Løkke skylder Furesø 1,4 mia. kr.!(Notat vedrørende Furesø Kommunes genforhandling af sammenlægningsaftalen af 20/5/2005)1. Notatets formål og målgruppeDette notat, hvis målgruppe er Furesø Kommunes ledelse samt engagerede borgere, tilsigter at bidrage tilstrategien for den kommende genforhandling mellem Furesø Kommune og regeringen afsammenlægningsaftalen fra 2005, der bærer statsminister Lars Løkke Rasmussens underskrift.Med henblik på at friholde Værløses borgere fra at bære konsekvenserne af, hvad der i aftalenbenævnes ”historisk spektakulære dispositioner i Farum Kommune” indeholder aftalen følgendekompensationsvilkår:*Furesø Kommune modtager et årligtsærtilskudpå 50 mio. kr. (2007-priser) i perioden 2007-2021.*Der erdifferentieret skattebetalingi de to gamle kommuner, således at udskrivningsprocenten oggrundskyldspromillen i den gamle Farum Kommune er henholdsvis 2,3 procentpoint og 7,0promillepoint højere end i den tidligere Værløse Kommune til og med 2013.*Der er indlagt forventning om, at den nye kommune kan realisere besparelser som følge aflåneomlægningersvarende til ca. 400 mio. kr. i nutidsværdi i 2007-2021.Værdien af disse elementer blev i 2005 opgjort til 1, 9 mia. kr., hvilket er 100 mio. kr. mindre end dendengang beregnede formueforskel mellem de daværende Værløse og Farum kommuner.Notatet påviser, at en kompensation udelukkende baseret på formueforskellen mellem de to kommuner ikkeer dækkende, når Farum Kommune som sket indgår i fusionen med en driftsmæssig underbalance svarendetil 3 skatteprocentpoint, bl.a. som følge af overambitiøse og driftsfordyrende sportsanlæg.Underkompensationen i Furesø Kommune andrager 85,9 mio. kr. i årligt gennemsnit i perioden 2007-2030,svarende til ca. 1,4 mia. i nutidskroner!Bag notatet står en lille tværpolitisk ”kaffeklub” (se notatets hoved) med økonomisk, juridisk og tekniskbaggrund, der siden de første planer om sammenlægning er mødtes for at drøfte det stedfundne overgreb fraregeringens side, og som regelmæssigt gennem læserbreve og andet har ytret sig udadtil. Kaffeklubbenforventes at indgå i en bredere funderet borgergruppe, der vil følge genforhandlingen.Notatet kan ses som et supplement til advokatfirmaet Plesners oplæg (”Faktaom Furesøaftalen”)tilborgermødet den 22. september 2009. Et supplement i den forstand at yderligere argumenter end de, derbygger på bristede forudsætninger, kan fremføres. Det understreges, at genforhandlingen ikke hører hjemmei regi af ”vanskeligt stillede kommuner”. Perspektivet er derimod i positivt fald: aftaleoverholdelse ogpolitisk troværdighed, i negativt fald: en retssag mod regeringen for aftalebrud!

