Kommunaludvalget 2009-10
KOU Alm.del Bilag 115
Offentligt
RedningsberedskabetsStatistiske Beretning 2009
Udgivet af:BeredskabsstyrelsenDatavej 163460 BirkerødTelefon: 45 90 60 00E-mail: [email protected]www.brs.dkOplag:Tryk:B:ISSN:ISBN:1000 (august 2010)Rosendahls-Schultz Grafisk a/sB 2167 – CSB/20101399-6934978-87-91590-51-1
Forsideillustration: Lossepladsbrand – en hændelse der involverede det kommunaleredningsberedskab og Beredskabsstyrelsen. Foto: Nordsjællands Brandvæsen.Beretningen kan hentes på www.brs.dk.Citat og eftertryk tilladt ved angivelse af Beredskabsstyrelsen som kilde.
RedningsberedskabetsStatistiske Beretning 2009
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
2
Indholdsfortegnelse
IndholdsfortegnelseKapitel 1 IndledningKapitel 2 Redningsberedskabets struktur og opgaverRedningsberedskabets niveau 1, 2 og 3Niveau 1: Det kommunale redningsberedskabNiveau 2: StøttepunktsberedskabetNiveau 3: Det statslige redningsberedskabBeredskabsstyrelsenKapitel 3 Det kommunale redningsberedskabNiveau 1: Det kommunale redningsberedskabDet kommunale redningsberedskabs dimensioneringStationer, materiel og mandskabDet kommunale redningsberedskabs udrykninger 1989–2009Udrykninger sammenlignet med Finland, Norge og SverigeReelle alarmer: Brand, redning, miljøuheld og diverseUdrykninger til brandUdrykninger fordelt på døgnets timerNedbørens indflydelse på antallet af udrykninger til brandBrandes størrelse – strålerørsstatistikBrandplaceringerBrand i beboelseBrand i erhvervBrand på åbne arealerUdrykninger til brand sammenlignet med Finland, Norge og SverigeUdrykninger til redningsopgaverPersonredningDyreredningUdrykninger til miljøuheldAfgangs- og udrykningstiderAfgangstiderUdrykningstiderSammenfatningKapitel 4 Støttepunkterne og det statslige redningsberedskabNiveau 2: StøttepunktsberedskabetNiveau 2-assistancerNiveau 3: Det statslige redningsberedskabNiveau 3-assistancerKemisk BeredskabHenvendelser til Kemisk BeredskabNukleart BeredskabSammenfatning5777788999101215161718181921242627293031323234353638393939404042434444
3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Kapitel 5 Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg)Reelle ABA-alarmerStrålerørsfordeling for alle reelle alarmer til erhvervsbrandeBlinde ABA-alarmerÅrsager til blinde alarmer fra ABA-anlægSammenfatningKapitel 6 Dødsbrande og omkomne ved brandAlder og kønÅrsager til dødsbrandeSammenligning mellem de nordiske landeÅrsager til dødsbrande i NordenSammenfatningBilag A – Supplerende data om udvikling og opgaverBilag B – Kommuneopgørelser
4545464748495152535454545567
Signaturforklaring til tabeller:-• 00,0..…Gns.NulTal kan ikke forekommeMindre end 0,5 af den anvendte enhedMindre end 0,05 af den anvendte enhedOplysning usikker og angives derfor ikkeOplysning foreligger ikkeGennemsnit
På grund af afrunding kan værdierne i sammentællinger afvige fra summen af tallene i tabellerne
4
Indledning
Kapitel 1
Kapitel 1
IndledningFormålet med Redningsberedskabets Statistiske Beretning er gennem statistisk dokumentationat informere om redningsberedskabets aktiviteter i Danmark på både det kommunale og detstatslige område.Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009 indeholder oplysninger om redningsbered-skabets struktur (kapitel 2), det kommunale redningsberedskab (kapitel 3), støttepunktsbered-skabet og det statslige redningsberedskab (kapitel 4) samt temaer om alarmer fra automatiskebrandalarmanlæg (kapitel 5) og dødsbrande (kapitel 6).Datagrundlaget er løbende blevet forbedret, især efter januar 2005, hvor det blev obligatoriskfor kommunerne at indberette oplysninger om deres udrykningsaktiviteter i Beredskabsstyrel-sens internetbaserede indberetningssystem ODIN (Online Dataregistrering og INdberetning).Der er således nogle udrykningsaktiviteter, som først er indberettet fra og med 2005.Data opdateres løbende, så tal for de seneste år kan derfor være forskellige fra tidligere offent-liggjorte tal. I dette års beretning er udrykningsdata opdateret for perioden 2007–2009.For talmaterialet i dette års beretning gælder:•For 2007 til 2009 er talmaterialet landsdækkende, baseret på indberetninger i ODIN.•For 2005 og 2006 benyttes også ODIN-data. Dette talmateriale er i princippet også lands-dækkende, men der var enkelte kommuner, som i de to år kun indberettede udryknings-og strålerørsstatistik svarende til de obligatoriske krav fra før 2005.•For årene 2000–2004 benyttes data fra det tidligere frivillige indberetningssystem RUS(Redningsberedskabets Udryknings Statistik), der efterfølgende er indlæst i ODIN. Tal·materialet herfra dækker, afhængigt af årstallet, mellem 132 og 178 af de 271 kommunerfør kommunalreformen 1. januar 2007.•Ud over indberetningerne i ODIN og RUS er der anvendt data fra det kommunale rednings-beredskabs skriftlige indberetninger, herunder den obligatoriske udryknings- og stråle-rørsstatistik for perioden 1989–2004.•”ODIN” er anvendt som generel kildebetegnelse for data fra ODIN og RUS samt supple-rende skriftlige indberetninger.•Foruden ovenstående ODIN-data er der anvendt data og statistik fra en række andre kilder:Nordiske udrykningsaktiviteter fra Nordstat (www.nordstat.net) (kapitel 3), henvendelser tilKemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen (kapitel 4), ABA-detektorer fra SikkerhedsBran-chen (kapitel 5), og dødsbrande fra Nordstat (www.nordstat.net) samt BeredskabsstyrelsensDødsbrandsdatabase (2004–2009) og hjemmeside www.brs.dk (kapitel 6). Sidstnævnteindeholder også data om dødsbrande (1960–2003) fra Dansk Brand- og sikringstekniskInstitut (DBI).•Befolkningsdata for de nordiske lande er hentet fra Danmarks Statistik – statistikbanken.dk�,Statistics Norway (www.ssb.no), Statistics Sweden (www.scb.se), Statistics Iceland (www.sta-tice.is) og Statistics Finland (www.stat.fi). Data og statistik om vejrforhold i Danmark stam-mer fra Danmarks Meteorologiske Institut (www.dmi.dk).5
Kapitel 1
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Yderligere beredskabsfaglig statistik kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmesidewww.brs.dk og i Redningsberedskabets Statistikbank på statistikbank.brs.dk, som løbendeopdateres. Desuden udsender Beredskabsstyrelsen løbende Statistisk Nyhedsbrev. Der kantegnes gratis abonnement på dette via Beredskabsstyrelsens hjemmeside.Spørgsmål og kommentarer vedrørende Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009kan rettes til [email protected] eller til Beredskabsstyrelsen på telefon 45 90 60 00.
6
Redningsberedskabets struktur og opgaver |Redningsberedskabets niveau 1, 2 og 3
Kapitel 2
Kapitel 2
Redningsberedskabets strukturog opgaverRedningsberedskabets niveau 1, 2 og 3Redningsberedskabets struktur og opgaver er først og fremmest fastlagt i beredskabslovenaf 1992 med senere ændringer. Loven er suppleret med bekendtgørelser om for eksempelrisikobaseret kommunalt redningsberedskab (risikobaseret dimensionering).Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer,ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængendefare herfor.Redningsberedskabet er organiseret som et niveaudelt beredskab. Redningsberedskabet be-står af det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab.Boks 2.1 Oversigt over redningsberedskabets niveaudelte struktur
•••
Niveau 1 omfatter den enkelte kommune, evt. suppleret med mellemkommunal bistandNiveau 2 omfatter ni kommunale støttepunkter og fem statslige regionale beredskabscentre (udrykningstidinden for ca. 1 time)Niveau 3 omfatter fem statslige regionale beredskabscentre med mulighed for indsættelse af specialmaterielog større mandskabsstyrker (udrykningstid inden for ca. 2 timer) suppleret med et statsligt frivilligcenter iHedehusene
Redningsberedskabet løser fortrinsvis opgaver i forbindelse med brand, redning og akutteuheld med farlige stoffer (herefter benævnt miljøuheld). Til brug ved miljøuheld har Bered-skabsstyrelsen endvidere et Kemisk Beredskab, som døgnet rundt står til rådighed for bl.a. detkommunale redningsberedskabs indsatsledere.
Niveau 1: Det kommunale redningsberedskabDet kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod ulykker somf.eks. brand eller overhængende fare for brand, sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulyk-ker til lands, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer og miljøuheld på landjorden, i søer, i vand-løb og i havne. Fra den 1. juli 2008 har det kommunale redningsberedskab endvidere entydigthaft ansvaret for frigørelse af fastklemte ved trafikuheld. Det kommunale redningsberedskabskal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Somen del af niveau 1-beredskabet yder de kommunale redningsberedskaber hinanden mellem-kommunal bistand efter behov.
Niveau 2: StøttepunktsberedskabetDet kommunale redningsberedskab kan rekvirere assistance fra de ni kommunale støttepunk-ter og de fem statslige regionale beredskabscentre i forbindelse med opgaver, der krævermaterielressourcer ud over dem, det kommunale redningsberedskab selv råder over. Assi-stancen fra støttepunkterne kan være fremme inden for ca. 1 time.
7
Kapitel 2
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Støttepunkternes beredskab er primært et materielberedskab, der f.eks. kan stille vandtank-vogne, lysmateriel eller højtrykskompressorer til rådighed. Beredskabsstyrelsen stiller mate-riel til rådighed for de kommunale støttepunkter, som bemandes af kommunerne.
Niveau 3: Det statslige redningsberedskabVed omfattende ulykker eller langvarige indsatser, der kræver specielt udstyr eller megetmateriel og mandskab, kan kommunerne rekvirere assistance fra Beredskabsstyrelsens femberedskabscentre, der har døgnbemandet udrykningsvagt. Fra disse centre kan der inden for5 minutter afsendes mandskab og udstyr, der kan være fremme over hele landet inden for ca.to timer.Beredskabsstyrelsen råder desuden over to frivillige indsatsstyrker (Den Frivillige Indsats-styrke – DFI) i hhv. Hedehusene og Herning, der kan støtte det øvrige beredskab.Figur 2.1Kommunale støttepunkter, statslige regionale beredskabscentre og specialberedskaber
Kommunalt støttepunktStatsligt regionalt beredskabscenterBeredskabsstyrelsenNordjylland
Aalborg
Specialberedskab i Beredskabsstyrelsen
BeredskabsstyrelsenMidtjylland
ÅrhusFredensborgBeredskabsstyrelsenNukleart BeredskabBeredskabsstyrelsenKemisk BeredskabGreveBeredskabsstyrelsenBornholm
KalundborgEsbjergFredericiaOdense
Beredskabs-styrelsenHedehusene
Beredskabs-styrelsenSydjylland
BeredskabsstyrelsenSjælland
Nykøbing Falster
Kilder: ODIN, Beredskabsstyrelsen og Kort & Matrikelstyrelsen
BeredskabsstyrelsenBeredskabsstyrelsen hører under Forsvarsministeriet og varetager en række beredskabsfag-lige opgaver. Styrelsen fører tilsyn med kommunernes redningsberedskab og yder rådgivningom beredskabsfaglige emner. Styrelsen er ansvarlig for det statslige redningsberedskab, detkemiske beredskab og det nukleare beredskab. Beredskabsstyrelsen fastsætter bestemmel-ser for uddannelse inden for redningsberedskabet og forestår desuden bl.a. gennemførelse afuddannelse af det kommunale beredskabspersonale på chef- og lederniveau.
8
Det kommunale redningsberedskab |Niveau 1: Det kommunale redningsberedskab
Kapitel 3
Kapitel 3
Det kommunale redningsberedskabNiveau 1: Det kommunale redningsberedskabKommunalbestyrelsen kan vælge mellem at etablere eget udrykningsberedskab eller at indgåaftale herom med andre kommuner, med private entreprenører, med Beredskabsstyrelsen el-ler andre, for eksempel frivillige brandværn. Den myndighed, virksomhed eller organisation,der varetager opgaven med udrykningsberedskabet, betegnes i det følgende ”operatør”.Der er typisk tale om aftaler med andre kommuner, Falck eller frivillige brandværn om brand-slukning eller aftaler mellem kommuner om fastlæggelse af udrykningsområder. Herudoverfindes der aftaler om praktisk samarbejde på andre områder inden for redningsberedskabetf.eks. om fælles uddannelse af frivillige, fælles anvendelse af lokaliteter og materiel og gensi-dig vederlagsfri slukningshjælp. Der er i praksis et omfattende samarbejde mellem kommu-nerne.
Det kommunale redningsberedskabs dimensioneringDen 1. september 2005 trådte bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kom-munalt redningsberedskab i kraft. I modsætning til de tidligere bekendtgørelser indeholderdenne bekendtgørelse kun få specifikke krav til dimensioneringen.Efter bekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for det kommunaleredningsberedskab. Planen skal indeholde en risikoprofil, der sammenfatter resultatet af enidentifikation af de lokale risici og analyser af udvalgte repræsentative risici og scenarier medforslag til forebyggelsesinitiativer og indsatskapacitet. Planen skal endvidere indeholde en be-skrivelse af serviceniveauet for det kommunale redningsberedskab, herunder en beskrivelseaf redningsberedskabets forebyggende og afhjælpende aktiviteter, organisation og dimensio-nering. Inden planen vedtages af kommunalbestyrelsen, skal den indsendes til Beredskabssty-relsen, som skal afgive en udtalelse.Efter bekendtgørelsen skal førsteudrykningen være afpasset efter alarmmeldingen. Desudenskal førsteudrykningen som minimum være bemandet med en holdleder og det mandskab,der er nødvendigt for at kunne betjene materiellet. Førsteudrykningen skal afgå senest 5minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. Endelig har kommunalbestyrelsen ansva-ret for den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet. Der stilles krav om, at den tekniskeledelse skal varetages af en indsatsleder eller en holdleder med de fornødne uddannelses-mæssige kvalifikationer.Planen skal revideres efter behov, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode, og denindgår i den samlede plan for kommunens beredskab.Med disse regler har kommunalbestyrelserne fået øgede muligheder for at tilpasse det kom-munale redningsberedskab til de lokale forhold, men beredskabslovens overordnede målsæt-ning - at det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skaderpå personer, ejendom og miljø - er derimod uændret.9
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Stationer, materiel og mandskabDet kommunale redningsberedskabs køretøjer og materiel er placeret på en række brand-stationer betegnet enten ”beredskabsstationer” eller ”hjælpeberedskabsstationer”, hvorhjælpeberedskabsstationerne er mindre stationer, typisk med et enkelt brandkøretøj. Dertilkommer stationer med betegnelsen ”stedlig beredskabsstyrke”, som anvendes for bered-skabet på en række af de mindre danske øer. De tre betegnelser findes ikke længere i lov-givningen, men stammer fra tidligere dimensioneringsregler og er fastholdt bl.a. af hensyn tilregistrering af stationerne i ODIN. I de kommuner, som har frivillige knyttet til redningsbered-skabet, vil der endvidere være stationer af kategorien ”supplerende styrker”.Ifølge ODIN-databasen var der ved udgangen af 2009 registreret 244 beredskabsstationer og64 hjælpeberedskabsstationer i Danmark. Tabel 3.1 illustrerer, hvorledes stationerne fordeler sig på stationstype og operatører.Tabel 3.1Stationer fordelt på type og operatør, 2006–200920061741123916241........102…20071821164010248........83…20082AntalKommunale beredskabsstationerFalck beredskabsstationerFrivillige brandværn i Sønderjylland/beredskabsstationerAndre entreprenører eller kombination afFalck/kommunalt beredskabBeredskabsstationer i altKommunale hjælpeberedskabsstationerFalck hjælpeberedskabsstationerFrivillige brandværn i Sønderjylland/hjælpe-beredskabsstationerØvrige hjælpeberedskabsstationerHjælpeberedskabsstationer i altStedlige beredskabsstyrkerOpgjort i 2. kvartalOpgjort ultimo april3Opgjort ultimo decemberKilde: ODIN12
Stationstype og operatør
20083801154110246172424267…
200937911541924415232426426
811124110244172625270…
Som det fremgår af tabel 3.1, har antallet af beredskabsstationer været stabilt i perioden 2006til 2009, hvorimod der har været et fald i antallet af hjælpeberedskabsstationer. Årsagen erprimært, at en række af ø-beredskaberne tidligere var registreret som hjælpeberedskabs-stationer, men nu registreres som stedlig beredskabsstyrke.Fordelingen af brandstationer i de enkelte kommuner i 2009 fremgår af bilag B, tabel B.1.Tabel 3.2 viser de kommunale redningsberedskabers samlede antal af udvalgte bemandede køretøjstyper registreret i ODIN.
10
Det kommunale redningsberedskab |Det kommunale redningsberedskabs dimensionering
Kapitel 3
Tabel 3.2
Bemandede køretøjer fordelt på type, 2006–200920062433362..175970........200724293498370931........20083Antal4423628473961841297721.896200844063437973901701075831.66120094409334787389465955861.640
Køretøjstype1AutosprøjteVandtankvognDrejestigeSlangetenderSlukningskøretøjer i altRedningsvognMiljøkøretøjØvrige bemandede køretøjerBemandede køretøjer i alt12
Grupperingen af køretøjerne fremgår af note 3 til tabel B.1, side 67Opgjort i 2. kvartal3Opgjort ultimo april4Opgjort ultimo decemberKilde: ODIN
Det fremgår af tabellen, at der var i alt 894 egentlige slukningskøretøjer ved udgangen af 2009.Det er det laveste antal, der har været registreret i den viste periode. Niveau 1-redningsbe-redskaberne havde ved udgangen af 2009 desuden 65 køretøjer til redningsopgaver og 95køretøjer til miljøopgaver, hvilket også er færre end ved den foregående opgørelse. Forkla-ringen skal dels findes i indførelsen af den risikobaserede dimensionering og den fokus påbl.a. kommunernes brand- og redningskøretøjer, som dette medførte, dels i en øget fokus påkorrekt registrering af data i ODIN. Dertil kommer et antal andre køretøjer (færdselsvogne,følgeskadevogne eller køretøjer til kombineret brand, redning eller miljø) samt indsatsleder-vogne, som indgår i kategorien ”øvrige bemandede køretøjer”. Fordelingen af køretøjer for deenkelte kommuner fremgår af bilag B, tabel B.1.Tabel 3.3 viser de kommunale redningsberedskabers operative personel fordelt på funktio-nerne ”brandmand”, ”holdleder” og ”indsatsleder”.Boks 3.1 Operativt personel fordelt på funktionelle grupper
•••
Brandmand dækker typisk over personel med stillingsbetegnelserne brandmand og beredskabsassistentHoldleder dækker typisk over personel med stillingsbetegnelserne holdleder, overbrandmester, brandme-ster, underbrandmester, beredskabsmester, viceberedskabsmester, udrykningsleder og stationslederIndsatsleder dækker typisk over personel med stillingsbetegnelserne indsatsleder og beredskabsinspektør
Tabel 3.3FunktionBrandmandHoldlederIndsatsleder
Personel med funktionen brandmand, holdleder eller indsatsleder, 2008–2009200815.4441.6827077.83320082Antal5.4941.7196877.900200925.5491.8926828.123
Personel i altOpgjort ultimo aprilOpgjort ultimo decemberKilde: ODIN12
11
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Ved udgangen af 2009 var der i ODIN registreret 8.123 personer tilknyttet det kommunale red-ningsberedskab, der enten havde funktion som brandmand, holdleder eller indsatsleder (tabel3.3). Én og samme person kan have flere funktioner. For eksempel kan en indsatsleder i vissetilfælde fungere som holdleder, eller en holdleder kan fungere som brandmand. I hver kom-mune er hver enkelt person kun talt med én gang i tabellen, og den højest rangerende funk-tion har afgjort, hvor personen er talt med. Det skal bemærkes, at på trods af dette kan noglepersoner være talt med flere gange; f.eks. kan en brandmand være heltidsansat i en kommuneog deltidsansat i en anden.I det kommunale redningsberedskab findes også personel, som ikke indgår i det operative be-redskab, og som derfor ikke er talt med i tabel 3.3. Disse personer kan f.eks. have funktionerinden for ledelse, administration og brandteknisk sagsbehandling, herunder brandsyn.Tabel 3.4 viser redningsberedskabets samlede personel registret i ODIN, fordelt på ansættel-sesstatus. Som det fremgår af tabellen, er de fleste personer deltidsansatte. Enkelte personerkan have mere end en ansættelsesstatus, f.eks. heltidsbrandmand i én kommune og deltids-brandmand i en anden.Tabel 3.4Redningsberedskabets personel fordelt på ansættelsesstatus, 2008–2009200811.7694.5361.4911.2159.01120082Antal1.7314.5201.4681.3669.085200921.8234.5131.4761.7339.545
AnsættelsesstatusHeltidDeltidFrivillig (Sønderjylland)Øvrigt personel i beredskabet registreret i ODIN3Personel i altOpgjort ultimo aprilOpgjort ultimo december3Omfatter bl.a. frivillige, som i andre opgørelser udgør ca. 2.500 personerKilde: ODIN12
Tabel B.2 i bilag B viser ansættelsesstatus og funktion for ansatte i de kommunale rednings·beredskaber, fordelt pr. kommune.
