KOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 5: Henvendelse af 5/10-09 fra Favrskov Kommune vedr. beregningen af kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov

Den 30. marts 2009 havde de seks østjyske kommuner, Favrskov, Hedensted, Odder,Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs foretræde for Folketingets kommunaludvalg, hvorudligningsmæssige problemstillinger for vækstkommuner blev drøftet. Siden har deseks kommuner undersøgt, i hvilket omfang manglende præcision i beregningen afkommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov har en utilsigtet påvirkning af kommu-nernes serviceniveau på normalområdet, dvs. udenfor det sociale område.I foråret 2009 drøftedes sideløbende i pressen og i kommunaløkonomiske kredse, omman kunne sammenligne kommunernes faktiske serviceniveau og de beregnede so-cioøkonomiske udgiftsbehov, som indgår i udligningsordningen, idet en række kom-muner krævede udgiftsbehovene udmålt, så de svarede til de faktiske udgifter.Indenrigs- og socialministeriet indvendte heroverfor, at man ikke kan se på det socio-økonomiske udgiftsbehov alene, men må se det i sammenhæng med det demografi-ske udgiftsbehov. Det socioøkonomiske udgiftsbehov skal nemlig også dække socialtbetingede merudgifter på det øvrige udgiftsområde, idet socialt belastede kommunervil have højere udgifter også udenfor det sociale udgiftsområde. Desuden kan man ik-ke anvende faktiske udgifter som udligningsgrundlag, idet dette ville gå ud over incita-mentet til at styre de sociale udgifter.På den baggrund undersøges i vedlagte notat i hvilket omfang de socioøkonomiskeudgiftsbehov, som anvendes i udligningssystemet, anvendes til dækning af socialt be-tingede udgifter udenfor socialområdet, og i hvilket omfang de er udtryk for manglendepræcision, der blot medfører højere eller lavere serviceniveau på normalområdet, bør-nepasning, folkeskole, ældre osv.Notatet er skrevet som et udligningsteknisk input til det arbejde, som skal foregå i In-denrigs og socialministeriets finansieringsudvalg over de kommende par år, men daundersøgelsens resultater har væsentlig betydning i forhold til den politiske diskussionom udligning, som har fundet sted hen over foråret 2009, fremsendes notatet hermedtil Kommunaludvalgets orientering.Det kommende Finansieringsudvalg har en stor opgave foran sig, idet der er et på-trængende behov for at udligningssystemet baseres på bedre beregninger af de reelle

socioøkonomiske udgiftsbehov.Notatets konklusioner er, at kommunernes serviceniveau på normalområdet i megethøj grad bestemmes af den enkelte kommunes ressourcer sammen med den mang-lende præcision i beregningen af det socioøkonomiske udgiftsbehov. Kun en mindredel af forskellene i kommunernes udgifter på normalområdet kan forklares ved forskel-le i social belastning.Analysen viser, at høje socialudgifter giver afledte merudgifter på normalområdet, somfremført af Indenrigs- og socialministeriet. Betydningen heraf er dog kun beskeden iforhold til betydningen af ressourcer og manglende præcision i udgiftsbehovsberegnin-gen. Den mere beskedne socialt betingede påvirkning af normaludgifterne er i øvrigtindregnet i det socioøkonomiske udgiftsbehov i passende omfang.At kommunernes serviceniveau er afhængige af kommunernes økonomiske ressourcerer ikke overraskende. Analysen viser, at ekstra økonomiske ressourcer målt ved detstrukturelle underskud korrigeret for selskabsskatter og udligning, omsættes fuldt ud tilhøjere serviceniveau på normalområdet. Øvrige variationer i finansieringsmuligheder,f.eks. forskellige skatteprocenter fra det landsgennemsnitlige, omsættes kun i mindregrad til øget serviceniveau på normalområdet. Høj skatteprocent kan jo også være be-grundet behov for at finansiere socialudgifter, som ikke udlignes.Det overraskende i analysen er dog, at den upræcise udmåling af socioøkonomiskeudgiftsbehov resulterer i en betydelig skævvridning af den kommunale service og byr-defordeling. Analysen er gennemført sådan, at denne effekt er beregnet isoleret fra ef-fekten af socialt betingede udgifter på normalområdet.Undersøgelsen viser nemlig, at den manglende præcision i de socioøkonomiske ud-giftsbehov overvæltes på servicen i normalområdet, så kommuner, som får overvurde-ret deres sociale udgiftsbehov, anvender de sparede socialudgifter fuldt ud til højereserviceniveau på normalområdet, mens kommuner, som får undervurderet deres so-ciale udgiftsbehov, kun finansierer ca. halvdelen af de øgede socialudgifter gennem la-vere udgifter på normalområdet og resten formentlig ved højere skatter.Konsekvensen af ovenstående er, at udligningssystemet, som det er skruet sammen idag, reelt er både udgiftsdrivende og skattedrivende. Og det må – set fra et national-økonomisk perspektiv – give anledning til bekymring på Christiansborg.

Borgmesteren