Kommunaludvalget 2009-10
KOU Alm.del Bilag 100
Offentligt
861495_0001.png
861495_0002.png
861495_0003.png
861495_0004.png
861495_0005.png
861495_0006.png
861495_0007.png
861495_0008.png
861495_0009.png
861495_0010.png
861495_0011.png
861495_0012.png
861495_0013.png
861495_0014.png
861495_0015.png
861495_0016.png
861495_0017.png
861495_0018.png
861495_0019.png
861495_0020.png
861495_0021.png
861495_0022.png
861495_0023.png
861495_0024.png
861495_0025.png
861495_0026.png
861495_0027.png
861495_0028.png
861495_0029.png
861495_0030.png
861495_0031.png
861495_0032.png
861495_0033.png
861495_0034.png
861495_0035.png
861495_0036.png
861495_0037.png
861495_0038.png
861495_0039.png
861495_0040.png
861495_0041.png
861495_0042.png
861495_0043.png
861495_0044.png
861495_0045.png
861495_0046.png
861495_0047.png
861495_0048.png
861495_0049.png
861495_0050.png
861495_0051.png
861495_0052.png
861495_0053.png
861495_0054.png
861495_0055.png
861495_0056.png
861495_0057.png
861495_0058.png
861495_0059.png
861495_0060.png
861495_0061.png
861495_0062.png
861495_0063.png
861495_0064.png
861495_0065.png
861495_0066.png
861495_0067.png
861495_0068.png
861495_0069.png
861495_0070.png
861495_0071.png
861495_0072.png
861495_0073.png
861495_0074.png
861495_0075.png
861495_0076.png
861495_0077.png
861495_0078.png
861495_0079.png
861495_0080.png
861495_0081.png
861495_0082.png
861495_0083.png
861495_0084.png
861495_0085.png
861495_0086.png
861495_0087.png
861495_0088.png
861495_0089.png
861495_0090.png
861495_0091.png
861495_0092.png
861495_0093.png
861495_0094.png
861495_0095.png
861495_0096.png
861495_0097.png
861495_0098.png
861495_0099.png
861495_0100.png
861495_0101.png
861495_0102.png
861495_0103.png
861495_0104.png
861495_0105.png
861495_0106.png
861495_0107.png
861495_0108.png
861495_0109.png
861495_0110.png
861495_0111.png
861495_0112.png
861495_0113.png
861495_0114.png
861495_0115.png
861495_0116.png
861495_0117.png
861495_0118.png
861495_0119.png
861495_0120.png
861495_0121.png
861495_0122.png
861495_0123.png
861495_0124.png
861495_0125.png
861495_0126.png
861495_0127.png
861495_0128.png
861495_0129.png
861495_0130.png
861495_0131.png
861495_0132.png
861495_0133.png
861495_0134.png
861495_0135.png
861495_0136.png
861495_0137.png
861495_0138.png
861495_0139.png
861495_0140.png
861495_0141.png
861495_0142.png
861495_0143.png
861495_0144.png
861495_0145.png
861495_0146.png
861495_0147.png
861495_0148.png
861495_0149.png
861495_0150.png
861495_0151.png
861495_0152.png
861495_0153.png
861495_0154.png
861495_0155.png
861495_0156.png
861495_0157.png
861495_0158.png
861495_0159.png
861495_0160.png
861495_0161.png
861495_0162.png
861495_0163.png
861495_0164.png
861495_0165.png
861495_0166.png
861495_0167.png
861495_0168.png
861495_0169.png
861495_0170.png
861495_0171.png
861495_0172.png
861495_0173.png
861495_0174.png
DE KOMMUNALE OG RE-GIONALE BUDGETTER2009
0
IndholdIndledning .....................................................................................................................................31. Sammenfatning ........................................................................................................................51.1. Oversigt over budget 2009...................................................................................................51.1.1. Oversigt over kommunernes budgetter for 2009.................................................................51.1.2. Oversigt over regionernes budgetter ...................................................................................61.1.3. Aftalegrundlaget...................................................................................................................81.1.4. Aftale om kommunernes økonomi for 2009.........................................................................81.1.5. Skattestoppet .......................................................................................................................81.1.6. Aftale om regionernes økonomi for 2009 ............................................................................92. Kommunernes budgetter for 2009 .......................................................................................102.1. Skatter..................................................................................................................................102.1.1. Skatteindtægter..................................................................................................................102.1.2. Udskrivningsprocenter .......................................................................................................112.1.3. Grundskyldspromiller .........................................................................................................132.1.4. Statsgaranti og selvbudgettering .......................................................................................142.1.5. Dækningsafgifter................................................................................................................152.1.6. Det skrå skatteloft ..............................................................................................................162.2. Tilskud og udligning...........................................................................................................172.3. Serviceudgifter....................................................................................................................182.3.1. Sundhed.............................................................................................................................202.4. Anlægsudgifter ...................................................................................................................242.5. Overførselsudgifter ............................................................................................................252.6. Brugerfinansierede områder .............................................................................................262.7. Likviditet ..............................................................................................................................272.8. Låntagning og gæld ...........................................................................................................282.9. Renter...................................................................................................................................282.10. Moms..................................................................................................................................303. Regionernes budgetter for 2009...........................................................................................313.1. Regionernes finansiering i budget 2009 ..........................................................................323.2. Regionernes udgifter i budget 2009 .................................................................................343.1.1. Udgifter til sundhedsområdet.............................................................................................353.1.2. Omkostninger til regional udvilking....................................................................................363.1.3. Omkostninger til sociale tilbud og specialundervisning mv. ..............................................374. Analyse af budget 2009.........................................................................................................384.1. Kommunernes budgetresultat for 2009............................................................................384.1.1. Om analysen......................................................................................................................384.1.1.1. Baggrund og indhold.......................................................................................................384.1.1.2. Sammenfatning...............................................................................................................394.1.1.3. Datagrundlag ..................................................................................................................41
111
4.1.2. De samlede serviceudgifter .............................................................................................. 414.1.2.1. Udgiftsudviklingen i de samlede serviceudgifter ........................................................... 414.1.2.2. Forklarende faktorer ...................................................................................................... 454.1.2.2.1. Demografi ................................................................................................................... 454.1.2.2.2. Sammenlægninggsstatus ........................................................................................... 494.1.2.2.3. Serviceudgiftsniveau i budget 2008............................................................................ 524.1.2.2.4. Graden af budgetoverholdelse ................................................................................... 554.1.2.2.5. Likviditet ...................................................................................................................... 574.1.3. Det specialiserede socialområde...................................................................................... 594.1.3.1. Udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde................................................ 604.1.3.2. Udgiftsudviklingen på området for udsatte børn og unge.............................................. 614.1.3.3. Forklarende faktorer ...................................................................................................... 644.1.4. Dagtilbudsområdet............................................................................................................ 674.1.4.1. Udgiftsudviklingen på dagtilbudsområdet og SFO ........................................................ 674.1.4.2. Udgiftsudviklingen på dagtilbudsområdet (antal pladser).............................................. 714.1.4.3. Udgiftsudviklingen på dagtilbudsområdet (institutionstyper) ......................................... 744.1.4.4. Forklarende faktorer ...................................................................................................... 754.1.4.4.1. Demografi ................................................................................................................... 764.1.4.4.2. Øvrige faktorer ............................................................................................................ 774.1.5. Administrationsudgifter ..................................................................................................... 784.1.5.1. Udgiftsudviklingen for den centrale administration........................................................ 784.1.5.2. Forklarende faktorer ...................................................................................................... 794.2. Kommunens budgetprocesser......................................................................................... 854.2.1. Om analysen..................................................................................................................... 854.2.1.1. Baggrund og indhold...................................................................................................... 854.2.1.2. Sammenfatning.............................................................................................................. 854.2.1.3. Datagrundlag ................................................................................................................. 864.2.2. Kommunernes budgetprocesser for 2009 ........................................................................ 864.2.2.1. Administrative budgettilpasninger.................................................................................. 864.2.2.2. Politiske beslutninger..................................................................................................... 89Bilag…........................................................................................................................................ 93
2
Indledning
Budgetår 3 efter kommunalreformenMed kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 gik Danmark fra en decentral offentligstruktur med 270 kommuner, 13 amter, samt H:S og HUR til en struktur med 98 kommuner og 5regioner. Budgetåret 2009 er det tredje budgetår med den nye struktur, og mens perioden umid-delbart efter reformen formodentlig var præget af en smule usikkerhed omkring den nye strukturog opgavefordeling, så må budget 2009 anses som et ”almindeligt” budgetår for de nye kommu-ner og regioner.”Kommunernes og regionernes budgetter 2009” er baseret på de budgetoplysninger, som kom-muner og regioner har indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (tidligere Indenrigs- ogSocialministeriet) suppleret med budgetoplysninger fra Danmarks Statistik. Publikationen er endel af Indenrigs- og Sundhedsministeriets årlige publikationsserie om den kommunale og regiona-le økonomi. I serien udkommer ligeledes en publikation om de kommunale og regionale regnska-ber.Publikationens første hovedafsnit indledes med et sammenfattende kapitel, der opridser de væ-sentligste tendenser i kommunernes og regionernes budgetter og sammenholder dem med deindgåede aftaler om udgifter og indtægter for budgetåret 2009. Herefter følger to kapitler, hvorhenholdsvis kommunernes og regionernes budgetter for 2009 gennemgås nærmere. Herundergennemgås også udviklingen i forhold til budgetåret 2008.I publikationens andet hovedafsnit foretages der i en særlig temadel en nærmere analyse af ud-giftsudviklingen fra 2008 til 2009. Mere konkret fokuseres der på de samlede serviceudgifter samtpå udvalgte sektorområder som det specialiserede socialområde, dagtilbudsområdet og udgiftertil den centrale administration. Budgetdata undersøges for særlige tendenser i forskydningen fra2008 til 2009 og for særlige forhold, der kan nuancere udgiftsudviklingen. I forlængelse af analy-sen af udgiftsudviklingen følger et sammendrag af de væsentligste resultater fra KREVI’s under-søgelse ”Kortlægning af de kommunale budgetprocesser for 2009”. Hensigten med analysen er atafdække og kortlægge forskellige karakteristika ved kommunernes budgetlægningsmetoder og -processer via en række kvalitative indikatorer.
333
Endelig indeholder publikationen en sektion med bilag, der består af både aggregerede størrelserog opgørelser fordelt på enkeltkommuner og regioner. Hertil kommer aftalerne om kommunernesog regionernes økonomi for 2009.Indenrigs- og SundhedsministerietKommuneøkonomi, april 2010
4
1. Sammenfatning
1.1. Oversigt over budget 20091.1.1. Oversigt over kommunernes budgetter for 2009
Kommunerne har for 2009 budgetteret med serviceudgifter på 220,7 mia. kr. inklusive udgif-ter på 10,4 mia. kr. til den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering af sundhedsvæ-senet. Hertil kommer overførselsudgifter på 44,1 mia. kr. Samlet svarer dette til kommunalenettodriftsudgifter på 264,8 mia. kr. De skattefinansierede nettoanlægsudgifter udgør 11,6mia. kr. i budgettet for 2009. Hertil kommer budgetterede nettoudgifter til de brugerfinansie-rede områder på 0,4 mia. kr. og budgetterede nettorenteudgifter på 0,7 mia. kr. i 2009De samlede kommunale skatteindtægter for 2009 er budgetteret til 216,0 mia. kr. og hertilkommer budgetterede indtægter fra tilskud og udligning i 2009 på 56,6 mia. kr.Kommunerne budgetterer således samlet set med et finansieringsunderskud for 2009 på 5,1mia. kr., og hertil kommer et budgetteret nettolåneafdrag på 0,2 mia. kr. Finansieringsunder-skuddet og nettolåneafdraget dækkes af budgetterede nettoindtægter på 4,5 mia. kr. fra fi-nansforskydninger og et budgetteret nettolikviditetsforbrug på 0,8 mia. kr., jf. tabel 1.1 her-under.Det kommunale serviceudgifter kan i budgettet for 2009 opgøres til 220,7 mia. kr. Til sam-menligning udgjorde serviceudgifterne 218,8 mia. kr. i 2008, når der tages højde for pris- oglønudviklingen, meropgaver mv. Dette svarer til en real stigning på 1,9 mia. kr. eller 0,9 pct.
555
Tabel 1.1. Oversigt over kommunernes budget 2009Mia. kr. 2009-PLServiceudgifterOverførselsudgifterSkattefinansierede nettoanlægsudgifter(1)Brugerfinansierede områderAktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnetUdbetaling af tjenestemandspensioner ifm. forsyningsvirksomhedRenterSkatterTilskud og udligningFinansieringsunderskud (+ = finansieringsunderskud)LåntagningFinansforskydninger mv.Likviditet (- = nettolikviditetsforbrug)BalanceBudget 2009220,744,111,60,410,40,30,7-216,0-56,65,10,2-4,5-0,80,0
Note: (1) Tallet er opgjort inklusiv kommunernes udgifter til ældreboliger på funktion 5.32.30. For en opgørelse overkommunernes udgifter ekskl. denne funktion, så tabel 2.9a og 2.9b.Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
1.1.2. Oversigt over regionernes budgetterRegionerne budgetterer i 2009 med udgifter på sundhedsområdet på 102,1 mia. kr. På social ogspecialundervisningsområdet budgetteres der med udgifter på 4,7 mia. kr., 2,7 mia. kr. til regionaludvikling og 1,6 mia. kr. til fællesformål og administration. De 0,6 mia. kr., som ikke finansieresved bidrag og tilskud fra stat og kommuner, finansieres primært ved låntagning. En oversigt overregionernes udgifts- og indtægtsstruktur ses i tabel 1.2.
6
Tabel 1.2. Oversigt over regionernes budget 2009Mio. kr. 2009-PLSundhedsområdetDriftsudgifterAnlægsudgifterRenteudgifterBidrag/tilskudSundhed i altSocial og specialundervisningDriftsudgifterAnlægsudgifterRenteudgifterBidrag/tilskudSocial og specialundervisning i altRegional udviklingDriftsudgifterAnlægsudgifterRenteudgifterBidrag/tilskudRegional udvikling i altFællesformål og administrationDriftsudgifterAnlægsudgifterRenteudgifterBidrag/tilskudFællesformål og administration i altFinansieringsunderskud(+ = finansieringsunderskud)LåntagningForskydning i likvide aktiverØvrige finansforskydningerFinansiering i altBalance408-203257461-541-237-250-1.0281.53150001.580-1.547000-1.547-16500034566-133-4407-567-12.6800202.683-16700-2.517-2.6842.51302-2.517-14.4512264904.726-4.42100-243-4.6653022649-2436298.2033.6072780102.087-7.55100-94.065-101.61690.6513.607278-94.065471UdgifterIndtægterNettoudgifter
Note: Det bemærkes, at denne tabel er opgjort ud fra udgiftsmæssige principper af hensyn til sammenhængen i ta-bellen, uanset at regionerne har budgetteret social- og specialundervisningsområdet og udviklingsområdet ud fraomkostningsmæssige principper.Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
777
1.1.3. AftalegrundlagetDen overordnede styring af den decentrale offentlige økonomi er baseret på aftalesystemet mel-lem regeringen og de kommunale og regionale parter om det følgende års økonomi for henholds-vis kommuner og regioner. For 2009 er der således indgået aftaler mellem regeringen og hen-holdsvis KL og Danske Regioner om den kommunale og regionale økonomi for 2009. Den grund-læggende struktur i aftalerne er uændret i forhold til de aftaler, der tidligere er indgået med KL ogAmtsrådsforeningen, mens selve indholdet af de respektive aftaler er tilpasset som følge af kom-munalreformen. Aftaleteksterne er optrykt i bilag 21 og 22.1.1.4. Aftale om kommunernes økonomi for 2009Regeringen og KL indgik den 16. juni 2008 aftale om kommunernes økonomi for 2009. Aftalenindebærer et samlet kommunalt serviceniveau på 221,3 mia. kr. i 2009 (aktivitetsbestemt medfi-nansiering af sundhedsvæsnet indregnet). Kommunerne har under ét budgetteret med et service-niveau i 2009 på 220,7 mia. kr., hvilket er 0,6 mia. kr. mindre end aftalt. Det budgetterede brutto-anlægsniveau på de skattefinansierede områder ligger til gengæld 0,4 mia. kr. over det aftalteniveau. Hertil kommer, at kommunernes budgetterede udgifter til overførsler i 2009 ligger 0,3 mia.kr. over det forudsatte i aftalen. Den samlede virkning mellem det aftalte og det budgetterede ni-veau betyder således, at kommunerne overskrider aftalen med knap 0,1 mia. kr., jf. tabel 1.4. her-underTabel 1.3. Kommunernes udgifter i aftale og budget 2009Mia. kr. 2009-PLServiceudgifter, nettoOverførslerSkattefinansieret bruttoanlægUdgifter i alt
Aftale221,343,815,0280,1
Budget220,744,115,4280,2
Forskel-0,60,30,40,1
Note: Aftaleniveauet for serviceudgifter er i forhold til aftale om kommunernes økonomi for 2009 korrigeret for mer-opgaver i medfør af DUT samt midler til trepartsaftalerne. Bruttoanlægsudgifter er opgjort eksklusive udgifter tilkommunalt ejede ældreboliger og forsyning.Kilde: Finansministeriet, aftale om kommunernes økonomi for 2009 og Danmarks Statistik.
En nærmere beskrivelse af kommunernes budgetter for 2009 findes i kapitel 2. Den samlede afta-le om kommunernes økonomi for 2009 er optrykt i bilag 21.1.1.5. SkattestoppetI aftalen om kommunernes økonomi for 2009 aftalte regeringen og KL, at kommunerne under étfastholder uændrede skatter i 2009.
8
Imidlertid valgte kommunerne for 2009 at budgettere med et samlet skattemerprovenu på 89 mio.kr.Det samlede merprovenu på 89 mio. kr. fordeler sig med 30,6 mio. kr. på indkomstskatterne, 83,4mio. kr. på grundskylden og 4,3 mio. kr. på dækningsafgifterne. Hertil kommer korrektioner på-29,6. Den lille afvigelse fra delene til totalen skyldes afrunding.1.1.6. Aftale om regionernes økonomi for 2009Regeringen og Danske Regioner indgik den 14. juni 2008 aftale om regionernes økonomi for2009. Aftalen forudsætter nettodriftsudgifter på sundhedsområdet (ekskl. medicin) på 83,2 mia.kr. og udgifter til medicintilskud på 7.7 mia. kr. i 2009. Der er enighed om, at bruttoanlægsudgif-terne på sundhedsområdet kan udgøre 4,0 mia. kr. i 2009. Hertil kommer nettodriftsudgifter til re-gional udvikling på 2,4 mia. kr. Som det fremgår af tabel 1.4. herunder, har regionerne under étstort set budgetteret i overensstemmelse hermed. Den samlede virkning mellem aftalegrundlagetog regionernes budgetterede udgifter er et budgetteret mindre forbrug på 0,2 mia. kr.Tabel 1.4. Regionernes udgifter i aftale og budget 2009Mia. kr. 2009-PLNettodriftsudgifter til sundhedekskl. medicinMedicintilskudBruttoanlægsudgifterNettoudgifter til regional udviklingAftale83,27,74,02,4Budget83,47,63,62,5Forskel0,2-0,1-0,40,1
Kilde: Aftale om regionernes økonomi for 2009, Danmarks Statistik samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet
En nærmere beskrivelse af regionernes budgetter findes i kapitel 3 samt i bilag 16. Densamlede aftale om regionernes økonomi for 2009 er optrykt i bilag 22
999
2. Kommunernes budgetterfor 2009
I de følgende afsnit gennemgås først de kommunale indtægter fra skatter samt tilskud og udlig-ning og efterfølgende de kommunale udgifter. Udover serviceudgifterne, gennemgås også dekommunale anlægsudgifter og overførselsudgifter. Endvidere gennemgås det brugerfinansieredeområde samt likviditet, gæld, moms og renter.
2.1. Skatter2.1.1. SkatteindtægterKommunerne har for 2009 budgetteret med skatteindtægter på i alt 216 mia. kr. Kommunernebudgetterede tilsvarende i 2008 med samlede skatteindtægter på 212,6 mia. kr. Det svarer til enstigning på 3,4 mia. kr., når der ikke korrigeres for pris- og lønudvikling.Ud af de samlede kommunale skatteindtægter i 2009 udgør de 187,0 mia. kr., svarende til 86,6pct., af forskudsbeløb af indkomstskat. Det bemærkes i denne forbindelse, at skatteafregningenmed kommunerne som led i kommunalreformen er forenklet således, at der ikke længere foreta-ges afregning vedrørende skatterestancer og ændringer i skatteansættelserne vedrørende tidlige-re år. Herudover er efterreguleringen af skat for de selvbudgetterende kommuner for indkomst-årene 2004-2006 – som skulle have været afregnet i årene 2007-2009 – suspenderet.Kommunernes indtægter fra grundskyld udgør 17,9 mia. i budgettet for 2009, hvilket er 0,8 mia.kr. mere end kommunerne opkrævede i 2008. Kommunernes indtægter fra selskabsskat udgørknap 6,8 mia. kr. i 2009, hvilket er 0,7 mia. kr. mere end i budgettet for 2008, jf. tabel 2.1. herun-der.
10
Tabel 2.1. De kommunale skatteindtægter i budget 2008 og 2009
Mio. kr. løbende PLKommunal indkomstskatSelskabsskatAnden skat pålignet visse indkomsterGrundskyldAnden skat på fast ejendomØvrige skatter og afgifterSkatteindtægter i altKilde: Danmarks Statistik.
2008-185.005-6.091-71-17.142-4.284-2-212.596
2009-186.852-6.826-103-17.901-4.329-1-216.011
Kommunerne har for 2009 budgetteret med indtægter fra anden skat på fast ejendom (dæknings-afgifter) på 4,3 mia. kr., hvilket er på niveau med budget 2008. Det bemærkes i denne forbindel-se, at der som led i finansieringsreformen er sket en harmonisering af reglerne for opkrævning afdækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, hvorved der ikke længere kan opkrævesforskellige promiller af henholdsvis statslige og andre offentlige ejendommes grundværdier.Kommunerne er kompenseret herfor over bloktilskuddet. Ligeledes er den maksimale grund-skyldspromille for landbrugsejendomme mv. ved lov sænket fra 13 til 12,3 promille.2.1.2. UdskrivningsprocenterFor 2009 har kommunerne atter skullet fastsætte udskrivningsprocenten for indkomstskat med éndecimal. Dette har medført, at en lang række kommuner har måttet afrunde deres udskrivnings-procenter, som i henhold til lov nr. 500 af 7. juni 2006 var fastsat med to decimaler.Tabel 2.2. Skattesatser i budget 2008 og 2009Budget 2008UdskrivningsprocentGrundskyldspromille af øvrige ejendommeGrundskyldspromille af landbrugsejendomme24,825,511,8Budget 200924,825,611,8
Note: Grundskyldspromillen er opgjort som forholdet mellem det samlede grundskyldsprovenu af øvrige ejendommeog de samlede afgiftspligtige grundværdier af øvrige ejendomme.Kilde: Indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt egne beregninger.
De kommunale udskrivningsprocenter i 2009 spænder mellem 22,8 pct. i Gentofte Kommune og27,8 pct. i Langeland Kommune. Der er ingen klar geografisk tendens at spore i udskrivningspro-centerne, om end et antal kommuner nord for København har relativt lave udskrivningsprocenter.Den geografiske fordeling af udskrivningsprocenterne fremgår af figur 2.1. herunder.
1111
Figur 2.1. De kommunale udskrivningsprocenter i 2009
Under 24 pct, (10)Mellem 24 og 25 pct, (29)Mellem 25 og 26 pct, (47)Over 26 pct, (12)
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
De enkelte kommuners udskrivningsprocenter, udskrivningsgrundlag og indkomstskatteprovenuerfor 2009 fremgår af bilag 18.2.1.3. GrundskyldspromillerGrundskyldspromillen for øvrige ejendomme er i gennemsnit 25,60 i 2009. I 2008 var den på25,53. Grundskyldspromillen for landbrugsejendomme er 11,80 i 2009, hvilket er på samme ni-veau som budget 2008, jf. tabel 2.2.
12
De kommunale grundskyldspromiller for 2009 spænder fra 16,00 promille i Gentofte Kommune til34,00 promille i fem af landets kommuner. Der synes ikke at være nogen klar geografisk tendens ifordelingen af høje og lave grundskyldspromiller. Den geografiske spredning af grundskyldspro-millerne fremgår af figur 2.2. herunder.Figur 2.2. De kommunale grundskyldspromiller i 2009
Under 21 promille (15)Mellem 21 og 24,9 promille (35)Mellem 25 og 31 promille (35)Over 31 promille (13)
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
De enkelte kommuners grundskyldspromiller, grundskyldsprovenuer og afgiftspligtige grundvær-dier for 2009 fremgår af bilag 18.
1313
2.1.4. Statsgaranti og selvbudgetteringI forbindelse med budgetteringen af indkomstskat i 2009 har 19 kommuner valgt at anvende de-res eget skøn for udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering), mens 79 kommuner har valgt stats-garantien. Til sammenligning valgte 81 kommuner i 2008 at selvbudgettere deres udskrivnings-grundlag, mens 17 kommuner valgte at anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.Det budgetterede udskrivningsgrundlag for 2009 udgør 752,5 mia. kr., hvilket er 1,3 mia. kr. mereend det statsgaranterede grundlag. Som følge heraf er det budgetterede forskudsbeløb af ind-komstskat 0,3 mia. kr. højere end det ville have været, hvis samtlige kommuner havde valgt detstatsgaranterede udskrivningsgrundlag.Da udligningen af forskelle i beskatningsgrundlag sker omkring gennemsnittet af de statsgarante-rede beskatningsgrundlag, mister kommunerne samlet set udligningstilskud som følge af, at detbudgetterede grundlag ligger over det statsgaranterede. Udligningsvirkningen af selvbudgetterin-gen i 2009 er opgjort til 76,5 mio. kr. Efter udligning har kommunerne således en samlet selvbud-getteringsgevinst på 0,3 mia. kr. i 2009, jf. tabel 2.3. herunder.Tabel 2.3. Statsgaranti og selvbudgettering af udskrivningsgrundlag i 2009Mia. kr.UdskrivningsgrundlagStatsgaranti751,2Budget752,5Forskel1,3
IndkomstskatUdligningsvirkningSelvbudgetteringsgevinst
186,4
186,8
0,3-0,10,3
Note: Bemærk, at der på grund af afrunding kan forekomme mindre afvigelser i summeringerne.Kilde: Danmarks Statistik, indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt egne beregninger.
Forskudsbeløbene af indkomstskat for 2009 bliver løbende udbetalt til kommunerne ved tolvte-delsrater fra SKAT. I 2012 vil der for kommuner, der har valgt at selvbudgettere udskrivnings-grundlaget i 2009, blive foretaget en efterregulering af forskudsbeløbene på baggrund af de fakti-ske indkomster. For de kommuner, der har valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, fore-tages ingen efterregulering. Når de faktiske beskatningsgrundlag for 2009 er kendt, foretagesendvidere en endelig beregning af udligning mv., som afregnes i 2012.I figur 2.3. herunder illustreres, hvilke kommuner der for 2009 har valgt henholdsvis selvbudgette-ring og statsgaranti. Det ses, at én kommune, der har valgt selvbudgettering, har fastholdt detstatsgaranterede udskrivningsgrundlag. Herudover har tre kommuner budgetteret med et udskriv-ningsgrundlag, der er ligger under det statsgaranterede, mens 15 kommuner har fastlagt udskriv-ningsgrundlag over det statsgaranterede.
14
Figur 2.3. Statsgaranti og selvbudgettering i 2009
Statsgaranti100 pctUnder 100 pctOver 100 pct
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
De enkelte kommuners budgetterede udskrivningsgrundlag fremgår af bilag 18. De statsgarante-rede udskrivningsgrundlag for 2009 fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministeriets publikation”Kommunal udligning og generelle tilskud 2009” fra juli 2008.2.1.5. DækningsafgifterKommunerne har for 2009 budgetteret med et samlet provenu fra dækningsafgifter på godt 4,3mia. kr., hvilket er på niveau med budget 2008. Af det samlede provenu vedrører de knap 2,9mia. kr. indtægter fra forretningsejendommes forskelsværdi, svarende til en andel på 67 pct. Pro-
1515
venuet af offentlige ejendommes grundværdi udgør godt 0,9 mia. kr. eller 21 pct. af det samledeprovenu, mens provenuet af offentlige ejendommes forskelsværdi udgør knap 0,5 mia. kr., sva-rende til de resterende 12 pct., jf. tabel 2.4. herunder.Tabel 2.4. Dækningsafgift i budget 2009Mio. kr. løbende PLOffentlige ejendommes grundværdiOffentlige ejendommes forskelsværdiForretningsejendommes forskelsværdiIkke fordelt på grupperingI altKilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Budget 2008-515-861-2.798-111-4.284
Budget 2009-506-924-2.8990-4.329
I forbindelse med kommunalreformen har kommunerne overtaget amtskommunernes ret til at ud-skrive dækningsafgifter af offentlige ejendomme. Såfremt en kommune vælger at udskrive dæk-ningsafgifter af offentlige ejendomme, kan de dermed opkræve følgende promiller af henholdsvisgrundværdi og forskelsværdi:Af offentlige ejendommes grundværdi opkræves halvdelen af grundskyldspromillen, dog max. 15promille. Dette gælder også for statslige ejendommes grundværdi.Af offentlige ejendommes forskelsværdi opkræves op til 8,75 promille.Kommunerne kan fra og med 2007 ikke opkræve forskellige dækningsafgiftspromiller af hen-holdsvis statslige og andre offentlige ejendommes grundværdi. Kommunerne er blevet kompen-seret herfor over bloktilskuddet, jf. afsnit. 2.2.Kommunerne kan herudover, som hidtil, opkræve dækningsafgift på op til 10 promille af forret-ningsejendommes forskelsværdi.2.1.6. Det skrå skatteloftDet skrå skatteloft indebærer en øvre grænse på 59 procent for skatten af den sidst tjente krone.Skatteloftet har frem til 2006 betydet, at der i kommuner, hvor den samlede kommunale og amts-kommunale indkomstskat har oversteget 32,5 procent, er ydet et nedslag i skatten til borgere, derbetaler topskat. Kommuner og amter har været med til at finansiere dette nedslag.Medfinansieringssystemet fortsætter efter reformen. Som følge af fordelingen af amtsskatterne vilden kommunale medfinansiering i 2009 blive udløst ved skattestigninger, der ligger ud over enkommunal udskrivningsprocent på 25,0 procent.