2. Oversigt over kommunens kravgrundlagFra kommunens side kan stilles krav ud fra fem logiske platforme:1.Bristede forudsætninger inden for den gældende aftale,fx at vilkårene ikke har haft den forventedeøkonomiske effekt (svigtende grundsalg, problematisk låneomlægning m.v.),ellerat senerefremkomne ”nullermænd” viser, at udgangspunktet for kompensationsberegningen i 2005 varukorrekt, således at forskellene mellem aktiver og passiver i de to kommuner var større end dedengang beregnede 2 mia. kr.,ellerat aftalens forsikringer om fortsat økonomisk bæredygtighed,opretholdelse af hidtidigt serviceniveau m.v., har vist sig urealistiske trods løbende effektivisering ikommunen.2.Aftalens mangelfuldhed,idet Indenrigsministeriet dikterede, at kompensationen skulle ske som enudligning af forskellen i de to kommuners aktiver (2 mia. kr.), og at ministeriet således – trodsindsigelser fra kommunen - valgte at se bort fra sammenlægningens faktiske belastning afkommunens driftsøkonomi som følge af de finansielle forpligtelser. Underkompensationen somfølge heraf andrager 85,9 mio. kr. i årligt gennemsnit i perioden 2007-2030.3.Aftalens urimelighed,specielt pålægget af ekstra skat for Farums borgere, der er blevet ofre for, hvadder i dag ved dom er fastslået som kriminel virksomhed fra farumborgmesterens side. Kriminellehandlinger, som ikke med rimelighed kunne forventes gennemskuet af borgerne eller deresrepræsentanter i kommunalbestyrelsen. Det er ikke utænkeligt, at farumkommissionen i sinkommende rapport vil rette kritik mod tilsynsmyndighederne, herunder Indenrigsministeriet, derikke i tide greb ind og standsede de såkaldt ”historisk spektakulære dispositioner” i Farum, indenøkonomien løb helt af sporet.4.Den differentierede skat som edder og giftfor fællesskab og harmoni i den tvangssammenlagtekommune.5.Regeringsovergreb, derfor manglende opbakning hos borgerne.Aftalen mødte stor modstand i 2005og møder stadig meget stor modstand blandt borgerne. Aftalen blev til i 2005, uden at der varlejlighed til at høre borgerne. Den udbredte holdning i de to kommuner var dengang at lade FarumKommune få en årrække til at stabilisere økonomien - evt. med særligt tilskud - og derefter indledefusionsforhandlinger mellem to kommuner i øjenhøjde. Men for regeringen, der havde stået forrestblandt Brixtoftes klakører, var Farum Kommune blevet en pinlig plet på landkortet, der hurtigstmuligt måtte udraderes. Aftalen opfattes derfor heller ikke i dag som noget, Furesøs borgere har lodog del i.I det følgende uddybes de fem kravgrundlag.

Kommentar:

Aftalen indeholder gentagne gange regeringens meget optimistiske betragtninger vedrørendekommunens (økonomiske) udviklingspotentiale i de kommende år, underforstået at udnyttelsen herafforventes at blive et væsentligt element i den nye kommunes økonomiske bæredygtighed. Dissebetragtninger afspejler tydeligvis den rosenrøde økonomiske virkelighed i 2005, der jo dramatisk, og uden atnogen kunne forudse det, har ændret sig frem til i dag. Det har i kommunen nødvendiggjort en nedjusteringaf befolkningsprognosen, ligesom forventede indtægter fra grundsalg er udeblevet. Dette bør dokumenteres ikommunens forhandlingsoplæg under henvisning til den her fremhævede aftalepassus. Hvad var forventet i2005 (”åbningsbalancen”), og hvad er status ultimo 2009?I det følgende citeres og kommenteres en række mere specifikke forudsætningsrelevante passager i aftalen,bl.a. med dokumentation i form af relevante nøgletal fra kommunens regnskab og budget:”Deøkonomiske vilkår for en sammenlægning af Værløse og Farum Kommuner er fastsat således, atborgerne i Værløse Kommune ikke belastes af en urimelig forskel i formuestillingen mellem de tokommuner, (…) Herudover skal de økonomiske vilkår fastsættes således, at den sammenlagte FuresøKommune kan fungere økonomisk i balance i de kommende år.”

Kommentar:

Den nye kommune er født med minimum to ”hvide elefanter”: Farum Park og Farum Arena,hvis størrelse er helt ude af proportion med kommunens udnyttelsesmulighed, og som er en konstantudgiftsbelastning for kommunen. Det er naturligvis lækkert at have disse pragtanlæg, men når man nu ikkehar råd til dem….!Den stedfundne værdiansættelse er derfor problematisk,og man kan med rette spørge,hvad disse anlæg ville indbringe ved en privatisering. Måske højst en symbolsk betaling, hvis investorerneskal gøre sig håb om blot at skabe balance i driften!2Her, som andetsteds i aftalen, er der forsikring om at Værløse Kommune ikke skal belastes afsammenlægningen. Som påvist nedenfor er denne forudsætning langt fra opfyldt, specielt ikke fra og med2014. De ”historisk spektakulære dispositioner” har tvunget kommunen ud i nedlæggelser/indskrænkningeraf anlæg, som ellers er helt normale og selvfølgelige for kommuner af Furesøs karakter: svømmehallen iFarum, skolelandbruget, skolen i Jonstrup, biblioteksindskrænkning m.v.”Med de økonomiske vilkår beskrevet ovenfor lægges det til grund, at den nye kommune kanopretholde anlægsaktiviteter samt opbygge en likviditet svarende til kommuner af tilsvarendestørrelse i hovedstadsområdet.”