Det kommunale redningsberedskabs udrykninger 1989–2009Figur 3.1 og tabel 3.5 viser udviklingen i antallet af udrykninger for det kommunale rednings-beredskab siden 1989, fordelt på opgave samt på blind og falsk alarm.Boks 3.2 Opgavetyper for niveau 1-beredskabetDet kommunale redningsberedskabs udrykninger indberettes elektronisk i ODIN under en af de fire nedenstå-ende opgaver eller blind eller falsk alarm:•Brand: Opgaver, hvor der er brand eller overhængende fare herfor•Redning: Her skelnes mellem personredning, dyreredning og evakuering. Opgaverne består oftest af red-ning af fastklemte personer ved trafikuheld•Miljøuheld: Uheld, hvor der spildes et stof, som i den aktuelle situation udgør en akut fare for personer, ejen-dom eller miljø (ofte spild fra køretøjer). Miljøuheld benævnes også ”akutte uheld med farlige stoffer”•Diverse: Angiver anden beredskabsmæssig opgave, der er udført, og som ikke kan kategoriseres under”brand”, ”redning” eller ”miljøuheld”, f.eks. nødstrømsforsyning
12
Det kommunale redningsberedskab |Det kommunale redningsberedskabs udrykninger 1989–2009
Kapitel 3
••
Blind alarm: En alarm afgivet i god tro, hvor der ikke er sket nogen skade, som fordrer redningsberedska-bets assistanceFalsk alarm: En alarm afgivet i ond tro, hvor der ikke er sket nogen skade, som fordrer redningsberedska-bets assistance
Opgavetyperne ”redning” og ”diverse” blev oprettet i forbindelse med indførelsen af obligatorisk indberetningtil ODIN i 2005. Tidligere blev disse opgaver enten ikke registreret eller registreret under ”brand” eller ”miljø-uheld”.
Udviklingstendenser for perioden 1989–2009:Set over hele perioden har der været en stigende tendens i det samlede antal udrykninger.Dette skyldes en stigning i antallet af blinde alarmer fra 4.269 alarmer i 1989 til 12.694 alarmeri 2009 og en stigning i det samlede antal udrykninger til miljøuheld og redning fra 2.974 i 1989til 7.055 i 2009. Faldet i antal udrykninger til miljøuheld i 2005 skyldes, at nogle af disse opga-ver fra dette tidspunkt er specificeret som rednings- og diverseopgaver. Isoleret set er antalletaf diverseopgaver faldet fra 967 i 2005 til 314 i 2009.Antallet af udrykninger til brand har i perioden svinget mellem 15.927 og 20.758, hvilket ogsåtydeligt afspejles i det samlede antal udrykninger. Antallet af falske alarmer svinger i periodenfra 593 til 987.En mindre del af det stigende antal udrykninger fra 2005 og fremefter kan måske tilskrives enmere detaljeret opgaveregistrering efter indførelsen af ODIN i 2005.Figur 3.1Det kommunale redningsberedskabs udrykninger fordelt på opgaver, blind og falsk alarm,1989–2009
Antal45.00040.00035.00030.00025.00020.00015.00010.0005.0000198919901991199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009
Falsk alarmBlind alarmDiverseMiljøuheldRedningBrand
Note: Hvis der er registreret flere udrykninger til den samme hændelse, er kun den første udrykning medtaget i op-gørelsen. Hvis der er flere opgaver på en udrykning, tælles kun én opgave med efter prioriteringen: brand, redning,miljøuheld, diverse. Dvs. hvis der både er en brand- og en redningsopgave, opgøres udrykningen som en brandKilde: ODINSupplerende data, se tabel 3.5
13
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Udviklingstendenser fra 2008 til 2009:I 2009 var der i alt 39.793 udrykninger (se tabel 3.5). Det er et fald på 2,9 % i forhold til 2008.Der var 18.946 udrykninger til reelle brande i 2009. Det er et fald på 8,3 % i forhold til 2008,hvor der var mange påsatte container- og bilbrande i februar. Brand udgjorde 47,6 % af alleudrykninger i 2009.I 2009 blev der registreret 3.227 udrykninger til redningsopgaver. Det er en stigning på 3,3 % iforhold til 2008. Redning udgjorde 8,1 % af alle udrykninger i 2009.Antallet af udrykninger til miljøuheld var 3.828 i 2009. Dette er et fald på 8,3 % forhold til 2008.Miljøuheld udgjorde 9,6 % af alle udrykninger i 2009.Antallet af udrykninger til diverseopgaver var 314 i 2009. Det svarer til et fald på 43,3 % i for-hold til 2008 Dette fald skyldes sandsynligvis bedre registrering af data i 2009. Diverseopgaverudgjorde 0,8 % af alle udrykninger i 2009Antallet af blinde alarmer var 12.694 i 2009, hvilket svarer til en stigning på 9,6 % i forhold til2008. Andelen af udrykninger til blinde alarmer udgjorde 31,9 % af alle udrykninger. Stignin-gen i blinde alarmer skyldes primært det stigende antal automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg). For uddybende information om dette, se kapitel 5.Antallet af udrykninger til falske alarmer var 784 i 2009. Det er et fald på 10,1 % i forhold til2008 og svarer til, at falske alarmer udgjorde 2,0 % af alle udrykninger i 2008, eller 2,1 udryk-ninger pr. dag.Tabel 3.5Det kommunale redningsberedskabs udrykninger fordelt på opgaver, blind og falsk alarm,1989–2009BrandRedningMiljø-uheld2.9743.0232.7772.7562.7463.3743.5823.5413.4063.4053.8593.7954.0524.4434.9474.6793.2793.4594.1444.1743.828DiverseAntal19891990199119921993199419951996199719981999200020012002200320042005200620072008200918.78417.02517.58919.12416.80316.91819.54319.75618.23616.32017.53817.17416.89416.36218.44315.92716.55116.96518.25220.66318.946…………………………………………1.9432.2152.6903.1253.227…………………………………………9674675975543144.2694.3824.7694.7065.0775.7785.9546.8636.6836.5617.4568.3669.2509.4939.0749.5549.68810.37711.20711.57912.69474777076198779974982972368573776171059559363063170291681487278426.77425.20025.89627.57325.42526.81929.90830.88329.01027.02329.61430.04530.79130.89133.09430.79133.13034.39937.70440.96739.7935,24,95,05,34,95,25,75,95,55,15,65,65,85,86,15,76,16,36,97,47,2BlindalarmFalskalarmUdryk-ningeri altUdryk-ninger pr.1.000 indb.
År
Note: Opgørelsesmetode, se note til figur 3.1Kilde: ODIN og Danmarks Statistik – statistikbanken.dk
14
Det kommunale redningsberedskab |Det kommunale redningsberedskabs udrykninger 1989–2009
Kapitel 3
I bilag B, tabel B.3, vises antal udrykninger fordelt på opgavetyper samt blinde og falske alar-mer i 2009 fordelt på kommuner.
Udrykninger sammenlignet med Finland, Norge og SverigeFigur 3.2 viser redningsberedskabernes samlede antal udrykninger pr. 100.000 indbyggere iDanmark, Sverige, Norge og Finland i perioden 1995 til 2009. Statistikken dækker udrykningertil brande og miljøuheld samt blinde og falske alarmer. Statistikken indeholder ikke udryk-ninger til rednings- og diverseopgaver, da disse er vanskelige at sammenligne på grund afforskellige opgørelsesmetoder i de fire lande.Det fremgår, at Norge fra og med 1998 har haft de fleste udrykninger pr. 100.000 indbyggere,mens Danmark har haft de færreste i hele perioden. Fra 2008 til 2009 har Danmark og Norgehaft et fald i antallet af udrykninger pr. 100.000 indbyggere, hvorimod antallet for Finland ogSverige er stort set uændret.Figur 3.2Udrykninger i Danmark, Finland, Norge og Sverige, 1995–2009
Udrykninger pr. 100.000 indbyggere1.200
DanmarkFinland
1.000
Norge800
Sverige
600
400
200
0199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009
Kilder: www.nordstat.net, Danmarks Statistik – statistikbanken.dk, www.stat.fi, www.ssb.no og www.scb.seSupplerende data, se tabel A.1
Som det fremgår af bilag A, tabel A.1, er antallet af blinde alarmer pr. 100.000 indbyggere iFinland, Norge og Sverige faldet fra 2008 til 2009, hvorimod det er steget i Danmark. Dog erantallet af blinde alarmer pr. 100.000 indbyggere i Danmark væsentligt lavere end i Finland,Norge og Sverige.På www.nordstat.net kan der findes flere oplysninger om redningsberedskabernes udryknin-ger i Danmark, Finland, Norge og Sverige.
15
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Reelle alarmer: Brand, redning, miljøuheld og diverseFigur 3.3 viser den procentvise fordeling af reelle alarmer, fordelt på opgavetype i periodenfra 2005 til 2009. Udrykninger til opgaven ”brand” udgør næsten tre fjerdedele af udryknin-gerne til reelle alarmer, set over hele perioden. Samtidig har der været et svagt fald i andelenaf diverseopgaver og en svag stigning i andelen af redningsopgaver.Figur 3.3Procent1009080706050403020100200520062007200820097373717372414921510216102151111512
Udrykninger til reelle alarmer fordelt på hovedopgave, 2005–2009
DiverseMiljøuheldRedningBrand
Note: Opgørelsesmetode, se note til figur 3.1Kilde: ODIN
Når alarmcentralen videregiver en alarm, beskrives den med en første meldings ordlyd.Tabel 3.6 viser antallet af udrykninger til reelle alarmer i 2007 til 2009, fordelt på en række overordnede opgavetyper under førstemeldingens ordlyd. Heraf fremgår det f.eks., at der erflest meldinger om bygningsbrand, ligesom der også er mange meldinger om brand i trans-portmiddel, mindre forurening og containerbrand.Tabel 3.6Reelle alarmer fordelt på første meldings ordlyd (grupperet), 2007–200920072008AntalBygningsbrandSkorstensbrandEl-installationContainerbrandBrand i affaldsoplag/skraldespandNaturbrandBrand i transportmiddelBrand i landbrugsredskabABA-anlægBrand i altFærdselsuheld (FUH)1Redningsopgave (ikke FUH)Redning i altMindre forureningStørre forureningGasuheldMiljøuheld i altIndsatslederAndetMeldinger i altInklusive tog- og flyulykkerKilde: ODIN1
Første meldings ordlyd
2009
2008
2009
5.9451.3093242.3517881.1392.5502651.70716.3781.5053631.8683.0882743353.6971.6712.06925.683
6.0511.2122802.8448731.9163.1132991.77118.3591.8924512.3433.2133242693.8061.9832.02528.516
5.7141.0412632.5346931.8183.0283101.66817.0692.1565312.6872.9132902053.4082.0841.06726.315
Procentændring fra året før1,8-5,6-7,4-14,1-13,6-6,121,0-10,910,8-20,668,2-5,122,1-2,712,83,73,7-5,812,1-7,025,714,024,217,725,414,74,0-9,318,2-10,5-19,7-23,82,9-10,518,75,1-2,1-47,311,0-7,7
16
Det kommunale redningsberedskab |Udrykninger til brand
Kapitel 3
I de seneste to år har der været en stigning i antallet af meldinger om redningsopgaver og ind-satslederudkald, men et fald i antallet af meldinger om brande i skorstene og el-installationer,gasuheld og andet.Oplysninger om førstemeldingens ordlyd for reelle alarmer for de enkelte kommuner findes ibilag B, tabel B.4. Til sammenligning findes tilsvarende oplysninger opgjort for blinde og falske alarmer i hhv. tabel B.5 og tabel B.6.I de følgende afsnit vil de enkelte opgavetyper blive analyseret med hovedvægt på opgave-typen ”brand”.
Udrykninger til brandFigur 3.4 viser fordelingen af udrykninger til brand hen over året. I 2009 var der i gennemsnitca. 52 udrykninger til brand pr. dag mod 57 udrykninger pr. dag i 2008. Antallet af brande pr.dag varierede typisk mellem 23 og 97 i 2009, men var dog væsentligt højere nytårsaften og-dag. Dette svarer til et typisk år uden ekstraordinære hændelser, såsom de mange påsattecontainer- og bilbrande i februar 2008.Figur 3.4Antal500450Varm og tør april måned40035030025020015010050031. dec.1. feb.1. jul.1. mar.1. aug.1. sep.1. jan.1. apr.1. jun.1. okt.1. nov.1. dec.1. majNytår
Udrykninger til brande fordelt over året, 2009
Varme- og hedebølge
Høstperiode
Sankthans
Kilde: ODIN
Der er nogle årligt tilbagevendende begivenheder, der har særlig indflydelse på antallet ogfordelingen af udrykninger til brand:De væsentligste er nytårsaften og perioden omkring jul. Det typiske billede er, at der nytårs-aften og -nat er flere brande end normalt. Ved nytåret 2008/2009 var der således 321 udryknin-ger den 31. december 2008 og 443 udrykninger den 1. januar 2009. Den 31. december 2009var der 209 udrykninger, hvilket er et fald på 34,9 % i forhold til 2008.I 2009 var der i gennemsnit 60,8 brande pr. dag mellem jul og nytår, hvilket er over gennem-snittet på 52 udrykninger til brand pr. dag i december, når man ser bort fra den 31. decem-ber. Derimod var der ikke specielt mange brande den 24. december (44). Det er det sammemønster som i 2008.17
Jul
Nytår
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
En anden tilbagevendende begivenhed er sankthans. Sankthansaften og -dag lå med 75udrykninger til brand den 23. juni og 87 udrykninger den 24. juni over gennemsnittet for juni2009, som var på 56 udrykninger. Det største antal udrykninger til brand (97) på en dag i junimåned blev registreret den 25. juni. Sankthansaften 2009 var i følge www.dmi.dk varm og tørmed en svag vind.I 2009 var der desuden to perioder med varmt vejr og flere sammenhængende dage medet forhøjet antal udrykninger til brand. April måned var både meget varm og tør, og omkringsankthans og en uge ind i juli var der varme- og hedebølge (www.dmi.dk).
Udrykninger fordelt på døgnets timerFigur 3.5 viser, at der er en karakteristisk døgnvariation med færrest brande sidst på natten ogførst på morgenen, mens der er flest brande sidst på eftermiddagen og om aftenen.Figuren viser, hvor mange procent af udrykningerne der forekom i hver døgntime i 2009,hvor mange der i gennemsnit er forekommet i de foregående otte år og de største udsvingpr. døgntime i perioden 2001–2008. Som det ses, var andelen af udrykninger til brand i 2009mindre end normalt i dagtimerne, mellem kl. 6 og kl. 19, hvorimod andelen af udrykninger iaften- og nattetimerne, fra kl. 20 til 5, var over gennemsnittet for de foregående otte år.Figur 3.5Udrykninger til brand fordelt på døgnet, 2001–2009
Udrykninger i procent pr. time8765432100-11-22-33-44-55-66-77-88-99-1010-1111-1212-1313-1414-1515-1616-1717-1818-1919-2020-2121-2222-2323-24Time
2009Gennemsnit 2001-2008Variation 2001-2008Døgngennemsnit
Kilde: ODIN
Nedbørens indflydelse på antallet af udrykninger til brandSom beskrevet ovenfor varierer antallet af udrykninger til brand fra år til år. En af de faktorer,der har indflydelse på antallet af brande, er mængden af nedbør. I 2009 faldt der 733 mmnedbør, hvilket er over den normale gennemsnitlige nedbørsmængde pr. år på 712 mm(www.dmi.dk).Figur 3.6 viser sammenhængen mellem brande pr. 1.000 indbyggere og mængden af nedbøri årene 1989–2009.I figuren er indlagt en tendenslinje, der indikerer, at når der er mere nedbør, er der færreudrykninger til brand. Punktet for 2009 ligger lidt over, men forholdsvis tæt på tendenslinjen.18
Det kommunale redningsberedskab |Udrykninger til brand
Kapitel 3
Andre punkter, f.eks. 2005 og 2008, ligger langt fra tendenslinjen, hvilket indikerer, at der erandet end mængden af nedbør, der har haft en betydelig indflydelse på antallet af udryknin-ger til brand i disse år. Blandt disse andre faktorer kan peges på antallet af nedbørsdage pr.år, om nedbøren er faldet om sommeren eller om vinteren og større forekomster af påsattebrande som f.eks. i 2008.Figur 3.6Brande pr. 1.000 indbyggere i forhold til nedbørsmængden, 1989–2009
Brande pr. 1.000 indbyggere3,919963,73,53,33,12,92,74505005506006507007508008509009501989199519922008
1997
2003 1991
200919901993200020012006200420071994199820021999
2005
Nedbør i mmKilder: ODIN, Danmarks Statistik – statistikbanken.dk og www.dmi.dk
Af Beredskabsstyrelsens Statistiske Nyhedsbrev nr. 3 (2007), som omhandler brande og vejr,fremgår det, at sammenhængen særligt gælder tørre perioder og naturbrande, mens derf.eks. ingen sammenhæng er mellem tørre perioder og det samlede antal brande i bygningertil privat beboelse.
Brandes størrelse – strålerørsstatistikBrandes størrelse kan vurderes på flere måder, f.eks. ud fra skadens omfang, anvendte mand-timer, indsatstid, anvendt vandmængde eller antal og type af strålerør.En analyse i Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2004 baseret på de første ODIN-datafra januar til april 2005 viste bl.a., at der er en sammenhæng mellem længere indsatstider ogstørre vandforbrug samt længere indsatstider og flere røgdykkerminutter.Hvilket mål for brandes størrelse, det er mest hensigtsmæssigt at anvende, afhænger af, hvadman skal bruge det til, og hvilke data, der er tilgængelige og af tilstrækkeligt god kvalitet. Førindførelsen af ODIN var kun data for strålerør tilgængelige. Ud fra en samlet betragtning harBeredskabsstyrelsen vurderet, at strålerørsstatistikken baseret på antallet af samtidigt anvendtestrålerør fortsat er det bedst tilgængelige værktøj til at sammenligne brandes størrelse.
19
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Boks 3.3 Brandstørrelse og strålerørTil at beskrive brandenes størrelse benyttes følgende definitioner:
•••
”Små brande” defineres som brande, der er ”slukket før ankomst” eller ”slukket med småredskaber””Mellemstore brande” defineres som brande, der er slukket med 1 HT/FH·rør, 2 HT·rør eller 1 rør”Store brande” defineres som brande, der er slukket med mindst 2 rør. Dvs. 2–3 rør eller >3 rør
Antallet af strålerør angives som antal samtidigt anvendte strålerør. Hvis en brandslukning f.eks. begynder medet højtryksrør (HT·rør), og der siden skiftes til et C·rør, anføres ”antal strålerør anvendt” i ODIN som ”1 rør”. Kategorien ”2 HT·rør” blev indført medio 2008, og den er i 2008 opgjort sammen med kategorien 2·3 rør. Fra 2009 er 2 HT·rør en selvstændig kategori under mellemstore brande.
Strålerørsstatistik fordelt på årFigur 3.7 viser udviklingen i udrykninger til brand fordelt på strålerør i perioden 1989 til 2009.I figuren er der set bort fra de brande, hvor der ikke er registreret oplysninger om strålerør(se evt. bilag A, tabel A.2).Figur 3.72009200820072006200520042003200220012000199919981997199619951994199319921991199019890
Udrykninger til brand fordelt på strålerør, 1989–2009181717181719171918171616151515161515151515131416172019182121212322242322252623252423444645414041403940413339404039393840393838879913118777755669556553151315131315131211129910129910910107444444544454455445555
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100Procent
Slukket før ankomstSlukket med småredskaber1
Slukket med 1 HT/FH-rørSlukket med 2 HT-rør
Slukket med 1 rørSlukket med 2-3 rør1
Slukket med mere end 3 rør
Indeholder i 2008 2 HT·rør, som blev en selvstændig kategori i ODIN medio 2008 Kilde: ODINSupplerende data, se Tabel A.2
Tendenser i perioden 1989–2009:Andelen af ”små brande” varierer mellem 30 % og 41 % og har generelt været faldende efter2002. Der er en større andel, der er slukket før ankomst efter år 2000, og andelen af brandeslukket med småredskaber er aftaget de seneste år.I 2009, hvor brande ”slukket med 2·HT·rør” er registreret i en selvstændig kategori og opgjort under ”mellemstore brande”, udgør andelen af ”mellemstore brande” 56 %. Tidligere har an-delen af ”mellemstore brande” varieret mellem 44 % og 51 % med en svagt stigende tendensfra 2002 til 2008. Der er desuden en tendens til, at 1 HT/FH·rør siden 2000 er blevet anvendt oftere end tidligere, på bekostning af 1 rør.
20
Det kommunale redningsberedskab |Udrykninger til brand
Kapitel 3
Andelen af ”store brande” har varieret mellem 13 % og 19 % i perioden 1989–2008, og eroverordnet set steget lidt mod slutningen af perioden. Dette dækker dog over, at der har væretet marginalt fald i andelen af de helt store brande, hvor der anvendes flere end 3 rør, og en ge-nerel stigning i andelen af de brande, der er slukket med 2–3 rør. Antallet af store brande faldttil 11 % i 2009. Dette skyldes, at 2·HT·rør er blevet en selvstændig kategori, der er defineret som en mellemstor brand.Som nævnt på side 18 er nedbørsforholdene en af de faktorer, der har indflydelse på brande-nes størrelse. Mindre nedbør giver flere naturbrande, og naturbrande er i gennemsnit størreend andre brande. Dette kan f.eks. illustreres med tallene for 2003, der var et nedbørsfattigt år,og 2007, der var et nedbørsrigt år.I bilag A, tabel A.2 og bilag B, tabel B.7, vises hhv. strålerørsstatistikken for perioden 1989 til2009 for hele landet og fordelt på kommuner for 2009.Brandenes størrelse fordelt på døgnets timerFigur 3.8 viser de registrerede alarmeringstidspunkter og størrelser for brande i 2009, fordeltpå døgnet.Som det fremgår af figuren, topper antallet af mellemstore brande sidst på aftenen i tidsrum-met fra kl. 20 til 23, og der er flest store brande om eftermiddagen fra kl. 14 og 16. De flestesmå brande forekom i eftermiddags- og aftentimerne mellem kl. 16 og 19.Figur 3.8Udrykninger til brand fordelt på strålerør og døgnets timer, 2009
Antal7507006506005505004504003503002502001501005000-110-1111-1212-1313-1414-1515-1616-1717-1818-1919-2020-2121-2222-2323-249-101-22-33-44-55-66-77-88-9
Små brandeMellemstorebrandeStore brande
Time
Kilde: ODIN
BrandplaceringerBrande kan forekomme på mange forskellige steder, f.eks. i bygninger, der anvendes tilerhverv eller beboelse, på en vej eller i naturen. Brandplaceringerne kan typisk fordeles påde 3 overordnede kategorier ”beboelse”, ”erhverv” og ”åbne arealer”.