16
Kommuner og amter har til og med 2006 medfinansieret i forhold til eventuelle skattestigningersiden 1998. Som konsekvens af kommunalreformen ”nulstilles” systemet med virkning fra 2007således, at det fremover vil være eventuelle skattestigninger i forhold til dette år, der udløserkommunal medfinansiering. En eventuel medfinansiering for 2009 indgår ved midtvejsregulerin-gen af bloktilskuddet for 2009.
2.2. Tilskud og udligningKommunerne har samlet set budgetteret med nettoindtægter på 56,6 mia. kr. fra tilskud og udlig-ning i 2009. Det er 11,2 mia. mere end budgetteret i 2008. Den største post er den kommunaleudligning, som tegner sig for 45,2 mia. kr., eller 79,8 pct. af de samlede budgetterede indtægterpå området. Til sammenligning var der budgetteret med indtægter på 34,2 mia. kr. fra kommunaludligning i 2008.Som følge af kommunalreformen skal kommunerne betale et grundbidrag til regionerne til medfi-nansiering af sundhedsvæsenet. For 2009 udgør dette bidrag 1.175 kr. pr. indbygger. Kommu-nerne har for 2009 således budgetteret med et samlet grundbidrag vedr. sygehusområdet på godt6,2 mia. kr. Kommunerne yder herudover et aktivitetsafhængigt bidrag til det regionale sundheds-væsen, jf. afsnit 2.3.1. Kommunerne betaler også et grundbidrag til regionerne vedrørende udvik-lingsområdet, svarende til 117 kr. pr. indbygger i 2009. Således har kommunerne budgetteretmed et kommunalt udviklingsbidrag på knap 0,9 mia. kr. i 2009, jf. tabel 2.5. herunder.Tabel 2.5. Tilskud og udligning i budget 2008 og budget 2009Mio. kr. løbende pl.Kommunal udligningStatstilskud til kommunerSærtilskudØvrig udligning mv.Kommunalt grundbidrag vedr. sygehusvæsenetKommunalt udviklingsbidragTilskud og udligning i altBudget 2008Budget 2009
-34.212-16.724-1.4964546.021583-45.375
-45.193-15.822-2.741536.153935-56.615
Note: Øvrig udligning mv. dækker over efterreguleringer, udligning af selskabsskat, udligning og tilskud vedr. udlæn-dinge samt boligstøtteudligning i hovedstadsområdet.Kilde: Danmarks Statistik.
De enkelte kommuners indtægter fra tilskud og udligning fremgår af bilag 17.
1717
2.3. ServiceudgifterEt af de væsentligste elementer i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL er det aftalteniveau for de kommunale serviceudgifter i det år, som aftalen vedrører, jf. også afsnit 1.2.2. Ser-viceudgifterne opgøres i den forbindelse som nettodriftsudgifterne inkl. statsrefusion på de skatte-finansierede områder fratrukket nettodriftsudgifterne til overførselsudgifter og de kommunale ud-gifter til tjenestemandspensioner vedrørende forsyningsvirksomhederne på funktion 6.52.72, dr.1, grp. 001 og 002.I forhold til opgørelsen af serviceudgifterne for budgettet for 2008, indgår udgifterne på funktion6.52.72, dr. 1, grp. 002 ikke længere i opgørelsen. Grupperingen er imidlertid først autoriseret fraog med budget 2009.I forbindelse med opgørelsen af kommunernes serviceudgifter i budgettet for 2009, er der i øko-nomiaftalen enighed om, at serviceudgifterne defineres således, som det fremgår af boks 2.1.herunder.
18
Boks 2.1. Definition af kommunernes serviceudgifter i budget 2009Kommunernes serviceudgifter i budgettet for 2009 afgrænses i budget- og regnskabssystem forkommuner som kommunernes nettodriftsudgifter inklusive statsrefusion på hovedkonto 0 samt2-6 fratrukket kommunernes nettodriftsudgifter inkl. statsrefusion på følgende funktioner (be-mærk dog særlig opgørelse vedr. funk. 5.58.80 og 6.52.72):3.30.453.38.775.46.605.46.615.46.655.48.675.48.685.48.695.48.705.57.715.57.725.57.735.57.745.57.755.57.765.57.775.58.805.58.815.68.975.68.986.52.72ErhvervsgrunduddannelserDaghøjskolerIntroduktionsprogram mv.IntroduktionsydelseRepatrieringPersonlige tillægFørtidspension med 50 pct. refusionFørtidspension med 35 pct. refusion (før 1. januar 2003)Førtidspension med 35 pct. refusion (efter 1. januar 2003)SygedagpengeSociale formålKontanthjælpKontanthjælp vedr. visse grupper af flygtningeAktiverede kontanthjælpsmodtagereBoligydelse til pensionisterBoligsikringRevalidering, ekskl. dranst 1, gr. 004 og 005Løntilskud til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillingerSeniorjob til personer over 55 årBeskæftigelsesordningerTjenestemandspension vedr. forsyningsområdet, kun dranst 1, gr. 001 og 002
Kommunerne har samlet set budgetteret med serviceudgifter på 220,7 mia. kr. i 2009. I forhold tilbudgettet for 2008 svarer dette til en realvækst på 1,9 mia. kr. eller 0,9 pct.Den største absolutte stigning i kommunernes serviceudgifter finder man på området for socialeopgaver og beskæftigelse. Området har haft en absolut stigning i udgifterne mellem budget 2008og 2009 på 1,1 mia. kr. Stigningen svarer til en realvækst på 1,2 pct.Den største relative stigning findes på områderne for byudvikling, bolig og miljø samt fællesudgif-ter og administration, hvor kommunerne i 2009 budgetterer med en udgiftsvækst på 2,6 pct., sva-rende til hhv. 0,2 og 0,9 mia. kr. i forhold til budgettet for 2008.
1919
På sundhedsområdet er der i 2009 budgetteret med serviceudgifter for 16,4 mia., hvilket er 0,1mia. kr. mere end i budget 2008. Dette svarer til en realvækst på 0,3 pct.Til undervisning og kultur er der budgetteret med serviceudgifter for 58,3 mia. kr. i 2009. Dette eren realvækst på 0,1 mia. kr. svarende til 0,2 pct. i forhold til budgettet for 2008.På transport- og infrastrukturområdet er der budgetteret med udgifter for 7,4 mia. kr. i 2009, hvil-ket er et fald i forhold til budgettet for 2008 på 0,4 mia. kr. eller 5,4 pct.Tabel 2.6. Udviklingen i de kommunale serviceudgifter fra budget 2008-2009Mia. kr. 2009-PLI altHeraf:- Byudvikling, bolig og miljø- Transport og infrastruktur- Undervisning og kultur- Sundhedsområdet- Sociale opgaver og beskæftigelse mv.- Fællesudgifter og administration mv.5,97,858,216,397,333,36,17,458,316,498,434,20,2-0,40,10,11,10,92,6 %-5,4 %0,2 %0,3 %1,2 %2,6 %Budget2008218,8Budget2009220,7Udvikling(mia. kr.)1,9Udvikling(pct.)0,8 %
Note: Budget 2008 i 2009-opgaveniveau er korrigeret for meropgaver, ændret skøn for pris- og lønudviklingen, af-trapning af refusionsordning vedr. det specialiserede sociale område, samt korrektion i henhold til aftale om ændredelønforudsætninger. Desuden er fordelingen mellem hovedkonti korrigeret for konteringsomlægninger vedr. tjeneste-mandspensioner.Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse samt indberetning til Indenrigs- og Sundhedsmi-nisteriet.
I de følgende afsnit opgøres udviklingen i serviceudgifterne på de store kommunale serviceområ-der. Det skal bemærkes, at de følgende afsnit ikke er korrigeret for kommunale meropgaver mel-lem budget 2008 og budget 2009, hvorfor tallene ikke vil være direkte sammenlignelige med tal-lene i tabel 2.6.2.3.1. SundhedKommunerne har for 2009 budgetteret med samlede nettodriftsudgifter på sundhedsområdet på16,4 mia. kr., hvoraf de 10,4 mia. kr. vedrører den aktivitetsbestemte kommunale medfinansieringaf sundhedsvæsenet.
20
Når der ses bort fra udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet,udgøres den største udgiftspost af udgifterne til den kommunale tandpleje, som samlet set er på2,0 mia. kr. i budgettet for 2009.1,7 mia. kr. af de samlede sundhedsudgifter anvendes til kommunal genoptræning og vedligehol-delsestræning. Dette svarer til en realvækst på området på 337 mio. kr. i forhold til budgettet for2008. Da kommunerne har bogført et beløb på 156 mio. kr. i budget 2009 og 79 mio. kr. i budget2008 på en ikke-autoriseret gruppering, skal opdelingen på genoptræning efter udskrivning ogambulant specialiseret genoptræning tages med forbehold.Kommunerne har endvidere budgetteret med udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse på 508mio. kr. i 2009, hvilket er 58 mio. kr. mere end i budget 2008 og udgifter til den kommunale sund-hedstjeneste på 880 mio. kr., hvilket er 3 mio. kr. mindre end i 2008. Hertil kommer øvrige sund-hedsudgifter på 526 mio. kr. – 27 mio. kr. mere end i 2008, jf. tabel 2.7. herunder.
2121
Tabel 2.7. Udviklingen i de kommunale sundhedsudgifter fra budget 2008-2009Mio. kr. 2009-PLKommunal genoptræning og vedligeholdelses-træningHeraf- kommunal genoptræning efter udskrivning(sundhedsloven)- kommunal genoptræning efter udskrivning (ser-viceloven)- ambulant specialiseret genoptræning- personbefordring- uplaceret genoptræningKommunal tandplejeSundhedsfremme og forebyggelseKommunal sundhedstjenesteØvrige sundhedsudgifterKommunale sundhedsudgifter i alt- Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeutKommunale sundhedsudgifter i alt inkl. fysioterapi49055619523792.0544508834995.22805.228668567248401562.0355088805265.6284186.04617811531777-1958-32740041881836,32,027,276,797,7-0,912,9-0,45,47,610015,7Budget20081.342Budget20091.679Udvikling Udvikling(mio. kr.)(pct.)33725,1
Note: Budget- og regnskabssystem for kommuner giver ikke mulighed for at opdele kommunernes udgifter til genop-træning efter hhv. sundhedsloven (§ 140) og serviceloven (§ 86). Kommunerne har indberettet, hvor stor en andel afudgifterne der vedrører sundhedsloven. Enkelte kommuner har dog ikke indberettet noget beløb, hvorfor opdelingenskal tages med forbehold. Hertil kommer, at et antal kommuner har indberettet et beløb på i alt 156 mio. kr., som ikkekan henføres til genoptræning efter udskrivning, ambulant genoptræning eller personbefordring. Opdelingen på dissekategorier skal derfor også tages med forbehold. Øvrige sundhedsudgifter dækker over udgifter til hospiceophold,udgifter til køb af private sundhedsydelser samt plejetakst for færdigbehandlede patienter, begravelseshjælp og be-fordringsgodtgørelse, Udgifterne til den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet er ikkemedtaget i tabellen. Bemærk endvidere, at der fra og med 2009 i oversigten er medtaget ”vederlagsfri behandling foren fysioterapeut”, der her figurerer selvstændigt, da funktionen ikke er medtaget i 2008.Kilde: Danmarks Statistik samt indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen består af et grundbidrag og etaktivitetsafhængigt bidrag.Grundbidraget fastsættes af regionerne, og kan højst udgøre 1.500 kr. pr. indbygger i 2003 pris-og lønniveau. 2/3 af kommunerne kan dog nedlægge veto imod en beslutning om at forhøjegrundbidraget udover den almindelige pris- og lønudvikling. Grundbidraget fastsættes i udgangs-punktet til 1.000 kr. pr. indbygger, svarende til 1.175 kr. i 2009-pl. I forbindelse med aftalen om
22
henholdsvis kommunernes og regionernes økonomi for 2009 er således forudsat et kommunaltgrundbidrag på 6.454 mio. kr. i 2009-pl.Det aktivitetsafhængige bidrag afhænger af borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet og vilførst og fremmest afspejle antallet af indlæggelser og ambulant behandling på sygehusene samtantallet af ydelser fra de praktiserende læger. På den måde giver den aktivitetsbestemte medfi-nansiering kommunerne et incitament til at gøre en indsats specielt på det forebyggende område.I aftalen om kommunernes økonomi er forudsat kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering på10,4 mia. kr.Kommunerne har for 2009 budgetteret med et grundbidrag på 6,2 mia. kr. og et aktivitetsbestemtbidrag på 10,4 mia. kr. 4,8 mia. kr. af den aktivitetsbestemte medfinansiering vedrører indlæggel-ser på det somatiske område (stationær somatik), mens 2,9 mia. kr. vedrører ambulant somatiskbehandling. 1,3 mia. kr. vedrører ydelser leveret i praksissektoren, herunder ydelser leveret afpraktiserende læger og betaling for medicin, jf. tabel 2.8. herunder.Tabel 2.8. Udviklingen i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet fra budget2008-2009Mio. kr. 2009-PLKommunalt grundbidragAktivitetsbestemt medfinansieringHeraf- stationær somatik- ambulant somatik- stationær psykiatri- ambulant psykiatri- praksissektoren (sygesikring)- genoptræning under indlæggelse- uplaceretKommunal medfinansiering i alt4.6542.7962132921.15334888416.6144.7682.9462223291.30526852316.5131141501037152-80-361-1002,55,34,512,613,2-23,1-40,8-0,6Budget20086.27410.340Budget20096.15310.361Udvikling(mio. kr.)-12121Udvikling(pct.)-1,90,2
Note: Det bemærkes, at det kommunale grundbidrag registreres under finansiering i Budget- og regnskabssystem forkommuner, mens den aktivitetsbestemte medfinansiering registreres direkte på sundhedsområdet. Under den aktivi-tetsbestemte medfinansiering har kommunerne konteret en udgift på godt 0,5 mia. kr. på uautoriserede grupperinger,hvormed beløbet ikke kan henføres til et bestemt medfinansieringsområde. Opgørelsen på de øvrige områder skaltages med forbehold herfor. De kommunale udgifter til medfinansiering fremskrives med den regionale pl.Kilde: Danmarks Statistik samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
2323
Det bemærkes, at et beløb på godt 0,5 mia. kr. er konteret på en ikke-autoriseret gruppering, ogopdelingen på de øvrige underområder skal dermed tages med forbehold.
2.4. AnlægsudgifterKommunerne har for 2009 budgetteret med et nettoanlægsniveau på de skattefinansierede om-råder (ekskl. ældreboliger) på 10,1 mia. kr., hvilket er på niveau med budget 2008. På området forundervisning og kultur, beløber de budgetterede nettoanlægsudgifter sig til 3,3 mia. kr., hvilket er0,2 mia. kr. mindre end i budgettet for 2008, svarende til et fald i de reale udgifter på 5,5 pct. An-lægsudgifterne til transport og infrastruktur er i budget 2009 på 2,4 mia. kr. hvilket er på niveaumed udgifterne i 2008. Nettoanlægsudgifterne til sociale opgaver og beskæftigelse udgør i budget2009 2,3 mia. kr. – en stigning på 0,2 mia. eller 8,5 pct. i forhold til budget 2008. Til fællesudgifterog administration er der budgetteret nettoanlægsudgifter på 1,2 mia. kr., et fald på 0,9 mia. kr.,svarende til et realudgiftsfald på 44,5 pct., jf. tabel 2.9a, herunder.Tabel 2.9a. Udviklingen i de skattefinansierede nettoanlægsudgifter fra budget 2008-2009Mio. kr. 2009-PLByudvikling, bolig og miljøforanstalt-ninger (hkt. 0)Transport og infrastruktur (hkt. 2)Undervisning og kultur (hkt. 3)Sundhedsområdet (hkt. 4)Sociale opgaver og beskæftigelse(hkt. 5) (ekskl. ældreboliger)Fællesudgifter og administration (hkt.6)I alt (ekskl. ældreboliger)- ÆldreboligerI altBudget2008-1512.3703.5291072.0942.12810.0771.47511.552Budget20097542.3593.3331522.2721.18010.0511.53211.583Udvikling(mio. kr.)905-11-19645177-947-265731Udvikling(pct.)598,7-0,5-5,542,08,5-44,5-0,33,90,3
Kilde: Danmarks Statistik samt indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
De samlede kommunale bruttoanlægsudgifter (ekskl. ældreboliger) er i budget 2009 15,4 mia. kr.,hvilket er 0,8 mia. kr. mindre end i budget 2008, svarende til realudgiftsfald på 4,9 pct. På områ-det for byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger er de samlede bruttoanlægsudgifter 4,5 mia. kr.,et fald på 0,9 mia. kr. – eller 16 pct. – i forhold til niveauet for 2008.Bruttoanlægsudgifterne til undervisning og kultur i 2009 er på 3,5 mia. kr., hvilket er 0,1 mia. kr.mindre end budgetteret i 2008. Anlægsudgifterne til transport og infrastruktur i budget 2009 er på
24
2,5 mia. kr. – samme niveau som 2008. Til sociale opgaver og beskæftigelser har kommunerne i2009 samlet budgetteret med bruttoanlægsudgifter på 2,5 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på0,1 mia. kr. eller 5,7 pct. i forhold til budget 2008, jf. tabel 2.9b herunder.Tabel 2.9b. Udviklingen i de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter fra budget 2008-2009Mio. kr. 2009-PLByudvikling, bolig og miljøforanstalt-ninger (hkt. 0)Transport og infrastruktur (hkt. 2)Undervisning og kultur (hkt. 3)Sundhedsområdet (hkt. 4)Sociale opgaver og beskæftigelse(hkt. 5) (ekskl. ældreboliger)Fællesudgifter og administration (hkt.6)I alt (ekskl. ældreboliger)- ÆldreboligerI altBudget20085.3852.4593.6441142.3662.25416.2211.50717.728Budget20094.5252.4993.5211522.5012.23115.4281.57517.004Udvikling(mio. kr.)-86040-12238134-23-79369-724Udvikling(pct.)-16,01,6-3,433,65,7-1,0-4,94,6-4,1
Kilde: Danmarks Statistik samt indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
2.5. OverførselsudgifterOverførselsudgifterne i budgettet for 2009 andrager samlet set 44,1 mia. kr. Det er 0,8 mia. kr.over niveauet i budget 2008, hvilket svarer til en realvækst på 1,7 pct. Fordelingen på de forskelli-ge typer overførselsudgifter fremgår af tabel 2.10 herunder.
2525
Tabel 2.10. De kommunale overførselsudgifter i budget 2008 og budget 2009Mio. kr. 2009-PLErhvervsgrunduddannelserDaghøjskolerIntroduktionsprogram mv.IntroduktionsydelseRepatrieringPersonlige tillægFørtidspensionSygedagpengeSociale formålKontanthjælpAktiverede kontanthjælpsmodtagereBoligydelse til pensionisterBoligsikringRevalideringLøntilskud til personer i fleksjobSeniorjob til personer over 55 årBeskæftigelsesordningerOverførsler i altKilde: Danmarks Statistik
Budget20081294581104263816.1686.6101.3434.8321.8982.2821.4642.3504.105361.26243.348
Budget20091304266107263116.8346.9661.4124.4471.8102.2161.4212.2624.232701.44244.091
Forskel(mio. kr.)0-3-1540-666635669-385-88-66-44-8812834180743
Forskel(pct.)0,2-6,0-18,83,7-1,0-1,04,15,45,1-8,0-4,6-2,9-3,0-3,83,196,214,31,7
Af tabellen ses det, at det væsentligste absolutte bidrag til stigningen i kommunernes overførsels-udgifter kommer fra førtidspensionen. Herefter er det sygedagpenge, beskæftigelsesordninger ogløntilskud til personer i fleksjob, som vejer tungest. Det bemærkes, at de samlede overførselsud-gifter i budgettet for 2009 ligger 0,3 mia. kr. over skønnet i økonomiaftalen for 2009.
2.6. Brugerfinansierede områderDe brugerfinansierede områder drives efter et såkaldt ”hvile-i-sig-selv” princip, hvilket betyder, atudgifterne til områderne over tid skal finansieres af brugerne og således ikke belaste kommuner-ne økonomisk. I praksis foregår dette ved, at kommunen finansierer anlægsinvesteringer på om-råderne og løbende hjemtager driftsindtægterne fra brugerfinansieringen. I det enkelte år kankommunerne derfor godt have enten nettoudgifter eller -indtægter på området, uden at det striderimod hvile-i-sig-selv princippet.
26
Kommunerne har samlet set budgetteret med nettoudgifter (drift og anlæg) til de brugerfinansie-rede områder på 375 mio. kr. i 2009. Dette svarer til et realfald i nettoudgifterne til de brugerfinan-sierede området på 212 mio. kr. i forhold til budget 2008. Nettoudgiften i 2009 dækker over netto-indtægter fra driften på 2,3 mia. kr. og nettoudgifter til anlæg på 2,7 mia. kr. I budget 2009 er net-toudgiften størst på varmeforsyningsområdet, mens det i budget 2008 var spildevandsanlæg, dervar den tungeste post, jf. tabel 2.11 herunder.Tabel 2.11. Kommunernes nettodrifts- og anlægsudgifter til de brugerfinansierede områ-der i budget 2008 og budget 2009Mio. kr. 2009-PLGasforsyningElforsyningVarmeforsyningVandforsyningAndre forsyningsvirksomhederSpildevandsanlægAffaldshåndteringBrugerfinansierede områder i altBudget2008-44014152027088587Budget2009-4213074230-308375Forskel(mio. kr.)1-19166-1030-300-79-212
Kilde: Danmarks Statistik samt indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Det bemærkes i denne forbindelse, at det samlede deponeringsbeløb ikke kan udledes af oven-stående tabel, idet det kun er de kommuner, der budgetterer med en nettoindtægt fra forsynings-virksomhederne under ét, der er omfattet af deponeringen. 39 kommuner har for 2009 budgetteretmed et overskud for forsyningsvirksomhederne under ét og er derfor omfattet af deponeringsord-ningen. Det samlede deponeringsbeløb for disse 39 kommuner vedr. forsyningsvirksomhed udgør309 mio. kr.
2.7. LikviditetDe kommunale budgetter indebærer et nettoforbrug af likvide midler på 4,5 mia. kr. Som følgeheraf skønnes den likvide beholdning i kommunerne at være 10,7 mia. kr. ved udgangen af 2009.Regionerne budgetterer med et nettoforbrug af likvide midler på 440 mio. kr. Dermed er regioner-nes samlede likvide beholdninger skønnet til at være 7,4 mia. kr. ved udgangen af 2009, jf. tabel2.12 herunder.
2727
Tabel 2.12. Budgetteret forskydning i likvide aktiver i 2009Mio. kr. løbende PLLikvid beholdning ultimo 2008Budgetteret forskydning 2009Skønnet beholdning ultimo 2009Kilde: Danmarks Statistik.
Kommuner15.141-4.48710.654
Regioner7.887-4407.447
Kommunernes budgetterede likviditetsforbrug svarer i 2009 til 1,71 pct. af de budgetterede netto-driftsudgifter. Til sammenligning havde kommunerne i 2008 budgetteret med et likviditetsforbrug,der svarede til 0,76 pct. af de budgetterede nettodriftsudgifter. Regionerne har i budgettet for2009 et likviditetsforbrug svarende til 0,47 pct. af nettodriftsudgifterne. I budget 2008 udgjordelikviditetsforbruget 0,06 pct. af nettodriftsudgifterne, jf. tabel 2.13 herunder.Tabel 2.13. Budgetterede forskydninger i likvide aktiver i pct. af nettodriftsudgifter i 2008og 2009Pct.KommunerRegionerNote: Et negativt tal angiver et forbrug af likvide aktiver.Kilde: Danmarks Statistik.
Budget 2008-0,76-0,06
Budget 2009-1,71-0,47
2.8. Låntagning og gældKommunerne har under ét budgetteret med låntagning på 3,9 mia. kr. og afdrag på lån på 4,1mia. kr. i 2009, svarende til et samlet nettoafdrag på 0,2 mia. kr. Det betyder, at den samledekommunale langfristede gæld er budgetteret til at falde fra 75,7 mia. kr. til 75,5 mia. kr. Regioner-ne budgetterer med en låntagning på 0,5 mia. kr., og med et afdrag på 0,4 mia. kr. Samlet bud-getterer regionerne således med en nettolåntagning på 0,1 mia. kr. Det betyder, at regionernessamlede langfristede gæld i budgettet stiger fra 19,1 mia. kr. til 19,2 mia. kr., jf. tabel 2.14 herun-der.
28
Tabel 2.14. Budgetteret låntagning i 2009Mio. kr.Langfristet gæld, ultimo 2008Budgetteret låntagning 2009Budgetteret afdrag på lån 2009Budgetteret nettolåntagning 2009Skønnet beholdning ultimo 2009Kommuner-75.710-3.9344.135201-75.509Regioner-19.099-541408-133-19.233
Note: Et negativt tal angiver nettogæld eller låntagning. Den skønnede status ultimo 2007 skal tages med forbeholdfor, at opgørelsen ved udgangen af 4. kvartal erfaringsmæssigt afviger fra det endelige regnskab.Kilde: Danmarks Statistik.
Kommunernes budgetterede nettoafdrag i 2009 svarer til 0,1 pct. af de budgetterede nettodrifts-udgifter i 2009. Til sammenligning havde kommunerne i 2008 budgetteret med nettolånteafdragsvarende til 0,12 pct. af de budgetterede nettodriftsudgifter. Regionernes budgetterede nettolån-tagning i 2009 svarer til 0,14 pct. af de budgetterede nettodriftsudgifter. I budgettet for 2008 sva-rede låntagningen til 1,02 pct. af nettodriftsudgifterne, jf. tabel 2.15 herunder.Tabel 2.15. Budgetteret nettolåntagning i pct. af nettodriftsudgifter i 2008 og 2009Pct.KommunerRegionerNote: Et negativt tal angiver nettolåntagning.Kilde: Danmarks Statistik.
Budget 20080,12-1,02
Budget 20090,10-0,14
2.9. RenterKommunerne har nettorenteudgifter på 749 mio. kr. i budgettet for 2009. I budgettet for 2008 ud-gør nettorenteudgifterne 593 mio. kr. Regionernes budgetterede nettorenteudgifter udgør 358mio. kr. i 2009 mod 324 mio. kr. i 2008, jf. tabel 2.16 herunder.Tabel 2.16. De kommunale og regionale nettorenteudgifter i budget 2008 og budget 2009Mio. kr. løbende PLKommunerRegionerKilde: Danmarks Statistik.
Budget 2008593324
Budget 2009749358
2929
2.10. MomsMomsrefusionsordningen for kommuner og regioner indebærer, at staten hver måned refundererkommunernes og regionernes udgifter til købsmoms mv. i forbindelse med køb af varer og tjene-steydelser. Herved sikres lige konkurrencevilkår mellem det private erhvervsliv og kommunernesog regionernes fremstilling af ydelser til eget brug.Frem til og med 2006 har refusionsordningen været finansieret ved kommuner og amters bidragtil momspuljen. I forbindelse med kommunalreformen har staten imidlertid overtaget finansierin-gen af refusionsordningen. Statens udgifter til momsrefusionen finansieres via en permanent re-gulering i statstilskuddet til kommunerne og regionerne.Kommunerne har for 2009 budgetteret med udgifter til købsmoms på 10.193 mio. kr. mod 8.592mio. kr. i budgettet for 2008. Regionerne har i 2009 budgetteret med udgifter til købsmoms på2.999 mio. kr., mens udgifterne var 2.873 mio. kr. i budgettet for 2008.
