KOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 79: Regionalpolitisk redegørelse 2010 - med tilhørende analyse- og baggrundspublikation

Kommunaludvalget 2009-10
KOU Alm.del Bilag 79
Offentligt

REGIONALPOLITISK REDEGØRELSE 2010- ANALYSER OG BAGGRUND

- APRIL 2010

Indhold

Indhold .................................................................................................................................3Kapitel 1. Indledning.............................................................................................................5Kapitel 2. Den regionale forståelsesramme..........................................................................72.1. Perspektiver på regionalpolitik ......................................................................................72.2. Regioner og yderområder .............................................................................................8Kapitel 3. Den regionale udvikling – en status.................................................................... 143.1. Befolkningsudvikling....................................................................................................153.2. Uddannelsesniveau.....................................................................................................203.3. Økonomisk udvikling ...................................................................................................233.4. Beskæftigelse og ledighed ..........................................................................................273.5. Indkomstoverførsler ....................................................................................................403.6. Samlet indikator for den regionale udvikling................................................................42Kapitel 4. Regionale ledigheds- og beskæftigelsesmønstre.............................................. 454.1. Baggrund for analysen og hovedresultater..................................................................454.2. Anvendte data og ledigheds- og beskæftigelsesdefinition...........................................474.3. Status på regional beskæftigelse og ledighed.............................................................484.4. Ledighedens udvikling og spredning – 1993-2009 ......................................................524.5. Udviklingen i spredningen mellem kommunerne.........................................................544.6. Kendetegn ved kommuner med høj og lav ledighed ...................................................594.7. Analyse af forskelle i regional udvikling.......................................................................634.8. Modeller til forklaring af udviklingen i ledigheden i de enkelte landsdele ....................654.9. Samlet konklusion på modellerne for ledigheden i landsdelene..................................92Kapitel 5. Udvikling i beskæftigelse, ledighed og erhverv i yderområderne ....................... 945.1. Ledighedsudviklingen i yderområderne.......................................................................955.2. Erhvervsudviklingen i yderområderne ....................................................................... 101Kapitel 6. Status på kommunalreformen .......................................................................... 1106.1. Ophør af overgangsordninger på kulturområdet ....................................................... 1106.2. Ændringer på uddannelsesområdet .......................................................................... 1116.3. Status vedr. roller på erhvervsudviklingsområdet efter kommunalreformen.............. 1136.4. Finansieringsreformen............................................................................................... 122Kapitel 7. Udviklingen i den statslige regionale forvaltning............................................... 1247.1. Regional fordeling af statslige beskæftigede............................................................. 1257.2. Aktuelle reorganiseringer i den statslige sektor.........................................................131

Kapitel 8. Regionale konsekvenser af statslige tiltag gennemført i 2009 ......................... 135Bilag 1. Inddeling i landsdele............................................................................................ 166Bilag 2. Indikator for regional udvikling............................................................................. 167Bilag 3. Statsligt ansatte................................................................................................... 176

Kapitel 1. Indledning

Regeringen redegør årligt for den regionale udvikling. Dette sker i form af den regio-nalpolitiske redegørelse til Folketinget, hvor bl.a. regeringens regionalpolitiske mål-sætninger samt aktuelle og kommende initiativer, der kan medvirke til en positiv re-gional udvikling, præsenteres.Regionalpolitisk redegørelse 2010 – regeringens redegørelse til Folketinget - udkommer ien særskilt publikation. Folketingsredegørelsen suppleres med nærværende analyse- ogbaggrundspublikation, hvor en række af de i folketingsredegørelsen omtalte emner uddy-bes.I kapitel 2 redegøres der overordnet for den regionale forståelsesramme, herunder enrække mulige afgrænsninger af det i redegørelsen anvendte begreb yderområder.I kapitel 3 gøres status over den regionale udvikling. Kapitlet omhandler bl.a. den demo-grafiske og den socioøkonomiske udvikling i yderområderne - dels set regionerne imellemog dels set for yderområderne i forhold til landet under ét. Kapitlet giver således et over-ordnet billede af den regionale udvikling. Idet diverse statistiske kilder, der ligger til grundfor kapitlet, opgøres med nogle måneders forsinkelse, kan de seneste udviklingstendenserikke på alle områder indfanges i kapitlet, hvilket bl.a. er relevant i forhold til den aktuelleledighedsudvikling.Ledighedsudviklingen er et højt prioriteret emne i årets redegørelse. I kapitel 4 præsente-res således en større analyse af den regionale ledighedsudvikling, og hvilke faktorer derkan forklare de enkelte landsdeles ledighedsudvikling. Analysen identificerer på baggrundheraf nogle regionale sårbarheder, der alt andet lige kan have betydning for den regionaleledighed.Ledighedsudviklingen er ligeledes temaet for kapitel 5, hvor der identificeres yderligere mu-lige forklaringer på særligt yderområdernes ledighedsudvikling. Kapitlet inkluderer derud-over en undersøgelse af den regionale erhvervsudvikling, hvor bl.a. erhvervsfremmeaktø-rer og virksomheder i yderområderne er blevet spurgt til, hvilke kilder til og barrierer forvækst, der efter deres opfattelse er til stede i forhold til erhvervsudvikling.

Kapitel 6 omhandler en status på kommunalreformen. Selvom denne blev gennemført i2007, så har der stadig været en række overgangsordninger mv., for hvilke der er redegjortog de regionale konsekvenser beskrevet. Endvidere redegøres der i kapitlet for virkninger-ne af de nye roller på erhvervsudviklingsområdet.Kapitel 7 gør status på udviklingen i den statslige regionale forvaltning – hvordan udviklin-gen er mht. antal og placering af de statslige arbejdspladser, og hvilke kommende initiati-ver der kan understøtte regeringens målsætning om regional balance.Endelig redegøres i kapitel 8 for de regionale konsekvenser af statslige tiltag, der er beslut-tet eller gennemført i 2009.Redaktionen er afsluttet d. 23. april 2010.

Kapitel 2. Den regionaleforståelsesramme

Det er regeringens målsætning, der skal være gode muligheder for at bo og skabevækst og erhvervsudvikling i hele landet – der ønskes et Danmark i balance. For atdenne målsætning fortsat kan realiseres, kræves der en kontinuert og samlet ind-sats, der trækker på mange forskellige politikområder. At emnet vedrører en bredvifte af politikområder medfører også, at perspektivet på den regionale udvikling af-hænger af, i hvilken sammenhæng udviklingen belyses. Dette kapitel omhandler der-for den regionalpolitiske redegørelses tilgang til emnet, og fastlægger bl.a., hvilkenforståelse der i redegørelsen ligger til grund for afgrænsningen af yderområder.

2.1. Perspektiver på regionalpolitikRegeringen redegør årligt for den regionale udvikling, herunder hvordan gennemførte lov-givningsmæssige og administrative tiltag påvirker den økonomiske og beskæftigelses-mæssige udvikling i de danske regioner samt, hvilke tiltag der vil kunne medvirke til bedreregional balance.Udover en status for udviklingen i økonomi, beskæftigelse og kommende regeringstiltag tilmodvirkning af en eventuel skæv udvikling indeholder redegørelsen endvidere en redegø-relse for udviklingen i den statslige regionale forvaltning. Redegørelsen indeholder desu-den en status på kommunalreformen, som blev gennemført i 2007. Endelig indeholder re-degørelsen hvert år en eller flere dyberegående analyser af specifikke problemstillingermed betydning i et regionalt perspektiv. I år sættes der derfor fokus på ledighedsudviklin-gen i yderområderne, og hvilke regionale mønstre der i et længere tidsperspektiv kan iden-tificeres med henblik på at forklare geografiske forskelle i ledighedsudviklingen.Udover nærværende publikation udgiver regeringen i foråret også den regionalpolitiskevækstredegørelse. I den regionalpolitiske vækstredegørelse følges udviklingen i den regio-nale vækst, herunder de regionale rammer for vækst og erhvervsudvikling. Redegørelsen

indeholder

desuden

årlig

sammenligning

regionale

vækstvil-

kår. Vækstredegørelsen fremsættes til Folketinget i maj måned.Regeringen udsender endvidere sidst i foråret 2010 Landsplanredegørelse 2010, som errettet til kommuner og regioner. I landsplanredegørelsen fremlægges de initiativer i relationtil den fysiske planlægning, regeringen vil iværksætte, og de emner, hvor regeringen øn-sker et samarbejde med kommuner og regioner. Landsplanredegørelsen udtrykker tilligeregeringens forventninger til kommunernes indsats i den overordnede fysiske planlægning.

2.2. Regioner og yderområderTil beskrivelse af den regionale udvikling kan der anvendes en række forskellige geografi-ske opdelinger af landet.Opdelingen kan ske forhold til de fem regioner. Denne opdeling medfører dog, at regionaleforskelle kan blive udvisket, idet der kan være væsentlige variationer inden for de enkelteregioner, hvorfor der er anvendt alternative opdelinger.En af disse er Danmarks Statistiks opdeling af Danmark i 11 landsdele. Idet denne er meredetaljeret, er denne også bedre i stand til at indfange de regionale forskelle, der måtte væ-re regionalt. Opdelingen er vist i figur 2.1. nedenfor.1

Der henvises i øvrigt til bilag 1 for en oversigt over opdelingen i landsdele.

Figur 2.1: Opdelingen af Danmark i 9 landsdele

I nogle tilfælde kan det dog være hensigtsmæssigt at anvende en mere detaljeret opdeling,hvortil By- og Landskabsstyrelsens opdeling af landet i 25 arbejdsmarkedsregioner (pend-lingsregioner), der er gengivet i figur 2.2. Pendlingsregionerne viser de geografiske ar-bejdsmarkeder, og angiver således hvordan arbejdsmarked og bopæl er forbundet uaf-hængigt af administrative afgrænsninger.2

Pendlingsregioner defineres som områder, inden for hvilke, at mindst 80 pct. af de beskæftigede indbyggere arbej-

der. Den aktuelle opdeling er fra 2004, men vurderes fortsat at være aktuel i forhold til størrelsen af de regionale ar-bejdsmarkeder. Inddelingen er i 2007 tilpasset de nye kommunegrænser.

Figur 2.2: Arbejdsmarkedsregioner (pendlingsregioner)

Kilde: By- og Landskabsstyrelsen.

Den geografiske afgrænsning af yderområder varierer efter, i hvilken sammenhæng af-grænsningen anvendes. Der eksisterer således en række forskellige definitioner af, hvilkeområder der regnes som yderområder, afhængigt af om formålet er fx planlægning, forde-lingen af strukturfondsmidlerne eller landdistriktsprogrammet.Et yderområde (eller udkantsområde) kan forstås som et område, der er lokaliseret i relativlang afstand til større byer eller geografiske centre. Der er i dansk sammenhæng ikke no-gen fast definition eller opdeling af yderområder i forhold til det øvrige land, hvorfor der idet følgende redegøres for en række forskellige opdelinger.

Landsplanredegørelsens yderområdebegrebFigur 2.3: Yderområder som defineret i regeringens Landsplanredegørelse 2009

Kilde: Forslag til Landsplanredegørelse 2009.

Af figur 2.3. fremgår yderområderne, som defineret i forslag til Landsplanredegørelse 2009.Kategoriseringen foretages her alene efter geografiske kriterier, hvilket også afspejler, atlandsplanredegørelsen beskæftiger sig med den fysiske planlægning af Danmark. Yderom-råderne defineres her som pendlingsoplande til byer under 20.000 indbyggere, og omfattersåledes en række kommuner i det vestlige Jylland, Bornholm, Lolland-Falster og ø-kommunerne i det sydfynske øhav samt Samsø og Læsø.Yderområder forbindes til tider med en stagnerende eller endog negativ økonomisk udvik-ling, herunder lav vækst, høj arbejdsløshed mv., men i forhold til landsplanredegørelsensopgørelse af yderområder ses det, at dette ikke nødvendigvis gør sig gældende i yderom-råderne. Således har Ringkøbing-Skjern Kommune, på trods af deres geografiske statussom yderområde, gennem de seneste år haft både relativ høj vækst i den skattepligtigeindkomst samt et lavt ledighedsniveau. Geografi er dermed ikke noget definitivt parameterfor et områdes udvikling.

Landdistriktsprogrammets kategorisering af yderkommuner mv.Landdistriktsprogrammet danner baggrunden for fordelingen af landdistriktsmidlerne fraEU, og skal give befolkningen gode muligheder for at leve i og af landdistrikterne. I relationtil Landdistriktsprogrammet opdeles Danmark i 16 yderkommuner, 29 landkommuner, 18mellemkommuner og 35 bykommuner, hvor midlerne fra Landdistriktsprogrammet 2007-2013 især er møntet på de to førstnævnte kategorier. Opdelingen er baseret på en sam-menvejning af 14 geografiske og samfundsøkonomiske kriterier, herunder urbaniserings-graden, udviklingen i befolkning og beskæftigelse mv.Figur 2.4: Yderkommuner i forhold til Landdistriktsprogrammet 2007-2013

Kilde: Fødevareministeriet,Mere liv på landet – Landdistriktsprogrammet 2007-2013.

Yderområder i forhold til strukturfondsmidlerneEn tredje kategorisering af yderområder sker i forhold til fordelingen af strukturfondsmidler-ne. 16 af de 98 kommuner defineres som yderområder3på baggrund af kriterier om svagbefolkningsudvikling og lav erhvervsindkomst. Mindst 35 pct. af strukturfondsmidlerne i dennuværende strukturfondsperiode skal komme yderområderne under ét til gavn. Denne

I strukturfondsregi er der desuden udpeget nogle såkaldte overgangsområder. Det er Mål 2-kommuner fra perioden

2000-2006 og yderområder omfattet af den regionale vækststrategi fra 2003, som ikke er omfattet af den nye yder-områdeafgrænsning. Disse kan ses på kortet.

yderområdeinddeling anvendes endvidere til at udpege de kommuner, hvor pendlere harret til det forhøjede befordringsfradrag.Figur 2.5: Yderområder og overgangsområder i forhold til EU's strukturfondsmidler og detforhøjede befordringsfradrag

Note: Lav erhvervsindkomst: Kommunens erhvervsindkomst pr. indbygger er maksimalt 90 pct. af landsgennem-snittet (udregnet som et gennemsnit for perioden 2001-2003). Svag befolkningsudvikling: Kommunen har oplevetet fald i befolkningstallet, eller befolkningstilvæksten i kommunen har været på mindre end 50 pct. af landsgen-nemsnittet siden år 2000 (udregnet som gennemsnit for perioden 2000-2005).Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Samlet set viser de tre opgørelser, at yderområderne mere eller mindre gennemgåendeudgøres af det nordlige, vestlige og sydvestlige Jylland, områder syd for Limfjorden samtdet nordlige Djursland, Bornholm, Lolland-Falster og en række mindre øer, herunderLæsø, Samsø og Langeland. Når der i redegørelsen anvendes betegnelserne yderområ-der/udkantsområder vil det derfor, med mindre andet er angivet, primært være disse områ-der, der refereres til.

Kapitel 3. Den regionaleudvikling – en status

I dette kapitel redegøres for den regionale udvikling i Danmark. Redegørelsenomfatter både demografiske og samfundsøkonomiske parametre og tegnersåledes et billede af den regionale udvikling, både set for regionerne imellemog for yderområderne i forhold til landet som helhed. Sammenfattende viserkapitlet, at yderområderne på en række parametre ligger under landsgen-nemsnittet, om end forskellene til landet som helhed ikke nødvendigvis erstore.Kapitlet er i vidt omfang struktureret i overensstemmelse med de tidligere regional-politiske redegørelser, hvilket gør det muligt af følge udviklingen over tid.4Aktuellebegivenheder i omverdenen, såsom den internationale finanskrise, der ramteDanmark i efteråret 2008, medfører dog, at nogle udviklingstendenser særligt harregeringens opmærksomhed, hvor især ledighedsudvikling, jobskabelse og vækstaktuelt påkalder sig øget interesse i en periode, hvor der er usikkerhed om de øko-nomiske udsigter.Udviklingen illustreres dels vha. tabeller, dels ved kort. I kortene er der anvendt di-verse intervalopdelinger og farver, afhængigt af områdernes niveau og udvikling.

Det bemærkes indledningsvis, at den statistik, der de tidligere år i høj grad har ligget til grund for redegø-

relsen – den Registerbaserede Arbejdsmarkedsstatistik (RAS) fra Danmarks Statistik – omlægges foråret2010, hvorfor denne ved redegørelsens udarbejdelse ikke har været tilgængelig. I stedet er der anvendtalternative datakilder, herunder Arbejdskraftundersøgelsen, ligeledes fra Danmarks Statistik. Dette kan inogle tilfælde medføre mindre ændringer eller forskydninger i tallene, hvorfor sammenligninger med tidlige-re redegørelser må ske med dette forbehold for øje. Der er i afsnittet anført, hvor dette kan gøre sig gæl-dende.

Der kan til illustration af de regionale forskelle anvendes en række forskellige geo-grafiske opdelinger. Den mest detaljerede opdeling er de 98 kommuner, og kom-munerne udgør således kapitlets mindste analyseenhed. I nogle sammenhængekan det dog, bl.a. af hensyn til overblikket, være hensigtsmæssigt at anvende stør-re enheder. Der anvendes derudover derfor dels de 25 arbejdsmarkedsregioner(pendlingsregioner) som defineret af By- og Landskabsstyrelsen,5dels opdelingenaf Danmark på 11 landsdele, som foretaget af Danmarks Statistik.6

3.1. BefolkningsudviklingBefolkningsudviklingen i Danmark, opdelt på kommuner, fremgår af nedenståendefigur 3.1.

Se kapitel 2 for yderligere om arbejdsmarkeds-/ pendlingsregionerneSe kapitel 2 samt bilag 1 for yderligere om opdelingen på landsdele

Figur 3.1: Vækst i befolkningstallet i pct. fordelt på kommuner 2000-2005 og 2005-20102000-2005< 0 pct (26)0 - 1,42 pct (24)1,42 - 3,06 pct (23)> 3,06 pct (25)

2005-2010< 0 pct (27)0 - 1,62 pct (22)1,62 - 3,17 pct (25)> 3,17 pct (24)

Note: Intervalinddelingen er baseret på 25 pct., 50 pct. og 75 pct. fraktiler. Det skal dog bemærkes, at detlaveste interval, der indeholder 25 pct. af de observationer, som har de laveste værdier, er udvidet til at om-fatte alle observationer, der ligger under 0.Kilde: Danmarks Statistik.

Samlet set har Danmark i perioden 2000-2010 haft en positiv befolkningsvækst på3,73 pct., svarende til en tilvækst på ca. 200.000 personer.Kortene i figur 3.1. viser dog, at befolkningsvæksten ikke har været ligeligt geografiskfordelt. Den største vækst har der været på Sjælland og i det østlige Jylland, dvs. År-hus og omkringliggende områder, herunder et bælte ned gennem det østlige Jyllandindtil Kolding-området samt det nordvestlige Fyn.Yderområderne, herunder det nord og nordvestlige samt det sydvestlige Jylland, detnordlige Djursland, Bornholm, Lolland-Falster samt en række øer, der traditionelt ka-tegoriseres som yderområder, har derimod oplevet en svagt negativ befolkningsud-vikling. Dvs. at disse områder har oplevet en befolkningstilbagegang, set over en 10-årig periode.Opdelingen af figur 3.1. i to tidsperioder viser, at det i store træk er de samme områ-der, der har haft fremgang eller tilbagegang i både første og anden halvdel af perio-den. Men opdelingen viser samtidig, at tendensen til befolkningstilbagegang ikke erblevet geografisk forstærket, idet antallet af kommuner med en negativ befolknings-vækst er nogenlunde konstant. Dog er tendensen til faldende befolkningstal tiltageten anelse i det sydlige Danmark, hvor bl.a. Aabenraa, Svendborg og Guldborgsundkommuner kan tilføjes gruppen af kommuner, der i dag har færre indbyggere end forfem år siden.Denne tendens går igen i tallene for kommunernes nettotilflytning i perioden 1999-2009, der er gengivet i figur 3.2.

Figur 3.2: Den samlede nettotilflytning fordelt på kommuner 1999-2004 og 2004-20091999-2004< -1348 (10)-1348 - 0 (40)1- 1326 (38)> 1326 (10)

2004-2009< -1497 (10)-1497 - 0 (35)1- 1392 (43)> 1392 (10)

Note: Intervalinddelingen er baseret på 10 pct. og 90 pct. fraktiler, hvor de resterende observationer erdelt op i to intervaller med grænseværdi i 0. Nettotilflytningen omhandler interne flytninger og medtagersåledes ikke vandringer til og fra udlandet.Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 3.2. bekræfter billedet af, at det især er Sjælland og det østlige Jylland, der haroplevet en positiv udvikling, hvorimod yderområderne i de fleste tilfælde har opleveten nettofraflytning. Dette kan bl.a. være et udtryk for, at unge flytter fra yderområder-ne til de større byer for at uddanne sig uden i samme grad at vende tilbage efter af-sluttet uddannelse.Figur 3.2. viser dog også, at den geografiske tendens ikke er entydig, idet både År-hus og en række kommuner i hovedstadsområdet i perioden 2004-2009 – i lighedmed yderområderne - har haft en nettofraflytning. En mulig forklaring herpå kan værede stigende boligpriser i hovedstadsområdet indtil 2007.Anskues udviklingen i et længere, fremadrettet perspektiv ud fra Danmarks Statistiksfremskrivninger ses det, at man i de næste 10 år forventer, at tendensen imod færreindbyggere i yderområderne og flere omkring de økonomiske og bymæssige centrefortsættes. En fremskrivning af befolkningstallet er gengivet i figur 3.3.Figur 3.3: Befolkningsfremskrivning: vækst i befolkningstallet i pct. fordelt påkommuner 2010-2020< -1 ,2 8 pc t ( 2 5)- 1 ,2 8 - 0 p ct (1 9 )0 - 4 ,4 3 p ct (2 9 )> 4, 43 p ct (2 5 )

Note: Intervalinddelingen er baseret på 25 pct. og 75 pct. fraktiler, hvor de resterende observationer erdelt op i to intervaller med grænseværdi 0.Kilde: Danmarks Statistik.

Fremskrivningen viser i varierende omfang en forventet befolkningsnedgang i stortset alle kommuner i yderområderne i de næste 10 år, hvor især det nordvestlige Jyl-land forventes at ville have færre indbyggere end i dag. Ligeledes forventes det, atstørstedelen af hovedstadsområdet vil opleve fald i befolkningstallet, hvorimod detøstlige Jylland, Fyn og store dele af Sjælland ifølge fremskrivningen kan forvente etstigende indbyggertal.Idet fremskrivningen bl.a. baserer sig på forudgående flyttemønstre, fertilitetsudvik-ling mv., så er denne i sagens natur behæftet med en væsentlig usikkerhed. Men ik-ke desto mindre indikerer fremskrivningen, at der fortsat kan forventes en nedgang ifolketallet i landets yderområder og en øget koncentration af landets indbyggere i detøstlige Jylland og på Sjælland.

3.2. UddannelsesniveauFor at kunne danne sig et mere detaljeret billede af den regionale udvikling, er detudover antallet af beboere endvidere nødvendigt at betragte befolkningens sammen-sætning.Uddannelsesniveauet er i denne sammenhæng interessant og kan betragtes somværende et udtryk for de menneskelige ressourcer, der er tilgængelige i et område.Disse er centrale i forhold til det regionale vækstpotentiale, hvor adgangen til til-strækkeligt uddannet arbejdskraft kan være et vigtigt parameter for virksomhedersvalg af placering. Uddannelse er derfor også blandt de centrale elementer i regerin-gens globaliseringsstrategi fra 2006, hvor det fremgår, at i 2015 skal mindst 95 pct. afen ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse, og mindst 50 pct. af alleunge have en videregående uddannelse. Uddannelse er ligeledes et vigtigt element iregeringens arbejdsprogram, der blev offentliggjort i februar måned.

Figur 3.4: Andel 25-64 årige med videregående uddannelse 2009< 20,72 pct (10)20,72 - 25,59 pct (39)25,59 - 39,32 pct (39)> 39,32 pct (10)

Note: Intervalinddelingen er baseret på 10 pct., 50 pct. Og 90 pct. fraktiler. Videregående uddannelse be-står af korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt bachelor. Andelen udgør 27,85 pct.for hele landet i 2009Kilde: Danmarks Statistik.

Af figur 3.4. ses det, at nogle kommuner i yderområderne placerer sig lavere end detøvrige Danmark mht. befolkningens uddannelsesniveau. Dette gælder også et parkommuner i det midtjyske område.Ikke overraskende finder man det højeste uddannelsesniveau centreret omkring destore byer. Således har kommunerne vest for Århus og en række københavnske om-egnskommuner en højere andel af indbyggere med en videregående uddannelse.Men også et antal yderområder har relativt høje niveauer.

Figur 3.5. Andel af ungdomsårgangen 2007, der forventes at få en ungdomsud-dannelse< 76,9 pct76,9 - 79,6 pct79,6 - 82,3 pct> 82,3 pct

Note: Intervalinddelingen er baseret på 25 pct., 50 pct. og 75 pct. fraktiler. Andelen udgør for hele landet i2009 79,7 pct.Kilde: UNI C Statistik og Analyse.

Af figur 3.5. fremgår, hvor stor en andel af ungdomsårgangen 2007, der forventes atfå en ungdomsuddannelse.7En række områder, der traditionelt kategoriseres somyderområder, ligger i den positive ende af skalaen, idet andelen, der forventes atgennemføre en ungdomsuddannelse, er højest i det vestlige Jylland og relativt højt i

Tallene bygger på Undervisningsministeriets Profilmodel 2007. Ungdomsårgangens uddannelsesniveau i et

bestemt år i fremtiden er estimeret ved, at den pågældende årgangs uddannelsesniveau fremskrives for hvertår med udgangspunkt i antagelsen om, at uddannelsessystemet og –adfærden efter afsluttet 9. klasse vilvære uændret i forhold til fremskrivningens start. Som følge heraf er fremskrivningen naturligvis behæftet meden række usikkerheder, hvor fx et øget fokus på uddannelsessystemet kan medvirke til, at de reelle andele vilblive højere.

dele af Nordjylland, Sydjylland og Djursland. Dele af yderområderne markerer sig pådette punkt således positivt i forhold til udviklingen i resten af landet.Lolland-Falster og nogle mindre øer har imidlertid lavere andele, ligesom områdetomkring Lillebælt, det vestlige Sjælland samt i Københavnsområdet er en lavere an-del, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse end i resten af landetTil figuren må knyttes det forbehold, at spredningen er relativt lille, så forskelle påkortet kan fremtræde mere markante, end hvad der reelt er tilfældet. Derudover mådet bemærkes, at fremskrivningen er baseret på 2007-tal, hvorfor effekten af demange initiativer, der de seneste år er taget for at styrke ungdomsuddannelserne,ikke fremgår af figuren.

3.3. Økonomisk udviklingDen økonomiske udvikling beskrives ved hjælp af udviklingen i den samlede skatte-pligtige indkomst, der udgøres af den indkomst, som borgerne skal betale skat af.Desuden indgår indtægterne fra overførselsindkomster, der bidrager til en vis udlig-ning af indkomstforskelle regioner som borgere imellem.I figur 3.6. beskrives udviklingen i den skattepligtige indkomst i perioden 2000-2008..Der betragtes her den samlede absolutte skattepligtige indkomst og altså ikke sat iforhold til antallet af indbyggere i de forskellige kommuner. Formålet hermed er atsøge at vise et billede af den absolutte udvikling i den regionale købekraft. Der skalhertil bemærkes, at figuren viser densamledeskattepligtige indkomst, hvorfor derikke korrigeres for udviklingen i antallet af indbyggere i kommunen.

Figur 3.6. Gennemsnitlig årlig procentuel vækst i den samlede skattepligtige ind-komst fordelt på kommuner 2000-2008,under 2,372,37-3,113,12-3,73over 3,73

Note: Intervalinddelingen er baseret på 10 pct., 50 pct. og 90 pct. fraktiler. Definition: Skattepligtig ind-komst omfatter al indkomst, der inddrages under den normale indkomstbeskatning, fratrukket arbejds-markedsbidrag, den midlertidige pension og fradrag.Kilde: UNI C Statistik og Analyse.

Alle kommuner har i den beskrevne periode haft en positiv vækst i den samlede skat-tepligtige indkomst. Som det fremgår af figur 3.6., så har væksten i en række kom-muner i yderområderne dog været relativt lav, herunder Lolland, Samsø og Læsø.Dette forhold deles af en række hovedstadskommuner, der ligeledes har haft en lavvækst.Den højeste vækst har i perioden været på Fyn og det østjyske område, hvor dengennemsnitlige årlige vækst har været over 3,73 pct.

Udviklingen kan endvidere beskrives ved den skattepligtige indkomstpr. indbygger.Denne er for perioden 2004-2008 beskrevet i tabel 3.1.

Tabel 3.1: Skattepligtig indkomst pr. indbygger i forhold til landsgennemsnittet2004-2008ÅrLandsdel2004København byKøbenhavns om-egnNordsjællandBornholmØstsjællandVest- og Sydsjæl-landFynSydjyllandØstjyllandVestjyllandNordjyllandStandardafvigelseMiddelværdi107113118871109493959793919,91002005106112118881109593959794929,81002006107112116881089494969794929,21002007107112115881079493969794929,01002008108113115881069394969794929,1100

Note: Hele landet har indeks 100.Kilde: Danmarks Statistik.

Opgjort på landsdele ses det, det højeste skattepligtige indkomstniveau i forhold tillandsgennemsnittet findes i landsdelene Nordsjælland, Københavns by samt omegnsamt Østsjælland. Det laveste niveau er derimod på Bornholm, hvor indkomsten i2008 var 12 pct. lavere end landsgennemsnittet.

I tabellen angives desuden standardafvigelsen, der er et mål for forskellen landsde-lene imellem. Denne har for hele perioden samlet set været faldende, om end derkan konstateres en svag stigning fra 2007 til 2008. Om der er tale om et mindre ud-sving eller en ny tendens er ikke på baggrund af den korte periode muligt at konklu-dere.Idet den skattepligtige indkomst opgøres med en vis forsinkelse, kan der, for at få etmere aktuelt billede af den økonomiske udvikling, i stedet ses på kommunernes bud-getterede udskrivningsgrundlag pr. indbygger i 2010, jf. figur 3.7. Udskrivningsgrund-laget svarer i princippet til indbyggernes samlede skattepligtige indkomst fratrukketpersonfradrag. Men tallene skal læses med forsigtighed, idet der er tale om budgette-rede tal, og for langt størstedelen af kommunerne i 2010, endvidere statsgaranteredetal.8

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er beregnet på grundlag af kommunens faktiske udskrivnings-

grundlag tre år før budgetåret og er fremskrevet med en fælles vækstprocent. Hvis der yderligere medtagesen andel af grundværdierne, fremkommer kommunernes beskatningsgrundlag.

Figur 3.7: Budgetteret udskrivningsgrundlag pr. indbygger fordelt på kommuner i2010< 124439 kr (10)124439 - 134251 kr (39)134251 - 162358 kr (39)> 162358 kr (10)

Note: Intervalinddelingen er baseret på 10 pct., 50 pct. og 90 pct. fraktiler. Det budgetterede udskriv-ningsgrund er kommunernes budgetterede indtægter af selvangivne indkomster divideret med den kom-munale udskrivningsprocent. Hvis en kommune har valgt at lægge det statsgaranterede udskrivnings-grundlag til grund for budgetlægningen, vil det være dette tal, som medtages. Det anvendte befolknings-tal, er ligeledes det, som kommunerne lægger til grund for budgetlægningen.Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Figur 3.7. bekræfter billedet fra figur 3.6. og tabel 3.1., idet det højeste udskrivnings-grundlag i og omkring København, hvortil det også bør tilføjes, at en række kommu-ner i det midtjyske område ligger højt. Det laveste udskrivningsgrundlag er derimod ikommunerne Bornholm, Lolland, Guldborgsund, Bogense, samt nogle geografiskspredte kommuner i Jylland.3.4. Beskæftigelse og ledighedLedighedsudviklingen har, siden den internationale finanskrise ramte Danmark i ef-teråret 2008, været fulgt med særlig interesse. Som det fremgår af kapitel 4, så mar-kerede de foregående år en stadig indsnævring af forskellene i ledighedsniveaulandsdelene imellem, og dermed også mellem de traditionelle yderområder og landetsom helhed.

Af særlig interesse i en regional sammenhæng er derfor, om yderområdernes tidlige-re relativt højere ledighedsniveauer kan forventes tilbage som en følge af den inter-nationale krise. I det følgende vil ledighedsudviklingen derfor – både i et kort, menogså i et længerevarende perspektiv – blive beskrevet. Der henvises i øvrigt til kapit-lerne 4 og 5, der ligeledes beskæftiger sig med en række forskellige aspekter i relati-on til ledighedsudviklingen.Den aktuelle udvikling i ledighedenDet samlede antal fuldtidsledige var i februar 2009 på 72.000 personer. Ét år eftervar dette antal steget til 115.700 personer som følge af den økonomiske krise.På landsplan svarer dette til en stigning i den samlede ledighedsprocent fra 2,6 til 4,1pct., hvilket historisk set stadig kan betegnes som værende relativt lavt.