21
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Boks 3.4 BrandplaceringerBrandplaceringen angiver, hvor branden fandt sted, og opdeles i ODIN i tre overordnede brandplaceringskatego-rier med en række tilhørende underkategorier samt andet.
••••
Beboelse: Består af ”enfamiliehus og lign.”, ”etagebyggeri”, ”sommerhus/kolonihavehus” og ”anden bolig”Erhverv: Består af kategorierne ”landbrug og fiskeri” (primære erhverv), ”industri” (sekundære erhverv)samt ”offentlig og privat service” (tertiære erhverv)Åbne arealer: Består af fem kategorier, der kan grupperes dels i naturbrande: ”natur, andet” og ”markbran-de”, dels i ikke-naturbrande: ”park, plads, torv og lign.”, ”vej, motorvej”, ”container””Andet” omfatter de udrykninger, hvor brandplaceringen ikke er angivet specifikt
Figur 3.9 viser brandplaceringen fordelt på de 3 hovedkategorier og ”andet” i perioden2001–2009. Langt de fleste brande opstår på ”åbne arealer” og i ”beboelse”.Figur 3.9Antal22.50020.00017.50015.00012.50010.0007.5005.0002.50002001
Udvikling i brandplaceringer, 2001–2009
Andet/ukendtÅbne arealerErhvervBeboelse
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Note: Antal brande pr. brandplacering er for 2001 til 2006 estimeret på baggrund af det samlede antal udrykningertil brand og den procentvise fordeling af de oplyste brandplaceringerKilde: ODINSupplerende data, se Tabel A.3
I 2009 var den hyppigste brandplacering ”åbne arealer” (47 %) efterfulgt af ”beboelse”(30 %), ”erhverv” (15 %) og ”andet/ukendt” (8 %). Antallet af udrykninger til brand i ”bebo-else” og ”erhverv” har siden 2005 stabiliseret sig omkring henholdsvis ca. 5.600 og 3.000Andet/ukendtudrykninger om året.Åbne arealerErhvervBeboelse
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
22
Det kommunale redningsberedskab |Udrykninger til brand
Kapitel 3
Figur 3.10 viser strålerørsstatistikken for hele landet og brandplaceringer fordelt på ”bebo-else”, ”erhverv” og ”åbne arealer” samt udvalgte underkategorier i 2009.Figur 3.10 Strålerørsstatistik opdelt på udvalgte brandplaceringer, 2009Danmark i altBeboelse i altEnfamiliehuse og lign.EtagebyggeriErhverv i altLandbrug og fiskeri (primær)Industri (sekundær)Service (tertiær)Åbne arealer i altNaturbrandeÅbne arealer (ikke natur)0979888486767315461157101823213436211011145251213233220212411191144430233683112412524133563307419871293974563 23 19
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100Procent
Slukket før ankomstSlukket med småredskaber
Slukket med 1 HT/FH-rørSlukket med 2 HT-rør
Slukket med 1 rørSlukket med 2-3 rør
Slukket med mere end 3 rør
Kilde: ODINSupplerende data, se Tabel A.4
Som det fremgår af figuren, er der væsentlig forskel på strålerørsstatistikken for de forskelligebrandplaceringer. Dette er et generelt mønster, der går igen fra år til år. For 2009 viser stråle-rørsstatistikken at:
•
••
Ca. halvdelen (46 %) af alle boligbrande er små brande (mindre end 1 HT/FH·rør). I enfa-miliehuse er der ofte tale om skorstensbrande, der slukkes med småredskaber, mens småbrande i ”etagebyggeri” oftest er slukket før ankomst. Andelen af store brande er højere i”enfamiliehuse og lign.” (15 %) end i ”etagebyggeri” (4 %).”Erhverv” repræsenterer de to yderpunkter med flest små brande (66 %) i serviceerhver-vene og flest store brande (48 %) i landbruget, hvor halvdelen af disse slukkes med mereend tre rør.Brande på ”åbne arealer” er oftest mellemstore brande (76 %), som typisk bliver sluk-ket med 1 HT/FH·rør. De store brande forekommer forholdsvis sjældent (7 %), og når de optræder, er det typisk som naturbrande (16 %). Kun 3 % af ”ikke natur”-brandene udviklersig til store brande.
I de følgende afsnit bliver de tre overordnede brandplaceringer ”beboelse”, ”erhverv” og”åbne arealer” gennemgået mht. mere detaljeret brandplacering samt brandobjekt og brand-årsag.
23
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Boks 3.5 Brandplacering, brandobjekt og brandårsag
•••
Brandplacering: Angiver hvor branden fandt sted og kan udspecificeres på forskellige typer af beboelse (eta-gebyggeri mv.), erhverv (industri mv.) og åbne arealer (natur mv.)Brandobjekt: Angiver hvad der gik ild i (bygningskonstruktion, indbo mv.)Brandårsag: Angiver årsagen til, at branden startede og er baseret på formodede brandårsager oplyst af detkommunale redningsberedskab for ca. to tredjedele af brandene
Brand i beboelseUdrykninger til brand i ”beboelse” udgjorde 5.620 eller ca. 30 % af alle udrykninger til reellebrande i 2009 (bilag A, tabel A.4).BrandplaceringFigur 3.11 viser udviklingen i brandudrykningernes fordeling på forskellige beboelsestyperfra 2003 til 2009.Figur 3.11 Brandplacering i beboelse, 2003–2009
Procent10011908070605040302010020032004200520062007200820095561565243282323263635356124165175174164165
Anden boligSommerhus/kolonihavehusEtagebyggeriEnfamiliehus og lign.
45
44
Kilde: ODIN
Som det fremgår af figuren, opstår de fleste brande i ”enfamiliehuse og lign.” (43–61 %), mens”etagebyggeri” (23–36 %) er den næsthyppigste brandplacering for brande i ”beboelse”.Der er dog et bemærkelsesværdigt fald i andelen for ”enfamiliehuse og lign.” og en næstentilsvarende stigning for andelen i ”etagebyggeri” fra 2006 til 2007. Årsagen skal nok primærtfindes i et bedre datagrundlag, hvor særligt nogle af de store kommuner med meget etage-byggeri er blevet bedre til at registrere detaljerede oplysninger om deres udrykninger. Detteunderstøttes af, at fordelingen ikke ændres væsentligt fra 2007 til 2008 og 2009.Andelen af brande i kategorien ”anden bolig” har været stabil i perioden 2005–2009.BrandobjekterEn sammenligning af brandobjekterne for beboelsestyperne ”enfamiliehus og lign.” og”etagebyggeri” for 2009 i figur 3.12 viser, at der er væsentlig forskel på, hvor hyppigt deenkelte brandobjekter er genstand for brand for de to beboelsestyper.
24
Det kommunale redningsberedskab |Udrykninger til brand
Kapitel 3
Figur 3.12 Fordeling af oplyste brandobjekter i beboelse, 2009
Procent706050403020100Bygnings-konstruktionerHårdehvidevarerElektrisk brugs-genstand mv.MøblerEl-installationerVarmeapparatertil madlavning
Etagebyggeri56
Enfamiliehus og lign.
37
19105104855 282 21Affald og oplag
204FyringsanlægAndet
0
Kilde: ODINSupplerende data, se tabel A.5
Typiske brandobjekter:
•
•
I ”etagebyggeri” er ”varmeapparater til madlavning” (19 %), ”bygningskonstruktioner”(10 %), og ”møbler” (10 %) de hyppigste brandobjekter, når der ses bort fra kategorien”andet”. Kategorien ”varmeapparater til madlavning” dækker primært over kogeplader ogkomfur.I ”enfamiliehuse og lign.” udgør ”bygningskonstruktioner” (56 %) langt den største andel afbrandobjekterne. Det er typisk skorstenen, der er brandobjektet.
Tabel A.5, i bilag A viser udviklingen i brandobjekternes andele fra 2005 til 2009.Formodede årsager til brandHvad angår årsagerne til boligbrande, er der forskel på beboelsestyperne ”etagebyggeri” og”enfamiliehus og lign.”.Figur 3.13 Boligbrande fordelt på oplyste formodede brandårsager, 2009
Procent4035302520151050Uforsigtighed -brug af åben ildog afbrændingUforsigtighed -madlavning, el,arbejde og andetEl-installationer(fejl)Tilsodning/løbesodElektriskbrugsgenstandPåsat, forsæt,hærværkRygningAndet14105676967421231242136
EtagebyggeriEnfamiliehus og lign.
Kilde: ODINSupplerende data, se Tabel A.6
25
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Typiske brandårsager:
•
•
I ”etagebyggeri” er den hyppigste brandårsag ”uforsigtighed – madlavning, el, arbejdeog andet” (31 %) og den næsthyppigste årsag ”påsat, forsæt, hærværk” (14 %). I virkelig-heden er antallet af påsatte brande nok større, da det ofte hævdes, at en betydelig del af”brande med ukendt brandårsag” er påsatte brande, som ikke opklares.I ”enfamiliehuse og lign.” skyldes langt de fleste brande (36 %) ”tilsodning/løbesod”, deropstår ved forkert fyring og udvikler sig til skorstensbrand. Kun 5 % af brandene angivesher som påsatte.
Tabel A.6, i bilag A viser udviklingen i formodede brandårsager fra 2005 til 2009.I bilag B, tabel B.8, vises brandplacering og brandobjekt opgjort pr. kommune for 2009.
Brand i erhvervErhvervsbrandene repræsenterer 15 % af alle reelle udrykninger til brand i 2009, svarende til2.886 brande (bilag A, tabel A.3).BrandplaceringFigur 3.14 viser erhvervsbrandenes fordeling på primære, sekundære og tertiære erhverv,hvor sidstnævnte er opdelt i privat og offentlig service.Boks 3.6 Primære, sekundære og tertiære erhvervBrandplaceringerne i erhverv omfatter tre overordnede kategorier:
•••
Primære erhverv omfatter erhverv med primærproduktion: ”landbrug og fiskeri”, ”udvinding af råolie ognaturgas”, ”råstofudvinding” og ”anden råstofudvinding”Sekundære erhverv omfatter en række kategorier inden for bygge- og fremstillingsvirksomheder, industri(f.eks. tekstil-, træ-, grafisk- og jern og metalindustri) og ”oplags- og pakhusvirksomhed”Tertiære erhverv omfatter en række kategorier inden for offentlig og privat service. F.eks. skoler, sundheds-væsen, forsyning, infrastruktur og fritidstilbud
Som det fremgår af figur 3.14, tegner de tertiære erhverv (offentlig og privat service) sig forca. halvdelen af udrykningerne til erhvervsbrande. Andelen af udrykninger til brand i ”offent-lig service” har været større i 2007 til 2009 (ca. 37 %) end i årene før, hvilket har betydet ensamlet stigning i antallet af udrykninger til serviceerhvervene. Samtidig har der været et fald iandelen af udrykninger til de primære erhverv, hvilket i praksis vil sige til landbrug.Figur 3.14 Brandplacering i erhverv, 2003–2009Procent100908070605040302010020032004200520062007200820093030292930302929
19
19
23
18
16
18
16
Privat ServiceOffentlig ServiceIndustri mv.Landbrug ogfiskeri mv.
30
25
25
26
36
37
37
2121
2727
2222
2727232319192323
2525
2626
2424
Kilde: ODIN
26
Det kommunale redningsberedskab |Udrykninger til brand
Kapitel 3
Brandobjekter og brandårsager fordelt på erhverv 2005–2009Nedenfor gennemgås væsentlige tal for brandobjekter og formodede brandårsager for deforskellige typer erhverv i 2009 og udviklingstendenserne i perioden. Supplerende data forudrykninger til brand i erhverv fordelt på hhv. brandobjekter og formodede brandårsager for2005–2009 fremgår af bilag A, tabel A.7 og tabel A.8. Der er en generel tendens til, at fordelin-gerne for 2008 og 2009 minder mere om hinanden end om de foregående tre år.Primære erhverv:
•••
Langt de fleste udrykninger til brand i primære erhverv vedrører brand inden for landbru-get.I hele perioden startede de fleste brande i brandobjektet ”bygningskonstruktioner” efter-fulgt af ”oplag, container” og ”landbrugsmaskiner”. I 2009 udgjorde disse brandplacerin-ger hhv. 31 %, 22 % og 11 %.Den hyppigst oplyste brandårsag er ”uforsigtighed – brug af åben ild og afbrænding”, somi 2009 udgjorde 9 %.
Sekundære erhverv:
•
•
De 3 væsentligste brandobjekter i 2009 var ”bygningskonstruktioner”, ”oplag, container”og ”maskiner”. De tre kategorier står for henholdsvis, 15 %, 11 % og 9 % af brandobjekter-ne. ”Bygningskonstruktioner” har udgjort den største andel af brandobjekterne i alle årene,men dog kun 15 % i 2008 og 2009.De tre hyppigste brandårsager i 2009 var ”defekt motor, ledningsbrud, lækage” (11 %),”svejse-, slibe-, skærearbejde” (9 %) og ”el-installationer (fejl)” (7 %). Dette er en ændringi forhold til før 2008, hvor ”el-installationer (fejl)” var den væsentligste årsag efterfulgt af”teknisk årsag” og ”uforsigtighed – madlavning, el, arbejde og andet”.
Tertiære erhverv:
•
•
Det væsentligste brandobjekt i 2009 var ”bygningskonstruktioner” (14 %), efterfulgt af ”var-meapparater til madlavning” (10 %), ”el” (7 %) og ”oplag, container” (7 %). I 2009 udgjorde”varmeapparater til madlavning” en større andel af brandobjekterne end i de foregåendeår.De væsentligste brandårsager var i 2009 ”påsat” (16 %), ”uforsigtighed – madlavning, el,arbejde og andet” (14 %) og ”rygning” (11 %). Antallet af brande forårsaget af ”uforsigtig-hed – madlavning, el, arbejde og andet” er faldet i forhold til 2005–2007, hvor denne kate-gori var den hyppigste med ca. 20 %.
Tabel B.8 viser brandplaceringer og brandobjekter opgjort pr. kommune for 2008.
Brand på åbne arealerBrande i det fri, her omtalt som brand på ”åbne arealer”, omfatter både naturbrande og ikke-naturbrande, se evt. boks 3.4, side 22.I 2009 var der 8.984 brande på ”åbne arealer” svarende til 47 % af alle brande (bilag A, tabelA.3).
27
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
BrandplaceringFigur 3.15 viser, hvordan brande på ”åbne arealer” fordeler sig på brandplacering i de sene-ste syv år.Figur 3.15 Brandplacering på åbne arealer, 2003–2009
Procent10090807060504030201002003200420052006282116162222161621212323167200719920081910200922233434292926263737353536362424
3
42525
33131
44
44
43434
33232
AndetContainer, park, plads,torv og lign.Vej, motorvejNatur, andetMarkbrande
3131
3636
Kilde: ODIN
Fra 2003 til 2009 har der været en kraftig stigning i andelen af brande placeret i ”ikke natur”(”vej, motorvej” og ”container, park, plads torv og lign.”) og et tilsvarende fald i andelen afnaturbrande, primært som følge af, at andelen af markbrande er faldet fra 28 % til 10 %.Fordelingen mellem brandplaceringerne er stort set uændret fra 2008 til 2009. Naturbrandeneudgjorde ca. 29 % og ikke-naturbrandene ca. 68 %.BrandobjekterFordelingen af brandobjekterne i 2009 adskiller sig ikke væsentligt fra den i 2005 til 2008 (bi-lag A, tabel A.9).
•
•
17 % af naturbrandene opstod i 2009 i ”oplag, container”. 14 % opstod i transportmidlerog 8 % i ”landbrugsmaskiner”. Kategorien ”andet” udgjorde en betragtelig andel på 44 %,hvilket antagelig skyldes, at der i mange tilfælde registreres ”andet”, når der ikke har væretnoget øjensynligt objekt.For ikke-naturbrande var ”transportmidler” og ”oplag, container” med hhv. 44 % og 37 %de to hyppigste brandobjekter i 2009.
Formodede brandårsagerDe formodede brandårsager fordeler sig stort set ens i hele perioden 2005–2009 (bilag A, ta-bel A.10). De fleste brande på ”åbne arealer” skyldes en forsætlig handling eller uforsigtighedi forbindelse med brug af ild.
••
For naturbrande var den hyppigste brandårsag med 27 % i 2009 ”uforsigtighed – brug afåben ild og afbrænding” på f.eks. marker. Herefter følger ”påsatte” brande, som udgjorde20 % af de angivne brandårsager.33 % af ikke-naturbrande var ”påsatte” i 2009, mens 10 % skyldtes ”defekt motor, tekniskårsag mm.”, typisk i forbindelse med bilbrande.
28
Det kommunale redningsberedskab |Udrykninger til brand
Kapitel 3
Sammenlignet med hhv. brande i ”beboelse” og brande i ”erhverv” er der væsentligt flere på-satte brande på ”åbne arealer”.Bilag B, tabel B.8 viser brandplaceringer og brandobjekter opgjort pr. kommune i 2008.
Udrykninger til brand sammenlignet med Finland, Norge og SverigeFigur 3.16 viser det samlede antal udrykninger til brande pr. 1.000 indbyggere i perioden1995–2009 for hhv. Danmark, Sverige, Norge og Finland.Figur 3.16 Brande i Danmark, Finland, Norge og Sverige, 1995–2009
Brande pr. 1.000 indbyggere4,5
DanmarkFinland
4,0
NorgeSverige
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009
Kilder: www.nordstat.net, Danmarks Statistik – statistikbanken.dk, www.stat.fi, www.ssb.no og www.scb.se
Sammenlignet med de øvrige lande viser figuren, at Danmark har haft flest brande pr. 100.000indbyggere i hele perioden – bortset fra et par år sidst i 1990’erne, hvor Sverige havde flestog i 2006, hvor Finland havde flest. Der er en naturlig variation i antallet af brande pr. 100.000indbyggere for de enkelte lande, men for Finland har der desuden været en jævn stigning iantallet af brande set i forhold til befolkningstallet.Der kan være flere årsager til variationen i antallet af brande i de nordiske lande. Forskellenmellem landene kan f.eks. skyldes:
••••
Forskelle i befolkningernes adfærd i relation til brug af åben ild.Forskelle i praksis mht. at alarmere brandvæsenet.Geografiske forhold.Forskelle i opgørelsespraksis i de enkelte lande.
For mere information vedrørende statistik over redningsberedskabets aktiviteter i de øvrigenordiske lande sammenlignet med Danmark henvises til www.nordstat.net.
29
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Udrykninger til redningsopgaverSamtlige kommunale redningsberedskaber varetager redningsopgaver, herunder opgavermed frigørelse af fastklemte ved trafikuheld, som en del af deres opgavevaretagelse. Tidligere var det overvejende redning i forbindelse med brand, der blev udført af redningsberedska-berne. Nogle redningsberedskaber varetager desuden redningsopgaver til vands (i søer ogkystnære områder). Redningsberedskabernes materielbeholdning er i den sammenhæng ble-vet udvidet med frigørelsesværktøj og i nogle tilfælde med både.Redningsopgaver kan både forekomme alene og i kombination med brand og miljøuheld.Alle redningsopgaver, f.eks. også ”redning i forbindelse med brand” er medtaget i dette afsnit.Derfor er antallet af redningsopgaver højere end det, der er angivet i figur 3.1 og tabel 3.5.I 2009 var det samlede antal redningsopgaver 3.736. Det er et fald på 2,3 % i forhold til 2008,hvor der i alt var 3.825 redningsopgaver.Figur 3.17 viser den procentvise fordeling af forskellige typer redningsopgaver i perioden2005 til 2009.Figur 3.17 Redningsopgaver fordelt på type, 2005–2009Procent10090803070605040302010020051
17
10
6
6
7175475
26
212454
33464
455
Løst før ankomstAnden redningsopgave1NaturskadeØvrige redningsopgaver2Redning i/på vandRedning i forb. med brand3Trafikuheld
954
4632
55
58
55
2006
2007
2008
2009
”Anden redningsopgave” omfatter andre uspecificerede redningsopgaver2”Øvrige redningsopgaver” omfatter kategorierne “nødflytning”, “højderedning”, “sammenstyrtningsulykke” og“tog-, fly- og skibsulykke”3Kategorien ”redning i forbindelse med brand” blev indført primo januar 2008Kilde: ODINSupplerende data, se bilag A, tabel A.11
Det fremgår af figuren, at der har været en kraftig stigning i andelen af redningsopgaver iforbindelse med trafikuheld (typisk frigørelse af fastklemte personer) i perioden 2005 til 2007.Siden 1. juni 2008 har det entydigt været kommunernes ansvar at varetage frigørelse af fast-klemte ved trafikuheld, og andelen har nu tilsyneladende stabiliseret sig omkring 55 % til 58 %,altså over halvdelen af redningsopgaverne.
30
Det kommunale redningsberedskab |Udrykninger til redningsopgaver
Kapitel 3
”Anden redningsopgave” er den redningsopgave, der registreres næsthyppigst. Der har væretet markant fald i andelen af denne type opgaver i perioden 2005–2009. En væsentlig del affaldet i 2008 skyldes dog, at ”redning i forbindelse med brand” fra 2008 er opgjort som selv-stændig kategori.Fra 2008 til 2009 har der været en lille stigning i andelen af opgaver vedr. naturskader og red-ning i/på vand. Førstnævnte skyldes regn og oversvømmelse medio juni og den kraftige blæstmedio november 2009.Andelen af opgaver der er ”løst før ankomst” er faldet markant i perioden 2005–2007 og harherefter ligget stabilt på ca. 6 %.