30
3. Regionernes budgetter for2009
Regionernes økonomi er opdelt i tre adskilte områder:1)2)3)SundhedsområdetUdviklingsopgaverDrift af institutioner på social- og sundhedsområdet
Disse tre opgaveområder finansieres i hovedsagen af følgende indtægter:SundhedsområdetFinansiering af regionernes opgaver på sundhedsområdet:Et generelt tilskud fra staten (bloktilskud)Et grundbidrag fra kommunerneEt aktivitetsbestemt tilskud til sundhedsområdet fra statenEt aktivitetsbestemt bidrag til sundhedsområdet fra kommunerne
UdviklingsopgaverneFinansiering af regionernes opgaver på udviklingsområdet:Et generelt tilskud fra staten (bloktilskud)Et udviklingsbidrag fra kommunerne
Social- og undervisningsområdetFinansiering af regionernes drift af institutioner på social- og undervisningsområdet:Takstbetaling fra kommunerne
Opdelingen af regionernes økonomi i tre adskilte dele betyder, at indtægter, der er øremærkedetil det ene af disse områder, ikke kan anvendes til finansiering af et af de øvrige områder. Adskil-lelsen af regionernes økonomi i tre dele indebærer desuden, at alle regionernes indtægter skalhenføres til et af de tre regionale aktivitetsområder. I budget- og regnskabsreglerne for regionerneer reglerne for regionernes administration af de likvide aktiver mv. fastsat således, at det sikres, atder ikke overføres midler mellem de tre områder. Mindre forbrug på et område vil kunne overførestil senere anvendelse på det pågældende område.
3131
Det bemærkes, at regionerne i henhold til de gældende budget- og regnskabsregler budgetterersundhedsområdet efter udgiftsbaserede principper, mens udviklingsområdet og social- og speci-alundervisningsområdet budgetteres efter omkostningsbaserede principper, jf. afsnit 3.2-3.4 ne-denfor.
3.1. Regionernes finansiering i budget 2009I tabellen nedenfor er vist en oversigt over regionernes budgetterede indtægter på hvert af de treregionale områder for 2009.
32
Tabel 3.1. Oversigt over de budgetterede indtægter i regionerne i 2008 og 2009Mio. kr. 2008-PLSundhedsområdetBloktilskud fra statenGrundbidrag fra kommunerneAktivitetsbestemte bidrag fra kom-munerneAktivitetsbestemte tilskud fra statenTilskud fra bløderudligningsordnin-genSundhed i altSocial og specialundervisningObjektive finansieringsbidrag frakommunerneØvrige udgifter og indtægterSocial og specialundervisning i altRegional udviklingBloktilskud fra statenKommunale udviklingsbidragRegional udvikling i altØvrige indtægterFællesformål og administrationRenter m.v.BalanceØvrige indtægter i altBudgetterede indtægter i alt-1.695-239-1.193-3.127-96.640-1.547-250-778-2.575-99.399148-11414552-2.760-8,744,50-34,75-17,652,86-1.733-625-2.358-1.878-639-2.517-144-14-1588,332,246,72-225-15-240-229-14-243-30-31,55-0,751,41-71.533-6.424-10.437-2.512-9-90.915-74.584-6.455-10.476-2.535-15-94.065-3.051-31-38-23-7-3.1504,260,480,370,91-3,46Budget2008Budget2009Udvikling(mio. kr.)Udvikling(pct.)
Note: 1) Omfatter den samlede virkning af hovedkonto 4, 5 og 6, som i denne opgørelse er henregnet til sund-hedsområdet. I tabellen indgår dog ikke oplysninger på disse konti fra Region Sjælland.Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Regionerne har samlet set budgetteret med indtægter på sundhedsområdet for 94,1 mia. kr. i2009. Det er 3,2 mia. kr. mere end i budgettet for 2008. På området for social og specialundervis-ning budgetteredes med indtægter på 0,2 mia. kr. i 2009, mens der området for regional udviklingbudgetteredes med indtægter på 2,5 mia. kr. og af øvrige indtægter budgetteredes i 2009 medindtægter på godt 2,6 mia. kr. Samlet set er der indtægter for 99,4 mia. kr. i budgettet for 2009,hvilket er 2,8 mia. over niveauet for budget 2008, jf. tabel 3.1.
3333
3.2. Regionernes udgifter i budget 2009Tabel 3.2. herunder giver et overblik over udviklingen i regionernes udgifter mellem budget 2008og budget 2009. Det ses, at regionernes samlet set har budgetteret med udgifter på 99,4 mia. kr.,hvilket er godt 3,0 mia. kr. over 2008-niveauet, svarende til en stigning på 3,2 pct. Udviklingendækker over en stigning i udgifterne mellem 2008 og 2009 på knap 3 mia. vedrørende sundheds-området. En yderligere specificering af regionernes udgifter/omkostninger i budget 2009 findes itabellerne 3.3 – 3.5 herunder.
34
Tabel 3.2 Oversigt over de budgetterede udgifter i 2008 og 2009Mio.kr. 2009-PLSundhedSygehusvæsenSygesikring m.v.Diverse udgifter og indtægterAndel af fælles formål og administrationAndel af renter m.v.Sundhed i altSocial og specialundervisningSociale tilbud og specialundervisningDiverse omkostninger og indtægterAndel af fælles formål og administrationAndel af renterSærlige administrative opgaverSocial og specialundervisning i altRegional udviklingKollektiv trafikKulturel virksomhedErhvervsudviklingUddannelseMiljøDiverse omkostninger og indtægterAndel af fælles formål og administrationAndel af renter m.v.Regional udvikling i altØvrige udgifterFællesformål og administration (hkt. 4)Renter m.v. (hkt. 5)Balance (hkt. 6)Øvrige udgifter i altBudgetterede udgifter i alt1.7082582182.18496.3771.5802791822.04199.415-12721-36-1423.038-7,468,06-16,36-6,513,151.043235571284021475672.3641.26826565107422806122.53222539-2119-675-516921,5815,041,57-16,684,78-45,589,38-65,407,14845-7861325092511.107-985125499305261-199-7-105430,9125,33-5,21-2,650,7621,5367.04021.5568391.90523891.57970.58220.9997121.96627894.5363.542-558-12761392.9575,28-2,59-15,163,1816,473,23Budget2008Budget2009Udvikling(mio. kr.)Udvikling(pct.)
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
3.2.1. Udgifter til sundhedsområdetI tabellen nedenfor er vist regionernes samlede budgetterede udgifter til sundhedsområdet for2009. Af de samlede nettodriftsudgifter til sundhedsområdet på 90,9 mia. kr. udgør sygehusudgif-
3535
terne ca. 74 pct., mens udgifterne til sygesikring udgør ca. 23 pct. Procenterne er svarende tilhhv. 67,0 mia.kr og 21,0 mia.kr.Tabel 3.3 Oversigt over de budgetterede nettoudgifter på sundhedsområdet 2009Mio. kr. 2009-PLSygehusvæsenHeraf- Sygehus medicin- ØvrigeSygesikring m.v.Heraf- Almen lægehjælp- Speciallægehjælp- Medicin- ØvrigeAndel af fælles formål ogadministrationAndel af renter m.v.ØvrigeNettodriftsudgifter i alt- Heraf medicinAnlægsudgifter i altNettodrifts- og anlægsudgif-ter845200858243138252279.5241.2803619.8851.5765131.68668441710811319.4302.72690120.3311.7954341.751573363729719.5642.96568620.2502.1041.2232.0631.2406255324528.5014.2531.16529.6651.1614191.193440415202913.9111.67649414.4057.4812.7887.55017.8201.95927871290.92912.9003.60794.5364226.5662.1461.04013.2934.4581.21413.2654.5532.19118.7576.6294839.7513.2135.35061.63220.999Nordjyl-land6.988Midtjyl-land14.334Syd-danmark14.479Hoved-staden20.948Sjælland10.234I alt66.982
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
3.2.2. Omkostninger til regional udviklingI tabellen nedenfor er vist regionernes samlede budgetterede omkostninger til udviklingsområdetfor 2009 fordelt på de enkelte områder. Som det fremgår af tabellen, udgør omkostningerne tilkollektiv trafik ca. 50 pct. af de samlede omkostninger på udviklingsområdet, mens omkostninger-ne til erhvervsudvikling udgør ca. 22 pct. og miljø 17 pct.
36
Tabel 3.4 Oversigt over de budgetterede omkostninger på udviklingsområdet i 2009Mio. kr. 2009-PLKollektiv trafikKulturel virksomhedErhvervsudviklingUddannelseMiljøDiverseAndel af fælles formål ogadministrationAndel af renter m.v.Regional udvikling i altNordjyl-land1404791737940291Midtjyl-land34371391859-5172525Syd-danmark1757107127866190465Hoved-staden36981433417135170776Sjælland241096277622140476I alt1.26826565107422806122.532
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
3.2.3. Omkostninger til sociale tilbud og specialundervisning mv.I tabellen nedenfor er vist regionernes samlede budgetterede omkostninger til sociale tilbud ogspecialundervisning for 2009. Som det er fremgået ovenfor, er dette område fuldt ud takstfinan-sieret, således at kommunerne betaler takster for benyttelse af de regionale tilbud.Tabel 3.5 Oversigt over de budgetterede omkostninger til sociale tilbud og specialunder-visning mv. i 2009Mio. kr. 2009-PLSociale tilbud og special-undervisningDiverse omkostninger ogindtægterAndel af fælles formål ogadministrationAndel af renter m.v.Særlige administrative op-gaverSocial og specialundervis-ning i altNord-jylland-41800014Midt-jylland-24-475200-19Syd-danmark472033205125Hoved-staden927-98622170-20Sjælland160919124205I alt1.107-985125499305
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
3737
4. Analyser af budget 2009
Dette afsnit omfatter en særlig temadel vedrørende udgiftsudviklingen fra 2008 til 2009. Merekonkret fokuseres der i kapitel 4.1 på udviklingen i de samlede serviceudgifter samt på udvalgtesektorområder. Budgetdata undersøges for særlige tendenser i forskydningen fra 2008 til 2009 ogfor særlige forhold, der kan nuancere udgiftsudviklingen. I forlængelse af analysen af udgiftsud-viklingen følger i 4.2 et sammendrag af de væsentligste resultater fra KREVI’s undersøgelse”Kortlægning af de kommunale budgetprocesser for 2009”. Hensigten med analysen er at afdæk-ke og kortlægge forskellige karakteristika ved kommunernes budgetlægningsmetoder og -processer via en række kvalitative indikatorer.
4.1 Kommunernes budgetresultater for 20094.1.1. Om analysen4.1.1.1 Baggrund og indholdPå baggrund af sidste efterårs debat om kommunernes budgetter blev der fra ministeriets sidetaget initiativ til en analyse af de kommunale budgetter for 2009. Som led i denne analyse foreta-ges en analyse afudgiftsudviklingen fra budget 2008 til budget 2009,herunder mulige forklaringerpå denne udvikling.Dette notat indeholder en analyse af udviklingen i de samlede serviceudgifter samt analyser afudvalgte sektorområder. I den sammenhæng er det vurderet særligt relevant at analysere detspecialiserede socialområde, dagtilbudsområdet og udgifter til den centrale administration.Overordnet set redegøres der for de udgiftsmæssige ændringer fra budget 2008 til budget 2009samt for forskydningerne mellem de enkelte udgiftsområder. I den forbindelse undersøges datafor særlige mønstre i udgiftsudviklingen og for særlige forhold, der kan nuancere den givne ud-giftsudvikling.I flere tilfælde afdækkes mulige forklaringer på udgiftsudviklingen på enkeltkommuneniveau vedat sammenholde udgiftsudviklingen med kommunernes forskelligartede karakteristika. Til brugherfor inddrages en række forklarende faktorer eller variable, som vurderes at være centrale forkommunernes budgetresultat og således for udgiftsudviklingen fra det ene budgetår til det andet.
38
Det skal dog bemærkes, at en væsentlig del af forklaringen på en given udgiftsudvikling kan skyl-des politiske prioriteringer og det valgte serviceniveau, hvilket der ikke tages højde for i nærvæ-rende analyse. Der medtages desuden ikke faktorer vedrørende kommunernes forskellige ud-giftsbehov, beskatningsgrundlag, strukturelle underskud / overskud mv. Disse faktorer er udtrykfor mere strukturelle forskelle, der typisk vil have indflydelse på kommunens økonomi igennem enlængere årrække og er derfor ikke medtaget i nærværende analyse af udgiftsudviklingen mellemto budgetår.4.1.1.2 SammenfatningMed aftalen om kommunernes økonomi for 2009 var kommunerne i stand til at videreføre det ak-tuelle serviceniveau. Den aftalte serviceramme for 2009 indeholdte et niveauløft til det specialise-rede socialområde på 650 mio. kr. og endelig et generelt løft til service på 300 mio. kr. Disse aftal-te løft afspejles også i budgetterne, idet der for kommunerne under ét kan konstateres en pænstigning i de samlede serviceudgifter fra budget 2008 til budget 2009. Der er derimod stor forskelpå, hvor stor en vækst den enkelte kommune oplever, hvilket naturligvis skal ses i forlængelse afdet kommunale selvstyre og en lokal afvejning hos landets 98 kommuner.På baggrund af analysen er det værd at hæfte sig ved, at der ikke kan påvises en tæt sammen-hæng mellem vækst i antal børn og ældre i forhold til vækst i serviceudgifterne på enkeltkommu-neniveau. En stigning i disse befolkningsgrupper kan ellers forventes at medføre et opadgåendeudgiftspres på serviceudgifterne, idet disse befolkningsgrupper typisk vil øge serviceudbuddet,men denne tendens kan ikke umiddelbart underbygges af de analyserede data. Dette resultat kanvære udtryk for, at sådanne demografiske forskydninger ikke på kort sigt får store konsekvenserfor den enkelte kommunes samlede serviceudgifter. På den anden side synes demografien at ha-ve en større betydning for udgiftsudviklingen inden for det enkelte sektorområde.Det ses derimod, at hhv. det foregående års serviceniveau og graden af budgetoverholdelse harstørst enkeltvis forklaringskraft, og begge variable opfanger formentlig også den samme tendens.Der ses en tendens til, at kommuner, der det foregående år har budgetteret med et relativt lavtudgiftsniveau, kan have et større behov for det kommende år at justere udgiftsniveauet opad. Til-svarende ses der en tendens til, at en budgetoverskridelse det foregående år kan forklare kom-mende års udgiftsvækst, hvilket igen dækker over, at indeværende års budget har været for lavt,og at sådanne budgetoverskridelser typisk videreføres til næste års budget.Endelig ses der også en tendens til, at de kommuner, der er sammenlagt af mange kommuner (4eller derover) i gennemsnit har budgetteret med en højere udgiftsvækst pr. indbygger end dekommuner, der blot er lagt sammen af 2-3 kommuner eller ikke har gennemgået en sammenlæg-ningsproces. Det kan tyde på, at der i disse kommuner fortsat foretages tilpasninger i serviceni-veauerne eller opgaveløsningen i forhold til den nye kommunestruktur.
3939
Ud af det samlede budget udgør socialområdet en betydelig andel, og samlet set kan der ligele-des konstateres en udgiftsvækst på dette område. Udgiftsudviklingen på det specialiserede soci-alområde viser således en vækst på 4,9 pct. på området for udsatte børn og unge, og på 4,5 pct.for handicappede og udsatte voksne fra budget 2008 til 2009.På området forudsatte børndækker den samlede stigning over meget store forskelle imellemkommunerne, hvor en tredjedel budgetterer med udgiftsstigninger på mere end 10 pct., mens an-dre har uændrede eller faldende udgifter. Der er en vis tendens til, at kommuner, hvis gennem-snitlige budgetterede udgifter lå under landsgennemsnittet i 2008, har opjusteret deres budgetter i2009. Derimod kan der ikke konstateres nogen sammenhæng mellem udgiftsudviklingen ogkommunernes sammenlægningsstatus.dagtilbudsområdetoverordnet set er det budgetterede udgiftsniveau for pasningstilbud underdagtilbudsloven stort set uændret i 2008 og 2009, mens der for SFO er tale om et mindre fald.I relation hertil skal det bemærkes, at der for nogle kommuner tilsyneladende er sket en ændringaf konteringspraksis mellem dagtilbud under dagtilbudsloven og særlige dagtilbud, der indebærerat udgifter, der hidtil har vedrørt dagtilbud under dagtilbudsloven, nu henføres til de særlige dag-tilbud. En sådan ændring af konteringspraksis vil alt andet lige påvirke udgiftsudviklingen fra bud-get 2008 til 2009 og vil kunne forklare en del af den markante stigning i udgifter til særlige dagtil-bud og den lavere udgiftsvækst på det almindelige dagtilbudsområde.For pasningstilbud under dagtilbudsloven er der tegn på, at der i 2009 budgetteres med højereudgifter pr. budgetteret plads for dagpleje og vuggestuer, mens niveauet stort set er uændret forbørnehaver. For aldersintegrerede institutioner ser det umiddelbart ud til, at de budgetterede ud-gifter pr. budgetteret plads falder fra 2008 til 2009. Der er dog en vis usikkerhed omkring dettefald, bl.a. som følge af usikkerhed omkring aldersfordelingen af børn i institutionstypen, hvilketgør, at der ikke kan drages entydige konklusioner. For fritidshjem er usikkerheden den samme,men da aldersspredningen, og dermed spredningen i udgiftsbehovet blandt børnene, ikke er såstort som for aldersintegrerede institutioner, er der en større sandsynlighed for, at der her er taleom et reelt fald i de budgetterede udgifter pr. budgetteret plads.ForSFOer der tale om et fald i de budgetterede udgifter pr. budgetteret plads, men dette kan inogen grad tilskrives en øget forældrebetaling.Udgifterne til dencentrale administrationstiger fra budget 2008 til 2009. En nærmere analyse afudgiftsudviklingen tyder på, at de sammenlagte kommuner har påbegyndt en effektiviseringspro-ces i forhold til administrationsudgifterne, hvilket kommer til udtryk ved en mere dæmpet vækst,snarere end et egentlig fald i udgifterne. Det ses ved, at de ikke-sammenlagte kommuner harbudgetteret med en højere stigning i de administrative udgifter end de sammenlagte kommuner.
40
Dertil kommer, at de sammenlagte kommuner gennemsnitligt har budgetteret med et lavere ud-giftsniveau end landsgennemsnittet, mens de ikke-sammenlagte kommuner gennemsnitligt befin-der sig over landsgennemsnittet.4.1.1.3 DatagrundlagDatagrundlaget for analysen er kommunernes vedtagne budgetter for 2008 og 2009.Den opgjorte udgiftsudvikling for kommunerne under ét er dels opgjort i ”rene” faste priser og delsopgjort i ”korrigerede” faste priser. Korrektionerne omfatter, foruden pris- og lønudviklingen, høje-re end oprindeligt forudsatte lønforudsætninger, ændret kontering af tjenestemandspensioner,aftrapning af refusionsordning samt pålagte nye/ændrede meropgaver. Den korrigerede opgørel-se viser udgiftsudviklingen mellem to budgetår, hvor der forudsættes uændrede opgaver, lønfor-hold mv. Den ikke-korrigerede opgørelse viser den absolutte budgetterede udgiftsudvikling.Med mindre andet eksplicit er nævnt, er udgiftsudviklingen opgjort som den absolutte udvikling(ikke-korrigeret) i faste priser. Dette er ligeledes udgangspunktet, når udgiftsudviklingen opgørespå enkeltkommuneniveau, idet ovennævnte korrektioner svært lader sig overføre på enkeltkom-muneniveau.Med henblik på en sammenligning på tværs af kommuner sættes udgifterne i forhold til indbygger-tallet. I den forbindelse anvendes befolkningstallet opgjort på betalingskommune. Betalingskom-munefolketallet er antal indbyggere bosiddende i kommunen plus nettoantallet af personer, somkommunen er betalingskommune for. At være betalingskommune for en person betyder, at kom-munen i væsentlig grad betaler for personens sociale ydelser, fx førtidspension.
4.1.2. De samlede serviceudgifterDette afsnit indeholder en analyse af udgiftsudviklingen i de samlede serviceudgifter fra budget2008 til 2009. Indledningsvis beskrives udviklingen i de samlede serviceudgifter. Derpå undersø-ges forskellige årsager og forklaringer på variationer i udgiftsudviklingen blandt landets 98 kom-muner.4.1.2.1 Udgiftsudviklingen i de samlede serviceudgifterI faste priser øges de samlede kommunale serviceudgifter fra budget 2008 til budget 2009 med2,6 pct., svarende til 5,7 mia. kr. Når der tages højde for korrektioner vedr. meropgaver mv., stigerserviceudgifterne fra budget 2008 til budget 2009 med 0,8 pct., svarende til 1,9 mia. kr., jf. tabel4.1. Denne vækst i serviceudgifterne kan sammenholdes med afsatte og aftalte udgiftsstigninger iform af udmøntning af trepartsaftalerne for ca. 800 mio. kr. i 2009, et niveauløft af det specialise-rede socialområde på 650 mio. kr. samt et generelt løft på 350 mio. kr. til bedre service.
4141
For kommunerne under ét er de gennemsnitlige serviceudgifter pr. indbygger steget fra 39.260 kr.pr. indbygger til 40.043 kr. pr. indbygger, svarende til en gennemsnitlig stigning på 774 kr. pr. ind-bygger og en procentvis stigning på 1,97 pct. (ikke korrigeret).Generelt skal det bemærkes, at udgiftsudviklingen for landets største kommuner har en afgøren-de betydning for udviklingen på landsplan. I forhold til udgiftsudviklingen i de samlede udgifter kandet således konstateres, at de seks største kommuner (København, Århus, Aalborg, Odense, Es-bjerg og Randers) tilsammen står for knap 30 pct. af den samlede stigning på 5,7 mia. kr.På den baggrund vil der i den følgende analyse blive fokuseret på udgiftsudviklingen opgjort pr.indbygger.Tabel 4.1: De kommunale serviceudgifter, budget 2008-2009Mio. kr. 2009-PLBudget 2008Budget 2009Ændring kr.Ændring pct.Serviceudgifter215.026220.6935.6672,64Serviceudgifter pr.indb.39.26940.0437741,97Serviceudgifterkorrigeret218.841220.6931.8510,85
Note: Serviceudgifterne er opgjort som nettotal og serviceudgifter pr. indbygger er opgjort efter betalingskommune-folketallet. Budget 2008 er korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger, opgaveflytninger i medfør af DUT,fejlkontering af tjenestemandspensioner samt aftrapning af den centrale refusionsordning på socialområdet. I opgø-relsen af budget 2008 er ikke indeholdt løft vedr. socialområdet (650 mio. kr.) samt midler afsat til kvalitetsreform.Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse samt egne beregninger.
En opgørelse af udgiftsudviklingen fra budget 2008 til budget 2009 fordelt på hovedområder ogkorrigeret for påførte meropgaver viser, at udgiftsvæksten overvejende kan henføres til det socia-le og administrative område, hvis vækst tilsammen udgør 86,6 pct. af den samlede stigning.Transportområdet er derimod det eneste område, hvor der er budgetteret med et fald svarende til425 mio. kr.
42
Tabel 4.2: De kommunale serviceudgifter, budget 2008-2009 – på hovedområderMio. kr. 2009-PLServiceudgifterHeraf- Byudvikling, Bolig- og Miljø- Transport og infrastruktur- Undervisning og Kultur- Sundhedsområdet- Sociale opgaver, beskæftigelsemv.- Fællesudgifter og adm. mv.5.9207.82958.16516.34397.25733.3276.0727.40558.26516.39598.37234.184152-425100521.115857Budget 2008- korrigeret218.841Budget 2009220.693Ændring B08-B09- korrigeret1.851
Note: Serviceudgifterne er opgjort som nettotal. Budget 2008 er korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger,opgaveflytninger i medfør af DUT, fejlkontering af tjenestemandspensioner samt aftrapning af den centrale refusi-onsordning på socialområdet. I opgørelsen af budget 2008 er ikke indeholdt løft vedr. socialområdet (650 mio. kr.)samt midler afsat til kvalitetsreform.Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse samt egne beregninger.
På enkeltkommuneniveau varierer udgiftsvæksten betydeligt, jf. nedenstående kort, der viser dengeografiske variation i udviklingen i serviceudgifter pr. indbygger. For kommunerne set under éthar der som nævnt været en gennemsnitlig vækst i serviceudgifter på 1,97 pct. fra budget 2008 tilbudget 2009. Ud af landets 98 kommuner er der 37 kommuner, der har budgetteret med en ud-giftsvækst under landsgennemsnittet på 1,97 pct., mens de resterende 61 kommuner har budget-teret med en udgiftsvækst pr. indbygger på over 1,97 pct.Der findes ikke et entydigt geografisk mønster i udgiftsudviklingen, bortset fra at stort set allekommuner i hovedstadsregionen har budgetteret med en relativ lav udgiftsvækst pr. indbygger.
4343
Figur 4.1: Vækst i serviceudgifter pr. indbygger, budget 2008-2009
under 0 pct (6)0 - 2,4 pct (41)2,4 - 3,8 pct (42)over 3,8 pct (9)
Note: Den procentvise udgiftsudvikling er opgjort pr. indbygger (efter betalingskommune) fra budget 2008-2009. Denlandsgennemsnitlige udgiftsudvikling er på 1,97 pct. (jf. tabel 4.1). Intervalinddelingen er baseret på 0, 50 pct. frakti-len og 90 pct. fraktilen.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De fleste kommuner vil, grundet generel servicevækst i økonomiaftalerne og pålagte opgaveæn-dringer, opleve en vækst i serviceudgifterne. Det hænger naturligvis sammen med, at der i taktmed aftalte løft af serviceudgifterne og pålagte opgaver mv. også tilføres flere penge til kommu-nerne. Det fremgår ligeledes af ovenstående kort, hvor flertallet har budgetteret med stigendeserviceudgifter. Der er derimod stor forskel på, hvor stor en vækst den enkelte kommune oplever,og denne variation blandt kommunerne ses der nærmere på i det følgende afsnit.
44
4.1.2.2 Forklarende faktorerI dette afsnit belyses enkeltkommuners variationer i den opgjorte udgiftsvækst pr. indbygger (jf.tabel 4.1 og figur 4.1) ved at sammenholde udgiftsudviklingen med udvalgte forklarende variable,der kan forventes at have en betydning for udgiftsudviklingen. Analysen består af parvise sam-menligninger, hvorfra der kan udledes nogle tendenser. Det skal dog bemærkes, at forklarings-kraften ved en sådan parvis analyse skal tages med forbehold, idet der ikke opstilles en generelforklaringsmodel.Karakteristisk for de nedenfor udvalgte faktorer er, at de er dynamiske, og de må således formo-des at kunne påvirke udgiftsniveauet fra det ene budgetår til det andet. Nogle af faktorerne kandog også have et strukturelt aspekt, men det er vurderingen, at disse faktorer er udtryk for en på-virkning, som ikke nødvendigvis vil have betydning på langt sigt.Nedenstående variables betydning for den budgetterede udgiftsudvikling undersøges en for en idet følgende:1.2.3.4.5.den demografiske udvikling i perioden 2008-2009sammenlægningsstatusserviceudgiftsniveau i budgettet for 2008graden af budgetoverholdelse i 2008likviditet i 2008
4.1.2.2.1 DemografiKommuner med en forholdsvis høj befolkningsvækst kan være udsat for et vist demografisk ud-giftspres i forbindelse med en udvidelse af servicetilbuddene. Et sådant aldersbestemt udgiftspresvil især opstå i tilfælde af flere ældre og børn, idet disse aldersgrupper er de mest udgiftskræven-de grupper (jf. ministeriets opgørelse af aldersbestemte udgiftsbehov i udligningssystemet), ogfølgelig må forventes at have en vis betydning for serviceudgifterne.Det aldersbestemte udgiftspres er her defineret som vækst i andelen af 0-16 årige og 75+ årige.Det bemærkes, at der for budgetåret 2009 tages udgangspunkt i det faktiske folketal primo året,mens kommunerne vil have baseret deres budgetlægning for 2009 på en prognose.
4545
Tabel 4.3: Befolkningsudviklingen 2008-2009Alder i altFolketal 2008Folketal 2009Andel 2008, pct.Andel 2009, pct.Vækst i andelen, pct.point.5.475.6905.511.351100100-0-16 årig1.148.0101.149.13821,020,9-0,175+ årig382.530384.3337,07,00,00-16 og75+ årig1.530.5401.533.47128,027,8-0,1
Note: Befolkningsudviklingen er opgjort på baggrund af befolkningstal efter betalingskommune.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Det fremgår af ovenstående tabel, at andelen af ældre på 75 år og opefter er uændret i perioden2008-2009, mens der for de 0-16 årige vil være et mindre fald i andelen. Samlet set ses det, atden samlede andel, som disse to grupper udgør i befolkningen, mindskes en smule - under 1pct.point - fra 2008 til 2009, men på enkeltkommuneniveau kan der være stor variation.Det fremgår af nedenstående kort, hvilke kommuner der ved budgetlægningen for 2009 ses athave en vækst i andelen af ældre og børn. Af kortet ses det, at 10 pct. af kommunerne har en be-folkningssammensætning, hvor andelen af ældre og børn stiger med ca. 0,1 pct.point. Omkring �af kommunerne oplever derimod et mindre fald i andelen af børn og ældre.
