KOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 14: Talepapirer vedr. samrådsspm. A-C (kommunale besparelser på folkeskoleområdet for 2010) og D-G (lovpligtige timetal) fra samrådet den 27/10-09

Spørgsmål AEr det udtryk for regeringens politik, når landets kommuner landet over sparer på folkeskoleområdetog bl.a. lukker mindre skoler?Spørgsmål BMener ministeren set i lyset af de aktuelle budgetplaner for 2010 i landets kommuner, hvor der læggesop til besparelser på folkeskoleområdet og direkte lukninger af skoler, at den såkaldte kommuneaftalefra sommeren 2009 giver kommunerne tilstrækkelige økonomiske rammer?Spørgsmål CHvilke tiltag vil ministeren tage for at sikre, at landets kommuner ikke tvinges ud i skolebesparelser oglukninger pga. ringe økonomi?

Fra 2001 til 2008 er kommunernes samlede regnskabsførte driftsudgifter pr. elev ifaste priser forøget fra 63.200 kr. til 64.800 kr. (begge tal i 2010 prisniveau). Talle-ne er sammenlignelige, idet tallet for 2001 omfatter amternes udgifter til de opga-ver, som kommunerne overtog i forbindelse med kommunalreformen, dvs. denvidtgående specialundervisning.Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke et validt elevtal for 2009, men da detdemografisk betingede elevtal vil være faldende efter 2007, vil enhedsudgiftenmed det foreliggende budgettal for 2009 stige fra 2008 til 2009.I tilknytning til de ofte tilbagevendende spørgsmål om udviklingen i folkeskolensenhedsudgifter vil jeg bemærke, at det demografisk betingede elevtal fremover vilvære faldende, og det betyder, at enhedsudgifterne vil stige, selv om budgetram-merne er uændrede – eller endog er faldende.Udviklingen i folkeskolens bruttoanlægsinvesteringer – baseret på nationalregn-skabsstatistikken – viser, at det gennemsnitlige investeringsniveau i 1990’erne ud-gjorde ca. 2,3 mia. kr. årligt, mens niveauet fra 2001 til 2008 var næsten dobbelt såhøjt, nemlig 4,2 mia. kr. (2009 prisniveau).Siden 2001 har regeringen tilført kommunerne ekstra midler til folkeskolen for,hvad der i alt svarer til ca. 4,7 mia. kr. (2010 prisniveau). Det er fordelt på en langrække forskellige initiativer, hvoraf de vigtigste er flere undervisningstimer til ele-verne. Desuden har regeringen iværksat en række andre initiativer for at opnå enstyrket faglighed og en bedre folkeskole. Det vil jeg vende tilbage til.Til spørgsmålet, om det skulle være regeringens politik at lukke mindre skoler, erdet vigtigt for mig at pointere, at regeringen ikke har noget ønske om at nedlæggedisse skoler, men også at små skoler bestemt heller ikke skal opretholdes for en-hver pris. Det er samtidig min opfattelse, at det er den enkelte kommunalbestyrel-se, der ud fra lokale hensyn skal fastlægge skolestrukturen.Og regeringens politik er da også at give kommunerne så gode redskaber som mu-ligt, så de har mulighed for at foretage en reel afvejning af de nødvendige hensyn,der må tages i den forbindelse.Det gælder befolkningsudviklingen og hensynet til bæredygtige landdistrikter samtda ikke mindst pædagogiske forhold – men det må være en ufravigelig forudsæt-ning, at denne afvejning sker inden for en bæredygtig udgiftsramme. Et vigtigtmiddel hertil er netop de årlige aftaler om kommunernes økonomi.Jeg kan her nævne nogle tal for udviklingen i skolestrukturen.3

Det er rigtigt, at antallet af folkeskoler er faldende, og at det navnlig er de småskoler, der må lukke. I 1996 var der således 1.653 folkeskoler og inkl. specialskoler1.783 skoler, mens antallet i 2009 er faldet til 1.511 almindelige folkeskoler oginkl. specialskoler i alt 1.704 skoler.Fra 2001 til 2009 er der i alt nedlagt 138 skoler, hvoraf 90 er skoler med mindreend 150 elever. Det er jo en proces, der har foregået gennem mange årtier, ogsom hænger uløseligt sammen med grundlæggende samfundsvilkår som fx befolk-ningsudviklingen, og den er selvfølgelig heller ikke stoppet i denne regerings tid.Jeg har ikke på nuværende tidspunkt kendskab til, i hvilket omfang skolestruktu-ren vil blive ændret i 2010.Der er som bekendt både fordele og ulemper ved små skoler.Små skoler er relativt dyre, da elevtallet i klasserne er under landsgennemsnittet,og det betyder jo, at eleverne for de samme penge ikke kan få så mange undervis-ningstimer som på større skoler, hvor klassekvotienterne er højere. Desuden erdet lettere på større skoler at sikre en højere grad af linjefagsdækning.Det må imidlertid opvejes mod et ofte stort lokalt ønske om at opretholde skoler-ne i de befolkningstynde områder. Det er denne afvejning, jeg mener, bedst fore-går i den enkelte kommune.Men som jeg sagde, er det ikke regeringens politik at lukke mindre skoler, men atgive kommunerne de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer der muliggøren hensigtsmæssig, dvs. fagligt tilstrækkelig og økonomisk forsvarlig indretning afdet lokale skolevæsen.