PersonredningDer er væsentlig forskel på, hvor alvorligt tilskadekomne de involverede personer er, når red-ningsberedskabet bliver kaldt til en personredningsopgave.I 2009 var redningsberedskabet involveret i 1.848 redningsopgaver, hvor oplysningerne ompersonredning blev registreret med beskrivelse af tilskadekomsten.Figur 3.18 viser fordelingen af de personskader i 2009, hvor der er oplysninger om skade-arten.Figur 3.18 Tilskadekomne personer fordelt på skadeart, 200910%2%7%20%8%8%
DødKvæstet/svært kvæstetForbrændtMiddel røgforgiftet/svært røgforgiftetLet kvæstet/småskrammerLet røgforgiftet2%2%
9%
Uskadt/omtågetAndetBevidstløsUkendt skadeart
32%
Kilde: ODIN
Et overblik over, hvor alvorlige skaderne var i 2009 og 2008 (i parentes), viser:
•••
7,6 % (8,1 %) af de skadede døde af ulykken.De alvorligt tilskadekomne omfatter kategorierne ”kvæstet/svært kvæstet”, ”forbrændt” og”middel røgforgiftet/svært røgforgiftet” udgjorde 24,4 % (28,2 %) af samtlige personskader.De lettere tilskadekomne omfatter kategorierne ”uskadt/omtåget”, ”let røgforgiftet”, ”letkvæstet/småskrammer” og ”andet” udgjorde 56,5 % (50,4 %).
Kategorierne ”bevidstløs” og ”ukendt skadeart”, som ikke umiddelbart kan henføres til letteeller alvorlige personskader, udgjorde 11,5 % (13,3 %).
31
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
DyreredningRedningsberedskabet foretager også dyreredning både som primær opgave og som led iindsats ved f.eks. brand. Der er stor forskel på omfanget af de enkelte indsatser, da disse kanomfatte alt fra ét til flere tusinde dyr. I 2009 var der således 143 opgaver (se bilag A, tabelA.12), der involverede redning af i alt 106.876 dyr (se bilag A, tabel A.13).De fleste dyreredningsopgaver drejer sig om redning af kæledyr. Katte er traditionelt den hyp-pigste årsag til dyreredningsopgaver, og med 40 redningsopgaver i 2009 var dette år ingenundtagelse. Hunde giver som regel anledning til næstflest redningsopgaver, hvilket også vartilfældet med 27 opgaver i 2009. I modsætning til de i alt 77 redningsopgaver vedrørendekæledyr blev der kun registreret 37 redningsopgaver, der involverede husdyr og 29 opgavertilhørende kategorierne ”andre/ukendt” dyr.Fra 2001 til 2007 er der sket en stigning i antallet af registrerede dyreredningsopgaver mednæsten 50 %. En del af denne stigning skyldes formodentlig forbedret registrering af dyrered-ningsopgaverne. I de seneste tre år har antallet været forholdsvis stabilt, med et gennemsnitpå 152 opgaver pr. år.Selv om kæledyr tegnede sig for langt de fleste indsatser i 2009, repræsenterede de antals-mæssigt kun ca. 0,1 % af de reddede dyr (se bilag A, tabel A.13). Husdyrene tegnede sigderimod for 99,8 % af de reddede dyr. Dette skyldes, at der blev reddet særligt mange styk-ker fjerkræ i 2009.
Udrykninger til miljøuheld”Miljøuheld” dækker over en række forskellige uheldstyper, hvor det kommunale rednings-beredskab bliver indsat. De fleste miljøuheld har relation til transport, f.eks. i forbindelse medspild af det stof, der transporteres, eller brændstof fra transportmidlet. De stoffer, der er taleom, spænder lige fra gylle og olie, der kan gøre stor skade på f.eks. vandløb, til farlige stoffersom f.eks. ammoniak og klor, der kan være skadelige at indånde.Der er kun ganske få blinde eller falske alarmer til miljøuheld. Det vil sige, at der normalt er enreel opgave at løse, når redningsberedskabet bliver alarmeret til miljøuheld.Opgaver til miljøuheld kan både forekomme alene og i kombination med brand- og rednings-opgaver. Alle opgaver til miljøuheld – f.eks. ”trafikuheld”, der også kan medføre brand- ogredningsopgaver – er medtaget i dette afsnit. Derfor er antallet af opgaver til miljøuheld højereend det, der er angivet i figur 3.1 og tabel 3.5.I 2009 var det samlede antal opgaver af typen miljøuheld 4.369. Det er et fald på 11,3 % i for-hold til 2008, hvor der i alt var 4.925 opgaver til miljøuheld (se bilag A, tabel A.14).Figur 3.19 viser årsager til miljøuheld i perioden 2005 til 2009. Figuren omfatter kun data fraog med 2005, da det først ved indførelsen af ODIN blev obligatorisk at indberette årsager tilmiljøuheld.
32
Det kommunale redningsberedskab |Udrykninger til miljøuheld
Kapitel 3
Figur 3.19 Miljøuheld fordelt på årsag, 2005–2009
Procent100908070605040302010020052006200720082009364038414127262727292462551542523252324420244
AndetUnder industriproduktionUnder af- eller pålæsningUheld sket under transportTrafikuheldLækage fra køretøj
Kilde: ODINSupplerende data, se Tabel A.14
Langt de fleste miljøuheld opstår i forbindelse med lækage fra køretøj eller trafikuheld, ogtilsammen er disse indsatser steget fra ca. 63 % til ca. 70 % i perioden. Som det ses af figur3.19, er fordelingen af årsagerne forholdsvis stabil, omend der i 2008 og 2009 har været en lidtstørre andel af opgaver vedr. lækage fra køretøjer og en lidt mindre andel af andre opgaver iforhold til perioden fra 2005 til 2007.Figur 3.20 viser fordelingen af de stoffer, der er registreret i forbindelse med miljøuheld iperioden 2005– 2009. De indsatser, hvor stoffet er oplyst, udgør kun ca. en femtedel af alleindsatserne.Figur 3.20 Miljøuheld fordelt på stof, 2005–2009
Procent10090807060504030201002005200620072008200934434846491231531451341822615223142221227
AndetGylle32323333
Farligt stofGasBenzinOlie
Kilde: ODIN
33
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Som det ses af figur 3.20, udgør flydende brændstoffer som olie og benzin den største an-del af de oplyste stoffer. I perioden fra 2006 til 2009 indgik de i mellem 60 % og 63 % af allemiljøuheld, hvilket svarer til en stor del af antallet af miljøuheld i forbindelse med ”lækage frakøretøj” og ”trafikuheld” i figur 3.19.Andelen af miljøuheld med ”gas” varierer mellem 2 % og 6 % set over hele perioden. Defleste gasulykker sker ved beskadigelse af naturgasledninger, ofte i forbindelse med bygge-eller anlægsarbejder.Miljøuheld med ”farligt stof ” udgør, som det fremgår af figur 3.20, en mindre andel på 2 % til3 %, set over hele perioden.Tabel 3.7 viser, hvad eller hvem der har været skadevolder i forbindelse med miljøuheld. Det fremgår af tabellen, at det typisk er transportmidler som biler, lastvogne m.fl., der er implice-ret i miljøuheld. Erhverv primært i form af landbrug men også industri eller benzinstationerudgør en mindre andel.Tabel 3.7SkadevolderBenzinstationBilBusCyklistDyrFodgængerIndustriKnallertLandbrugLastvognMCSkibTog UkendtAndetI altKilde: ODINMiljøuheld fordelt på skadevolder, 2007–200920071,829,61,50,10,10,22,00,94,59,30,80,70,1 19,528,71002008Procent1,630,91,70,00,10,02,81,25,49,61,21,10,3 20,623,510020091,832,42,00,00,20,32,20,95,59,41,21,10,2 21,621,41002007861.432726610984321545141347 9441.3854.8302008Antal801.5208414213761264475585513 1.0131.1584.9252009771.4168927119441239409524789429354.369
Afgangs- og udrykningstiderDette afsnit omhandler det kommunale redningsberedskabs afgangs- og udrykningstider iforbindelse med udrykninger. For at sikre en konsistent statistik og for at frasortere eventuellefejlregistreringer er der opstillet følgende forudsætninger for køretøjsdata ved beregning afafgangs- og udrykningstid:
•••
Køretøjet skal være af typen (registreret i ODIN) Autosprøjte, ASP8, ASP16, ASP32, Brand/miljøkøretøj, Brand/redningskøretøj, Brandgruppevogn eller Brandkøretøj.Udrykningen skal være ”kørsel 1”, dvs. udrykning med ”blå blink”.Aflyste køretøjer er ikke medtaget.
34
Det kommunale redningsberedskab |Afgangs- og udrykningstider
Kapitel 3
•••••••
Kun køretøjer fra godkendte udrykningsrapporter er medtaget.Afgangstid beregnes som afgangstidspunkt fratrukket alarmcentralens alarmeringstids-punkt.Kun det først afgåede køretøj i førsteudrykningen indgår i beregningen.Afgangstiden skal være større end 0 sekunder og mindre end eller lig med 15 minutter.Udrykningstid beregnes som fremmødetidspunkt fratrukket alarmcentralens alarmerings-tidspunkt.Kun udrykningstiden for det hurtigste køretøj i førsteudrykningen indgår i beregningen.Udrykningstiden skal være større end 1 minut og mindre end eller lig med 30 minutter.
Da indsatsledervognen og aflyste køretøjer ikke er medregnet, vil udrykninger, hvor aleneindsatsledervognen har været i brug, ikke indgå i opgørelsen.
AfgangstiderFigur 3.21 viser et hyppighedsplot af afgangstiderne i 2007 (29.764), 2008 (31.917) og 2009(30.927). Hver søjle i hyppighedsplottet svarer til afgangstider i halvminuts intervaller.Figur 3.21 Hyppighedsplot af afgangstiderne, 2007–2009Antal7.0006.0005.0004.0003.0002.0001.0000
200720082009
Minutter>0,0 - 0,59,5 - 10,00,5 - 1,01,0 - 1,51,5 - 2,02,0 - 2,52,5 - 3,03,0 - 3,53,5 - 4,04,0 - 4,54,5 - 5,05,0 - 5,55,5 - 6,06,0 - 6,56,5 - 7,07,0 - 7,57,5 - 8,08,0 -8,58,5 - 9,09,0 - 9,510,0 - 10,510,5 - 11,011,0 - 11,511,5 - 12,012,0 - 12,512,5 - 13,013,0 - 13,513,5 - 14,014,0 - 14,514,5 - 15,0
Kilde: ODIN
Hyppighedsfordelingen af afgangstiderne viser en to-toppet fordeling for afgangstiderne un-der 5 minutter og en mindre ”hale” af udrykninger med afgangstider over 5 minutter:
•••
Den første top, der dækker afgangstider i intervallet 0,5 til 2 minutter, indeholder 13.082afgangstider i 2009. Dette svarer til 42,3 % af de medtagne afgangstider.Den anden top, der dækker intervallet 3,5 til 5 minutter, indeholder 7.856 afgangstider i2009. Dette svarer til 25,4 % af de medtagne afgangstider.Antallet af afgangstider over 5 minutter udgjorde 10,0 % i 2009, mod 11,9 % i 2008 og11,2 % i 2007.
Denne fordeling af afgangstiderne – med to toppe – afspejler dels kravet til afgangstiden påhøjst fem minutter, dels at nogle kommuner som et element i det fastlagte serviceniveau har
35
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
valgt at lade hele eller dele af udrykningsberedskabet være baseret på et beredskab medmandskab på døgnvagt (heltidsmandskab).For at kvantificere, hvor stor en del af observationerne der ligger under en given tidsgrænse,kan man sammentælle søjlerne i figur 3.21, f.eks. søjlerne fra >0,0 – 0,50 minutter til og med4,5 – 5,0 minutter. Derved kan man beregne den kumulerede hyppighed af afgangstider i tids-rummet >0,0 – 5,0 minutter og dermed se, hvor stor en del af afgangstiderne der falder indenfor en given tidsgrænse.Figur 3.22 viser denne kumulerede hyppighed i procent for de forskellige afgangstider i2007–2009.Figur 3.22 Kumulerede hyppigheder af afgangstiderne, 2007–2009
Procent100,090,080,070,060,050,040,030,020,010,00,00,00,51,01,52,02,53,03,54,04,55,05,56,06,57,07,58,08,59,09,510,0
200720082009
Minutter
Kilde: ODIN
Den kumulerede hyppighed af afgangstiderne viser, at:
•••
24,2 % af afgangstiderne for alle beredskaberne i 2009 er mindre end eller lig med 1 minut.90,0 % af afgangstiderne for alle beredskaberne i 2009 er mindre end eller lig med 5 mi-nutter.Der var lidt flere afgangstider under hhv. 1 og 5 minutter i 2009 end i 2007–2008.
De kumulerede afgangstider for de enkelte kommuner er vist i bilag B, tabel B.9.
UdrykningstiderFigur 3.23 viser et hyppighedsplot af udrykningstiderne i 2007 (29.618), 2008 (31.974) og2009 (31.029). Hver søjle i hyppighedsplottet svarer til udrykningstider i 1-minutsintervaller.Der er ingen søjler svarende til udrykningstider mellem 0 og 1 minut, da udrykningstider un-der 1 minut er udeladt i analysen, jf. forudsætningerne.
36
Det kommunale redningsberedskab |Afgangs- og udrykningstider
Kapitel 3
Figur 3.23 Hyppighedsplot af udrykningstiderne, 2007–2009Antal4.5004.0003.5003.0002.5002.0001.5001.000500010 - 1111 - 1212 - 1313 - 1414 - 1515 - 1616 - 1717 - 1818 - 1919 - 2020 - 2121 - 2222 - 2323 - 2424 - 2525 - 2626 - 2727 - 2828 - 2929 - 309 - 101-22-33-44-55-66-77-88-9
200720082009
Minutter
Kilde: ODIN
Hyppighedsplottet af udrykningstiderne viser, at:
••
Udrykningstider mellem 4 og 8 minutter er hyppigst forekommende, og 14.644 ”brand-køretøjer” nåede frem i dette tidsrum i 2009. Det svarer til 47,2 % af samtlige køretøjstider.Udrykningstider over 15 minutter udgjorde 6,4 % eller 1.979 køretøjstider i 2009.
Figur 3.24 viser den kumulerede hyppighed i procent for de forskellige udrykningstider i2007–2009.Figur 3.24 Kumulerede hyppigheder af udrykningstiderne, 2007–2009
Procent100,090,080,070,060,050,040,030,020,010,00,010111213141516171819200123456789
200720082009
Minutter
Kilde: ODIN
37
Kapitel 3
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Den kumulerede hyppighed af udrykningstiderne viser, at:
•••
76,1 % af udrykningstiderne for alle beredskaberne er under 10 minutter.93,6 % af udrykningstiderne for alle beredskaberne er under 15 minutter.Der er ingen nævneværdig forskel mellem udrykningstiderne i 2008 og 2009, men forudrykningstider under ca. 12 minutter er de marginalt længere end i 2007.
De kumulerede afgangs- og udrykningstider for de enkelte kommuner er vist i bilag B, tabelB.9.
Sammenfatning••••••••Det samlede antal udrykninger i 2009 faldt i forhold til 2008, men var dog det næsthøjesteantal, der er registreret hidtil.Antallet af brande var det femtestørste, siden registreringerne begyndte i 1989.I 2009 var der lige som i 2008 forholdsvis mange brande på åbne arealer.Kun antallet af udrykninger til redningsopgaver og blinde alarmer steg i forhold til 2008.Andelen af personredningsopgaver i forbindelse med trafikuheld har efter nogle år medstigning tilsyneladende stabiliseret sig på lidt over 50 % i de seneste tre år.Mere end halvdelen af dyreredningsopgaverne skyldes kæledyr, men antalsmæssigt udgørkæledyr typisk under et par procent af de dyr, der reddes.De fleste miljøuheld involverer transportmidler, der spilder olie eller benzin.Afgangs- og udrykningstiderne har på landsplan stort set været uændret i de seneste 3 år.
38
Støttepunkterne og det statslige redningsberedskab |Niveau 2: Støttepunktsberedskabet
Kapitel 4
Kapitel 4
Støttepunkterne og det statsligeredningsberedskabNiveau 2: StøttepunktsberedskabetNiveau 2 udgøres af ni kommunale støttepunker fordelt over hele landet og fem statslige regio-nale beredskabscentre.Fra støttepunkterne kan det kommunale redningsberedskab, politi og andre myndigheder medberedskabsansvar rekvirere særligt materiel med det nødvendige betjeningspersonel. Detdrejer sig typisk om lysmateriel, materiel til vandtransport, højtrykskompressorer, el-generato-rer, redningsmateriel, kemikalieindsatsdragter, rensepladser og behandlingspladser.Støttepunkterne yder typisk assistance i forbindelse med slukning af større brande, til oplys-ning af skade- og gerningssteder og til fyldning af trykluftflasker til røg- og kemikaliedykkere.
Niveau 2-assistancerFigur 4.1 viser udviklingen i assistancer fordelt på opgavetype for de kommunale støttepunkterog statslige beredskabscentre i perioden 2001–2009. Det ses, at niveau 2-assistancer primærtbenyttes i forbindelse med opgavetypen ”brand”.Stigningen i antallet af assistancer i 2003 skyldes dels etableringen af kommunale støttepunk-ter i Greve og Fredensborg, dels et generelt øget antal assistancer i forbindelse med brand ogmiljøopgaver. Fra 2004 har antallet af assistancer til brand været stabilt, bortset fra 2008, hvorder var det hidtil største antal udrykninger til brand. Stigningen i det samlede antal assistancerfra 2004 skyldes primært flere opgaver af typen diverse.Figur 4.1Støttepunktsberedskabets assistancer fordelt på opgavetype, 2001–2009
Antal220200180160140120100806040200200120022003200420052006200720082009
DiverseMiljøuheldRedningBrand
Note: Hvis der er registreret flere assistancer til den samme hændelse, er kun den første assistance medtaget i opgø-relsen. Hvis der er flere opgaver på en assistance, tælles kun én opgave med efter følgende prioritering: brand, red-ning, miljø, diverse. Dvs. at hvis der både er en brand- og en redningsopgave, opgøres assistancen som en brandKilde: ODINSupplerende data, se bilag A, tabel A.15
39
Kapitel 4
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
I 2009 ydede støttepunkterne 195 assistancer, hvilket er et fald på 7,1 % i forhold til 2008.I 2009 var opgaverne fordelt på 59 % til brand, 16 % til redning, 3 % til miljø og 22 % til diverse.Antallet af assistancer til redningsopgaver (31) er det hidtil største, der er registreret.
Niveau 3: Det statslige redningsberedskabPå niveau 3 ydes assistance i form af mandskab og materiel fra Beredskabsstyrelsens fem be-redskabscentre og frivilligcentret i Hedehusene.Assistance kan rekvireres dels ved langvarige og mandskabskrævende rednings-, miljø- ellerbrandindsatser, dels ved hændelser, der kræver specialmateriel, f.eks. ved større miljøuheld,storm, orkan, kraftig nedbør mv.De tre hyppigste rekvirenter af assistancerne er det kommunale redningsberedskab, politietog Fødevarestyrelsen. De øvrige assistancer ydes typisk til andre statslige myndigheder ogandre med ansvar for beredskab eller opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner.
Niveau 3-assistancerFigur 4.2 viser beredskabscentrenes niveau 3-assistancer fordelt på opgaver. I forhold til detkommunale redningsberedskabs (niveau 1) og støttepunkternes assistancer (niveau 2), sefigur 3.1 og figur 4.1, er der langt større variation i fordelingen af opgaverne fra år til år, ogopgaver relateret til brand udgør en væsentligt mindre andel af de samlede assistancer.Årsagen til variationen i antallet af ydede assistancer pr. år og i opgavefordelingen er, atcentrene netop typisk bliver benyttet ved større ulykker eller mange samtidige ulykker. Foreksempel skal årsagen til den store andel af assistancer til redningsopgaver i 2002 og særligt i2005 primært findes i kraftige snestorme og orkanen i januar 2005. Det rekordstore antal miljø-opgaver i 2006 skyldes primært mange mindre assistancer til Fødevarestyrelsen som følge affugleinfluenzaen (se også figur 4.3).Figur 4.2Beredskabscentrenes niveau 3-assistancer, 2001–2009
Antal1.6001.4001.2001.0008006004002000200120022003200420052006200720082009
DiverseMiljøuheldRedningBrand
Note: Opgørelsesmetode, se note til figur 4.1Kilde: ODINSupplerende data, se tabel A.16
I 2009 blev beredskabscentrene rekvireret til 505 niveau 3-assistancer (se bilag A, tabel A.16)fordelt på 27 % til brand, 13 % til redning, 19 % til miljøuheld og 40 % til diverse.40
Støttepunkterne og det statslige redningsberedskab |Niveau 3: Det statslige redningsberedskab
Kapitel 4
Antallet af niveau 3-assistancer til brand er relativt stabilt, men har været jævnt stigende i pe-rioden fra 2001 til 2009. I 2009 var der 137 assistancer til brand. Langt de fleste assistancer tilopgavetypen ”brand” blev ydet i form af ”brandslukning”, men der blev også ydet et mindreantal assistancer til ”brandvagt/standby”, ”fyldning af trykflasker” i forbindelse med røgdyk-ning og ”vandforsyning til brand” (se tabel 4.1).I 2009 var der 98 niveau 3-assistancer til miljøuheld. Dermed er antallet af assistancer til miljø-uheld fortsat faldende efter det rekordhøje antal assistancer i 2006, hvor fugleinfluenzaen komtil Danmark. Antallet er dog stadig lidt højere end perioden før 2006, hvor der typisk var fra40 til 80 assistancer pr. år. De fleste assistancer tilhørte i 2009 opgavetypen ”biologisk smitte-fare”, efterfulgt af ”olieforurening” og ”kemikalieuheld” (se tabel 4.1).Der var 66 assistancer til redning i 2009, hvilket er normalt for et år med relativt rolige vejrfor-hold. De fleste assistancer til redning var af opgavetypen ”oversvømmelse/lænsning” (se tabel4.1), hvilket bl.a. skyldes nogle dage med kraftig regn i juni (www.dmi.dk).I 2009 var der 204 assistancer til diverse. Det er det næststørste antal assistancer til diverse-opgaver, kun overgået af 2007, hvor der blev registreret 215 assistancer. I 2009 udgjorde”deployering/standby” i forbindelse med klimatopmødet (COP 15) de fleste opgaver, efter-fulgt af ”eftersøgning” og ”undersøgelse af gerningssted/ brandårsag” (se tabel 4.1).Tabel 4.1 viser beredskabscentrenes niveau·3·assistancer fordelt på udvidet opgavetype. Som det fremgår af tabellen, er der stor variation i det antal assistancer, der ydes til de forskelligeudvidede opgavetyper fra år til år.Tabel 4.1Beredskabscentrenes niveau 3-assistancer fordelt på udvidet opgavetype, 2003–20092003200451354829--4-112510119-42716-130239200514132646--11-4-21378-8519116981645992006Antal551.1786718--12-71179126-12154586551.47820078101776526-91519215516617177871512967220081018758536-11131117-8411192334105426200910556100153662529117-112621530128137505
Udvidet opgavetype1
Afstivning7Belysning17Biologisk smittefare7Brandslukning64Brandvagt/standby-Deployering/standby-Drikkevandsforsyning-Eftersøgning6Frigørelse-Fyldning af trykflasker15Gasrens20Gerningssted/brandårsag16Ilanddrevne tromler4Kemikalieuheld9Mødeplan2Måling (for gasser eller radioaktivitet)-Nødstrømsforsyning8Olieforurening35Oversvømmelse/lænsning7Sneberedskab1Vandforsyning til brand16Andet15I alt2491
Der kan kun registreres én udvidet opgavetype pr. assistanceKilde: ODIN
41
Kapitel 4
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Figur 4.3 viser beredskabscentrenes mandtimeforbrug og assistancer på niveau 3 fra 1996 til2009. Da nogle indsatser (f.eks. slukning og efterslukning af store brande og oprydning efterolieforurening) kræver flere mandtimer end andre (f.eks. indsamling af fugle ved risiko forbiologisk smittefare), er der store udsving i såvel antallet af indsatser som mandtimeforbruget.I 2009 skyldes det store mandtimeforbrug bl.a. deployering/standby opgaver i forbindelsemed mødet i den Internationale Olympiske Komite (IOC) og klimatopmødet (COP 15).Figur 4.3Beredskabscentrenes mandtimeforbrug og assistancer på niveau 3, 1996–2009
Antal mandtimer (orange)Orkan og snestorm90.00080.000Fyrværkeriulykke i Kolding70.000Orkan60.00050.00040.00030.00020.00010.000019961997199819992000200120022003200420052006
Antal assistancer (orange)1.800Oversvømmelseog snestorm1.6001.400BrandslukningIOC og COP1520091.2001.000800600400200020072008
Olieulykke i Grønsund
Kilde: ODINSupplerende data, se tabel A.16
Information om assistancer og mandtimeforbrug fordelt på de enkelte beredskabscentre kanfindes under statistik på www.brs.dk.