46
Figur 4.2: Udviklingen i andelen af ældre og børn, pct.point, 2008-2009
under -1,05 pct (10)-1,05 - 0 pct (38)0 - 1,1 pct (39)over 1,1 pct (11)
Note: Væksten i andel af ældre (75+ årige) og børn (0-16 årige) er opgjort efter betalingskommune. Intervalinddelin-gen er baseret på 10 pct. fraktilen 0 og 90 pct. fraktilen.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Når variablen ”vækst i andel af ældre og børn” sammenholdes med udgiftsudviklingen, ses derimidlertid ingen afgørende sammenhæng mellem de to variable. Nedenstående punktskema vi-ser, at der er en meget svag negativ sammenhæng mellem de to variable og således ikke en po-sitiv sammenhæng, som ellers forventet.
4747
Figur 4.3: Vækst i serviceudgifter i forhold til udviklingen i andelen af ældre og børn
Pct.vis vækst i serviceudgifter pr. indb.
6,005,004,003,001,99-0,32,001,000,00-0,6-0,4-0,20,00,20,4
Vækst i andel af ældre og børnNote: Forklaringsgraden (R2) er på godt 1 pct. Outliers er undladt.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Inddeles kommunerne i forhold til, om de oplever et fald eller stigning i andelen af børn og ældre,ses det, at der i lighed med punktskemaet kan aflæses en svag negativ sammenhæng mellemservicevækst og udviklingen i andelen af børn og ældre.Tabel 4.4: Vækst i serviceudgifter i forhold til udviklingen i andelen af ældre og børnAntal kom-munerGns. pct.vækst i ser-viceudgifterpr. indb.2,071,501,97
Kommuner med et fald i andelen af børn og ældreKommuner med en stigning i andelen af børn og ældreAlle kommuner (landsgennemsnittet)Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
752398
Opsummerende kan det konstateres, at der mod forventning ikke kan konstateres en entydig po-sitiv sammenhæng mellem de kommuner, der har en høj vækst i antal ældre og børn, og dekommuner, som har en høj vækst i serviceudgifterne.I den sammenhæng skal det også bemærkes, at der heller ikke for kommunerne under ét umid-delbart skulle forventes at være et demografisk udgiftspres i 2009. Det skal bl.a. ses i lyset af, at
48
den samlede andel af børn og ældre ikke stiger fra 2008-2009 - tværtimod. Baggrunden herfor ertil dels, at en relativ større vækst i antallet af ældre opvejes af, at antallet af børn ikke stiger isamme størrelsesorden. Der er dog i denne sammenhæng ikke taget hensyn til, at udgiften pr.barn kan afvige fra udgiften pr. ældre.4.1.2.2.2 SammenlægningsstatusBudget 2009 er det tredje budgetår efter kommunalreformen, og derfor kan det stadig forventes atudgøre en forskel, om der er tale om en sammenlægningskommune eller en ikke-sammenlægningskommune. Det undersøges i det følgende, om der er en sammenhæng mellemudgiftsudviklingen og sammenlægningsstatus.En hypotese er, at de sammenlagte kommuner i de første år har tenderet til at harmonisere deresudgiftsniveau på et relativt højt niveau, hvorfor de kommuner kunne have et øget behov for at til-passe udgiftsniveauet i årene efter.Sammenlægningskommuner kan ligeledes være udsat for en særlig udfordring med hensyn til attilpasse deres opgaveløsning og organisationsstruktur på tværs af tidligere kommuners organisa-toriske skel. En sådan proces kan ligeledes forventes at have en effekt på udgiftsudviklingen.Nedenstående danmarkskort viser den geografiske fordeling over hhv. de 33 ikke-sammenlagtekommuner og de 65 sammenlagte kommuner, idet sidstnævnte er opdelt i forhold til antallet afkommuner, der har indgået i en sammenlægning.
4949
Figur 4.4 Sammenlægningsstatus
Ikke-sammenlagt (33)Sammenlagt af 2-3 kommuner (31)Sammenlagt af 4-5 kommuner (25)Sammenlagt af 6-7 kommuner (9)
Note: Sammenlægningsstatus ved overgangen til kommunalreformen, 1. januar 2007.Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt egne beregninger.
En opdeling af kommunerne på baggrund af deres sammenlægningsstatus viser, at de kommu-ner, der er sammenlagt af 4 kommuner eller flere, i gennemsnit har haft en højere udgiftsvækstpr. indbygger end de kommuner, der blot er lagt sammen af 2-3 kommuner eller ikke har gen-nemgået en sammenlægningsproces, jf. nedenstående tabel.
50
Tabel 4.5: Vækst i serviceudgifter i forhold til sammenlægningsstatusGns. pct. vækst i service-udgifter pr. indb.
Gruppen af ikke-sammenlagte kommunerGruppe med 2-3 kommuner sammenlagtGruppe med 4-5 kommuner sammenlagtGruppe med 6-7 kommuner sammenlagtAlle kommuner (landsgennemsnittet)Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt egne beregninger.
1,381,732,533,011,97
Tendensen til en højere udgiftsvækst for sammenlægningskommuner, der er sammenlagt af 4eller flere kommuner, er ligeledes illustreret i nedenstående figur, hvor den røde stiplede linje sva-rer til den landsgennemsnitlige udgiftsvækst på 1,97 pct.Figur 4.5: Vækst i serviceudgifter i forhold til sammenlægningsstatus
3,50%
3,00%
2,50%
2,00%
1,50%
1,00%
0,50%
0,00%Ikke-sammenlagt2-3 kommunersammenlagt4-5 kommunersammenlagt6-7 kommunersammenlagt
gennemsnitlig pct. vis vækst i serviceudgifter pr. indb.
Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt egne beregninger.
En mindre del af variationen i udgiftsvæksten fra budget 2008-2009 kan altså forklares på bag-grund af sammenlægningsstatus. Som nævnt ovenfor kan det skyldes, at sammenlægningskom-muner endnu ikke har fået tilpasset opgaveløsningen til den nye kommunestruktur. Det kan fxtænkes, at administrative enheder med enslydende opgavevaretagelse endnu ikke er blevet sam-
5151
let, fx på administrationsområdet, eller at der endnu ikke er truffet beslutning om at tilpasse insti-tutionsstrukturen til den nye storkommune.4.1.2.2.3 Serviceudgiftsniveau i budget 2008
Det må forventes, at udgiftsniveauet varierer fra år til år, og derfor vil det være interessant at un-dersøge, om foregående års budgetterede udgiftsniveau – i dette tilfælde 2008 – har en betyd-ning for det følgende års udgiftsvækst. Med andre ord om udgangspunktet kan forklare variatio-nerne i udgiftsudviklingen blandt kommunerne.Det forventes, at kommuner, der tidligere har budgetteret med et relativt lavt udgiftsniveau frem-adrettet, kan have haft behov for at justerede udgiftsniveauet opad. Og omvendt kan kommunermed et relativ højt udgiftsniveau forventes at have haft behov for en lavere udgiftsudvikling detfølgende år.Der ses således nærmere på variablen budgetterede serviceudgifter pr. indbygger for 2008. Ne-denstående kort viser hvilke kommuner, der har et budgetteret serviceudgiftsniveau pr. indbyggerfor 2008 hhv. over eller under landsgennemsnittet.
52
Figur 4.6: Serviceudgifter pr. indbygger i forhold til landsgennemsnittet, budget 2008
under landsgennemsnittet (56)over landsgennemsnittet (42)
Note: Serviceudgifter pr. indbygger i budget 2008 er sat i forhold det landsgennemsnitlige udgiftsniveau på 39.269 kr.pr. indbygger. Serviceudgifter er nettotal og opgjort pr. indbygger (betalingskommune).Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Når serviceudgiftsniveauetpr. indbygger i budget 2008 og serviceudgiftsvækstenpr. indbyggerfra budget 2008-2009 indsættes i et punktskema, kan der konstateres en negativ sammenhængmellem det budgetterede serviceudgiftsniveau i 2008 og den budgetterede udgiftsvækst fra bud-get 2008-2009. Det betyder, at der er en tendens til, at høj servicevækst kan henføres til kommu-ner med et lavere budgetterede udgangspunkt.
5353
Figur 4.7: Vækst i serviceudgifter i forhold til foregående års udgiftsniveauPct.vis vækst i serviceudgifter pr. indb.5,004,003,002,001,000,0035.000-1,00
40.000
45.000
50.000
55.000
Serviceudgifter pr. indb. budget 2008
Note: Forklaringsgraden (R2) er på godt 9 pct. Outliers er undladt.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tilsvarende tendens ses ved en opsplitning af kommuner i forhold til det gennemsnitlige service-udgiftsniveau pr. indbygger for 2008. jf. nedenstående tabel.Tabel 4.6: Udgiftsudvikling og serviceudgiftsniveau pr. indbygger i budget 2008Antal kom-munerGns. pct.vækst i ser-viceudgifter pr.indb.
Gruppe af kommuner med serviceudgifteroverlands-gennemsnittetGruppe af kommuner med serviceudgifterunderlands-gennemsnittetAlle kommuner (landsgennemsnittet)
425698
1,312,431,97
Note: Det landsgennemsnitlige udgiftsniveau for budget 2008 er på 39.269 kr. pr. indbygger.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det betyder, at sidste års udgiftsniveau kan forklare noget af variationen i kommunernes udgifts-vækst det følgende år. Der er som forventet en tendens til, at kommuner, der har et serviceud-giftsniveau under landsgennemsnittet, budgetterer med en højere udgiftsvækst end de kommu-ner, der har et serviceudgiftsniveau over landsgennemsnittet. Denne sammenhæng er med til atbekræfte billedet af et kommunalt selvstyre, hvor der løbende sker en tilpasning af udgiftsniveau-
54
et, og hvor der er plads til, at nogle kommuner i enkelte år kan have en høj udgiftsvækst og i an-dre år være nødsaget til at holde lidt igen.4.1.2.2.4 Graden af budgetoverholdelse
I dette afsnit sammenholdes den budgetterede udgiftsvækst pr. indbygger fra 2008-2009 med denenkelte kommunes evne til at overholde budget 2008.Det kommende års budget formodes at være påvirket af, om der i indeværende år er problemermed budgetoverholdelse eller ej. Udsigten til en budgetoverskridelse i de foreløbige regnskabstalkan være med til at presse næste års udgiftsniveau opad, idet budgetoverskridelsen kan ses somudtryk for, at foregående års budget har ligget for lavt. Dertil kommer, at afsatte udgifter til at fi-nansiere en budgetoverskridelse højst sandsynligt videreføres i næste års budget. På den bag-grund forventes der at være et overlap mellem kommuner med en stor budgetoverskridelse ogkommuner med en høj budgetteret udgiftsvækst.Ovennævnte sammenhæng belyses på baggrund af de endelige regnskabstal for 2008, om endregnskabet ikke var afsluttet på tidspunktet for budgetvedtagelsen for 2009. Vurderingen er dog,at det endelige regnskabstal er en god indikator på, om den pågældende kommune ved tidspunk-tet for budgetlægningen forventede en budgetoverskridelse eller ej.For kommunerne under ét ligger regnskabsresultatet for 2008 2,7 mia. kr. over budgettet for2008, svarende til knap 500 kr. pr indbygger og en procentvis afvigelse pr. indbygger på 1,27 pct.(ikke korrigeret for pålagte meropgaver mv.).På enkeltkommuneniveau sammenholdes udgiftsudviklingen i budget 2008-2009 med den pro-centvise afvigelse mellem budget 2008 og regnskab 2008. Denne sammenhæng er illustreret inedenstående punktskema. Den lineære regressionslinje viser en svag positiv hældning, og der-med antydes der at være en sammenhæng mellem høj afvigelse og høj udgiftsvækst, idet en po-sitiv afvigelse svarer til en overskridelse af budgettet.
5555
Figur 4.8: Vækst i serviceudgifter i forhold til graden af budgetoverholdelse
Pct.vis vækst i serviceudgifter pr. indb.
5,004,003,002,001,000,00-2,000,00-1,00
-4,00
2,00
4,00
6,00
8,00
Pct.vis budgetafvigelse pr. indb.
Note: Forklaringsgraden (R2) er på godt 9 pct. Outliers er undladt.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Denne sammenhæng fremgår ligeledes af nedenstående tabel. Kommunerne er grupperet efter10 pct.-fraktilen på baggrund af graden af deres budgetoverskridelse, og følgelig er der beregneten gennemsnitlig vækst i serviceudgifterne. Det ses bl.a. af tabellen, at for de 10 pct. af kommu-nerne med den største gennemsnitlige budgetoverskridelse – svarende til 5,28 pct. – gælder det,at der budgetteres med en høj gennemsnitlig vækst pr. indbygger på 2,96 pct. Det omvendte ertilfældet for kommunerne i den nederste decil, som i gennemsnit har et lavere regnskabsresultatend budgettet og som har budgetteret med en lavere gennemsnitlig vækst pr. indbygger.Tabel 4.7: Vækst i serviceudgifter i forhold til graden af budgetoverholdelseGns. pct. budgetafvi-gelse pr. indb.Gns. pct. vækst i ser-viceudgifter pr. indb.
Kommuner i 10 pct. fraktilKommuner i 10 – 50 pct. fraktilKommuner i 50 – 90 pct. fraktilKommuner i 90 pct. fraktilAlle kommuner (landsgennemsnittet)Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
-1,170,792,135,281,27
1,431,642,432,961,97
56
Denne positive sammenhæng mellem indeværende års budgetoverskridelse og kommende årsvækst bekræfter tesen om, at udgiftsvæksten i nogle tilfælde dækker over, at indeværende årsbudget er for lavt, og at sådanne budgetoverskridelser videreføres til næste års budget.4.1.2.2.5 Likviditet
Kommunernes gennemsnitlige likviditet er den sidste forklarende variabel, og baggrunden for atmedtage denne variabel er en forventning om, at kommuner med en finansiel sårbar situation kanhave særligt behov for at bremse op i udgiftsudviklingen. Der forventes således at være en sam-menhæng mellem en presset likviditet og lav udgiftsvækst.Kommunernes likviditetsmæssige situation er belyst på baggrund af den gennemsnitlige likviditetpr. indbygger ved udgangen af 2008. På den baggrund er der muligt at gengive et billede afkommunernes likviditetsmæssige situation ved budgetlægningen for 2009 (der finder sted i efter-året 2008).Den gennemsnitlige likviditet ultimo 2008 kan for kommunerne under ét opgøres til knap 5.615 kr.pr. indbygger. Nedenstående kort viser den gennemsnitlige likviditetsudvikling pr. indbygger ulti-mo 2008 fordelt på enkeltkommuner. I den forbindelse skal det bemærkes, at langt størstedelenaf kommunerne (ca. 70 kommuner) har en gennemsnitlig likvid beholdning pr. indbygger underlandsgennemsnittet. Det betyder altså, at den landsgennemsnitlige likvide beholdning på 5.615 kr.pr. indbygger løftes op af et mindre antal kommuner.I relation hertil skal det bemærkes, at Københavns Kommunes gennemsnitlige likvide beholdningudgør ca. 25 pct. af kommunernes samlede gennemsnitlige likvide beholdning. I KøbenhavnsKommune udgør den gennemsnitlige likvide beholdning knap 15.000 kr. pr. indbygger ultimo2008, og København bidrager således væsentlig til den samlede likvide beholdning for kommu-nerne under ét.
5757
Figur 4.9 Den gennemsnitlige likviditet pr. indbygger, ultimo 2008
< 0 kr (3)0 - 4206 kr (46)4206 - 7534 kr (39)> 7534 kr (10)
Note: Den gennemsnitlige likviditet er opgjort efter kassekreditreglen, dvs. et gennemsnit over 365 dage. Den lands-gennemsnitlige likviditet er på 5.615 kr. pr. indbygger. Intervalinddelingen er baseret på 0, 50 pct. og 90 pct. fraktiler.Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt egne beregninger.
Det fremgår tydeligt af ovenstående kort, at der er stor variation i den likviditetsmæssige situationblandt kommunerne. Når den gennemsnitlige likvide beholdning pr. indbygger sammenholdesmed den generelle udgiftsudvikling pr. indbygger i budget 2008-2009, er der en svag negativsammenhæng at spore, jf. nedenstående punktskema. Det vil sige, at der ses en svag tendens til,at kommuner med en relativ lavere gennemsnitlig likviditet budgetterer med en høj udgiftsvækst.
58
Figur 4.10: Vækst i serviceudgifter i forhold til den gennemsnitlige likviditet
Pct.vis vækst i serviceudgifter pr. indb.
5,004,003,002,001,000,00-5000-1,0005000100001500020000
Gennemsnitlig likviditet pr. indb. ultimo 2008
Note: Forklaringsgraden (R2) er på 6 pct. Outliers er undladt.Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt egne beregninger.
På den baggrund kan det opsummeres, at der ikke kan konstateres en større sammenhæng mel-lem en lav likviditet og en lav udgiftsudvikling – næsten tværtimod. En forklaring herpå kan somnævnt være at langt størstedelen af kommunerne har en likvid beholdning under landsgennem-snittet. En anden forklaring kan være, at det på langt sigt ikke er muligt at finansiere drift med li-kviditet, og derfor synes størrelsen på den gennemsnitlige likvide beholdning ikke at have så af-gørende betydning for udgiftsvæksten. En lav likviditet vil formentlig i højere grad have indflydelsepå det budgetterede anlægsniveau end det budgetterede serviceniveau.
4.1.3. Det specialiserede socialområdeDette afsnit indeholder en analyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde medsærligt fokus på området for udsatte børn og unge.1Afslutningsvis nuanceres udgiftsudviklingenved at inddrage et par forklarende faktorer.
1
En tilbundsgående analyse af de mulige forklarende faktorer bag udgiftsudviklingen på det specialiserede socialom-
råde som helhed ville kræve en lignende undersøgelse af budgetudviklingen på handicapområdet. Der er dog megetstor usikkerhed forbundet med brugen af fordelingsnøglen mellem handicap- og ældreområdet på enkeltkommuneni-veau, og en sådan undersøgelse er derfor ikke foretaget.
5959
4.1.3.1 Udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde
På området for udsatte børn blev der i 2008 budgetteret med et samlet forbrug på 12,5 mia. kr.,når der korrigeres for pålagte meropgaver, pris- og lønudvikling mv. For 2009 er budgettet på13,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,6 mia. kr., svarende til 4,9 pct.På området for handicappede og udsatte voksne var budgettet i 2008 på 25,6 mia. kr., inklusivekorrektioner for pålagte meropgaver mv. For 2009 er budgettet på 26,8 mia. kr., hvilket er en stig-ning på 1,2 mia. kr., svarende til 4,5 pct.Tabel 4.8: Det specialiserede socialområde, budget 2008-2009Mio. kr. 2009-PLBudget 2008- korrigeretBudget 2009Vækst,mio. kr.6151.162Vækst,pct.4,9 pct.4,5 pct.
Udsatte børnHandicappede og udsatte voksne
12.46925.596
13.08426.758
Note: Udgifterne til handicappede, udsatte voksne og ældre er ikke adskilt i den kommunale kontoplan. Adskillelsener her foretaget vha. en fordelingsnøgle. Der er korrigeret for indtægter fra den centrale refusionsordning for særligtdyre enkeltsager.Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet samt Socialministeriets beregninger.
Det ses af tabel 4.9, at udgifterne til udsatte børn – for de 0-22-årige – er steget fra 8.150 kr. pr.0-22 årig i 2008 til 8.480 kr. pr. 0-22 årig i 2009, hvilket er en stigning på 4 pct. Denne stigninggenfindes hos langt hovedparten af landets kommuner, idet 70 kommuner samlet set har stigendeudgifter, mens blot 28 kommuner har budgetteret med et udgiftsfald. Heraf budgetterer 25 kom-muner med en udgiftsstigning, der er større end 10 pct., mens 14 kommuner budgetterer med etudgiftsfald på mere end 5 pct.På området for handicappede og udsatte voksne er udgifterne pr. indbygger i målgruppen (18-67-årige) steget fra 7.260 kr. pr. 18-67 årig i 2008 til 7.550 kr. pr. 18-67 årig i 2009, svarende til enstigning på 3,9 pct.
60
Tabel 4.9: Det specialiserede socialområde, budget 2008-2009 (pr. indbygger i målgrup-pen)Kr. 2009-PLBudget2008- korrigeretBudget2009Vækst,kr.Vækst,pct.
Udsatte børn, pr. 0-22 årig1Handicappede og udsatte voksne, pr. 18-67årig
8.1507.260
8.4807.550
330280
4,0 pct.3,9 pct.
Note: 1) Målgruppen på området for udsatte børn er defineret som 0-22-årige, idet der, jf. Servicelovens § 76, ermulighed for at forlænge foranstaltninger for udsatte børn til og med det 22. år.Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet samt Socialministeriets beregninger.
4.1.3.2 Udgiftsudviklingen på området for udsatte børn og unge
I det følgende ses der nærmere på området for udsatte børn og unge. De samlede udgifter til ud-satte børn og unge kan inddeles i tre kategorier: Anbringelser, forebyggende foranstaltninger ogsærlige dagtilbud, jf. nedenstående tabel 4.10.Tabel 4.10: Området for udsatte børn og unge, budget 2008-2009Mio. kr. 2009-PLBudget 2008- korrigeretBudget 2009Vækst,mio. kr.Vækst,pct.
AnbringelserForebyggende foranstaltningerSærlige dag- og klubtilbudsamlede udgifter til udsatte børn.
8.4513.179839
8.7603.3041.019
309125181
3,7 pct.3,9 pct.21,5 pct.
Note: Fordelingen af meropgavekorrektionen på de tre områder er foretaget ud fra områdernes relative andel af de
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet samt Socialministeriets beregninger.
I 2008 budgetterede kommunerne med et samlet forbrug tilanbringelserpå 8,5 mia. kr. For 2009er budgettet på 8,8 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,3 mia. kr., svarende til 3,7 pct.Udgifterne tilforebyggende foranstaltningerblev i 2008 budgetteret til 3,2 mia. kr., mens budgettetfor 2009 er på 3,3 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,1 mia. kr., svarende til 3,9 pct.Udgifterne tilsærlige dag- og klubtilbuder steget fra 0,8 mia. kr. i 2008 til 1,0 mia. kr. i 2009, hvil-ket er en stigning på 0,2 mia. kr., svarende til 21,5 pct. En stor del af stigningen kan dog henførestil en ændret konteringspraksis i nogle kommuner, og der kan således ikke gennemføres en præ-cis analyse af udviklingen på dette område. Denne problemstilling kan tænkes at have indflydelsepå udgiftsudviklingen for dagtilbud under dagtilbudsloven, idet den ændrede konteringspraksis
6161
vedrører afgrænsningen mellem ”normalområdet” og de særlige tilbud, jf. kapitel om dagtilbuds-området.I nedenstående tabel 4.11 er udgifterne til området for udsatte børn og unge sat i forhold til antalindbygger i målgruppen. Det ses bl.a., at på anbringelsesområdet er de budgetterede udgifter tilmålgruppen steget fra 5.526 kr. pr. 0-22 årig i 2008 til 5.678 kr. pr. 0-22 årig i 2009, hvilket er enstigning på 2,7 pct.Tabel 4.11: Området for udsatte børn og unge, budget 2008-2009 (pr. 0-22 årig)Kr. 2009-PLBudget 2008- korrigeretBudget 2009Vækst, kr.Vækst,pct.
AnbringelserForebyggende foranstaltningerSærlige dagtilbud
5.5262.079549
5.6782.142661
15163112
2,7 pct.3,0 pct.20,4 pct.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet samt Socialministeriets beregninger.
På anbringelsesområdet fremgår det endvidere af nedenstående kort, at 29 kommuner har haften udgiftsstigning, der er større end 10 pct., mens 18 kommuner har haft et udgiftsfald på mereend 5 pct.
62
Figur 4.11: Udgiftsudvikling på anbringelsesområdet (pr. 0-22 årig) budget 2008-2009
< -5 pct (18)-5 - 10 pct (52)> 10 pct (28)
Note: Den procentvise udgiftsudvikling til anbringelsesområdet fra budget 2008-2009 er opgjort pr. 0-22 årig. Denlandsgennemsnitlige udgiftsudvikling er på 3,7 pct.Kilde: Danmarks Statistik samt Socialministeriets beregninger.
I forhold til målgruppen på 0-22 år er udgifterne til forebyggende foranstaltninger steget fra 2.080kr. pr. 0-22 årig i 2008 til 2.140 kr. pr. 0-22 årig i 2009, hvilket er en stigning på 3 pct., jf. tabel4.11. Det følger af nedenstående kort, at 27 kommuner har haft en udgiftsstigning, der er størreend 10 pct., mens 23 kommuner har haft et udgiftsfald på mere end 5 pct. Der er således tale omen meget stor spredning fra kommune til kommune.
6363
Figur 4.12: Udgiftsudvikling til forebyggende foranstaltninger (pr. 0-22 årig) budget 2008-2009
< -5 pct (23)-5 - 10 pct (48)> 10 pct (27)
Note: Den procentvise udgiftsudvikling til forebyggende foranstaltninger fra budget 2008-2009 er opgjort pr. 0-22årig. Den landsgennemsnitlige udgiftsudvikling er på 3 pct.Kilde: Danmarks Statistik samt Socialministeriets beregninger.
4.1.3.3 Forklarende faktorer
På baggrund af ovenstående kan der således konstateres en betydelig vækst i udgifterne til om-rådet for udsatte børn og unge. Det ses endvidere, at der er stor variation i udgiftsudviklingenblandt landets 98 kommuner. I lyset heraf undersøges det i det følgende, om udgiftsniveauet ibudget 2008 har haft en betydning for udgiftsudviklingen fra budget 2008 til budget 2009.Udgiftsudviklingen på området for udsatte børn og unge sættes således i forhold til det landsgen-nemsnitlige udgiftsniveau i 2008. For 2008 er det landsgennemsnitlige udgiftsniveau på 8.150 kr.pr. 0-22-årige. I forhold hertil har 38 kommuner budgetteret med udgifter pr.0-22 årig over lands-
64
gennemsnittet, mens 60 kommuner ligger under gennemsnittet. For ca. en fjerdedel af kommu-nerne gælder det, at de for 2008 har budgetteret med udgifter til området, der ligger mere end 10pct. over landsgennemsnittet, mens udgifterne hos godt halvdelen ligger mere end 5 pct. underlandsgennemsnittet.Nedenstående kort viser enkeltkommuners udgiftsniveau pr. 0-22 årig på området for udsattebørn og unge i forhold til landsgennemsnittet. Som det fremgår af kortet, adskiller ca. en fjerdedelaf kommunerne sig ved at have budgetteret med betydelige højere udgifter pr. 0-22 årig til områ-det for udsatte børn og unge i 2008, mens en lang række kommuner ligger et stykke under lands-gennemsnittet.
6565
Figur 4.13: Afvigelse i forhold til landsgennemsnittet budget 2008 (udsatte børn og unge)
< -5 pct (52)-5 - 10 pct (20)> 10 pct (26)
Note: På området for udsatte børn og unge er der beregnet et landsgennemsnitligt udgiftsniveau i budget 2008 på8.150 kr. pr. 0-22 årig. Intervalinddelingen er baseret på den procentvise afvigelse i forhold til landsgennemsnittet.Kilde: Danmarks Statistik samt Socialministeriets beregninger.
Der ses en vis tendens til, at kommuner, hvis udgifter til udsatte børn pr. 0-22 årig lå under lands-gennemsnittet i 2008, opjusterer budgetterne i 2009. Således er der 16 kommuner ud af de 25kommuner, der har haft mere end 10 pct. udgiftsvækst, der lå under det landsgennemsnitlige ud-giftsniveau i 2008.Der kan derimod ikke konstateres nogen entydig modsatrettet tendens til, at kommuner, der låover landsgennemsnittet i 2008, har nedjusteret udgifterne i 2009.
66
I forlængelse heraf er det undersøgt, om der er en sammenhæng mellem udgiftsudviklingen, ogom kommunen er sammenlagt eller ej, herunder antallet af sammenlagte kommuner. Der kanimidlertid ikke konstateres en sammenhæng mellem udgiftsudviklingen og sammenlægningssta-tus. Der er dog en lille overrepræsentation af kommuner med udgiftsstigninger over 10 pct. blandtde kommuner, der er sammenlagt af 4 kommuner eller flere.
4.1.4. DagtilbudsområdetDette afsnit indeholder en analyse af udgiftsudviklingen på dagtilbudsområdet og for SFO. Ud-giftsudviklingen er både belyst i nominelle tal samt i forhold til udgifter pr. plads og i forhold til in-stitutionstype. For at kunne analysere området detaljeret er det nødvendigt at se på ændringer iantallet af pladser, da disse naturligvis har en stor betydning for de samlede udgifter. Derudoverkan fordelingen af pladser imellem de forskellige tilbud have stor betydning for udgiftsudviklingen,da en ændring i denne også kan påvirke det samlede udgiftsniveau. Endelig gennemgås øvrigeårsager til udgiftsudviklingen.Overordnet set er det budgetterede udgiftsniveau for pasningstilbud under dagtilbudsloven stortset uændret i 2008 og 2009, mens der for SFO er tale om et mindre fald. Når udviklingen opgørespr. plads på institutionsniveau, ses det bl.a., at udgifterne til dagpleje og vuggestue stiger fra bud-get 2008-2009, mens udviklingen er stort set uændret for børnehaver. Dette redegøres der nær-mere for nedenfor i de følgende afsnit.4.1.4.1 Udgiftsudviklingen på dagtilbudsområdet og SFO
Udgifterne til pasningstilbud under dagtilbudsloven og SFO er i faste priser faldet med 57 mio. kr.fra 2008 til 2009, svarende til et fald på -0,2 procent. Ses der udelukkende på pasningstilbud un-der dagtilbudsloven, er der tale om en stigning på 62 mio. kr. svarende til en stigning på 0,2 pro-cent, jf. tabel 4.12.40 kommuner har budgetteret med et fald i udgifterne til tilbud efter dagtilbudsloven og SFO, derer større end landsgennemsnittet på -0,2 procent, mens 55 kommuner har budgetteret med enstigning i udgifterne fra 2008 til 2009. De resterende 3 kommuner har budgetteret med et fald iudgifterne, der dog er mindre end landgennemsnittet.Når der udelukkende ses på pasningstilbud under dagtilbudsloven, har 46 kommuner budgetteretmed en stigning under landsgennemsnittet, mens det modsatte gør sig gældende for de resteren-de 52 kommuner.