Tabel 3.2: Ledighedsudviklingen februar 2009 - februar 2010FuldtidsledigeFebruar 2009 Februar 2010Landsdel(1000 perso- (1000 perso-ner)København byKøbenhavnsomegnNordsjællandBornholmØstsjællandVest- og Syd-sjællandFynSydjyllandØstjyllandVestjyllandNordjyllandHele landet7,611,855,32,74,15,79,464,92,33,712,9

LedighedsprocentUdvikling ipct.Februar2009Februar2010

ner)19,450,43,55,3

4,30,92,5

6,61,14,0

53,522,260,0

1,94,82,1

3,05,63,3

6,77,79,95,09,572,0

11,114,116,49,014,5115,7

65,783,165,780,052,660,7

2,92,12,32,33,32,6

4,73,93,94,15,04,1

Note: Ledigheden er beregnet som det sæsonkorrigerede antal fuldtidsledige i forhold til arbejdsstyrken.Kilde: Danmarks Statistik.

Set fra et regionalt perspektiv er det af særlig interesse, hvordan de enkelte landsde-le er blevet ramt af denne stigning i ledigheden.Af tabel 3.2. fremgår, at ingen landsdele er gået fri af krisen. Den største relativestigning i ledigheden er at finde i Syd- og Vestjylland, hvor antallet af ledige fra febru-ar 2009 til februar 2010 er steget med henholdsvis 83 og 80 pct. Hertil må dog be-mærkes, at stigningerne i ledigheden er sket fra et lavt udgangspunkt. Begge lands-dele havde inden stigningen således ledighedsprocenter, der lå under landsgennem-snittet, hvorfor også mindre absolutte stigninger kan medføre høje relative stigninger.

I forhold til udviklingen på Bornholm gør det modsatte sig gældende. Bornholm havdeinden finanskrisens indtræden en ledighedsprocent, der lå over landsgennemsnittet,men til gengæld har deres stigning i ledigheden relativt betragtet været mindre.I forhold til Vest- og Sydsjælland, der bl.a. omfatter yderområdet Lolland-Falster, kandet noteres, at den procentvise stigning i ledigheden har været lavere end den lands-gennemsnitlige stigning. Dette kan dog til dels tilskrives, at ledighedsniveauet indenfinanskrisen også her var højere end landsgennemsnittet, hvorfor stigninger i antalletaf ledige ikke i samme grad afspejles i tilsvarende relative stigninger i ledighedspro-centen.I figur 3.8. er ledighedsudviklingen siden 2006 illustreret.Figur 3.8: Ledighed måned for måned jan 2006 til februar 2010, fordelt på lands-deleLedighedspct.9

7Hele landetKøbenhavn byKøbenhavns omegnNordsjællandBornholmØstsjællandVest- og SydsjællandFynSydjyllandØstjyllandVestjyllandNordjylland

02006M01

2006M08

2007M03

2007M10

2008M05

2008M12

2009M07

2010M2

Note: Ledigheden er beregnet som det sæsonkorrigerede antal fuldtidsledige i forhold til arbejdsstyrken.Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 3.8. viser, som tidligere omtalt, at landsdelenes forskelle i ledighedsniveau blevindsnævret indtil slutningen af 2008, så det senest primært var Bornholm og Køben-havn By, der havde ledighedsniveauer, der skilte sig negativt ud. Bornholm har også ifebruar 2010 den højeste ledighedsprocent, men der kan på baggrund af figurenendnu ikke konstateres nogen klar tendens til øget forskel mellem landsdelenes le-

dighedsniveauer. Det er dog endnu for tidligt at udlede konklusioner om eventuellefremtidige forskelle i landsdelenes ledighedsniveauer.Den aktuelle ledighed er illustreret i figur 3.9., der er opdelt på kommuneniveau. Det-te kan nuancere billedet i forhold til landsopdelingen, idet forskelle inden for landsde-lene derved også fremgår.

Figur 3.9: Ledighedsprocenten (ledige i pct. af arbejdsstyrken) i december 2009 for-delt på kommuner< 3,0 pct3,0 - 4,5 pct4,5 - 6,2 pct> 6,2 pct

Note: Intervalinddelingen er baseret på 10 pct., 50 pct. og 90 pct. fraktiler. Ledighedsprocenten er udtryk fordet faktiske antal ledige i procent af arbejdsstyrken.Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 3.9. viser, at det især er det nordlige og østlige Sjælland, der aktuelt har denlaveste ledighed. Den relativt lave ledighed gør sig ligeledes gældende for Århus-området, samt en række øvrige kommuner grupperet i midten af Jylland.

Områderne med den højeste ledighed er det nordlige Jylland og dele af Limfjordsom-rådet, Læsø, Bornholm, Lolland, samt enkelte andre kommuner, hvor ledighedenligger over 6,2 pct.Det er endvidere interessant i lyset af ledighedsudviklingen at betragte, i hvilket om-fang virksomhederne er i stand til at rekruttere den fornødne og kvalificerede ar-bejdskraft. Rekrutteringsvanskeligheder er således et emne, der ellers i de senere århar haft stor opmærksomhed, idet store ungdomsårgange de kommende år forventesat forlade arbejdsmarkedet, hvilket kan skabe mangel på arbejdskraft.I tabel 3.3. er opgjort antallet af virksomhedernes forgæves rekrutteringer, hvilket føl-ges af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Tabel 3.3: Rekrutteringsproblemer i forhold til beskæftigedeAntal forgævesBeskæftigelses-region:2008Hovedstaden ogSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandHele landet14.2915.5276.5103.28829.61620093.3191.3861.7575917.05420081,10,91,01,11,120090,30,20,30,20,2rekrutteringerAntal forgæves rekrutteringer i for-hold til beskæftigede (pct.)

Note: Forgæves rekrutteringer er i forhold til personer med de søgte kvalifikationer. De forgæves rekrutte-ringer har fundet sted i perioden uge 28 til uge 43 2009.Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen: ”Rekruttering efterår 2009”.

Af tabel 3.3. fremgår det, at virksomhederne i 2008 trods en begyndende stigendeledighed i alt havde knap 30.000 forgæves rekrutteringer. Dette tal var dog endnustørre i 2007, hvor antallet var ca. 66.000.Finanskrisen kan også aflæses i den helt aktuelle udvikling. Således faldt antallet afforgæves rekrutteringer fra 2008 til 2009 til ca. en fjerdedel, så virksomhederne i2009 kun i ca. 7.000 tilfælde oplevede, at de ikke kunne finde en kvalificeret ansøgertil en ledig stilling. I forhold til antallet af beskæftigede svarer dette til 0,2 pct., hvilket

understreger, at krisen for øjeblikket har fjernet det pres, der har været på rekrutte-ringssiden.Hvor der de foregående år var mangel på arbejdskraft til de opslåede stillinger, damedfører den aktuelle situation, at der nu er flere ledige pr. opslået stilling, hvilketillustreres i figur 3.10.

Figur 3.10: Antal jobopslag pr. ledig vist på 25 arbejdsmarkedsregioner

Note: Tallene er baseret på faktiske antal fuldtidsledige (foreløbige) fordelt på kommuner samt det totaleantal ledige stillinger fordelt på kommuner.Kilde: Danmarks Statistik og jobindsats.dk.

Figur 3.10 viser udviklingen i antallet af jobopslag pr. ledig i dec. 2008 og dec. 2009.Af figuren fremgår, at hele landet har oplevet et faldende antal jobopslag pr. ledig,svarende til, at der er i alle egne af landet er blevet flere ledige om færre annoncere-de jobs. Særligt i en række yderområdekommuner er der relativt flere ledige pr. jo-bopslag, end i det øvrige Danmark – et billede der overordnet dog også gik igen idec. 2008.Dog må der hertil tilføjes, at det faldende antal forgæves rekrutteringer og det aktuel-le antal jobopslag pr. ledig ikke udelukker, at der stadig kan være brancher, hvor deropleves mangel på arbejdskraft. De ledige har ikke i alle tilfælde de specifikt efter-spurgte kvalifikationer, hvorfor der stadig må forventes forgæves rekrutteringer, påtrods af et øget antal ledige.Historisk udvikling i beskæftigelsen og ledighedenInteressant fra et regionalpolitisk perspektiv er endvidere, hvordan beskæftigelsen ogledigheden har udviklet sig i et længere perspektiv. Et længere perspektiv kan bidra-ge med viden omkring, hvorvidt der er regionale mønstre i ledighedsudviklingen.Den regionale ledighedsudvikling i perioden 1993-2009 er genstand for en nærmereanalyse, der er gengivet i kapitel 4. I denne analyse undersøges også, hvilke fakto-rer, der i de enkelte landsdele kan identificeres som havende betydning for ledig-hedsudviklingen.Ledighedens udvikling i forhold til de enkelte landsdele er gengivet i figur 3.11.

Figur 3.11: Udviklingen i ledighedsprocenten fordelt på 11 landsdele for helelandet 2000-2009 og udviklingen i erhvervsfrekvensen for 2000-2008Ledighed12108Procent6420

Hele landetKøbenhavn byKøbenhavns omegnNordsjællandBornholmØstsjællandVest- og SydsjællandFynSydjyllandØstjyllandVestjyllandNordjylland

2002

2006

2007

2000

2001

2003

2004

84,0Hele Landet82,080,0Procent78,076,074,072,02000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008København byKøbenhavns omegnNordsjællandBornholmØstsjællandVest- og SydsjællandFynSydjyllandØstjyllandVestjyllandNordjylland

Note: Ledighedsprocenten er beregnet som det sæsonkorrigerede antal fuldtidsledige delt med ar-bejdsstyrken i december måned det pågældende år. Erhvervsfrekvensen er beregnet som andelen afbefolkningen i den arbejdsdygtige alder, der er del af arbejdsstyrken. Personer uden for arbejdsstyrkenbestår af personer, der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken, tilbagetrækning fra arbejdsstyrken, pen-sionister og andre uden for arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen er alle år udregnet for de 16-64-årige ibefolkningen for at sikre sammenlignelighed over tid. (Til og med 2005 er arbejdsstyrken opgjort for de16-66-årige, men Danmarks Statistik har ændret praksis som følge af den ændrede pensionsalder).Kilde: Danmarks Statistik.

2005

Erhversfrekvens

2008

2009

Af figur 3.11 fremgår, at der i løbet af de seneste ca. ti år er sket en stadig indsnæv-ring af de regionale forskelle i ledighedsniveau, der prægede billedet i år 2000. Dettevar også billedet i forhold til den aktuelle ledighedsudvikling, som beskrevet i forbin-delse med figur 3.8. Således var forskellen mellem de landsdele, der havde det hø-jeste og laveste ledighedsniveau i 2000 ca. 4,5 procentpoint, hvilket i 2008 var ind-snævret til omkring 2 procentpoint. Den højeste ledighed har i hele perioden væretpå Bornholm, der dog også i høj grad har profiteret af den positive økonomiske udvik-ling. Fra en ledighed på over 10 pct. i 2003 faldt denne til knap 4 pct. i 2008.I forhold til erhvervsfrekvensen, der også er gengivet i figur 3.11, kan der ligeledeskonstateres nogle fælles udviklingstræk for landsdelene.9I den første halvdel af peri-oden var der et mindre fald i erhvervsfrekvensen, men siden midten af 00’erne vardenne atter svagt stigende. Forklaringen herpå kan være, at højkonjunkturen og denheraf afledte høje efterspørgsel efter arbejdskraft, kan have betydet, at grupper, derhar stået uden for arbejdsmarkedet, er blevet en del af arbejdsstyrken.I figur 3.12. er erhvervsfrekvensen i 2008 gengivet på kommuneniveau, hvilket giveret mere detaljeret billede af de regionale forskelle.10Der ses af figuren, at der er enklar tendens til, at erhvervsfrekvens i yderområderne er lavere, end i landet som hel-hed. Den højeste erhvervsfrekvens er i det vestlige Jylland og Midtjylland samt i om-råderne rundt om København.

Idet der ved redegørelsens udarbejdelse ikke var tilgængelige tal for erhvervsfrekvensen for 2009, omfatter

figuren alene perioden 2000-2008.10

Det bemærkes til figur 3.12., at idet der ved redegørelsens udarbejdelse ikke forelå tilgængelige tal for

2009, hvorfor figuren angiver den kommuneopdelte erhvervsfrekvens 2008.

Figur 3.12: Erhvervsfrekvens fordelt på kommuner i 2008< 75,84 pct (10)75,84 - 79,95 (39)79,96 - 83,43 pct (39)> 83,43 pct (10)

Note: Intervalinddelingen er baseret på 10 pct., 50 pct., og 90 pct. fraktiler. Erhvervsfrekvensen er beregnetsom andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, som er del af arbejdsstyrken. Personer uden forarbejdsstyrken består af personer, der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken, tilbagetrækning fra arbejds-styrken, pensionister og andre uden for arbejdsstyrken.Kilde: Danmarks Statistik.

Endelig er udviklingen i beskæftigelsen et anvendeligt mål for, hvordan den regionaleudvikling er. Over et længere tidsperspektiv er det interessant, hvilke beskæftigel-sesmuligheder der er for indbyggerne i landets yderområder Den gennemsnitlige år-lige vækst i beskæftigelsen er afbilledet i figur 3.13.11

Det bemærkes til figur 3.13., at idet der ved redegørelsens udarbejdelse ikke forelå tilgængelige tal for

2009, fremgår det seneste års udvikling ikke af figuren.

Figur 3.13: Gennemsnitlig årlig vækst i beskæftigelsen (efter bopæl) 1998-2003og 2003-20081998-2003< -0,52 pct (10)-0,52 - 0 pct (30)0 - 0,74 pct (48)> 0,74 pct (10)

2003-2008

< -0,22 pct (10)-0,22 - 0 pct (11)0 - 1,34 pct (67)> 1,34 pct (10)

Note: Intervalinddelingen er baseret på 10 pct. og 90 pct. fraktiler. For begge perioder er de resterendeobservationer er delt op i to intervaller med grænseværdi i 0. Beskæftigelsen er opgjort efter bopæl.Kilde: Danmarks Statistik.

Af figur 3.13. fremgår det, at store dele af landet, og i særlig grad yderområderne iperioden 1998-2003 oplevede en negativ vækst i beskæftigelsen. Den negativevækst ramte dog også en række københavnske omegnskommuner, og i alt havde 40kommuner i denne periode en negativ vækst i beskæftigelsen. Hvor der var frem-gang, var denne primært centreret omkring Århus og København, men også det øvri-ge Sjælland og store dele af Jylland oplevede i denne periode en positiv udvikling ibeskæftigelsen.Perioden 2003-2008 viser en mere gunstig udvikling, idet langt flere kommuner idenne periode kan notere en positiv udvikling. Antallet af kommuner, der oplevedetilbagegang i perioden 2003-2008 blev ca. halveret, og flere traditionelle yderområ-der, herunder det nordlige Jylland, fik vendt tilbagegang til fremgang.

3.5. IndkomstoverførslerAf betydning for den regionale udvikling er endvidere befolkningens socioøkonomiskesammensætning. Eksempelvis kan erhvervslivets udviklingsmuligheder afhænge afadgangen til tilstrækkelig arbejdskraft med de rette kompetencer. Desuden kan udgif-ter til forsørgelse og andre foranstaltninger udgøre en ikke ubetydelig andel af kom-munernes samlede udgifter. Dette især i kommuner med en mindre gunstig socio-økonomisk sammensætning. Udligningssystemets formål er således også at tagehøjde for bl.a. sådanne forskelle.Kommunernes bruttodriftsudgifter til overførsler pr. indbygger er gengivet i figur 3.14.

Figur 3.14: Bruttoudgifter til overførsler pr. indbygger i 2010< 11725 kr11725 - 16972 kr16972 - 20349 kr> 20349 kr

Note: Intervalinddelingen er baseret på 10 pct., 50 pct. og 90 pct. fraktiler. Bruttoudgifterne til over-førsler pr. indbygger er beregnet efter kommunernes budgetterede bruttodriftsudgifter til overførsler.Kilde: Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal.

Figuren viser, at bruttoudgifterne pr. indbygger er lavest i det københavnske områdeefterfulgt af store dele af det vestlige Jylland og Midtjylland. Yderområderne har høje-re udgifter pr. indbygger, hvor især det sydøstlige Danmark har udgifter over lands-gennemsnittet.For Danmark gælder – i lighed med de øvrige europæiske lande – at andelen af æl-dre vil stige som en følge af, at store ungdomsårgange i de kommende år forladerarbejdsmarkedet til fordel for pension. Af figur 3.15. fremgår de enkelte kommunersaktuelle andel ældre.

Figur 3.15: Befolkningssammensætning: andel af befolkningen over 64 år i 2010

< 15,96 pct (24)15,96 - 17,60 pct (25)17,60 - 18,96 pct (25)> 18,96 pct (24)

Note: Intervalinddelingen er baseret på 25 pct., 50 pct. og 75 pct. fraktiler.Kilde: Danmarks Statistik.

Den laveste andel ældre finder man i de store byer og deres oplande. Dvs. Ålborg ogomkringliggende områder, Århus og det østlige Jylland, Odense samt København ogen række omegnskommuner.Flest ældre er der i en række områder, der traditionelt regnes som værende yderom-råder. Det vil i denne sammenhæng sige det nordvestlige og sydlige Jylland, Born-holm, Lolland-Falster, en række mindre øer samt store dele af Fyn. Figuren afspejlerde ældres relative andel af den samlede befolkning.

3.6. Samlet indikator for den regionale udviklingHvor de foregående opgørelser og beskrivelser alle viser hver sin del af det samledebillede på den regionale udvikling, da søges i figur 3.16 at give et større, samlendebillede af denne.

Af figuren fremgår indikatoren for regional udvikling. Indikatoren er en sammenvej-ning af udviklingen i forhold til befolkningsmønstre, indkomst, beskæftigelse og ledig-hed,12og giver således et overskueligt, samlende billede på udviklingen.13Udviklin-gen er vist på arbejdsmarkedsregioner, hvortil det må bemærkes, at der inden fordisse kan være regionale niveauforskelle, hvilket bl.a. kan gøre sig gældende i deregioner, hvor Århus og København er beliggende.

Beregningsgrundlaget fremgår af bilag 2. De seks variable er befolkningsudviklingen 2000-2010, andelen af

20-64-årige 2010, udviklingen i beskæftigelse efter arbejdssted 1998-2008, ledighed i procent af arbejdsstyr-ken december 2009, udviklingen i den skattepligtige indkomst 1998-2008 samt indkomstniveauet pr. indbyg-ger 2008.

Det bemærkes i forhold til indikatoren for regional udvikling, at en række statistiske kilder, der de foregåen-

de år er anvendt i indikatoren, ikke var tilgængelige ved redegørelsens udarbejdelse, hvorfor der i stedet eranvendt alternative kilder. Endvidere er beregningsmetoden justeret som en følge af ændringen af kilder.Eventuelle sammenligninger med de foregående år må derfor ske med forsigtighed.

Figur 3.16: Indikator for regional udvikling vist på 25 arbejdsmarkedsregionerunder 9595 - 100over 100

Note: Intervalinddelingen er baseret på, hvordan regionerne placerer sig i forhold til landsgennemsnittet.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Jo højere værdi på kortet, jo mere gunstig regional udvikling gælder for områderne.Dvs. at den mest gunstige udvikling er at finde på Sjælland og i det østlige Jylland.Derimod har en række områder, der ofte medregnes som værende yderområder enindeksværdi i den laveste kategori, hvilket indikerer en mindre gunstig regional udvik-ling. Disse inkluderer bl.a. dele af det vestlige og sydlige Jylland, øerne Læsø,Samsø, Langeland, Lolland samt Bornholm, hvor indeksværdierne er under 95.Det må hertil dog afslutningsvis bemærkes, at selvom regionale forskelle på de gen-givne kort kan synes markante, så er Danmark fortsat et relativt lille og homogentland, hvorfor forskelle - anskuet fra et internationalt perspektiv – ikke nødvendigvis erudprægede. Regeringen har løbende taget initiativer med sigte på et Danmark i ba-lance. De mest aktuelle initiativer fremgår af den regionalpolitiske redegørelse til Fol-ketinget, kapitel 8.

Kapitel 4. Regionaleledigheds- ogbeskæftigelsesmønstre

Som det fremgik af det foregående kapitel, så har Danmark siden 2008 opleveten markant stigning i antallet af ledige. Dette har regeringens fulde opmærk-somhed. Ledighed kan ramme den enkelte person hårdt, og stigende ledighedmedfører både faldende skatteindtægter og stigende offentlige udgifter til over-førselsindkomster. Men også i et regionalt perspektiv er ledigheden et centraltemne. De foregående års positive økonomiske udvikling medførte, at de regio-nale ledighedsniveauer nærmede sig hinanden på et stadigt lavere niveau. Det-te rejser spørgsmålet om, hvorvidt der atter kan forventes større forskelle i le-dighedsniveauerne med et højere ledighedsniveau i yderområderne.

4.1. Baggrund for analysen og hovedresultaterDen længerevarende højkonjunktur frem til efteråret 2008 resulterede bl.a. i en væ-sentlig indsnævring af de regionale forskelle i ledighed. Det var især bemærkelses-værdigt, at mange yderområder, der traditionelt har haft en relativt høj ledighed, så-ledes opnåede et ledighedsniveau tæt på landsgennemsnittet.De ændrede økonomiske konjunkturer har imidlertid betydet, at hele landet igennemdet sidste halvandet års tid har oplevet en stigende ledighed. Udviklingen i de regio-nale beskæftigelses- og ledighedsmønstre er i den forbindelse et emne, der påkaldersig stor regionalpolitisk interesse. Den regionale balance er i denne sammenhængselvsagt vigtig.Hvor de regionale forskelle i ledighedsniveauet stort set var udlignet i tiden frem tilfinanskrisens indtræden, så er det aktuelle spørgsmål således, om den økonomiskeudvikling vil betyde, at de regionale forskelle igen øges og bestemte regioner og

yderområder atter kommer til at opleve et ledighedsniveau, der ligger markant overlandsgennemsnittet.Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derfor foranlediget en nærmere analyse af,hvordan den regionale ledighed har udviklet sig, hvilke faktorer der kan forklare deregionale ledighedsniveauer, og endelig give en indikation af, i hvilket omfang lands-delene kan have sårbarheder i forhold til den fremtidige udvikling.14

Sammenfattende viser analysen, at de regionale forskelle i ledigheden følger møn-steret i konjunkturen, således at forskellene er blevet større i lavkonjunktur og ind-snævret i højkonjunktur, som det har været tilfældet over perioden 2004-2008. Denviser i forlængelse heraf, at de regionale forskelle er øget lidt i den nye konjunktursi-tuation fra 2008 til 2009, men også det kan tilskrives særligt lave ledighedsniveauer inogle enkelte kommuner snarere end afvigende høje ledighedsniveauer i fx udkants-kommuner.Analysen af landsdelenes ledighedsniveau viser således også, at der er et relativtstabilt regionalt mønster. I store træk udvikler ledigheden sig i samme retning i lands-delene over tid, og rangeres de efter ledighedsniveau er det ligeledes billedet, at nog-le landsdele konsistent over tid har højere ledighedsniveauer end landsgennemsnit-tet, hvor andre har lavere ledighedsniveauer set i forhold til det for perioden aktuellelandsgennemsnitlige ledighedsniveau. Der tegner sig ligeledes et billede af, at noglelandsdele i højere grad har en udvikling, som er følsom over for konjunkturudviklin-gen.Der er i analysen endvidere set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen opdelt påbrancher samt på den socioøkonomiske sammensætning i landsdelene. Der ses herat være en vis geografisk variation i landsdelenes branchemæssige og socioøkono-miske sammensætning, og i de videre statistiske analyser af modeller til forklaring afledighedsudviklingen i perioden 1993-2007 konkluderes det, at der er forskellige for-hold, der forklarer udviklingen i de forskellige landsdele.Den nordjyske landsdel er fx kendetegnet ved bl.a. en relativ høj andel af beskæfti-gede indenfor industrien og bygge- og anlægssektoren og har frem til 2008 også op-

Undersøgelsen er udført af Rambøll og udarbejdet i perioden dec. 2009 – marts 2010. Der henvises i øvrigt

til den fulde rapport for undersøgelsens fulde afrapportering, hvor også de nærmere metodemæssige forud-sætninger er beskrevet.

levet faldende ledighed som en følge af høj aktivitet i disse sektorer. Den fynskelandsdel er kendetegnet ved i den undersøgte periode at have haft mange tilflyttereog har endvidere mange udpendlere, hvilket ligeledes har haft en positiv effekt i for-hold til ledigheden.I forhold til de enkelte landsdele er der i forlængelse af de forhold, som er fundet athave haft størst betydning for ledighedsudviklingen foretaget en sårbarhedsanalyse,hvilket sættes i forhold til den seneste ledighedsudvikling i 2008-2009. Fx ses et ge-nerelt billede af, at en høj beskæftigelsesandel inden for industri samt lavt uddannel-sesniveau kan være forbundet med en vis sårbarhed. Det fremgår således også, atden fremtidige udvikling kan blive påvirket af udviklingen i branchestrukturen og ar-bejdsstyrkens sammensætning. Men udviklingen kan også være meget præget afregionale forskelle i udviklingen inden for de enkelte overordnede branchekategorier.

4.2. Anvendte data og ledigheds- og beskæftigelsesdefinitionI analyserne anvendes, medmindre andet er angivet, et såkaldt brutto-brutto le-dighedsmål. Dette ledighedsmål indeholder populært sagt alle de midlertidige ind-komsterstattende ydelser, såsom dagpenge, kontant- og starthjælp, revalidering mv.Herved vurderes i analysen af de regionale ledighedsmønstre at kunne opnås et bre-dere billede af den sociale og arbejdsmarkedspolitiske udfordring, som de forskelligelandsdele står overfor. Udgiftstryk fra ydelser, potentielt skattegrundlag og regionaltudviklingspotentiale påvirkes alle af gruppen af personer på den brede vifte af midler-tidige indkomsterstattende offentlige ydelser, uanset om disse personer er registrere-de som aktivt søgende og til rådighed for arbejdsmarkedet.Den del af analyserne, der omhandler beskæftigelsen og arbejdsstyrkens sammen-sætning (fx den branchefordelte beskæftigelse eller beskæftigelsen som andel af be-folkningen), er baseret på IDA databasens oplysninger om befolkningens beskæfti-gelse. Disse data er mindre opdaterede end de DREAM data, der ligger bag analy-serne af ledighed. Derfor går analyserne af beskæftigelsen i de fleste tilfælde kunfrem til 2008.For den mest opdaterede information om beskæftigelsesudviklingen frem til 2009 an-vendes endvidere oplysninger fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Disse data har itilknytning til undersøgelsen alene været tilgængelige fordelt på de fem regioner.

4.3. Status på regional beskæftigelse og ledighedI 2008 var knap 2,9 mio. personer i beskæftigelse, hvilket svarer til 80 pct. af alle per-soner i den erhvervsaktive alder mellem 16-64-år. Andelen af beskæftigede i den er-hvervsaktive alder har været støt stigende fra 1993 til 2007. Der er dog variation iandelen af beskæftigede på tværs af landsdele. I Nord- og Østsjælland samt i Vest-jylland er forholdsvis mange af personerne i den erhvervsaktive alder i beskæftigelse,mens det omvendte gør sig gældende i eksempelvis hovedstadsområdet. Denne for-skel i beskæftigelsesandelen hænger primært sammen med, at der er flere studeren-de mv. i de store byer.Der er også betydelige forskelle i den branchefordelte beskæftigelse mellem landsde-lene, jf. figur 4.1.

Figur 4.1: Branchernes størrelse fordelt på landsdele (procent af den samlede be-skæftigelse)Landbrug, fiskeri, råstofØstsjællandØstjyllandVestjyllandVest- og SydsjællandSydjyllandNordsjællandNordjyllandKøbenhavns by og omegnFyn01200720042345

Handel, hotel og restaurationØstsjællandØstjyllandVestjyllandVest- og SydsjællandSydjyllandNordsjællandNordjyllandKøbenhavns by og omegnFyn052007102004152025

IndustriØstsjællandØstjyllandVestjyllandVest- og SydsjællandSydjyllandNordsjællandNordjyllandKøbenhavns by og omegnFyn05200710200415202530ØstsjællandØstjyllandVestjyllandVest- og SydsjællandSydjyllandNordsjællandNordjyllandKøbenhavns by og omegnFyn0

Transport

220072004

Energi- og vandforsyningØstsjællandØstjyllandVestjyllandVest- og SydsjællandSydjyllandNordsjællandNordjyllandKøbenhavns by og omegnFyn020070,220040,40,60,8

Finansiering og forretningsserviceØstsjællandØstjyllandVestjyllandVest- og SydsjællandSydjyllandNordsjællandNordjyllandKøbenhavns by og omegnFyn052007102004152025

Bygge og anlægØstsjællandØstjyllandVestjyllandVest- og SydsjællandSydjyllandNordsjællandNordjyllandKøbenhavns by og omegnFyn02200742004681012

Offentlige og personlige tjenesterØstsjællandØstjyllandVestjyllandVest- og SydsjællandSydjyllandNordsjællandNordjyllandKøbenhavns by og omegnFyn0102007202004304050

Kilde: Rambøll på baggrund af Danmarks Statistik, Arbejdskraftundersøgelsen.

Offentlige og personlige tjenester udgør på landsplan den største branche målt påantal beskæftigede personer. Således er knap 36 pct. af de beskæftigede ansat i

denne branche. Omvendt er blot 2 pct. beskæftiget indenfor landbrug og fiskeri. Ikkeoverraskende er landbrugssektoren relativ stor i mange områder af Jylland og påFyn, hvorimod den finansielle sektor dominerer i hovedstadsområdet. Visse brancherer dog mindre områdespecifikke, herunder primært de offentlige og personlige tjene-ster.Siden starten af 1990'erne har beskæftigelsen i landbrugssektoren generelt væretfaldende. Det samme gør sig gældende i industrien. Til gengæld er beskæftigelseninden for finansiering mere end fordoblet fra 1993 til 2007. Ligeledes er beskæftigel-sen i bygge- og anlægsbranchen samt inden for handelssektoren øget i perioden.I modsætning til eksempelvis industri og bygge- og anlægssektoren er den offentligesektor ikke særlig følsom overfor ændringer i konjunkturerne. Under en lavkonjunkturøges den relative andel af offentlige ansatte dog som følge af en relativ lavere be-skæftigelse i den private sektor. Således er andelen af beskæftigede inden for offent-lige og personlige tjenester reduceret i alle landsdele fra 2004 til 2007, om end medmindre regionale forskelle i niveau. Omvendt er det gået for bygge- og anlægsbran-chen, hvor andelen af beskæftigede voksede fra 2004 til 2007. Især Sjælland og Fynhar haft en forholdsvis stor byggeaktivitet i denne periode.Det samme gør sig gældende inden for handel-, hotel og restaurationsbranchen, derligeledes øgede andelen af beskæftigede fra 2004 til 2007 i alle egne af landet. An-delen af beskæftigede i denne branche varierer kun lidt på tværs af landsdele.I den seneste udvikling fra 2007 til 2009 er der i forbindelse med konjunkturnedgan-gen generelt sket et fald i beskæftigelsen i alle dele af landet, men der er store sek-tor- og geografiske forskelle. I figuren nedenfor er gengivet udviklingen i den brancheog regionsopdelte beskæftigelse fra 4. kvartal 2007 til 4 kvartal 2009.

Figur 4.2: Udvikling i beskæftigelsen fra 4.kvt 2007 til 4 kvt 2009, fordelt påbranche og regionRegionHovedstadenRegionSjællandRegionSyddanmarkRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionHovedstadenRegionSjællandRegionSyddanmarkRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionHovedstadenRegionSjællandRegionSyddanmarkRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionHovedstadenRegionSjællandRegionSyddanmarkRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionHovedstadenRegionSjællandRegionSyddanmarkRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionHovedstadenRegionSjællandRegionSyddanmarkRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionHovedstadenRegionSjællandRegionSyddanmarkRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionHovedstadenRegionSjællandRegionSyddanmarkRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionHovedstadenRegionSjællandRegionSyddanmarkRegionMidtjyllandRegionNordjyllandRegionHovedstadenRegionSjællandRegionSyddanmarkRegionMidtjyllandRegionNordjylland‐5‐4‐3‐2‐101Procentafsamletbeskæftigelse iregionen23Landbrug,skovbrugogfiskeriIndustri,råstofindvindinOffentliggogadministration,Kultur,fritidog undervisningogEjendomshande Finansieringog Information og Handelogforsyningsvirksandenserviceforsikringkommunikation transportmv. ByggeoganlægomhedErhvervsservice logudlejningsundhed

Kilde: Rambøll på baggrund af Danmarks Statistik, Arbejdskraftundersøgelsen.

Som det fremgår af figuren, er det primært industri, bygge/anlæg og transport, derhar haft største fald i beskæftigelsen siden 2007. Beskæftigelsen i industrien er faldetbetydeligt i alle dele af landet, hvilket i høj grad kan tilskrives faldende efterspørgsel iudlandet og dermed faldende eksport.