Kommentar:

Der henvises til”Fakta om Furesøaftalen”,s. 6, hvoraf fremgår, at kommunens økonomi kunlevner plads til anlægsaktiviteter langt under gennemsnittet for sammenligningskommunerne.For så vidt angår ”opbygning” af likviditet, viser budgettet3, at kassebeholdningen - trods massivebesparelser samt skatteforhøjelser både i 2008 og nu igen fra 2010 - går mod nul i 2012 og i 2013 i minus.Danmarks nationalstadion Københavns Idrætspark (stadiondelen ekskl. kontortårne) blev i 1998 handlet for blot 138mio. kr., jf.http://www.fck.dk/files/grafik/diverse/412200220303_1.pdf.Parken samler som bekendt ofte op mod40.000 betalende tilskuere til fodbold, koncerter m.v. En værdimæssig nedskalering til enhandelsværdifor Farum Parkmåtte derfor i bedste fald være landet på et meget beskedent 2-cifret millionbeløb. Ikke desto mindre var Farum Park iformueopgørelsen værdisat til 385 mio. kr.!3jf.”Faktasider om Budget 2010-2013”,s. 62

Situationen forværres yderligere fra 2014 efter bortfaldet af ekstraskatten i Farum på 100 mio. kr. årligtsamtidig med ophøret af de grundsalgsindtægter, der hidtil (af bitter nødvendighed) er medgået til at dækkedriften. Her er igen tale om et uafviseligt scenario, med mindre der gennemføres en yderligere forringelse afserviceniveauet eller en yderligere forhøjelse af kommuneskatten, der i forvejen er den højeste ihovedstadsområdet. Denne udvikling er i lodret modstrid med den indlagte likviditetsforudsætning, idet ensund likviditet i en kommune af Furesøs størrelse forudsætter en kassebeholdning på ca. 50 mio. kr.Kommunen bliver hermed bombet tilbage til situationen under Brixtoftes seneste år.”Det er i den forbindelse forudsat, at den nye kommune kan indhøste besparelser som følge aflåneomlægninger til en nutidsværdi på ca. 400 mio. kr. i en afviklingsperiode svarende til denuværende leasingkontrakter. Beløbet forudsætter således ikke en forlængelse af løbetiden.”

Kommentar:

Aftalen forudsætter, at Furesø Kommune kan indhøste besparelser på 400 mio. kr. inutidsværdi som følge af låneomlægninger, svarende til ca. 700 mio. kr. i løbende priser over låneperioden.Denne forudsætning blev skudt ned allerede året efter af en arbejdsgruppe – med deltagelse fraIndenrigsministeriet – der skulle vurdere mulighederne for en givtig omlægning af gælden fra Brixtoftesomfattende sale-and-lease-back arrangementer. Arbejdsgruppen konkluderede i sin rapport:”Det erarbejdsgruppens vurdering, at der ikke med de nuværende rentestrukturer findes mulighed for at opnå enbesparelse på fx 400 mio. kr., som er acceptabel set i et risikomæssigt perspektiv.” (…)”Dette udelukker dogikke, at det kan være hensigtsmæssigt at vurdere låneomlægninger pt. med henblik på at opnå en visbesparelse med en mere begrænset risiko.”Herefter blev lånene omlagt til variabelt forrentede lån, hvoraf de fleste er i fremmed valuta, ligesom der ertilknyttet en række swap-kontrakter, der løbende fornys. Kommunen har hermed påtaget sig øgedefinansielle risici mod en begrænset besparelse, og det kan samtidig anses for givet, at besparelsen på de 400mio. kr. ikke realiseres. Igen en bristet forudsætning.”Det er (…) i øvrigt forudsat, at den nye kommune kan opretholde et serviceniveau svarende til detnuværende i de to kommuner. Borgerne i Værløse holdes således skadesløse i forhold til de særligeøkonomiske forpligtelser, som belaster Farum kommune. (…) Dette gælder også efter perioden meddifferentieret skattebetaling og efter den 15-årige periode, hvor det særlige tilskud er fastlagt,(…).”