6767
Tabel 4.12: Udgifter til dagtilbudsområdet og SFO, budget 2008-2009VækstMio. kr. 2009-PLBudget 2008Budget 2009B08-B09mio. kr.VækstB08-B09pct.
Dagtilbudsloven og SFOHeraf SFOHeraf dagtilbudsloven
30.6484.49426.154
30.5904.37426.216
-57-12062
-0,2-2,70,2
Note: Dagtilbudsloven omfatter funktionerne 5.10-19 ex. 5.17. SFO er opgjort efter funktion 3.22.05.Kilde: Danmarks Statistik samt Socialministeriets beregninger.
Når budgettet for 2008 korrigeres for meropgaver mv., er de budgetterede udgifter til pasningstil-bud under dagtilbudsloven og SFO målt i faste priser faldet med 138 mio. kr., svarende til et faldpå 0,4 procent. Ses der udelukkende på pasningstilbud under dagtilbudsloven, er de budgettere-de udgifter faldet med 17 mio. kr., hvilket svarer til et fald på 0,1 procent, jf. tabel 4.13.I relation hertil skal det bemærkes, at en ændring af konteringspraksis mellem dagtilbud underdagtilbudsloven og særlige dagtilbud kan have påvirket den opgjorte udgiftsudvikling, og i relationhertil er det som nævnt i forrige afsnit bemærkelsesværdigt, at der kan konstateres en udgiftsstig-ning på området for særlige dagtilbud på 21,5 pct. fra budget 2008-2009.Tabel 4.13: Udgifter til dagtilbudsområdet og SFO, budget 2008-2009 (korrigeret)Budget 2008- korrigeretVækst B08-B09Budget 2009korrigeretmio. kr.Vækst B08-B09korrigeretpct.
Mio. kr. 2009-PL
Dagtilbudsloven ogSFOHeraf SFOHeraf dagtilbudsloven
30.7284.49526.233
30.5904.37426.216
-138-121-17
-0,4-2,7-0,1
Note: Dagtilbudsloven omfatter funktionerne 5.10-19 ex. 5.17. SFO er opgjort efter funktion 3.22.05.Kilde: Danmarks Statistik samt Socialministeriets beregninger.
For at belyse om udviklingen i budgetterne bunder i regionale forskelle, kan udviklingen i udgifter-ne også opgøres på enkeltkommuneniveau. Som det fremgår af nedenstående figur 4.14 og 4.15,er der regionale forskelle i udviklingen i budgetterne.
68
Figur 4.14: Udgiftsudviklingen på dagtilbudsområdet og SFO, budget 2008-2009
< -5,17 pct (10)-5,17 - 0,89 pct (39)0,90 - 4,56 pct (39)> 4,56 pct (10)
Note: Dagtilbud omfatter funktionerne 5.10-19 ex. 5.17. SFO er opgjort efter funktion 3.22.05. Intervalinddelingen erbaseret på 10 pct., 50 pct. og 90 pct. fraktiler.Kilde: Danmarks Statistik samtSocialministerietsberegninger.
Der er en tendens til, at kommunerne i Region Hovedstaden ligger under landsgennemsnittet, ogde fleste har budgetteret med et fald i udgifterne, mens flertallet af kommuner i Jylland ligger overgennemsnittet. Der er dog inden for de enkelte regioner store udsving, eksempelvis har RandersKommune budgetteret med en stigning på 4,7 procent og ligger dermed i den øverste decil, mensbåde Nord- og Syddjurs Kommune ligger i den nederste decil og har budgetteret med fald i udgif-terne på hhv. -6,2 og -17,3 procent, når der ses på udgifter vedrørende tilbud under dagtilbudslo-ven og SFO.
6969
Figur 4.15: Udgiftsudviklingen på dagtilbudsområdet, budget 2008-2009
< -4,55 pct (10)-4,55 - 0,57 pct (39)0,58 - 4,62 pct (39)> 4,62 pct (10)
Note: Den procentvise udgiftsudvikling er baseret på dagtilbudsloven, der omfatter funktionerne 5.10-19 ex. 5.17. In-tervalinddelingen er baseret på 10 pct., 50 pct. og 90 pct. fraktiler.Kilde: Danmarks Statistik samtSocialministerietsberegninger.
Der er et vist sammenfald mellem udviklingen i budgetterne, når man sammenligner udgifterne fordagtilbudsområdet hhv. med og uden SFO. Undtagelsen er Lemvig Kommune, der har budgette-ret med et fald i udgifterne 2,2 procent, når SFO medregnes, men når der udelukkende ses påtilbud under dagtilbudsloven, har kommunen budgettet med en stigning på 9,0 procent, hvilket erden 2. højeste i landet. For at forstå denne udvikling er det nødvendigt at se på udviklingen i ud-gifterne, korrigeret for det budgetterede antal pladser.
70
4.1.4.2 Udgiftsudviklingen på dagtilbudsområdet (antal pladser)
Som det fremgår af tabel 4.14 og 4.15, har der på landsplan været et svagt fald i de budgetteredeudgifter pr. budgetteret plads, både når der ses isoleret på dagtilbud under dagtilbudsloven, ognår SFO medregnes. Faldet fra 2008 til 2009 er for begge opgørelser procentuelt lidt større endfaldet i de samlede nominelle udgifter. Antallet af pladser for hhv. 2008 og 2009 er hentet fra dekommunale budgetindberetninger, som indsamles af Indenrigs- og Socialministeriet. Der er taleom et samlet antal budgetterede pladser, der også dækker over pladser på mindre end fuldtid.Tabel 4.14: Udgiftsudviklingen på dagtilbudsområdet pr. pladsKr. 2009-PLBudget 2008Budget 2009Vækst B08-B09pct.
Dagtilbudsloven og SFOHeraf dagtilbudsloven
49.02062.637
47.69861.987
-2,7-1,0
Note: Budgetteret antal pladser omfatter også pladser på mindre end fuld tid. Udgiften pr. plads er opgjort somkommunernes nettoudgifter.Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale budgetindberetninger samt Socialmini-steriets beregninger.
Tabel 4.15: Udgiftsudviklingen på dagtilbudsområdet pr. plads (korrigeret)Budget 2008Kr. 2009-PL- korrigeretBudget 2009Vækst B08-B09- korrigeretpct.
Dagtilbudsloven og SFOHeraf dagtilbudsloven
49.14862.827
47.69861.987
-3,0-1,3
Note: Budgetteret antal pladser omfatter også pladser på mindre end fuld tid. Udgiften pr. plads er opgjort somkommunernes nettoudgifter.Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale budgetindberetninger samt Socialmini-steriets beregninger.
I figur 4.16 og 4.17 er udviklingen i de budgetterede udgifter korrigeret for det budgetterede antalpladser opgjort på kommuneniveau. Ved at anvende denne opgørelsesmetode, tages der høje forde demografiske udfordringer, som kommunerne har budgetteret med.Generelt viser udviklingen en større regional spredning mellem kommuner, der ligger over og un-der landsgennemsnittet, end ved opgørelsen af de nominelle ændringer. Der er fortsat en tendenstil, at en overvægt af kommuner i hovedstadsområdet ligger under landsgennemsnittet, men ikke iså høj grad som ved den uvægtede opgørelse.
7171
Figur 4.16 Udgiftsudviklingen pr. plads på dagtilbudsområdet inkl. SFO, budget 2008-2009
< -13,32 pct (10)-13,32 - -1,56 pct (39)-1,55 - 5,43 pct (39)> 5,43 pct (10)
Note: Den procentvise udgiftsudvikling pr. plads omfatter også pladser på mindre end fuld tid. Udgiften pr. plads eropgjort som kommunernes nettoudgifter. Intervalinddelingen er baseret på 10 pct., 50. pct. og 90 pct. fraktiler.Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale budgetindberetninger samtSocialmini-sterietsberegninger.
72
Figur 4.17 Udgiftsudviklingen pr. plads dagtilbudsloven, budget 2008-2009
< -8,0 7 p ct ( 10)-8 ,07 - -0,66 pct (3 9)-0 ,65- 6 ,55 p ct (39)> 6 ,55 p ct (1 0)
Note: Den procentvise udgiftsudvikling pr. plads omfatter også pladser på mindre end fuld tid. Udgiften pr. plads eropgjort som kommunernes nettoudgifter. Intervalinddelingen er baseret på 10 pct., 50 pct. og 90 pct. fraktiler.Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale budgetindberetninger samtSocialmini-sterietsberegninger.
Forklaringen på det store udsving for Lemvig Kommune skal som nævnt findes ved at anvendeudgifterne pr. plads. Mens der nominelt var et fald i udgifterne vedrørende dagtilbudsloven ogSFO og en stor stigning for dagtilbudsloven alene, er billedet her omvendt. Udgifterne pr. pladsmedregnet SFO falder ganske vist med -0,2 procent, hvilket dog ligger over landsgennemsnittet,mens udgifterne pr. plads falder med -0,7 procent for dagtilbudsloven alene, hvilket ligeledes erover gennemsnittet, men under medianen. Dette skyldes, at kommunen har budgetteret med en
7373
stigning i antallet af pladser under dagtilbudsloven på næsten 10 procent, men samlet har manbudgetteret med 2 procent færre pladser, når SFO medregnes. Derved ses det, at man ikke ude-lukkende bør fokusere på det samlede udgiftsniveau, men at udgifterne pr. plads også har en storforklaringsgrad.Ændringer i sammensætningen af pladser kan også være med til at sløre billedet. Dette skyldes,at pladser til 0-2 årige børn, eksempelvis vuggestuer, er væsentligt mere udgiftstunge sammen-lignet med en plads til et barn i den skolesøgende alder, eksempelvis en fritidshjemsplads. Når enkommune derfor har et fald i de gennemsnitlige udgifter pr. plads, er dette ikke nødvendigvis ens-betydende med, at serviceniveauet forringes, hvilket beskrivelsen af Lemvig Kommune er med tilat understrege. Der er derfor behov for at se på udviklingen opgjort på institutionstypeniveau forat kunne belyse udviklingen mere præcist.4.1.4.3 Udgiftsudviklingen på dagtilbudsområdet (institutionstyper)
Ved at se på den nominelle udvikling opdelt på institutionstyper er det muligt at se en mere gene-rel udvikling på området. Det er tydeligt, at der sker et skift i institutionsstrukturen, hvor en del in-stitutioner bliver omlagt fra vuggestuer, børnehaver og fritidshjem til aldersintegrerede institutio-ner, jf. tabel 4.16.Tabel 4.16: Udgiftsudviklingen på institutionstypeniveau, budget 2008-2009Mio. kr. 2009-PLBudget2008Budget2009ÆndringB08-B09ÆndringB08-B09pct.
DagplejeVuggestueBørnehaveAldersintegreret institutionFritidshjemSFOI alt
5.1141.3435.1179.7545064.49426.329
5.0661.2764.80010.3554754.37426.346
-48-68-317601-31-12018
-0,9-5,0-6,26,2-6,1-2,70,1
Note: Opgørelsen omfatter ikke funktionerne 5.10, 5.16 og 5.18-19, hvorfor data ikke summer til hovedtotalenKilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale budgetindberetninger samt Socialmini-steriets beregninger.
Samlet set er de budgetterede udgifter for disse institutionstyper stort set uændret fra 2008 til2009, men dette dækker over store udsving typerne imellem.Som tidligere beskrevet vil man opnå et mere præcist billede af udviklingen, ved at se på de bud-getterede udgifter pr. budgetteret plads, jf. tabel 4.17.
74
Tabel 4.17: Udgiftsudviklingen pr. plads på institutionstypeniveau, budget 2008-2009Kr. 2009-PLBudget 2008Budget 2009Ændring B08-B09pct.
DagplejeVuggestueBørnehaveAldersintegreret institutionFritidshjemSFO
75.327101.76552.82562.13033.35621.640
76.575109.96252.60860.46532.50720.027
1,78,1-0,4-2,7-2,5-7,5
Note: Udgiften pr. plads er opgjort som kommunernes nettoudgifter.Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale budgetindberetninger samt Socialmini-steriets beregninger.
Med denne opgørelse hvor der tages højde for den budgetterede udvikling i antallet af pladser, erbilledet et andet end ved opgørelsen i tabel 4.16. Det ses, at de gennemsnitlige udgifter pr. pladstil vuggestue og dagpleje er steget, vuggestue ganske markant med over 8 procent, mens udgif-terne pr. børnehaveplads er stor set uændret. For aldersintegrerede institution og fritidshjem erder tale om et mindre fald, mens kommunernes budgetterede udgifter pr. plads til SFO er faldetmed hele 7,5 procent. En del af faldet i kommunernes budgetterede udgifter til SFO kan forklaresmed en stigning på cirka 3 procent i taksterne og i forældrebetalingsandelen. Faldet i de budget-terede udgifter pr. SFO plads er derfor ikke ensbetydende med en serviceforringelse af sammestørrelse, men afspejler snarere en ændret fordeling mellem kommunens finansiering og foræl-drebetalingen.Ved at opgøre udviklingen for institutionstyperne på kommuneniveau, ville det være muligt atkomme med en beskrivelse af udviklingen i udgifterne, der i højere grad også ville kunne sige no-get om udviklingen i udgiftsniveauet for den enkelte kommune og for institutionstyperne. Det visersig dog ved en nærmere undersøgelse, at data ikke er validt på dette detaljeringsniveau. Der erganske enkelt for store udsving fra år til år, som ikke lader sig forklare med udvikling i antallet afbudgetterede pladser eller andre kendte faktorer. For flere kommuner og institutionstyper er dertale om stigninger og fald i de budgetterede udgifter pr. plads på over 50 procent og i nogle tilfæl-de stigninger på mere end 100 procent.4.1.4.4 Forklarende faktorer
Som beskrevet ovenfor er der næppe en entydig årsag til og forklaring på udviklingen i de samle-de udgifter til dagtilbudsområdet og SFO, men derimod mange og ofte modsatrettede bevægel-ser, der alle i større eller mindre grad har indflydelse på udviklingen i udgiftsniveauet. De muligeårsager gennemgås en for en i det følgende
7575
4.1.4.4.1 Demografi
En parameter, der kan forklare en stor del af udviklingen, er naturligvis antallet af pladser. Et fald iantallet af pladser vil alt andet lige medføre et fald i de samlede udgifter.Tabel 4.18: Udvikling i antal budgetterede pladser20082009
Pladser i altHeraf mindre end fuldtidAndel pladser på mindre end fuldtidPladser under dagtilbudslovenPladser SFO
625.21058.7759,4 pct.417.548207.663
641.33757.5029,0 pct.422.928218.409
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale budgetindberetninger samt Socialministeriets beregninger.
Som det fremgår af tabel 4.18 er der budgetteret med flere pladser for området generelt og fordagtilbudsloven og SFO. Dette taler for, at de samlede udgifter burde stige, hvilket tabel 4.12 harvist, at de ikke gør. Det fremgår af tabellen, at andelen af pladser på mindre end fuldtid var størrei 2008 end i 2009. Dette indikerer også, at de samlede udgifter bør stige da en plads på mindreend fuldtid er billigere for kommunen. Denne effekt er dog ganske begrænset, da andelen af bud-getterede pladser på mindre end fuldtid kun falder fra 9,4 til 9,0 procent af det samlede antal bud-getterede pladser.Fordelingen af pladser mellem mere og mindre udgiftskrævende aldersgrupper vil som nævnt tid-ligere også have effekt på det samlede udgiftsniveau. Det ses af tabel 4.19, at der er et fald i an-tallet af pladser til førskolebørn for dagpleje, vuggestue og børnehave. Derimod er der en storstigning i antallet af pladser i aldersintegrerede institutioner. Det er ikke muligt ud fra budgetindbe-retningerne at se, hvilke aldersgrupper denne stigning vedrører, hvorfor det heller ikke er muligt atvurdere effekten på de samlede udgifter. Den samme problematik gør sig gældende for fritids-hjem, om end der er et mindre aldersspænd mellem de indskrevne ifht. aldersintegrerede institu-tioner Effekten af udviklingen i antallet af SFO pladser er beskrevet ovenfor.
76
Tabel 4.19: Udvikling i antal budgetterede pladser på institutionstyperBudget 2008Budget 2009Ændring B08-B09
DagplejeVuggestueBørnehaveAldersintegreret institutionFritidshjemSFO
67.89213.19996.875156.99315.172207.663
66.15211.60191.246171.26014.623218.409
-1.740-1.598-5.62914.267-54910.746
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale budgetindberetninger samt Socialministeriets beregninger.
I børnepasning m.v. tællingen, som Danmark Statistik laver en gang om året, opgøres det faktiskeantal indskrevne børn, fordelt på institutionstyper og aldersgrupper. Tællingen for 2009 ventesførst offentliggjort i starten af 2010, så denne kan ikke være med til at afdække problematikken pånuværende tidspunkt. Den generelle befolkningsudvikling kan anvendes, hvis det antages, atdækningsgraden er uændret mellem årene.Tabel 4.20: Befolkningsudvikling 2008-2009Aldersgrupper2008-2009
0-2 år3-5 år6-9 år0-9 år i altKilde: Danmarks Statistik samt Socialministeriets beregninger.
-287768-1.873-1.391
Som det fremgår af tabel 4.20, antyder demografien, at der bliver lidt flere førskolebørn, og færrebørn i de små skoleklasser, hvor flest har et pasningsbehov. Befolkningsudviklingen støtter der-med ikke antagelsen om, at der bliver færre førskole børn.Det kan derfor ifht. tilbud under dagtilbudsloven konkluderes, at udviklingen i demografien ikkeumiddelbart tilsiger, at der kan forventes et fald i de samlede budgetterede udgifter. På grund afusikkerheden omkring aldersfordelingen af pladser for aldersintegrerede institutioner kan det dogikke vides med sikkerhed.4.1.4.4.2 Øvrige faktorer
Når der beregnes budgetterede udgifter pr. plads, anvendes kun de udgifter, der er budgetteretpå den pågældende institutionstypes autoriserede funktion i den kommunale kontoplan (”konto-nummer”). Derved bliver udgifter vedrørende fælles formål som eksempelvis støttepædagoger ogudgifter til søskende tilskud ikke medregnet. I budgettet for 2008 og 2009 udgjorde denne funktion
7777
cirka 2,6 mia. kr. i 2009 pl. Ved at disse udgifter ikke medregnes, opstår der naturligvis en visusikkerhed omkring udgifterne pr. plads. Hvis det antages, at udgifterne fordeler sig jævnt overalle institutionstyperne, vil dette ikke have nogen effekt. Problemet er, at denne fordeling ikkekendes.Det er nævnt ovenfor, at budgetterne på kommune- og institutionstypeniveau er behæftet med enusikkerhed. Denne usikkerhed kan naturligvis ikke undgå at påvirke landstallene. Hvis det anta-ges, at et højere aggregeringsniveau indebærer mindre usikkerhed, vil fejlene forventes at udlignehinanden, men det vides ikke, hvor stor usikkerhed der er.Endelig har ministeriet som nævnt fået informationer fra nogle kommuner om, at de i forbindelsemed opgørelsen af regnskabet for 2008 har ændret konteringspraksis, mellem dagtilbud underdagtilbudsloven og særlige dagtilbud. Dette drejer sig bl.a. om Københavns Kommune, som haroplyst, dette medfører en ændring på ca. 100 mio. kr., der tidligere blev konteret på tilbud underdagtilbudsloven, men som rettelig hører hjemme under særlige dagtilbud. Det må alt andet ligepåvirke udviklingen mellem budget 2008 og 2009 for både særlige dagtilbud og dagtilbud underdagtilbudsloven, som det også er beskrevet tidligere.Ovenstående er således med til at bekræfte konklusionen om, at udgiftsmæssige forskydningerikke blot er et resultat af demografiske forskydninger. Det kan skyldes andre forhold, herunderkonteringspraksis.
4.1.5. AdministrationsudgifterI dette afsnit analyseres udviklingen for administrationsudgifter og der fokuseres særligt på, omder er i den forbindelse er forskel på sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner.4.1.5.1 Udgiftsudviklingen for den centrale administration
For 2009 har kommunerne samlet set budgetteret med 28,6 mia. kr. på det centrale administrati-onsområde. Det svarer til et landsgennemsnitligt administrationsforbrug på 5.183 kr. pr. indbyg-ger.I forhold til budgetresultatet for 2008 er der sket en samlet stigning i de administrative udgifter påca. 0,9 mia. kr., heraf kan knap 0,7 mia. henføres til en stigning i den administrative organisationog knap 0,2 mia. kr. vedrører en stigning i den politiske organisation. Det tyder altså umiddelbartpå, at de seneste års fokus på effektiviseringsgevinster og ønsker om at slanke administrationenendnu ikke er afspejlet i de kommunale budgetter.Stigningen fra 2008 til 2009 skal dog formentlig ses i lyset af, at budgettet for 2009 indeholder etløft på 0,8 mia. kr. til udmøntning af trepartsaftalerne. Det formodes, at kommunerne ved budget-lægningen endnu ikke har udmøntet de afsatte trepartsmidler på sektorområderne, men at de i
78
stedet har budgetteret med centrale reserver på administrationskontoen.2Billedet kan såledesvære et andet, når regnskabstallene kendes. I den forbindelse kan det nævnes, at der fx fra regn-skab 2007-2008 kan ses et mindre fald i de realiserede udgifter til administration.Derudover kan stigningen også være udtryk for, at flere kommuner har centraliseret deres admi-nistration fra decentrale enheder til den centrale enhed, hvilket selvsagt vil medføre en udgifts-stigning på det centrale administrationsområde. Nogle af forskellene fra det ene år til det andeteller fra kommune til kommune kan således forklares ved forskelle i organisering, it-understøttelsemv.Tabel 4.21: Udvikling i administrationsudgifter budget 2008-2009Mio. kr. 2009-PLBudget2008Budget2009Vækst,kr.161778-20919134Vækst,pct.19,43,0-3,33,32,7
Politisk organisationAdministrativ organisationErhvervsudvikling, turisme og landdistrikterI altI alt pr. indbygger
83026.20960627.6445.049
99126.98758628.5635.183
Note: Nettoudgifterne er opgjort pga. hovedkonto 6, der omfatter udgifter og indtægter vedrørende kommunenspolitiske virksomhed, den centrale administration samt erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. Det betyder, atudgifter og indtægter vedrørende den decentrale administration, som foregår på og vedrører den enkelte institution,registreres under institutionen og indgår derfor ikke som en del af de centrale administrationsudgifter.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
Endelig skal det bemærkes, at godt halvdelen af udgiftsvæksten på knap 1 mia. kr. kan henførestil landets to største kommuner, nemlig København og Århus, der tilsammen har budgetteret meden vækst på omkring 0,5 mia. kr. Det betyde også, at det ovenfor skitserede billede af, at admini-strationsudgifterne generelt stiger i landets kommuner, skal tages med et forbehold.4.1.5.2 Forklarende faktorer
Ikke mindst i lyset af kommunalreformen og dannelsen af de nye større kommuner er der skabtekstra fokus på realiseringen af effektiviseringsgevinster i den kommunale administration.Det forventes, at især de sammenlagte kommuner vil indhente de største administrative besparel-ser, om end der til en start kan være administrative engangsudgifter i overgangsperioden. På den
2
KL har foretaget en rundspørge blandt 21 kommuner om konteringen af midler vedr. tre-
partsaftalerne, der viser, at 84 pct. af trepartsmidlerne er budgetteret som centrale reserver.
7979
baggrund skelnes der i nedenstående tabel mellem hhv. sammenlagte og ikke-sammenlagtekommuners samlede administrationsudgifter.
Tabel 4.22: Vækst i administrationsudgifter i forhold til sammenlægningsstatusBudget2008Sammenlagte kommuner, mio. kr.Sammenlagte kommuner kr./indb.Ikke-Sammenlagte kommuner, mio.kr.Ikke-Sammenlagte kommunerkr./indb.Hele landet, mio. kr.Hele landet, kr./indb.17.0574.92610.5875.26027.6445.049Budget200917.3704.99411.1935.50628.5635.183Vækst,kr.31368606245919134Vækst,Pct.1,81,45,74,73,32,7
Note: Nettoudgifterne er opgjort pga. hovedkonto 6, der omfatter udgifter og indtægter vedrørende kommunenspolitiske virksomhed, den centrale administration samt erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. Det betyder, atudgifter og indtægter vedrørende den decentrale administration, som foregår på og vedrører den enkelte institution,registreres under institutionen og indgår derfor ikke som en del af de centrale administrationsudgifter. Overordnetset skal det endvidere bemærkes, at store ikke-sammenlagte kommuner, som København og Århus med høje ad-ministrationsudgifter, har en betydelig indflydelse på det gennemsnitlige resultat for de ikke-sammenlagte kommu-ner.Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt egne beregninger.
På baggrund af tabel 4.22 tyder det på, at de sammenlagte kommuner er påbegyndt en effektivi-seringsproces i forhold til administrationsudgifterne, hvilket dog kommer til udtryk ved en meredæmpet vækst, frem for et egentlig fald i udgifterne. Dette resultat skal naturligvis ses i sammen-hæng med, at landets største kommuner, København og Århus, er ikke-sammenlagte kommuner,der har høj en vækst i administrationsudgifter. Disse to kommuner har således en opadgåendeeffekt på udviklingen i administrationsudgifter for de ikke-sammenlagte kommuner. Der ses dogstadig en tendens til, at de sammenlagte kommuner gennemsnitligt har budgetteret med et lavereudgiftsniveau end landsgennemsnittet, mens de ikke-sammenlagte kommuner gennemsnitligt be-finder sig over landsgennemsnittet.Der kan således konstateres en sammenhæng mellem udgiftsudviklingen og sammenlægnings-status, der dog er væsentligt påvirket af enkelte kommuners konkrete udvikling. Denne forskelmellem sammenlagte kommuner og ikke-sammenlagte kommuner kan som sagt skyldes, at desammenlagte kommuner er begyndt, i højere grad end de ikke-sammenlagte, at bremse udgifts-udviklingen og påbegyndt indhøstningen af de administrative effektiviseringsgevinster.
80
Det viser sig, at blandt landets 98 kommuner, er der 49 kommuner, der for 2008 har budgetteretmed et højere administrationsforbrug end landsgennemsnittet, og tilsvarende 49 kommuner, derhar budgetteret med et administrationsforbrug, der ligger under landsgennemsnittet. Samtidig erder 64 kommuner, der fra budget 2008-2009 har budgetteret med stigende udgifter, mens blot 34kommuner har budgetteret med lavere udgifter.Nedenstående kort viser, hvilke kommuner der for 2008 har et administrationsforbrug, der liggerhhv. over eller under landsgennemsnittet på 5.049 kr. pr indbygger. Derudover er der indsat end-nu et kort, der viser hvilke kommuner, der budgetterer med enten stigende eller faldende udgifterfra budget 2008-2009.
8181
Figur 4.18: Administrationsudgifter pr. indbygger i forhold til landsgennemsnittet, budget2008
Note: Administrationsudgifter pr. indbygger i budget 2008 er sat i forhold til det landsgennemsnitlige udgiftsniveau på5.049 kr. pr. indbygger (jf. tabel 4.21). Administrationsudgifterne er nettotal og opgjort pr. indbygger (betalingskom-mune).Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
82
Figur 4.19: Vækst i administrationsudgifter, budget 2008-2009
< -4,8 pct (10)-4,8 - 0 pct (28)0 - 8,8 pct (50)> 8,8 pct (10)
Note: Den procentvise udvikling i administrationsudgifter er opgjort pr. indbygger (betalingskommune) fra budget2008-2009. Den landsgennemsnitlige udgiftsudvikling er på 2,7 pct. (jf. tabel 4.21). Intervalinddelingen er baseret på10 pct. fraktilen, 0 og 90 pct. fraktilen.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Ved et hurtigt øjekast på de to kort ses det, at der er et vist sammenfald mellem de kommuner,der til en start har et højt administrationsforbrug over gennemsnittet (de lyseblå) og de kommunerder i 2008-2009 har budgetteret med stigende administrationsudgifter (de grå). Der er tilfældet forknap en tredjedel af landets kommuner.
8383
Når data indsættes i et punkskema ses der derimod en svag negativ sammenhæng mellem væksti administrationsudgifter og administrationsniveauet det foregående år. Det vil sige, en sammen-hæng mellem et højt administrationsniveau og lav eller negativ udgiftsvækst.