Tages størrelsen på de forskellige regioner i betragtning, er det særligt Nord- ogMidtjylland, der er påvirket heraf. Således er blevet ca. 12.000 færre beskæftigede iindustrien i Nordjylland, hvilket svarer til mere end 4 pct. af den samlede beskæftigel-se i regionen. For bygge/anlæg og handel og transport er der også betydelige for-skelle i den seneste udvikling mellem regionerne. Således er beskæftigelsen i bygge-riet faldet i Region Hovedstaden og ikke mindst Region Sjælland, mens den er stortset uændret i Jylland og på Fyn. Det omvendte er kendetegnet for handel og trans-port. Her er beskæftigelsen faldet betydeligt i Jylland og på Fyn, mens den er stegeten smule i Hovedstaden og Sjælland.De eneste sektorer, som har en betydelig stigning i beskæftigelsen fra 2007 til 2009er offentlig administration, undervisning og sundhed samt kultur, fritid og anden ser-vice. Her er stigningen i beskæftigelsen særligt koncentreret omkring hovedstadsom-rådet og Sjælland. Der er for regionerne under ét tale om en absolut stigning i antalletaf personer, og ligeledes en relativ stigning. Den opgjorte relative stigning påvirkes iet omfang af, at den samlede beskæftigelse i perioden er faldet, hvormed sektorenrelativt set fylder mere.

4.4. Ledighedens udvikling og spredning – 1993-2009At der er regionale forskelle i ledighed og beskæftigelsesmuligheder, er et velkendtog velbeskrevet forhold i dansk beskæftigelsespolitik. En række yderområder har så-ledes gennem en længere årrække haft problemer med et relativt højt ledighedsni-veau gennem såvel perioder med lavkonjunktur som højkonjunktur. I de følgende af-snit ses der nærmere på ledighedens udvikling og geografiske fordeling.Når man ser på ledighedens geografiske fordeling på kortmateriale jf. figur 4.3., viserder sig imidlertid et billede af et ledighedslandskab, der nok har tydelige geografiskekomponenter, men hvor afstand fra de store bycentre langt fra er den eneste kompo-nent i ledighedens geografiske fordeling.

Figur 4.3: Ledigheden i kommunerne – udvalgte år199320042006

2008

2009

Note: figuren illustrerer fem udvalgte år. For den komplette serie 1993-2009 henvises til den fulde rapport.Den opgjorte ledighed er brutto-brutto ledigheden.Kilde: Rambøll.

Som det fremgår af figurerne, er ledigheden højest i de store bykommuner og i en delaf yderområderne. Yderområderne med relativ høj ledighed indbefatter bl.a. storedele af Nordjylland, Syd- og Vestsjælland, Lolland-Falster og Sydfyn.Modsat er ledigheden lavest i dele af pendlings-oplandene til de store byer og i Vest-jylland. Der er således lav ledighed i de forholdsvis velstående kommuner nord forKøbenhavn, i Nordsjælland og i nogle af de århusianske omegnskommuner. Men derses også generel lav ledighed i visse dele af yderområderne. Det gælder for storedele af Vest- og Midtjylland, at der er et vedvarende lavt ledighedsniveau set i forholdtil landsgennemsnittet.Det ses også af kortene, at det geografiske mønster i ledighedens fordeling er relativtstabilt over tid. Det er således de samme kommuner, der har en tendens til højereledighedsniveauer i hele perioden, om end forskellene bliver mindre tydelige i perio-der med meget lav ledighed. På denne baggrund kan man se en række relativt tyde-

lige og stabile regionale mønstre i kommunernes ledighedsniveau. Den højeste le-dighed findes således gennem stort set hele perioden i en L formet, eller fiskekrogs-formet struktur i landet, der strækker sig fra Nordjylland over Randers, Djursland, År-hus, store dele af Fyn, Langeland, Lolland, Falster, Syd- og Vestsjælland samt Kø-benhavn og den københavnske vestegn. Mønsteret er særlig tydeligt på kortet over2008. Den laveste ledighed findes primært i to områder omkring hhv. Nordsjællandog Vest- og Midtjylland.I forlængelse af den illustrerede geografiske ledighedsfordeling er det vigtigt at væreopmærksom på, at det anvendte ledighedsmål påvirker de observerede tendenser.Når der som i denne analyse anvendes et mål, der inkluderer alle kontant- og start-hjælpsmodtagere, uanset om de er aktivt søgende, vil det naturligvis give udsving iretning af højere ledighed i kommuner, der har større grupper af socialt svage og afflygtninge/indvandrere. Dette er en del af forklaringen på, at storbyerne optrædermed et højt ledighedsniveau i analysen.Der er da også tydelige forskelle på ledighedens sammensætning indenfor gruppenaf kommuner med høj ledighed. I Nordjylland er der således relativt få kontant-hjælpsmodtagere i forhold til dagpengemodtagere, mens kontanthjælp i de store byerog på Lolland udgør en større andel af den samlede ledighed. Når de store byer be-tragtes, ligger de generelt højt på såvel kontanthjælp- som dagpengeledighed. Det ersærligt København og Odense, som har høj ledighed i 2009, mens Århus er tæt pålandsgennemsnittet, og Aalborg og Esbjerg ligger midt imellem. Fordelingen af kon-tanthjælp- og dagpengeledighed er nogenlunde ens i de store byer, hvor kontant-hjælp udgør knapt to tredjedele af den samlede ledighed, bortset fra Aalborg, somhar relativt flere dagpengemodtagere.

4.5. Udviklingen i spredningen mellem kommunerneMed henblik på en analyse af hvorvidt den regionale ulighed øges eller mindskes, erder konstrueret et mål for spredningen - forskellene i ledighedsniveau - mellem kom-munerne, som angiver andelen af landets kommuner, som ligger mere end en visgiven afstand fra mediankommunens ledighedsniveau. Mediankommunen er denkommune, som ligger lige i midten, hvis alle kommuner opstilles rangordnet efter le-digheden.Figur 4.4 nedenfor viser udviklingen i andelen af kommuner, der har en ledighed,som ligger mere end +/- 2 pct. point fra ledigheden i mediankommunen. I figuren er

dette mål for ledighedens spredning illustreret sammen med det generelle ledigheds-niveau.

Figur 4.4. Ledighedens spredning mellem kommunerne sammenholdt med gene-relt ledighedsniveau60%50%40%30%6%20%10%0%4%2%0%14%12%10%8%

Median+/‐ 2pct.(venstreakse)

Fuldtidsledige(højreakse)

Kilde: Rambøll

Som det fremgår af figuren, følger udviklingen i spredningen i ledigheden mellemkommuner udviklingen i konjunkturerne således, at spredningen generelt indskræn-kes i opgangstider og øges i nedgangstider. Højkonjunkturen siden 2003 viser, at le-digheden i kommunerne med den laveste ledighed således udviser betydelig mindreudsving over konjunkturcyklusen end ledigheden i kommuner med højt ledighedsni-veau, når man ser på udviklingen i procentpoint (og dermed i antal personer). Ande-len af kommuner, der ligger mere end +/- 2 pct. point fra medianen, falder fra godt 55pct. af kommunerne i 1994 til ca. 11 pct. i 2008. Spredningen mellem kommunernehar således generelt været faldende i perioden 1993-2009.Dog fremgår det af figur 4.4, er spredningen steget en smule fra 2008 til 2009, hvilketatter kan forbindes med skiftet i konjunkturerne. Dette skyldes primært, at der er flerekommuner, som i 2009 ligger betydeligt under medianen, hvilket igen hænger sam-men med, at ledigheden i mediankommunen er steget fra 4,3 pct. i 2008 til 6 pct. i2009. I 2009 er der således et antal kommuner i hovedstadsområdet, der har bevæ-get sig uden for båndet på +/- 2 procentpoint. Disse kommuner har altså en ledig-hedsprofil, der er mindre konjunkturfølsom end flertallet af kommunerne, således at

deres ledighed i forbindelse med konjunkturomslaget er steget mindre end ledighe-den i mediankommunen. Hvilke kommuner, der placerer sig i henholdsvis over ogunder 2 pct. point fra medianen, er gengivet i figur 4.5.

Figur 4.5. Kommuner, hvis ledighed ligger mere end 2 pct. point fra medianen, 2008og 200910%9%8%7%5%4%3%2%1%0%6%

Fredericia

Faxe(median2009)

Albertslund

København

Nyborg(median2008)

Lyngby‐Taarbæk

Rudersdal

Bornholm

Hørsholm

Odense

Lolland

Gentofte

2009

2008

Kilde: Rambøll

I analysen er det endvidere undersøgt, hvorledes hver enkelt kommunes relative le-dighedsniveau påvirkes over den seneste konjunkturcyklus - om kommunen er mereeller mindre konjunkturudsat, eller om der er en generel konjunkturuafhængig udvik-lingstrend. Denne analyse er udført ved at se på udviklingen i den seneste konjunk-turopgang (2004-2008) og nedgang (2008-2009). I denne forbindelse er kommuner-ne blevet inddelt i fire kategorier baseret på deres relative ledighedsniveau på de trestatustidspunkter, som illustreret i figuren nedenfor:

Vallensbæk

Allerød

Furesø

Lejre

Ishøj

Dragør

Egedal

2008spænd

2009spænd56

Figur 4.6. Definition af fire typer konjunkturmedløb i perioden 2004-2008Relativ udvikling 2004-2008Stort faldStor stig-Relativ ud-vikling2008-2009ningMindrestig-ning/faldGenerelt konjunktur-medløbendeMindre fald/stigningNedadgåendekon-

junkturmedløbende

Opadgående

kon-

Ikke

konjunktur-

junkturmedløbende

medløbende

På kortet nedenfor ses, hvilke kommuner der falder ind i de fire typer, når man gen-nemfører analysen udelukkende på dagpengemodtagere.15

Dagpengemodtagere er, som tidligere beskrevet, den mest konjunkturfølsomme del af ledigheden,

hvis man inkluderer kontanthjælpsmodtagere i analysen bliver kommunerne i de fire typer mere spred-te, da den relative størrelse på konjunkturudsvingene er mindre.

Figur 4.7. Dagpengemodtagere - konjunkturfølsomhed

Opadgående konjunkturmedlø-bendeNedadgående konjunkturmedlø-bendeGenerelt konjunkturmedløbendeIkke- konjunkturmedløbende

Kilde: Rambøll

Som det fremgår af fordelingen af de fire kommunetyper på kortet, er der en tydeliggeografisk struktur i konjunkturfølsomheden. De generelt konjunkturmedløbendekommuner er koncentreret i Midt- og Vestjylland samt Himmerland, mens de ikkekonjunkturmedløbende kommuner hovedsageligt findes i hovedstadsområdet. Dennefordeling kan formentlig i vidt omfang forklares ved, at de generelt konjunkturmedlø-bende kommuner har en forholdsvis stor beskæftigelse i konkurrenceudsat og eks-portorienteret industri, mens de ikke-konjunkturmedløbende kommuner er kommunermed en større andel beskæftigede i den offentlige og private serviceerhverv, som ermindre konjunkturfølsomme, eller er kommuner med et generelt højere ledighedsni-veau, som ikke flytter sig så meget i perioden.De nedadgående konjunkturmedløbende kommuner er en mindre gruppe, som inklu-derer Thisted og Morsø samt Favrskov kommuner. Disse kommuner er alle kende-tegnet ved, at de havde et meget lavt ledighedsniveau allerede i 2004 og godt nokoplevede et fald, men dette fald var relativt mindre end i de fleste andre kommuner.

Omvendt er de tre kommuner blevet hurtigt påvirket af konjunkturnedgangen og haroplevet kraftigt stigende ledighed fra 2008 til medio 2009.Endelig er de opadgående konjunkturmedløbende en lille gruppe som kun indeholderø-kommunerne Ærø og Samsø. Det er vanskeligt at sige, hvad der ligger bag, at dis-se to ø-kommuner relativt set har klaret sig godt både i opgangs- og nedgangsperio-den. Men det er vigtigt at huske, at der netop er tale om udviklingen relativt til andrekommuner. BådeSamsø og Ærø oplevede således betydelige ledighedsfald i opgangsperioden omend ikke helt til så lavt et niveau i 2008, som visse andre kommuner nåede. Omvendter ledigheden i de to kommuner i 2009 ikke nået at stige i samme takt som i de gene-relt konjunkturmedløbende kommuner.

4.6. Kendetegn ved kommuner med høj og lav ledighedFor at undersøge de nærmere kendetegn ved kommuner med høj og lav ledighed,ses i det følgende på, hvilke baggrundskarakteristika der findes på kommuner ne-derst hhv. øverst i ledighedsfordelingen: Konkret er set på de 25 pct. af kommunerne,som har haft den laveste hhv. højeste ledighed. Figurerne nedenfor giver et overblikover en lang række variable for de to grupper af kommuner i henholdsvis 1993 og2007. Figurerne læses således, at den grønne cirkel ved 1,0 repræsenterer lands-gennemsnittet. Hvis den blå kurve for en given variabel ligger udenfor den grønnecirkel betyder dette, at kommunerne indenfor den pågældende gruppe af kommunerhar en højere andel eller værdi på den pågældende variabel (fx flere almene boligersom andel af boligmassen), omvendt gælder det, at hvis den blå kurve ligger indenforden grønne cirkel, har kommunerne haft en lavere værdi på den pågældende varia-bel.

Figur 4.8: Socioøkonomisk profil – bund kvartilen (laveste ledighed)1993LandbrugAlmennyttige boligerTilflyttereLedigeIkke vest1,52,0

IndustriByggeriHandelTransport

1,0

0,5

Indpendlere

Finansiering

Udpendlere

Tjenester

Erhvervs erfaringLVUMVUKVUFaglært1. Kvartil kommuner

16 til 24 årige50 til 64 årigeUfaglærtGymnasiel

Hele landet

2007LandbrugAlmennyttige boligerTilflyttereLedigeIkke vest1,52,0

IndustriByggeriHandelTransport

1,0

0,5

Indpendlere

Finansiering

Udpendlere

Tjenester

Erhvervs erfaringLVUMVUKVUFaglært1. Kvartiler kommuner

16 til 24 årige50 til 64 årigeUfaglærtGymnasiel

Hele landet

Note: Figuren angiver forholdet mellem gennemsnittet for henholdsvis kommunerne i kvartilen og hele landetfor hver af de socioøkonomiske faktorer.

Figur 4.9: Socioøkonomisk profil – top kvartilen (højeste ledighed)1993LandbrugAlmennyttige boligerTilflyttereLedigeIkke vest1,52,0

IndustriByggeriHandelTransport

1,0

0,5IndpendlereFinansiering

Udpendlere

Tjenester

Erhvervs erfaringLVUMVUKVUFaglært4. Kvartil kommuner

16 til 24 årige50 til 64 årigeUfaglærtGymnasiel

Hele landet

2007LandbrugAlmennyttige boligerTilflyttereLedigeIkke vest1,52,0

IndustriByggeriHandelTransport

1,0

0,5

Indpendlere

Finansiering

Udpendlere

Tjenester

Erhvervs erfaringLVUMVUKVUFaglært4. Kvartil kommuner

16 til 24 årige50 til 64 årigeUfaglærtGymnasiel

Hele landet

Note: Figuren angiver forholdet mellem gennemsnittet for henholdsvis kommunerne i kvartilen og hele landetfor hver af de socioøkonomiske faktorer.

Som det fremgår af figurerne, er det primært kommuner med mange almennyttigeboliger og med mange indbyggere med ikke-vestlig baggrund, som har en relativt højledighed. Det skal dog hertil bemærkes, atder er betydelig forskel på beskæfti-

gelsesgraden blandt forskellige grupper af indbyggere med ikke-vestlig bag-grund. Forskellene ses bl.a. i forhold til hhv. indvandrere og efterkommere,oprindelsesland, alder og køn.

Kommuner med høj ledighed har også forholdsvis færre udpendlere, ligesom de harrelativt færre beskæftigede i landbrug og industri end de øvrige kommuner.Kommunerne med en relativt lav ledighed er kendetegnet ved at have flere ud- ogindpendlere end gennemsnittet, samtidig med at de har færre indbyggere med ikkevestlig baggrund, færre almene boliger og flere indbyggere med en højere videregå-ende uddannelse.Generelt har befolkningens uddannelse stor betydning for ledighedsrisikoen. Dennebetydning af uddannelse ses også afspejlet i ledighedsmønstrene mellem kommu-nerne. Der er således en generel tendens til, at en større andel af befolkningen harfaglært eller videregående uddannelser i kommunerne med den laveste ledighed. Tilgengæld er der ikke den store forskel i andelen af ufaglærte, når de to grupper afkommuner betragtes. Når uddannelse ikke udviser større forskelle end tilfældet ermellem de to grupper af kommuner, hænger det sammen med sammensætningen afkommunerne i gruppen. Kommunerne med den højeste ledighed består primært afde store byer og en række yderområder, mens kommunerne med den laveste ledig-hed består af såvel Nordsjællandske/Nordkøbenhavnske kommuner og Vest- ogMidtjyske kommuner. Der er således stor variation i befolkningssammensætning ogerhvervsstruktur internt mellem de to grupper af kommuner.Når man sammenligner profilen for de socioøkonomiske baggrundsfaktorer i 1993 og2007, er den nogenlunde stabil, men med et par markante afvigelser: For det førsteer forskellen i andelen af almene boliger ikke nær så markant i 1993, som den er ble-vet i 2007. For det andet er den lavere andel beskæftigede i landbrug og industri,som ses i 2007 blandt kommunerne med den højeste ledighed, ikke at finde i 1993.Dette skyldes primært, at der er sket en forskydning i kommunerne med den højesteledighed fra jyske landkommuner i 1993 hen imod bykommuner og københavnskeomegnskommuner i 2007. Denne forskydning hænger igen sammen med det gene-relt faldende ledighedsniveau, og at dagpengeledigheden fylder mindre og kontant-hjælpsledigheden mere i 2007 end i 1993.

4.7. Analyse af forskelle i regional udviklingSom vist i forrige kapitel udviser ledighedens og beskæftigelsens fordeling mellemkommunerne i Danmark betydelige geografiske variationer kombineret med, at der eren række markante tendenser på tværs af de geografiske ledigheds- og beskæftigel-sesmønstre for forskellige grupper af befolkningen.I dette afsnit analyseres disse forskelle i den regionale udvikling med henblik på atopnå en bedre forståelse af, hvilke faktorer, der har påvirket ledigheden i de enkeltelandsdele og dermed også landsdelenes individuelle udfordringer. Til dette formål eropstillet en række modeller, hvorigennem det statistisk er undersøgt om disse fakto-rer er forskellige fra landsdel til landsdel, eller om det er de samme faktorer, der harværet bestemmende for ledigheden på tværs af landet. Resultaterne fra modellernedanner videre grundlaget for en sårbarhedsvurdering af de enkelte landsdele i forholdtil deres ledighedssituation.Opdelingen af Danmark i 11 landsdele er oprindeligt foretaget af Danmarks Statistik,og opdelingen er gengivet i figuren nedenfor. I forhold til analyserne bemærkes dog,at landsdelen Bornholm er lagt sammen med Vest- og Sydsjælland og Københavnsby og omegn ligeledes lagt sammen.16

Landsdelenes anvendelighed som analysegenstand er efterprøvet og bekræftet som anvendelig analyse-

enhed. For yderligere herom henvises til undersøgelsens fulde rapport.

Figur 4.10: Opdelingen af Danmark i 9 landsdele

4.7.1 De bagvedliggende faktorer i analysenSamlet set er der dannet omkring 120 forskellige analysevariable, der inddrages i for-klaringen af udviklingen i ledigheden på tværs af landet og over tid. Disse 120 variab-le er kategoriseret i 19 underkategorier og 4 overordnede kategorier givet ved hen-holdsvis udbud og efterspørgsel, samt strukturelle og beskæftigelsespolitiske fakto-rer.Reelt set er det langt fra alle af de 120 variable, der kommer i anvendelse i undersø-gelsen. Dette skyldes, at mange af variablene er forskellige opgørelser for de sammeforhold. Dertil kommer, at det kun er de variable fra de 18 underkategorier, der er hø-jest korreleret med ledigheden og mindst korreleret med de øvrige forklarende vari-able, som udtages og anvendes i undersøgelsen.17

4.7.2. En samlet model til forklaring af udviklingen i ledighedenUdgangspunktet for de statistiske analyser er en samlet model, der forsøger at forkla-re udviklingen i ledigheden opgjort på kommuneplan for hele landet over perioden

For den komplette liste over de 120 variable og forklaringskraften for den samlede model samt landsdels-

modellerne henvises til den fulde rapport.

1993-2007. Det må indledningsvis bemærkes, at idet analysen kun går frem til 2007,så indgår effekten fra den aktuelle krise ikke i analysen.Formålet med analysen er at undersøge, om ledigheden kan forklares på baggrundaf de samme variable i alle landsdele, eller om det vil give en bedre forklaringskraft atopstille individuelle modeller for de enkelte landsdele. Modellens resultater er vist itabel 4.1.18

Tabel 4.1: Fortolkning af modellens resultaterFaktorer, der reducerer ledighedenFaktorer, der bidrager til øget ledighed

Andel beskæftigede i industrienAndel udpendlereAndel erhvervskompetencegivende uddannelserGennemsnitlig erhvervserfaringBNP pr. indbyggerKilde: Rambøll på baggrund af DREAM og IDA.

Andel ikke vestlige borgereAndel almennyttige boliger

Modellen opstillet for hele landet forklarer dog relativt dårligt ledigheden i nogle aflandsdelene. Det drejer sig om både Nordjylland, Sydjylland, Vest- og Sydsjælland(inkl. Bornholm) samt Københavns by og omegn. Derfor er det således fundet rele-vant at ledighedsudviklingen forsøges forklaret i individuelle modeller for de enkeltelandsdele således, at der i højere grad kan tages højde for landsdelenes speciellearbejdsmarkedstræk.

4.8. Modeller til forklaring af udviklingen i ledigheden i de enkelte landsdeleUdgangspunktet for de landsdelsspecifikke modeller er opstilling af en socioøkono-misk profil for de enkelte landsdele således, at der dannes en forståelse af, hvilke

Den samlede model indeholder, foruden de mere kvalitative forklarende variable, dummyvariable for tid og

landsdele, som forklarer henholdsvis landsdels- og tidsspecifikke mønstre. Dummyvariablene for tid er såle-des indsat med henblik på at forklare variation i ledigheden over tid, som er ens for alle kommuner i landsde-len, mens dummyvariablene for landsdelene forklarer den variation i ledigheden, som er ens over tid, menspecifik for den enkelte landsdel.

faktorer, der er af særlig betydning i de forskellige områder både overordnet set ogfor ledigheden i særdeleshed.Tabel 4.2. viser sammenfattende, hvilke faktorer der, på baggrund af den økonome-triske analyse, for de enkelte landsdele kan identificeres som havende betydning forlandsdelenes ledighedsudvikling.

Tabel 4.2: Oversigt over de landsdelsspecifikke modellers forklarende variable ogderes påvirkning af ledighedenKøbenhavn byog omegnVest- og Syd-sjælland +BornholmFynNordsjællandSydsjællandØstsjællandHele landetNordjylland(-)(-)Vestjylland(+)(-)(-)(+)(-)(+)(-)(+)(-)(-)(+)(-)(+)(+)(+)Østjylland(-)(+)(-)

Beskæftigede i landbrugog fiskeriBeskæftigede i industriBeskæftigede i bygge oganlægBeskæftigede i handel,hotel og restaurationBeskæftigede i transport,post og teleBeskæftigede i finansie-ring + forretningsserviceBeskæftigede i off. ogpersonlige tjenesterErhvervskompetencegi-vende uddannelseKort videregåendedannelseUfaglærteFaglærtePersoner mellem 16 og24 årPersoner mellem 50 og64 årIkke-vestlige indbyggereUdpendlereIndpendlereTilflyttereAndel almennyttige boli-gerGennemsnitlig ancienni-tetBNP pr. indbyggerBeskatningsgrundlag pr.indbygger(+)(-)(-)(+)(+)(-)(+)(+)(-)ud-(+)(+)(-)(-)(-)(-)(-)(-)

(+)(-)

(-)

Bemærkning: (+) indikerer at faktoren øger ledigheden. (-) indikerer, at faktoren reducerer ledigheden (Altandet lige betragtninger). Kilde: Rambøll.

I de følgende kapitler vil de opstillede modeller for de enkelte landsdele blive beskre-vet ligesom landsdelenes individuelle profiler og mulige sårbarheder vil blive beskre-vet. Derudover vil der for 4 landsdele blive suppleret med indsamlet viden fra en ræk-ke udvalgte caseområder. Disse er udvalgt bl.a. på baggrund af, at de i den pågæl-dende periode har haft en ledighedsprofil, der afviger fra hvad landsdelsmodellen til-sagde ud fra områdets baggrundskarakteristika. Denne del af analysen er baseret påkvalitative interviews med lokale aktører med et indgående kendskab til den lokaleudvikling.19

Indledningsvist gives et overblik og grafisk sammenfatning over de landsspecifikkemodeller, jf. tabel 4.2 ovenfor.4.8.1. København by/omegnSocioøkonomisk profilKøbenhavn by og omegn afviger markant fra landsplan på stort set samtlige de so-cioøkonomiske og demografiske faktorer, som er medtaget i undersøgelsen. Lands-delen har således signifikant flere almennyttige boliger, flere tilflyttere med ikke-vestlig baggrund, flere ind- og udpendlere, flere personer med lang videregåendeuddannelse og flere beskæftigede inden for finansiering og forretningsservice, offent-lige og personlige tjenester og transport end landet som helhed. Derimod er beskæf-tigelsen inden for landbrug og industri ikke overraskende lavere end i resten af lan-det. Ledighedsmæssigt ligger Københavns by og omegn lidt højere end landsgen-nemsnittet, men forskellen er ikke statistisk signifikant, jf. figur 4.11 nedenfor.

Aktørerne omfatter bl.a. jobcenterchefer, erhvervschefer og personer fra fagbevægelsen. Der er gennem-

ført 3-4 interviews per case, dog kun ét for Lolland, idet der ikke kunne gennemføres flere interviews inden forundersøgelsens tidsramme. For den fulde liste over interviewpersoner henvises til undersøgelsens fulde rap-port.

Figur 4.11.: Socioøkonomisk profil – Københavns by og omegn

LandbrugAlmennyttige boligerTilflyttereLedigeIkke vest1,52,0

IndustriByggeriHandelTransport

1,0

0,5

Indpendlere

Finansiering

Udpendlere

Tjenester

Erhvervs erfaringLVUMVUKVUFaglærtKøbehavns by og omegn

16 til 24 årige50 til 64 årigeUfaglærtGymnasielGns. Hele landet

Note: Figuren angiver forholdet mellem gennemsnittet for henholdsvis landsdelen og resten af landet forhver af de socioøkonomiske faktorer. En sort firkant angiver, at forskellen mellem gennemsnittet forlandsdelen og landet som helhed er statistisk signifikant.

Tabel 4.3: København by og omegnFaktorer, der reducerer ledighedenAndel beskæftigede i bygge- og anlægAndel beskæftigede i finansiering og forretningsserviceAndel personer mellem 50-64 årGennemsnitlig anciennitetFaktorer, der bidrager til øget ledighedAndel ikke-vestlige indbyggereAndel tilflyttereAndel almennyttige boliger

Statistisk modelDen statistiske model til forklaring af ledigheden i landsdelen afspejler i vid udstræk-ning den socioøkonomiske profil, idet mange af de socioøkonomiske faktorer, somligger over landsgennemsnittet, også indgår i modellen, jf. tabel 4.3. ovenfor. Dettegælder for almennyttige boliger, personer m. ikke-vestlig baggrund, tilflyttere og be-skæftigede inden for finansiering og byggeri. Andre faktorer har også stor indflydelsepå ledigheden, men kan ikke samtidig også indgå i modellen. Det gælder ind- og ud-pendlere og personer m. videregående uddannelser. I modellen er anciennitet endvi-dere en relativ vigtig faktor, hvilket muligvis hænger sammen med, at der er mangevidenstunge arbejdsplader i landsdelen. Andelen af 50-64-årige er således den ene-ste aldersgruppe, som entydigt sænker ledigheden.Casebeskrivelse fra Københavns vestegnVisse af kommunerne beliggende i Københavns vestegn er svære at forklare i denstatistiske model for landsdelen, og i en klyngeanalyse grupperer de sig sammen i enselvstændig enhed. Brøndby, Albertslund og Vallensbæk klarer sig således relativtbedre end forventet i forhold til, hvad modellen ud fra deres socioøkonomiske profilville forudsige, mens Ishøj klarer sig dårligere. For at søge en nærmere forklaring pådette, er der lavet en caseanalyse på vestegnen.Vestegnen har begrænset industri, men meget detailhandel samt lager- og transport-virksomhed. Trods lager- og transportvirksomhedens konjunkturfølsomhed har er-hvervslivet på Vestegnen som helhed klaret sig godt gennem krisen. Dette skyldesikke mindst landsdelens centrale placering og pendlingsoplandet, men også merespecifikke faktorer som f.eks., at der i kølvandet på den seneste konjunkturnedganger sket en stærk stigning i antallet af dagligvarebutikker. Stigningen kan muligvis for-klares som en konsekvens af seneste konjunkturnedgang, hvor nye afdelinger place-res i de større byer og pendlingsområder, der ud fra et efterspørgselsmæssigt syns-punkt er mere sikre.Vestegnen har ifølge lokale aktører haft en ugunstig udvikling i befolkningens uddan-nelsesniveau, og dette medfører, at efterspørgslen fra de lokale erhverv ikke nød-vendigvis matcher udbuddet af arbejdskraft. Der er relativt mange ufaglærte, somsåledes har svært ved at finde beskæftigelse lokalt, idet der sker en forskydning overmod en større beskæftigelse i serviceerhverv. Særligt har beskæftigelsen på lager-området været påvirket af lavkonjunkturen. Vestegnskommunerne har en stor andelindbyggere med ikke-vestlig baggrund, som fylder meget i ledighedsstatistikken. Denseneste højkonjunktur har dog medført markante ændringer i retning af en større in-

tegration af indvandrere på arbejdsmarkedet. Indvandrerne har ligeledes indtil videreklaret sig forholdsvis godt gennem krisen, hvilket afspejles af udviklingen i ledighe-den, der viser, at indvandrere udgør en aftagende andel af det samlede antal ledigefra 2008 til 2009. Dette kan også fremover medvirke til et lavere ledighedsniveau,,end hvad modellen peger på. Dette er fordi modellen er baseret på den historiskeudvikling, hvorfor f.eks. en ændret fremtidig beskæftigelsesgrad hos indbyggere medikke-vestlig baggrund kan medføre, at den udvikling, som modellen tilsiger, ligeledesændres.SårbarhedsanalyseOver perioden 1993-2007 er beskæftigelsen inden for finansiering og forretningsser-vice steget fra omkring 15 til 20 procent, mens beskæftigelsen inden for de konjunk-turfølsomme brancher givet ved handel, transport og industri samlet set er faldet med4 procentpoint. Dette betyder, at udviklingen i beskæftigelsen overordnet set går iretning af mindre sårbarhed over for konjunkturerne.Fra Arbejdskraftundersøgelsen fremgår, at den relativt største nedgang i beskæfti-gelsen siden konjunkturomslaget i 2008 er sket inden for byggeri, industri, transportog ejendomshandel, mens finansiering og forretningsservice har haft uændret be-skæftigelse. Med forbehold overfor, at Nordsjælland også indgår i region Hovedsta-den, bekræfter denne seneste udvikling konvergensen mod mindre sårbarhed. Sam-let set har region Hovedstaden haft den laveste nedgang i beskæftigelsen siden 2008givet ved 3,1 procent.Ledigheden er også sårbar over for den sociale situation repræsenteret ved paraply-indikatorer som mange almennyttige boliger og en høj andel ikke-vestlige indbyggereog tilflyttere. Over perioden har andelen af almennyttige boliger og tilflyttere værekonstant, hvorimod andelen af ikke-vestlige indbyggere er steget med 6 procentpoint,hvilket svarer til mere end en fordobling. Derimod er andelen af indbyggere med envideregående uddannelse steget med 7 procentpoint fra omkring 18 til 25 procent.Der er således ikke tegn på, at udviklingen i den socioøkonomiske profil samlet set viløge sårbarheden, og kombineres dette med udviklingen i de mindst konjunkturføl-somme brancher, samt en stigning i andelen af ind- og udpendling på omkring 13-14procentpoint, vurderes København by og omegn at være relativt lidt sårbare over forden videre konjunkturudvikling.

