Kommunalreformens ’stinker’ – FuresøaftalenRegeringen ynder at betegne sin politik som”fast og fair”.Man må da også medgive, attvangssammenlægningen mellem Værløse og Farum Kommuner levede fuldt op til mantraets første del,derimod på tre afgørende punkter ikke til fairness. Dels så regeringen bevidst bort fra, at Farum påsammenlægningstidspunktet stadig kørte med et kæmpedriftsunderskud. Dels var kompensationspakkenblålys - uden nye penge på bordet; man fodrede så at sige hunden med dens egen hale. Og endelig var dertale om en omlægning af Farums gæld på almindelige markedsvilkår, dvs. uden nogen form for statsligtbidrag. Besparelsen var tvivlsom og samtidig risikobehæftet. Hvor var kompensationselementet?Disse misgreb uddybes i dette notat, der er ment som en appel om fairness under den igangværendegenforhandling af Furesøaftalens kompensationspakke1. Notatet er udarbejdet af Furesøs tværpolitiske’Kaffeklub’, der tidligere har udgivet en analyse af Furesøaftalens bristede forudsætninger2.

1. Gæld, gæld, gæld…

Med kniven på struben godkendte Farum og Værløse kommuner i 2005 den såkaldte Furesøaftale, hvormeddaværende Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen beseglede tvangssammenlægningen af de tokommuner. Brixtoftes regime i årene forud, kombineret med tilsynsmyndighedernes manglende indgreb -trods læserbreve og henvendelser fra såvel borgere som byrådsmedlemmer - havde bragt Farum i en ud fraalle sammenligninger ekstrem situation med en gæld på næsten 3 milliarder kr., svarende til153.000 kr. pr.indbygger eller 600.000 kr. for en normalfamilie.Uhyrligheden er visualiseret i det vedhæftede bilag, der forperspektiveringens skyld har indføjet Islands langt mindre Icesavegæld på 95.000 kr. pr indbygger.Diverse ’Genopretningsplaner’ for Farum med kunstigt åndedræt fra Indenrigsministeriets side var slået fejl iårene efter Brixtoftes afgang, og regeringen benyttede herefter kommunalreformen som en kærkommenlejlighed til at tørre miseren af på nabokommunen, sagesløse Værløse, der i årevis med undren havde væretnærmeste tilskuer til pyramidespillet nord for Fiskebækken. Tvangssammenlægningen eksekveredes modtilsagn i Furesøaftalen bl.a. om at holde borgerne i Værløseskadesløse,såserviceniveauet kunne bevares.Tilden ende udformedes en kompensationspakke, som for tiden er under genforhandling og derfor genstand forpolitisk opmærksomhed.

Dette arrangement var imidlertid på tre punkter ormstukket fra fødslen:Fairness ved en formueudligningsmodel forudsætter, at begge kommuner - bortset fraformueforskellen - fra starten erdriftsmæssigtligeværdige. Farum gik imidlertid storblødende ind iægteskabet med et årligt underskud på den regulære drift4på over 100 mio. kr., set som gennemsnitaf de tre seneste regnskabsår inden sammenlægningen (2004-2006). Reelt udgjorde den årligeunderbalance dog hen ved 200 mio. kr., fordi Farum ved siden af driften hvert år skulle afdrage påmilliardgælden.5Underdækningen ved sammenlægningen var en realitet til trods for en kraftigskatteforhøjelse i Farum i 2003 som led i Indenrigsministeriets såkaldte Genopretningsplan.Skatteforhøjelsen rakte således langt fra til at skabe balance. – Og for at gøre ondt værre: Dendifferentierede skat (der i øvrigt er en giftpille for samarbejdet internt i kommunen) ophører ifølgeaftalen i 2014. Herefter mangler der yderligere 100 mio. kr. på indtægtssiden, og den reelleunderfinansiering af Farumdelen udgør derfor fra dette tidspunkt hen ved 300 mio. kr. om året. Mankan med galgenhumor sammenholde denne udvikling med Furesøaftalens udtrykkelige tilsagn omskadesløsholdelse af Værløseborgerne…’også efter perioden med differentieret skattebetaling ogefter den 15-årige periode, hvor det særlige tilskud er fastlagt…’(!)Skatteforhøjelsen i Farum fra 2003, der som netop påvist kun nødtørftigt tjente til at stoppe deværste huller i en blødende økonomi, videreføres uændret efter sammenlægningen, men nu undernavn af differentieret skat og med det formål at tjene som kompensation til Værløsedelen af den nyekommune til udligning af formueforskellen. Samme ophøjelse til ”kompensation” blev nødhjælpentil del, idet det statslige særtilskud til Farum før sammenlægningen videreføres i en årrække efter2007. Behovet for disse driftsforbedringer i Farumdelen ophørte imidlertid ikke i og medsammenlægningen, og det er derfor en gåde, hvordan de samme penge kan omdøbes tilkompensation til udligning af formueforskellen. Dette har intet med formueudligning at gøre; ensådan ville nemlig krævenye pengepå bordet, dvs. penge ud over bidraget til at mindske de årligeunderskud i driften af Farum. Man fodrede således hunden med sin egen hale.Det er også ren hokus pokus, når Indenrigsministeriet krediteres for i kompensationspakken atfremtrylle en besparelse på 400 mio. kr. gennem omlægning af Farums milliardlån. Her var jo blottale om en låneomlægning på almindelige markedsvilkår, som kommunen udenIndenrigsministeriets mellemkomst kunne have iværksat, hvis og når den fandt det hensigtsmæssigt.Hvor var kompensationselementet? Låneomlægningen havde kun fortjent en plads ikompensationspakken, hvis omlægningen havde indeholdt en statsligt garanteret rente, der lå undermarkedsrenten, dvs. en egentlig gældssanering. Indenrigsministeriet fejlvurderede i øvrigt groftlåneomlægningens besparelsespotentiale. Da omlægningen efterfølgende skulle effektueres,nedsattes til forberedelse heraf en arbejdsgruppe mellem ministeriet og kommunen med rådgivningfra Merrill Lynch og Danske Bank. Arbejdsgruppen gennemgår i sin rapport alle tænkelige varianteraf låneomlægning og konkluderer umisforståeligt:”Arbejdsgruppen vurderer sluttelig, at det meden acceptabel risiko er begrænset, hvilke besparelser der på nuværende tidspunkt kan opnås vedalternative finansieringsformer og renteoptimering.”igen blålys!