Figur 4.20: Vækst i administrationsudgifter i forhold til administrationsniveauetPct.vis vækst i administrationsudgifter pr. indb.
15,00
10,00
5,00
0,00300040005000600070008000
- 5,00
- 10,00
Administrationsudgifter pr. indbygger, budget 2008Note: Forklaringsgraden (R2) er på 3 pct. Outliers er undladt.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Samlet set vurderes der dog ikke at være en helt entydig tendens til, at kommuner med et højtadministrationsforbrug over landsgennemsnittet budgetterer med faldende udgifter.
84
4.2 Kommunernes budgetprocesser for 20094.2.1. Om analysen4.2.1.1 Baggrund og indhold
På baggrund af sidste efterårs debat om kommunernes budgetter for 2009 blev der fra ministeri-ets side taget initiativ til en analyse af de kommunale budgetter for 2009. Foruden den kvantitativeanalyse af kommunernes budgetresultat og udgiftsudviklingen fra budget 2008 til budget 2009blev der taget initiativ til en kvalitativ analyse af kommunernes budgetprocesser for 2009. Analy-sen af kommunernes budgetprocesser er udarbejdet af KREVI i samarbejde med det daværendeIndenrigs- og Socialministeriet.Hensigten med analysen har været at afdække og kortlægge forskellige karakteristika ved kom-munernes budgetlægningsmetoder og -processer. I undersøgelsen er der skelnet mellem denteknisk/administrative del og den politiske del af budgetlægningsprocessen for derigennem at fået indblik i budgetjusteringer foretaget på såvel administrativt som politisk niveau.Kortlægningen af de kommunale budgetprocesser skal ses som et supplement til analysen af ud-giftsudviklingen fra budget 2008 til budget 2009. Det er således nærliggende at antage, at derkunne være en sammenhæng mellem nogle af de fundne karakteristika ved budgetlægningsme-toden og de udgiftsmæssige udviklingstræk. Men der har ikke på nærværende grundlag væretuddraget sådanne sammenhænge.Dette notat indeholder en sammenskrivning af de væsentligste resultater fra undersøgelsen. Densamlede rapport ”Kortlægning af de kommunale budgetprocesser for 2009” kan læses påwww.krevi.dk4.2.1.2 Sammenfatning
Kortlægningen af de kommunale budgetprocesser kommer omkring hele budgetprocessen for2009 – lige fra den indledende politiske godkendelse af tidsplan og proces til evaluering af denoverståede budgetproces. Der afdækkes således mange elementer ved den kommunale budget-proces.Overordnet set tegner undersøgelsen et billede af, at der er langt fra det første tekniske budget-oplæg til det endelige vedtaget budget, samt at der ikke er én enkel opskrift på en kommunal bud-getproces, men flere varianter. På den måde er undersøgelsen med til at illustrere hvilke forskelli-ge metoder, der anvendes i kommunerne for at opnå et budget i balance.Undersøgelsen bekræfter desuden, at budgetlægningsprocessen i høj grad er en prioriterings-øvelse. Omprioritering af midler kommer til udtryk ved brugen af forskellige budgetmetoder. Her er
8585
anvendelsen af administrative rammereduktioner ifølge undersøgelsen relativt udbredt, og ram-mereduktioner kan således frigive midler, der evt. kan omsættes til nye tiltag. Ligeledes forelæg-ges det politiske niveau i udbredt grad et omstillingskatalog, der indeholder såvel udvidelsesfor-slag som reduktionsforslag. Omstillingskataloget fungerer således som et redskab til at prioriterenye tiltag og til samtidigt at finde pengene hertil ved at nedprioritere andre tiltag. Endelig ses deren tendens til, at begrebet sparerunder bruges om situationer, hvor der gennemføres både ser-vicereduktioner og serviceudvidelser i den samme budgetlægningsproces – altså en ompriorite-ring.Herudover har undersøgelsen også set på den mere konkrete anvendte proces for, hvornår derforeliggerengodkendtbudgetprocedure/tidsplan,hvornårdetførstesamledetekni-ske/administrative budgetoplæg præsenteres politisk og hvornår der afholdes budgetseminar.Endelig har undersøgelsen også afdækket forhold som, hvor stor en opbakning i kommunalbesty-relsen, der var til det endelige budget og betydningen af regeringens såkaldte ”sanktionslovgiv-ning” og borgmestermøderne i forhold til budget 2009.4.2.1.3 Datagrundlag
Kortlægningen af de kommunale budgetprocesser for 2009 er resultatet af en spørgeskemaun-dersøgelse blandt økonomicheferne i landets 98 kommuner.Undersøgelsen er gennemført i perioden den 4. juni 2009 – den 12. juni 2009, og alle landetskommuner har fået mulighed for at deltage. Undersøgelsens svarprocent var på 83 pct., og detvurderes, at besvarelserne udgør et repræsentativt udsnit af samtlige kommuner.Spørgeskemaet, som ligger til grund for undersøgelsen, indeholder i alt 31 spørgsmål om proces-sen for budgetlægningen 2009. Spørgsmålene er lagt an, så respondenterne umiddelbart harkunnet besvare dem uden at skulle finde oplysninger frem.I analysen er der generelt kontrolleret i forhold til geografi, kommunestørrelse og sammenlæg-nings/ikke-sammenlægningskommuner.
4.2.2. Kommunernes budgetprocesser for 2009Nedenfor følger en gennemgang af undersøgelsens hovedresultater, og der er endvidere frem-hævet øvrige af de mest interessante resultater.4.2.2.1 Administrative budgettilpasninger
Den administrative del af budgetprocessen forstås som den proces, der går forud for de politiskebeslutninger, og som munder ud i et budgetoplæg. Udarbejdelsen af dette budgetoplæg vil typisk
86
have karakter er mere tekniske fremskrivninger og tilpasninger uden egentlig politiske indblan-ding.Det fremgår af undersøgelsen, at budgetoplægget for hovedparten af kommunerne tager ud-gangspunkt i det første overslagsår i budget 2008. Derpå indarbejdes der en lang række admini-strative justeringer i budgettet uden politisk indblanding. Det drejer sig blandt andet om konse-kvenser af tidligere byrådsbeslutninger, pris- og lønfremskrivning, meropgaver, demografiudvik-ling mv. , jf. nedenstående tabel 4.23.
Tabel 4.23: Ændringer indregnet teknisk / administrativt uden at være genstand forkonkrete politiske drøftelserÆndringer:Procent
Konsekvenser af tidligere byrådsbeslutningerPris- og lønfremskrivningKonsekvenser af Lov- og CirkulæreprogrammetDemografiudviklingÆndringer i beskatningsgrundlagetAfledt drift af anlægTilpasninger som følge af regnskabstalAndetNote: Der var mulighed for at sætte flere krydser.Kilde: KREVI: ”Kortlægning af de kommunale budgetprocesser for 2009”
94 %87 %73 %72 %49 %42 %22 %8%
Undersøgelsen peger på, at administrationen i en række kommuner forholdsvist uafhængigt afdet politiske niveau udarbejder budgetforslag til 1. behandling. Ca. 40 pct. af kommunerne svarersåledes ”helt enig” eller ”delvis enig” til, at budgetforslaget til 1. behandling er udarbejdet af admi-nistrationen/direktionen for økonomiudvalget uden politisk indblanding, jf. tabel 4.24. Det må dogantages, at administrationen arbejder inden for nogle politisk godkendte retningslinjer.
Tabel 4.24: Budgetforslag til 1. behandling – Er udarbejdet af administrati-on/direktion for økonomiudvalget uden politisk indblandingUdarbejdelse uden politisk indblanding:Procent
Helt enigDelvist enigDelvist uenigHelt uenigI altKilde: KREVI: ”Kortlægning af de kommunale budgetprocesser for 2009”
9%31 %21 %39 %100 %
8787
Undersøgelsen peger på, at der er en udbredt tendens blandt landets kommuner til at foretageautomatiske mængdefremskrivninger på skole- og dagtilbudsområdet samt på ældreområdet, jf.tabel 4.25. Det betyder fx, at en kommunes budget til folkeskolen fra år til år ”automatisk” regule-res op og ned i takt med antallet af 7-16 årige børn.Der kan desuden konstateres en udbredt brug af mængderegulering på det specialiserede social-område, idet knap halvdelen af kommunerne anvender mængdereguleringer på hele eller storedele af områderne for voksne handicappede og udsatte børn og unge. Dette er særligt interessanti lyset af de seneste års udgiftsvækst på det specialiserede socialområde og anbefalingerne om,at budgettet skal baseres på realistiske forventninger til antal og gennemsnitlige priser – og såle-des ikke en automatisk justering.
Tabel 4.25: I hvor høj grad blev der i udarbejdelsen af det tekniske / administrativebudgetoplæg for 2009 (drift) anvendt mængdefremskrivningerAnvendespå heleområdetAnvendespå storedele af om-rådetAnvendespå mindredele af om-rådetAnvendesslet ikkeTotal
DaginstitutionerOverførselsindkomsterSkolerÆldreområdetVoksne handicappedeUdsatte børn og ungeSundhedsområdetDet tekniske områdeAdministration (Konto 6)
42 %38 %37 %28 %18 %18 %8%3%1%
50 %30 %55 %51 %28 %25 %36 %4%1%
4%15 %5%16 %22 %24 %25 %24 %17 %
4%17 %3%5%32 %33 %32 %70 %80 %
100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Kilde: KREVI: ”Kortlægning af de kommunale budgetprocesser for 2009”
Som led i den administrative del af budgetprocessen anvender godt halvdelen af kommunernerammereduktioner, jf. tabel 4.26. Der er tale om dels generelle rammereduktioner, dels særligerammereduktioner på udvalgte områder.
88
Tabel 4.26: Generelle rammereduktioner og særlige rammereduktioner på udvalgteområderAnvendelsen af rammereduktioner:Procent
Både generelle og særlige rammereduktionerKun generelle rammereduktionerKun særlige rammereduktionerIngen rammereduktionerI altKilde: KREVI: ”Kortlægning af de kommunale budgetprocesser for 2009”
14 %27 %13 %46 %100 %
I enkelte af tilfældene viser det sig, at rammereduktionerne kun i nogen grad realiseres, idet 46pct. svarer ja til, at de generelle rammereduktioner blot gennemføres ”i nogen/mindre grad”, mens54 pct. svarer ”i høj grad” til at generelle rammereduktioner vedtages i det endelige budget.Formålet med brugen af administrative rammereduktioner må antages at være et ønske om på ettidligt tidspunkt i budgetforløbet, at identificere reduktionspotentialer der kan frigøre et råderum,som evt. kan anvendes til at imødekomme politiske ønsker om nye tiltag.4.2.2.2 Politiske beslutninger
Den politiske del af budgetprocessen forstås som den del af processen, der foregår i de politiskeudvalg og kommunalbestyrelsen. Den politiske del af processen omhandler således primært depolitiske beslutninger, der træffes ved 1. og 2. behandling af budgettet.Den politiske styring af budgetprocessen kommer bl.a. til udtryk gennem fastsættelse af politiskemål for budgetresultatet. Undersøgelsen viser således, at kommunerne i de fleste tilfælde havdepolitisk fastsatte mål vedrørende uændret skat, balanceret driftsresultat, størrelsen på skattebe-holdningen, overholdelse af den individuelle vækstramme, mens lidt under halvdelen af kommu-nerne havde politiske mål om et uændret serviceniveau, jf. tabel 4.27.Til spørgsmålet om tydeligheden af de politiske mål svarer 85 pct., at de er ”helt eller delvist eni-ge” i, at de politiske mål var tydelige gennem budgetprocessen.
8989
Tabel 4.27: Politiske målsætninger for budget 2009Politiske mål i budgetpro-cessen vedrørende:ProcentSammenlæg-ningskommunerIkke-sammenlæg-ningskommuner
Uændret skatBalanceret driftsresultatOverholdelse af kommunensindividuelle servicevækstram-meBidrag til at overholde den kol-lektive anlægsrammeStørrelsen af kassebeholdningUændret serviceniveau
83 %81 %79 %79 %68 %37 %
78 %76 %76 %75 %56 %38 %
83 %83 %74 %78 %87 %30 %
Kilde: KREVI: ”Kortlægning af de kommunale budgetprocesser for 2009”
Tidspunktet for den første politiske præsentation af budgettet varierer meget fra kommune tilkommune. I nogle kommuner finder den første politiske forelæggelse af budgetoplæg sted førøkonomiaftalen mellem regeringen og KL, mens andre venter til efter indgåelsen af en økonomi-aftale.Den politiske beslutningsproces understøttes løbende af administrationen, og ifølge undersøgel-sen præsenteres det politiske niveau løbende for ændringer i de tekniske budgetforudsætninger.Der er dog stor forskel på, hvor ofte det vurderes, at politikerne har behov for at blive præsenteretfor ændrede budgetforudsætninger. Knap 70 pct. af kommunerne præsenterer ændringer 1-2gange for politikerne, mens omkring 30 pct. præsenterer ændringer 3 gange eller oftere.Ifølge undersøgelsen havde politikerner adgang til et omstillingskatalog i 80 pct. af kommunerne.Omstillingskatalog skal forstås som et katalog med beskrivelser af udvidelses- og reduktionsfor-slag i forhold til serviceniveauet på konkrete politikområder. Kataloget kan således ses som etredskab for politikerne til at prioritere mellem forskellige tiltag. Undersøgelsen viser også, at etsådan omstillingskatalog benyttes aktivt, idet 60 pct. svarer ja til, at det benyttes i ”høj grad”, jf.tabel 4.28.
90
Tabel 4.28: Andel af kommuner med omstillingskatalog, som benyttede det.Benyttelse af omstillingskatalog:Andel
Omstillingskataloget blev i høj grad benyttetOmstillingskataloget blev i nogen grad benyttetOmstillingskataloget blev i mindre grad benyttetOmstillingskataloget blev slet ikke benyttetI altKilde: KREVI: ”Kortlægning af de kommunale budgetprocesser for 2009”
59 %36 %3%2%100 %
Undersøgelsen viser endvidere, at flertallet af kommunerne gennemførte en såkaldt sparerundepå politisk niveau i forbindelse med budgetlægningen. Det er karakteristisk for sparerunderne, atder kun i mindre omfang var tale om generelle serviceforringelser. 3 ud af 4 såkaldte sparerunderved budgetlægningen for 2009 handlede således om andet end generelle serviceforringelser ogvar i stedet udtryk for udgiftsreduktioner i forhold til fx budgetoplæg ved 1. behandlingen, et tidli-gere teknisk budgetoplæg eller budget i overslagsår, jf. tabel 4.29. Der gives ikke et entydigt svarpå, hvad disse sparerunder omhandlede, men noget tyder altså på, at der i vid udstrækning harværet tale om prioriteringsøvelser.
Tabel 4.29: Indhold i gennemførte sparerunderIndhold i sparerunde:Procent
Der var udgiftsreduktioner i forhold til overslagsår for budget 2008Der var udgiftsreduktioner i forhold til et tidligere teknisk budgetoplægDer var udgiftsreduktioner i forhold til budgettet til 1. behandlingDer var udgiftsreduktioner i forhold til budget 2008 (i faste priser)Der var et generelt fald i det gennemsnitlige serviceniveau i forhold til budget2008AndetNote: Der var mulighed for at sætte flere krydser.Kilde: KREVI: ”Kortlægning af de kommunale budgetprocesser for 2009”
45 %39 %35 %25 %22 %3%
I undersøgelsen indgår der desuden et spørgsmål om afsættelse af midler til nye tiltag. Hertil sva-rer 27 pct. at der ”i høj grad” eller ”i nogen grad” blev afsat midler til nye driftstiltag, mens 61 pct.svarer, at der i ”høj grad” eller ”nogen grad” blev afsat midler til nye anlægstiltag, jf. tabel 4.30.
9191
Tabel 4.30: Midler til nye tiltag i budget 2009Midler til nye tiltag:DriftstiltagAnlægstiltag
I høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeI altKilde: KREVI: ”Kortlægning af de kommunale budgetprocesser for 2009”
4%23 %69 %4%100 %
18 %43 %35 %4%100 %
Det er altså et fåtal af kommuner, der ikke har afsat midler til nye tiltag, og undersøgelsen tyderogså på, at kommuner, der har angivet at gennemføre sparerunder også synes at have afsat mid-ler til nye tiltag.Endelig peger undersøgelsen på, at ”sanktionslovgivningen” og borgmestermøderne har gjort enforskel ved budgetprocessen for 2009. Det ses, at langt de fleste kommuner er ”helt” eller ”delvisenige” i, at ”sanktionslovgivningen” fik afgørende betydning for budgetresultatet 2009. Tilsvarendeer der bred tilslutning til, at borgmestermøderne havde betydning for budgetresultatet og ikkemindst processen for budgettet, jf. tabel 4.31.
Tabel 4.31: Borgmestermødernes betydning for budgettet i egen kommuneBorgermestermøders betydningHelt enigDelvistenigDelvistuenigHeltuenigI alt
Borgmestermøderne fik afgørendebetydning for anlægsbudgettetBorgmestermøderne fik afgørendebetydning for skattenBorgmestermøderne fik afgørendebetydning for ServicevækstrammenBorgmestermøderne fik afgørendebetydning for processen i forbindel-se med budgettet
20 %24 %20 %23 %
46 %43 %42 %51 %
16 %22 %23 %18 %
18 %11 %15 %8%
100 %100 %100 %100 %
Kilde: KREVI: ”Kortlægning af de kommunale budgetprocesser for 2009”
Den faseopdelte budgetlægningsproces med borgmestermøder havde til formål at koordinerekommunernes budgetlægning således, at kommunerne under ét vedtog budgetter i overens-stemmelse med det aftalte. Undersøgelsen bekræfter således, at borgmestermøderne og denøget koordinering havde en effekt, og de samlede kommunale budgetter for 2009 må såledeskunne konkluderes at have set anderledes ud i fravær af såvel borgmestermøderne som ”sankti-onslovgivningen”.
92
Bilag
BilagsoversigtBilag 1: Gennemsnitlig kommunale udskrivningsprocent 1991-2009 ............................................ 94Bilag 2: Gennemsnitlige kirkeskatteprocent 1992-2009 ................................................................. 95Bilag 3: Gennemsnitlig kommunal grundskyldspromille 1990-2009............................................... 96Bilag 4: Udskrivningsgrundlag 1991-2009...................................................................................... 97Bilag 5: Afgiftspligtige grundværdier 1991-2009............................................................................. 98Bilag 6: Likviditet ultimo året i pct. af bruttodrifts- og anlægsudgifterne (inkl. Moms) 1999-2008.. 99Bilag 7: Kvartalsoversigt over kommunernes likvide beholdning 2003-2008 ............................... 100Bilag 8: Langfristet gæld ultimo året i pct. af udskrivningsgrundlaget 2000-2008........................ 101Bilag 9: Kvartalsoversigt over kommunernes langfristede gæld 2004-08 .................................... 102Bilag 10a: Den kommunale pris- og lønudvikling 2005-2009 ....................................................... 103Bilag 10b: Den regionale pris- og lønudvikling 2005-2009........................................................... 103Bilag 11: Oversigt over kommunernes regnskab 2007 ................................................................ 104Bilag 12: Oversigt over regionernes regnskab 2007 .................................................................... 105Bilag 13: Oversigt over kommunernes budget 2008 .................................................................... 106Bilag 14: Oversigt over regionernes budget 2008 ........................................................................ 107Bilag 15: Oversigt over kommunernes budget 2009 .................................................................... 108Bilag 16: Oversigt over regionernes budget 2009 ........................................................................ 109Bilag 17: Kommunernes finansieringsstruktur i budget 2009 ....................................................... 110Bilag 18: Oversigt over den kommunale skatteudskrivning i budget 2009................................... 115Bilag 19: Oversigt over udskrivningen af kirkeskat i budget 2009................................................ 120Bilag 20: Kommunernes udgiftsstruktur på drifts- og anlægsområdet i budget 2009 .................. 125Bilag 21: Aftale om kommunernes økonomi for 2009 .................................................................. 130Bilag 22: Aftale om regionernes økonomi for 2009 ...................................................................... 155
9393
g 1: Gennemsnitlig kommunale udskrivningsprocent 1989-20061Bilag 1: Gennemsnitlig kommunale udskrivningsprocent 1991-2009Pct.AmterPrimær-kommunerKbhFrbSundheds- Hele landet2bidrag
19911992199319941995199619971998199920002001200220032004(1)(2)
9,519,629,739,7810,0110,5410,9211,3511,4611,5511,8411,8811,9111,9111,9111,91---
19,4019,5919,6419,6619,8319,8820,2220,3820,4720,5720,7120,7420,7520,7620,7820,7824,5824,8124,82
30,8030,8030,8030,8030,8030,8031,7031,7031,7031,7032,3032,3032,2032,1032,1032,10---
27,9027,9027,9027,9027,9027,9029,6029,6029,6030,8030,8030,8031,2031,2031,2031,20---
----------------8,008,008,00
29,0729,3329,4729,5429,8830,4031,1631,6931,8532,0432,4832,5532,5832,5832,5932,6032,5832,8132,82
2005(2)2006(2)2007(3)20082009
Noter: Inkl. fordeling af Bornholms Regionskommune fra 2003 til 2006. (1) Den gennemsnitlige udskrivningsprocent dannesved en sammenvejning af de enkelte kommuners udskrivningsprocent med disses udskrivningsgrundlag (2) Ekskl. kirkeskat(3) Pga. skattereform og bruttoficering har de enkelte kommuners udskrivningsgrundlag ændret sig på forskellig vis fra 1993 til1994. Stigningen i den gennemsnitlige udskrivningsprocent skyldes alene denne ændrede vægtning og er således af tekniskkarakter. (4) Stigning i udskrivningsprocent for hele landet fra budget 2005-2006 er af teknisk karakter og skyldes den anvend-te sammenvejningsmetode, hvor der kan forekomme variationer i ændringen i den samlede primær- og amtskommunale ud-skrivningsprocent fra år til år, selvom de enkelte kommunale enheder holder uændrede udskrivningsprocenter. (5) Fra og med2007 ophørte Københavns og Frederiksberg kommunes specielle status, og behandles derfor ikke længere selvstændigt ibudgetpublikationen. (6) Ved at medtage sundhedsbidraget som indførtes fra og med budget 2007 kan den gennemsnitligeudskrivningsprocent for de nye kommuner sammenlignes med tallene fra årene før kommunalreformen.Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
94
Bilag 2: Gennemsnitlig kirkeskatteprocent 1992-2009Pct.Hele landet
199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
0,820,820,800,800,810,800,810,830,850,850,860,860,860,870,870,890,880,88
9595
Bilag 3: Gennemsnitlig kommunal grundskyldspromille 1990-2009PromilleAmterPrimær-kommunerKbhFrbHelelandet
19901991199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009
10,0010,0010,0010,0010,0010,0010,0010,0010,0010,0010,0010,0010,0010,0010,0010,0010,00---
10,4210,8511,3911,3311,2911,7811,812,0612,2613,1313,2813,3913,2613,3813,4913,5913,5724,7425,5325,60
35,7935,1734,3634,0034,0034,0034,0034,0038,0036,0034,0034,0034,0034,0034,0034,0034,00---
28,0028,0028,0028,0028,0028,0028,0027,0027,0027,0027,0027,0027,0027,0027,0027,0027,00---
21,822,0622,4822,5822,5522,9722,9623,1523,7324,2924,2524,3324,2724,424,4824,5824,5724,7425,5325,60
Note: (1) Inkl. fordeling af Bornholms Regionskommune. (2) Ændringer i ejendomsskattelovgivningen har i perioden påvirketfastsættelsen af grundskyldspromillen. (3) Fra og med 2007 ophører Københavns og Frederiksberg kommunes specielle sta-tus, og behandles derfor ikke længere selvstændigt i budgetpublikationen. (4) Før kommunalreformen, 1. januar 2007 skulleamterne opkræve 10 promille i grundskyld, og kommunerne kunne selv fastsætte den ønskede promille mellem 6 og 24 pro-mille. Fra og med budget 2007 fastsætter kommunerne grundskyldspromillen mellem 16 og 34 promille.Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
96
Bilag 4: Udskrivningsgrundlag 1991-2009Mio. kr.AmterPrimær-kommunerKbh.Frb.Hele landet
1991199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009
343.696359.504364.835404.059422.991437.543453.732471.466492.843502.934519.376538.441555.656574.732592.012602.008---
348.289363.273369.369406.943426.422439.077455.468473.547494.983505.138522.228547.519572.907579.515598.680607.234720.363746.085752.510
36.95137.71838.25143.70145.46946.94448.69451.28454.26456.80359.13760.56463.99465.45867.42168.201---
8.9299.2179.53010.51010.95711.38811.71812.27813.07713.58413.96814.44915.29815.46815.70615.772---
394.169410.208417.150461.154482.847497.409515.880537.110562.324575.526595.332622.532652.199660.441681.807691.207720.363746.085752.510
Note: Det angivne udskrivningsgrundlag for hele landet er det primærkommunale udskrivningsgrundlag. Udskrivningsgrundla-get er ekskl. udskrivningsgrundlaget vedr. ligningsændringer. Fra og med budget 2007 eksisterer kun det primærkommunaleudskrivningsgrundlag. I forbindelse med kommunalreformen ophørte Københavns og Frederiksberg kommunes specielle sta-tus og de behandles derfor ikke længere selvstændigt i budgetpublikationen. (1) Udskrivningsgrundlaget til og med 1996 eropgjort eksklusiv særlig indkomstskat. (2) Inkl. fordeling af Bornholms Regionskommune.Kilde: Danmarks statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
9797
Bilag 5: Afgiftspligtige grundværdier 1991-2009Mio. kr.Amter270.089273.130328.130327.337321.052322.454352.707359.737399.239429.190434.707495.937536.454532.250552.133567.205-
Primær-kommuner277.470278.533328.251328.736322.125329.545352.866358.385395.331429.751460.375493.675536.721533.849553.973576.125678.288719.133756.966
Kbh.23.80023.70033.30033.52932.35332.35333.23535.68437.47240.73542.20647.05954.81153.20255.96459.053---
Frb.3.8393.8305.4115.5475.2865.3146.1336.2706.5607.0006.9837.4638.6858.4258.9409.500---
Hele landet305.109306.063366.962367.813359.764367.211392.235400.339439.363477.486509.564548.196600.217595.476618.876644.678678.288719.133756.966
1991199219931994199519961997199819992000200120022003(1)
2004(2)2005(2)2006(2)2007(3)20082009
--
Note: (1) Med virkning fra og med 2003 blev indført en stigningsbegrænsning på de afgiftspligtige grundværdier. Virkningerneheraf kan først aflæses i de afgiftspligtige grundværdier for 2004. Sammenligning mellem 2003 og 2004 skal derfor tages medforbehold. (2) Inkl. fordeling af Bornholms Regionskommune. (3) Fra og med budget 2007 eksisterer kun det primærkommu-nale udskrivningsgrundlag. I forbindelse med kommunalreformen ophørte Københavns og Frederiksberg kommunes speciellestatus og de behandles derfor ikke længere selvstændigt i budgetpublikationen.Kilde: Danmarks statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
98
Bilag 6: Likviditet ultimo året i pct. af bruttodrifts- og anlægsudgifterne(inkl. Moms) 1999-2008Mio. kr.AmterPrimær-kommunerKbh. og Frb.Hele landet
Likviditet ultimo1999BruttoudgifterI pct.Likviditet ultimo2000BruttoudgifterI pct.Likviditet ultimo2001BruttoudgifterI pct.Likviditet ultimo2002BruttoudgifterI pct.Likviditet ultimo2003BruttoudgifterI pct.Likviditet ultimo2004BruttoudgifterI pct.Likviditet ultimo2005BruttoudgifterI pct.Likviditet ultimo2006BruttoudgifterI pct.Mio. kr.
4.47789.0625,034.65494.2294,944.185102.4024,093.580104.6603,424.587109.7854,185.039116.3544,333.286122.8022,684.922132.4103,72Regioner
8.484206.7774,108.670217.5123,997.444235.2803,169.062247.7993,6611.254259.1224,3413.975267.4175,2312.042276.7024,3513.975294.2924,75Kommuner
1.82942.6174,291.84844.1144,192.49247.5875,242.77648.6495,712.98650.2305,943.48752.5566,641.73248.9973,533.43542.5398,07
14.789338.4564,3715.171355.8554,2614.121385.2683,6715.417401.1083,8418.827419.1374,4922.501436.3275,1617.060448.5003,8022.331469.2424,76Hele landet
Likviditet ultimo2007BruttoudgifterI pct.Likviditet ultimo2008BruttoudgifterI pct.
4.624101.9144,547.887106.0217,44
19.175363.2175,2815.141386.5883,92
23.799465.1315,1223.028492.6094,67
Note: For årene før kommunalreformen: HUR er fordelt på amter og Kbh.+ Frb. med hhv. 69 pct. og 31 pct. Born-holms Regionskommune er fordelt med 60 pct. til kommunerne og 40 pct. til amterne.Kilde: Oplysninger fra Danmarks Statistik.