3. Spørgsmål BMener ministeren set i lyset af de aktuelle budgetplaner for 2010 i landets kom-muner, hvor der lægges op til besparelser på folkeskoleområdet og direkte luk-ninger af skoler, at den såkaldte kommuneaftale fra sommeren 2009 giver kom-munerne tilstrækkelige økonomiske rammer?Svar:Nu ved jeg ikke, hvad det er for ”aktuelle planer”, spørgeren henviser til. Kom-munernes budgetter for 2010 var der først deadline for den 15. oktober, og somindenrigs- og socialministeren nævnte, kender vi ikke resultatet på nuværendetidspunkt. Men budgettallene er, som jeg sagde indledningsvis, steget gennem deseneste mange år.4

Og de har tilmed hver eneste gang været fulgt op af de samme dystre meldingerfra bl.a. Danmarks Lærerforenings undersøgelser af de kommunale budgetter. Detkan være, det er disse undersøgelser, der sigtes til?Imidlertid er der ingen grund til i særlig grad at hæfte sig ved de tal, der fremlæg-ges i disse undersøgelser. De viser hver gang, at der nu bliver tale om voldsommenedskæringer, men alligevel kan vi konstatere, at så vel budgetter som de efterføl-gende regnskabsførte udgifter for folkeskolen stiger hvert eneste år. Som regel erregnskabstallene endda væsentligt større end budgettallene.Det, der fanges ind i disse undersøgelser, er ikke udtryk for, hvad der faktisk bli-ver indholdet af de endelige budgetter, men for den proces der går forud herfor.Resultaterne af undersøgelserne bekræfter mig i, at lærerne har en tendens til atfokusere meget på, at løsningen af skolens problemer kun kan opnås ved tildelingaf flere ressourcer.Jeg tror, der ligger en stor opgave i at frigøre sig for denne måde at tænke på – detgælder både lærerne selv, men også uddannelsessektoren, planlæggere og politike-re.Ved kommuneaftalen indgår staten og kommunerne repræsenteret ved KL en for-pligtende aftale om udgiftsrammerne for det efterfølgende år, og herunder aftalesofte mere specifikt, hvordan kommunerne kan varetage deres opgaver på de storeserviceområder på en bedre og mere hensigtsmæssig måde.Jeg kan helt henholde mig til det, som indenrigs- og socialministeren har nævntom indholdet af denne aftale. Det viser jo tydeligt, at der ikke er sket reduktion aframmerne, men at der tværtimod er tale om et forøget udgiftsniveau for både ser-vice- og ikke mindst anlægsområdet.

Svar:Det er ofte blevet sagt, at vi har ”verdens dyreste folkeskole”. Og det er da ogsårigtigt, at Danmark ligger højt i OECD’s opgørelser af udgiftsniveau og lærerfor-brug pr. elev.For mig er det imidlertid det vigtigste, at vi også får noget for pengene, og det viljo i dette tilfælde sige, at eleverne får de undervisningstimer, de har brug for. Deter min opfattelse, at det er vigtigere at tænke på, hvordan vi udnytter ressourcernebedre end blot at bruge flere. Det gælder både ved organiseringen af folkeskolen,og det gælder tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen.Regeringen har netop lanceret planen ”Mere tid til velfærd”. Denne plan er et led irealiseringen af kommuneaftalens forudsætning om ved effektivisering og afbu-reaukratisering at tilvejebringe et råderum på op til 5 mia. kr. i 2013, som inden-rigs- og socialministeren omtalte. De frigjorte midler skal forblive i kommunernetil løft af serviceniveauet over for borgerne – fx til flere undervisningstimer til fol-keskolens elever.Herudover har regeringen iværksat en lang række initiativer, der direkte tager sigtepå at styrke fagligheden. Det gælder fxSikre eleverne ret til flere undervisningstimer – navnlig i dansk og mate-matik. I alt 14 ugentlige lektioner mere på forskellige klassetrin. Timernehertil er fuldt kompenseret over bloktilskuddet svarende til et varigtkompensationsniveau på over 600 mio. kr. årligt.Ekstra bevillinger bl.a. til it-udbygning og udbedring af faglokaler, derbegge udgjorde ca. ½ mia. kr. over en 4-årig periode. Disse særlige be-villinger betyder sammen med kompensationen for flere timer, at rege-ringen i perioden 2001 til 2010 har tilført folkeskolen i alt 4,7 mia. kr.Udvidelse af undervisningspligten til 10 år ved at inddrage børnehave-klassen i folkeskolens obligatoriske undervisning.Præcisering af fag- og trinmål for de enkelte fag og klassetrin og den ge-nerelt forøgede fokus på opnåede resultater.Indførelsen af elevplaner og nationale test.Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg finder, at der med de eksisterenderammer samlet set er tilstrækkeligt økonomisk grundlag for folkeskolen. Desudenhandler det om at anvende ressourcerne hensigtsmæssigt – strukturmæssigt, orga-nisatorisk og pædagogisk/indholdsmæssigt.Et særligt indsatsområde bliver udviklingen på specialundervisningsområdet. Vived generelt for lidt om væsentlige sider af dette område, og derfor håber jeg, at6

den nedsatte arbejdsgruppe om specialundervisning – der også er en udløber afkommuneaftalen – i hvert fald vil kunne afdække helt basale faktuelle data omelevtal, udgifter, henvisningsårsager og henvisningsmønstre samt de mekanismer,der fører til den fortsat stigende henvisningsfrekvens.Vi skal sikre os, at udviklingen på dette område ikke eskalerer på en sådan måde,at det bliver et problem for normalundervisningen, for alle elever og for folkesko-len som helhed.For mig at se er et andet væsentligt spørgsmål, om sammensætningen af lærernesarbejdstid alle steder er lige hensigtsmæssig, dvs. om lærerne i tilstrækkeligt om-fang sættes til at arbejde med det, de er uddannet til, altså at undervise eleverne.Det skal jeg komme tilbage til ved besvarelsen af spørgsmålene om elevernes un-dervisningstimetal.