Kemisk BeredskabKemisk Beredskab i Beredskabsstyrelsen står til rådighed med rådgivning ved uheld medfarlige stoffer og analyse af kemiske stoffer.Kemisk Beredskab er et døgnberedskab bemandet med kemikere. Det er således muligt at fåtelefonisk rådgivning, at få assistance på et skade- eller gerningssted eller at få udført kemiskeanalyser hele døgnet. Henvendelser til Kemisk Beredskab kan f.eks. ske i forbindelse med:
•••••
Brand – f.eks. farlige stoffer i slukningsvandet eller særligt farlig brandrøg, bl.a. ved brand ikemikalieoplag.Uheld med sammenblanding af kemikalier – f.eks. på en virksomhed.Spild af kemikalier – f.eks. ved trafikuheld eller uheld på virksomheder.Fund af kemikalier – f.eks. i dødsbo, på skoler eller hos ”hjemmekemikere”.Spørgsmål om håndtering af kemikalieaffald.
Ifølge Kemisk Beredskabs opgørelser udgør redningsberedskabet den største gruppe afrekvirenter. Andre eksempler på rekvirenter er politiet, øvrige offentlige instanser og virksom-heder.42
Fugleinfluenza
Støttepunkterne og det statslige redningsberedskab |Kemisk Beredskab
Kapitel 4
I 2009 har Kemisk Beredskab haft en række opgaver i forbindelse med mødet i den Interna-tionale Olympiske Komite (IOC) og klimatopmødet (COP 15). Ved COP 15 ydede Beredskabs-styrelsens HazMat-hold (specialkøretøj bemandet med en kemiker fra Kemisk Beredskab samtfire specialuddannede kemikaliedykkere) 12 assistancer til skadessteder og gerningssteder,hvilket resulterede i 164 analyser. Der var bl.a. tale om assistancer til fund af pulverbreve,beslaglagte koster, fund af kemikalier, mistanke om C-terrorbomber, kortegekørsel og dagligvagt i Bella Centret. Derudover ydede Kemisk Beredskab yderligere fem assistancer underCOP 15 i forbindelse med fund af kemikalier samt screening af personer og politiets hunde foreksplosivstoffer.
Henvendelser til Kemisk BeredskabI 2009 var der i alt 510 henvendelser til Kemisk Beredskab. Det er en lille stigning i forhold tilde tre forudgående år, hvor der i gennemsnit var 483 henvendelser, men det svarer til niveauetfra 2005. De fleste henvendelser til Kemisk Beredskab sker i dagtimerne, men 18,5 % af hen-vendelserne i perioden 1998–2009 skete i aften- og nattetimerne.Tabel 4.2År199819992000200120022003200420052006200720082009Kilde: BeredskabsstyrelsenHenvendelser til Kemisk Beredskab, 1998–2009Henvendelseri alt294365346407409388419502485492472510Henvendelser(kl. 8-16)247292278358372333362400388374360378Henvendelser(kl. 16-8)Antal4773684437555710297118112132Akuttehenvendelser……9284587389143120144139137Assistancer…………2731392429392560
Som det fremgår af tabel 4.2 har der i perioden 2005 til 2009 generelt været flere henvendel-ser til Kemisk Beredskab end før 2005. Denne stigning skyldes hovedsageligt, at der i de se-neste fire år har været flere henvendelser vedrørende akutte uheld med farlige stoffer (Akuttehenvendelser). Langt de fleste akutte henvendelser drejer sig om uheld, hvor indsatslederenønsker oplysninger til brug for den umiddelbare indsats.I 2009 rykkede Kemisk Beredskab ud til det hidtil største antal assistancer (60) på skade- el-ler gerningssteder. Stigningen skyldes bl.a. opgaver i forbindelse med COP 15. Tidligere har antallet ligget mellem 24 og 39 assistancer årligt (2002–2008).Figur 4.4, viser hvordan henvendelserne til Kemisk Beredskab fordeler sig på forskellige stof-fer og indsatser med beskyttelsesudstyr. Langt de fleste henvendelser drejer sig om farligestoffer (341). Som eksempel på hændelser med farlige stoffer i 2009 kan nævnes et størreudslip af natriumcarbonat fra en virksomhed. Desuden har Kemisk Beredskab assisteret ved atforetage målinger for kulmonooxid i brandrøg ved to forskellige lossepladsbrande.43
Kapitel 4
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Figur 4.4
Henvendelser til Kemisk Beredskab fordelt på stoftyper mv., 20092% 1% 5%
15%
7%
Farligt affaldFarligt godsFarlige stofferFyrværkeriKampstofferUidentificerede stofferAndetBeskyttelsesudstyr
1%2%
67%
Kilde: Beredskabsstyrelsen
Yderligere information om Kemisk Beredskab findes på www.brs.dk og www.kemikaliebered-skab.dk.
Nukleart BeredskabBeredskabsstyrelsen leder det nationale nukleare beredskab. Nukleart Beredskab yder assi-stance til Statens Institut for Strålebeskyttelse i tilfælde af større uheld med radioaktivt mate-riale og ved specifikke overvågningsopgaver.Nukleart Beredskab har et døgnberedskab med specialister.Til daglig bliver strålingsniveauet i Danmark overvåget ved hjælp af et landsdækkende auto-matisk målesystem med 11 permanente målestationer. Nukleart beredskab råder også over tomålebiler, der kan detektere radioaktiv stråling med stor nøjagtighed.Det sidste år har været præget af mødet i den Internationale Olympiske Komite (IOC) og kli-matopmødet COP 15. Nukleart Beredskab har under disse møder assisteret Statens Institut forStrålebeskyttelse i forbindelse med målinger på forskellige lokaliteter i København og deltageti eskortekørsel.I 2009 udførte Nukleart Beredskab fire assistancer af mellem én og ni dages varighed.Yderligere information om Nukleart Beredskab findes på www.brs.dk.
Sammenfatning••••Støttepunktsberedskabets assistancer til brand faldt betragteligt i 2009 i forhold til 2008, ogdet medførte et fald i det samlede antal assistancer.2009 medførte det hidtil største antal niveau 3-assistancer til brand og det næststørste antalassistancer til redningsopgaver fra beredskabscentrene.I 2009 ydede Kemisk Beredskab det hidtil største antal assistancer, hvilket bl.a. kan forklaresmed beredskabet under IOC og COP 15 møderne.I 2009 ydede Nukleart Beredskab assistancer i forbindelse med IOC og COP15 møderne.
44
Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) |Reelle ABA-alarmer
Kapitel 5
Kapitel 5
Automatiske brandalarmanlæg(ABA-anlæg)Et automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) er en installation, som giver direkte alarm til detkommunale redningsberedskab i tilfælde af brand. Anlæggene er pligtige i en række bygnin-ger, eksempelvis i nyere plejeinstitutioner og visse typer erhverv. Derudover vælger mangeprivate virksomheder frivilligt at sikre bygninger og inventar med ABA-anlæg.Figur 5.1 viser fordelingen af reelle, blinde og falske alarmer modtaget fra ABA-anlæg i perio-den fra 2001 til 2009. I 2009 var der i alt 12.526 alarmer fra ABA-anlæg med hhv. 13 % reelle,84 % blinde og 3 % falske ABA-alarmer. Det vil sige, at der er et fald i andelen af reelle alarmerpå 2 procentpoint i forhold til perioden 2005–2008.Figur 5.1Procent100908070605040302010077781614151513908987898181345344443
Fordelingen af alarmtyper fra ABA- anlæg, 2001–2009
Falsk alarmBlind alarmReel alarm
82
81
84
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Kilde: ODIN
Reelle ABA-alarmerNår det kommunale redningsberedskab rykker ud til en reel alarm fra et ABA-anlæg, er deroftest tale om meget små brande set i forhold til brande, som ikke meldes af ABA-anlæg.Figur 5.2 viser strålerørsfordelingen for reelle brande alarmeret fra ABA-anlæg i perioden fra2005 til 2009. Som det fremgår af figuren, var 78 % af brandene i 2009 slukket før redningsbe-redskabets ankomst, og 12 % kunne slukkes med småredskaber. Det vil sige, at kun de reste-rende 10 % af brandene nåede at udvikle sig til ”rigtige” brande.
45
Kapitel 5
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Figur 5.2Procent1009080706050406930201001
Reelle brande meldt af ABA-anlæg fordelt på strålerør, 2005–2009
241914
132813
0 11915
1 11815
111712
Slukket med mere end 3 rørSlukket med 2-3 rør/2 HT-rørSlukket med 1 rørSlukket med 2 HT-rørSlukket med 1 HT/FH-rørSlukket med småredskaberSlukket før ankomst
73
74
74
78
2005
2006
2007
2008
2009
Indeholder i 2008 2 HT·rør, som blev en selvstændig kategori i ODIN medio 2008Kilde: ODINSupplerende data, se tabel A.17
En sammenligning af figur 5.2 med figur 3.7 underbygger opfattelsen af, at reelle alarmer fraABA-anlæg er alarmer til relativt små brande. Definition af brandstørrelserne fremgår af boks3.3 på side 20.
Strålerørsfordeling for alle reelle alarmer til erhvervsbrandeFigur 5.3 viser strålerørsfordelingen for reelle alarmer til erhvervsbrande i 2009 hhv. medog uden ABA-anlæg. Figuren er baseret på 775 udrykninger til brande, der blev alarmeretaf ABA-anlæg, og 1.869 brande, der blev alarmeret af andet end ABA-anlæg. Som det ses, erdet forholdsvis få brande (1 %), der udvikler sig til store brande i erhverv med ABA-anlæg,mens 28 % af de brande, der ikke er meldt af ABA-anlæg, udvikler sig til ”store brande”.Dette skyldes dels den tidligere alarmering fra ABA-anlæg, dels at der er forskel på hvilkeerhverv der indgår i de to grupper. Opgørelser for 2007 og 2008 viser et tilsvarende billede(se bilag A, tabel A.18).Figur 5.3 Reelle brande i erhverv fordelt på oplysninger om strålerør og aktivering af ABA-anlæg, 2009Procent1009080706050403020100Med ABAUden ABA1119782801126
Slukket med mere end 3 rør1315410
Slukket med 2-3 rør/2 HT-rørSlukket med 1 rørSlukket med 2 HT-rørSlukket med 1 HT/FH-rørSlukket med småredskaberSlukket før ankomst
12
Kilde: ODINSupplerende data, se tabel A.18
46
Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) |Blinde ABA-alarmer
Kapitel 5
Blinde ABA-alarmerNormalt er der en sammenhæng mellem stigningen i det samlede antal blinde alarmer ogudviklingen i antallet af blinde alarmer fra ABA-anlæg. Det gælder også i 2009, hvor stigningeni blinde ABA-alarmer i forhold til 2008 er på 1.245 alarmer eller 13,5 %, og stigningen i alleblinde alarmer er på 1.115 alarmer eller 9,6 %.Figur 5.4 viser antallet af blinde ABA-alarmer fra 2001 til 2009.Figur 5.4Antal12.00010.49510.0008.0006.0004.0002.00002001200220032004200520062007200820097.8628.0697.7137.9307.9138.4059.1069.250
Blinde alarmer fra ABA-anlæg, 2001–2009
Kilde: ODIN
Det fremgår af figur 5.4, at der var 10.495 blinde ABA-alarmer i 2009. Det svarer til 82,7 % afalle blinde alarmer i 2009 (12.694).Tabel 5.1 viser den årlige tilgang af ABA·anlæg og branddetektorer i perioden 2001–2009.Tabel 5.1ÅrÅrlig tilgang af ABA-anlæg og branddetektorer, 2001–2009Årlig tilgangaf ABA-anlæg(brutto)5706787601.1931.2081.3301.3391.6211.404Årlig tilgangaf detektorer1(brutto)Antal20012002200320042005200620072008200912
Aktivedetektorer(skøn)2460.000540.000640.000760.000890.0001.010.0001.130.0001.280.0001.410.000
85.55096.066112.234130.977147.569138.625144.181164.526156.753
Optiske røgmeldere, multifunktionsmeldere, termo-detektorer og ion-røgmeldere koblet til et ABA-anlægEstimeret som antal aktive detektorer i året før plus 87,5 % af årets brutto tilgang af detektorer og afrundet til nær-meste 10.000 detektorerKilde: SikkerhedsBranchen
47
Kapitel 5
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Det fremgår af tabel 5.1, at der i 2009 var en bruttotilgang på 156.753 detektorer. Alle detekto-rer kan udløse alarmer og dermed være årsag til blinde alarmer. SikkerhedsBranchen skøn-ner, at der ultimo 2009 var i størrelsesordenen 10.000 ABA-anlæg i Danmark med mellem 10og 10.000 detektorer hver. Nettotilgangen af detektorer i 2009 skønnes at være på ca. 140.000detektorer og beholdningen på 1.410.000 detektorer ultimo 2009, som det fremgår af tabel 5.1.Med oplysningerne fra figur 5.4 og tabel 5.1 kan der beregnes et skøn over antallet af blindealarmer pr. 1.000 detektorer for perioden 2001 til 2009.Figur 5.5 viser udviklingen i antallet af blinde ABA-alarmer set i forhold til antallet af aktivebranddetektorer.Figur 5.5Antal18161412108642020012002200320042005200620072008200917,114,812,010,58,98,38,07,27,4
Blinde ABA-alarmer pr. 1.000 branddetektorer, 2001–2009
Kilder: ODIN og Sikkerhedsbranchen
Det fremgår af figuren, at der har været et fald i antallet af blinde ABA-alarmer pr. 1.000 brand-detektorer i perioden fra 2001 til 2008 og en svag stigning fra 2008 til 2009.Denne relativt positive udvikling tilskrives, at ABA-anlæggene og driften af disse er blevetbedre, og at afgifter og forebyggelsestiltag fra redningsberedskaberne samt andre tiltag harhaft en positiv virkning.
Årsager til blinde alarmer fra ABA-anlægFigur 5.6 viser fordelingen af de registrerede årsager til blinde alarmer fra ABA-anlæg for deberedskaber, der har registreret disse oplysninger i ODIN. I perioden 2006 til 26. marts 2010er der er registreret 1.060 alarmer med fyldestgørende oplysninger. Data for hele perioden ermedtaget af hensyn til den begrænsede stikprøvestørrelse.
48
Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) |Sammenfatning
Kapitel 5
Figur 5.6
Registrerede årsager til aktivering af detektorer i ABA-anlæg6%
Rygning14%33%
Damp/osFugt/vand/frostHåndværkerarbejde5%
Stød/beskadigelsePersonalefejlFejltryk
16%10%3%8%5%
AndetUkendt årsag
Kilde: ODIN
Det fremgår af figuren, at bortset fra ”ukendt årsag” er den hyppigst registrerede årsag tilaktivering af detektorerne håndværkere (16 %), der i forbindelse med arbejde (typisk svejs-ning/slibning) får aktiveret detektorerne. Fejlalarm i forbindelse med damp/os (14 %), er dennæsthyppigste specificerede årsag, efterfulgt af alarmtryk ved personalefejl (8 %) og tobaks-rygning (6 %).
Sammenfatning••••Andelen af reelle alarmer fra ABA-anlæg er faldet med 2 procentpoint fra 15 % i 2007 og2008 til 13 % i 2009.Brande, der udløser ABA-anlæg, udvikler sig sjældent til store brande.Efter syv år med fald i antallet af blinde alarmer pr. 1.000 branddetektorer i ABA-anlæg varder en lille stigning fra 2008 til 2009.Utilsigtet aktivering af ABA-anlæg (blinde alarmer) skyldes oftest menneskelige fejl.
49
Kapitel 5
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
50
Dødsbrande og omkomne ved brand
Kapitel 6
Kapitel 6
Dødsbrande og omkomne ved brandBeredskabsstyrelsen registrerer dødsbrande og omkomne ved brand i Dødsbrandsdatabasen.Data stammer primært fra en systematisk indsamling af presseklip og suppleres med informa-tioner fra bl.a. det kommunale redningsberedskabs indberetninger i ODIN, Sikkerhedsstyrel-sen, Rigshospitalets brandsårsafdeling og politiet.Boks 6.1 Dødsbrande og omkomne ved brand
••
En dødsbrand er en brand, hvor én eller flere personer omkommer som følge af brandenEn omkommen ved brand er en person, der omkommer under en brand som følge af brandpåvirkning –typisk røgforgiftning eller forbrænding – eller inden 30 dage efter branden
Som det fremgår af figur 6.1, varierer antallet af registrerede dødsbrande en del fra år til år.Antallet af omkomne ved brand varierer endnu mere, da der i nogle tilfælde omkommer mereend én person pr. brand. I de seneste fire år har antallet af dødsbrande og omkomne vedbrand dog været stort set sammenfaldende, da der kun har været tre brande med mere endén omkommen.Figur 6.1Antal14012010080604020019601962196419661968197019721974197619781980198219841986198819901992199419961998200020022004200620082009
Dødsbrande og omkomne ved brand, 1960–2009
OmkomneKilder: Beredskabsstyrelsen og DBISupplerende data, se tabel A.19
Dødsbrande
Dødsbrande, gennemsnit 1983-2009
I 2009 var der i Danmark 69 dødsbrande, der kostede i alt 71 mennesker livet. Det er sammeniveau som i 2006 og 2007 og væsentligt færre end i 2008 (figur 6.1). I perioden fra 1983 til2009 blev der i gennemsnit registreret 73 dødsbrande pr. år og 78 omkomne ved brand (tabelA.19).
51
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
I 2009 var der ca. 3,6 dødsbrande pr. 1.000 brande, hvilket er betydeligt under gennemsnittetfor perioden (1989–2009) på 4,2 dødsbrande pr. 1.000 brande (tabel A.19). De tilsvarende talfor antal omkomne ved brand viser, at der var 3,6 omkomne pr. 1.000 brande i 2009, hvilket eren tangering af det hidtil laveste antal i 1990 og væsentligt under gennemsnittet på 4,5 om-komne pr. brand i perioden 1989 til 2009. Der var således relativt få brande, der udviklede sigtil dødsbrande, og relativt få omkomne pr. brand i 2009.
Alder og kønFigur 6.2 viser, at flere mænd end kvinder omkommer ved brand, og at der fra år til år erstørre udsving i, hvor mange mænd der omkommer ved brand, end tilfældet er for kvinder.I 2009 omkom 43 (60,6 %) mænd og 28 (39,4 %) kvinder, hvilket for begge køn er færre endi 2008 og under gennemsnittet på hhv. 48,7 for mænd og 30,2 for kvinder i perioden fra 1984til 2009.Figur 6.2Antal70605040302010019841985198619871988198919901991199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009
Omkomne ved brand fordelt på køn, 1984–2009
MændKvinder
Kilder: Beredskabsstyrelsen og DBIData, se tabel A.19
Figur 6.3 viser den relative risiko for at omkomme ved brand opgjort for hhv. mænd og kvin-der i seks forskellige aldersintervaller. For hvert køn og hver alderskategori er andelen afomkomne ved brand sat i forhold til antallet af personer i den pågældende befolkningsgruppe.På grund af det relativt lille antal observationer i hver kategori er den relative risiko opgjortover en periode på flere år (2001–2009).Figur 6.3 viser, at ældre mennesker har en relativt større risiko for at omkomme ved brandend yngre. Desuden har mænd fra 15 år og op til 50 år en ca. dobbelt så stor relativ risiko forat omkomme ved brand som kvinder i samme aldersgruppe. Billedet af den relative risiko forde fem yngste kategorier (0-79 år) i perioden 2001 og fremefter har været stort set uændret i2007, 2008 og 2009. For alderskategorien ”80 år eller ældre” er der i den samme periode sketet skift fra, at mænd havde en lidt større relativ risiko for at omkomme ved brand i 2001–2007og til, at kvinder har en lidt større risiko for at omkomme ved brand i 2001–2009.