9999
Bilag 7: Kvartalsoversigt over kommunernes likvide beholdning 2003-2008Mio. kr.1. kvartal 20032. kvartal 20033. kvartal 20034. kvartal 2003Ultimo 20031. kvartal 20042. kvartal 20043. kvartal 20044. kvartal 2004Ultimo 20041. kvartal 20052. kvartal 20053. kvartal 20054. kvartal 2005Ultimo 20051. kvartal 20062. kvartal 20063. kvartal 20064. kvartal 2006Ultimo 2006Amts-komm.2.3893.9073.7374.6934.5874.1084.5854.6824.9935.0394.9115.4034.4153.6803.3672.5841.089-739-1.789-1.084RegionerPrimo 20071. kvartal 20072. kvartal 20073. kvartal 20074. kvartal 2007Ultimo 20071. kvartal 20082. kvartal 20083. kvartal 20084. kvartal 2008Ultimo 2008-2.4292.135-2.686-2944.2624.62410.1488.6759.7817.9117.887Primær-komm.15.26310.34114.80311.01911.25417.58913.54215.83413.49813.98620.08116.41617.32512.80712.04213.2988.85913.0278.4379.433Kommuner12.84219.38823.10823.16919.34719.17519.45214.04918.58213.89715.141Kbh. og Frb. Hele landet2.9063.7195.0422.9932.9866.2235.5754.9223.6483.4874.9343.5774.2002.8901.7691.1981.7572.2644.8753.11320.55817.96823.58318.70518.82727.92023.70125.43822.13922.66529.91025.38025.92419.36017.17817.08011.70514.55211.52311.462I alt10.41421.52320.42222.87423.60923.79929.60022.72528.36321.80823.028
Noter: HUR likviditet tillægges amterne og Kbh.+ Frb. med hhv. 69 og 31 pct. Bornholms Regionskommunes likvidi-tet er fra 1. kvartal 2003 opdelt som hhv. 60 pct. kommunal og 40 pct. amtslig.Kilde: Danmarks Statistik.
100
Bilag 8: Langfristet gæld ultimo året i pct. af udskrivningsgrundlaget 2000-2008Mio. kr.AmterPrimær-kommunerKbh. og Frb.Hele landet
Langfristet gæld2000Udskrivningsgrl.I pct.Langfristet gæld2001Udskrivningsgrl.I pct.Langfristet gæld2002Udskrivningsgrl.I pct.Langfristet gæld2003Udskrivningsgrl.I pct.Langfristet gæld2004Udskrivningsgrl.I pct.Langfristet gæld2005Udskrivningsgrl.I pct.Langfristet gæld2006Udskrivningsgrl.I pct.Mio. kr.
-7.615502.9341,51-7.980519.3761,54-8.760538.4411,63-9.301555.6561,67-11.816574.7322,06-13.716592.0122,32-16.350602.0082,72
-32.915505.1386,52-36.033522.2286,90-40.196547.5197,34-43.285572.9077,56-53.001579.5159,15-57.990598.6809,69-60.793607.23410,01Kommuner
-13.14870.38818,68-11.93973.10416,33-11.01175.01314,68-9.39379.29211,85-8.87080.92610,96-4.53383.1275,45-4.22315.77226,78
-53.678575.5269,33-55.951595.3329,40-59.966622.5329,63-61.979652.1999,50-73.686660.44111,16-76.238681.80711,18-81.366623.00513,06
Langfristet gæld2007Udskrivningsgrl.I pct.Langfristet gæld2008Udskrivningsgrl.I pct.
-74.088720.36310,28-75.710746.08510,15
Note: (1) HUR er fordelt på amter og Kbh.+ Frb. med hhv. 69 pct. og 31 pct. (2) Bornholms Regionskommune er fordelt med60 pct. til kommunerne og 40 pct. til amterne.
Kilde: Danmarks Statistik.
1011
Bilag 9: Kvartalsoversigt over kommunernes langfristede gæld 2004-08Mio. kr.AmterPrimær-kommunerKbh. og Frb.Hele landet
1. kvartal 20042. kvartal 20043. kvartal 20044. kvartal 2004Ultimo 2004
9.53410.45710.78411.15911.790
44.57844.96945.13446.67753.001
5.7395.6335.7785.2138.858
59.85061.05961.69663.04973.649
1. kvartal 20052. kvartal 20053. kvartal 20054. kvartal 2005Ultimo 2005
12.02312.94613.27313.64813.609
54.29354.68454.84956.39257.990
5.2045.0985.2434.6784.485
71.52072.72873.36574.71976.083
1. kvartal 20062. kvartal 20063. kvartal 20064. kvartal 2006Ultimo 2006Mio. kr.Primo 2007
13.63614.38914.90315.31614.834Regioner11.319
58.74958.90758.83460.09054.286Kommuner68.740
4.4924.4394.4114.2644.146
76.87777.73678.14979.67073.266Hele landet80.059
1. kvartal 20072. kvartal 20073. kvartal 20074. kvartal 2007Ultimo 2007
11.33211.07811.22315.84015.545
68.57969.30968.83273.15274.088
79.91180.38880.05588.99189.632
1. kvartal 20082. kvartal 20083. kvartal 20084. kvartal 2008Ultimo 2008
18.12018.71018.81521.18019.099
74.08674.02974.40474.70275.710
92.20592.73993.21995.88394.809
Note: Gæld til selvejende institutioner med overenskomst medtaget. Den langfristede gæld i Bornholms Regions-kommune er fra og med 1. kvartal 2003 fordelt med hhv. 40 pct. og 60 pct. på amts- og primærkommuner. I forbin-delse med kommunalreformen ophørte Københavns og Frederiksberg kommuners særstatus pr. 1. januar 2007.Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
102
Bilag 10a: Den kommunale pris- og lønudvikling 2005-2009PLKommuner
2005-2006
Inkl. overførslerEkskl. overførslerInkl. overførslerEkskl. overførslerInkl. overførslerEkskl. overførslerInkl. overførslerEkskl. overførsler
3,63,83,23,43,73,84,04,2
2006-2007
2007-2008
2008-2009
Note: Tallene for 2008-2009 er baseret på Finansministeriets skønKilde: Opgørelse foretaget af Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Bilag 10b: Den regionale pris- og lønudvikling 2005-2009PLRegioner
2005-20062006-20072007-2008
Inkl. medicinEkskl. medicinInkl. medicinEkskl. medicinInkl. medicinEkskl. medicinRegional i altSundhed ekskl. medicinRegional udvikling
2,93,32,22,72,43,43,53,82,0
2008-2009
Note: Tallene for regionerne i 2005 - 2006 er tallene for de tidligere amter. Tallene for 2008-2009 er baseret på Fi-nansministeriets skøn.Kilde: Opgørelse foretaget af Indenrigs- og Socialministeriet
1031
Bilag 11: Oversigt over kommunernes regnskab 2007Kommunerne, 1000 kr. 2007-PLA.0.Driftsvirksomhed (inkl. refusion)Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltningerheraf refusion1.2.Forsyningsvirksomheder m.v.Transport og infrastrukturheraf refusion3.Undervisning og kulturheraf refusion4.5.SundhedsområdetSociale opgaver og beskæftigelseheraf refusion6.Fællesudgifter og administrationheraf refusionDriftsvirksomhed i altheraf refusionB.0.1.2.3.4.5.6.AnlægsvirksomhedByudvikling, bolig- og miljøforanstaltningerForsyningsvirksomheder m.v.Transport og infrastrukturUndervisning og kulturSundhedsområdetSociale opgaver og beskæftigelseFællesudgifter og administrationAnlægsvirksomhed i altC.D.Renter (7.22.05 - 7.58.78)FinansforskydningerForøgelse i likvide aktiver (8.22.01 - 8.22.11)Øvrige balanceforskydninger (8.25.12 - 8.52.62)Finansforskydninger i altE.Afdrag på lån (8.55.63 - 8.55.79)Sum (A+B+C+D+E)FFinansieringForbrug af likvide aktiver (8.22.01 - 8.22.11)Optagne lån (8.55.63 - 8.55.79)Tilskud og udligning (7.62.80 - 7.62.86)Refusion af købsmoms (7.65.87)Skatter (7.68.90-7.68.96)Finansiering i altBalanceKilde: Danmarks Statistik.14.339.683686.812280.43815.306.933415.525.935389.704-12.693.828-56.803.962-523.725-201.510.273-271.142.084-415.526.318389.704-12.693.828-42.464.279163.087-201.229.835-255.835.151-3833.968.60114.763.78118.732.38215.402.956400.219.002-144.384.234-18.008.701-18.008.7013.968.601-3.244.920723.68115.402.956255.834.7686.558.3603.069.4162.015.7353.363.998110.0233.721.6861.777.84020.617.0582.866.859-6.754.400-771.843-215.791-192.008-5.048-255.815-177.086-8.371.991-9.543.953-196.0402.297.5731.799.9443.171.990104.9753.465.8711.600.75412.245.067-6.677.094342.599.74732.440.97313.922.394200.380.50462.722.24515.286.8739.891.7107.955.048-2.815.200-5.727-18.247.506-3.092.0160-8.963.718-170.436-240.875-71.548.333-40.354.546-3.551.941-4-108.459.589-40.530.7135.139.848-5.727-2.960.6336.799.694053.758.527-170.43613.681.519128.832.171-40.354.54628.889.032-4234.140.158-40.530.713UdgifterIndtægterNettoudgifter
104
Bilag 12: Oversigt over regionernes regnskab 2007Regionerne, 1000 kr. 2007-plA.B.C.D.E.Driftsvirksomhed (ekskl. 1.80.60, 2.80.70,3.80.70)AnlægsvirksomhedFælles formål og administration (Hkt. 4 - ekskl.4.65.61)Renter (Hkt. 5 + 1.80.60, 2.80.70, 3.80.70 og4.65.61)FinansforskydningerForøgelse af likvide aktiver (6.10.01-6.10.11)Afdrag på lån og leasingforpligtigelser (6.55.63-6.55.79)Øvrige finansforskydninger (6.15.13-6.52.62)Finansforskydninger i altSUM (A+B+C+D+E)F.FinansieringForbrug af likvide aktiver (6.10.01-6.10.11)Optagne lån og ny leasinggæld (6.55.63-6.55.79)Bloktilskud fra staten (1.90.90, 2.90.91 og3.90.90)Grund- og udviklingsbidrag fra kommunerne(1.90.91 og 3.90.91)Aktivitetsbestemte bidrag fra staten (1.90.93)Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne(1.90.92)Tilskud fra bløderudligningsordningen (1.90.94)Objektive finansieringsbidrag (2.90.90)Finansiering i altBalance101.914.358-67.036.770-6.590.676-2.447.957-9.302.717-11.798-171.421-85.561.339-101.687.946-67.036.770-6.590.676-2.447.957-9.302.717-11.798-171.421-85.561.339226.412101.914.358-16.126.60785.787.751
Udgifter96.546.2042.751.6812.119.842496.631
Indtægter-14.132.738-36.463-2.100.822143.416
Nettoudgifter82.413.4662.715.21819.020640.047
Note: Bemærk, at der er foretaget en korrektion i regionernes budget- og regnskabssystem med virkning fra R07 således atregionerne fremover konterer renter på dranst 1 og ikke som tidligere på dranst 4. Det betyder, at renterne i tabellen er truk-ket ud af driftsvirksomheden og i stedet lagt til renteudgifterne på hovedkonto 5. Bemærk endvidere at regionernes momsud-gifter og momsrefusion er medtaget under renter, dvs. hkt. 5.Kilde: Danmarks Statistik.
1051
Bilag 13: Oversigt over kommunernes budget 2008Kommunerne, 1000 kr. 2008-PLA.0.Driftsvirksomhed (inkl. refusion)Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltningerheraf refusion1.2.Forsyningsvirksomheder m.v.Transport og infrastrukturheraf refusion3.Undervisning og kulturheraf refusion4.5.SundhedsområdetSociale opgaver og beskæftigelseheraf refusion6.Fællesudgifter og administrationheraf refusionDriftsvirksomhed i altheraf refusionB.0.1.2.3.4.5.6.AnlægsvirksomhedByudvikling, bolig- og miljøforanstaltningerForsyningsvirksomheder m.v.Transport og infrastrukturUndervisning og kulturSundhedsområdetSociale opgaver og beskæftigelseFællesudgifter og administrationAnlægsvirksomhed i altC.D.Renter (7.22.05 - 7.58.78)FinansforskydningerForøgelse i likvide aktiver (8.22.01 - 8.22.11)Øvrige balanceforskydninger (8.25.12 - 8.52.62)Finansforskydninger i altE.Afdrag på lån (8.55.63 - 8.55.79)Sum (A+B+C+D+E)F.Finansiering:Forbrug af likvide aktiver (8.22.01 - 8.22.11)Optagne lån (8.55.63 - 8.55.79)Tilskud og udligning (7.62.80 - 7.62.86)Refusion af købsmoms (7.65.87)Skatter (7.68.90-7.68.96)Finansiering i altBalanceKilde: Danmarks Statistik.13.472.847496.898900.05114.869.796391.683.174-772.084-3.909.090-58.847.812-439.374-213.495.805-277.464.165-391.682.949-772.084-3.909.090-45.374.96557.524-212.595.754-262.594.369225-1.102.551202.131-900.4204.204.279376.813.378-114.218.784-1.240.442-1.240.442-1.102.551-1.038.311-2.140.8624.204.279262.594.5945.168.0973.699.3272.359.9023.496.674109.1743.717.0832.162.78520.713.0422.574.363-5.313.256-398.766-85.737-109.663-6.500-291.095-120.967-6.325.984-1.981.657-145.1593.300.5612.274.1653.387.011102.6743.425.9882.041.81814.387.058592.706350.222.11434.651.17915.126.176203.466.51062.680.70015.984.09510.038.1928.275.262-2.611.935-4.268-18.721.655-2.947.0790-7.193.849-149.730-152.589-70.243.762-42.271.087-2.799.8320-104.670.701-42.425.0855.663.327-4.268-2.737.5607.091.113055.486.851-149.73014.973.587133.222.748-42.271.08731.851.3470245.551.413-42.425.085UdgifterIndtægterNettoudgifter
106
Bilag 14: Oversigt over regionernes budget 2008Regionerne, 1000 kr. 2008-PLA.B.C.D.E.DriftsvirksomhedAnlægsvirksomhedFælles formål og administration (Hkt. 4)Renter (Hkt. 5)FinansforskydningerForøgelse af likvide aktiver (6.10.01-6.10.11)Afdrag på lån og leasingforpligtigelser (6.55.63-6.55.79)Øvrige finansforskydninger (6.15.13-6.52.62)Finansforskydninger i altSUM (A+B+C+D+E)F.FinansieringForbrug af likvide aktiver (6.10.01-6.10.11)Optagne lån og ny leasinggæld (6.55.63-6.55.79)Bloktilskud fra staten (1.90.90 og 3.90.90)Grund- og udviklingsbidrag fra kommunerne (1.90.91 og3.90.91)Aktivitetsbestemte bidrag fra staten (1.90.93)Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne (1.90.92)Objektive finansieringsbidrag (2.90.90)Tilskud fra bløderudligningsordningen (1.90.94)Finansiering i altBalanceKilde: Danmarks Statistik.0105.113.9161.190-1.153.480-70.627.981-6.801.776-2.419.950-10.055.133-217.563-8.190-91.282.883-105.113.9241.190-1.153.480-70.627.981-6.801.776-2.419.950-10.055.133-217.563-8.190-91.282.883-8-50.847253.9547.118210.225105.113.916-13.831.041-50.847253.9547.118210.22591.282.875Udgifter99.812.3282.886.4831.650.000554.880-1.637.286-231.200Indtægter-11.962.555Nettoudgifter87.849.7732.886.48312.714323.680
1071
Bilag 15: Oversigt over kommunernes budget 2009Kommunerne, 1000 kr. 2009-PLA.0.Driftsvirksomhed (inkl. refusion)Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltningerheraf refusion1.2.Forsyningsvirksomheder m.v.Transport og infrastrukturheraf refusion3.Undervisning og kulturheraf refusion4.5.SundhedsområdetSociale opgaver og beskæftigelseheraf refusion6.Fællesudgifter og administrationheraf refusionDriftsvirksomhed i altheraf refusionB.0.1.2.3.4.5.6.AnlægsvirksomhedByudvikling, bolig- og miljøforanstaltningerForsyningsvirksomheder m.v.Transport og infrastrukturUndervisning og kulturSundhedsområdetSociale opgaver og beskæftigelseFællesudgifter og administrationAnlægsvirksomhed i altC.D.Renter (7.22.05 - 7.58.78)FinansforskydningerForøgelse i likvide aktiver (8.22.01 - 8.22.11)Øvrige balanceforskydninger (8.25.12 - 8.52.62)Finansforskydninger i altE.Afdrag på lån (8.55.63 - 8.55.79)Sum (A+B+C+D+E)FFinansiering:Forbrug af likvide aktiver (8.22.01 - 8.22.11)Optagne lån (8.55.63 - 8.55.79)Tilskud og udligning (7.62.80 - 7.62.86)Refusion af købsmoms (7.65.87)Skatter (7.68.90-7.68.96)Finansiering i altBalanceKilde: Danmarks Statistik.13.389.702467.041875.11714.731.860408.250.000-849.697-3.934.466-70.004.815-403.724-216.885.672-292.078.374-408.249.752-849.697-3.934.466-56.615.11363.317-216.010.555-277.346.514248-3.637.297-138.884-3.776.1814.135.266393.518.140-116.171.378-760.554-760.554-3.637.297-899.438-4.536.7354.135.266277.346.7624.525.1653.010.2802.498.6373.521.072151.9564.076.2012.230.87720.014.1882.955.608-3.770.927-311.049-139.899-187.6589-271.988-1.050.511-5.732.023-2.206.617754.2382.699.2312.358.7383.333.414151.9653.804.2131.180.36614.282.165748.991370.189.25937.261.76616.512.621216.732.51466.528.24813.584.86610.833.4438.735.801-2.663.125-9.081-15.908.984-3.427.2380-8.024.958-150.334-116.305-74.436.200-44.155.385-2.895.3740-107.472.184-44.314.8006.072.676-9.081-2.324.1187.406.205058.503.290-150.33416.396.316142.296.314-44.155.38534.366.3920262.717.075-44.314.800UdgifterIndtægterNettoudgifter
108
Bilag 16: Oversigt over regionernes budget 2009Regionerne, 1000 kr. 2009-PLA.B.C.D.E.DriftsvirksomhedAnlægsvirksomhedFælles formål og administration (Hkt. 4)Renter (Hkt. 5)FinansforskydningerForøgelse af likvide aktiver (6.10.01-6.10.11)Afdrag på lån og leasingforpligtigelser (6.55.63-6.55.79)Øvrige finansforskydninger (6.15.13-6.52.62)Finansforskydninger i altSUM (A+B+C+D+E)F.FinansieringForbrug af likvide aktiver (6.10.01-6.10.11)Optagne lån og ny leasinggæld (6.55.63-6.55.79)Bloktilskud fra staten (1.90.90, 2.90.90 og 3.90.90)Grund- og udviklingsbidrag fra kommunerne (1.90.91 og3.90.91)Aktivitetsbestemte bidrag fra staten (1.90.93)Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne (1.90.92)Objektive finansieringsbidrag (2.90.90)Tilskud fra bløderudligningsordningen (1.90.94)Finansiering i altBalance0111.537.726-237.074-541.059-76.476.197-7.094.193-2.534.745-10.475.535-228.665-15.347-97.602.815-111.539.013-97.602.815-1.287-203.413407.712-22.320181.979111.537.726-13.936.198-203.413407.712-22.320181.97997.601.5280-237.074-541.059-76.476.197-7.094.193-2.534.745-10.475.535-228.665Udgifter105.334.0933.833.0121.580.292608.350Indtægter-12.139.6320-1.546.513-250.053Nettoudgifter93.194.4613.833.01233.779358.297
Kilde: Danmarks Statistik.
1091
Bilag 17: Kommunernes finansieringsstruktur i budget 2009 (1000 kr.)Drifts- og an-lægsindtægter(Dranst 1 & 3,art. 70-89, hkt.0-6)-4.833.507-913.979-804.123-500.951-76.693-1.177.568-1.111.870-399.097-300.862-643.975-329.883-493.858-723.683-447.477-465.864-470.499-143.425-493.542-276.997-594.440-1.250.259-772.548-270.891-868.291-324.114-509.829-482.659Generelletilskud(7.62.80-7.62.86)-4.202.21610.822-476.112-701.29049.4501.472.941-455.882-160.283-348.441-630.384-651.635-652.585312.557-527.305-560.940-341.139-12.22135.863130.971-190.414-623.734-193.509422.990827.905-13.190-390.958-464.195Øvrige fi-nans-forskydninger(8.25.12-8.52.62)-248.638-56.62423.1483.9901.113-470.89859.0774.0410-17.42110.86412.000-12.12213.549-24.90524.09010.065-11.17313.0611.52834.819-32.078-932-37.977-8.44610.230-15.381
Kommune-nummerKøbenhavnFrederiksbergBallerupBrøndbyDragørGentofteGladsaxeGlostrupHerlevAlbertslundHvidovreHøje-TaastrupLyngby-TaarbækRødovreIshøjTårnbyVallensbækFuresøAllerødFredensborgHelsingørHillerødHørsholmRudersdalEgedalFrederikssundHalsnæs101147151153155157159161163165167169173175183185187190201210217219223230240250260
Refusioner (hkt.0-6, DRANST2)-4.533.842-645.177-396.050-355.765-50.440-281.448-487.394-168.529-232.030-265.135-402.826-381.318-279.665-314.571-184.910-241.094-55.326-213.879-106.365-276.471-521.408-277.565-108.179-239.236-184.298-312.045-243.013
Nettorenteindtægter(7.22.05-7.58.78)-278.27369.68817.9514.8402.772-80.3935623.265-3.42011.5395.92116.16711.4709.07721.577-27.82711.394109.155942-7.993-4.9077.012-429-1.646-31.98024.58817.289
Kommunaleskatter (7.68.90-7.68.96)-22.579.043-4.413.357-2.439.182-1.366.823-674.485-4.494.362-2.894.441-1.008.769-1.132.758-1.106.211-2.169.032-2.099.168-2.945.009-1.578.553-751.315-1.604.034-597.219-2.068.503-1.263.500-1.814.886-2.720.346-2.151.865-1.595.122-3.451.854-1.842.775-1.875.827-1.177.876
Nettolånoptagelse(8.55.63-8.55.79)190.898-77.893-8.50010.5486.797-71.872-151.4963.1816.90713.993-4.16925.480-2.9998.8732.05549-2.50063.760-19.800726.2278.6342.180-38.59211.971-89.53823.549
Likviditetsforøgelse(8.22.01-8.22.11)-2.033.935-154.549-23.776-70.604551-23.616-66.672-13.503-25.0009.4859.422-14.94074.149-84.347-19.617-78.833-15.001-4.968-15.82915.376-248.61541.4785.83129.07754.778-37.152-27.033
Indtægter i alt-38.518.556-6.181.069-4.106.644-2.976.055-740.935-5.127.216-5.108.116-1.739.694-2.035.604-2.628.109-3.531.338-3.588.222-3.565.302-2.920.754-1.983.919-2.739.287-804.233-2.583.287-1.537.517-2.867.228-5.328.223-3.370.441-1.544.552-3.780.614-2.338.054-3.180.531-2.369.319
110
GribskovBornholmRegion Hovedstaden i alt
270400
-234.539-394.720-12.387.238
-437.786-365.721-20.484.391
10.2042.246-79.209
-1.755.480-1.408.161-76.979.956
-232.239-844.503-9.409.676
-2.0158.194-76.006
0-16.815-731.835
-80633.943-2.684.706
-2.652.661-2.985.537-122.833.017
Bilag 17: Kommunernes finansieringsstruktur i budget 2009 (1000 kr.)Drifts- og an-lægsindtægter(Dranst 1 & 3,art. 70-89, hkt.0-6)-532.111-581.437-1.502.726-166.786-369.537-818.914-332.749-456.527-607.690-1.142.868-188.225-377.568-269.508-615.385-1.007.348-763.933-556.263-10.289.575Generelletilskud(7.62.80-7.62.86)-246.020-691.847-309.59122.494-438.066-886.360-396.687-693.445-386.812-1.315.729-207.449-336.937-91.283-1.207.797-952.600-1.035.301-699.830-9.873.260Øvrige fi-nans-forskydninger(8.25.12-8.52.62)2.0136.41919.768-46.7693.00016.3002.261-1.203-4.6857.5390-4654.137-5.994-9.260-1.883-7.958-16.780
Kommune-nummerGreveKøgeRoskildeSolrødOdsherredHolbækFaxeKalundborgRingstedSlagelseStevnsSorøLejreLollandNæstvedGuldborgsundVordingborgRegion Sjælland i alt253259265269306316320326329330336340350360370376390
Refusioner (hkt.0-6, DRANST2)-321.948-431.120-491.096-109.288-295.339-557.171-274.539-414.734-252.578-703.138-165.361-210.215-149.719-544.874-694.583-596.894-382.489-6.595.086
Nettorenteindtægter(7.22.05-7.58.78)12.1918.99917.2518.97719.06529.87718.92411.22916.68111.1774.37913.173-2.79117.47154.310-25.61423.838239.137
Kommunaleskatter (7.68.90-7.68.96)-1.986.105-2.135.717-3.721.768-936.557-1.325.663-2.416.196-1.316.443-1.849.831-1.273.490-2.633.466-808.731-1.085.258-1.111.360-1.627.199-2.881.315-2.093.295-1.579.188-30.781.582
Nettolånoptagelse(8.55.63-8.55.79)9.672-85.236-17.790-11.641-21.65551.55628.53526.76976.49411.9436.8527.753-42.07734.61120.85437.3409.800143.780
Likviditetsforøgelse(8.22.01-8.22.11)-12.302-18.584-2.749-39.43253.698-21.3006.908-12.43958.6711.064-40.119-7.68417.9538.97667.25113.519-26.56546.866
Indtægter i alt-3.074.610-3.928.523-6.008.701-1.279.002-2.374.497-4.602.208-2.263.790-3.390.181-2.373.409-5.763.478-1.398.654-1.997.201-1.644.648-3.940.191-5.402.691-4.466.061-3.218.655-57.126.500
1111
Bilag 17: Kommunernes finansieringsstruktur i budget 2009 (1000 kr.)Drifts- og an-lægsindtægter(Dranst 1 & 3,art. 70-89, hkt.0-6)-534.332-448.339-429.146-177.830-238.964-1.513.949-729.484-208.761-153.921-130.508-592.526-274.685-718.125-517.113-2.320.037-41.727-378.378-350.310-640.974-701.440-956.532-1.774.909-13.831.990Generelletilskud(7.62.80-7.62.86)-398.785-589.103-709.448-270.062-454.997-2.827.200-875.331-406.855-305.217-127.000-784.025-299.790-1.018.333-653.555-1.613.614-19.555-575.081-614.884-827.399-601.930-905.918-1.044.737-15.922.819Øvrige fi-nans-forskydninger(8.25.12-8.52.62)-1.2217.636-10.57915.806-8.045-116.7564.532-16223.24243.1772322.343-16.649-34.020-1.6049.4894681.66925.765-9.41119.870-44.070
Kommune-nummerMiddelfartAssensFaaborg-MidtfynKertemindeNyborgOdenseSvendborgNordfynsLangelandÆrøHaderslevBillundSønderborgTønderEsbjergFanøVardeVejenAabenraaFredericiaKoldingVejleRegion Syddanmark i alt410420430440450461479480482492510530540550561563573575580607621630
Refusioner (hkt.0-6, DRANST2)-308.738-357.656-447.806-189.646-312.487-1.764.878-562.849-216.194-146.557-53.502-506.566-195.445-649.243-326.823-1.156.740-22.636-364.364-308.263-502.936-452.399-680.083-826.924-10.352.735
Nettorenteindtægter(7.22.05-7.58.78)7.820-5414.16911.9745.067-34.30618.6805.4057.2593.84719.2162.43033.7755.9363.894-94515.6015.36421.09127.71333.93530.447227.831
Kommunaleskatter (7.68.90-7.68.96)-1.370.181-1.458.693-1.749.930-862.999-1.134.107-6.564.481-2.020.151-977.394-492.847-222.881-1.976.707-933.693-2.697.865-1.357.525-4.163.944-139.658-1.782.337-1.349.204-2.104.641-1.989.529-3.400.291-3.844.083-42.593.141
Nettolånoptagelse(8.55.63-8.55.79)-58.622-3.290-5.892-22.62123.74625.40634.06512.43910.4889.07311.528-14.60134.246-24.502-62.294-1.587-99.94873421.418-10.16728.014-15.301-107.668
Likviditetsforøgelse(8.22.01-8.22.11)14.9204.3307.371-33.943-50.15242.767-58.318-2.494-11.2057.086-71.284-1.464-29.394-8.695-134.390-6.224-30.585-54.916-48.376-105.100-8.903-58.895-637.864
Indtægter i alt-2.649.139-2.845.656-3.341.261-1.529.321-2.169.939-12.753.397-4.188.856-1.793.870-1.091.998-490.643-3.857.187-1.717.016-5.042.596-2.898.926-9.481.145-233.936-3.205.603-2.671.011-4.080.148-3.807.087-5.899.189-7.514.532-83.262.456
112
