Kommunaludvalget 2009-10
KOU Alm.del Bilag 40
Offentligt
789165_0001.png
789165_0002.png
789165_0003.png
789165_0004.png
789165_0005.png
Til medlemmer af Folketingets KommunaludvalgNotat om centralisering af ”Objektiv sagsbehandling” fra Borgerservice-udvalget underHK/Kommunal i forbindelse med udvalgets foretræde torsdag den 4. februar kl. 14.15

Borgerserviceudvalget under HK/Kommunal:

HK/Kommunals borgerserviceudvalg er et landsdækkende fagudvalg af medarbejderefra de kommunale borgerservice-centre.Udvalgets opgave er at:udvikle borgerservicefagetstille forslag og krav til efter- og videreuddannelsersamarbejde med foreningenBorgerservice Danmarksynliggøre faget overfor medlemmer og omverdenenpåvirke lovgivningenBorgerservice-udvalget er meget bekymrede for konsekvenserne af regeringensplaner om at centralisere folkepension, boligstøtte, førtidspension, under-holdningsbidrag og barselsdagpenge ved at flytte dem fra de kommunaleborgerservices til statslige centre.

1) Den helhedsorienterede sagsbehandling forsvinder:

Ifølge den sociale lov er medarbejdere i kommunen forpligtiget til aktivt at undersøgeborgerens samlede livssituation – uagtet at vedkommende kun henvender sig an-gående et isoleret problem så som en ændring i indtægt, ægtefælles død – ellermåske bare en ansøgning om folkepension.Her vil medarbejderen i borgerservice undersøge, om henvendelsen kan tænkes atpåvirke andre ydelser fra det offentlige. Måske vedkommende er berettiget til flereydelser, fx varmetillæg – eller der under samtalen dukker et problem omkring boligenop, som der må tages initiativ til at løse.Et statsligt center vil have fokus på en ansøgning, en nøgterne, standardiseretvurdering – og som Claus Hjort Frederiksen selv siger det ”vurdere om personen erover eller under 65 år”.Borgerservice-udvalget frygter for retssikkerheden for især svage borgere (fx ældreborgere) som vil miste ydelser, tryghed og hjælp.Regering og finansministeriet har ensidig fokus på de 70-80 procent af hen-vendelserne, som rigtig nok er ligetil og uden andet indhold end en ansøgning.Men sådan er virkeligheden ikke i borgerservice. Der skal vi også se på de 20-30procent som har brug for særlig hjælp, vejledning, og hvor livs-situationen er merekompleks end bare en standardiseret ansøgning med et standardiseret svar.

2) To instanser giver mere bureaukrati:

Finansministeren lægger op til, at medarbejdere i borgerservice stadig skal kunnevejlede borgere på områderne.
Men med en opsplitning af opgaver, vil en statslig medarbejder tage sig af selveudbetalingen, mens en kommunal sagsbehandler skal tage sig af eventuel vejledning– i den udstrækning borgere henvender sig.Det giver parallel sagsbehandling, giver mere administration og længeresagsbehandlingstider, fordi sager skal kommunikeres frem og tilbage mellemkommune/sagsbehandler og center, fordi hver instans har sit kompetenceområde.Det giver mindelser om den gamle rollefordeling mellem kommune og amt i forhold tilgenoptræning af patienter. Mange havnede mellem to stole, fordi to instanser skullekoordinere og blive enige om snitflader.Er det mere bureaukrati, man ønsker?Også det forhold, at et center isoleret skal tage sig af selve folkepensionen, mens ensagsbehandler tager sig af andre forhold/ydelser for en borger, igen fx varmetillæg,vil sikkert udløse ekstra administration og flere sagsgange mellem de to instanser forat koordinere.

3) Borgere får flere indgange til det offentlige:

Et af de bærende argumenter for kommunalreformen, var at der kun skulle være enindgang for borgeren til det offentlige. Den indstilling svigter man nu ved at opretteen ny instans.Har regeringen på tre år ændret mening på det punkt?

4) Borgerservices bliver affolket:

Med finansministeriets oplæg skal staben i de kommunale borgerservices halveres.Hvis det føres ud i livet, affolkes borgerservicen, og det bliver umuligt for kommunerog borgerservices at opretholde åbningstider, filialer, service osv. fordi der ganskeenkelt ikke er folk nok til bemande vagtplaner. På den måde ødelægger man denservice, som ellers skulle være tilbage i kommunerne.En flytning af de fem opgaver, giver dødsstødet til de kommunale borgerservices.Vidensmæssigt såvel som resursemæssigt. Vi oplever det på skatteområdet, hvorantallet af henvendelser langt overstiger de resurser, man lod blive i kommunerne tilat give nødtørftig vejledning.Når konsulentfirmaer og finansministeriet vurderer, hvor store besparelser der er i enflytning af opgaver, har man slet ikke forstået, at borgerne alligevel henvender sig iborgerservice.

5) Kompetencerne forsvinder:

Hvis myndighed og sagsbehandling placeres i statslige centre, vil fastholdelse ogrekruttering af medarbejdere til borgerservice bliver yderst vanskelig.Så når finansministeren i sine svar siger, at der selvfølgelig stadig skal være muligtfor borgere at henvende sig i borgerservice for at blive vejledt, er det en sandhed,som realistisk set ikke holder på længere sigt. Videnspersonerne vil være væk.
Dels vil personale med kvalifikationer på eksempelvis pensionsområdet søge dertil,hvor de faglige udfordringer er. Dels vil kommunerne ikke kunne tiltrække nyemedarbejdere med netop de kvalifikationer. Og oplæringen via de tilbageblevneerfarne vidensmedarbejdere vil dø ud.