4.8.2. NordsjællandSocioøkonomisk profilNordsjælland er karakteriseret af en stærk socioøkonomisk profil med mange perso-ner med videregående uddannelser, mange udpendlere, mange beskæftigede indenfor finansiering og forretningsservice og en signifikant lavere ledighed end landet somhelhed. Det er endvidere karakteristisk, at landsdelen har relativt lave andele af desocioøkonomiske faktorer, som bidrager til ledighed, herunder ufaglærte, indbyggeremed ikke-vestlig og almennyttige boliger, jf. figur 4.12 nedenfor.Figur 4.12: Socioøkonomisk profil - Nordsjælland

LandbrugAlmennyttige boligerTilflyttereLedigeIkke vest1,52,0

IndustriByggeriHandelTransport

1,0

0,5

Indpendlere

Finansiering

Udpendlere

Tjenester

Erhvervs erfaringLVUMVUKVUFaglærtNordsjællandGns. Hele landet

16 til 24 årige50 til 64 årigeUfaglærtGymnasiel

Tabel 4.4: NordsjællandFaktorer, der reducerer ledighedenAndel beskæftigede i finansiering og forretningsserviceAndel udpendlereGennemsnitlig anciennitetFaktorer, der bidrager til øget ledighedAndel tilflyttereAndel almennyttige boliger

Statistisk modelDe vigtigste socioøkonomiske faktorer, der bidrager til at sænke ledigheden i Nord-sjælland, er andelen af beskæftigede inden for finansiering og forretningsservice, 50-64-årige/ høj anciennitet, personer med længerevarende uddannelser, samt udpend-lere. Beskæftigelsen inden for stort set alle andre brancher end finansiering og for-retningsservice bidrager til stigende ledighed hen over perioden. Derudover bidragerfaktorer som især tilstedeværelsen af almennyttige boliger, ufaglærte og de 16-24-årige til stigende ledighed i landsdelen. Det er ikke muligt at inddrage samtlige dissefaktorer i modellen, og blandt de nævnte, er det beskæftigede inden for finansiering,udpendlere og anciennitet, der sænker ledigheden, mens tilstedeværelsen af almen-nyttige boliger og tilflyttere bidrager til stigende ledighed, jf. tabel 4.4.ovenfor.Det er markant, at beskæftigelsen inden for så mange brancher bidrager til stigendeledighed, idet dette ikke umiddelbart kan forklares ved et samtidigt fald i branchebe-skæftigelsen og ledigheden over den betragtede periode. Beskæftigelsen er såledesbåde stigende, konstant og faldende inden for disse brancher. En mulig forklaring erdog, at beskæftigelsen i brancherne samvarierer kraftigt med faktorer, der bidrager tilstigende ledighed, herunder andelen af ufaglærte, personer med lav indkomst og le-dige tilflyttere.SårbarhedsanalyseNordsjælland er en økonomisk robust landsdel. Det relative store antal beskæftigedeinden for finansiering og forretningsservice gør, i lighed med København by og om-egn, landsdelen relativt mindre sårbar, og derudover er landsdelens beskæftigelse

inden for de mere konjunkturafhængige brancher relativ lav og dens socioøkonomi-ske profil er domineret af veluddannede indbyggere med relativ lav ledighedsrisiko.Over perioden 1993-2007 har Nordsjælland i høj grad oplevet den samme udviklingsom København by og omegn, hvor beskæftigelsen er flyttet fra konjunkturfølsommebrancher til mindre følsomme brancher som finansiering og forretningsservice, oghvor ledighedsreducerende faktorer som pendling, uddannelsesniveau og ancienniteter steget markant. Dette gør Nordsjælland stadig mindre og mindre sårbar over forstigninger i ledigheden, hvilket senest er bekræftet i Arbejdskraftundersøgelsen forregion Hovedstaden, jf. sårbarhedsvurderingen.

4.8.3. ØstsjællandSocioøkonomisk profilSocioøkonomisk set ligner Østsjælland meget landet som helhed. Størstedelen aflandsdelens socioøkonomiske faktorer er således på niveau med landsgennemsnit-tet, og kun andelen af udpendlere og af beskæftigede inden for landbrug og industriskiller sig signifikant ud. Ledighedsmæssigt ligger Østsjælland under – men ikke sig-nifikant under – landsgennemsnittet, jf. figur 4.13 nedenfor.

Figur 4.13: Socioøkonomisk profil – Østsjælland

LandbrugAlmennyttige boligerTilflyttereLedigeIkke vest1,52,0

IndustriByggeriHandelTransport

1,0

0,5

Indpendlere

Finansiering

Udpendlere

Tjenester

Erhvervs erfaringLVUMVUKVUFaglærtØstsjællandGns. Hele landet

16 til 24 årige50 til 64 årigeUfaglærtGymnasiel

Tabel 4.5:ØstsjællandFaktorer, der reducerer ledighedenAndel beskæftigede i bygge og anlægFaktorer, der bidrager til øget ledighedAndel ufaglærte

Statistisk modelDe socioøkonomiske faktorer, der bidrager relativt mest til stigende ledighed i Øst-sjælland, er beskæftigelsen inden for industri og transport, de 16-24-årige og deufaglærte, mens beskæftigelsen inden for byggeri og finansiering og forretning, vide-regående uddannelser og udpendling er relativt vigtigst for en lav ledighed. Blandtdisse indgår i modellen beskæftigede inden for byggeri, der bidrager til faldende le-dighed, og andel ufaglærte, der bidrager til stigende ledighed, jf. tabel 4.5. ovenfor.Trods de relativt få forklarende variable, forklarer modellen for Østsjælland overord-net set en stor del af variationen i ledigheden inden for denne landsdel.SårbarhedsanalyseØstsjælland har lav eller landsgennemsnitlig beskæftigelsesniveau inden for konjunk-turafhængige brancher som industri, byggeri og transport. Derudover er landsdelensbeskæftigelse jævn fordelt hen over de forskellige brancher med en mindre overvægtinden for finansiering og forretningsservice, hvilket samlet set gør landsdelen mindreend gennemsnitligt sårbar overfor konjunkturudsving. Landsdelen har en veluddannetarbejdsstyrke, hvilket også bidrager til at holde ledigheden nede. Analysen peger dogpå, at ledigheden i landsdelen er særligt sårbar overfor andelen af 16-24-årige ogandelen af ufaglærte.Siden konjunkturnedgangen i 2008, er beskæftigelsen i Øst-, Vest- og Sydsjællandfaldet moderat med 5,3 procent. Faldet er sket inden for konjunkturafhængige bran-cher som industri, byggeri og transport, men især også inden for information og tek-nologi og ejendomshandel. Derudover har regionen som den eneste også oplevet etmoderat fald inden for finansiering og forretningsservice.Over perioden 1993-2007 har Østsjælland oplevet samme gunstige udvikling somKøbenhavn by og omegn og Nordsjælland, hvor beskæftigelsen er steget med om-kring 5 procentpoint inden for finansiering og forretningsservice, men den er faldettilsvarende inden for konjunkturafhængige brancher, herunder ikke mindst industrien.Derudover, og ikke uafhængigt deraf, er andelen med videregående uddannelser,ind- og udpendlere markant stigende, mens andelen af ufaglærte er tilsvarende fal-dende. Samlet set vurderes på denne baggrund i analysen, at sårbarheden i lands-delen er og har været faldende.

4.8.4. Vest- og Sydsjælland inkl. BornholmSocioøkonomisk profilVest- og Sydsjælland inkl. Bornholm er karakteriseret af et generelt lavt uddannel-sesniveau og lav mobilitet i arbejdsstyrken.Konkret er der signifikant lavere andele med videregående uddannelser, herunderisær lange videregående uddannelser, signifikant flere ufaglærte, og signifikant min-dre indpendling. Der er relativ høj beskæftigelse inden for landbrug og byggeri og le-dighedsmæssigt ligger landsdelen over landsgennemsnittet, jf. figur 4.14 nedenfor.Figur 4.14: Socioøkonomisk profil – Vest- og Sydsjælland, inkl. Bornholm

LandbrugAlmennyttige boligerTilflyttereLedigeIkke vest1,52,0

IndustriByggeriHandelTransport

1,0

0,5

Indpendlere

Finansiering

Udpendlere

Tjenester

Erhvervs erfaringLVUMVUKVUFaglærtVest- og Sydsjælland (inkl. Bornholm)

16 til 24 årige50 til 64 årigeUfaglærtGymnasielGns. Hele landet

Tabel 4.6: Vest- og Sydsjælland inkl. BornholmFaktorer, der reducerer ledighedenAndel beskæftigede i bygge og anlægFaktorer, der bidrager til øget ledighedAndel ufaglærte

Statistisk modelLedigheden er faldet i takt med beskæftigelsen er faldet inden for landbrug, industriog transport hen over perioden 1993-2007. Dette betyder, at faldet i beskæftigelseninden for disse brancher i en vis grad er blevet udlignet af stigende beskæftigelse iandre brancher, og hen over perioden er beskæftigelsen inden for handel, hotel ogrestauration, finansiering og forretningsservice og ikke mindst byggeri steget. Lands-delens beskæftigelse inden for byggeri er den højeste i landet, og denne faktor ind-går i modellen som en faktor, der bidrager til faldende ledighed. Der er en relativ storoffentlig sektor afspejlet ved signifikant højere beskæftigelse inden for offentlige ogpersonlige tjenester, som sammen med de 16-24-årige, og den signifikant højere an-del af ufaglærte bidrager til stigende ledighed i landsdelen, jf. tabel 4.6. ovenfor. Atbeskæftigelse inden for offentlige og personlige tjenester bidrager til stigende ledig-hed vurderes i undersøgelsen at kunne fortolkes som en paraplyindikator for det of-fentliges ressourcer i forbindelse med den høje grad af sociale udgifter.Casebeskrivelse for LollandI lighed med vestegnskommunerne har udviklingen på Lolland været svær at forklarei den statistiske model. Kommunen klarer sig relativt meget bedre end forventet i for-hold til, hvad modellen ud fra dens socioøkonomiske profil ville forudsige. For at søgeen nærmere forklaring på dette, er der lavet en case på Lolland.Lolland er et typisk yderområde med udfordringer som høj ledighed, få arbejdsplad-ser og store pendlingsafstande. Trods udfordringerne har landsdelen dog alligeveloplevet en positiv udvikling i de senere år. Historisk set lå ledigheden på Lolland imidten af 1990’erne på niveau med Vestegnen, men landsdelen fik ikke del i den fal-dende ledighed i slut-halvfemserne, og først efter det seneste opsving i 2004 begynd-te Lollands ledighed at falde markant. Fra 1995 til 2003 oplever Lolland næsten enfordobling af antallet af kontanthjælpsmodtagere, og trods et markant fald siden 2003ligger landsdelen stadig markant over landsgennemsnittet.Arbejdsstyrkens sammensætning på Lolland kan udgøre en fremtidig udfordring. Dengeografiske placering samt områdets uddannelsesmuligheder gør, at der sker en net-tofraflytning af relativt ressourcestærke personer. Uddannelsesniveauet ligger somresultat heraf under landsgennemsnittet. Dertil kommer, at en stor del af den faglærteældre befolkning, som blandt andet optager mange af de faglærte jobs i den offentli-ge sektor, nærmer sig pensionsalderen. Kombinationen af, at faglærte og højtuddan-nede flytter fra området, og at der er en afgang fra arbejdsstyrken af personer med

kompetencegivende uddannelser, kan indenfor de nærmere år medføre, at kompe-tencerne hos de ledige i arbejdsstyrken ikke fuldt ud modsvarer de ledige jobs.SårbarhedsanalyseIfølge Arbejdskraftsundersøgelsen er beskæftigelsen i Øst-, Vest og Sydsjællandsamlet set faldet med 5,3 procent siden konjunkturomslaget i 2008. Dette er 1,5 pro-centpoint mere end region Hovedstaden, men på niveau med region Syddanmark ogMidtjylland og betydeligt mindre end region Nordjylland, hvor beskæftigelsen er faldetmed omkring 11 procent.Over perioden 1993-2007 har der i Vest- og Sydsjælland været en udvikling, som i envis forstand ligner det øvrige Sjælland. Der er således sket et fald i beskæftigelseninden for landbrug og industri på næsten 8 procent, mens beskæftigelsen inden forfinansiering og forretningsservice, byggeri og handel, hotel og restauration samlet seter steget med næsten 6 procent. Samtidig er uddannelsesniveauet generelt steget;andelen med videregående uddannelser med omkring 6 procent, faglærte med om-kring 4 procent, mens andelen af ufaglærte er faldet med omkring 8 procent. Derud-over er pendlingen steget med omkring 13 procent. Trods denne udvikling er der alli-gevel stadig betydeligt mindre andele af uddannede, faglærte og pendlere, samt enbetydelig større andel ufaglærte end på det øvrige Sjælland. Derudover er den gen-nemsnitlige anciennitet, trods en ensartet stigning i andelen af 50-64-årige, faldetmed omkring 5 procent, mens den f.eks. er steget med omkring 38 procent i Østsjæl-land.Der er således sket en forskydning i beskæftigelsen over mod mindre konjunkturføl-somme brancher, hvilket, i kombination med stigende uddannelsesniveau, pendlingog færre ufaglærte, vil gøre landsdelen mere robust end tidligere. Men Vest- og Syd-sjælland har stadig relativt høje niveauer af socioøkonomiske faktorer, der bidrager tiløget ledighed, samt lave niveauer af faktorer, der giver robusthed og resistens overfor ledighed, og har derfor overordnet set stadig en vis sårbarhed.4.8.5. FynSocioøkonomisk profilFyn er kendetegnet ved en relativ høj beskæftigelse inden for landbruget, som speci-elt i denne landsdel, er faldet markant inden for de senere år. Beskæftigelsen indenfor øvrige brancher ligger med undtagelse af finansiering og forretningsservice påniveau med landsgennemsnittet. Uddannelsesmæssigt ligger landsdelen overordnetset også på niveau med landsgennemsnittet, mens der er lidt lavere ind- og udpend-

ling end i landet som helhed. Ledigheden ligger lidt over landsgennemsnittet, jf. figur4.15 nedenfor.Figur 4.15. Socioøkonomisk profil – Fyn

LandbrugAlmennyttige boligerTilflyttereLedigeIkke vest1,52,0

IndustriByggeriHandelTransport

1,0

0,5

Indpendlere

Finansiering

Udpendlere

Tjenester

Erhvervs erfaringLVUMVUKVUFaglærtFynGns. Hele landet

16 til 24 årige50 til 64 årigeUfaglærtGymnasiel

Tabel 4.7: FynFaktorer, der reducerer ledighedenAndel udpendlereAndel tilflyttereFaktorer, der bidrager til øget ledighedAndel beskæftigede i landbrug og fiskeriAndel personer mellem 16-24 år

Statistisk modelPå Fyn er de relativt vigtigste faktorer, der bidrager til en reduktion af ledigheden be-skæftigelsen inden for byggeri, andelen med kompetencegivende uddannelser, her-under især de faglærte, samt anciennitet, ind- og udpendling og tilflytning. De relativtvigtigste faktorer, der bidrager til stigende ledighed, er de 16-24-årige og de ufaglær-te (som i en vis grad er overrepræsenterede på Fyn).I modellen er det samlet set muligt at kombinere fire af ovennævnte faktorer. Disse erandelen af tilflyttere og udpendlere, der begge bidrager til at sænke ledigheden, samtandelen af de 16-24-årige og beskæftigelse indenfor landbruget, der bidrager til sti-gende ledighed, jf. tabel 4.7. ovenfor. Andelen af ufaglærte er som nævnt også envigtig faktor, som dog ikke kan indgå i modellen sammen med tilflyttere, idet der er entæt negativ samvariation mellem disse to faktorer. Denne samvariation peger på, atlandsdelen tilsyneladende i perioden er blevet begunstiget af en tilflytning af uddan-nede personer.Casebeskrivelse for VestfynLedighedsudviklingen i Middelfart kommune har været svær at forklare i den statisti-ske model er, idet kommunen har oplevet en relativt mindre gunstig udvikling end for-ventet i forhold til sin socioøkonomiske profil. En anden årsag til, at Middelfart er inte-ressant at betragte nærmere, er at den tilhører den konjunkturmedløbende gruppe afkommuner, som endvidere inkluderer dele af Øst- og Vestjylland, jf. figur 4.7. Endeligviser en analyse af kommunernes gruppering, at Middelfart naturligt hører sammenmed de øvrige kommuner på Vestfyn.Vestfyn er karakteriseret ved at være geografisk centralt placeret og have et stortpendlingsopland. Landsdelen har ligeledes et relativt konjunkturfølsomt erhvervslivgrundet industrien. Ifølge de lokale aktører, er der i de seneste år udviklet en nicheindenfor hotel og konference på Vestfyn, hvilket blandt andet er muliggjort på grundaf den centrale geografiske placering.Som konsekvens af den seneste konjunkturnedgang er der sket et skifte mod merependling til de jyske kommuner frem for de fynske nabokommuner. Dette skyldes, atde sydfynske kommuner har haft en relativt stor stigning i ledigheden, hvilket harskabt en øget efterspørgsel efter arbejdspladser i det fynske pendlingsområde. Ge-nerelt betyder den høje grad af pendling indenfor meget store oplande, at Vestfyn ermere underlagt de helt generelle konjunkturudsving, men ikke oplever en selvstæn-dig lokal ledighedsproblematik.

På Vestfyn er der sket en udvikling hen mod, at området nu har en noget højere an-del med uddannelse end landsgennemsnittet, hvilket af de lokale aktører forklaresmed, at kommunen er et attraktivt bosætningsområde. Dette er ikke så meget pågrund af de lokale beskæftigelsesmuligheder, men mere fordi området ligger centralti forhold til pendling, og fordi der er attraktive boliger.SårbarhedsanalyseFyns relativt høje beskæftigelse inden for landbrug og ikke mindst industri er en ud-fordring i forhold til ledigheden. Analysen viser dog, at Fyn i en vis grad har været istand til at neutralisere faldet i beskæftigelsen i disse to brancher gennem stigendebeskæftigelse inden for byggeri, handel, hotel og restauration, transport og finansie-ring og forretningsservice. Fyns ledighed reduceres gennem blandt andet tilflytning afuddannede og en høj udpendling, men landsdelen har også en udfordring i forhold tilledigheden hos de 16-24-årige og ufaglærte. Over perioden 1993-2007 er udpendlingog det generelle uddannelsesniveau steget samtidig med, at antallet af ufaglærte erfaldet, hvilket er i tråd med den generelle udvikling i landet.Ifølge arbejdskraftundersøgelsen er beskæftigelsen siden konjunkturomslaget i 2008samlet set faldet med 5,4 procent på Fyn og i Sydjylland. Dette er primært er sketgennem et fald inden for industri, hvor beskæftigelsen er faldet med næsten 18 pro-cent, samt fald inden for forretningsservice, hvorimod byggeriet modsat andre regio-ner er faldet meget beskedent. Faldet inden for industri understreger, at trods denpositive udvikling, hvor der er sket en styrkelse af den socioøkonomiske sammen-sætning, har Fyn en mulig sårbarhed gennem sin høje beskæftigelse inden for kon-junkturfølsomme brancher og relativt mange ufaglærte.

4.8.6. SydjyllandSocioøkonomisk profilSydjylland har en relativ stor beskæftigelse inden for landbrug, der ligesom på Fynhar fået en mindsket andel inden for de senere år. Tilsvarende gælder beskæftigel-sen inden for industri. Beskæftigelsen inden for øvrige brancher ligger tættere på detlandsgennemsnitlige, dog med finansiering og forretningsservice og offentlige ogpersonlige tjenester signifikant under landsgennemsnittet.Overordnet set ligger niveauet for de socioøkonomiske faktorer for Sydjylland mereunder end over landsgennemsnittet. Dette gælder for almennyttige boliger, ikke vest-

lige indbyggere, ind- og udpendlere, indbyggere med mellemlange og lange uddan-nelser, hvorimod indbyggere med korte videregående uddannelser, faglærte og ufag-lærte ligger lidt over det landsgennemsnitlige niveau. Ledigheden i Sydjylland liggerligeledes lidt under landsgennemsnittet, jf. figur 4.16 nedenfor.Figur 4.16. Socioøkonomisk profil – Sydjylland

LandbrugAlmennyttige boligerTilflyttereLedigeIkke vest1,52,0

IndustriByggeriHandelTransport

1,00,5

Indpendlere

Finansiering

Udpendlere

Tjenester

Erhvervs erfaringLVUMVUKVUFaglærtSydjyllandGns. Hele landet

16 til 24 årige50 til 64 årigeUfaglærtGymnasiel

Tabel 4.8: SydsjællandFaktorer, der reducerer ledighedenAndel beskæftigede i industrienAndel udpendlereFaktorer, der bidrager til øget ledighedAndel ikke-vestlige indbyggere

Statistisk modelI den statistiske model indgår beskæftigede inden for industrien og bidrager til at re-ducere ledigheden. Dette betyder, at det nævnte fald i beskæftigelsen inden for den-

ne branche ikke dominerer branchens overordnede positive effekt på ledigheden ilandsdelen. Sydjylland har således næst efter Vestjylland den højeste beskæftigelseinden for industrien med en andel af beskæftigelsen på 19,2 procent i 2007. Beskæf-tigede inden for industri er samtidig en paraplyvariabel, der "hindrer" andre faktorerfra at indgå i modellen. Den har således en stærkt negativ samvariation med uddan-nelsesforhold, herunder især andelen af indbyggere med mellemlange uddannelser,og i positiv retning med andelen af ufaglærte, hvorfor disse forhold ikke kan indgå imodellen. Dog kan udpendlingen trods tilsvarende stærk variation med industribe-skæftigelsen godt indgå samtidigt i modellen, som en faktor, der medvirker til at re-ducere ledigheden. Endelig påvirker andelen af ikke-vestlige indbyggere, trods enandel under gennemsnittet, ledigheden negativt i Sydjylland, jf. tabel 4.8. ovenfor.

SårbarhedsanalyseSydjylland har gennem den høje beskæftigelse inden for landbrug og industri en vissårbarhed. Udfordringen er, at få den faldende beskæftigelse inden for landbrug ogindustri erstattet af en øget beskæftigelse inden for andre brancher. Dette komplice-res af den forholdsvise lave andel af indbyggere med lang videregående uddannelseog store andel af ufaglærte i landsdelen samt den lave grad af ind- og udpendling.Ifølge Arbejdskraftundersøgelsen har Sydjylland og Fyn siden konjunkturomslagetmedio 2008 haft en nedgang i beskæftigelsen på samlet set 5,4 procent, hvilket er påniveau med Vest- og Sydsjælland, en anelse mindre end Midtjylland og væsentligtmindre end Nordjylland, der samlet set har haft et fald i beskæftigelsen på 11,1 pro-cent. Faldet i beskæftigelsen på Fyn og i Sydjylland er netop især sket inden for in-dustrien og landbruget, mens det på den positive side kan konstateres en stigning ibeskæftigelsen inden for især finansiering og forretningsservice.4.8.7. ØstjyllandSocioøkonomisk profilØstjylland har den mest typiske profil i forhold til landsgennemsnittet. Landsdelen harsåledes trods spredt variation ingen signifikante afvigelser i de socioøkonomiske fak-torer fra landet som helhed. Der er relativt færre almennyttige boliger samt ind- ogudpendlere og relativt flere med gymnasial uddannelse, men forskellene fra lands-gennemsnittet er ikke signifikante. Ledigheden er lidt over landsgennemsnittet, jf.4.16 nedenfor.

Figur 4.17. Socioøkonomisk profil – Østjylland

LandbrugAlmennyttige boligerTilflyttereLedigeIkke vest1,52,0

IndustriByggeriHandelTransport

1,0

Indpendlere

0,5

Finansiering

Udpendlere

Tjenester

Erhvervs erfaringLVUMVUKVUFaglærtØstjyllandGns. Hele landet

16 til 24 årige50 til 64 årigeUfaglærtGymnasiel

Note: Figuren angiver forholdet mellem gennemsnittet for henholdsvis landsdelen og resten af landetfor hver af de socioøkonomiske faktorer. En sort firkant angiver, at forskellen mellem gennem-snittet for landsdelen og landet som helhed er statistisk signifikant.

Tabel 4.9: ØstjyllandFaktorer, der reducerer ledighedenAndel beskæftigede i bygge og anlægAndel beskæftigede i finansiering og forretningsserviceFaktorer, der bidrager til øget ledighedAndel ikke-vestlige indbyggere

Statistisk modelI Østjylland har beskæftigelsen inden for forskellige brancher ikke påvirket ledighe-den i samme grad som i andre landsdele hen over perioden. Der er således kun enubetydelig sammenhæng mellem ledigheden og beskæftigelsen inden for landbrug,

industri, handel, hotel og restauration og transport. De eneste branchebeskæftigel-ser, der kan påvises at påvirke ledigheden, er beskæftigelsen inden for byggeri samtfinansiering og forretningsservice, der er forhold som begge indgår i den statistiskemodel og bidrager til at reducere ledigheden. Beskæftigelsen inden for byggeri sam-varierer med andelen af faglærte og ufaglærte samt i mindre grad almennyttige boli-ger. Beskæftigelsen inden for finansiering og forretningsservice samvarierer medbl.a. indpendling og uddannelse. Dermed afspejler beskæftigelsen inden for disse tobrancher også betydningen af arbejdsstyrkens uddannelse og pendling samt bygge-riets evne til at opsuge ikke mindst de ufaglærte. Andelen af ikke-vestlige indbyggereindgår ligeledes i modellen og medvirker til en højere ledighed.SårbarhedsanalyseØstjylland er forskellig i forhold til resten af Fyn og Jylland på en række forhold.Landsdelen har således den højeste andel indbyggere med mellemlange og langevideregående uddannelser, den laveste andel af ufaglærte, den højeste beskæftigel-sesandel inden for finansiering og forretningsservice samt de laveste beskæftigel-sesandele inden for de konjunkturfølsomme brancher landbrug, industri og byggeri.Dette gør, at Østjylland er mindre sårbar end det øvrige Fyn og Jylland i forhold tilledighed, og i denne forstand nærmere kan sammenlignes med Øst- og Nordsjællandsamt København by og omegn.Alligevel er Øst- og Vestjylland ifølge Arbejdskraftundersøgelsen en region, som si-den konjunkturomslaget har oplevet relativt store fald i beskæftigelsen. Dette er sketinden for især landbrug, industri, byggeri og information og kommunikation. Da detikke har været muligt at opdele på landsdele i Arbejdskraftsundersøgelsen, er dettilsvarende heller ikke muligt at fordele faldet i beskæftigelsen på henholdsvis Øst- ogVestjylland. På baggrund af Østjyllands relativt stærke socioøkonomiske profil, er detimidlertid vurderingen i analysen, at den største andel af faldet i beskæftigelsen ersket i Vestjylland, der i profil er mere udsat for ledighed end Østjylland.

4.8.8. VestjyllandSocioøkonomisk profilVestjylland har landets højeste beskæftigelse inden for landbrug og industri, men denlaveste inden for en række andre brancher som transport, finansiering og forretnings-service og offentlige og personlige tjenester. Uddannelsesniveauet er præget af fag-lærte og korte videregående uddannelser, mens mellemlange og især lange uddan-nelser udgør relativt mindre. Der er signifikant flere ufaglærte, mens udpendling ogtilflytning er under landsgennemsnittet. Ledigheden i landsdelen ligger tilsvarendesignifikant under landsgennemsnittet, jf. figur 4.18 nedenfor.Figur 4.18. Socioøkonomisk profil – Vestjylland

LandbrugAlmennyttige boligerTilflyttere1,52,0

IndustriByggeriHandel

LedigeIkke vest1,0

Transport

0,5

Indpendlere

Finansiering

Udpendlere

Tjenester

Erhvervs erfaringLVUMVUKVUFaglærtVestjyllandGns. Hele landet

16 til 24 årige50 til 64 årigeUfaglærtGymnasiel

Tabel 4.10: VestjyllandFaktorer, der reducerer ledighedenAndel faglærteFaktorer, der bidrager til øget ledighedAndel beskæftigede i industriAndel ikke-vestlige indbyggere

Statistisk modelBeskæftigelsen inden for landbrug og industri er faldet henholdsvis et halvt og ét pro-centpoint siden 2004. Faldet i beskæftigelsen medfører, at disse brancher bidrager tilstigende ledighed over perioden, hvilket imidlertid i en vis udstrækning er blevet mod-virket af stigende beskæftigelse inden for byggeri, handel, hotel og restauration ogikke mindst finansiering og forretningsservice. I den statistiske model er det imidlertidkun beskæftigelsen inden for industri, der indgår som forklarende variabel. Men den-ne branche stod også for omkring 24 procent af beskæftigelsen i Nordjylland i 2007,mens landbruget stod for omkring 4 procent. Foruden beskæftigelsen inden for indu-strien indgår andelen af faglærte og andelen af ikke-vestlige indbyggere i modellensom faktorer, der bidrager til henholdsvis faldende og stigende ledighed, jf. tabel 4.10ovenfor.SårbarhedsanalyseMålt på beskæftigelse er industrien Vestjyllands næststørste branche, og her er be-skæftigelsen som nævnt faldende. Ikke bare fra 2004-2007, men ifølge Arbejdskraft-sundersøgelsen også videre frem til og med 2009. Faktisk er industrien i region Midt-jylland den branche, som har oplevet nogle af de største fald i beskæftigelsen sidenkonjunkturomslaget medio 2008. Når landsdelen samtidig gennemsnitligt set har etrelativt lavt uddannelsesniveau med mange ufaglærte, vurderes det i analysen, atlandsdelen kan være sårbar over for yderligere stigninger i ledigheden.Beskæftigelsen i Vestjylland har dog siden 2004 været stigende inden for brancher,som ikke traditionelt har været dominerende i landsdelen, og der er indikationer på,at dette kan modvirke stigningen i ledigheden. Eksempelvis er beskæftigelsen i Vest-jylland inden for finansiering og forretningsservice steget fra 8,5 til 10,2 procent i pe-rioden 2004-2007, og er siden fortsat med at stige frem til og med 2009. Om dette er

tilstrækkeligt til at modsvare faldet i beskæftigelsen inden for de mere traditionellebrancher, kan imidlertid ikke vurderes på nuværende tidspunkt4.8.9. NordjyllandSocioøkonomisk profilNordjyllands socioøkonomiske profil har mange lighedspunkter med Vestjylland. Derer en høj andel beskæftigede inden for landbrug og industri. Tilsvarende er uddan-nelsesniveauet præget af et stort antal faglærte og personer med kort videregåendeuddannelse, mens der er en overvægt af ufaglærte i forhold til landet som helhed.Mens denne kombination af branchebeskæftigelse og uddannelsesniveau ikke umid-delbart påvirkede ledighedsniveauet i Vestjylland, ligger ledigheden i Nordjylland overlandsgennemsnittet, jf. figur 4.19 nedenfor.Figur 4.19. Socioøkonomisk profil – Nordjylland

LandbrugAlmennyttige boligerTilflyttereLedigeIkke vest1,52,0

IndustriByggeriHandelTransport

1,0

0,5

Indpendlere

Finansiering

Udpendlere

Tjenester

Erhvervs erfaringLVUMVUKVUFaglærtNordjyllandGns. Hele landet

16 til 24 årige50 til 64 årigeUfaglærtGymnasiel

Tabel 4.11: NordjyllandFaktorer, der reducerer ledighedenAndel beskæftigede i industrienAndel beskæftigede i bygge og anlæg

Statistisk modelDet er kun muligt at indpasse to forklarende variable i modellen, der er signifikant ideres forklaring af variationen i ledigheden, og det drejer sig om beskæftigelse indenfor henholdsvis industri og byggeri, tabel 4.11. ovenfor. Dette er tilfældet uanset omÅlborg, der må formodes at påvirke landsdelen markant, indgår i modellen eller ej.Beskæftigelsen inden for industri og byggeri er imidlertid stærkt korreleret med enrække andre socioøkonomiske variable og fungerer således som paraplyvariable forden socioøkonomiske baggrund og ledigheden. Industribeskæftigelsen smavarierersåledes i vid udstrækning med de 16-24-årige, mens byggebeskæftigelsen samvarie-rer med andelen af faglærte, andelen af indbyggere med korte videregående uddan-nelser, samt ind- og især udpendling. Dermed afspejler beskæftigelsen inden for dis-se brancher også, hvilken uddannelsesgruppe, aldersgruppe og pendlingsmønster,der er de relativt vigtigste faktorer for ledigheden i Nordjylland.Trods det beskedne antal variable forklarer modellen omkring 70 procent af variatio-nen i ledigheden, og i forhold til den samlede model er der nu en mere tilfredsstillen-de forklaring af ledighedsudviklingen i Nordjylland.Casebeskrivelse for HimmerlandHimmerland hører sammen med især dele af Øst- og Vestjylland til de konjunktur-medløbende områder i Danmark, jf. figur 4.7. Derudover klarer Mariager Fjord sigrelativt bedre i den statistiske model end kommunens socioøkonomiske profil tilsiger,og grupperes med socioøkonomisk svagere kommuner som Thisted og Morsø i enklyngeanalyse. Området er derfor interessant at undersøge nærmere.Himmerland er karakteriseret ved at have et relativt stort antal arbejdspladser inden-for bygge og anlæg og traditionel industri. Dette betyder, at Himmerland er forholds-vis afhængig af lokal industri, som er relativt konjunkturudsat, hvilket ikke mindstgælder indenfor byggeriet og leverancer til byggeriet. Ifølge lokale aktører blev der

før nedgangens begyndelse igangsat en del byggeri, hvilket har betydet, at det sene-ste konjunkturomslag slog sent igennem i Himmerland.Himmerland er geografisk set et udkantsområde og dermed relativt geografisk isole-ret. Der er imidlertid visse dele af Himmerland, der ligger attraktivt i forhold til pend-lingsmuligheder til f.eks. Ålborg, Randers og Viborg. De adspurgte lokale aktører op-lever, at der i området er en højere grad af flytning efter jobs, hvilket formentlig hæn-ger sammen med de større pendlingsafstande, og at områdets erhvervsstruktur i no-gen grad er under forandring, hvilket fører til forskydninger i arbejdskraftbehovet. Iområdet mener flere aktører således, at den seneste krise kan forstærke den geogra-fiske polarisering, hvis folk flytter hen mod de områder, hvor der er større chancer forat finde eller fastholde et job.Himmerland oplevede en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere frem til 2004, omend området i hele perioden lå under landsgennemsnittet. Til gengæld er der sket etmarkant fald siden da, hvilket understreger, at konjunkturfølsomheden i Himmerlandogså påvirker kontanthjælpsområdet.SårbarhedsanalyseMed undtagelse af ejendomshandel er beskæftigelsen inden for industrien faldet rela-tivt mest i Nordjylland siden konjunkturomslaget i 3. kvartal 2008 og frem til og med2009. Af Arbejdskraftundersøgelsen fremgår, at faldet er på omkring 28 procent, ogat Nordjylland med et samlet fald på omkring 11 procent er den region, som har haftdet kraftigste fald i beskæftigelsen siden konjunkturomslaget. Udover industri har ikkemindst transport og forretningsservice med fald i beskæftigelsen på henholdsvis om-kring 14 og 26 procent oplevet tilbagegang. Undtagelsen er beskæftigelsen inden forbyggeri, der omvendt er steget med omkring 5 procent. Det ligger godt i tråd med ca-sebeskrivelsen, hvoraf det fremgik, at planlagt og igangsat byggeri synes at have for-sinket konjunkturomslaget.Det store fald i beskæftigelsen inden for flere brancher illustrerer imidlertid landsde-lens konjunkturfølsomhed, der kombineret med det relative lave uddannelsesniveau,mange ufaglærte og lav ind- og udpendling gør Nordjylland til en relativt sårbarlandsdel over for ledighed. Over perioden 1993-2007 er andelen af ufaglærte faldetmed næsten 9 procent, mens andelen med erhvervskompetencegivende uddannelseer steget med næsten 10 procent og pendlingen med omkring 7 procent. Tilsvarendefald og stigninger inden for disse faktorer genfindes i andre regioner og den positiveudvikling til trods, er Nordjylland og disse andre regioner stadig kendetegnet ved at

have de højeste andele af ufaglærte, og de relativt set laveste niveauer for uddannel-se og pendling. Derudover kan der i disse regioner konstateres et højt niveau af ledi-ge tilflyttere, selv om der over perioden også har været et fald inden for en sådan bo-sætning. Der er således en positiv udvikling på mange områder, men Nordjylland ogandre lignende landsdele har stadig et stykke vej - selv om den positive udviklingskulle fortsætte - inden deres ledighedsniveau bliver mere robust over for konjunktur-omsving.