Kommentar:

Begrebet serviceniveau beskriver, hvordan kommunens faktiske serviceudgifter ligger iforhold til det udgiftsbehov, som kommunen må forventes at have på baggrund af befolkningens sociale ogaldersmæssige sammensætning. I Indenrigsministeriets officielle statistik udtrykkes serviceniveauet ved etindekstal, hvor landsgennemsnittet er 100. Gennemsnittet i hovedstadsregionens sammenligningskommunervar 106 (2007) og i Furesø Kommune 111 (2007), dvs. for Furesøs vedkommende over gennemsnittet, doguden at ligge højst. I Furesø Kommune har det imidlertid været nødvendigt at sænke serviceniveauet fra 111i 2007 til 107 i 2009. Det har således langt fra været muligt at ”opretholdeet serviceniveau svarende til detnuværende”som fastlagt i aftalen. Igen en dokumenterbar bristet forudsætning.Den smule serviceniveauet i dag stadig ligger over gennemsnittet i sammenligningskommunerne (indeks 107imod 105) kan i øvrigt henføres til en række af de særlige udgiftsdrivende dispositioner til ca. 20 mio. kr.årligt, som Brixtofte har påført kommunen, uden at det reelt kommer borgerne til gode, og som kommunen ikraft af uopsigelige langtidskontrakter fortsat hænger på.4Forsikringen om skadesløsholdelse af borgerne i Værløse, der jo ret beset var formålet med overhovedet atfastlægge økonomiske vilkår for sammenlægningen, opfyldes således ikke. Heller ikke på længere sigt, somellers særligt lovet i aftaleteksten ovenfor. Hullet efter ophøret af den differentierede skat – 100 mio. kr.årligt - kan jo kun dækkes ved en skatteforhøjelse fra 2014 i Værløse. Det samme er tilfældet, og nu4

Kommentar:

Det ville have været ønskeligt, om denne forudsætning havde været opfyldt, så man på denbaggrund kunne være sluppet tidligere af med den differentierede skat. Desværre er dette næppe tilfældet –tværtimod. Tallene må lægges frem i kommunens oplæg og kan i givet fald i stedet benyttes somstøtteargument under henvisning til de svigtende”samfundsøkonomiske forudsætninger”,jf. tidligere.”Indenrigs- og Sundhedsministeriet har en forventning om, at den nye kommune under de angivneforudsætninger kan fungere på et højt fagligt og økonomisk grundlag, ligesom der er infrastrukturog et godt udviklingspotentiale i forhold til såvel de klassiske kommunale opgaver som de nyeopgaver, der følger med kommunalreformen. Det er bl.a. lagt til grund for dannelsen af den nyekommune, at geografi og infrastruktur åbner mulighed for et væsentligt potentiale i relation tiludvikling af bolig- og erhvervsområder.”

Kommentar:

Formuleringerne er vanskeligt målbare og derfor nærmest ”varm luft”. De afspejler dog igenregeringens optimisme på kommunens vegne, afledt af de gode tider, der jo som bekendt fik en brat ende.Regeringen så vel i 2005 frem til en overkommelig genforhandling i 2010 i forventning om, at betydeligegrundsalgsindtægter, skatteindtægter fra de forventeligt mange højtlønnede tilflyttere, øgedegrundskyldsindtægter, m.m. ville lægge en mildnende glasur over aftalens eventuelle urimeligheder. Så langtfra!”Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal pege på anvendelsesmulighederne vedrørende FlyvestationVærløses arealer.”

Kommentar:

Flyvestationen, der blev tilbudt ”oven i hatten”, dog med en tilladt maksimumgevinst på 100mio. kr., vil være et yderst tvivlsomt aktiv for kommunen, selv med boligudbygning. Der er desuden mange iog udenfor kommunen, som ud fra naturhensyn ønsker at friholde flyvestationen for boligbyggeri.Det er pt. tvivlsomt, om kommunen overhovedet vil modtage tilbudet om at overtage flyvestationen. Debegrænsede muligheder for udbygning har medført, at kommunens budgetter for Flyvestationen udviserunderskud, også selv om staten måtte påtage sig sin forpligtigelse til at rydde op i forureningerne.Sagen lever sit eget liv og forekommer ikke velegnet til inddragelse i genforhandlingen under ”bristedeforudsætninger”. Regeringen skal dog ikke under genforhandlingerne have lov at profilere sin generøsitetved henvisning til ”morgengaven”.