6) Borgerservice er borgernær service:

Finansministeren har flere gange begrundet planen om centralisering med, at der skalfrigøres penge til borgernær service. At der skal mere borgernær service er vi heltenige i, men hvis man kun tænker hjemmehjælp og vuggestuer, så er at det anlæggeet meget snævert syn på borgernær service.Ved at flytte opgaverne væk fra de kommunerne, gør man netop servicen borgerfjern– i hvert fald for de grupper, som har brug for særlig hjælp, nemlig mange ældre,førtidspensionister, enlige mødre osv. De får længere til servicen.Borgerservice i kommunerne er jo netop ansigt-til-ansigt service. Når en ældre borgerkommer med et pensionsspørgsmål, laver medarbejderen beregningerne, mens hanstår der, de bliver gennemgået, forklaret hvad det betyder for ham, og som regel gårhan derfra med en følelse af nærvær og tryghed. Det er borgernær service.

Cases fra dagligdagen i borgerservice:

Barselsdagpenge:

En gravid kvinde som bliver syg med graviditetskomplikationer henvender sig iborgerservice i forhold til dagpenge.Selve sagen skal oprettes og køre i barselsafdelingen, men opfølgningen sker ijobcenteret. Hvis nu barselsdagpenge flyttes til et center vil det være 3 stederborgeren vil henvende sig.I øjeblikket er der 72 igangværende sager af den type i eksempelvis NæstvedKommune.

Pensionister:

En folkepensionist og en førtidspensionist er gift. Folkepensionisten falder bort og nustår førtidspensionisten alene tilbage med alle spørgsmålene.I dag vil alt kunne klares i borgerservice. Men fremover vil borgerens egen sag(førtidspensionen) ligge i kommunen, afdødes pensionssag i centeret og de andretilskud ligeledes i centeret, men spørgsmålene omkring dødsbobeskatningen er iSKAT. Det vil give forvirring.

Børnebidrag:

Før ansøgning modtages har der ofte været ydet rådgivning og vejledning påborgerens forespørgsler om, hvordan man skal forholde sig for at få pengene udbetalt.Vejledningen indeholder også ofte oplysninger om henvendelse/ansøgning tilStatsforvaltningen for fastsættelse af bidragene. Herunder vejledes også i, at parternei første omgang forsøger at klare betalingen indbyrdes.
I forbindelse med pågældendes henvendelse med bidragsansøgning gives derhelhedsorienteret sagsbehandling og der vejledes i ansøgning om børnetilskud,børnefamilieydelse, boligstøtte og friplads.En vigtig del af sagsbehandlingen er partshøring af den bidragspligtige forælder. Dertilsendes en partshøringsskrivelse med 14 dages svarfrist. Svarer den pligtige ikke,betragtes dette som accept af afkrævning/udbetaling gennem Kommunen og sagenoprettes.Ofte reagerer bidragspligtige dog med oplysninger om tidligere betalt bidrag og tilbedømmelse heraf, bedes dokumentation for betalingen indsendt.Efter modtaget dokumentation tilskrives bidragsberettigede for partshøring ogafklaring af, hvorvidt hun accepterer denne betaling som bidragsbetaling.Accepteres betalingen ikke som bidrag, tilskrives pligtige igen.Der er således en del sager, der kræves ekstra sagsbehandling og vurdering, førudbetaling kan ske.Udover diverse børnebidrag sagsbehandles også ægtefællebidrag ogunderholdsbidrag 2 måneder før og 1 måned efter fødslen samt fødselsbidrag.Konsekvenser ved at centralisere og splitte opgaven op:-Vil de nye centre også give råd og vejledning i ansøgning om børnetilskud,børnefamilieydelse, boligstøtte og friplads?-Hvis ikke, vil borgeren opleve parallel administration og naturligt tænke:Hvorfor kan jeg få det klaret samme sted!-Borgeren får flere indgange til det offentlige

Folkepension:

Eksempel 1Mand indlagt indtil ledig plejehjemspladsFolkepensionist henvender sig. Hendes mand er blevet indlagt på aflastning og skalvære der indtil der blive en plejehjemsplads ledig. Hun er ked af hele situationen, dadet altid har været manden der har klaret "pengesagerne", og er alvorlig bange forfemtiden.I dag, hvor opgaven ligger i de kommunale borgerservicecentre afsættes der tid tilgrundig og individuel rådgivning, der både omfatter hendes og mandens pension,eventuelt boligstøtte, varmetilskud og helbredstillægskort. Der kan også være tale områdgivning indenfor reglerne om lån til betaling af ejendomsskatte.Hertil kommer så hele skatterådgivningen, som pensionisterne spørger meget til vedderes henvendelse i de kommunale borgerservicecentre.Konsekvenser for borgeren ved at centralisere og splitte opgaven op:
Hvordan vil ministeren sikre, at folkepensionisten føle, at hun/han har fået svar påalle sine spørgsmål?Hvordan vil ministeren sikre den samme helhedsorienterede sagsbehandling over forfolkepensionister?Eksempel 2Ændring i forskudsopgørelsePensionist har fået ændret sin forskudsopgørelse.Har en masse spørgsmål om, hvorledes det har betydning for ældrecheck, pension,varmetilskud, helbredstillæg m.m.I dag, hvor opgaven ligger i de kommunale borgerservicecentre gives derhelhedsorienteret råd og vejledning.Konsekvenser for borgeren ved at centralisere og splitte opgaven op:-Pensionisten risikerer ikke at få alle de ydelser, som vedkommende erberettiget til.------------------------------------------------------------------------------------Kontakt til Borgerservice-udvalget under HK/Kommunal:Formand: Mie Ladefoged: 2272 1738Udvalgssekretær: Gitte Strøbæk: 2482 0608