4.9. Samlet konklusion på modellerne for ledigheden i landsdeleneOver perioden 1993-2007 har den socioøkonomiske profil for landsdelene ændret sigi samme retning. Beskæftigelsen inden for landbrug, industri og transport er faldet,mens beskæftigelsen inden for byggeri, handel, hotel og restauration samt ikkemindst finansiering og forretningsservice er steget. Den demografiske profil har ænd-ret sig ved, at andelen af 16-49-årige er faldet, mens andelen af 50-64-årige er ste-get. Uddannelsesniveauet er forbedret ved stigning i andelen af faglærte og personermed videregående uddannelser samt faldende andel ufaglærte, og endelig er mobili-teten på arbejdsmarkedet steget gennem øget pendling over hele landet.Men selvom landsdelene på en række parametre har nærmet sig hinanden, så viserdenne analyse også, at der stadig er forskelle mellem de enkelte landsdele. Disseomfatter bl.a. den regionale branchesammensætning og sammensætningen af ar-bejdsstyrken, hvor der stadig er markante forskelle fra landsdel til landsdel. Dette be-tyder også, at landsdelene står over for forskellige udfordringer, hvilket kommer tiludtryk i den aktuelle ledigheds- og beskæftigelsesudvikling.På regionsniveau har Hovedstaden således haft en nedgang i beskæftigelsen på 3,1procent, Sjælland, Syddanmark og Midtjylland har haft fald på 5-6 procent, mens fal-det i beskæftigelsen i Nordjylland har været på 11 procent. På brancheniveau er for-skellene endnu mere markante. Inden for industrien har Nordjylland og Midtjyllandoplevet fald i beskæftigelsen på henholdsvis næsten 21 og 29 procent, mens Hoved-staden og Sjælland har haft mere moderate fald på henholdsvis 11 og 13 procent.Inden for byggeri har Nordjylland haft en stigning i beskæftigelsen på omkring 5 pro-cent, mens Midtjylland har haft et fald på omkring 14 procent. Der er således storeforskelle i, hvorledes beskæftigelsen har udviklet sig ikke blot mellem regionerne,men også inden for de enkelte brancher.

De statistiske modeller, der har til formål at forklare de regionale forskelle i ledighe-den, afspejler disse forskelle i de socioøkonomiske baggrundsfaktorer. Dette skerved, at de variable, som bedst forklarer ledigheden inden for de enkelte landsdele, eraf meget forskellig karakter og relativ styrke. Gennem en fastlæggelse af, hvilke fak-torer, der er de vigtigste for hver enkelt landsdel i forhold til ledighed, og hvorledesdisse faktorer er relateret til andre socioøkonomiske faktorer, afdækkes også de en-kelte landsdeles sårbarheder og styrker.Modellen identificerer forhold, der kan udgøre sårbarheder i forhold til ledighedsud-viklingen. Eksempelvis hvor et område er mere end gennemsnitligt afhængig af engunstig udvikling i eksporten eller udviklingen i antallet af ufaglærte arbejdspladser.Analysen viser, at der kan identificeres regionale forskelle, således at eksempelvis enstagnerende eksport kan forventes særligt at påvirke de landsdele, hvor der er enstor andel beskæftigede i de eksportorienterede brancher, herunder fremstilling.De identificerede sårbarheder og analysens vurdering af, hvilken betydning de kanhave, må dog naturligvis læses med behørigt forbehold for den usikkerhed, der knyt-ter sig til de faktorer, som forklarer ledighedsudviklingen i de statistiske modeller,men, som er identificeret på baggrund af den historiske udvikling.

Kapitel 5. Udvikling ibeskæftigelse, ledighedog erhverv iyderområderne

Der er i årets redegørelse fokus på den aktuelle ledighedsudvikling og her erdet fra et regionalt perspektiv positivt, at faldet i ledigheden frem til midten af2008 i høj grad også er kommet yderområderne til gavn. Dette, sammenholdtmed en række positive erhvervshistorier, viser, at en positiv udvikling i forholdtil beskæftigelse og økonomisk aktivitet ikke er begrænset til de større byer. Påbaggrund af en analyse foretaget af Center for Landdistriktsforskning redegø-res i dette kapitel særligt for hvilke faktorer, der har påvirket yderområdernesledighedsniveau, og endvidere præsenteres resultaterne for en større analyseomhandlende erhvervsudvikling i yderområderne.De foregående kapitler viste, at yderområderne frem til finanskrisen oplevede en po-sitiv udvikling i forhold til ledigheden, og at forskellene landsdele og kommuner imel-lem endnu ikke tydeligt er øget. Men med henblik på yderligere at belyse, hvad der låtil grund herfor, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet derfor fået gennemført ensærskilt analyse af forklarende faktorer i forhold til yderområdernes ledighedsudvik-ling.Af afgørende betydning for ledighedsudviklingen i yderområderne er selvsagt, at derer tilstrækkelige beskæftigelsesmuligheder. Det er regeringens målsætning, at derskal være gode muligheder for at bo og skabe vækst og erhvervsudvikling i alle deleaf landet. Dette forudsætter dog, at virksomheder fortsat vælger at placere sig bredtgeografisk fordelt, hvorfor dette kapitel også omhandler, hvilke faktorer virksomhe-

derne i yderområderne efterspørger, og hvilke koncepter der har vist sig succesfuldei forhold til at drive virksomhed i områderne uden for de store byer.

5.1. Ledighedsudviklingen i yderområderneFor yderligere at belyse ledighedsudviklingen i yderområderne har Center for Landdi-striktsforskning (CLF – det tidligere Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter)under Syddansk Universitet på vegne af Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretageten analyse heraf.Indledningsvis bemærkes det til undersøgelsen, at denne – til forskel fra undersøgel-sen i det foregående kapitel – betragter yderområderne under ét.20

Dette giver et

mindre detaljeret billede, end hvor landsdelene er undersøgt hver for sig, men til gen-gæld kan tilgangen give et stærkere billede af udviklingstendenser, der er fælles foryderområderne.Ledighedsudviklingen er allerede beskrevet i det foregående, men det er interessant iforlængelse heraf, i hvilken grad ledighedsfaldet på tilsvarende vis har givet sig ud-slag i en stigning i antallet af arbejdspladser – med fokus på særligt yderområderne.Dette er derfor omdrejningspunktet for analysen fra CLF.

Kategoriseringen af yderområder er i denne undersøgelse baseret på opdelingen anvendt i regeringens

Landsplanredegørelse 2009, jf. figur 2.3.

Figur 5.1.: Beskæftigelsen opgjort efter arbejdssted, 1997-2008108Beskæftigelsen 1997 = indeks100

106

104

102

100

Besk.indeks, udkantBesk. Indeks, resten

90199719981999200020012002200320042005200620072008

Kilde: Center for Landdistriktsforskning

Antallet af arbejdsløse knytter sig almindeligvis tæt til udviklingen i beskæftigelsen.Højere beskæftigelse vil typisk være forbundet med lavere ledighed. Dette gælder forresten af landet (se figur 5.1.), men for yderområderne er beskæftigelsen opgjort påarbejdssted stagneret.Figur 5.1. viser, at der har været betydelig jobskabelse i resten af landet siden 1997med en nedgangsperiode fra 2002 til 2004, hvorefter beskæftigelsen stiger igen. Detses af figuren, at yderområderne har haft en lille nedgang i beskæftigelsen over heleperioden, men til sidst i perioden er der jobskabelse. Det kan deraf konkluderes, atyderområderne har oplevet den samme udvikling i ledigheden som resten af landet,men en forskellig udvikling i beskæftigelsen opgjort på arbejdsstedsområde.Beregner man korrelationen mellem ledighedsprocenten og beskæftigelsesindeksetfor resten af landet, finder man som ventet en negativ og statistisk signifikant sam-menhæng – når beskæftigelsen stiger, falder ledigheden. For yderområderne er sam-menhængen derimod positiv og ikke signifikant. I 1997 var ledighedsprocenten godt8 procent for udkantskommunerne, hvorimod den var under 4 procent i 2007.Korrigeres der for, at der er en negativ trend i begge variable, finder man, at øget be-skæftigelse skaber lavere ledighed i forhold til trenden. Konjunkturen har altså en lille

effekt på ledighedsudviklingen, men den negative trend peger på, at det er andre fak-torer – formodentlig strukturelle forhold - end jobskabelse, der er vigtig for væksten.Når man trend-korrigerer, kan man forklare næsten 90 procent af variationen i ar-bejdsløsheden.En af forklaringerne på den svage negative trend i beskæftigelsen er, at yderområ-derne har en relativ høj andel af beskæftigede i landbrugssektoren og industrisekto-ren. Disse sektorer er kendetegnet ved beskæftigelsestilbagegang. For resten af lan-det udgør landbrugssektoren mindre end 3 procent af beskæftigelsen, men for yder-områderne er denne andel mere end dobbelt så stor og omkring 7 procent. Industrienudgør en andel på omkring 19 procent for yderområderne mod godt 14 procent i re-sten af landet. I perioden 1997-2008 faldt beskæftigelsen i disse to sektorer med næ-sten 8.000 job, hvilket er betydeligt for et område med en samlet beskæftigelse påomkring 182.000 fuldtidsbeskæftigede.Beskæftigelsen i yderområderne påvirkes af de strukturelle ændringer i økonomien,men – som også påvist i det foregående kapitel – så påvirkes landsdelene forskelligtog der kan således også være forskel på, hvordan landets yderområder påvirkes. Detunderstreger behovet for en lokalt forankret beskæftigelsesindsats, hvilket den nyeorganisering af beskæftigelsesindsatsen også understøtter.Pendlingens rolle i forhold til ledighedsudviklingenIdet yderområdernes udvikling i beskæftigelse og ledighed indikerer, at ledighedsud-viklingen påvirkes af strukturelle forhold, er det undersøgt, i hvilken grad pendlingeninfluerer herpå.

Figur 5.2.: Pendling og beskæftigelse i yderområder 1997-2008150Beskæftigelsen 1997 = indeks100

140

130

120

Beskæftigede med arbejde og bopæl i udkantBeskæftigede med bopæl i udkantUdpendling fra udkant til resten af landet

110

Beskæftigede med arbejde i udkant

100

80199719981999200020012002200320042005200620072008

Kilde: Center for Landdistriktsforskning

Af figur 5.2. fremgår, at beskæftigelsen opgjort på henholdsvis arbejdssted og bopælhar ens udviklinger, med den forskel, at beskæftigelsen opgjort på bopæl er merejævn. Dette peger på, at en del af beskæftigede med bopæl i yderområderne arbej-der i resten af landet. Endvidere ses det af figuren, at pendlingen fra udkant til restenaf landet er steget over perioden.Pendling ud af udkantskommunerne ser således i høj grad ud til at bidrage til, at be-skæftigelsen opgjort efter bopæl holder sig på et vist niveau i udkantskommunerne.Forklaringen på at beskæftigelsen opgjort på bopæl er mere jævn end beskæftigel-sen opgjort på arbejdssted kunne være, at mere pendling gør befolkningen i ud-kantskommunerne mindre afhængige af udviklingen i lokale arbejdspladser. For fort-sat at gøre det muligt at kombinere bopæl i yderområderne med beskæftigelse andresteder har regeringen i forbindelse med skattereformen Forårspakke 2.0 indført enrække kompensationsordninger for pendlere, herunder ordninger der særligt rettersig mod pendlere i yderområderne.Arbejdsstyrken og befolkningens udviklingEt øvrigt strukturelt forhold, der kan have betydning for udviklingen i yderområderneer arbejdsstyrkens udvikling. Denne er gengivet i figur 5.3.

Figur 5.3.: Udvikling i arbejdsstyrken, 1997-2007Indeks for arbejdsstyrken, 1997= indeks 100102

100

96UdkantResten af landet94

8819971998199920002001200220032004200520062007

Kilde: Center for Landdistriktsforskning

Hvor arbejdsstyrken i resten af landet har været relativt stabil i perioden, så har yder-områderne derimod oplevet en nedgang frem til 2005, hvorefter arbejdsstyrkens ni-veau er stabiliseret. Faldet i arbejdsstyrken skyldes bl.a. et generelt fald i folketallet,som vist i nærværende publikations figur 3.1. Ligeledes bidragende til den faldendearbejdsstyrke er også, at andelen af personer i den arbejdsdygtige alder er lavere iyderområderne end i landet som helhed, hvilket også afspejles i denne publikationsfigur 3.15. Arbejdsstyrken har således over et længere tidsperspektiv været faldendei yderområderne.I det omfang at faldet i arbejdsstyrken indebærer, at der blot er blevet færre personerom det samme antal arbejdspladser inden for en given pendlingsafstand kan det og-så have betydning for ledighedsudviklingen. Analysen i kapitel 4 viser dog, at ledig-hedsudviklingen kun i et mindre omfang er påvirket af udviklingen i arbejdsstyrken påkommunalt niveau.Hvad udviklingen i arbejdsstyrken i yderområderne nærmere skyldes – om det alenekan tilskrives alderssammensætningen i arbejdsstyrken eller også andre forhold - vil

dog af flere grunde være relevant at afdække i en særskilt analyse. Det kan såledesogså være relevant at afdække den nærmere udvikling i arbejdsstyrkens sammen-sætning og den mulige betydning heraf for beskæftigelsesudviklingen i yderområder-ne. Dette vil således indgå i en analyse, som Center for Landdistriktsforskning gen-nemfører for Indenrigs- og Sundhedsministeriet.Den fremtidige ledighedsudvikling for yderområderneEt stort spørgsmål i forhold til den regionale ledighedsudvikling er, om denne frem-over vil stige til et højere niveau, end for landet som helhed. Den internationale fi-nanskrise, der ramte Danmark i efteråret 2008, har allerede sat sine spor i forhold tilledighedsudviklingen, som det fremgår af figur 5.4.21

Figur 5.4.: Ledigheden på månedsbasis, 2006 - februar 2010

Ledighedsprocent6

4UdkantResten af landet

02006M01 2006M08 2007M03 2007M10 2008M05 2008M12 2009M07 2010M02

Kilde: Center for Landdistriktsforskning

Af figur 5.4. fremgår tydeligt, i hvilket omfang finanskrisens indtræden har påvirketledigheden. Ledigheden har været stigende i yderområderne, såvel som det øvrige

Det bemærkes i forhold til figuren, at der er anvendt ikke-sæsonkorrigerede tal, hvilket forklarer de sæson-

mæssige udsving, der især er udprægede i forhold til yderområderne.

100

land. Fra et regionalt perspektiv er det dog interessant, at yderområderne faktisk nå-ede en ledighedsprocent, der var lavere end den øvrige Danmark, og endvidere, atstigningen siden konjunkturskiftet har været ensartet for begge områder.Yderligere interessant er det, at der sidst i perioden ses et svagt fald i ledighedspro-centen i yderområderne såvel som landet som helhed, hvilket er et positivt tegn i for-hold til den fremtidige udvikling. Hvorvidt der er tale om sæsonmæssige udsving elleren ny tendens er dog for tidligt at spå om, idet der også blot kan være tale om en fort-sættelse af mønstret i sæsonudsvingene i yderområderne.Til figur 5.4. må det yderligere bemærkes, at idet yderområderne er betragtet underét, kan der være områder i yderområderne, der har oplevet større stigninger i ledig-heden, end hvad der fremgår af figuren. Dette medfører dog samtidig, at der i så faldvil være andre yderområder, der til gengæld har oplevet tilsvarende mindre stigningeri ledigheden, hvorfor gennemsnittet for yderområderne under ét ligger på niveau meddet øvrige Danmark.

5.2. Erhvervsudviklingen i yderområdernePendling spiller jf. foregående afsnit en stor rolle for beskæftigelsesudviklingen iyderområderne. Men ligeledes er det vigtigt, at yderområderne fortsat kan tiltrækkevirksomheder og arbejdspladser. Med henblik på at belyse, hvad virksomhederne iyderområderne efterspørger, og hvilke initiativer, der har vist sig vellykkede, har In-denrigs- og Sundhedsministeriet deltaget i et projekt gennemført i regi af REG LAB–Erhvervsudvikling, der virker – i yderområder og landdistrikter.2322

REG LAB er en non-profit organisation stiftet af en række medlemsorganisationer og finansieret gennem

medlemsbidrag. Organisationen har til formål at styrke viden, kompetencer og netværk inden for regionalerhvervsudvikling. Medlemskredsen omfatter statslige myndigheder, regioner, kommuner, kommunesamar-bejder, uddannelsesinstitutioner, forskningscentre, erhvervsråd, klyngeorganisationer, brancheforeninger oginteresseorganisationer samt private virksomheder. Undersøgelsen er gennemført af konsulenthuset Dam-vad.23

. De statistiske analyser af den økonomiske udvikling er baseret på de gamle kommuner. Dette ud fra en

overvejelse om, at de gamle kommuner som geografisk enhed er mere anvendelige i forhold til undersøgel-sens fokus, hvor de nye kommuner i mindre grad er udprægede land- eller byområder, men typisk indeholderbegge dele.At de gamle kommuner er anvendt medfører, at den statistiske analyse bygger på tal fra 2006.

101

Det bemærkes til undersøgelsen, at den tager udgangspunkt i en undergruppering afområder, der ofte betegnes som værende udkant eller yderområder. Hvor områderomtales på denne måde, kan det anskues som værende en negativ afgræsning, dvs.områderuden forde store byer. Der i undersøgelsen derfor anvendt en mere detalje-ret kategorisering, hvor der tages udgangspunkt i de enkelte yderområders særligekarakteristika. Eksempler herpå kan være tyndtbefolkede områder eller øer og områ-der med særlig stor pendling. For overblikkets skyld anvendes betegnelsen yderom-råder i afsnittet som en fælles betegnelse for områderne.Undersøgelsen indledes med en statistisk analyse af yderområdernes økonomiskeog demografiske udvikling. Men idet denne del af rapporten primært er baseret på degamle kommunegrænser, medfører dette også, at de anvendte data er fra 2006. Un-dersøgelsen giver derfor, for denne dels vedkommende, ikke et aktuelt billede af ud-viklingen, hvor der i stedet henvises til nærværende publikations kapitel 3.Analysen af den økonomiske og demografiske udvikling er således ikke velegnet til atbeskrive den aktuelle udvikling, men kan til gengæld give et mere detaljeret billede afudviklingen inden for mindre geografiske områder, idet de nye kommuner, som enkonsekvens af deres størrelse, er mindre udprægede land- eller nyområder.Undersøgelsen peger på dette punkt i retning af, at selvom der kan konstateres ni-veauforskelle mellem yderområderne og store byer, så er det på alle erhvervsudvik-lingsindikatorer muligt at finde lokalområder, der sammenlignet med de største byerklarer sig godt.Ses der eksempelvis på udviklingen i erhvervsindkomsten i perioden 2002-2006, såses den mest positive udvikling i den daværende Skagen Kommune med en stigningpå 22 pct. Dette er markant over landsgennemsnittet på 13 pct., som svarede til ni-veauet for København og Århus.Et andet eksempel er iværksætterraten. Denne var for i 2006 yderområderne24

på

9,61 pct., hvilket er under landsgennemsnittet på 10,53 pct. Men til gengæld er over-levelsesraten højere, idet denne for yderområderne i 2006 var 50,47 pct., hvor lands-gennemsnittet var på 47,39 pct.

Det bemærkes hertil, at yderområder her anvendes som en fælles betegnelse for rapportens fokusområder.

102

Undersøgelsen peger således på, at selvom niveauet som hovedregel er lavere iyderområderne, så er der stadig områder, hvor udviklingen går bedre end i landetsom helhed. Det peger i retning af, at udvikling i yderområderne er muligt og sker,men det er i forlængelse heraf interessant, hvilke kilder til og barrierer for vækst, deropleves af de lokale aktører i yderområderne.Efterspurgte kilder til vækstI undersøgelsen er både virksomheder og erhvervsfremmeaktørerbarrierer herfor.Det må til undersøgelsen indledningsvis bemærkes, at dataindsamlingen er gennem-ført i sommeren 2009, dvs. efter den internationale finanskrise ramte Danmark. Be-svarelserne kan derfor, udover generelle betragtninger, endvidere afspejle aktuellebehov og barrierer. Et eksempel herpå kan være et øget fokus på adgangen til kapi-tal, der som en følge af krisen kan være blevet vanskeliggjort.Figur 5.5: Kilder til vækst - erhvervsfremmeaktører25

i yderområderne

blevet bedt om at forholde sig til mulige kilder til erhvervsudvikling samt eventuelle

Andel erhvervsfremmeaktører der mener kilden har stor eller nogen betydning (i procent)100

60Nogen betydningStor betydning40

Samarbejde mellemerhvervsliv og offentligeaktører

Offentlig erhvervsserviceog andenmyndighedsvaretagelse

0Erhvervsudvikling indenfor turisme ogoplevelsesøkonomiIværksætteri (OECD)Menneskeligeressourcer (OECD)

Erhvervsudvikling indenfor energi og miljø

Erhvervsudvikling indenfor egnsspecifikkefødevarer

Erhvervsudvikling indenfor primære erhverv

Innovation (OECD)

Anvendelse af nyteknologi (OECD)

Erhvervsklynger

Tilgængeligeprogrammer ogstøtteordringer

Kilde: REG LAB (2010):Erhvervsudvikling der virker – i yderområder og landdistrikter

Erhvervsfremmeaktører omfatter bl.a. repræsentanter fra regioner, kommuner, erhvervskontorer, turistråd,

Lokale Aktionsgrupper (LAG’er) og videninstitutioner.

Forskning

103

Virksomhederne er ligeledes blevet spurgt om, hvilke kilder de ser som vigtige forvækst og erhvervsudvikling. Dette er vist i figur 5.6.Figur 5.6: Kilder til vækst – virksomheder

Andel virksomheder der mener kilden har stor eller nogen betydning (i procent)

100

60Nogen betydningStor betydning40

Erhvervsudvikling inden for energi og miljø

Erhvervsudvikling inden for egnsspecifikkefødevarer

Erhvervsudvikling inden for turisme ogoplevelsesøkonomi

Rådgivning/ service fra det regionalevæksthus

Anvendelse af ny teknologi (OECD)

Samarbejde mellem erhvervsliv ogoffentlige aktører

Menneskelige ressourcer (OECD)

Erhvervsudvikling inden for primæreerhverv

Rådgivning/service fra det lokaleerhvervsråd

Tilgængelige programmer ogstøtteordninger

Iværksætteri (OECD)

Kilde: REG LAB (2010):Erhvervsudvikling der virker – i yderområder og landdistrikter

Figurerne 5.5. og 5.6. viser, hvordan erhvervsfremmeaktører og virksomheder forhol-der sig til en række kilder til vækst og erhvervsudvikling uden for de store byer. Affigurerne fremgår, at iværksætteri og menneskelige ressourcer af begge parter priori-teres højt som en mulig kilde til vækst og erhvervsudvikling. I forhold til førstnævnteer det interessant, at undersøgelsen i øvrigt viser, at iværksætterraten er lavere iyderområderne, men at overlevelsesraten for firmaerne så til gengæld højere.Bl.a. forskning og erhvervsklynger prioriteres derimod af begge parter tilsyneladenderelativt lavt. Dette kan dog evt. hænge sammen med tidspunktet for undersøgelsensgennemførelse. I en økonomisk krise - hvor fokus kan være på den korte bane i høje-re grad end på den lange bane - kan der være en tendens til, at forhold som forsk-ning og erhvervsklynger prioriteres lavere i forhold til de traditionelle vækstkilder, så-som iværksætteri og menneskelige ressourcer. Dette forbehold til trods, så tegnerder sig dog stadig et billede af, at det i høj grad er de menneskelige ressourcer og de

Erhvervsklynger

Innovation

Forskning

104

lokalt forankrede ildsjæle, der i både erhvervsfremmeaktørernes og virksomhedernesoptik spiller en stor rolle i forhold til erhvervsudviklingen uden for de store byer.Figur 5.7: Barrierer for vækst - erhvervsfremmeaktører

Andel erhvervsfremmeaktører der mener kilden har stor eller nogen betydning (i procent)100

60Nogen betydningStor betydning40

Mangel på kvalificeretarbejdskraft

0Mangel på innovation ierhvervslivetMangel på risikovilligkapital tiludviklingsprojekterDårlig adgang tilinfrastruktur

Begrænset samarbejdemed viden- oguddannelsesinstitutioner

For stor afstand til storebyer

Manglendesamarbejdsrelationermellem aktørerne

Kilde: REG LAB (2010):Erhvervsudvikling der virker – i yderområder og landdistrikter

Som for kilderne til erhvervsudviklingens vedkommende, er også virksomhederneblevet spurgt om deres opfattelse af barriererne for vækst og udvikling. Disse er vist ifigur 5.8.

For stor afstand tilsamarbejdspartnere m.v.

Manglende lokaltengagement fravirksomheder i områder

105

Figur 5.8: Barrierer for vækst - virksomheder

Andel virksomheder der mener kilden har stor eller nogen betydning (i procent)100

60Nogen betydningStor betydning40

0Mangel på kvalificeretarbejdskraftManglendesamarbejdsrelationermellem offentlige ogprivate aktørerAdgang til infrastruktur(motorveje, tog, busser,lufthavne m.v.)Mangel på innovation ierhvervslivetAfstand til store byerBegrænset samarbejdemed viden oguddannelsesinstitutionerManglende/utilstrækkelig service fradet lokale jobcenterManglende/utilstrækkeligservice fra det lokaleerhvervsrådMangel på risikovilligkapital tiludviklingsprojekterManglende/utilstrækkelig rådgivning/service fra det regionalevæksthusAfstand tilsamarbejdspartnere

Kilde: REG LAB (2010):Erhvervsudvikling der virker – i yderområder og landdistrikter

Overordnet ses det i forhold til erhvervsfremmeaktørernes og virksomhedernes opfat-telser af barrierer for vækst i yderområderne, at der i høj grad er enighed herom.De største barrierer for vækst og erhvervsudvikling vurderes af både erhvervsfrem-meaktører og virksomheder at være mangel på risikovillig kapital til udviklingsprojek-ter og dårlig adgang til infrastruktur. I forhold til førstnævnte må det dog bemærkes,at tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse kan have influeret herpå. Underfinanskrisen kan mange virksomheder have oplevet det som vanskeligere end ellersat skaffe risikovillig kapital. Med Bank-, Kredit- og Erhvervspakken har regeringentaget de nødvendige skridt i forhold hertil og for at sikre den finansielle stabilitet.Adgangen til infrastruktur er derimod en faktor, der i mindre grad kan antages påvir-ket af finanskrisen. En forklaring kan dog være, at idet yderområderne blandt udgø-res af områder med lavere befolkningstæthed og deraf følgende større afstande, daopleves infrastrukturen og afstandene som værende en logistisk udfordring.

106

Undersøgelsen omfatter endvidere en rundspørge hos erhvervsfremmeaktører ogvirksomheder omkring eksempler på indsatser og initiativer, der er iværksat for atfremme væksten og erhvervsudviklingen i yderområderne.26

I figurerne 5.9. og 5.10.

er de oplyste indsatser og initiativer grupperet i forhold til mulige kilder til vækst.Figur 5.9: Initiativer grupperet efter kilder til vækst - erhvervsfremmeaktører

Erhvervsfremmeaktørernes initiativer grupperet efter kilder til vækst (antal)0Erhvervsudvikling inden for turisme ogoplevelsesøkonomiIværksætteriSamarbejde mellem erhvervsliv ogoffentlige aktørerMenneskelige ressourcerInnovationErhvervsudvikling inden foregnsspecifikke fødevarerAndetErhvervsklyngerErhvervsudvikling inden for energi ogmiljøTilgængelige programmer ogstøtteordningerAnvendelse af ny teknologiForskning5101520253035

Kilde: REG LAB (2010):Erhvervsudvikling der virker – i yderområder og landdistrikter

I alt indgår 472 initiativer i undersøgelsen.

107

Figur 5.10: Initiativer grupperet efter kilder til vækst - virksomheder

Virksomhedernes initiativer grupperet efter kilder til vækst (antal)0Infrastrukturelle forholdØkonomisk støtte og kapitaltilgængelighedPolitiske tiltagVed ikke m.m.Rådgivning/ service fra det lokale erhvervsråd/kommunalRådgivning/ service fra det regionale væksthusSamarbejde mellem erhvervsliv og offentlige aktørerErhvervsudvikling inden for turisme og oplevelsesøkonomiUdvikling af lokalområdetMenneskelige ressourcerErhvervsudvikling inden for energi og miljøErhvervsudvikling inden for primære erhvervTilgængelige programmer og støtteordningerInnovationErhvervsklyngerErhvervsudvikling inden for egnsspecifikke fødevarerAnvendelse af ny teknologiAndet114243331312102025413947607110203040506070807790

Kilde: REG LAB (2010):Erhvervsudvikling der virker – i yderområder og landdistrikter

For erhvervsfremmeaktørernes vedkommende fremhæves især indsatser og initiati-ver, der knytter sig til vækstkilderne erhvervsudvikling indenfor turisme og oplevel-sesøkonomi samt iværksætteri. Virksomhederne fremhæver derimod i højere grad deinfrastrukturelle forhold samt økonomisk støtte og adgangen til kapital som hyppigekilder til en række igangsatte initiativer.At erhvervsudvikling indenfor turisme og oplevelsesøkonomi rangerer højt hos er-hvervsfremmeaktørerne, kan evt. hænge sammen med yderområdernes profil. Foreksempelvis for den jyske vestkyst, der i mange sammenhænge medregnes somyderområde, kan dette ses som værende et eksempel på, at områderne i deres er-hvervsudviklingsstrategier forsøger at udnytte deres egnsspecifikke styrker. Adgan-gen til vand, strand og rekreative områder er således en ressource, som yderområ-derne kan bygge videre på for fortsat at tiltrække aktivitet og beskæftigelse.Undersøgelsen fra REG LAB har udover udnyttelsen af de egnsspecifikke styrkeryderligere identificeret 7 andre inspirations- og læringspunkter til, hvordan erhvervs-udvikling i yderområderne kan gribes an. Læringspunkterne er kvalitativt funderet, ogangiver i sagens natur ingen sikre anvisninger på, hvordan man opnår vellykket er-

108

hvervsudvikling. Men på baggrund af en række casestudier peger undersøgelsen på,at det fx kan være af stor betydning, at initiativer bygges op om internationale ten-denser, at de er bredt forankrede og at ildsjælene og iværksætterne understøttes.27

Læringspunkterne tager deres afsæt i en række vellykkede erhvervsudviklingshistori-er fra yderområderne, hvilke samtidig illustrerer, at udvikling og deraf følgende nyearbejdspladser er muligt og sker i yderområderne, og udviklingen dermed ikke er be-grænset til de større byer. Undersøgelsen kan dermed nuancere billedet af yderom-rådernes udvikling og ikke mindst deres udviklingsmuligheder, hvor større afskedi-gelsesrunder mv. har tiltrukket sig stor opmærksomhed.