52
Dødsbrande og omkomne ved brand |Årsager til dødsbrande
Kapitel 6
Figur 6.3
Relativ risiko for at omkomme ved brand, fordelt på alder, køn og befolkningsandel, 2001–2009
Relativ risiko65,14,7
MændKvinderNormal risiko
5
4
32,321,510,10-14 år15-29 år30-49 år50-66 år67-79 år80- år0,30,40,20,90,51,32,4
Kilder: Beredskabsstyrelsen, DBI og Danmarks Statistik – statistikbanken.dk
Årsager til dødsbrandeEn gennemgang af de formodede årsager til dødsbrande i perioden 1989 til 2009 (Beredskabs-styrelsen og DBI) viser, at rygning i alle årene har været den største enkeltårsag til dødsbrande.I 2009 er rygning angivet som årsag til 27 (57 %) af de 47 dødsbrande, hvor der er oplysningerom den formodede eller konstaterede brandårsag (tabel A.20).Figur 6.4 viser, at der er en tendens til, at rygning udgør en stadigt stigende andel af de formo-dede brandårsager, der bliver oplyst ved dødsbrande.Figur 6.4Procent6560555045403530251989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Rygnings andel af oplyste årsager til dødsbrande, 1989–2009
RygningTendenslinje
Kilder: Beredskabsstyrelsen og DBI
Yderligere information kan findes i Beredskabsstyrelsens rapport ”Dødsbrande i Danmark2007”, der indeholder et tema om rygning som årsag til dødsbrande. Af denne rapport fremgårdesuden, at uforsigtighed i forbindelse med madlavning og uheld eller fejl i forbindelse med eler de næsthyppigste årsager til dødsbrande, omend de udgør væsentligt mindre andele.
53
Kapitel 6
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Sammenligning mellem de nordiske landeFigur 6.5 viser en sammenligning af udviklingen i antallet af omkomne ved brand pr. 100.000indbyggere i de nordiske lande i perioden 1995–2009.I Danmark var der i den viste periode ca. 1,5 personer om året, der omkom ved brand for hver100.000 indbyggere. Det er omtrent samme niveau som Norge, hvorimod Finland i de sene-ste år har ligget lidt højere og Sverige lidt lavere. Island skiller sig ud ved generelt at have etmindre antal omkomne ved brand pr. 100.000 indbyggere og væsentligt større variation fra årtil år.Figur 6.5Omkomne ved brand i de nordiske lande, 1995–2009
Omkomne pr. 100.000 indbyggere2,5
DanmarkFinland
2,0
IslandNorgeSverige
1,5
1,0
0,5
0,0199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009
Kilder: Beredskabsstyrelsen og DBI, www.nordstat.net, Danmarks Statistik – statistikbanken.dk, www.stat.fi,www.statice.is, www.ssb.no og www.scb.se
Årsager til dødsbrande i NordenI 2009 omkom 118 personer ved brand i Sverige, 109 i Finland og 0 i Island. Ligesom i Dan-mark er rygning også den enkeltårsag, der hyppigst angives til dødsbrande i disse tre lande.I Norge omkom 63 personer ved brand i 2009. En opgørelse over årsagerne til dødsbrandenei Norge foreligger ikke ved redaktionens slutning, men i de foregående år har rygning oguforsigtighed i forbindelse med elektriske apparater været de væsentligste årsager til døds-brande i Norge. Dog udgør rygning en mindre andel i Norge end i de øvrige nordiske lande.
Sammenfatning•••••Antallet af dødsbrande og omkomne ved brand i 2009 var under gennemsnittet for perio-den 1989 til 2009.Antallet af dødsbrande pr. 1.000 brande i 2009 var betydeligt under gennemsnittet forperioden 1989–2009.I 2009 omkom der 1,5 gange så mange mænd som kvinder ved brand.Ældre har en større relativ risiko for at omkomme ved brand end unge.Rygning er den hyppigste formodede årsag til dødsbrande i Norden.
54
Supplerende data om udvikling og opgaver
Bilag A
Bilag A
Supplerende data om udvikling ogopgaverTabel A.1Udrykninger og blinde alarmer i Danmark, Finland, Norgeog Sverige, 1996–2009Udrykninger til brand fordelt på strålerør, 1989–2009Brandplaceringer fordelt på beboelse, erhverv, åbne arealerog andet, 2001–2009Strålerørsstatistik opdelt på udvalgte brandplaceringer, 2009Fordeling af oplyste brandobjekter i beboelse, 2005–2009Fordeling af oplyste formodede brandårsager i beboelse, 2005–2009Fordeling af oplyste brandobjekter i erhverv, 2005–2009Fordeling af oplyste formodede brandårsager i erhverv, 2005–2009Fordeling af oplyste brandobjekter på åbne arealer, 2005–20095656
Tabel A.2Tabel A.3
5757585859606161626263636364646465
Tabel A.4Tabel A.5Tabel A.6Tabel A.7Tabel A.8Tabel A.9
Tabel A.10 Fordeling af oplyste formodede brandårsager på åbne arealer, 2005–2009Tabel A.11 Redningsopgaver fordelt på type, 2005–2009Tabel A.12 Dyreredningsopgaver fordelt på dyretype, 2001–2009Tabel A.13 Reddede dyr fordelt på dyretype, 2001–2009Tabel A.14 Miljøuheld fordelt på årsag, 2005–2009Tabel A.15 Støttepunktsberedskabets assistancer fordelt på opgavetype, 2001–2009Tabel A.16 Beredskabscentrenes niveau 3-assistancer og mandtimer, 2001–2009Tabel A.17 Reelle brande meldt af ABA-anlæg fordelt på strålerør, 2005–2009Tabel A.18 Reelle brande i erhverv fordelt på strålerør og aktivering af ABA-anlæg, 2009Tabel A.19 Dødsbrande og omkomne ved brand, 1960–2009Tabel A.20 Formodede brandårsager fordelt på dødsbrande og omkomneved brand i Danmark, 2000–2009
66
55
Bilag A
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel A.1
Udrykninger og blinde alarmer i Danmark, Finland, Norge og Sverige, 1995–2009UdrykningerBlinde alarmerSverige886814829700776781815841851781791820835842834811Danmark113130126123140156172176168177178191205210229162Finland328347358372400449537541554536550596593573555481Norge389389395411424451492500478506521644490549521474Sverige351350362330357359379381369348335352354343336355pr. 100.000 indbyggere
År199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009Gns.
Danmark570585548509556562574574613569557582629676677575
Finland669625644609685726830896882818863993922915904791
Norge7317928237748258168989149289169531.117959980944888
Kilder: www.nordstat.net, Danmarks Statistik – statistikbanken.dk, www.stat.fi, www.ssb.no og www.scb.seTabel A.2ÅrUdrykninger til brand fordelt på strålerør, 1989–2009Slukket Slukketførmedankomst småred-skaber2.7902.5872.5942.7912.5432.7612.8752.8832.6692.6172.4282.7812.8363.0163.0942.9232.5982.7312.8713.1103.1863.6084.3504.0174.3904.3674.3824.1984.3444.5934.4263.5583.4973.5083.2713.4163.3362.9892.9652.5642.6722.5902.3383.608Slukketmed1 HT/FH-rør7.1906.5326.8737.6376.4596.6207.5967.8837.3356.3095.0876.8856.3466.2597.1716.3686.0856.2247.4888.5917.7376.889Slukket Slukketmedmed2 HT-rør1 rørSlukketSlukketUoplystBrande Brandei alt pr. 1.000medmed1indbyg-2–3 rørmere endgere3 rørAntal198919901991199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009Gns.1
……………………………………………………1.6401.640
1.5991.4821.3181.5091.1661.1961.4371.4621.3711.7841.9851.0668927839147757978688229476001.180
1.9341.6391.6001.9411.5961.5112.2581.9761.6981.4631.8071.9021.9312.0232.7901.9632.0202.2582.1842.7481.3051.931
9217688148796576321.033959737589727652588597816591621666655779615728
••••••••••2.0073801.0302683223181.4651.6541.5731.8981.525592
18.78417.02517.58919.12416.80316.91819.54319.75618.23616.32017.53817.17416.89416.36218.44315.92716.55116.96518.26520.66318.94616.817
3,73,33,43,73,23,33,73,83,53,13,33,23,23,03,42,93,03,13,33,73,43,3
Indeholder i 2008 2 HT-rør (456 udrykninger), som blev en. selvstændig kategori i ODIN medio 2008Kilde: ODIN
56
Supplerende data om udvikling og opgaver
Bilag A
Tabel A.3
Brandplaceringer fordelt på beboelse, erhverv, åbne arealer og andet, 2001–2009200140183481006.7585.7443.0411.35116.8942002401534111006.5455.5632.4541.80016.3622003351438131006.4557.0082.5822.39818.4432004391534121006.2125.4152.3891.91115.9272005Procent35193511100Antal5.7275.7323.1451.94716.5512006321937121005.4976.2103.1642.09416.9652007311740121005.6237.2643.1122.26618.2652008281445131005.7649.2592.8632.77720.663200930154781005.6208.9842.8861.45618.946
BrandplaceringBeboelseErhvervÅbne arealerAndet/ukendtI altBeboelseÅbne arealerErhvervAndet/ukendtI alt
Note: Antal brande pr. brandplacering er for 2001 til 2006 estimeret på baggrund af det samlede antal udrykningertil brand og den procentvise fordeling af de oplyste brandplaceringerKilde: ODINTabel A.4Strålerørsstatistik opdelt på udvalgte brandplaceringer, 2009Slukket Slukketførmedankomst småred-skaber1.239482608774159481963331706643.1861.22073635070416943529537551532.338Slukket Slukket Slukketmedmedmed1 rør1 HT/ 2 HT-rørFH-rørAntalBeboelse i altEnfamiliehuse og lign.EtagebyggeriÅbne araler i altNaturbrandeÅbne arealer (ikke natur)Erhverv i altLandbrug (primær)Industri (sekundær)Service (tertiær)I altKilde: ODIN1.6205276305.3061.0433.7285641171342357.737436161609483195322077658571.6401063137375147189822823206004902095649127516429113666571.305243143251067016242133385061526611111628012711824230521211.5255.6202.4001.8828.9842.3095.6632.8865905961.35718.946SlukketSlukket Uoplystmedmed2–3 rør mere end3 rørI alt
Brandplacering
57
Bilag A
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel A.5Brandobjekt
Fordeling af oplyste brandobjekter i beboelse, 2005–2009200520062007Procent20082009
EtagebyggeriBygningskonstruktionerVarmeapparater til madlavningMøblerHårde hvidevarerElektrisk brugsgenstand mv.El-installationerAffald og oplagFyringsanlægAndetI altEnfamiliehus og lign.BygningskonstruktionerVarmeapparater til madlavningMøblerHårde hvidevarerElektrisk brugsgenstand mv.El-installationerAffald og oplagFyringsanlægAndetI altKilde: ODINTabel A.6BrandårsagEtagebyggeriPåsat, forsæt, hærværkUforsigtighed – madlavning, el, arbejde og andetUforsigtighed – brug af åben ild og afbrændingEl-installationer (fejl)Elektrisk brugsgenstandRygningTilsodning/løbesodAndetI altEnfamiliehus og lign.Påsat, forsæt, hærværkUforsigtighed – madlavning, el, arbejde og andetUforsigtighed – brug af åben ild og afbrændingEl-installationer (fejl)Elektrisk brugsgenstandRygningTilsodning/løbesodAndetI altKilde: ODIN133266481291003115662452210013316657131100313577241221001433464722910041358724022100172627611229100493884422210014316661222410051079743621100Fordeling af oplyste formodede brandårsager i beboelse, 2005–2009200520062007Procent2008200992012641803910065543321414100101712742903810064544221314100121712652703910062645331314100131612542913810059543321320100101910852803710056545221420100
58
Supplerende data om udvikling og opgaver
Bilag A
Tabel A.7Brandobjekt
Fordeling af oplyste brandobjekter i erhverv, 2005–2009200520062007Procent20082009
Landbrug og fiskeri mv.Oplag, containerBygningskonstruktionerLandbrugsmaskinerFyringsanlægAndetIntet objekt/ukendtI altIndustri mv.MaskinerBygningskonstruktionerAnlægOplag, containerElFyringsanlæg, gasAndetIntet objekt/ukendtI altServiceerhvervBygningskonstruktionerMøblerVarmeapparater, madlavningElOplag, containerTransportmidlerHårde hvidevarerAndetIntet objekt/ukendtI altKilde: ODIN153812623610016179111472061001368876337121001644126175100171888177259100126996553315100174010621610014229713530101001358964532181002036107216100915912103301210014678723341910022311152471009158117435111001451077223914100
59
Bilag A
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel A.8Brandårsag
Fordeling af oplyste formodede brandårsager i erhverv, 2005–2009200520062007Procent20082009
Landbrug og fiskeri mv.El-installationer (fejl)Uforsigtighed – brug af åben ild og afbrændingUforsigtighed – madlavning, el, arbejde og andetTeknisk årsagSelvantændelseSvejse-, slibe-, skærearbejdePåsatSkorsten (tilsodning, løbesod)Defekt motor, ledningsbrud og lækageAndetIntet objekt/ukendtI altIndustri mv.El-installationer (fejl)Uforsigtighed – madlavning, el, arbejde og andetTeknisk årsagSelvantændelseSvejse-, slibe-, skærearbejdeDefekt motor, ledningsbrud, lækageStrålevarme, termostatsvigtElektrisk brugsgenstandPåsatAndetIntet objekt/ukendtI altServiceerhvervPåsatEl-installationer (fejl)Uforsigtighed – madlavning, el, arbejde og andetUforsigtighed – brug af åben ild og afbrændingRygningElektrisk brugsgenstandAndetIntet objekt/ukendtI altKilde: ODIN6137752434272210010895464322623100136196842321100687662464321910013883575312225100157216842415100911764237321271001089557233222610016619674212110061300544472334100750541175327261001561459524221007910644562037100740491144222341001651441151926100
60
Supplerende data om udvikling og opgaver
Bilag A
Tabel A.9BrandobjektNatur
Fordeling af oplyste brandobjekter på åbne arealer, 2005–2009200520062007Procent20082009
OplagTransportmidlerLandbrugsmaskineAndetIntet objekt/ukendtI altIkke naturTransportmidlerContainere og oplagAndetIntet objekt/ukendtI altKilde: ODINTabel A.10BrandårsagNaturPåsat, forsæt, hærværkUforsigtighed – madlavning, el, arbejde og andetUforsigtighed – brug af åben ild og afbrændingTeknisk årsag, el-installationer (fejl), lednings-brud, defekt motor, lækageSelvantændelse, rygningFyrværkeriAndetIntet objekt/ukendtI altIkke NaturPåsat, forsæt, hærværkUforsigtighed – madlavning, el, arbejde og andetUforsigtighed – brug af åben ild og afbrændingTeknisk årsag, el-installationer (fejl), lednings-brud, defekt motor, lækageSelvantændelseFyrværkeriAndetUkendtI altKilde: ODIN
209945171004336183100
159945221004236193100
2017739171004728214100
1813646171003936214100
1714844171004437163100
Fordeling af oplyste formodede brandårsager på åbne arealer, 2005–2009200520062007Procent177295311424100234315212527100168267411622100284316222322100215247311227100343211122126100191274511330100360382218311002012754193310033121011193310020082009
61
Bilag A
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel A.11
Redningsopgaver fordelt på type, 2005–20092005132...1243319171002006146...1243024101002007Procent155...11526146100200815841152112610020092555117171571002007421.834...3050171859391362013.3592008Antal452.200161355220279831812203.825582.0711712645265644251792523.7362009
RedningsopgaveTog/fly/skibsulykkeTrafikuheldRedning i forb. med brand1SammenstyrtningsulykkeHøjderedningRedning i/på vandAnden redningsopgaveNødflytningNaturskadeLøst før ankomstI alt1
Kategorien ”redning i forbindelse med brand” blev indført primo januar 2008Kilde: ODINTabel A.12DyretypeHundeKatteAndet kæledyrKæledyr i altFjerkræKvægSvinAndet husdyrHusdyr I altVildtlevende dyrAndet/ukendtOpgaver i altKilde: ODINDyreredningsopgaver fordelt på dyretype, 2001–200920011424846318106373191052002193486165146312191132003926540611111644129105200416201248165410359597200519269545121716501111162006273246381317644014121200717396826171312482251572008314958559118322371562009274910775891537029143
Antal opgaver
62
Supplerende data om udvikling og opgaver
Bilag A
Tabel A.13Dyretype
Reddede dyr fordelt på dyretype, 2001–200920010,50,40,21,154,94,938,40,298,40,00,91006.20520020,30,50,10,928,51,470,51,098,70,00,41007.77720030,50,60,21,30,57,780,29,898,20,30,31004.26220042,22,64,18,93,48,031,010,653,01,236,91008232005Procent0,50,70,31,50,315,282,00,497,80,00,7100Antal dyr5.63720060,70,80,11,60,619,666,81,488,40,09,91004.82920070,50,70,11,361,16,925,90,294,10,03,01007.89420080,60,90,11,70,46,285,30,091,90,03710020090,00,00,00,193,60,16,10,099,80,00,0100
HundeKatteAndet kæledyrKæledyr i altFjerkræKvægSvinAndet husdyrHusdyr i altVildtlevende dyrAndet/ukendtDyr i altDyr i altKilde: ODINTabel A.14ÅrsagLækage fra køretøjTrafikuheldUheld sket under transportUnder af- eller pålæsningUnder industriproduktionAndetOplyste i altUoplysteI altKilde: ODINTabel A.15OpgaveBrandRedningMiljøuheldDiverseI alt
6.240 106.876
Miljøuheld fordelt på årsag, 2005–2009200536276422510020064026552231002007382745125100200841274422310020094194422010020071.6641.169186200651.0754.3594714.8302008Antal1.8131.184196170751.0164.4544714.9251.6401.149176139717963.9713984.3692009
Procent af oplyste
Støttepunktsberedskabets assistancer fordelt på hovedopgavetype, 2001–2009200181128-1012002831068107200311582271522004103892514520051081494918020061172215381922007111151153190200815916332210200911631545195
Antal assistancer
Note: Hvis der er registreret flere assistancer til den samme hændelse, er kun den første assistance medtaget i op-gørelsen. Hvis der er flere opgaver på en assistance, tælles kun én opgave med efter følgende prioritering: brand,redning, miljø, diverseKilde: ODIN
63
Bilag A
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel A.16Opgave
Beredskabscentrenes niveau 3-assistancer og mandtimer, 2001–200920014748778924159.5022002421518111238629.15620036730777524937.04320047943457223980.916200578389429059949.104200679681206125147846.90520078715521521567245.65520081113412315842630.5022009137669820450576.715
Antal assistancerBrandRedningMiljøuheldDiverseAssistancer i altMandtimer i alt
Antal mandtimer til assistancer
Note: Hvis der er registreret flere assistancer til den samme hændelse, er kun den første assistance medtaget i op-gørelsen. Hvis der er flere opgaver på en assistance, tælles kun én opgave med efter følgende prioritering: brand,redning, miljø, diverseKilde: ODINTabel A.17Reelle brande meldt af ABA-anlæg fordelt på strålerør, 2005–2009200569149...142100200673138...231100200774159...110100200874158...1111002009781271110100200772514584...12839784071.3852008Antal80716190...151671.0963521.448883138811211731.1352871.4222009
BrandklassificeringSlukket før ankomstSlukket med småredskaberSlukket med 1 HT rørSlukket med 2 HT rørSlukket med 1 rørSlukket med 2–3 rør1Slukket med mere end 3 rørOplyste i altUoplystAntal i alt
Procent af oplyste
Indeholder i 2008 2 HT-rør, som blev en selvstændig kategori i ODIN medio 2008Kilde: ODIN1
Tabel A.18
Reelle brande i erhverv fordelt på strålerør og aktivering af ABA-anlæg, 2007-200920072008Med UdenABA ABAProcent af oplyste73149...111100161129...524141002009Med UdenABA ABA78126211010019112810415131002007Med UdenABA ABA4959558...962337264639...1344952582008Med UdenABA ABAAntal4959860...10107314204560...101454272602934912973361202515195732842392009Med UdenABA ABA
Brandklassificering
Med UdenABA ABA74149...110100161230...62312100
Slukket før ankomstSlukket med småred-skaberSlukket med 1 HT/FH-rørSlukket med 2 HT-rørSlukket med 1 rørSlukket med 2–3 rør1Slukket med mereend 3 rørOplyste i altUoplystI alt1
665 2.127192128857 2.255
680 1.905141141821 2.046
775 1.869119123894 1.992
Indeholder i 2008 2 HT-rør, som blev en selvstændig kategori i ODIN medio 2008Kilde: ODIN
64
Supplerende data om udvikling og opgaver
Bilag A
Tabel A.19År1
Dødsbrande og omkomne ved brand, 1983–2009DødsbrandeDødsbrandepr. 1.000brandeOmkomneved brandOmkomnemændAntalOmkomnekvinderOmkomne pr.1.000 brandeOmkomnepr. døds-brand
198319841985198619871988198919901991199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009Gns.1
61528355876276617887627580856370768072648479826971896973
………………4,03,64,44,53,74,44,14,33,54,34,34,74,33,94,65,05,04,13,94,33,64,2
61609555877076617987708495997071808374769286876971907178
…3652…535346315062…5456664441495143415250584138594349
…2621…342430302825…3037322630303230353836292833312830
………………4,03,64,54,54,25,04,95,03,84,44,64,84,44,65,05,45,34,13,94,43,64,5
1,01,21,11,01,01,11,01,01,01,01,11,11,21,21,11,01,11,01,01,21,11,11,11,01,01,01,01,1
Data om Dødsbrande og omkomne ved brand før 1983 fremgår af www.brs.dkKilder: Beredskabsstyrelsen, DBI, Danmarks Statistik – statistikbanken.dk og ODIN
65
Bilag A
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008
Tabel A.20Formodede brandårsager fordelt på dødsbrande og omkomne ved brand i Danmark, 2000–2009BrandårsagRygningElbrandePåsat/selvmordStearinlysUforsigtighed ved madlavningUforsigtighed andetFyringsanlæg (brændeovn)Ild i juletræ/dekorationBilbrandAndetUkendte/UoplystI altBoligbrande i altKilder: Beredskabsstyrelsen og DBI200034/344/45/55/58/93/31/13/35/77/75/584/8369/702001200220032004200541/446/67/75/55/51/2-/-1/11/12/213/1482/8780/85200628/286/62/23/310/10-/-3/31/11/11/114/1469/6968/68200728/289/95/54/45/51/1-/-1/12/22/214/1471/7163/63200840/4010/103/35/610/104/4-/-1/11/11/115/1590/9183/84200927/274/43/32/34/42/21/11/13/3-/-23/2369/7159/61
Antal dødsbrande/omkomne29/29 24/24 26/28 35/396/68/812/14 12/131/12/71/51/11/13/36/64/65/54/47/74/45/55/54/41/12/3-/-4/4-/--/-2/32/21/12/26/104/44/46/61/3-/-1/115/169/918/18 16/1672/74 64/76 84/92 79/8665/67 53/59 76/84 74/81
66
Kommuneopgørelser
Bilag B
Bilag B
KommuneopgørelserTabellerne i dette bilag er baseret på de kommunale redningsberedskabers indberetningertil ODIN.Tabel B.1 og B.2 viser stamdata og er opgjort for de enkelte beredskaber ultimo 2009.Tabel B.3 til B.9 viser udrykningsrelaterede data og er opgjort for de enkelte kommuner10. marts 2010.Tabel B.1Tabel B.2Tabel B.3Tabel B.4Tabel B.5Tabel B.6Tabel B.7Tabel B.8Tabel B.9Stationer og køretøjer ultimo 2009Ansatte fordelt på ansættelsesstatus og funktion ultimo 2009Udrykninger fordelt på opgaver, blinde og falske alarmer pr. kommune, 2009Første meldings ordlyd til reelle alarmer pr. kommune, 2009Første meldings ordlyd til blinde alarmer pr. kommune, 2009Første meldings ordlyd til falske alarmer pr. kommune, 2009Strålerørsstatistik pr. kommune, 2009Brandplacering og brandobjekter pr. kommune, 2009Kumulerede hyppigheder af afgangs- og udrykningstider pr. kommune, 2009687072747678808284
Noter til tabel B.1, side 68-69:1
Omfatter kun regulære stationer, og således ikke stationskategorien “Andet”, som benyttes om f.eks. Administra-tionskontorer.Øvrige omfatter stationstyperne: “En entreprenør”, “Privat redningsvæsen”, “To entreprenører angivet” og“Andet”.Bemandede køretøjer er opdelt med følgende køretøjstyper og inkluderer køretøjer placeret på alle stations-kategorier (herunder også “Andet”):Autosprøjte: ASP8, ASP16, ASP32 og AutosprøjteVandtankvogn: VandtankvognDrejestige: Drejestige og SnorkelSlangetender: SlangetenderMiljøkøretøj: Miljøkøretøj, Miljø/skadeforebyggelse, Miljø/redningskøretøj, Miljøvogn – Trin 1 og Miljøvogn – Trin 2Redningsvogn: Redningsvogn, Svær redningsvogn, Let redningsvogn og PionervognØvrige bemandede køretøjer: Afprodsstige, Brandkøretøj, Brand/miljøkøretøj, Brand/redningskøretøj, Færdsels-vogn, Følgeskadevogn, Indsatsledervogn, Kombinationskøretøj, Kommandopostvogn, Kommunikationsvogn,Ledelseskøretøj, Mandskabsvogn, Personvogn og Røgdykkertender.