4. Aftalen var fejlbehæftet – der mangler 1,4 milliard kroner!Allerede under dialogen med ministeriet i 2005 blev det fra kommunal side påpeget, at en kompensationudelukkende baseret på den formuemæssige forskel mellem de to kommuner ikke kunne danne grundlag foren ny kommune i økonomisk balance. Dette blev totalt overhørt af ministeriet, der dikterede den gældendetekniske løsning i form af en udligning af forskellene mellem aktiver og passiver i de to kommuner.Sammenlægningsaftalen led således fra starten af asymmetri i forhold til det problem, den skulle løse:Aftalen ignorerede totalt, at Farum – når bortses fra kortvarige grundsalgsindtægter – var underfinansieret i

den årlige drift med 75 mio. kr., svarende til tre skatteprocentpoint.5Denne driftsmæssige underfinansiering iFarum var en direkte følge af kommunens ekstreme gældsforpligtelser.Det grundlæggende problem i Furesø Kommune er således, at de ekstraordinære indtægter, som FuresøKommune i kraft af de dikterede vilkår har til rådighed til finansiering af de meget høje rente- ogafdragsudgifter6, ikke dækker de årlige ydelser. Dette er klart dokumenteret og specificeret i”Fakta omFuresøaftalen”,jf. s. 7. Konklusionen er her, at underkompensationen i Furesø Kommune andrager 85,9 mio.kr. i årligt gennemsnit i perioden 2007-2030, der,tilbagediskonteret med 3 pct. p.a., giver en nutidsværdi påca. 1,4 mia. kr.!Man skal hæfte sig ved, at opgørelsen i ”Fakta om Furesøaftalen” ikke involverer kommunens samledevirksomhed og økonomi, og dermed ikke giver rum til regeringen for at rejse tvivl om kommunens generelleeffektivitet og ledelse siden sammenlægningen. Nej, opgørelsen omfatter udelukkende:på den ene side de gennem vilkårene fremkomne ekstraordinære indtægter,på den anden side de finansudgifter, som skulle dækkes herigennem - men ikke bliver det!

Alt andet er holdt udenfor. Denne fremhævelse er helt central, idet regeringen under genforhandlingenforventeligt vil forsøge at indlægge vidtgående krav til opnåelse af stordriftsfordele gennemsammenlægningen; krav som kommunen ganske vist i vid udstrækning opfylder, men hvor opfyldelsen altidkan anfægtes og give anledning til uigennemskuelige diskussioner. Den hidtidige nationaleresultatopfølgning på kommunalreformen giver i øvrigt ikke regeringen grundlag for at postulere væsentligerationaliseringsgevinster.7Denne gældsafledte økonomiske belastning blev fra starten ført med ind i Furesø Kommune uden nogenform for økonomisk kompensation. Her er ikke tale om ”ændrede forudsætninger”, men om en strukturelskavank - en asymmetri - ved selve aftalen. Asymmetri i den forstand at man ifølge sagens natur ikke iaftalen kan tilsikre et uændret serviceniveau og samtidig se bort fra en eklatant driftsmæssigunderfinansiering. Man kan tvivle på, at regeringens aftaleparter er blevet gjort opmærksomme på detteforhold.Aftalefejlen er i dag både dokumenterbar og kommunikerbar og bør kræves inddraget i genforhandlingen.

5. Aftalens urimelighedDet er nu ved dom er endeligt fastslået, at de i aftalen diplomatisk benævnte ”historisk spektakulæredispositioner” var forbundet med kriminelle handlinger fra borgmesterens side, handlinger som ikke kunneforventes gennemskuet af Farum Kommunes borgere eller deres repræsentanter i kommunalbestyrelsen –derimod snarere af tilsynsmyndighederne, der ikke i tide greb ind. Når hertil lægges, at de storeanlægsinvesteringer langt oversteg farumborgernes behov og udnyttelsesmuligheder, forekommer det ikkelængere rimeligt at straffe farumborgerne som sket gennem en forhøjet skat i en længere årrække. RisikoenOplyst ved starten af fusionsovervejelserne af Farums daværende borgmester Lars Carpens.En gennemsnitskommune af tilsvarende størrelse som Furesø Kommune har årlige rente- og afdragsudgifter 52mio. kr., imod Furesø Kommunes 224 mio. kr.7Konsulentfirmaet Niras, der betjente Strukturkommissionen, har i august 2009 publiceret en opfølgningsrapport,baseret på kommunernes regnskaber for 2008. Projektchef Kurt Houlberg, Niras, udtaler til Berlingske Tidende 20.oktober i år:”Alle kommuner forsøger at rationalisere. Men den ekstragevinst, som kommunalreformen skulle give, harendnu ikke vist sig. Jeg tror, at der vil komme noget drypvist i de kommende år, når en række tidligere chefer er aftrådtog rådhuse lagt sammen. Men jeg har ingen som helst tro på en gevinst på ti pct., som Strukturkommissionensignalerede. (…) De administrative besparelser, som de 65 sammenlagte kommuner trods alt har opnået, er ikke megetstørre end dem, som de 33 fortsættende kommuner har realiseret.”Se i øvrigt Niras’ rapport påhttp://www.niras.dk/upload/kommunernes_administrative_udgifter_2008.pdf65