3. Perpektiverne i genforhandlingen – der mangler 2 mia. kr.

Furesø Kommune har siden sammenlægningen gennemført dokumenterbare rationaliseringer i et omfang,der væsentligt overstiger, hvad regeringen betingede sig ved indgåelsen af Furesøaftalen. Furesø har dermedgjort sin del af arbejdet. Samtidig er aftalens økonomiske forudsætninger bristet i væsentligt omfang, hvilketi de første år efter sammenlægningen har medført gennemsnitligt underskud for kommunen på ca. 100 mio.kr. - dette til trods for beskæring af kommunens serviceniveau samt skattestigning i 2008. Hvis regeringenvil undgå at misligholde Furesøaftalen, må den til lommerne!Kommunen har i sit forhandlingsnotat af 11. februar 20106til Indenrigsministeren opgjort behovet foryderligere økonomisk kompensationtil at ligge i størrelsesordenen 2 mia. kr. Uhyrligt? Åbenbart, menFarumgælden, som den nye Furesø Kommune fik i vuggegave, er også hævet over enhver sammenligningmed andre danske kommuner, jf. notatets bilag.Kommunens krav svarer til en forbedring af den nuværende kompensation med ca. 100 mio. kr. årligt fremtil 2030. Udebliver disse yderligere midler, vil det få dramatiske konsekvenser for service- og skatteniveaueti kommunen. En påtvungen besparelse i normalbudgettet på 100 mio. kr. svarer til nedlæggelse afinstitutioner med ca. 320 medarbejdere. Man kan så i tankerne starte med at nedlægge en mellemstorkommuneskole, sprede de ca. 600 børn til de øvrige skoler (der klemmes blot en række pulte mere ind i hvertklasseværelse!) og fyre de 70 lærere og servicemedarbejdere fra den nedlagte skole. Det var så foreløbig enbesparelse på 70 ud af de 320 medarbejdere; regn selv videre derfra med anvendelse af samme model påvuggestuer, børnehaver, plejehjem, sportsanlæg, kulturinstitutioner m.v.Inden det går så galt, kan kommunen dog blive nødsaget til at gøre gældende, at Furesøaftalen efter sintilblivelse, både aftaleretligt og som lovforarbejde, er et for regeringenjuridisk bindendedokument. Heraffølger, at aftalens tilsagn om en økonomi i balance, om skadesløsholdelse af Værløseborgerne, omfastholdelse af hidtidigt serviceniveau m.v., ikke blot er uforpligtende politiske hensigtstilkendegivelser, derkan modificeres under henvisning til ændrede prioriteringer og nye udgiftsbehov. Tilsagnene er derimodjuridisk bindende og kan i givet fald forfølges retligt.

1. Gæld, gæld, gæld…

2. Furesøaftalen – en trepattet ko

3. Perpektiverne i genforhandlingen – der mangler 2 mia. kr.

Bilag

Kilde: De kommunale nøgletal (http://www.noegletal.dk/)