De samlede læringspunkter fremgår af publikationen REG LAB (2010):Erhvervsudvikling der virker – i

yderområder og landdistrikter, delrapport 3: Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling

109

Kapitel 6. Status påkommunalreformen

Regionalpolitisk redegørelse 2009 indeholdt en omfattende redegørelse forkommunalreformens regionale aspekter, herunder de ændringer i forhold tilorganisering og opgavefordeling, der fulgte af reformen. På de fleste områderer reformen nu fuldt ud implementeret, men bl.a. et antal overgangsordningergør, at der stadig er foregået ændringer og justeringer, der kan have regionalbetydning. Der redegøres derfor i dette kapitel for den seneste udvikling, oghvilke regionale aspekter, der følger heraf. Kapitlet omfatter endvidere virknin-gen af de nye roller på erhvervsudviklingsområdet for kommunerne, regioner-ne og de regionale vækstfora.Den regionalpolitiske redegørelse for 2009 redegjorde for kommunalreformen ogdens regionale konsekvenser. Der redegøres i dette kapitel for de seneste ændrin-ger, der følger af reformen. På de fleste områder er reformen fuldt ud implementeret,men bl.a. ophøret af en række overgangsordninger, gør, at der stadig er sket æn-dringer og justeringer, der også kan have betydning, set fra et regionalt perspektiv.

6.1. Ophør af overgangsordninger på kulturområdetPå Kulturministeriets område er Lov om ændring af museumsloven m.m. vedr. over-gangsordningernes ophør blevet vedtaget og træder i kraft den 1. januar 2011. Medloven ophører overgangsordningerne efter kommunalreformen for de tidligere amtsli-ge tilskud til kulturformål. Overgangsordningen ophører med udgangen af 2010.Loven berører konserveringscentre, statsanerkendte museer (§ 15) og en række in-stitutioner og tiltag, der tidligere har modtaget amtslige kulturtilskud og fastlægger, atalle driftstilskud til konserveringscentre og statsanerkendte museer (§ 15) fortsat for-deles af staten. Samtidig forbliver fordelingen af alle tidligere amtslige kommunal-fuldmagtstilskud på Kulturministeriets område på over 250.000 kr. i staten. Tidligere

110

kommunalfuldmagtstilskud på under 250.000 kr. fordeles til kommunerne på det al-mindelige bloktilskud. Denne løsning indebærer, at 28 mio. kr. fordeles til kommuner-ne over bloktilskuddet med henblik på at midlerne fremadrettet prioriteres af kommu-nerne, mens 107 mio. kr. fortsat fordeles gennem Kulturministeriet til regionale kultur-formål.Med lovændringen er væsentlige lokale kulturinstitutioner i hele landet sikret fortsæt-telse af deres aktiviteter.

6.2. Ændringer på uddannelsesområdetDet specialiserede hjælpemiddel – og kommunikationsområdePå uddannelsesområdet er der i 2009 bl.a. gjort status på det specialiserede hjæl-pemiddel- og kommunikationsområde efter kommunalreformen. Ved reformen over-tog kommunalbestyrelserne ansvaret for og finansieringen af tilbuddene inden forkommunikationsområdet efter lov om specialundervisning for voksne og folkeskolelo-ven. Tale- høre- og synsinstitutionerne (kommunikationscentrene) kunne efter kom-munalreformen drives af regionerne, eller blive overtaget af beliggenhedskommuner-ne. De regionale udviklingsråd, der er nedsat til at overvåge udviklingen efter kom-munalreformen, pegede i deres redegørelser for 2009 på, at der var ved at ske æn-dringer på området, og at kommunerne i højere grad løste opgaverne selv.Undervisningsministeriet og det daværende Indenrigs- og Socialministerium beslut-tede at gennemføre en undersøgelse af området. Undersøgelsen blev udarbejdet afRambøll Management Consulting, og indikerer, at udviklingen på kommunikations-området samlet set er stabil og hensigtsmæssig i forhold til varetagelsen af opgaver-ne og tilvejebringelsen af de nødvendige ydelser. På voksenområdet anvendes despecialiserede tilbud lige så meget eller mere end tidligere. På børneområdet harkommunerne i vid udstrækning hjemtaget opgaverne. Denne tendens ses især indenfor tale- og hørevanskeligheder, mens kommunikationscentrene på synsområdet an-vendes uændret. Kommunernes beslutning om hjemtagelse er baseret på overvejel-ser omkring økonomi, faglig volumen og muligheden for specialisering i kommuner-ne, og det er således især de større kommuner, der har hjemtaget opgaverne.

111

Status for specialundervisningsområdetEndelig blev også myndigheds- og finansieringsansvar for specialundervisningen iforbindelse med kommunalreformen samlet hos kommunalbestyrelsen, og der blevetableret et rammeaftalesystem for at sikre samarbejdet om de specialiserede tilbudmellem kommuner og region.Undervisningsministeren følger udviklingen på specialundervisningsområdet efterkommunalreformen ved bl.a. at afgive en redegørelse til Folketinget. Det er den over-ordnede vurdering, at kommunerne har implementeret kommunalreformens ændrin-ger uden væsentlige problemer. Endvidere vurderes det, at serviceniveauet på denspecialpædagogiske bistand er fastholdt, og tilbudsmønstrene viser, at kommunernei højere grad anvender egne tilbud, men også at der er en stigning i udgifterne til deregionale tilbud og specialskoler. Endelig har der været en stigning i antallet af hen-vendelser til VISO på specialundervisningsområdet. Flere udviklingsråd anbefaler, atkommunerne i endnu højere grad gør brug af VISO´s specialrådgivningOverdragelse af tidligere amtslige uddannelsesinstitutionsbygninger mv.I forbindelse med kommunalreformen overgik de tidligere amtslige uddannelsesinsti-tutioner samt centre for undervisningsmidler til staten pr. 1. januar 2007. Staten over-tog ligeledes institutionernes bygninger og har stillet disse til rådighed for institutio-nerne. For at gøre institutionerne ligestillede med de øvrige statsligt regulerede insti-tutioner under Undervisningsministeriet, overdrages bygningerne nu til institutioner-ne, enten i form af et købstilbud eller ved overdragelse af lejekontrakter for instituti-onsaktivitet i lejemål.Institutionerne - bortset fra Centre for Undervisningsmidler - kan købe deres bygnin-ger med virkning fra den 1. januar 2010. Købssummen er beregnet efter institutio-nernes evne til at betale for købet på baggrund af bygningsudgifter og bygningsta-xameter-indtægt på baggrund af aktiviteten. Initiativet er landsdækkende, og model-len for overdragelse af bygningerne sigter mod at tage hensyn til bygningernes stør-relse ved beregning af udgifter til udvendigt vedligehold og for gymnasierne elev-fremskrivninger, der tager hensyn til befolkningsvandringer. Hermed sigtes mod atgive institutionerne lige økonomiske vilkår for bygningsdrift uanset, om der er tale omen institution i en udkantsregion med afvandring eller i en større by med befolknings-vækst.

112

6.3. Status vedr. roller på erhvervsudviklingsområdet efter kommunalreformenI forlængelse af Kommunalreformen skete der en ændret rollefordeling i forhold tilden regionale erhvervsudvikling. Hvor ansvaret herfor før kommunalreformen ikkevar entydigt placeret, så blev der med reformen og lov om erhvervsfremme skabt enny struktur, der omfattede etableringen af bl.a. Danmarks Vækstråd, de regionalevækstfora og væksthusene. Det følgende afsnit giver en status på virkningen af dennye rollefordeling i overensstemmelse med Folketingsvedtagelse V 25 af 20. maj2005.De regionale vækstfora og Danmarks VækstrådDe regionale vækstfora blev etableret i 2006 som led i kommunalreformens udmønt-ning og kan således nu bygge på erfaringer fra den første periode med at iværksætteaktiviteter til gavn for den regionale erhvervsudvikling.Jævnfør lov om erhvervsfremme varetager regionsrådene i de fem regioner den regi-onale erhvervsudvikling. Hertil nedsætter regionsrådet et eller to vækstfora. Det eralene Regionsrådet for Region Hovedstaden, der har fundet anledning til at nedsætteto vækstfora, idet Bornholm har sit eget vækstforum.De regionale vækstfora består af 20 medlemmer, der tilsammen repræsenterer devæsentligste aktører i den regionale erhvervsudvikling:•••••3 medlemmer udpeges på regionsrådets eget initiativ,6 medlemmer udpeges efter indstilling fra kommunerne, heraf mindst én re-præsentant for regionens yderområder,6 medlemmer fra erhvervslivet udpeges efter indstilling fra erhvervsorgani-sationer udvalgt af regionsrådet,3 medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutioner udpeges på regionrå-dets initiativ,2 medlemmer fra hhv. arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer udpegesefter indstilling fra hhv. arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.Vækstforaene har tre opgaver. De skal med udgangspunkt i områdets rammevilkårog erhvervsspecialisering og med fokus på yderområderne udarbejde en regionalerhvervsudviklingsstrategi, overvåge de regionale og lokale vækstvilkår, samt afgiveindstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter.

113

De regionale vækstfora har i det forløbne år fortsat den indsats for vækst og udvik-ling, som de har sat i gang med første generation af de regionale erhvervsudviklings-strategier. Alene den del af indsatsen, der medfinansieres af strukturfondsmidler fraEU, har i perioden fra 2007 til 2009 beløbet sig til ca. 2,8 mia. kr., hvoraf pengene frastrukturfondene udgør ca. 1,4 mia. kr. Danmark modtager i alt ca. 3,8 mia. kr. struk-turfondsmidler i perioden 2007-2013.En nylig uafhængig evaluering af udmøntningen af den første periode af program-gennemførelsen peger på, at den danske tilgang, hvor strukturfondene sammentæn-kes med nationale og regionale strategier, har været vellykket.

114

Tabel 6.1. Igangsatte aktiviteter under de regionale vækstfora og den konkurrence-udsatte pulje fordelt på de fire vækstkilder understrukturfondsprogrammerne

for Regionalfonden og Socialfonden..MidtjyllandBornholmDefirevækstkil-der

EU-beløb tilsagn til projekter mio. kr.2007-09 samt restramme til disposition i resten af programperioden.Den kon-kurren-ceudsattepulje62,7-2,070,1134,8121,8101,8Syd-danmarkSjællandNordjyl-landHoved-staden

EU-tilskud mio. kr.Innovati-on, viden-deling ogvidenop-bygningEtableringog udvik-ling af nyevirksom-hederAnvendel-se af nyteknologiUdviklingaf menne-skeligeressourcerStruktur-fondsind-sats i altRestram-me Regi-onalfon-den 2007-13Restram-me Social-fonden2007-2013

14,5

82,1

101,4

207,4

29,1

126,5

623,7

43,3

33,0

95,5

12,2

16,2

200,2

2,6

10,8

6,0

18,3

6,1

26,2

72,0

20,3

60,5

60,6

158,7

62,0

59,4

491,6

37,4

196,7

201,0

479,9

109,4

228,3

1.387,5

44,2

180,9

131,9

114,3

184,8

232,2

1010,1

29,9

183,3

202,3

238,4

200,5

297,7

1254,1

I alt115

Som tabellen ovenover indikerer, er der især igangsat projekter inden for’Innovation,videndeling og videnopbygning’,der bl.a. fremmer virksomhedernes innovationspo-tentiale gennem lettere adgang til viden, samspil med forsknings-, viden- og uddan-nelsesinstitutioner og udvikling af nye produktionsprocesser. Der satses især påkompetenceudvikling under’Udvikling af menneskelige ressourcer’,der omfatter ca.35 pct. af den økonomiske aktivitet. Ca. 15 pct. er anvendt under’Etablering og ud-vikling af nye virksomheder’,der omfatter aktiviteter, der understøtter rådgivning, fi-nansiering, iværksætterkultur og iværksætterkompetencer. Endelig er 5 pct. af mid-lerne disponeret inden for’Anvendelse af ny teknologi’til projekter, som fx retter sigmod infrastrukturen for anvendelse af ny teknologi, adgang til viden om ny teknologiog digitalisering, samt styrkelse af medarbejderkompetencer inden for udviklingen afnye produktionsprocesser.De forskelle, der kan registreres på de seks vækstforas konkrete anvendelse afstrukturfondsmidlerne, afspejler, at de enkelte regioner har forskellige styrker,svagheder og udviklingsbehov. Forskellene kommer til udtryk i de erhvervsudvik-lingsstrategier og handlingsplaner, som vækstforaene har udarbejdet.Efter kommunal- og regionalvalget i november 2009 er der blevet udpeget en rækkenye medlemmer til vækstfora. Flere vækstfora har besluttet at udarbejde nye er-hvervsudviklingsstrategier, mens Vækstforum Syddanmark har en erhvervsudvik-lingsstrategi, der løber indtil 2012.Som en del af overleveringen har de regionale vækstfora videregivet erfaringer fraden første periode i form af anbefalinger. Prioriteringen blandt erfaringerne er forskel-lig fra vækstforum til vækstforum, men overordnet set opfordrer alle vækstfora til, atder fremover sættes øget fokus på at styrke viden om effekten af de igangsatte initia-tiver med henblik på at opnå størst ”value for money”.Vækstforaenes fokus på effekten af de initiativer, der sættes i gang, bliver ikke min-dre i lyset af den aktuelle økonomiske situation. Vækstforaene står først og fremmestbag en langsigtet regional indsats for vækst og erhvervsudvikling, men har også fun-det anledning til at tage særlige initiativer, der imødegår den generelle økonomiskeafmatning.Danmarks Vækstråd har ligeledes været optaget af, hvordan Danmark kan bringestilbage på vækstsporet. Rådet har således identificeret en række områder, som de vilbelyse yderligere. Rådet vil i det kommende år blandt andet se nærmere på temaer-

116

ne kapital og vækstiværksættere samt uddannelses- og kompetenceudvikling i regio-nerne.Partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudviklingRegeringen og de regionale vækstfora indgik i juni 2007 regionale partnerskabsafta-ler om vækst og erhvervsudvikling. Aftalerne blev indgået for perioden 2007-2009 oghar til formål at bidrage til, at globaliseringsstrategien udfoldes i hele landet og styrkesammenhængen mellem den nationale vækstpolitik og den regionale indsats forvækst og erhvervsudvikling.I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og opli-stet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats for. Regeringen ogde regionale vækstfora har som led i opfølgning på aftalerne mødtes årligt for at drøf-te fremdriften i aftalerne og vurdere behovet for nye initiativer. På den baggrund erder i 2008 og 2009 indgået tillægsaftaler.I 2009 aftalte parterne i tillægsaftalerne nye initiativer inden for indsatsområderneuddannelse og arbejdskraftudbud, bedre vækstvilkår for nye og mindre virksomhe-der, innovation, forskning og videnspredning, markedsføring af Danmark - tiltrækningaf investeringer og turisme, det grænseoverskridende samarbejde og grøn vækst,herunder klima og energi, landdistrikter samt yderområder. Dertil kommer et indsats-område for Bornholm om trafikken til og fra øen.Samtidig fastlagde parterne, at man på ny ville mødes for at drøfte fremdriften i afta-lerne og vurdere behovet for nye initiativer, som kunne indgå i en ny partnerskabsaf-tale fra 2010.VæksthuseneDe fem Væksthuse blev etableret i 2007 efter aftale mellem regeringen og KL. IVæksthusene kan iværksættere og virksomheder få kortlagt deres vækstpotentiale.Væksthusene samarbejder med andre relevante statslige, kommunale, regionale ogprivate initiativer, og Væksthusene kan på den baggrund henvise virksomhederne tilalle former for relevant rådgivning og hjælp.Væksthusene understøtter regeringens mål om, at Danmark i 2020 skal være blandtde lande, der er bedst til at skabe nye vækstvirksomheder. Samtidig understøtter dekommunernes behov for at samarbejde om at skabe kritisk masse og høj kompeten-ce i den specialiserede vejledning om vækst.

117

Væksthusene blev oprettet på baggrund af strukturreformen, hvor kommunerne over-tog ansvaret for erhvervsservice fra staten. I en fireårig overgangsperiode fra 2007-2010 har staten via Økonomi- og Erhvervsministeriet administreret den årlige basis-bevilling på knap 93 mio. kr. til Væksthusene.KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet indgik i 2009 en aftale om videreførelsen afVæksthusene efter 2010. Parterne er enige om at videreføre Væksthusene som knu-depunkter i et sammenhængende erhvervsfremmesystem. Fra den 1. januar 2011overgår den årlige basisbevilling til kommunerne via en regulering af bloktilskuddet.Erhvervs- og Byggestyrelsen har i overgangsperioden udarbejdet årlige resultatkon-trakter med Væksthusene. I 2009 kortlagde Væksthusene vækstpotentialet i ca.2.500 virksomheder. Mere end 85 pct. af virksomhederne var tilfredse eller megettilfredse med forløbet i Væksthusene.Udviklingen af nye tilbud og kompetencer i Væksthusene har været understøttet afglobaliseringsmidlerne. I perioden 2007-2009 blev der således afsat i alt 202 mio. kr.til et styrket kvalitets- og kompetenceløft i rådgivningsindsatsen.Udover basisbevillingen er der med aftalen om fordeling af globaliseringsreserven tilinnovation og iværksætteri mv. for 2010-2012 besluttet at afsætte yderligere 70 mio.kr. årligt fra 2010 til 2012. Midlerne skal dels bidrage til et videre kvalitets- og kompe-tenceløft i rådgivningsindsatsen, dels skal midlerne bl.a. dække videreførelse af ind-satsen i de fem væksthuse med en udvidelse af den eksisterende IPR-intropakkesamt etablering af et fælles call center og en brugervenlig innovationsportal, der skalfremme et mere sammenhængende rådgivningssystem. Derudover dækker midlernevidereførelse af initiativet om tidlig idéfinansiering (proof-of-business).Væksthusenes kan udover deres kerneopgaver påtage sig operatøropgaver forVækstforaene og EU, statslige udviklingsinitiativer samt lokale opgaver. Omfanget afoperatøropgaver varierer for de forskellige Væksthuse. Væksthus Hovedstadsregio-nen er eksempelvis operatør på programmetSpin-off aktiviteter – Fremtidens vækst-kilde i Region Hovedstaden,Væksthus Sjælland har åbnet den første af flere ”Vækst-fabrikker” i Region Sjælland, Væksthus Syddanmark samarbejder med Region Syd-danmark om acceleratorprogrammetGrowthbooster,og Væksthus Midtjylland er bl.a.operatør på programmerneSTARTmidtogSTARTvækstog har senest lanceretDenMidtjyske Kompetenceplatform,der arbejder målrettet med kompetenceudvikling bl.a.ved at fremme samspillet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Endelig

118

er Væksthus Nordjylland bl.a. operatør på programmerneFlere Virksomheder iVækstogVirksomheder i teknologisk udvikling.Kommunale og regionale udgifter til erhvervsudviklingI forlængelse af den nye rollefordeling på erhvervsudviklingsområdet er det endvidereinteressant at belyse, hvor meget kommuner og regioner anvender på erhvervsudvik-ling. Figur 6.1. opgør de kommunale og regionale udgifter hertil siden 2006.Figur 6.1: Kommunale og regionale nettodriftsudgifter til erhvervsudvikling 2006-2010Kommuner1400000120000010000008000006000004000002000000Regnskab 2006Regnskab 2007Regnskab 2008Budget 2009Budget 2010AmterRegionerUdgifter totaltLineær (Udgifter totalt)

Note: Det bemærkes, at idet der er tale om nettodriftsudgifter til erhvervsudvikling, da indgår også admini-strationsomkostningerne i forbindelse hermed.Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Af figur 6.1. fremgår, at de kommunale og regionale udgifter til erhvervsudvikling ge-nerelt har været stigende i perioden, men også at der for 2010 budgetteres med etlavere beløb end i 2009. I forhold til tiden før kommunalreformen kan det bemærkes,at der siden reformens gennemførelse årligt er anvendt flere midler på erhvervsudvik-ling. En sådan sammenligning må dog ske med forsigtighed, idet kommunalreformenogså medførte ændringer i de regionale og kommunale budgetsystemer.Regnskabet for 2008 viser en kraftig stigning i kommuner og regioners udgifter i for-hold til 2007. Særligt regionerne har i 2008 øget deres udgifter til erhvervsudviklingmv., så disse blev mere end fordoblet i forhold til det foregående år. Forklaringen på

119

det lavere niveau i 2007 kan være, at regionerne anvender midlerne til regional ud-vikling på baggrund af de regionale erhvervsudviklingsstrategier, der imidlertid førstblev udarbejdet i løbet af 2007, hvorfor de afholdte udgifter da var tilsvarende lavere.Kommunerne har i 2008 anvendt ca. det budgetterede beløb på erhvervsudvikling.Dette i modsætning til 2007, hvor den faktiske udgift var ca. 70 mio. kr. lavere endbudgetteret. En del af forklaringen herpå kan være, at kommunerne har skullet væn-ne sig til et nyt budget- og regnskabssystem, men en undersøgelse fra KL, foretaget i2008, viser også, at kommunerne har opprioritet den erhvervspolitiske indsats.28

Det er endvidere interessant at se på, hvordan de kommunale udgifter til erhvervsud-vikling fordeler sig. Dette er gengivet i figur 6.2.

KL (2008):Kommunerne og erhvervspolitikken efter reformen.

120

Figur 6.2: Kommunernes budgetterede udgifter pr. indbygger i 2010 til erhvervsudvik-ling, turisme og landdistrikter< 45,37 kr (25)45,37 - 108,54 kr (24)108,54 - 157,06 kr (24)> 157,06 kr (25)

Note: Intervalinddelingen er baseret på 25 pct., 50 pct. og 75 pct. fraktiler.Kilde: Danmarks Statistik.

Af figur 6.2. anes et geografisk mønster i kommunernes budgetterede udgifter til er-hvervsudvikling mv. Særligt i Københavnsområdet, men også i de omkringliggendesjællandske kommuner, i Ålborg- og Århusområdet og dele af Østjylland anvendesfærre midler i forhold til det øvrige Danmark. Forklaringen herpå kan være, at man idisse områder har lettere ved at tiltrække virksomheder, og derfor har et mindre be-hov for at arbejde aktivt herfor.En videre forklaring kan være, at figuren også omfatter udgifterne til landdistrikter,hvilke relativt set fylder mindre i disse kommuner.Jylland, Fyn og herunder store dele af de typiske yderområder har derimod størreudgifter, hvilket dels kan forklares ved et øget behov for at tiltrække virksomheder.

121

6.4. FinansieringsreformenI forbindelse med kommunalreformen og som en følge af de ændringer i opgavefor-delingen, som den medførte, blev der også gennemført en reform af tilskuds- og ud-ligningssystemet.Reformen af udligningssystemet indebar bl.a., at en række tilskudskriterier, der i sær-lig grad tog hånd om yderområdernes særlige udfordringer, overgik fra at være an-søgningsbaserede særtilskud til at blive fordelt overbloktilskuddet. Denne ændringmedfører for kommunerne større budgetsikkerhed derved, at tilskuddet ikke er af-hængigt af udmøntningen af de pågældende særtilskudsmidler.Tilskuds- og udligningssystemet medvirker til, at alle kommuner får mere lige mulig-heder for at tilvejebringe et serviceniveau, der imødekommer borgernes behov. Til-skuds- og udligningssystemet tilfører bl.a. ekstra midler til særligt vanskeligt stilledekommuner, ø-kommuner mv.Udvikling i skat-/serviceniveauetTilskuds- og udligningssystemets formål er at sikre, at der er god overensstemmelsemellem serviceniveauet og skatteprocenten i den enkelte kommune, uanset befolk-ningens sammensætning og indkomst. Opfyldelsen heraf kan aflæses i skat-/serviceforholdet, der er gengivet i tabel 6.3.Tabel 6.3. Spredningen i det kommunale skat-/serviceforhold 2000-2009Årdar-dafvi-gelseNote: Skat/serviceforholdet udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommu-ne pålægges, set i forhold til et beregnet udtryk for den service, som kommunen tilbyder.Skat/serviceforholdet vil for hele landet pr. definition være lig med 1, mens den enkelte kommune kan have etskat/serviceforhold over, under eller lig med 1. Et skat/serviceforhold med en værdi mindre end 1 angiver, atkommunen tilbyder en relativ høj service i forhold til den beskatning, som borgerne oplever, mens et niveaustørre end 1 betyder, at borgerne i kommunen betaler en relativ høj skat set i forhold til den service, somkommunen tilbyder. Det bemærkes, at der som følge af reformen og beregningen af udgiftsbehov skal tageset vist forbehold i sammenligningen af 2007-2009 med de foregående år. Endvidere bemærkes det, at der itabellen er angivet en uvægtet beregning af skat-/serviceforholdet, hvorfor ændringer i mindre kommuner kanhave en uforholdsmæssig stor indflydelse på standardafvigelsen og modsat med større kommuner.Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Stan- 0,064 0,066 0,066 0,062 0,061 0,061 0,060 0,054 0,054 0,045

122

Af tabel 6.3. fremgår, at standardafvigelsen har været stadigt faldende siden 2001,og at der fra 2008 til 2009 kan konstateres et ganske kraftigt fald, fra 0,054 til 0,045.Dette viser, at forholdet mellem skat og service er blevet mere ens mellem kommu-nerne, hvilket kan ses som et udtryk for større lighed i kommunernes økonomiskevilkår. Det bemærkes dog, at tallet for 2009 bygger på kommunernes budgettal ogikke de endelige regnskabstal, hvorfor standardafvigelsen for 2009 er at betragtesom værende et foreløbigt tal.Nyt arbejde om kommunernes udgiftsbehov i tilskuds- og udligningssystemetFinansieringsreformen har fastlagt de grundlæggende principper for tilskuds- og ud-ligningssystemet for den kommende årrække.Forligspartierne bag finansieringsreformen var enige om, at der i folketingsåret 2008-09 skulle foretages en vurdering af behovet for eventuelle ændringer i de socioøko-nomiske kriterier med virkning fra 2010. På den baggrund afgav Indenrigs- og Sund-hedsministeriets Finansieringsudvalg (det daværende Indenrigs- og Socialministeri-um) i februar 2009 en rapport, hvor udvalget blandt andet havde vurderet behovet forændringer af de socioøkonomiske kriterier. Rapporten dannede grundlag for et lov-forslag om en tilpasning af det såkaldte handicapkriterium og en justering af ordnin-gen for kommuner med højt strukturelt underskud. Lovforslaget blev vedtaget af Fol-ketinget i foråret 2009 og har virkning fra tilskudsåret 2010.Forligspartierne var ligeledes enige om at igangsætte et bredere arbejde om opgø-relse af det kommunale udgiftsbehov i udligningssammenhæng. Partierne er enigeom vigtigheden af, at det udgiftsbehov, der indgår i udligningsberegningerne, for så-vel de sociale som for de øvrige udgiftsområder afspejler kommunernes reelle ud-giftspres og faktiske opgaver.Der er i den forbindelse igangsat en samlet analyse og evaluering af kommunernesudgiftsbehov baseret på erfaringer fra de første tre år efter finansieringsreformensgennemførelse. Analysen gennemføres af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Fi-nansieringsudvalg. Udvalget afgiver sin rapport i december 2010. Eventuelle forslagtil ændringer vil herefter kunne udarbejdes og behandles i Folketinget i foråret 2011med henblik på ikrafttrædelse fra 2012.

123

Kapitel 7. Udviklingen iden statslige regionaleforvaltning

Regeringen har det som en overordnet målsætning at de statslige arbejdsplad-ser findes geografisk spredt i landet. Regeringen har derfor også fokus på ud-viklingen i placeringen af de statslige regionale arbejdspladser, hvorfor der iden regionalpolitiske redegørelse årligt redegøres herfor. Kapitlet vil dels bag-udrettet præsentere de seneste års udvikling, dels vil der fremadrettet blivepræsenteret aktuelle og kommende initiativer, der kan bidrage til en afbalance-ret regional fordeling af de statslige arbejdspladser.Regeringen har siden sin tiltræden i 2001 sat fokus på de statslige arbejdspladsersplacering og på den geografiske spredning af disse. Regeringens har i den forbindel-se som erklærede målsætninger, at••Nye statslige institutioner som udgangspunkt skal placeres uden for hoved-stadenDer skal tages regionale hensyn ved effektiviseringen af eksisterende ar-bejdspladserDet er dog samtidigt vigtigt at være opmærksom på, at statslige arbejdspladser ikkeautomatisk skaber øget aktivitet i andre brancher, eller flere arbejdspladser udoverde statslige i sig selv. Dette sker alene, når de statslige arbejdspladser sammen medeksisterende arbejdspladser i området formår at skabe synergieffekter i det pågæl-dende område.Endvidere er arbejdspladsernes muligheder for at rekruttere egnet arbejdskraft i om-rådet en vigtig faktor for, hvornår statslige arbejdspladser med fordel kan placeres udfra geografiske hensyn.

124

De seneste års udvikling i lokaliseringen af statslige arbejdspladser må ses i lyset afde seneste års store reorganiseringer af den offentlige sektor.Reformerne har medført ændrede ansættelsesforhold for et stort antal offentligt an-satte. Eksempler herpå er bl.a. Vejdirektoratets overtagelse af vejbestyrelsesansva-ret for ca. 2000 kilometer hidtidige amtsveje, og at de tidligere amtskommunale ud-dannelsesinstitutioner (herunder de almene gymnasier og SOSU-skolerne), der medkommunalreformen ændrede status til værende selvejende institutioner under staten,medførte at ca. 14.000 årsværk da overgik til statslig beskæftigelse. I forhold til ud-dannelsesinstitutionerne bemærkes dog, at idet institutionerne ikke har ændret geo-grafisk beliggenhed som en følge af kommunalreformen, har denne tilførsel af med-arbejdere til den statslige sektor ikke fået betydning for de regionale arbejdsmarke-der.7.1. Regional fordeling af statslige beskæftigedeUdviklingen i antallet af statsligt beskæftigede kan opgøres på baggrund af Dan-marks Statistiks opgørelser. Formålet er et kontinuerligt og sammenligneligt billede afden regionale udvikling af statsligt ansatte. Hertil må det dog bemærkes, at sammen-ligninger over tid vanskeliggøres af en række forhold samt tiltag, der har ændret an-sættelsesforholdene for en række offentligt ansatte.Eksempelvis medførte kommunalreformen således, at et stort antal amtsligt ansatteovergik til statslig beskæftigelse, men idet deres arbejdssted ikke har ændret sig geo-grafisk, har reformen ikke haft betydning for de regionale arbejdsmarkeder. Andrelignende ændringer i medfør af kommunalreformen er redegjort for i regionalpolitiskredegørelse 2009. Ligeledes medførte overdragelsen af ansvaret for hele beskæfti-gelsesindsatsen til kommunerne pr. 1. august 2009, at de tidligere statslige ansatte ijobcentrene overgik til kommunal ansættelse. Dette betyder i opgørelser af statsligeansatte et fald heri, men da de disse tidligere statslige medarbejdere har beholdt de-res arbejdssted, vurderes ændringen ikke at have haft betydning for lokaliseringen afarbejdspladser.Endvidere vanskeliggøres sammenligninger med de tidligere år af, at den tidligereanvendte statistik fra Danmarks Statistik – den Registerbaserede Arbejdsmarkeds-statistik (RAS) - ved tidspunktet for redegørelsens udarbejdelse var under omlægningog derfor ikke tilgængelig.

125

I stedet er anvendt tal fra den Offentlige Beskæftigelsesstatistik – ligeledes fra Dan-marks Statistik - hvortil det bemærkes, at denne medtager samtlige jobs, som enstatsligt ansat måtte have på forskellige statslige arbejdspladser, og hvortil der er af-sat et timeantal. Dog medtages kun jobs med mere end 130 timer pr. måned, da detherved antages, at det hovedsageligt er den statsligt ansattes primære job, der viloptræde i statistikken. Til forskel herfra indgår der i RAS alene et job pr. person, hvil-ket er det job, hvor det antages at personen har sin hovedbeskæftigelse. I RAS ind-går endvidere jobs med færre end 130 timer pr. måned, hvilket medvirker til et højereantal statsligt ansatte i RAS-opgørelsen.De i den statslige sektor beskæftigede personer er i statistikken geografisk fordelt påbaggrund af arbejdsstednummeret. Hvor dette ikke foreligger, er i stedet CVR-nummeret for deres arbejdsplads anvendt. I modsætning til den tidligere anvendteRAS har en lille andel af de ansatte dog ikke kunnet fordeles på denne måde somfølge af manglende oplysninger, hvorfor disse er udeladt. Dette vedrørte i 2007 i altca. 3.700 personer, herunder ansatte i Folkekirken. Idet udeladelsen kun berører etmindre antal personer, der endvidere antages at have en jævn geografisk fordeling,vurderes dette dog ikke at have nogen afgørende betydning for billedet af den regio-nale fordeling af statsligt ansatte.Alt hvad der hidrører politi og forsvar er desuden ekskluderet fra statistikken på grundaf inkonsistens i indberetningen til Danmarks Statistik., hvilket omfatter ca. 36.000personer (pr. september 2007). De år, hvor arbejdsadresserne for de ansatte i dissegrupper ikke har været oplyst, er de blevet placeret under deres juridiske enhed i Kø-benhavn, hvorfor der er tale om store og ikke nødvendigvis reelle geografiske variati-oner på tværs af årene, hvilket begrunder at disse personalegrupper ikke indgår i op-gørelserne.En sammenligning af den tidligere og den aktuelt anvendte statistik viser, at den nyeopgørelse for 2007 samlet set ligger omkring 85.000 personer under den gamle. Poli-tiet, forsvaret og de ikke-placerbare ansatte forklarer ca. halvdelen af denne differen-ce, hvor den øvrige afvigelse kan tilskrives forskellene i arbejdsopgørelsen. Direktesammenligninger med opgørelserne i de foregående redegørelser lader sig derforvanskeligt gøre, og må ske med ovennævnte forbehold in mente.