6. Aftalen som gift for samarbejdetAt lægge en differentieret skat ind i en kommune, der tilmed er blevet tvangssammenlagt, har vist sig somedder og gift for samarbejdet internt i kommunen. Der blev advaret herimod allerede i 2005, men advarslerneblev ignoreret. I dag er miseren synlig for enhver; størstedelen af den politiske energi i kommunen, både ikommunalbestyrelsen og blandt aktive borgergrupper, medgår til kiv omkring baggrunden for ogbetimeligheden af ekstraskatten i Farum og til gensidig mobning mellem grupperinger i henholdsvis Farumog Værløse.Den kollektive hukommelse er kort, og det er ifølge sagens natur svært for farumborgerne at forlige sig med,at familierne i deres halvdel af kommunen årligt skal betale i gennemsnit 25.000 kr. mere i skat endfamilierne i Værløsedelen for den samme service.Den tvangssammenlagte Furesø Kommune er således født ikke blot med en økonomisk underkompensation,men også med en giftpille, der er dræbende for samarbejde og tillid. Giftpillen må tages af bordet!

7. Regeringsovergreb, derfor manglende folkelig opbakningDet er vel næppe realistisk at skrue udviklingen tilbage og gendanne de to tidligere kommuner, men detnotoriske overgreb fra regeringens side og den for regeringen pinlige baggrund for hastværket må i detmindste give krav påfair sammenlægningsvilkår- og derfor på en økonomisk genopretning undergenforhandlingen, herunder en hurtig afvikling af den samarbejdsdræbende differentierede skat.At vilkårene ikke var fair, er i dag dokumenterbart og tydeligt, men var måske ikke så gennemskueligt forforligspartierne tilbage i 2005. Havde de dengang kunnet se, hvad der i dag er åbenbart, ville de nok ogsåhave valgt at klappe hesten.

8. Sammenfatning – aftaleoverholdelse eller retssagAt sammenlægningsaftalen overhovedet indeholder de anførte økonomiske vilkår er en følge af desåkaldt ”historisk spektakulære dispositioner” i Farum. Et gentaget hovedpunkt i aftalen er, at Værløsesborgere ikke skal lide herunder, men holdes skadesløse uden tab af serviceniveau. Det fremgår imidlertid afdet foregående,atVærløse, bl.a. på grund af en asymmetrisk kompensationsmodel, allerede fra 2007 har været tvunget ud ien forringelse af serviceniveauet og institutionsnedlæggelse, dokumenteret gennem Indenrigsministerietsegne statistikker for serviceniveau,atskatten, også i Værløse, måtte forhøjes både i 2008 og nu igen fra 2010, samt

atsituationen fra og med 2014 forværres kraftigt med ophøret af ekstraskatten i Farum på 100 mio. kr. årligt,og senere yderligere forværres med ophøret af det årlige statstilskud på 50 mio. kr.Afsluttende: Genforhandlingen er ikke et spørgsmål om Furesø Kommunes placering blandt mere ellermindre vanskeligt stillede kommuner, derimod et spørgsmål om regeringens og forligspartiernestroværdighed og vilje til at leve op til en indgået aftale og løfterne til Værløses borgere. Sagen står øverst pådagsordenen til kommunalvalget, og det er en den almindelige holdning i kommunen, at et eventueltløftebrud fra regeringen må føre til en retssag.