-sat500 mio. kr.til løsninger i yderområder, herun-der organisering af nære tilbud i form af fx skadekli-nik/lægehus i eksisterende lokaler, samt100 mio.

kr.til en helikopterordning fokuseret på bl.a. øer ogyderområder.Pulje til særligt vanskeligtstillede kommuner(Indenrigs- ogSundhedsministeriet)Til imødekommelse af budgetusikkerheder i de en-kelte kommuner afsættes årligt 170 mio. kr. til pul-jen til særlig vanskeligt stillede kommuner. I 2010 erpuljen ekstraordinært forhøjet med 330 mio. kr. til500 mio. kr.De særlig vanskeligt stillede kommu-ner kan f.eks. være kendetegnet ved at ligge i etgeografisk område, der oplever befolkningstilbage-gang, har stigende social belastning, skæv alders-sammensætning og faldende eller stagnerendeskattegrundlag. Ordningen er ikke opgaverettet,men medvirker til en generel styrkelse af de pågæl-dende kommuners økonomi.Pulje til opprioritering afdet fysiske miljø i ud-kantsområder - Indsats-puljen(Indenrigs- ogSundhedsministeriet)Med henblik på at understøtte kommunernes ind-sats for at forbedre det fysiske miljø i yderområder-ne og derigennem understøtte en positiv udvikling ibosætningen i yderområderne, aftalte regeringen ogKL i kommuneøkonomiaftalen for 2010 at afsætteen ansøgningspulje i Indenrigs- og Sundhedsmini-steriet på150 mio. kr.Puljens 150 mio. kr. blevuddelt til 34 kommuner i november 2009. Ud overstatens støtte skal kommunerne selv bidrage medmedfinansiering i størrelsesordnen 37 mio. kr. I2010 kan der derfor blive sat nedrivning, renoveringog forskønnelser i gang i yderområderne for over187 mio. kr.Tilsagnspulje tilanskaffelse af nye færgertil de danske småøer(Indenrigs- ogSundhedsministeriet)For at skabe bedre vilkår for kommunernes investe-ringer i nye færger til betjening af de danske ø-samfund, er der med finanslovsaftalen for 2008 af-sat20 mio. kr.årligt i perioden 2008-2010 til en til-sagnspulje til anskaffelse af nye færger til og fra dedanske småøer. Som led i Aftale om en grøn trans-portpolitik fra januar 2009 er der i 2009 afsat yderli-gere200 mio. kr.med henblik på at medfinansierefærgeinvesteringer i ø-kommuner og kommunermed mindre øer. Puljen blev for 2009 udmøntet iseptember måned.