126

Udviklingen i beskæftigelsen i den statslige sektorSamlet set steg antallet af statsligt beskæftigede i perioden 2008 til 2009 med ca.1.800 personer, svarende til 1,5 pct. Den landsdelsopdelte udvikling i den statsligebeskæftigelse er vist i figur 7.1.Figur 7.1: Udviklingen i beskæftigelsen i den statslige sektor 2008-2009, fordelt pålandsdele

Note: Note: Intervalinddelingen er baseret på 10 pct., 50 pct. og 90 pct. fraktiler. Det bemærkes at antalletaf ansatte i den statslige sektor, der ikke kunne fordeles geografisk faldt fra 3.168 i 2008 til 2.240 i 2009.Dette betyder, at udviklingen i de enkelte landsdele, som den fremgår af figuren, ikke udelukkende kan til-skrives en egentlig forandring fra 2008 til 2009 i antallet af statslige arbejdspladser, da nogle af disse tidlige-re ikke har været geografisk placeret. Særligt for landsdele med relativt få indbyggere og ditto statslige ar-bejdspladser medfører dette, at den i figuren angivne udvikling fra 2008 til 2009 kan være misvisende, daden vil fremstå større, end den reelt er. Det her beskrevne forbehold kan være med til at forklare bl.a. denrelativt kraftige stigning på Bornholm. Der henvises til bilag 3 for de til grund for figuren liggende tal.Kilde: Danmarks Statistik.

127

Af figur 7.1. ses, at de fleste landsdele fra 2008 til 2009 oplevede en stigning i antal-let af statsligt ansatte. Kun landsdelen Østsjælland havde et fald i antallet af statsligtansatte, idet der her var et fald på knap seks pct. De øvrige landsdele havde i perio-den alle en stigning i antallet af statsligt ansatte, hvor især Vestjylland, Fyn, Køben-havns omegn, Nordsjælland samt Bornholm oplevede større stigninger. I forhold tilsidstnævnte landsdel må det dog bemærkes, at idet der er tale om relative stigninger,så kan også mindre absolutte stigninger i antallet af ansatte medføre høje relativestigninger. Samlet set for landsdelene øst for Storebælt har væksten i antallet afstatsligt ansatte fra 2008 til 2009 været på ca. 2,2 pct., mens den vest for Storebælthar været på ca. 2,5 pct.29Statsligt beskæftigede i forhold til den samlede beskæftigelseDen statslige beskæftigelses andel af den samlede beskæftigelse opdelt på de enkel-te landsdele er gengivet i figur 7.2.

Det bemærkes hertil, at en del af denne vækst er at forklare med, at antallet af statsligt ansatte, hvor ar-

bejdsstedet er ”uoplyst” fra 2008 til 2009 er faldet med ca. 900 personer, hvilket forklarer en del af den geo-grafiske vækst. Faldet i antallet af uoplyste er således også baggrunden for, at den samlede vækst i antalletaf statslige ansatte er lavere, end væksten opgjort henholdsvis øst og vest for Storebælt.

128

Figur 7.2: Andel af statsligt beskæftigede i forhold til den samlede beskæftigelse2009, fordelt på landsdele

Note: Intervalinddelingen er baseret på 10 pct., 50 pct. og 90 pct. fraktiler.Kilde: Danmarks Statistik.

Andelen af statsligt ansatte var på landsplan i 2009 4,35 pct.30Af figur 7.2. ses, at den laveste andel statsligt ansatte i forhold til den samlede be-skæftigelse er at finde i Nordsjælland. De højeste andele er i København og omegn,Fyn, Østjylland samt i Østsjælland. Sidstnævnte var eneste landsdel, hvor der fra2008 til 2009 kunne konstateres et fald antallet af statsligt ansatte. I de øvrige lands-dele udgør den statslige beskæftigelse mellem 2,3 og 3,51 pct. af den samlede be-skæftigelse.

Det bemærkes i forhold til tidligere udgaver af den regionalpolitiske redegørelse, at sammenligninger hertil

må ske med forbehold, idet der er anvendt en andet statistisk grundlag end de foregående år. For nærmereherom henvises til afsnit 7.1.

129

Udviklingen i statslig beskæftigelse over tidUdviklingen i den geografiske fordeling af statsligt ansatte er desuden interessant atfølge over et længere tidsperspektiv. Udviklingen i perioden 2007 - 2009 er gengivet ifigur 7.3, der viser udviklingen siden kommunalreformen. Kommunalreformen med-førte, som tidligere nævnt, at store grupper af offentligt ansattes ansættelsesforholdændredes, hvorfor sammenligninger mellem tiden før og efter reformen vanskeligtlader sig gøre.Figur 7.3: Gennemsnitlig årlig vækst i beskæftigelsen i den statslige sektor 2007 -2009, fordelt på landsdele

Note: Intervalinddelingen er baseret på 10 pct., 50 pct. og 90 pct. fraktiler.Kilde: Danmarks Statistik.

Af figur 7.3. fremgår, at den landsdel, der har haft den laveste vækst i antallet afstatsligt ansatte i perioden 2007 – 2009, har været i landsdelen Københavns By.Denne har siden 2007 haft en gennemsnitlig årlig negativ vækst på 0,7 pct. Modsat

130

ses det også, at den største gennemsnitlige årlige fremgang har været i landsdeleneVest- og Sydjylland, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland samt Bornholm. Bornholmtegner sig med en gennemsnitlig årlig stigning på 7,9 pct. for den største relative stig-ning. I forhold til Østsjælland bemærkes, at denne landsdel som den eneste havdeen negativ vækst fra 2008 til 2009, hvorfor stigningen siden 2007 er at forklare meden relativt større stigning fra 2007 til 2008.7.2. Aktuelle reorganiseringer i den statslige sektorSom indledningsvist nævnt i kapitlet er det regeringens erklærede målsætning, atplaceringen af nye statslige arbejdspladser som udgangspunkt placeres uden for ho-vedstaden, samt at der ved effektiviseringer af eksisterende arbejdspladser tagesregionale hensyn.Da forligspartierne bag Aftale om Strukturreform i forlængelse heraf indgik aftale omstrukturreformens udmøntningsplan skete det i lyset af disse målsætninger. I Regio-nalpolitisk redegørelse 2009 blev der redegjort for udkommet af udmøntningsplanen,herunder for hvordan en række statslige institutioners er blevet placeret under hen-syntagen til geografisk spredning i placeringen af arbejdspladserne.Det kan endvidere fremhæves, at kommunalreformen har betydet at borgernære vel-færdsopgaver i endnu højere grad er placeret lokalt i de enkelte kommuner, ligesomogså Politi- og Domstolsreformen fra 2007, medvirker til at den lokale og regionalestatslig beskæftigelse er fordelt over hele landet.De foregående år har således været præget af store statslige reformer og tiltag, i hvil-ken forbindelse der er taget regionale hensyn. Men også i 2009 har der været initia-tiver, der understøtter regional balance og lever op til regeringens målsætninger vedr.fordelingen af de statslige arbejdspladser.Et af disse initiativer vedrører skatteforvaltningerne. Siden sammenlægningen af dekommunale og statslige skatteforvaltninger i slutningen af 2005 er SKAT gennemgåeten løbende forandringsproces, der har medført markante ændringer i både fordelingog løsning af opgaver, samt af de mandskabs- og bygningsmæssige ressourcer deranvendes hertil.I 2009 påbegyndtes en større omlægning af arbejdsopgaverne. Således vil SKATsbasisopgaver fremover fortsat findes i alle seks skatteregioner, mens de mere spe-

131

cialiserede opgaver samles på landsplan i landsdækkende enheder. Det er hensigtenat bevare kundebetjeningen i alle skattecentre.Omlægningen, der vil strække sig over flere år, har til formål at sikre opgaveløsnin-gen med færre medarbejdere, som det var forudsat i kommunalreformen på skatte-området. Samtidig sikres det, at der fortsat er opgaver i alle de 30 skattecentre, somblev oprettet i forbindelse med etableringen af SKAT i 2005. Derved bevares et regi-onalpolitisk sigte med organiseringen på trods af det faldende medarbejderantal.Sammen med øget fokus på forebyggelse af fejl gennem vejledning og et stadigt ud-videt brug af digitale løsninger har omlægningerne gjort det muligt for SKAT at løseopgaverne med færre medarbejdere. Fra udgangen af 2008 til udgangen af 2009 erdet samlede antal medarbejdere i SKAT således ved naturlig afgang reduceret fra ca.9000 til ca. 8400. Det største fald er sket i hovedstadsområdet, mens det øvrige falder nogenlunde jævnt fordelt over landet, understøttende målsætningen om regionalehensyn ved effektiviseringer af eksisterende arbejdspladser.Som led i denne strategi lukkes Skattecenter Ballerup i 2010, ligesom der er planerom at reducere lokaleanvendelsen i en række andre byer for at tilpasse lokaleforbru-get til det faldende medarbejderantal.På Socialministeriets område (det daværende Indenrigs- og Socialministerium) blevder ved lov nr. 1503 af 27. december 2009 (Lov om tolkning til personer med høre-handicap), der trådte i kraft den 1. januar 2010, etableret en statslig tolkemyndighedunder socialministeren. Tolkemyndigheden yder tolkning på tværs af sektorer til men-nesker med hørehandicap, når der ikke er tolkning efter anden lovgivning. Den fællestolkemyndighed træffer afgørelse om en person er omfattet af målgruppen for denfælles tolkeløsning, samt om en tolkning til en bestemt aktivitet skal dækkes ube-grænset. Derudover har tolkebrugerne en selvforvaltet timebank.Den fælles tolkemyndighed fungerer som en selvstændig myndighed, men er place-ret geografisk i Statsforvaltningen Syddanmark, Aabenraa, og er dermed med til atsikre den regionale balance i fordelingen af de statslige arbejdspladser.Statsforvaltningen Syddanmark har endvidere indgående erfaringer med at træffeafgørelser i sociale sager, og et særligt stort kendskab til mennesker med hørehandi-cap, idet Region Syddanmark blandt andet er ansvarlig for en række landsdækkende

132

tilbud for mennesker med hørehandicap, herunder Center for Høretab og Nyborgsko-len.Det forventes, at der vil være ca. 2000 til 2500 brugere af tolkemyndigheden. Denfælles tolkemyndighed beskæftiger aktuelt 3 ½ årsværk.Også på Beskæftigelsesministeriets område er der i 2009 sket tiltag, der bidrager tilregional balance. Således blev Arbejdsformidlingen nedlagt i forbindelse med kom-munalreformen og erstattet med 91 jobcentre. I de fleste af de nye centre var der be-skæftiget både kommunale og statslige medarbejdere.I forbindelse med finanslovsforhandlingerne i 2008 blev det besluttet at hele indsat-sen i jobcentrene skulle overføres til kommunerne pr. 1. august 2009. Aftalen betød,at kommunerne nu har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen over for alle målgrup-perne i jobcentrene. Da de nuværende statslige medarbejdere har beholdt deres ar-bejdssted, men er overført til kommunal ansættelse, vurderes ændringen ikke at ha-ve haft betydning for lokaliseringen af arbejdspladser.I forhold til asylcentrene er der i marts 2010 i alt 20 indkvarteringscentre i drift. Cent-rene drives af indkvarteringsoperatørerne Dansk Røde Kors Asylafdeling, Jammer-bugt Kommune og Thisted Kommune i samarbejde med Udlændingeservice. Til ind-kvarteringscentrene er der endvidere tilknyttet et antal annekser, privat bolig samtsærlige boliger.Udlændingeservice overvåger løbende indkvarteringssituationen med henblik på atvurdere et eventuelt behov for at foretage yderligere foranstaltninger pa centerområ-det, herunder eventuelle tilpasninger i form af at åbne eller lukke asylcentrene.Med henblik på en fortsat udvikling af forsvaret og som en del af forsvarsforliget, erder iværksat et udvalgsarbejde vedrørende mulighederne for at forbedre forsvaretssamlede etablissementsstruktur. I denne forbindelse gennemføres bl.a. en undersø-gelse af, om forsvarets nuværende operative og geografiske struktur medfører uhen-sigtsmæssige konsekvenser i forhold til et fortsat internationalt engagement, effektivdrift og optimal opgaveløsning. Såfremt der i denne forbindelse konstateres væsent-lige problemområder eller fremadrettede udfordringer, skal der fremsættes forslag tilafhjælpning heraf.

133

Alt i alt kan det konkluderes, at der løbende med de initiativer og opgaveomlægnin-ger, der gennemføres, er blevet medtænkt regeringens målsætninger til øget regionalbalance gennem fordelingen af de statslige arbejdspladser.

134

Kapitel 8. Regionalekonsekvenser af statsligetiltag gennemført i 2009

Regeringen har i 2009 gennemført en række initiativer, der på forskellige måderhar haft positive regionale konsekvenser. Der redegøres i dette kapitel for 28lovgivningsmæssige eller administrative tiltag, der alle har bidraget hertil.For at følge den regionale udvikling beskrives der i dette kapitel, hvilke regionale kon-sekvenser, der har været som en følge af en række statslige tiltag gennemført i 2009.Kapitlet er baseret på en rundspørge i ministerierne.I kapitlet beskrives i alt 28 tiltag, der har haft regionale konsekvenser, enten direkteeller på grund af afledte effekter. Det bemærkes, at tiltag beskrevet i kapitlet endvide-re kan være omtalt andre steder i redegørelsen.For regeringens aktuelle og kommende initiativer henvises endvidere til Folketingsre-degørelsens kapitel 8, der beskriver disse.De statslige tiltag er angivet i de følgende tabeller.

135

Den fælles tolkemyndighed(Socialministeriet)IndholdVed lov nr. 1503 af 27. december 2009 (Lov omtolkning til personer med hørehandicap), der trådte ikraft den 1. januar 2010, etableres en statslig tolke-myndighed under socialministeren. Tolkemyndighe-den yder tolkning på tværs af sektorer til menneskermed hørehandicap, når der ikke er tolkning efter an-den lovgivning.Den fælles tolkemyndighed fungerer som en selv-stændig myndighed, men er placeret geografisk iStatsforvaltningen Syddanmark i Aabenraa.FormålDen fælles tolkemyndighed træffer afgørelse om enperson er omfattet af målgruppen for den fælles tol-keløsning, samt om en tolkning til en bestemt aktivi-tet skal dækkes ubegrænset.Derudover har tol-

kebrugerne en selvforvaltet timebank.Statsforvaltningen Syddanmark har indgående erfa-ringer med at træffe afgørelser i sociale sager, og etsærligt stort kendskab til mennesker med hørehan-dicap, idet Region Syddanmark blandt andet er an-svarlig for en række landsdækkende tilbud for men-nesker med hørehandicap, herunder Center for Hø-retab og Nyborgskolen.Regionale konsekvenserDet forventes, at der vil være ca. 2000 til 2500 bru-gere af tolkemyndigheden.Den fælles tolkemyndighed beskæftiger aktuelt 3 ½årsværk.

136

Tilskud til kommunal medfinansiering af EU-projekter i særlig vanskeligt stil-lede kommuner(Indenrigs- og Sundhedsministeriet)IndholdSiden 1999 har Indenrigs- og Sundhedsministerietydet støtte til medfinansiering af EU-projekter i van-skeligt stillede kommuner. Baggrunden for støtte-ordningen er, at kommuner i en vanskelig økono-misk situation kan have svært ved at medfinansierenye fremadrettede projekter, der har modtaget ellerforventesatmodtagetilskudfradeEU-støtteordninger, der bidrager til erhvervsudvikling ogbeskæftigelsesfremme.Støtteordningen ydes med hjemmel i § 17 i lov omkommunal udligning og generelle tilskud til kommu-ner.FormålFormålet med støtteordningen er at bidrage til er-hvervsudvikling og beskæftigelsesfremme i særligvanskeligt stillede kommuner.Regionale konsekvenserI 2009 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet (detdaværende Indenrigs- og Socialministerium) ydettilskud på i alt 20,1 mio. kr. til 21 kommuner uden forhovedstadsområdet.

137

Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne og de små øsamfund(Indenrigs- og Sundhedsministeriet)IndholdPuljen yder bl.a. tilskud til projekter, der skal fremmeerhvervsudvikling, service, generelle levevilkår, bo-sætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter ilanddistrikterne samt de små øsamfund. Puljen kan iden forbindelse medfinansiere projekter under akse3 i EU's landdistriktsprogram, såfremt projekternefalder ind under puljens formål. På Finansloven 2010er der afsat 21,1 mio. til puljen.FormålFormålet med puljen er at forbedre landdistrikternesog de små øers udviklingsmuligheder.Regionale konsekvenserI 2010 blev 82 forsøgsprojekter i landdistrikterne til-delt tilskud for i alt 13,6 mio. kr. I 2009 blev der til desmå øer uddelt 3,8 mio. kr. i form af tilskud eller lån.Herudover støttedes bl.a. en række forsknings- oginformationsprojekter og puljen finansierede ligele-des Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdi-striktskonference.

138

Tilsagnspulje til anskaffelse af nye færger til og fra de danske småøer(Indenrigs- og Sundhedsministeriet)IndholdIndenrigs- og Sundhedsministeriet yder et ø-tilskudtil kommuner med tilhørende øer. Tilskuddet er be-grundet i de særlige udgifter disse kommuner har til27 mindre øers trafikforbindelser; heraf 26 færgefor-bindelser samt vejforbindelsen til Mandø. Tilskuddetydes efter § 20 i lov om kommunal udligning og ge-nerelle tilskud til kommuner og udgør i 2010 85,5mio. kr.Med finanslovsaftalen for 2008 blev der afsat ekstra20 mio. kr. årligt i perioden 2008-2010 til en tilsagns-pulje til anskaffelse af nye færger til og fra de danskesmåøer.Som led i Aftale om en grøn transportpolitik fra janu-ar 2009 er der i 2009 afsat en pulje på yderligere200 mio. kr. med henblik på at medfinansiere færge-investeringer i ø-kommuner og kommuner med min-dre øer.FormålPuljen har til formål at skabe bedre vilkår for kom-munernes investeringer i nye færger til betjening afde danske ø-samfund.Regionale konsekvenserDe nye færger forventes at forbedre den trafikalebetjening af de danske øer og kan medvirke til atunderstøtte mulighederne for at bo, arbejde og driveerhverv på øerne.

139

Pulje til særlig vanskeligt stillede kommuner(Indenrigs- og Sundhedsministeriet)IndholdDer afsættes årligt 170 mio. kr. tilpuljen til særlig vanskeligt stilledekommuner i henhold til § 16 i lov omkommunal udligning og generelletilskud til kommuner. For 2009 harpuljen været midlertidigtekstraordinærtmio. kr.FormålRegionale konsekvenserImødekommelse af budgetusikker-heder i de enkelte kommuner.De særlig vanskeligt stillede kom-muner kan f.eks. være kendetegnetved at ligge i et geografisk område,der oplever befolkningstilbagegang,har stigende social belastning, skævalderssammensætning og faldendeellerstagnerendeskattegrundlag.Med den ekstraordinære forhøjelseaf særtilskudspuljen for 2010 tagesder hensyn til, at et mindre antalkommuner aktuelt har visse omstil-lingsudfordringer.Forhøjelsen af særtilskudsmidlerneforventes at have en positiv effekt påden kommunale økonomi i den for-stand, at kommunernes behov fortilvænning til nye opgaver og særligtvanskelige forhold ikke fører til for-ringelser i den kommunale service.forhøjetmed 150 mio. kr. For 2010 er puljenforhøjet med 330

140

Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder- Indsats-puljen(Indenrigs- og Sundhedsministeriet)IndholdMed henblik på at understøtte en positiv udvik-ling i bosætningen i yderområderne aftalte re-geringen og KL i kommuneøkonomiaftalen for2010 at afsætte en ansøgningspulje i Inden-rigs- og Sundhedsministeriet på 150 mio. kr.(Indsatspuljen).Puljen kan yde tilskud til medfinansiering afkommunernes indsats med forbedringer af detfysiske miljø i yderområder, herunder bl.a.nedrivning af faldefærdige bygninger og op-rydning af oplagret skrot, udtjente biler og af-fald mv. på private grundeFormålPuljens formål er at forbedre det fysiske miljø iyderområderne og derigennem understøtte enpositiv udvikling i bosætningen.Regionale konsekvenserPuljens 150 mio. kr. blev uddelt til 34 kommu-ner i november 2009. Ud over statens støtteskal kommunerne selv bidrage med medfinan-siering i størrelsesordnen 37 mio. kr. I 2010kan der derfor blive sat nedrivning, renoveringog forskønnelser i gang i yderområderne forover 187 mio. kr.

141

Landdistriktsprogrammet 2007-2013(Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)IndholdDet danske landdistriktsprogram 2007-2013 blevgodkendt af EU-Kommissionen den 22. februar 2008.Som opfølgning på sundhedstjekket og Aftalen omGrøn Vækst blev en større ændring af landdistrikts-programmet godkendt af i kommissionen i november2009. Fødevareministeriet har igangsat gennemfø-relsen af landdistriktsprogrammet inden for en poli-tisk aftale om de finansielle rammer for programmetfor årene 2007, 2008 og 2009 og aftalen om GrønVækst, der sikrer fuld hjemtagning af de til rådighedværende EU-midler, for perioden 2010-2013.Af særlig regional betydning kan nævnes, at der pågrundlag af den politiske aftale for gennemførelsen aflanddistriktsprogrammet er afsat ca. 140 mio. kr. pr.år til den lokalt forankrede indsats for fremme af at-traktive levevilkår og nye arbejdspladser i landdistrik-terne. Indsatsen er målrettet 63 landdistriktskommu-ner, der er udvalgt ud fra deres strukturelle, økono-miske og demografiske situation. De afsatte midlerkommer derfor i høj grad kommuner i yderområdernetil gavn. Denne målrettede geografiske indsats gen-nemføres via såkaldte lokale aktionsgrupper, der erlokale foreninger, med egen bestyrelse og sekretari-at. Hver gruppe arbejder efter en udviklingsstrategifor området.FormålProgrammet sigter mod:•Forbedring af landbrugets og skovbrugets kon-kurrenceevne gennem støtte til omstrukturering,udvikling og innovation••Forbedring af miljøet og landskabet gennemstøtte til arealforvaltningForbedring af livskvaliteten i landdistrikterne ogtilskyndelse til diversificering af den økonomiskeaktivitet

142

Regionale konsekvenser

Af særlig regional betydning kan nævnes, at Fødeva-reministeriet ved udgangen af 2009 har givet tilsagntil 1.400 projekter indstillet af lokale aktionsgruppermed en tilsagnsramme på omkring 250 mio. kr. Her-til kommer andre offentlige midler fra regioner, kom-muner, andre ministerier m.v. hvorved det offentligebidrag øges til 340 mio. kr. De støttede projekter haren samlet forventet investering og aktivitetsniveau påca. 1,2 mia. kr. Aktiviteterne er gennemført i 2008 og2009 med omtrent samme aktivitetsniveau i beggeår.Ca. 25 pct. af ansøgningerne kommer fra virksomhe-der, mens de frivillige foreninger står for næstenhalvdelen af ansøgningerne. Foreningernes aktivite-ter udgør ca. 44 pct. af tilskuddene og går hovedsa-gelig til nye servicefaciliteter i landdistrikterne.20-25 pct. af ansøgningerne og tilskudsmidlerne til-falder yderkommunerne (i henhold til landdistrikts-programmets definition), som bl.a. omfatter de dan-ske småøer.Målt i antal ansøgninger og tilskudskroner er aktivite-ten størst i Region Syddanmark efterfulgt at RegionMidtjylland og Nordjylland. Region Syddanmark stårfor ca. 39 pct. af ansøgningerne og projekterne i re-gionen har modtaget knap 1/3 af tilskuddene.Endvidere kan nævnes, at der er afsat midler til encentralt administreret støtteordning til fremme af at-traktive levevilkår i landdistrikterne, ”Aktiviteter forbørn og unge i landdistrikterne”, på 10 mio. kr. pr. år.

143

Program for udviklings af den danske fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013(Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)IndholdEU-Kommissionen godkendte den 17. december2007 det danske program for udvikling af den danskefiskeri- og akvakultursektor. Programmet skal bidragetil at skabe rammerne for størst mulig vedvarendeudbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor, såressourcerne udnyttes under hensyn til målet ombæredygtighed og regional udvikling.FormålProgrammet sigter mod:

•Tilpasning af fiskerflåden•Akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiskeri-varer og akvakulturprodukter

•Foranstaltninger af fælles interesse - investerin-ger i fiskerihavne og landingssteder

•Bæredygtig udvikling af fiskeriområderRegionale konsekvenserAf særlig regional betydning kan nævnes, at ordnin-gen til bæredygtig udvikling af fiskeriområder er mål-rettet geografiske udvalgte fiskeriområder. Indsatsengennemføres ved anvendelse af lokale foreninger(lokale aktionsgrupper) og skal inden for rammerneaf en lokal udviklingsstrategi medvirke til udvikling ifiskerisamfundene, på havnene og i virksomheder.Gennemførelse af projekter startede i 2008 og vedudgangen af 2009 er der godkendt 113 projektermed en tilsagnsramme på 34,5 mio. kr. og med enforventet samlet investering på 142 mio. kr. Omkring85 pct. af aktiviteten er gennemført i 2009.Overhalvdelen af aktiviteterne gennemføres uden for fi-skerisektoren. Det er endnu for tidligt at vurdere ef-fekten da projekterne endnu ikke er afsluttet.

144

Strategi for kultur for alle(Kulturministeriet)IndholdKulturministeren fremlagde i december 2009 strategienKultur for alle – kultur i hele landet.Udgangspunktet i stra-tegien er, at alle danskere i hele landet skal have adgangtil vores fælles kultur og kulturarv, især de borgere, derikke i så høj grad bruger de nuværende kulturtilbud i dag.På den måde får vi medejerskab til samfundet og dets in-stitutioner, og den enkelte borger føler sig som en del afsamfundet.Strategien omfatter syv fokusområder, hvor der p.t. erstørst behov for at gøre en indsats. Der skal gøres en ind-sats for:•••••••FormålRegionalekvenserkonse-Fremtidens kulturaftalerBrugerinddragelseBørn og ungeKunst, kultur og kulturarv ud i det offentlige rumÅbne og tilgængelige kulturinstitutionerKultur og medierKulturinstitutionerne strukturreform

Målet er at alle borgere får adgang til relevante og ved-kommende kulturtilbud.Målet er at styrke kulturlivet i hele landet og strategiengennemføres i et tæt samarbejde med kommuner og kul-turinstitutioner i hele Danmark.

145

Kulturaftaler(Kulturministeriet)IndholdDer er i 2009 i alt 13 kulturaftaler mellem kulturministerenog hovedparten af landets kommuner. Aftalerne indebæ-rer i flere tilfælde, at de statslige driftsbevillinger til aktivi-teter og institutioner i området lægges ud til kulturregio-nernes egen disposition inden for de rammer for den re-gionale kulturpolitik, der er fastsat i aftalen.FormålKulturaftalerne indgås med en kulturregion – der beståraf en klynge af kommuner – for at udvikle kulturlivet iDanmark ved at øge det tværkommunale samarbejde ogved at sikre koordinering og dialog mellem staten og detkommunale niveau.Regionalekvenserkonse-Hovedparten af landet er dækket af kulturaftaler medundtagelse af hovedstadsområdet, Nordsjælland, Born-holm og Hedensted Kommune i Jylland. Der er i forbin-delse med kulturaftalerne blevet overført bevillinger på ialt 109 mio. kr. i 2009 fra statslig til kommunal admini-stration.

Puljen til Kultur i hele landet(Kulturministeriet)IndholdPuljen blev oprettet i 2006 for at bidrage til at videreudvik-le og højne kvaliteten af kulturlivet uden for hovedstads-området. Der afsættes årligt et beløb på tipsaktstykket. I2009 var der i alt afsat ca. 21 mio. kr. Størstedelen afmidlerne udmøntes via kulturaftaler indgået mellem kul-turministeren og en gruppe af kommuner. Der ydes støttetil nyskabende eller eksemplariske projekter, som frem-mer samarbejdet mellem forskellige partnere. Der ydesstøtte inden for alle grene af kunst og kultur.FormålRegionalekvenserkonse-Formålet med puljen er at videreudvikle kvaliteten i kultur-livet i hele landet med fokus uden for hovedstadsområdet.Der ydes støtte i alle egne af landet.

146

Handlingsplan fra Børnekulturens Netværk(Kulturministeriet)IndholdBørnekulturens Netværks handlingsplan for 2008/09 harhaft temaerne kultur i dagtilbud, kultur i skolen og kultur ifamilien som afsæt for deres opgaver. Der har været mo-delforsøg hvor 32 kommuner har medvirket og haft dissetemaer indarbejdet.Forsøget er blevet evalueret og erfaringerne videregivet tilalle landets kommuner. Resultaterne fra forsøget vil dan-ne platform for Børnekulturens Netværks fortsatte samar-bejde med kommunerne.FormålBørnekulturens Netværk har som ambition at få kontakt tilalle landets kommuner og at have et direkte samarbejdemed minimum halvdelen. En væsentlig del af Netværketsindsats er at skabe grundlag for udvikling, give rådgivningog sparring, kvalificere, videndele og ikke mindst videre-formidle opnåede resultater og dermed fremme den bør-nekulturelle indsats i hele landet.Regionalekvenserkonse-Børnekulturens Netværk understøtter netværk, der arbej-der med børn og kultur i regionerne. Dialogen og erfa-ringsudvekslingerne på tværs medvirker til opkvalificeringaf de enkelte projekter

147

Idrætsinitiativer i udsatte boligområder(Kulturministeriet)IndholdI regeringens handlingsplan, En fælles og tryg fremtid -om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikali-sering blandt unge (2009) fremgår af initiativ nr. 16, at derskal etableres fritidstilbud i ferieperioder i udsatte boligom-råder i tæt samarbejde med idrætsforeninger i disse om-råder. Der er afsat i alt 2,8 mio. kr. Kulturministeriet har ijanuar 2010 sendt opgaven i udbud.Opgaven omfatter organisering og etablering af fritidstil-bud i ferieperioder i minimum 4 udsatte boligområder i tætsamarbejde med idrætsforeninger i disse områder.Fritidstilbuddene skal finde sted i perioden 2010-2012.Den primære fokus er på sommerferieperioden. Indsatsenskal ske i form af målrettet støtte til udsatte børn og ungesdeltagelse i fritidsaktiviteter samt i etablering af massiveidrætstilbud, sport camps, i ferieperioden, hvor øvrige til-bud lukker ned.Fritidstilbuddene skal etableres i et samarbejde mellemfrivillige idrætsorganisationer og andre lokale aktører(kommuner, politi samt andre lokale myndigheder og for-eninger) i de udsatte boligområder. Samarbejdet skal ko-ordineres inden for rammerne af de udsatte boligområ-ders helhedsplaner.FormålFormålet med fritidstilbuddene er at give de unge mulig-heder for konstruktive idrætsaktiviteter i sommerferieperi-oden.Desuden skal aktiviteterne så vidt muligt også bidrage tilpå længere sigt at afhjælpe nogle af de problemer, somunge i socialt udsatte områder har. Via det praktiske for-eningsarbejde, foreningsdemokratiet og samarbejdet medSSP og foreningsmentorer skal der efter behov arbejdesmed at fremme de unges medborgerskab, demokratiskekompetencer og deltagelse i foreninger eller andre positi-

148

ve fællesskaber, herunder også ved at udfordre og rådgi-ve unge, der føler sig uden for eller i opposition til sam-fundet.Regionalekvenserkonse-Det er en forudsætning, at fritidstilbuddene afholdes ogbliver forankret regionalt/lokalt.

Breddeidrætskommuner(Kulturministeriet)IndholdKulturministeriet udbød i sommeren 2009 i samarbejdemed Nordea-fonden en pulje på 20 mio. kr. til bredde-idrætskommuner. I oktober 2009 blev udvalgt 7 bredde-idrætskommuner: Viborg, Ålborg, Varde, Faaborg-Midtfyn,Køge Slagelse og Gentofte. Projektperioden indledtes den1. januar 2010 og kører til den 31. december 2011.Hovedkriteriet for valget var opfyldelse af Breddeidræts-udvalgets forslag inden for kommunegrænsen. Se link omIdrætFormålforalle–konklusionerogforslag:http://kum.dk/sw83910.aspFormålet med breddeidrætskommune-konceptet er, atmodelkommunerne afprøver en række projekter / initiati-ver, og at de skal stille erfaringerne til rådighed for hinan-den og for andre kommuner med det formål at inspirereandre kommuner til en breddeidrætsindsats, hvor de gørbrug af erfaringerne fra breddeidrætskommunerne.Regionalekvenserkonse-Puljen sikrer, at der i alle landets regioner bliver udvikletnye breddeidrætstilbud, som vil fungere som regional ognational inspiration for landets øvrige kommuner.