2
3
456
Hører under Vestegnens Brandvæsen – stationer placeret i Glostrup og Hvidovre.Dækkes af beredskabet i Ballerup.Dækkes af beredskabet i Høje-Taastrup.
Kilde: ODIN 30. december 2009
67
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Tabel B.1
Stationer og køretøjer ultimo 2009Beredskabs-stationHjælpe-beredskabsstationStedlig beredskabsstyrkeog supplerende styrkerAntalbemandede køretøjer3Øvr. bemandede køretøjer
Frivilligt brandværn
Frivilligt brandværn
Stationer i alt1
Redningsvogn
Vandtankvogn
Slangetender
Miljøkøretøj
Autosprøjte
Kommunal
Kommunal
Drejestige
Øvrige2
Øvrige2
Falck
Falck
KommuneAlbertslundAllerødAssensBallerupBillundBornholmBrøndby4BrønderslevDragørEgedalEsbjergFanøFavrskovFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFrederikshavnFrederikssundFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGlostrup4GreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHedenstedHelsingørHerlev5HerningHillerødHjørringHolbækHolstebroHorsensHvidovre4Høje-TaastrupHørsholmIkast-BrandeIshøj6JammerbugtKalundborgKertemindeKoldingKøbenhavnKøgeLangelandLejreLemvigLollandLyngby-TaarbækLæsø4
-----2--2-1-1-11114--1------2-2-2----1--1---2-27--22---
-13121-2-111221--2-12---1232----114231-1-3-4121-21--311
---------------------------6------------------3--------
----------1-----------11-----3--------1----------------
-----2-----1------------------2----------1---------11--
-----------------2--------3-----2--3-----1-------2-----
-------------------------------------------------------
-----------------------------1-------------------------
Antal-12------14111--111-3---1-11-1--11--11-----14-1-11--4--
-25125-222734321265151112279254-6245431115-572773423811
-13224-3226242221882331232810345-8256442215-4527831231021
-14125-311514422-6413--11248342-41454311-3-4537-23337-1
-1-112-11-1---111111-2111-11--1-11111-211---1-151---21-
--111---1-111--1-111-----11-131---1--2-1---1211---2121-
-1------1-1-12----21-1----12----1-11--1-11--1-13----3--
---11----12-1--1-2211-11-1-71---213-11-----321211-212--
2424161436634532255913235621411946-4582573564136113653671111
28101081711191022715138297232781086101182939171515-201023151517910913115228322312715153753
68
I alt
Kommuneopgørelser
Bilag B
Beredskabs-station
Hjælpe-beredskabsstationStedlig beredskabsstyrkeog supplerende styrker
Antalbemandede køretøjer3Øvr. bemandede køretøjer
Frivilligt brandværn
Frivilligt brandværn
Stationer i alt1
Redningsvogn
Vandtankvogn
Slangetender
Miljøkøretøj
Autosprøjte
Kommunal
Kommunal
Drejestige
Øvrige2
Øvrige2
Falck
Falck
KommuneMariagerfjordMiddelfartMorsøNorddjursNordfynsNyborgNæstvedOdderOdenseOdsherredRandersRebildRingkøbing-SkjernRingstedRoskildeRudersdalRødovre4SamsøSilkeborgSkanderborgSkiveSlagelseSolrødSorøStevnsStruerSvendborgSyddjursSønderborgThistedTønderTårnbyVallensbæk6VardeVejenVejleVesthimmerlandViborgVordingborgÆrøAabenraaAalborgÅrhusI alt
-311-12--3-12-1-2-2--1-2-51-2-2-----4-31-212-111-2-1-122--12-21----5-212-46-121---222179 115
----------------------------12-5---3-----12--41
-----------------1---------------------1---9
1--1--1--1--1--------------1-------1-------15
1----1----3---------1----11--1-----1-------23
----------------------------10-4---------10--24
-----------------1-------------------------2
Antal61632-231-2252653-3331443-5321322-433-3451832-2271781-222-442-21----2-224-655155413574961-112-3331432-1253235-54-2223 214-241121271-31----5-5661565-7673566-883-442-2222426 214-863-8661 369 409 334
--12-111111--111--2111---11-1111---2-1--33478
11---11111211-11-1-11111----5-2--42111--21273
1111-1--113--1-1--2-12-1--1-313--2-111--42165
25-3-3- 11-2-52516161 103 101315-41 21-5-114-71 11-21 19---5-51212124 22181 11-5-1- 10- 141 113 102 1438117 154 112795 586
1810925816171417213092210321111022241339313127101279173710127272926351967835301.640
Note: Noter til tabel B.1 findes på side 67
I alt
69
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Tabel B.2
Ansatte fordelt på ansættelsesstatus og funktion ultimo 2009Ansættelsesstatus1Medlem af frivilligbrandværnsforeningFunktioner2
Frivillig (indgår iudrykningsvagt)
Indsatsleder
Deltidsansat
Heltidsansat
Brandmand
Holdleder
Frivillig
Andet
I alt
KommuneAlbertslund3AllerødAssensBallerupBillundBornholmBrøndby3BrønderslevDragørEgedalEsbjergFanøFavrskovFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFrederikshavnFrederikssundFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGlostrup3GreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHedenstedHelsingørHerlev4HerningHillerødHjørringHolbækHolstebroHorsensHvidovre3Høje-TaastrupHørsholmIkast-BrandeIshøj5JammerbugtKalundborgKertemindeKoldingKøbenhavnKøgeLangelandLejreLemvigLollandLyngby-TaarbækLæsø
Antal22371272114892233418011654252936343119147171876639333223121136034038-1412301-2066283372-492530702361413119-8357315032826284110250397655-873176925440-243580-71573760119373934471232117-1615------19511228--37114301----11-735--37--12--55------2316439-16---106---------------1----2-----4-13-------------------2317---------------------------------155------------------67--------------------1-23-13-144-2912-19----1-3-------1-35-----1--2-23884993579250263525426767357601182119538982886637944134258408099195618698115793356378329611944249460983936512415318-1456692452-33182317420452922145766442638177540552588173316040-78335669483323413255-4059291513685525243974368-82124816-1148223141063316242471158171515264271216-91318201234710521-28168397227946411542267311264413377465121254535641792861787910735-7110477674861266224831003579250263520926664632537810280385327866276441312244080621945481987074335637831787944197446893836511275718
70
I alt
Kommuneopgørelser
Bilag B
Ansættelsesstatus1Medlem af frivilligbrandværnsforening
Funktioner2
Frivillig (indgår iudrykningsvagt)
Indsatsleder
Deltidsansat
Heltidsansat
Brandmand
Holdleder
Frivillig
Andet
I alt
KommuneMariagerfjordMiddelfartMorsøNorddjursNordfynsNyborgNæstvedOdderOdenseOdsherredRandersRebildRingkøbing-SkjernRingstedRoskildeRudersdalRødovre3SamsøSilkeborgSkanderborgSkiveSlagelseSolrødSorøStevnsStruerSvendborgSyddjursSønderborgThistedTønderTårnbyVallensbæk5VardeVejenVejleVesthimmerlandViborgVordingborgÆrøAabenraaAalborgÅrhusI alt1
Antal115174341225826231017912312176215-5411018571514439523927671091.82385463757553953232146513794244047-18627054942443224053885722228186509573886026590714.51329-126---1-559239-74--2-33-44--54-1-68-16--19263059---1863-1.380---3---1-1--16-234-2---15--41--4-7---213------138--------------------1---1---450-228---77-----497--1.4764-------------3------20--21---1-----14-1---2-215129515590584365277954172421592521963334791095718824481064264895367728043210916016914011269285272221809.545673134453426451816371152469193548-27505138781535323043593835419830-581019148734621419-1025.54922111371791635411329383789-5242013468913910249014639-18263322271919448641.89216841168459610920395335551414741062195421411822646101576821055051635743652679541574212725122623357976561382448524363894947726643290138132921066928523631738.123
Samme person kan være registreret flere gange, f.eks. hvis personen er heltidsansat i en kommune og deltidsan-sat i en anden kommune2Hver person er kun talt med én gang i hver kommune, og er placeret under den højest rangerende funktion3Hører under Vestegnens Brandvæsen - brandmandskab registreret under Glostrup og Hvidovre4Dækkes af beredskabet i Ballerup5Dækkes af beredskabet i Høje-TaastrupKilde: ODIN pr. 30. december 2009
I alt
71
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Tabel B.3
Udrykninger fordelt på opgaver, blinde og falske alarmer pr. kommune, 2009Udrykninger tilBlinde alarmerpr. 1.000 indb.Blinde alarmerFalske alarmerFalske alarmerpr. 1.000 indb.I alt pr. 1.000indb.11,06,56,29,78,45,213,54,73,84,56,24,75,17,67,110,48,06,04,96,65,07,49,315,47,46,77,66,16,47,97,08,65,79,25,07,15,57,411,111,05,58,617,95,37,26,27,410,39,35,77,55,010,77,08,1Brandpr. 1.000 indb.Redningpr. 1.000 indb.Miljøuheldpr. 1.000 indb.Diversepr. 1.000 indb.Indbyggertalpr. 1/1 - 2010
Miljøuheld
Redning
Diverse1
Brand
KommuneAlbertslundAllerødAssensBallerupBillundBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFanøFavrskovFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFrederikshavnFrederikssundFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGlostrupGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHedenstedHelsingørHerlevHerningHillerødHjørringHolbækHolstebroHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmIkast-BrandeIshøjJammerbugtKalundborgKertemindeKoldingKøbenhavnKøgeLangelandLejreLemvigLollandLyngby-TaarbækLæsø
27.73024.08942.05447.65226.16042.15433.79535.80413.56441.513115.1143.21946.52935.30639.22649.84996.71862.00744.18238.23252.08571.05264.10221.29647.82640.69462.91256.34631.07745.98261.14326.55685.54847.47366.80369.55057.05681.95749.72447.66424.37840.31220.60638.92749.26523.77089.071528.20857.12513.51026.79421.79046.98452.2371.969
1416715713897143162110288436612119116114165307171109121163174235901761402981669617024711022413217928917127923622943153174149221813732.4623643990582671209
5,12,83,72,93,73,44,83,12,12,03,23,72,63,32,93,33,22,82,53,23,12,43,74,23,73,44,72,93,13,74,04,12,62,82,74,23,03,44,74,81,83,88,43,84,53,44,24,76,42,93,42,75,72,34,6
486203916128273204231624121076513162017518949361541311526201836401927212974833417541033123031427791134511
1,70,20,50,80,60,32,40,20,20,50,40,90,30,70,32,10,70,20,40,50,30,71,42,30,80,40,70,60,50,60,30,70,40,80,30,40,40,41,51,71,40,42,60,30,70,50,30,60,50,50,30,50,71,00,5
111529292544182333386-2550208222481715312416133037506121323615606034782791241721508212916662293561587117-
0,40,60,70,61,01,00,50,60,20,80,7-0,51,40,51,60,20,80,40,40,60,30,20,60,60,90,81,10,70,70,60,60,71,30,51,10,51,10,50,40,91,20,40,50,60,70,70,40,60,40,60,41,50,3-
Antal--1-231--14----1131221191-21212237112-11-141-113-5325-10-1-12-
--0,0-0,10,10,0--0,00,0----0,00,10,20,00,00,00,10,0-0,00,30,20,00,10,20,00,00,0-0,00,0-0,20,0-0,00,3-0,10,10,10,1-0,2-0,0-0,00,0-
10369282517716192261744207-66751311473451265492392642551769669717261110123781611979310095195212190331101301468301572.42870256513941646
3,72,90,75,32,90,45,70,71,31,11,8-1,42,13,32,93,62,01,22,40,73,74,08,32,01,71,11,32,02,42,02,91,94,11,41,41,72,44,34,01,42,76,30,41,41,31,84,61,21,92,40,62,03,13,0
2-2473--1-53-125314225174115--13-6132172639102227623373625-26-22183711-
3050,1157-2590,64640,12200,1218-455-1670,051-1870,17080,015-2380,32700,12800,15160,37740,23750,12150,42530,12620,25270,1596-328-3530,3273-4780,13450,21980,13620,44290,02280,24860,04380,23360,14970,03160,06100,05540,15250,11340,13460,13690,12060,23570,11470,36560,3-5.4335320,577-2020,81080,85040,83650,216-
72
I alt
Kommuneopgørelser
Bilag B
Udrykninger tilBlinde alarmerpr. 1.000 indb.Blinde alarmerFalske alarmerFalske alarmerpr. 1.000 indb.I alt pr. 1.000indb.7,38,16,44,46,85,16,43,46,110,06,76,16,37,07,28,07,08,55,24,95,59,25,96,88,35,44,45,47,16,17,89,76,66,06,17,37,06,28,22,56,44,55,57,2Brandpr. 1.000 indb.Redningpr. 1.000 indb.Miljøuheldpr. 1.000 indb.Diversepr. 1.000 indb.Indbyggertalpr. 1/1 - 2010
Miljøuheld
Redning
Diverse1
Brand
Kommune
Mariagerfjord42.604156Middelfart37.661123Morsø21.833108Norddjurs38.14888Nordfyns29.638116Nyborg31.69097Næstved81.112235Odder21.72146Odense188.777606Odsherred33.030163Randers94.750287Rebild28.852113Ringkøbing-Skjern58.439200Ringsted32.584112Roskilde81.947247Rudersdal54.444137Rødovre36.233103Samsø4.01023Silkeborg88.481226Skanderborg57.303110Skive48.137127Slagelse77.475384Solrød20.88276Sorø29.52297Stevns21.93185Struer22.48347Svendborg58.998155Syddjurs41.392125Sønderborg76.439206Thisted45.297141Tønder39.710162Tårnby40.383136Vallensbæk14.04527Varde50.378172Vejen42.768130Vejle106.383299Vesthimmerland38.106147Viborg93.310252Vordingborg46.319175Ærø6.67912Aabenraa59.978203Ålborg197.426494Århus306.650864I alt5.534.637 18.946
3,7203,3674,942,3163,9173,172,9302,183,2344,9253,0503,993,4243,4203,0532,5822,8645,722,6331,9322,675,0543,6103,3173,9242,1112,6193,0172,7273,1204,1303,4321,9253,4203,0292,8603,9162,7323,8321,823,4412,5512,81023,4 3.227
0,5221,8400,2150,4170,6300,2210,4970,4130,2900,8270,5590,3210,4470,6160,6481,5291,870,560,4640,6310,1410,7990,5180,6291,1250,5210,3300,4290,4890,4490,8230,8181,820,4310,7410,61170,4250,3860,7390,320,7860,31040,31800,6 3.828
0,51,10,70,41,00,71,20,60,50,80,60,70,80,50,60,50,21,50,70,50,91,30,91,01,10,90,50,71,21,10,60,40,10,61,01,10,70,90,80,31,40,50,60,7
Antal2111-322242--11162-331--6--1123-2--2-10-72--455314
0,0940,0690,0110,042-360,1280,01480,130,03860,11090,0234-15-770,0800,12160,11730,176-30,01200,11060,088-164-160,244-47-410,0450,0440,3186-630,191-204-360,061-580,1280-620,11950,0120-1-480,02150,24290,1 12.694
2,21,80,51,11,20,91,80,12,03,32,50,51,32,52,63,22,10,71,41,81,82,10,81,52,11,80,81,12,41,42,35,12,61,21,42,61,62,12,60,10,81,11,42,3
195-4269131121923-1310--12-11447117810433317112161011-42262784
3130,43050,1139-1680,12010,11620,25210,1730,00,21.1493290,06340,01770,73710,4229-5880,24370,2252-34-4580,1282-2650,07150,21240,22000,21820,01210,02570,12240,25410,12770,13110,13930,1930,23030,32590,07780,12660,45820,13790,217-3820,18900,10,21.6920,1 39.793
Note: Hvis der er registreret flere udrykninger til den samme hændelse, er kun den første udrykning medtaget iopgørelsen. Hvis der er flere opgaver på en udrykning, tælles kun én opgave med efter prioriteringen: brand,redning, miljø, diverse1Omfatter andre beredskabsmæssige opgaver som f.eks. “Nødstrømsforsyning”Kilder: ODIN (opgjort den 10. marts 2010) og Danmarks Statistik - statistikbanken.dk
I alt
73
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Tabel B.4
Første meldings ordlyd til reelle alarmer pr. kommune, 2009Udrykninger til1Brand i landbrugsredskabBrand i transportmiddel
Færdselsuheld (FUH)2
ABA-anlægBrand i affaldsoplag/skraldespand
Redning – ikke FUH
Mindre forurening
Større forurening
Containerbrand
Skorstensbrand
Bygningsbrand
El-installation
Indsatsleder
Naturbrand
Gasuheld
KommuneAlbertslundAllerødAssensBallerupBillundBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFanøFavrskovFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFrederikshavnFrederikssundFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGlostrupGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHedenstedHelsingørHerlevHerningHillerødHjørringHolbækHolstebroHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmIkast-BrandeIshøjJammerbugtKalundborgKertemindeKoldingKøbenhavnKøgeLangelandLejreLemvigLollandLyngby-TaarbækLæsø
31314171781031549-58616777351017291492385525176119625623102114381464929549210-1716-
1822101623-1413-11017623757121238931144881646-11254035112227151101--610-
3213242212936286135212223312744271118251735164819382315185420263134373354364162643334116423175731392514-
--7-12-4-16-6-1--91------4810-2--1711017511-5-88-2-11426--
391851352840364111241294342822506670382360469129436898704266733410339618363905151154420515527973847915262583262
25411285630442029-71412193891351101923415610711140122351321839595011655117621952282151820-
-526-3411132410115106331173391161-17211089111910172673423282921528-1168-4032
Antal149109111591235385102415186171979101182218442112163219231727282619132381414292714217124917153675
-1-62--1-28--2-16112-53-61-10-4731118-64222-15-6-5---14-
42423283131112-25-43-315362232222-22622542221123313-1143-
365162912776611627-1414997341191484660471811282612168182921132412225966201346525434792128817331
315216212-1322618243365927793367-535581125323511610246622107-
91325252231141422158-28422055183320153120710263438442120269464628522372201695281328149188354964718-
21311321-67-44-8-3-33-9-247215113457-61111-2429-212-8--
185-903206819261301119721247-1421134-132849747151157719914147534330317-234211471415432094234231011461224172131739643258211391321793163014013232122631235939262214174394830313068732208822251768280151128500824102.6223582752-1131275236951164310-
74
I alt
Kommuneopgørelser
Bilag B
Udrykninger til1Brand i landbrugsredskabBrand i transportmiddel
Færdselsuheld (FUH)2
ABA-anlægBrand i affaldsoplag/skraldespand
Redning – ikke FUH
Mindre forurening
Større forurening
Containerbrand
Skorstensbrand
Bygningsbrand
El-installation
Indsatsleder
Naturbrand
Gasuheld
Kommune
Mariagerfjord13135467514Middelfart12622344612Morsø231315867Norddjurs2-7233710Nordfyns6-18539311Nyborg-11734178Næstved188353812019Odder10-9118-1Odense17121502193674Odsherred123141551325Randers327625922317Rebild6217642211Ringkøbing-Skjern14228681118Ringsted1124347810Roskilde141544382267Rudersdal101416-331113Rødovre61321135131Samsø11134-10Silkeborg65395871222Skanderborg9124142710Skive5216749512Slagelse9135721119411Solrød12119-1841Sorø7-22323617Stevns106521959Struer41512213Svendborg216104561318Syddjurs7120462712Sønderborg585253852116Thisted6219362107Tønder33417164888Tårnby91737227162Vallensbæk226-1031Varde1271755559Vejen141974999Vejle3035071221320Vesthimmerland15526950415Viborg1164011822329Vordingborg81175481023Ærø--2-5-1Aabenraa44334959911Ålborg87168561883518Århus8541168429313818I alt1.668 693 3.028 310 5.714 2.534 1.041
Antal2029-217518111224101-55834291258-532141212419-16611218158201-164254612911--8216114362257-21670247575--52222706903531148652721232-3196203638731212964882414315--15-157526534-1213316191481621174113-337154928642339182107238714-71614325255--313--113123222014244546331754141482532217818-2343621753453273276315589591-8-1039149137-16-2011414016-41072012683102191132819824-311529161746-31022611337217331555955220820-21444441121520421582011117012-12351612511-124-1--227252117723537206203226134319446308344126243818413-412319363571716159742312452273271326530163-1-22--3602321268612686815061031179533450495540150131021.1701.818 205 263 2.156 531 2.913 290 2.084 25.248
Kategorien “Andet” er ikke medtagetFlyulykke og togulykke er medtagetKilde: ODIN (opgjort den 10. marts 2010)12
I alt
75
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Tabel B.5
Første meldings ordlyd til blinde alarmer pr. kommune, 2009Udrykninger til1Brand i landbrugsredskabBrand i transportmiddel
Færdselsuheld (FUH)2
Brand i affaldsoplag/skraldespand
Redning - ikke FUH
Mindre forurening
Større forurening
Containerbrand
Skorstensbrand
Bygningsbrand
El-installation
Indsatsleder
Naturbrand
ABA-anlæg
Gasuheld
KommuneAlbertslundAllerødAssensBallerupBillundBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFanøFavrskovFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFrederikshavnFrederikssundFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGlostrupGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHedenstedHelsingørHerlevHerningHillerødHjørringHolbækHolstebroHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmIkast-BrandeIshøjJammerbugtKalundborgKertemindeKoldingKøbenhavnKøgeLangelandLejreLemvigLollandLyngby-TaarbækLæsø