149

150 mio. kr. til styrket dansk kulturarv(Kulturministeriet)IndholdDer udmøntes en puljen på i alt 150 mio. kr. i perioden2009-2012 til styrket kulturbevaring, som blev afsat på fi-nansloven for 2009.FormålFormålet er at styrke den danske kulturarv. Der afsættesmidler til:••Frederiksborg Slot: 80,0 mio. kr. til et omfattenderenoveringsprojekt.Jellingstenene: 31,5 mio. kr. til en helhedsplanfor bevaring og ny formidling. Hensigten medplanen er at styrke bevaringen og oplevelsen afstenene og monumentområdet.••Fregatten Jylland: 16,0 mio. kr. til vedligeholdelseaf fregatten.Historiske bygningsanlæg og ruiner: 9,7 mio. kr.til renovering af fredede storstensgrave, dysserog jættestuer og monumentale teglstensbyggeri-er fra middelalderen.••Arbejdermuseet: 5,0 mio. kr. til renovering af mu-seets tag.Gl. Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum: 3,2 mio.kr. til løbende vedligehold af herregården Gl.Estrup.••Ribe Domkirke: 3,0 mio. kr. til renovering af Bor-gertårnet.Dansk Jødisk Museum: 1,6 mio. kr. til forberedel-se af statsanerkendelse.Aftalen sikrer bevaring og formidling af en række af dan-markshistoriens mest centrale monumenter og bygninger.Den løbende renoverings- og bevaringsindsats er centralfor at bevare bygningerne og monumenter for fremtiden.Kulturarven kræver – hvad enten der er tale om slotte, rui-ner eller runesten – en særlig formidlingsindsats for at sik-re forståelsen og interessen for de historiske sammen-hænge, der har skabt samfundet af i dag.Regionale konsek-venserDe støttede initiativer fordeler sig jævnt over hele Danmark.

150

Ny biblioteksstruktur(Kulturministeriet)IndholdKulturministeriet afsatte i 2009 6 mio. kr. til alternative bibli-otekstilbud bl.a. til de steder i landet, hvor der er lukket bib-lioteksfilialer, og hvor borgerne i lokalområdet derfor harfået længere til det nærmeste bibliotek.FormålRegionale konsekven-serFormålet er at fremme biblioteksudviklingen i hele Dan-mark.Indsatsområdet har som mål, at der skal være adgang tilbiblioteksbetjening i alle lokalområder.

151

1001 fortællinger om Danmark(Kulturministeriet)IndholdKulturarvsstyrelsen arbejder med en række projekter, derer relevante for kommuner og planlægning. Et af projek-terne er 1001 fortællinger om Danmark.1001 fortællinger om Danmark er et stort oplevelsespro-jekt, der formidler kulturarv og kulturmiljøer med ud-gangspunkt i de mest betydningsfulde og unikke steder,der findes spredt rundt i Danmark, i byerne og på landet.Eksempelvis bopladser, dysser, kirker, borge, købstæder,landsbyer, fiskerlejer, havne, broer, veje, industri og mili-tære anlæg etc.Der opbygges en hjemmeside, der indeholder 1001 for-tællinger om forskellige steder i Danmark. Hjemmesidenskal inspirere til besøg, oplevelser, give ny viden og over-raskelser. Projektets vigtigste målgruppe er danske ogudenlandske turister på kortere eller længere ferieophold,der ønsker at planlægge ture og udflugter i landet. Hjem-mesiden forventes at blive lanceret i forsommeren 2010.FormålDer er et stort potentiale i at inddrage kulturarven som etaktiv i kommunens planlægning og udvikling. Projektetformidler kulturarv og kulturmiljøer til udenlandske og in-denlandske turister.Regionalekvenserkonse-Kulturarven kan indgå som strategisk element i den fysi-ske planlægning og kulturarven er en ressource, der kanmedvirke positivt til at fremme bosætning, erhvervsudvik-ling og turisme.

152

Finansloven for 2010, Spillesteder(Kulturministeriet)IndholdMed Finansloven for 2010 blev der tilført ekstra midler tilde rytmiske spillesteder.Der tilføres yderligere midler på 1,85 mio. kr. i 2010, sti-gende til 3,2 mio. kr. i 2011 og herefter 2,4 mio. kr.FormålMidlerne bevilges til Statens Kunstråd, men er øremærketen styrkelse af de rytmiske spillesteder og dermed musik ihele landet.RegionalekvenserLandsplandirektiver for nye sommerhusområder i kystnærhedszonen(Miljøministeriet)Indhold:Folketinget vedtog i juni 2004 en ændring af plan-loven, som gav mulighed for at etablere op til8.000 nye sommerhusgrunde i kystnærhedszo-nen. De nye sommerhusgrunde skal primært pla-ceres i landets yderområder. Kommunerne skalgodtgøre, at der kan forventes en lokal økonomiskeffekt af de nye sommerhusområder.Der er tidligere udstedt landsplandirektiver, somhar givet mulighed for at udlægge 6.800 sommer-husgrunde. Der forventes i 2010 udstedt lands-plandirektiv om udlæg af 1000 grunde i yderområ-derne i Region Midtjylland, Region Sjælland ogBornholm. Desuden forventes et landsplandirektivmed 200 grunde i landsdelscentrenes oplande.Formål:At styrke den lokaløkonomiske udvikling i landetsyderområder.Regionale konsekvenser:I overensstemmelse med tiltagets formål forventesdet at kunne have en positiv lokaløkonomisk effekti yderområderne.konse-Tiltaget er med til at styrke musikområdet i hele landet.

153

Nationalpark Mols Bjerge(Miljøministeriet)Indhold:Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjergetrådte i kraft den 29. august 2009. Bekendtgørel-sen fastlægger nationalparkens afgrænsning ogindeholder bestemmelser om bl.a. formål og mål-sætninger for nationalparken.Formål:Det er et vigtigt formål at styrke og udvikle natu-ren og muligheden for naturoplevelser i et områ-de af national og international betydning. Det skalsamtidig understøtte turisterhvervet, virksom-hedslokalisering og bosætning til gavn for lokal-samfundet.Regionale konsekvenser:Det vurderes, at Nationalpark Mols Bjerge kanstyrke erhvervslivet i den østlige del af RegionMidtjylland, primært som følge af en øget turis-me.

154

Udlejning af ferieboliger i overflødiggjorte driftsbygninger og stuehuse(Miljøministeriet)Indhold:Praksis for udlejning af ferieboliger efter som-merhusloven blev ændret pr. 31. juli 2009. Æn-dringen betyder, at der fremover kan gives tilla-delse til udlejning af op til 10 ferieværelser ellerferieboliger pr. nuværende eller tidligere land-brugsejendom i overflødiggjorte stuehuse ogdriftsbygninger uden vilkår om ejers bopæl.Formål:Formålet er at forøge muligheden for en rentabelanvendelseafoverflødiggjorte stuehuseogdriftsbygninger på nuværende eller tidligere land-brugsejendomme og at leve op til krav, der følgeraf en dom fra EF-domstolen.Regionale konsekvenser:Initiativet indebærer en væsentlig forøgelse afden bygningsmasse, der kan anvendes til udlej-ning og ferieformål, dels fordi overflødiggjortestuehuse fremover omfattes, dels fordi der kanindrettes ferieboliger på alle nuværende og tidli-gere landbrugsejendomme og ikke som hidtil kunpå de ejendomme, hvor ejer boede. Bygnings-massen i mere attraktive rekreative egne vil blivebedre vedligeholdt, hvilket vil modvirke fraflytningfra yderområderne.

155

Nye driftsoverenskomster mellem henholdsvis voksenuddannelsescentreneog andre uddannelsesinstitutioner, folkeoplysende foreninger m.fl. vedrø-rende forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning forvoksne (OBU).(Undervisningsministeriet)Indhold:Indgåelse af driftsoverenskomster senest den31.12.2008 og med virkning fra den 1.1.2009 efterudløb af en 2-årig overgangsperiode med uænd-rede vilkår som følge af kommunalreformen. Ud-bud af FVU og OBU på forskellige typer af uddan-nelsesinstitutioner, skoler, folkeoplysende forenin-ger, sprogcentre m.fl. Voksenuddannelsescentre-ne kan også udbyde FVU og OBU.Formål:Alle, der er berettiget til FVU og OBU, skal sikresat kunne modtage undervisning på de 2 områderinden for en rimelig geografisk afstand (dvs. indenfor 75 min. befordringstid med nærmeste offentligetransportmiddel) på flere typer uddannelsesinstitu-tioner inden for det geografiske dækningsområde,som de enkelte voksenuddannelsescentre har an-svaret for.Regionale konsekvenser:Adgangen til FVU og OBU får betydning for samt-lige regioner, idet både voksenuddannelsescent-rene og driftsoverenskomstparterne udbyder un-dervisningen inden for en rimelig geografisk af-stand, jf. ovenfor.

156

Regionalt investeringsfremmesamarbejde(Udenrigsministeriet)Ind-hold:Indsatsen med at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder erforankret i Udenrigsministeriet hos Invest in Denmark, som er Danmarksnationale investeringsfremmeorganisation. Via Udenrigsministeriets specia-liserede medarbejdere på udvalgte ambassader, innovationscentre og ge-neralkonsulater i Europa, Asien og Nordamerika opsøges potentielle uden-landske investorer med henblik på at identificere konkrete projekter og til-byde information og analyser, etablering af kontakt til potentielle partnere,offentlige instanser, uddannelses- og forskningsinstitutioner, arrangering af”fact-finding” og praktisk assistance i forbindelse med etablering i Danmark.For at styrke markedsføringen af hele Danmark har Invest in Denmark ind-gået et tæt og formaliseret samarbejde med danske regioner om tiltrækningaf udenlandske investeringer.Samarbejdet med de tre vestdanske regioner - Region Syddanmark, Regi-on Nordjylland og Region Midtjylland – indledtes i 2006 og blev året efterforankret i Foreningen Vestdansk Investeringsfremme (FVI). Under FVI eransat syv regionale projektledere, som er placeret i fire forskellige vestdan-ske udviklingsmiljøer. Samarbejdet med Region Sjælland blev indledt i2008 og indebar placering af en regional projektleder på CAT/Risø.I arbejdsdelingen mellem Invest in Denmark hhv. FVI og Region Sjællandfinansierer regionerne projektlederne, der - placeret i relevante videnmiljøer- fungerer som bindeled til Invest in Denmark. Som modydelse forpligterInvest in Denmark sig med sine 28 medarbejdere på danske repræsentati-oner i udlandet og ca. 15 andre medarbejdere i Invest in Denmarks hjem-meorganisation til at levere en intensiveret salgs- og analyseindsats til gavnfor regionerne.

157

Hver projektleder i regionerne har ansvarsområder inden for Invest inDenmarks fokusområder og har bl.a. til opgave at opdyrke netværk medregionale virksomheder og vidensinstitutioner, kortlægge regionale kompe-tenceklynger, håndtere konkrete investeringsprojekter ift. rådgivning og factfinding besøg for potentielle udenlandske investorer, samt at yde rådgiv-ning og bistand til udenlandske investorer, som allerede er lokaliseret i re-gionalområdet.Projektledernes kortlægningsarbejde bidrager til ensammenbindingaf dedanske kompetenceklynger. Denne sammenbinding er helt central i forholdtil at skabe kritisk masse og danske spidskompetencer, som kan konkurre-re internationalt og dermed udgøre et attraktivt valg for internationale inve-storer. Sammenbindingen foregår ikke mindst gennem de talrige kontakterog møder, som projektlederne gennemfører med regionale og nationaleaktører, såsom virksomheder, forskningsinstitutioner, myndigheder, inte-resseorganisationer, sygehusvæsen mv.I tillæg til samarbejdsaftalerne med FVI og Region Sjælland har Invest inDenmark og Copenhagen Capacity indgået en rammeaftale om konkretesamarbejdsprojekter og investeringsfremmeaktiviteter på udvalgte marke-der.For-mål:Re-gio-nalekon-se-kvenser:At styrke markedsføringen af hele Danmark i bestræbelserne på at tiltræk-ke udenlandske investeringerEffekten af indsatsen opgøres i det antal skabte eller fastholdte jobs i Dan-mark gennem udenlandske investeringer, hvor Invest in Denmarks indsatsifølge virksomhederne selv har været medvirkende til investeringsbeslut-ningen. Konkret har samarbejdet resulteret i etablering eller fastholdelse afflere arbejdspladser i Danmark end nogensinde tidligere, hvoraf en markantøget andel af disse er etableret i Vestdanmark. Erfaringerne med samar-bejdet mellem de vestdanske regioner og Invest in Denmark har således ienhver henseende været en succes for alle parter.

158

Invest in Den-markResultater 2005 -2009ArbejdspladserHeraf arbejds-pladser iVestdanmark (%) 22464649532005746200699120079002008119120091046

Erfaringen viser desuden generelt, at arbejdspladser skabt gennem uden-landske investeringer typisk genererer afledte jobs. Der vil således reeltvære tale om flere arbejdspladser end de opgjorte med bl.a. heraf følgendeyderligere skatteindtægter regionalt. Således har Invest in Denmark i løbetaf de sidste 4 år skabt over 6000 jobs, hvis man indregner både de direkteog indirekte jobs.

Branding og markedsføringaf resultaterne og dermed de regionalespidskompetencer spiller også en stor rolle. Projektlederne indgårløbende i et tæt samspil med Invest in Denmarks presse- og kom-munikationsfunktion. Det er således lykkedes at skabe omfattendeog god dækning i både lokal -, national – og international presse afregionernes kompetencer og potentiale for investorer.

159

Initiativ til fremme af internationalisering og eksport i regionerne(Udenrigsministeriet)Ind-hold:Eksportrådet er den del af Udenrigsministeriet, som løser opgaver for priva-te virksomheder inden for eksport, internationalisering og investerings-fremme. Arbejdet bidrager til, at danske eksportører får de bedst muligebetingelser for at klare sig i den internationale konkurrence.Globaliseringen er en af de væsentligste udfordringer for Danmark i disseår. Dansk erhvervsliv har gode forsætninger for at placere sig stærkt, mendet kræver en målrettet indsats fra både virksomheder og den offentligesektor.Som tidligere beskrevet i forbindelse med omtalen af det regionale investe-ringsfremmearbejde har Eksportrådet indgået en samarbejdsaftale medRegion Midtjylland omkring en udvidelse af internationaliseringsindsatsenfor iværksættere og virksomheder i regionen.Samarbejdet med Region Midtjylland indledtes i 2008, og der har sidenmedio 2008 været en rådgiver i internationalisering placeret i VæksthusMidtjylland.Samarbejdsmodellen, dækker lokalt, regionalt og internationalt. Organise-ringen af erhvervsfremmeindsatsen i Region Midtjylland er funderet i kom-munale erhvervscentre/råd med en mere specialiseret rådgivning regionalt iVæksthus Midtjylland. Eksportrådet har i mange år løst opgaver for virk-somheder i regionen. Initiativet giver mulighed for et tættere samarbejde ogkobling mellem den lokale, regionale og internationale rådgivning om eks-portfremme og internationalisering. Det strategiske samarbejde sikrer atinternationalisering tænkes ind i rådgivningen af virksomheder på alle ni-veauer.Med indstationeringen af en medarbejder fra Eksportrådet i Væksthus Midt-jylland sikres at virksomhederne får enkel og mere direkte adgang fra dekommunale erhvervscentre/råd, igennem Væksthuset og ud til Eksportrå-dets 250 eksportrådgivere på de vigtigste eksportmarkeder.For-Parternes fælles mål med samarbejdet er at fremme regionens iværksætte-

160

mål:Re-giona-lekonse-kven-ser:

re og virksomheders internationalisering og eksportfremme.Eksportrådets indstationerede medarbejder har siden projektstart i august2008 til udgangen af 2009 afholdt 254 individuelle virksomhedsmøder medhenblik på internationalisering og eksportfremme. Der er også andet gen-nemført 38 møder med blandt andet lokale erhvervscentre/råd og deltagetaktivt i 35 konferencer, herunder GlobalMatch i Væksthus Midtjylland med200+ deltagende virksomheder. Udviklingen i efterspørgselen fra regionensiværksættere og virksomheder af Eksportrådets tilskudsprogrammer harhaft en positiv tendens med en øget virksomhedsdeltagelse i Eksportfrem-stød på 50 % og øget efterspørgsel til Eksportstartprogrammet på 39% i2008 sammenlignet med 2009.På trods af at der på landsplan har været stærkt faldende virksomheds del-tagelse i Eksportforberedelsesprogrammet på i alt 55, har regionen oplevetet relativt mindre fald på kun 21%.

161

Innovationsnetværk(Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling)Indhold:Innovationsnetværk udgør en platform for samarbejdemellem virksomheder, videninstitutioner og godkendteteknologiske serviceinstitutter inden for et bestemt fag-ligt eller teknologisk afgrænset fokusområde, som net-værkene selv definerer. Rådet for Teknologi og Innova-tion under Videnskabsministeriet finansierer i alt 23 in-novationsnetværk over hele landet med fokus på hversit faglige område.Formål:Innovationsnetværkenes hovedopgave er at styrkesamspillet om forskning, innovation og teknologiudvik-ling mellem virksomheder, videninstitutioner, godkend-te teknologiske serviceinstitutter og den offentlige sek-tor.Regionale konsekvenser:Innovationsnetværkene har alle et nationalt sigte, menudspringer ofte fra en regional kontekst og er lokalise-ret regionalt.Den seneste opgørelse viser, at der i 2008 deltog i alt4.000 virksomheder fordelt over hele landet i netvær-kenes aktiviteter. Dette er en stigning på 62 pct. i for-hold til virksomhedsdeltagelsen i 2007

162

Regionale innovationsagenter(Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling)Indhold:I forhold til de små og mellemstore virksomheder erder i regi af de godkendte teknologiske serviceinstitut-ter (GTS’er) i 2007 iværksat et pilotprojekt, der etable-rer en teknologisk indgang til vidensprednings- og in-novationssystemet ”Regionale innovationsagenter”.Formål:Agenterne skal afprøve modeller til at få skabt kontaktog samarbejde med den gruppe af SMV’er, der ikketraditionelt bruger videninstitutionerne i deres forsk-nings- og udviklingsaktiviteter, og ikke er innovative.Regionale konsekvenser:Forsøgsvis blev igangsat 3 pilotprojekter i henholdsvisRegion Sjælland, Region Syddanmark og RegionMidtjylland for perioden 2007-2009 med en bevillingpå ca. 10 mio. kr. pr projekt. Det er målet, at pilotpro-jektet skal skabe innovation og vækst i 100 SMV’er ihver af de tre regioner. En gennemført midtvejsevalu-ering indikerer, at det er realistisk, at dette mål nås.Rådet for Teknologi og Innovation har foreløbig be-sluttet at forlænge projektet, så det løber frem til juni2010. Rådet vil samtidig drøfte forskellige modellerfor, hvordan initiativet eventuelt kan videreføres i enstyrket og landsdækkende form fra andet halvår 2010.

163

Tilskud til videnpiloter i relation til små og mellemstore virksomheder(Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling)Indhold:Virkemidlet ”videnpiloter” har eksisteret siden 2005 ogudgjorde et element i regeringens regionale hand-lingsplan ”Viden flytter ud”. I 2010 er der afsat 14,4mio. kr. til videnpiloter. Virksomheder kan få 10.000kr. månedligt i tilskud til løn i op til ét år i forbindelsemed at virksomheden ansætter en højtuddannet, somskal gennemføre et udviklingsprojekt i virksomheden.Formål:Formålet med at give tilskud til videnpiloter er at ska-be bedre muligheder for vækst og innovation i de småog mellemstore virksomheder ved at få flere højtud-dannede ud i virksomheder i udkantsområderne, ogved at styrke samarbejdet mellem virksomhederne ogde offentlige videninstitutioner.Regionale konsekvenser:Der har siden 2006 været en nogenlunde jævn søg-ning til ordningen. Ved udgangen af 2009 var der om-kring 366 aktive og afsluttede videnpilotprojekter og69 andre projekter er under opstart. Videnpiloternefordeler sig rimeligt jævnt geografisk. Der ses en stør-re regional spredning sammenholdt med den regiona-le fordeling af arbejdspladser i øvrigt.Ca. tre fjerdedele af projekterne har resulteret i enøget omsætning, ekspansion af markedet og udviklingaf nye produkter og/eller processer i virksomheden.En stor andel af projekterne fører til, at videnpiloteneller andre akademikere fastansættes i virksomheden.

164

Videreførelse af Erhvervsfremmeinitiativer på Bornholm(Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling)Indhold:På finansloven er der afsat en projektbevilling til nyeinitiativer på Bornholm. Bevillingen udmøntes af mini-steren for videnskab, teknologi og udvikling efter ind-stilling fra Bornholms Vækstforum.I 2007 blev der brugt 5,8 mio. kr. På finansloven for2008 var der afsat 5,4 mio. kr., og i 2009 var der afsat5,5 mio. kr. I 2009 blev projekter indenfor temaerne ø-studier og regionaludvikling, turismeforskning og -udvikling samt uddannelser videreførtFormål:Projekterne har bl.a. fokus på Bornholms særlige pro-blemer som ø-samfund og den regionale sammen-hæng i Øresundsregionen og Østersøområdet, somBornholm indgår i. Der er specielt fokus på generelleerhvervsfremmende og infrastrukturelle initiativer.

Regionale konsekvenser:

Initiativerne skal bidrage til at sikre Bornholms sam-fundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige udvik-ling på lang sigt.

165

Bilag 1. Inddeling ilandsdele

Nøgle mellem regioner, landsdele og kommunerRegionRegion Hoved-stadenLandsdelKøbenhavn byKøbenhavnsomegnNordsjællandBornholmRegionlandSjæl-ØstsjællandVest- og Syd-sjællandRegionSyd-danmarkFynSydjyllandRegion Midtjyl-landØstjyllandVestjyllandRegion Nordjyl-landNordjyllandKommunerKøbenhavn, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev,Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallens-bæk.Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Furesø, Grib-skov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal.Bornholm og Christiansø.Greve, Køge, Lejre, Roskilde og Solrød.Faxe, Guldborgssund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Ods-herred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns og Vordingborg.Assens, Nordfyns, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middel-fart, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø.Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg,Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa.Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø,Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Århus.Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive,Struer og Viborg.Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariager-fjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg.

166

Bilag 2. Indikator forregional udvikling

Kapitel 3 opstiller en indikator for regional udvikling. Indikatoren er vist for de25 pendlingsregioner, der definerer de sammenhængende arbejdsmarkeder.Dette bilag præsenterer beregningsforudsætningerne for indikatoren.Indikatoren konstrueres ved at udarbejde et samlet indeks for de seks variable, derskildrer udviklingen i befolkningen, indkomstniveauet, beskæftigelsen og ledigheden.Der ses både på udviklingen i løbet af de seneste 10 år og på det aktuelle niveau.Den samlede indikator for den regionale udvikling tager højde for udviklingen i alleseks variable. Indikatoren er vist i figur 3.16.For hver af de udvalgte variable konstrueres et indeks, og landsgennemsnittet er ligmed 100. På baggrund af indeksværdien for den enkelte region er det herefter muligtat beregne afvigelsen fra landsgennemsnittet. Indeksværdierne for de seks variablefindes i tabellerne 1-6.Der er imidlertid forskel på, hvor meget de forskellige indikatorer varierer omkringlandsgennemsnittet (udtrykt ved standardafvigelsen), og dermed hvor meget de ud-gør af det samlede indeks. Det tages der højde for ved at beregne et vægtet indeks.Beregningen er foretaget ved at de enkelte indikatorer er blevet divideret med deresstandardafvigelse, hvorefter de er summeret. Det summerede indeks er herefter in-dekseret ud fra landsgennemsnittet på 100.Det bør bemærkes, at sammenligning med foregående år skal ske med det forbe-hold, at indikatoren i årets redegørelse er ændret i forhold til dens fjerde variabel så-ledes, at der i år er anvendt foreløbige ledighedstal for 2009, hvilke dog som sidste år

167

er sat i forhold til arbejdsstyrketal for 2007, da disse er de seneste tilgængelige tal forarbejdsstyrken, som også Danmarks Statistik anvender til ledighedsberegning.Til beregningerne benyttes By- og Landskabsstyrelsens definition af 25 regioner, da-ta er hentet fra Statistikbanken, Danmarks Statistik, mens beregningerne er foretagetaf Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

168

Bilagstabel 2.1: Befolkningsudviklingen 2000-2010ArbejdsmarkedsregionAalborgLæsøFrederikshavn-SkagenHjørringMorsøThistedViborgSamsøÅrhus-GrenåHerningSkjernHolstebroLemvigVejleKoldingEsbjergTønderSønderborgRudkøbingÆrøskøbingOdenseBornholmNykøbing F.NakskovKøbenhavnHele landet2000371.2102.29365.74968.47922.98947.108136.1554.233647.607120.23057.39278.67923.863241.759264.148168.27242.356135.63514.6467.401414.95344.33763.50951.1792.235.8395.330.0202010381.7191.96962.00766.80321.83345.297141.4474.010694.974125.86058.43979.53921.790260.482275.695168.71139.710136.41713.5106.679427.01242.25562.91246.9842.348.6845.534.738Vækst i pct.2,83-14,13-5,69-2,45-5,03-3,843,89-5,277,314,681,821,09-8,697,744,370,26-6,250,58-7,76-9,762,91-4,70-0,94-8,205,053,84Gns.vækst0,28-1,51-0,58-0,25-0,51-0,390,38-0,540,710,460,180,11-0,900,750,430,03-0,640,06-0,80-1,020,29-0,48-0,09-0,850,490,38årlig Indeks (gns.årlig vækst)74-400-155-66-136-104101-1431881214829-2401981147-17015-213-27076-127-25-226131100

Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger

169

Bilagstabel 2.2: Andel 20-64-årigeArbejdsmarkedsregionAntal 20-64 årige i Antal20102010225.3481.07435.20137.81112.17725.46081.0252.166421.52073.15932.55745.78711.999151.029158.29498.07622.26976.4927.4153.543250.26923.70735.82626.4331.420.9963.279.633indbyggere Andel 20-64 årige Indeks (hele lan-i 2010det =100)59,0454,5556,7756,6055,7756,2157,2854,0160,6558,1355,7157,5755,0757,9857,4258,1356,0856,0754,8953,0558,6156,1056,9556,2660,5059,2610092969694959791102989497939897989595939099959695102100

AalborgLæsøFrederikshavn-SkagenHjørringMorsøThistedViborgSamsøÅrhus-GrenåHerningSkjernHolstebroLemvigVejleKoldingEsbjergTønderSønderborgRudkøbingÆrøskøbingOdenseBornholmNykøbing F.NakskovKøbenhavnHele landet

381.7191.96962.00766.80321.83345.297141.4474.010694.974125.86058.43979.53921.790260.482275.695168.71139.710136.41713.5106.679427.01242.25562.91246.9842.329.9105.534.738

Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger

170

Bilagstabel 2.3: Beskæftigelse efter arbejdsstedArbejdsmarkedsregion19982008Vækst i pct.Gns.vækst0,49-0,61-0,51-0,270,580,160,5-0,470,970,690,770,3-1,170,90,610,14-0,58-0,07-1,63-1,550,34-0,410,01-0,660,730,58årlig Indeks (gns.årlig vækst)84-106-88-47992887-8116711913252-20315610425-100-12-281-26858-702-115126100

181.99198733.63832.91510.40424.15775.1332.017322.37165.24130.89141.97611.852125.499136.95086.36020.49268.7256.3593.069197.85620.18226.58621.1101.143.4282.690.189

191.02492831.96532.03111.01824.55679.0141.924354.95369.88133.34143.25710.531137.284145.46987.61319.33068.2575.3972.624204.64119.37726.61319.7481.229.4612.850.237

4,96-5,98-4,97-2,695,91,655,16-4,6110,117,117,933,05-11,159,396,221,45-5,67-0,68-15,13-14,53,43-3,990,1-6,457,525,95

Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger

171

Bilagstabel 2.4: Ledighed i procent af arbejdsstyrkenArbejdsmarkedsregionAntal ledige2009Arbejdsstyrke2007Ledige i pct. af arbejds-styrkenIndeks (hele lan-det =100)199979999991011001001001001001001001001001011001001001011009810099100100

7.959621.3631.4594666692.5966111.4642.2149391.3513434.2344.3612.4776642.361211707.9471.03895288640.06896.215

191.36293130.89233.20710.57422.76372.0491.811355.20764.55930.12241.10210.924133.004139.15185.01519.68766.2275.9262.808208.98319.72929.41220.6041.204.2012.800.250

4,166,664,414,394,412,943,603,373,233,433,123,293,143,183,132,913,373,573,562,493,805,263,244,303,333,44

Note: 1) Ved beregning af dette indeks er følgende formel anvendt (100 – ledige i pct. af arbejdsstyrken forden enkelte arbejdsmarkedsregion)/(100 – ledige i pct. af arbejdsstyrken for hele landet)*100. Herved fårarbejdsmarkedsregionerne med de laveste ledigheder de højeste indeks.Kilde: By og Landskabsstyrelsen, Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger.

172

Bilagstabel 2.5: Udvikling i skattepligtig indkomst i mio. kr.Arbejdsmarkedsregion19982008Vækst i pct.Gns. årligvækstIndeks (gns.årlig vækst)

41.7032467.3977.4462.4715.10015.34946676.22713.6916.4008.9752.65828.24130.52619.4274.61415.6321.56180347.2584.6837.0245.491295.711649.100

56.7442819.4229.6993.2006.56721.381567107.18318.7668.72511.9803.26740.08242.49426.1285.82420.8981.9711.01964.1416.0989.0726.769398.751881.026

36,0714,1527,3730,2629,4928,7639,3021,7140,6137,0736,3333,4922,9141,9339,2034,4926,2233,6826,2426,8635,7230,2229,1523,2734,8435,73

3,131,332,452,682,622,563,371,983,473,203,152,932,083,563,363,012,362,952,362,413,102,682,592,113,033,10

1014379868483109641121031019467115108977695767810086846898100

Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger

173

Bilagstabel 2.6: Indkomstniveau i kr. pr. indbyggerArbejdsmarkedsregionIndbyggere 2008Indkomst 2008Indkomst pr. ind- Indeks (hele lan-bygger 2008det =100)

379.3242.00362.75167.12122.09145.549140.4404.085682.625124.10158.36879.69222.067256.777273.379167.56140.367137.10213.7416.712424.68342.81763.49648.2192.310.6245.475.695

56.7442819.4229.6993.2006.56721.381567107.18318.7668.72511.9803.26740.08242.49426.1285.82420.8981.9711.01964.1416.0989.0726.769398.751881.026

149.592140.196150.144144.504144.846144.167152.240138.846157.016151.215149.486150.335148.043156.098155.439155.933144.265152.424143.414151.771151.032142.425142.867140.377172.573160.898

938793909090958698949393929797979095899494898987107100

Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger

174

Bilagstabel 2.7: Samlet indeksIndeksforudvik-ling iar-bejds-plad-serIndeksforrelati-vefor-skelleml.ledig-heds-pro-center99979999991011001001001001001001001001001011001001001011009810099100100

Arbejdsmar-kedsregion

Indeksforbe-folknings-udvik-ling

Indeksforandel20-64årige

Indeksforind-komst-udvik-ling

Indeksforind-komst-ni-veauet

Sumafindeks

Indeksforsum

Væg-tetsum afindeks

Indeksforvejetsum

74-400-155-66-136-104101-1431881214829-2401981147-17015-213-27076-127-25-226131100

10092969694959791102989497939897989595939099959695102100

84-106-88-47992887-8116711913252-20315610425-100-12-281-26858-702-115126100

1014379868483109641121031019467115108977695767810086846898100

938793909090958698949393929797979095899494898987107100

550-188125258330292588117766636569466-9076462042490388-136-1765271703459664600

92-312143554998201281069578-15127103711565-23-298828582111100

173158168168168170174165178175173173166177175174167171165166173166170165179176

989095959696999410199989894100100999597939498949694102100

Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger

175

Bilag 3. Statsligt ansatte

Bilag 3: Beskæftigelsen i den statslige sektor 2004-2009, fordelt på landsdele.2004København byKøbenhavns omegnNordsjællandBornholmØstsjællandVest- og Sydsjæl-landFynSydjyllandØstjyllandVestjyllandNordjyllandHele landet ekskl.uoplyst geografiskplacering og ekskl.politi og forsvarUoplyst geografiskplaceringHele landet ekskl.politi og forsvarPoliti og forsvarHele landet32.5597.0513.1253573.7685.7637.2067.98711.9335.3447.407200535.5776.9422.6384043.4605.4507.2436.86211.7464.9897.144200633.8798.3103.5694784.0236.5738.0738.62513.9016.1768.421200736.8619.6564.1254954.5126.9029.3549.51915.2376.8379.090200836.3059.4393.7794865.1927.4129.38210.39615.6426.9419.617200936.34710.3594.2575764.8857.5849.77910.67115.6907.3789.783

92.500

92.455

102.029

112.588

114.591

117.309

4.99297.49238.774136.266

6.97199.42636.222135.648

2.356104.38536.564140.949

3651116.23936.114152.353

3168117.75936.830154.589

2.240119.54938.163157.712

Note: Som omtalt under kapitel 7 har den Registerbaserede Arbejdsmarkedsstatistik (RAS) ikke værettilgængelig i år, hvorfor den Offentlige Beskæftigelsesstatistik (OFFBESK) er anvendt i stedet. Kun ansat-te med over 130 timer pr. mdr. er medtaget i analysen, da det antages, at det herved hovedsageligt er denstatsligt ansattes primære job, der vil optræde. Personerne er geografisk fordelt på baggrund af arbejds-stednummer, men en del af de ansatte har ikke kunnet fordeles. Endvidere er politi og forsvar frasorteretpå grund af inkonsistens fra år til år i deres indberetninger.Kilde: Danmarks Statistik

176