9561212426014176241737146-62731141322861214382352402221697353562653981026814518571928217320116826751121257231102.06859226213781534
1-----1--11---1-21----2----1--1-------1----------------
-12---1---1--1-11---113-12--1-1-2121-1241-2--1119-----1-
-------------------------------------------------------
1414--21-229-1-972013--5101-32132482519-1638-257-323664-1-61-
11----2---------1--1-1------1-1-----------1----23-------
--111-------1---4--------3-1--2-1----1--1----1--1------
Antal----1-----2--111------2-1-2---1-2-2--2-1--4-1-3-121-11-
2---------1---116----211-------12------1--1---------1--
------1---------------3-1-----1-------1---1------------
-------------------1-12--------2--3----1------1-----1--
---1--1---3--------11-12-11---3------1--2------5-1-----
--2-1----22----2--312----11-2---12-1-1--11-121-5----11-
----1--------------------11---1---1--------------------
12-12121-216-1-42-143-1--15730232-36224916--2-323154--1-532
10169272496615186261744201-6575130146320124538939251246173776970716110512373161195909687194209189311011301366301212.34065256513931606
76
I alt
Kommuneopgørelser
Bilag B
Udrykninger til1Brand i landbrugsredskabBrand i transportmiddel
Færdselsuheld (FUH)2
Brand i affaldsoplag/skraldespand
Redning - ikke FUH
Mindre forurening
Større forurening
Containerbrand
Skorstensbrand
Bygningsbrand
El-installation
Indsatsleder
Naturbrand
ABA-anlæg
Gasuheld
KommuneMariagerfjordMiddelfartMorsøNorddjursNordfynsNyborgNæstvedOdderOdenseOdsherredRandersRebildRingkøbing-SkjernRingstedRoskildeRudersdalRødovreSamsøSilkeborgSkanderborgSkiveSlagelseSolrødSorøStevnsStruerSvendborgSyddjursSønderborgThistedTønderTårnbyVallensbækVardeVejenVejleVesthimmerlandViborgVordingborgÆrøAabenraaÅlborgÅrhusI alt12
9165-36352611431864821710596715812964294916012093728363934157348017326264926761123102-4317433710.502
--------------12--1111---------21----2---1329
-1----3-3-2-11421-221312---1---71--1-22--51105
-------------------------------------------0
--101--5-165985-541-3-46591-1131925107120261377-21239648
--------1---1-1-------------1--2----------342
------1-1-1--1----1-26--2--------11--11--1-39
Antal2--1--4-41---5-2---242---1--11--1----2---2-68
------2-2-------1----311---1---3-1-1--1--1-39
--------11---------1-----------1----------214
-1----3-3----1----1111-1--------1--------1-27
-1-1--1-3-1-------1--------21----1---3---2-41
---2--1-4-1-1-----51441----141-22--2-71-24491
----------1----1--1--1-----11------1-----1114
1-11-114-8-3-7-912191514-3431310111-621-5511917454
94681142352714832321092341569802141377131191068316413443541434418462911983355542796218211914821340712.113
Kategorien “Andet” er ikke medtagetFlyulykke og togulykke er medtaget
Kilde: ODIN (opgjort den 10. marts 2010)
I alt
77
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Tabel B.6
Første meldings ordlyd til falske alarmer pr. kommune, 2009Udrykninger til1Brand i landbrugsredskabBrand i transportmiddel
Færdselsuheld (FUH)2
Brand i affaldsoplag/skraldespand
Redning - ikke FUH
Mindre forurening
Større forurening
Containerbrand
Skorstensbrand
Bygningsbrand
El-installation
Indsatsleder
Naturbrand
ABA-anlæg
Gasuheld
KommuneAlbertslundAllerødAssensBallerupBillundBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFanøFavrskovFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFrederikshavnFrederikssundFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGlostrupGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHedenstedHelsingørHerlevHerningHillerødHjørringHolbækHolstebroHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmIkast-BrandeIshøjJammerbugtKalundborgKertemindeKoldingKøbenhavnsKøgeLangelandLejreLemvigLollandLyngby-TaarbækLæsø
--1612--1-11--22816110172--7-22-912-64--1111--3-211-15-2015268-
---1------------11---1------1----1----2---11----1------
2--------1--21----3-1---1----1---------------12-1------
-------------------------------------------------------
--4-------1---132---32--1--3-112--2111--12---12-2--141-
---------1--1------1------1-----------12-11-1--------1-
------------1---------------------1--------1-----------
---1--------11---1------1--1-1--------1---1--11-2-1-2--
Antal------------1---1--------------------------------------
-------------------------------------------------------
---------------1----------------2-----11---------------
-------------------1------1--1------1--------1---------
--2---------11-1--------1--------21--------1--1--------
------------------------------------------------1------
--231----1--5--1--41------2613-11-2----2----2-4---115--
2-2463--1-42-125314203174115--11-6122162539101226623363621-22-22173710-
78
I alt
Kommuneopgørelser
Bilag B
Udrykninger til1Brand i landbrugsredskabBrand i transportmiddel
Færdselsuheld (FUH)2
Brand i affaldsoplag/skraldespand
Redning - ikke FUH
Mindre forurening
Større forurening
Containerbrand
Skorstensbrand
Bygningsbrand
El-installation
Indsatsleder
Naturbrand
ABA-anlæg
Gasuheld
KommuneMariagerfjordMiddelfartMorsøNorddjursNordfynsNyborgNæstvedOdderOdenseOdsherredRandersRebildRingkøbing-SkjernRingstedRoskildeRudersdalRødovreSamsøSilkeborgSkanderborgSkiveSlagelseSolrødSorøStevnsStruerSvendborgSyddjursSønderborgThistedTønderTårnbyVallensbækVardeVejenVejleVesthimmerlandsViborgVordingborgÆrøAabenraaAalborgÅrhusI alt12
155-3-1213--1615-62--3---11--174--21616146--3825366
---1-----------1-----3--------------------319
2----1--5-1----------1----------11----1---938
-------------------------------------------0
2----23-51123-21--6--411--11112-11-3-3--1712111
----1---------1------3----1---------------219
-----------1---------1------2--------------7
----1-1-9---1-1---2--1---13-11---1-1-----2244
Antal-----------------------------------------1-3
---------------------------------1-------1-2
--------------11-------------------11-1----10
------1-1---1--------------------1---11----11
--------1---1-1--------1-----11--1-------3-21
--------------1----------------------------2
-----22-----2--2-----1-41-1--11--5--1-1---881
195-4269124121923-137--11--14271178844231711116104-42261734
Kategorien “Andet” er ikke medtagetFlyulykke og togulykke er medtaget
Kilde: ODIN (opgjort den 10. marts 2010)
I alt
79
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Tabel B.7
Strålerørsstatistik pr. kommune, 2009Brande i alt pr. 1.000 indb.5,12,83,72,93,73,44,83,12,12,03,23,72,63,32,93,33,22,82,53,23,12,43,74,23,73,44,72,93,13,74,04,12,62,82,74,23,03,44,74,81,83,88,43,84,53,44,24,76,42,93,42,75,72,34,6Slukket med mere end 3 rørSlukket med småredskaber
Slukket med 1 HT/FH rør
Slukket med 2 HT rør
Slukket med 2-3 rør
Slukket før ankomst
Slukket med 1 rør
KommuneAlbertslundAllerødAssensBallerupBillundBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFanøFavrskovFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFrederikshavnFrederikssundFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGlostrupGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHedenstedHelsingørHerlevHerningHillerødHjørringHolbækHolstebroHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmIkast-BrandeIshøjJammerbugtKalundborgKertemindeKoldingKøbenhavnKøgeLangelandLejreLemvigLollandLyngby-TaarbækLæsø
211419301732292071299-1912172754172021255236243194826124036232622295727504925102630181886749759312423232
1462916637111427272151710931375133932381317253714161730121911203983871361349309265042957345102
8219547023369636134713923543616210189546145591273276541155735371436411248598147146141160185512337603095132911112313190424
81228141211720284731118233981410279167182326211626-6424304727-14194161129232532-286613681
Antal31337424-210-44-51328-4-22475-1429-53617217-9631036774410--
74631157842183107148-12651031276172816122327235813282336731173255281713351028--
-19-5727-314281066236-123-271512593114571311532123662121163818--
61092161181-312-1754151092231613352412215-174-514162122385217-1673212368111-1742737-
1416715713897143162110288436612119116114165307171109121163174235901761402981669617024711022413217928917127923622943153174149221813732.4623643990582671209
80
Brande i alt
Uoplyst
Kommuneopgørelser
Bilag B
KommuneMariagerfjordMiddelfartMorsøNorddjursNordfynsNyborgNæstvedOdderOdenseOdsherredRandersRebildRingkøbing-SkjernRingstedRoskildeRudersdalRødovreSamsøSilkeborgSkanderborgSkiveSlagelseSolrødSorøStevnsStruerSvendborgSyddjursSønderborgThistedTønderTårnbyVallensbækVardeVejenVejleVesthimmerlandViborgVordingborgÆrøAabenraaAalborgÅrhusI alt
26116881646491134110231639401713312618401210571616391943356269562140243591391243.186
2413211512103213141411561232206-3113132852263211422151682121425193839116551132.338
35344227372774271846411127546111848643724338185293517166144874443671552381141881576461974667.737
1416137131829-5815291939319107430151944610131232720212917421351273619244--1.640
Antal1314393971481566812111135051414251214541311-556-421132727415243812272431251529910421213-3--420317154952082536--514145928686001.305
175594792196137165621-94128-48251271011--16106232111-1625615
13329119725106051391612864-13-8172173039112756-2143314316-328601.525
1561231088811697235466061632871132001122471371032322611012738476978547155125206141162136271721302991472521751220349486418.946
3,73,34,92,33,93,12,92,13,24,93,03,93,43,43,02,52,85,72,61,92,65,03,63,33,92,12,63,02,73,14,13,41,93,43,02,83,92,73,81,83,42,52,83,4
Kilder: ODIN (opgjort den 10. marts 2010) og Danmarks Statistik – statistikbanken.dk
Brande i alt pr. 1.000 indb.
Slukket med mere end 3 rør
Slukket med småredskaber
Slukket med 1 HT/FH rør
Slukket med 2 HT rør
Slukket med 2-3 rør
Slukket før ankomst
Slukket med 1 rør
Brande i alt
Uoplyst
81
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Tabel B.8
Brandplaceringer og brandobjekter pr. kommune, 2009BrandplaceringElektrisk brugsgenstand mv.Affald, container og oplagBrandobjektVarmeapparater, madlavningMaskiner (ikke landbrug)
Bygningskonstruktioner
Landbrugsmaskiner
Hårde hvidevarer
Transportmidler
El-installationer
Ukendt/uoplyst
KommuneAlbertslundAllerødAssensBallerupBillundBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFanøFavrskovFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFrederikshavnFrederikssundFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGlostrupGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHedenstedHelsingørHerlevHerningHillerødHjørringHolbækHolstebroHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmIkast-BrandeIshøjJammerbugtKalundborgKertemindeKoldingKøbenhavnKøgeLangelandLejreLemvigLollandLyngby-TaarbækLæsø
27871828605633822834603530 1013850813194585 16736384427762477448082 1067878385232788139667383 107253328 106606388 11468593642615869 145316477833469628699 1334371106 14044 15350 1672218316324 14340735387252695 104581 1.52158 142132033421735105 105194345
222027201533272051911332291133341315619274126181377281743321558192342382931103277241325641545961333023-
41142191542212-1642985245238462441911171161081520571-32-12685110206106-232735-
268183381440116205832529273142421953153046102123301942055195212173713508184224721520831930276824618-
3225-115-12414--61---33--1-1317211--4121114111-774-1-24-
1514291810558263145831716813733279602618121336712940313716251733493155201971212183014441241111117173
Antal1312-445235323-311-348---12123-25227-4-21365582323121412-22572--2521-42321651312-13--11-14-35436-23-----114111-
--4-12-6--6-71-2-13-31211136164-4-55431-17-42310-533-5--
1-34-6231-6-4-34322-3114-165443134324325351-34748604-212--
--7-13-7-16161-1-94------21211-51-15-9411413-3-5822--1347--
-4---2121--117-1-1-527--11---312-7-1-2---1-5- 12-715-128-5--3-26-241-4-324-517-7-4-----121--11321 13812---3---2-2--
342131316243147843732936116-66 241-21225333330841 183138119-29-18247 1015545220142623318120964222227833435448734 116253964337125146132142218-56 12402 153658421649-28 11127--
412129252030431462185313352052155343523185268254442243863847326931279632445651183832473318125598982291539265
105221329111522313-18312142664152615151037589221920513826382525311612436518719641361221010154942-
82
Ukendt/uoplyst
Fyringsanlæg
Åbne arelaer
Beboelse
Erhverv
Møbler
Anlæg
Andet
Kommuneopgørelser
Bilag B
BrandplaceringElektrisk brugsgenstand mv.Affald, container og oplag
BrandobjektVarmeapparater, madlavningMaskiner (ikke landbrug)
Bygningskonstruktioner
Landbrugsmaskiner
Hårde hvidevarer
Transportmidler
El-installationer
Ukendt/uoplyst
Kommune
Mariagerfjord4853322317536Middelfart3441232510319Morsø403226108528Norddjurs383415-23125Nordfyns3245182120318Nyborg2833241317123Næstved7696422133341Odder17141142-5Odense149 3326263 101445Odsherred577626429345Randers97 13050944340Rebild414622418228Ringkøbing-Skjern4777581725834Ringsted395616-12-18Roskilde78 120361450218Rudersdal605913517225Rødovre355314122-16Samsø1463-4-8Silkeborg8079343332238Skanderborg354331-11-27Skive48522268121Slagelse93 232536 140452Solrød14343257-4Sorø30441945-28Stevns26409106-13Struer19161112111Svendborg5856271442244Syddjurs523935-20138Sønderborg708840839135Thisted495831327345Tønder346064421215Tårnby358015623-10Vallensbæk9154-9-2Varde4072402017137Vejen426323126433Vejle109 122541424535Vesthimmerland4548421213-32Viborg80 11357232368Vordingborg638818611540Ærø543---4Aabenraa818636-13-30Aalborg184 203842451253Århus286 419 11643 172 1561I alt5.620 8.984 2.886 1.456 3.563 218 2.545
Antal436532-4-31-131122-1--5-212232432622---1784 1431122468244113351184 11-11237 1017354-2-12-31--5-123266253233251653491-----41-1311--311322-12135531528-73323213653 1514152-1-2-113173172 105674 10124372483 1116-34-----3313913 114 13 1025 115 164256 279 245 373 335
4139213181-2542626-21442120-29-2012-1732026-1201196163976226-110261757 154 19 21718-21354214-465 1878101-24-1710222834032-124-15342553 135720-31873816-32212662-1-11164244240-6251186-11864016266697013--1921529--20-2782-5-2430-142116--13728122422317-173145612111623234416 112829-2424393-16-52212582741-3211144155025491123133315114545713-224-6019--2-51-542728591 1985 16 111 1062 37 172 55 2642571 439 3.350 626 4.491 2.155
Kilde: ODIN (opgjort den 10. marts 2010)
Ukendt/uoplyst
Fyringsanlæg
Åbne arelaer
Beboelse
Erhverv
Møbler
Anlæg
Andet
83
Bilag B
Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009
Tabel B.9
Kumulerede hyppigheder af afgangs- og udrykningstider pr. kommune, 2009Afgangstid1Udrykningstid1UdrykningstiderAntal2861462294521861624311494616655612206218246436673282163234243497581308301239387310152283372226390395294406255461537511100269360173248894973.105430571687040933912
Afgangstider
Kommune2AlbertslundAllerødAssensBallerupBillundBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFanøFavrskovFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFrederikshavnFrederikssundFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGlostrupGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHedenstedHelsingørHerlevHerningHillerødHjørringHolbækHolstebroHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmIkast-BrandeIshøjJammerbugtKalundborgKertemindeKoldingKøbenhavnKøgeLangelandLejreLemvigLollandLyngby-TaarbækLæsø
63-1782561-414549-23345-27161817176-11--2802752122545845186-11511789-65282-
9216961113912627609268623812537790959591466165941190478829295265932426572933201712948
Procent9591897383396656326618929149086251843159697979511192021217983094111815889796561896132127729296123971419716
95336098827097279350785445724593935544574698989897595162143434996696326141929897736096495173859697606491749850
9870819996919876100749090819181949886918477989998989177926572591008697718979969998889397887594929898879298909975
Antal270144228451184162404146461625461120322022543066527515823524149657430129523537530515228136922538639029238424934751451396265359169248874943.257426581666939332912
4--21-15-615---157122-316356--1-11-181-124156----18143--5-178
502874415493261526-3453057121193394871425492482084636722315217135541034601684288648
Procent969954944987979965886791969944798910080987492581005083569471987896999971928095889434699699969899999698509358877193559145828098979858859297598360905385839596999498859878948696478047895391849596988998477535978797649296984175
99979699989910096100999710098999999999898989699991009999989898979910096999797949810099999899939795989999891001009899100
999999999910010099100100991001009910099100100100999899991009910099991009910010010099100999999100991009910099999799991009810010099100100
84
<=25min
≤10 min
≤15 min
≤20 min
≤1 min
≤2 min
≤3 min
≤4 min
≤5 min
≤3 min
≤5 min
Kommuneopgørelser
Bilag B
Afgangstid1
Udrykningstid1UdrykningstiderAntal2562341071141671263584897528559913831419450131123327301230184611981481199221618136019027936191226223218216417260-3256981.24531.029
Afgangstider
Kommune2MariagerfjordMiddelfartMorsøNorddjursNordfynsNyborgNæstvedOdderOdenseOdsherredRandersRebildRingkøbing-SkjernRingstedRoskildeRudersdalRødovreSamsøSilkeborgSkanderborgSkiveSlagelseSolrødSorøStevnsStruerSvendborgSyddjursSønderborgThistedTønderTårnbyVallensbækVardeVejenVejleVesthimmerlandViborgVordingborgÆrøAabenraaAalborgÅrhusI alt12
2-32141-231534--23847311-2413-33-1115831117-23--1184125
5567311848537273-7134903383375451225521399443603471-3758646
Procent1015918111915159567919183846996591714816122181351516156509433206616557-8799157
353925386542326997399142502686889881534434354457534371545145527394826383546528-36829574
776167748681639598819675907789979888838770778287888591888280909194989393857761-80899790
Antal25722910411016312735846959280598138308195496302227273022271786111001471179120718234419127435890217221212217408256-3196311.38930.730
--2----615111---32171--111--1----7-2-1-3---556
3374853313943534126163322935431210-94866302168217235-4242826
Procent518748864265457558936587498270938495539478943775558756858195929993997092639169954975679378974692538969925082598287995079699691998998538765947293589161875584--6795658785977693
9796879698979897989998959899999910010098999499979898989496999799991009798991009696-99969998
9999961009910099100991009998991009910010010010010099999710010098999899100999910099100991009899-99999999
Forudsætningerne for optællingen af afgangs- og udrykningstider er angivet på side 34-35Eksempel: i Albertslund er 63 % af de oplyste afgangstider, der opfylder forudsætningerne1, mindre end eller ligmed 1 minut, og 96 % af udrykningstiderne er mindre end eller lig med 10 minutterKilde: ODIN (opgjort den 10. marts 2010)
<=25min
≤10 min
≤15 min
≤20 min
≤1 min
≤2 min
≤3 min
≤4 min
≤5 min
≤3 min
≤5 min
85
BeredskabsstyrelsenDatavej 163460 Birkerødwww.brs.dk