Bilag 17: Kommunernes finansieringsstruktur i budget 2009 (1000 kr.)Drifts- og an-lægsindtægter(Dranst 1 & 3,art. 70-89, hkt.0-6)-1.071.405-1.111.992-562.700-259.249-266.742-312.308-420.816-413.141-230.865-1.115.136-734.208-53.311-796.786-6.562.302-531.259-588.243-485.871-464.938-1.162.820-17.144.092Generelletilskud(7.62.80-7.62.86)-1.094.085-922.335-627.742-327.093-298.521-443.953-597.065-409.361-187.102-1.318.533-771.654-96.619-386.324-3.004.583-537.424-600.176-405.480-648.225-907.171-13.583.446Øvrige fi-nans-forskydninger(8.25.12-8.52.62)-9166.590-16.632-207-12.265319-5.30820108.9314.100174-8.20038.090-1.462-5.951664.001-29.185-17.654
Kommune-nummerHorsensHerningHolstebroLemvigStruerSyddjursNorddjursFavrskovOdderRandersSilkeborgSamsøSkanderborgÅrhusIkast-BrandeRingkøbing-SkjernHedenstedSkiveViborgRegion Midtjylland i alt615657661665671706707710727730740741746751756760766779791
Refusioner (hkt.0-6, DRANST2)-702.277-630.783-456.401-170.862-175.526-327.152-343.359-296.967-161.304-903.779-639.703-39.081-375.326-2.730.299-300.936-451.923-308.465-380.776-677.625-10.072.544
Nettorenteindtægter(7.22.05-7.58.78)49.410-34.02710.61411.18811.26016.3875.86012.2877.25934.64716.5002.7005.718-35.69610.23013.16812.48419.90120.150190.040
Kommunaleskatter (7.68.90-7.68.96)-2.893.183-2.998.592-2.044.848-755.375-748.526-1.493.466-1.287.861-1.597.461-794.264-3.312.438-3.314.270-140.227-2.111.168-11.689.190-1.329.056-2.078.113-1.623.090-1.668.396-3.458.376-45.337.900
Nettolånoptagelse(8.55.63-8.55.79)21.853-1.78715.3336.901-21.37315.46812.99632.160624-98.18145.050-4.26437.40440.61618.7123.45118.92728.500-9.941162.449
Likviditetsforøgelse(8.22.01-8.22.11)36.133-80.562-22.495-10.6963.35524.361-13.515-144.749-4.623-177.058-72.775-7.290-47.070-460.966-46.101-9.786-53.596-35.8597.118-1.116.174
Indtægter i alt-5.654.470-5.773.488-3.704.871-1.505.393-1.508.338-2.520.344-2.649.068-2.817.031-1.370.275-6.881.547-5.466.960-337.918-3.681.752-24.404.330-2.717.296-3.717.573-2.845.025-3.145.792-6.217.850-86.919.321
1131
Bilag 17: Kommunernes finansieringsstruktur i budget 2009 (1000 kr.)Drifts- og an-lægsindtægter(Dranst 1 & 3,art. 70-89, hkt.0-6)-209.180-488.921-358.370-434.776-500.360-43.384-274.861-383.604-572.051-3.311.046-562.806-7.139.359-68.889.407Generelletilskud(7.62.80-7.62.86)-360.652-686.321-536.182-916.918-625.272-63.896-311.357-586.370-506.444-2.240.188-992.312-7.825.912-56.615.113Øvrige fi-nans-forskydninger(8.25.12-8.52.62)-9.661694-141-114.4859440-205-3.04123.44114.798-1.443-89.099-899.438
Kommune-nummerMorsøThistedBrønderslevFrederikshavnVesthimmerlandLæsøRebildMariagerfjordJammerbugtAalborgHjørringRegion Nordjylland i altHele landet773787810813820825840846849851860
Refusioner (hkt.0-6, DRANST2)-223.689-380.895-286.813-559.372-308.248-10.240-182.060-343.647-310.043-1.716.050-586.140-4.907.197-44.314.800
Nettorenteindtægter(7.22.05-7.58.78)4.20022.07810.68116.63424.171-1818.27619.9677.25827.70030.408171.192748.991
Kommunaleskatter (7.68.90-7.68.96)-747.504-1.546.806-1.212.788-2.232.980-1.311.492-75.346-977.770-1.458.446-1.343.438-7.182.323-2.229.083-20.317.976-216.010.555
Nettolånoptagelse(8.55.63-8.55.79)11.39617.791-5.05518.2226.6001.95014.8845.662-26.83226.7006.92778.245200.800
Likviditetsforøgelse(8.22.01-8.22.11)-6.217-7.06512.800104.46922.4894-19.184-5.42014.511-216.6175.114-95.116-4.486.994
Indtægter i alt-1.541.307-3.069.445-2.375.868-4.119.206-2.691.168-191.093-1.742.277-2.754.899-2.713.598-14.597.026-4.329.335-40.125.222-390.266.516
114
Bilag 18: Oversigt over den kommunale skatteudskrivning i budget 2009Kom-mu-ne-nr.KøbenhavnFrederiksbergBallerupBrøndbyDragørGentofteGladsaxeGlostrupHerlevAlbertslundHvidovreHøje-TaastrupLyngby-TaarbækRødovreIshøjTårnbyVallensbækFuresøAllerødFredensborgHelsingørHillerødHørsholmRudersdal101147151153155157159161163165167169173175183185187190201210217219223230Stats-garanteretudskriv-nings-grundlag72.522.22516.871.4116.858.3534.549.3672.320.52816.662.0449.387.5713.137.2193.866.1483.632.8986.897.9146.468.3089.830.2455.151.4012.616.8605.771.9401.992.5626.836.0234.221.7516.415.0498.962.3507.188.1455.651.31112.149.926Grund-skylds-promil-le- land-brug12,312,312,310,312,36,312,312,312,312,312,312,311,312,312,312,312,311,812,312,312,311,012,311,7Grund-skyld- land-brug008233106905027315302.1150069921707461.7363.4342.7705.5670824Grund-skylds-promille- øvrige34,0027,0028,8920,0025,7016,0023,0025,0024,3033,9432,0025,0021,0030,8025,0024,0024,3824,0822,8024,6830,0020,6522,1021,44
Udskr-pct.23,823,125,524,524,822,824,024,223,724,625,624,723,725,725,023,125,125,925,324,625,425,623,522,9
Indkomst-skat17.260.2903.897.2961.748.8801.114.595563.2153.798.9462.253.017759.207916.277893.6931.765.8661.597.6722.329.7681.323.910654.2151.333.318514.0131.770.5301.067.3601.578.1022.276.4371.840.1651.328.0582.782.333
Udskriv-nings-grundlag72.522.22516.871.4116.858.3534.549.3672.271.02816.662.0449.387.5713.137.2193.866.1483.632.8986.897.9146.468.3089.830.2455.151.4012.616.8605.771.9402.047.8626.836.0234.218.8156.415.0498.962.3507.188.1455.651.31112.149.926
Grund-værdier- landbrug006.66124825.17510.92804.0292.21425.6222.437171.9150056.80517.631062.988141.119279.185225.221508.399070.214
Grundskyld- øvrige2.368.000300.578277.108122.517100.075380.931319.51399.096125.973141.692292.548204.888328.631182.14372.025184.88367.888216.881117.081186.179378.322173.925186.355418.371
Grund-værdier- øvrige69.647.05911.132.5309.591.8396.125.8713.893.98823.808.19713.891.8843.963.8395.184.0744.174.7839.142.1338.195.51815.649.0845.913.7252.880.9807.703.4582.784.5599.006.6655.135.1677.543.70512.610.7178.422.5188.432.35319.513.561
Beskat-nings-niveau24,7823,4026,0424,0825,0722,0623,9924,4023,8825,6626,4724,8223,4626,3325,0823,3125,1325,8025,1024,6726,0725,1023,4422,82
Samletudskrivning19.628.2904.197.8742.026.0701.237.115663.6004.179.9462.572.530858.3531.042.2771.035.7002.058.4441.804.6752.658.3991.506.053726.9391.518.418581.9011.988.1571.186.1771.767.7152.657.5292.019.6571.514.4133.201.528
Beskat-nings-grundlag79.208.34317.940.1347.779.8095.137.4742.647.26818.948.68010.721.1923.518.1344.364.0324.036.1377.775.7937.271.58211.332.5575.719.1192.898.8876.513.1652.315.1807.706.7104.725.3387.166.04610.194.6008.045.5136.460.81714.029.968
Selskabs-skat1.340.75393.837305.85467.4817.729189.380240.84894.04522.98131.68145.200204.874187.52333.70210.42847.2009.23466.32450.05923.76440.33778.57254.899187.777
1151
EgedalFrederikssundHalsnæsGribskovBornholmRegion Hovedstaden
240250260270400
25,725,925,424,525,924,2
1.636.2421.613.8751.002.2511.394.2111.291.95562.305.697
6.366.7006.231.1783.945.8705.690.6564.988.243257.187.060
6.366.7006.231.1783.945.8705.690.6564.988.243257.184.196
12,312,312,312,312,312,1
4.4188.5982.9277.4668.44450.847
359.153699.010237.974607.010686.4724.200.410
23,9832,5034,0029,3433,3126,75
163.356208.148142.201324.67688.9438.172.927
6.812.1736.404.5514.182.38011.065.9902.670.174305.483.475
25,5726,4826,2525,3526,1624,58
1.804.0161.830.6211.147.3791.726.3531.389.34270.529.471
7.055.1476.913.1204.370.2246.811.2645.310.481286.916.713
39.56522.30620.35720.01917.3323.554.061
Bilag 18: Oversigt over den kommunale skatteudskrivning i budget 2009Kom-mu-ne-nr.GreveKøgeRoskildeSolrødOdsherredHolbækFaxeKalundborgRingstedSlagelseStevnsSorøLejreLollandNæstvedGuldborgsund253259265269306316320326329330336340350360370376Stats-garanteretudskriv-nings-grundlag7.400.6787.749.53012.588.2023.351.6304.060.5988.862.6304.471.1426.295.0954.165.2369.618.9722.906.2963.775.5343.902.3825.598.15010.405.7607.559.657Grund-skylds-promil-le- land-brug8,47,512,310,412,312,312,312,312,312,311,812,312,312,312,312,3Grund-skyld- land-brug1.1494.3017.3451.0939.72119.36413.96519.86310.21121.29410.46410.0288.95639.60123.05738.416Grund-skylds-promille- øvrige18,0617,2124,4720,1034,0022,0026,1330,4024,7425,9021,5225,7425,1533,0925,0029,80
Udskr-pct.23,924,925,224,626,624,626,125,326,724,725,026,425,426,725,025,1
Indkomst-skat1.768.7621.929.6333.172.227824.5011.097.2502.217.0001.203.0001.592.6591.122.4202.375.886726.574998.851991.2051.494.7062.601.4401.897.474
Udskriv-nings-grundlag7.400.6787.749.53012.588.2023.351.6304.125.0009.012.1954.609.1956.295.0954.203.8209.618.9722.906.2963.783.5263.902.3825.598.15010.405.7607.559.657
Grund-værdier- landbrug137.464572.698597.166105.097790.3021.574.3451.135.3281.614.910830.1821.731.252885.313815.325728.1613.219.5951.874.5883.123.284
Grundskyld- øvrige169.027126.802378.733100.512204.476140.80079.529131.27479.522177.95061.88257.954103.96671.796184.269131.512
Grund-værdier- øvrige9.359.1917.367.92915.477.4455.000.5976.014.0006.400.0003.043.6104.318.2253.214.3016.870.6472.875.5802.251.5074.133.8502.169.7327.370.7434.413.160
Beskat-nings-niveau23,3324,2125,1824,1127,4524,3125,8825,4026,4024,6524,4526,1625,2726,2624,8724,96
Samletudskrivning1.938.9382.060.7363.558.305926.1061.311.4472.377.1641.296.4941.743.7961.212.1532.575.130798.9201.066.8331.104.1271.606.1032.808.7662.067.402
Beskat-nings-grundlag8.312.3578.511.83014.131.3653.841.7774.778.2139.777.7325.010.3736.864.6764.592.09010.444.7543.267.3424.077.9424.369.1356.115.52511.293.3128.283.156
Selskabs-skat30.83965.28179.7049.76712.28136.29219.94985.18229.43239.8309.72813.72510.00618.62841.69224.650
116
VordingborgRegion Sjælland
390
24,925,2
1.425.04727.438.635
5.723.082108.833.170
5.723.082108.434.574
12,312,1
22.129260.957
1.799.09221.534.102
28,6824,54
108.7322.308.736
3.791.22894.071.745
24,8625,02
1.555.90830.008.328
6.259.753119.931.331
15.798542.784
Bilag 18: Oversigt over den kommunale skatteudskrivning i budget 2009Kom-mu-ne-nr.MiddelfartAssensFaaborg-MidtfynKertemindeNyborgOdenseSvendborgNordfynsLangelandÆrøHaderslevBillundSønderborgTønderEsbjergFanøVardeVejenAabenraaFredericia410420430440450461479480482492510530540550561563573575580607Stats-garanteretudskriv-nings-grundlag4.800.8475.110.6556.288.0313.026.1363.960.44123.972.4787.126.0693.503.3881.604.414791.5677.139.0513.422.4969.810.4644.910.96015.018.555421.6636.279.9225.065.4787.515.9766.704.831Grund-skylds-promil-le- land-brug11,912,312,312,312,312,011,612,312,312,311,710,811,911,512,312,312,37,79,212,3Grund-skyld- land-brug9.95016.86222.4597.31110.0257.20013.11716.01210.5132.68123.7788.64916.67825.70917.74831626.79213.99517.3483.732Grund-skylds-promille- øvrige21,5922,1222,3028,0024,2721,7121,3225,1824,5730,0021,3620,4821,6021,2425,2934,0031,5617,4118,9026,00
Udskr-pct.25,426,125,825,826,124,526,125,527,826,125,525,225,225,025,424,324,624,925,425,5
Indkomst-skat1.236.2511.333.8811.622.312780.7431.033.6755.873.2571.859.904893.364446.027206.5991.820.458862.4692.472.2371.238.7883.814.713102.4641.544.8611.261.3041.909.0581.709.732
Udskriv-nings-grundlag4.867.1295.110.6556.288.0313.026.1363.960.44123.972.4787.126.0693.503.3881.604.414791.5677.139.0513.422.4969.810.4644.955.15115.018.555421.6636.279.9225.065.4787.515.9766.704.831
Grund-værdier- landbrug836.8731.370.8791.825.955594.394815.048599.4811.128.8231.301.763854.676217.9272.039.291802.3571.401.5002.227.8421.442.97325.6912.178.2251.815.2381.885.641303.435
Grundskyld- øvrige81.11363.80879.30258.06363.311358.750109.88955.11133.75712.68490.43831.567141.38257.805214.04336.157162.87339.03389.865127.134
Grund-værdier- øvrige3.756.9832.884.6453.556.1332.073.6652.608.62116.524.6265.154.2852.188.6871.373.892422.8064.233.9931.541.3556.545.4822.721.5018.463.5601.063.4415.160.7522.241.9444.754.7704.889.781
Beskat-nings-niveau25,0125,6325,3425,7825,8124,3625,6525,1326,9626,0224,9924,7524,8824,3525,3426,4024,8324,0924,7325,55
Samletudskrivning1.327.3141.414.5511.724.073846.1171.107.0116.239.2071.982.910964.487490.297221.9641.934.674902.6852.630.2971.322.3024.046.504138.9371.734.5261.314.3322.016.2711.840.598
Beskat-nings-grundlag5.308.1395.519.1856.804.7113.282.2704.289.11325.616.3927.729.2473.838.4711.818.357853.0777.741.2863.647.49210.573.3745.430.28815.969.582526.2206.984.4645.454.9678.153.4557.203.380
Selskabs-skat34.44644.14224.20412.09913.548191.30530.89112.1304.4061.55433.44428.97340.92933.59998.87169642.45534.11884.980101.484
1171
KoldingVejleRegion Syddanmark
621630
25,023,325,1
2.925.5153.306.87638.254.488
11.702.06014.192.605152.478.560
11.702.06014.192.605152.368.087
12,312,311,6
20.29326.219317.387
1.649.8632.131.62527.449.500
25,0027,7523,80
229.961272.3672.408.413
9.198.4229.815.029101.174.373
24,9223,5024,86
3.175.7693.605.46240.980.288
12.743.49515.339.484164.826.452
108.511131.4341.108.219
Bilag 18: Oversigt over den kommunale skatteudskrivning i budget 2009Kom-mu-ne-nr.HorsensHerningHolstebroLemvigStruerSyddjursNorddjursFavrskovOdderRandersSilkeborgSamsøSkanderborgÅrhusIkast-BrandeRingkøbing-SkjernHedenstedSkiveViborg615657661665671706707710727730740741746751756760766779791Stats-garanteretudskriv-nings-grundlag10.228.48410.818.3417.374.9132.820.0122.883.3395.219.6144.689.4765.788.0992.807.96811.754.66411.641.082475.2277.688.87640.834.2544.916.5307.507.1485.934.6656.080.31811.847.283Grund-skylds-promil-le- land-brug12,310,812,312,310,912,312,312,312,312,312,312,311,012,36,812,38,111,012,3Grund-skyld- land-brug16.78523.27318.71113.1716.98218.91318.87219.1189.39024.60019.9543.65112.28314.4946.50131.77213.04818.35231.562Grund-skylds-promille- øvrige22,5620,5324,1228,0020,6134,0033,2324,3227,4027,9325,5630,7520,6624,5816,4629,8617,7520,6824,60
Udskr-pct.25,224,925,324,824,524,824,625,224,925,625,526,024,924,424,924,224,525,525,8
Indkomst-skat2.590.3872.693.7671.865.853699.363706.4181.294.4641.153.6111.458.600699.1843.009.1942.968.476123.5591.914.5309.963.5581.224.2161.816.9311.499.0041.550.4813.144.370
Udskriv-nings-grundlag10.279.31210.818.3417.374.9132.820.0122.883.3395.219.6144.689.4765.788.0992.807.96811.754.66411.641.082475.2277.688.87640.834.2544.916.5307.496.3156.118.3846.080.31812.187.481
Grund-værdier- landbrug1.364.6342.148.9621.521.2251.070.773639.9551.537.6261.534.2781.554.328763.4362.000.0001.622.314296.8701.120.7261.178.374961.7082.583.0961.620.8411.671.3652.566.000
Grundskyld- øvrige142.415141.589101.42332.80829.672162.64896.26390.51377.362173.166235.44211.588134.839928.31342.508163.31568.79463.863169.366
Grund-værdier- øvrige6.312.7226.896.6964.204.9471.171.7031.439.6964.783.7592.896.8573.721.7632.823.4446.200.0009.211.358376.8566.526.55237.767.0062.582.4945.469.3633.875.7203.088.1326.884.800
Beskat-nings-niveau24,9624,4625,0624,5624,1025,3324,8124,9124,9325,5725,4225,7124,4824,4724,2224,3323,7924,9825,55
Samletudskrivning2.749.5872.858.6291.985.987745.342743.0721.476.0251.268.7461.568.231785.9363.206.9603.223.872138.7982.061.65210.906.3651.273.2252.012.0181.580.8461.632.6963.345.298
Beskat-nings-grundlag11.016.33811.686.7247.924.6263.035.2903.082.9855.826.4675.114.8656.294.6043.152.30812.541.86412.681.115539.9058.423.01544.573.0105.256.7738.269.3516.646.0546.537.23013.094.758
Selskabs-skat81.768108.12853.3819.2855.03916.65716.76829.1187.41160.07594.0591.22947.874393.51053.80263.47940.44535.34990.197
118
Region Midtjylland
24,9
40.375.966
161.874.205
161.310.293
11,6
321.432
27.756.511
24,66
2.865.887
116.233.868
24,79
43.563.285
175.697.281
1.207.574
Bilag 18: Oversigt over den kommunale skatteudskrivning i budget 2009Kom-mu-ne-nr.MorsøThistedBrønderslevFrederikshavnVesthimmerlandLæsøRebildMariagerfjordJammerbugtAalborgHjørringRegion NordjyllandHele landet773787810813820825840846849851860Stats-garanteretudskriv-nings-grundlag2.710.1155.580.1534.180.7347.962.5754.435.677251.6293.586.1555.183.0544.675.59425.173.8548.141.59071.881.130751.178.280Grund-skylds-promil-le- land-brug12,312,312,312,312,312,312,312,312,312,312,312,311,8Grund-skyld- land-brug12.87824.84214.8599.79015.62165214.15514.44616.98421.65219.020164.8991.115.522Grund-skylds-promille- øvrige24,6823,7527,5829,9022,0633,0424,1426,0028,8026,9523,3726,5025,60
Udskr-pct.25,325,526,725,226,925,625,125,725,125,424,925,524,8
Indkomst-skat685.6591.422.9391.123.9942.006.5691.229.35064.417913.2151.332.0451.183.7956.394.1592.027.25618.383.398186.758.184
Udskriv-nings-grundlag2.710.1155.580.1534.209.7147.962.5754.570.074251.6293.638.3075.183.0544.716.31625.173.8548.141.59072.137.381752.510.376
Grund-værdier- landbrug1.047.0002.019.6451.208.007795.9131.270.01852.9861.150.8131.174.5131.380.8241.760.3001.546.34113.406.36094.346.883
Grundskyld- øvrige26.16164.82259.157174.78044.3368.52536.40074.206123.886463.764134.0451.210.08216.966.045
Grund-værdier- øvrige1.060.0002.729.3632.144.9385.845.4872.009.808258.0061.507.8712.854.0734.301.58117.208.3265.735.78045.655.233662.618.694
Beskat-nings-niveau24,8825,0626,4425,4826,3926,1424,7525,5125,1825,4824,6625,3924,82
Samletudskrivning724.6981.512.6031.198.0102.191.1391.289.30773.594963.7701.420.6971.324.6656.879.5752.180.32119.758.379204.839.751
Beskat-nings-grundlag2.912.3876.036.0584.531.5978.600.1494.884.937281.4843.893.5415.569.7985.261.82726.994.8428.840.67477.807.294825.179.071
Selskabs-skat22.71527.64615.21136.83425.27066113.53938.63217.577192.90241.127432.1146.844.752
1191
Bilag 19: Oversigt over udskrivningen af kirkeskat i budget 2009Kommune-nummerKøbenhavnFrederiksbergBallerupBrøndbyDragørGentofteGladsaxeGlostrupHerlevAlbertslundHvidovreHøje-TaastrupLyngby-TaarbækRødovreIshøjTårnbyVallensbækFuresøAllerødFredensborgHelsingørHillerødHørsholmRudersdalEgedal101147151153155157159161163165167169173175183185187190201210217219223230240Kirkeskatteprocent0,800,480,710,800,640,420,750,660,770,800,720,800,590,720,800,610,580,650,580,570,780,690,550,530,71Kirkeskat394.36061.61237.93426.52612.20955.06652.83016.79522.53520.01939.11140.77045.85829.02814.55428.6639.84133.94620.79828.98454.73740.75425.34450.63937.837Udskrivningsgrundlagfor kirkeskat49.295.05912.835.7365.342.7983.315.7201.907.66513.110.8767.043.9742.544.6612.926.6212.502.4315.432.0755.096.2197.772.5744.031.6241.819.1944.698.7901.696.7965.222.3953.585.9935.085.0017.017.5205.906.4954.607.9849.554.6225.329.127
120
FrederikssundHalsnæsGribskovBornholmRegion Hovedstaden i alt
250260270400
0,950,800,950,930,70
49.94126.41144.90540.0671.362.074
5.256.9583.301.3614.726.8714.308.242195.275.382
Bilag 19: Oversigt over udskrivningen af kirkeskat i budget 2009Kommune-nummerGreveKøgeRoskildeSolrødOdsherredHolbækFaxeKalundborgRingstedSlagelseStevnsSorøLejreLollandNæstvedGuldborgsundVordingborgRegion Sjælland i alt253259265269306316320326329330336340350360370376390Kirkeskatteprocent0,730,870,840,920,980,961,081,010,990,961,100,951,061,230,981,201,020,98Kirkeskat44.53457.31186.18325.69035.47673.11442.82755.29635.00180.17727.25831.49134.51158.90088.33076.88050.374903.353Udskrivningsgrundlagfor kirkeskat6.100.5176.587.43810.259.8842.792.4133.620.0007.616.0003.965.4605.474.8663.535.4128.351.8252.477.9793.314.7983.255.7654.788.5849.013.2916.406.6674.938.67292.499.571
1211
Bilag 19: Oversigt over udskrivningen af kirkeskat i budget 2009Kommune-nummerMiddelfartAssensFaaborg-MidtfynKertemindeNyborgOdenseSvendborgNordfynsLangelandÆrøHaderslevBillundSønderborgTønderEsbjergFanøVardeVejenAabenraaFredericiaKoldingVejleRegion Syddanmark i alt410420430440450461479480482492510530540550561563573575580607621630Kirkeskatteprocent0,900,941,051,001,150,681,061,041,181,200,950,890,931,200,811,141,021,060,950,860,940,910,92Kirkeskat39.93943.55656.93926.28939.346138.20064.03033.02016.7648.49561.52927.74879.71151.479108.7554.13058.66047.97460.12750.65696.823112.9211.227.091Udskrivningsgrundlagfor kirkeskat4.437.6954.633.6275.422.7172.628.8733.421.34820.323.5456.040.5803.174.9901.420.676707.9506.476.6933.117.7068.571.1244.289.93013.426.558362.2375.750.9464.525.8826.329.1695.890.18410.300.34512.408.875133.661.650
122
Bilag 19: Oversigt over udskrivningen af kirkeskat i budget 2009Kommune-nummerHorsensHerningHolstebroLemvigStruerSyddjursNorddjursFavrskovOdderRandersSilkeborgSamsøSkanderborgÅrhusIkast-BrandeRingkøbing-SkjernHedenstedSkiveViborgRegion Midtjylland i alt615657661665671706707710727730740741746751756760766779791Kirkeskatteprocent0,890,991,081,271,201,001,001,031,000,910,951,500,860,741,001,051,081,000,950,93Kirkeskat80.50894.00371.61031.57730.22545.78141.99453.74824.53896.22896.8286.07657.616248.24344.35772.63859.40555.790103.1431.314.308Udskrivningsgrundlagfor kirkeskat9.045.8009.495.2416.630.5462.486.3932.518.7534.578.1474.199.3955.218.2542.453.80710.574.49410.192.397405.0886.699.51933.546.2884.435.7936.917.8885.500.4275.579.04110.857.251141.334.522
1231
Bilag 19: Oversigt over udskrivningen af kirkeskat i budget 2009Kommune-nummerMorsøThistedBrønderslevFrederikshavnVesthimmerlandLæsøRebildMariagerfjordJammerbugtAalborgHjørringRegion Nordjylland i altHele landet773787810813820825840846849851860Kirkeskatteprocent1,201,281,101,031,181,301,201,151,200,931,191,080,88Kirkeskat27.90764.54142.43474.42648.3313.00539.04054.18251.219203.97788.037697.0995.503.925Udskrivningsgrundlagfor kirkeskat2.325.5945.042.2503.857.6007.225.8994.095.848231.1883.253.3744.711.4924.268.26521.933.0187.398.09064.342.618627.113.743
124
Bilag 20: Kommunernes udgiftsstruktur på drifts- og anlægsområdet i budget 2009 (netto inkl. refusion i 1000 kr.)
Kommune-nummerKøbenhavnFrederiksbergBallerupBrøndbyDragørGentofteGladsaxeGlostrupHerlevAlbertslundHvidovreHøje-TaastrupLyngby-TaarbækRødovreIshøjTårnbyVallensbækFuresøAllerødFredensborgHelsingørHillerødHørsholmRudersdalEgedalFrederikssundHalsnæs101147151153155157159161163165167169173175183185187190201210217219223230240250260
Byudvikling, boligog miljø1.126.625182.36850.274115.75511.809117.34081.48756.21185.19976.32378.17885.33185.129141.07178.22354.6126.185-5.23953.944-19.92680.20050.56410.908100.67755.50560.22530.562
Forsyningsvirk-somhed802-949-19.304-3.9737492.1054.6245.3711526.1869322.525-16.6121.94814.1775.035-3.467-2.15812.893-5.75155.3071-9019.952-8.0322.441-20.727
Transport oginfrastruktur639.715176.77478.43650.69631.434130.886101.84159.89841.04844.459104.50797.20881.78974.89242.04959.65339.84974.21941.02161.738115.56676.89968.711123.67550.23870.63731.180
Undervisning og kultur4.446.346721.527634.812465.411141.119860.100799.842266.898372.385425.867588.454695.619616.442427.492355.582479.488182.720512.137321.751544.546839.322631.308289.590649.174581.327559.485385.932
Sundhed1.708.624326.245171.334117.36635.937188.807183.88266.80596.35984.225168.241144.515183.371114.18066.022137.47438.215105.50765.475115.880191.704141.82670.598169.045118.755133.451109.067
Sociale opgaverog beskæftigelse20.690.7063.322.9421.865.5131.457.166356.0582.151.3312.383.087716.771994.8421.137.7961.908.4561.764.9681.577.7111.396.241808.6661.338.584307.6861.157.195637.4641.337.1032.236.3931.400.604676.7741.509.632909.0951.564.9611.123.297
Administration5.058.952535.173521.466272.68386.861495.879441.482168.281144.782208.919352.699304.231309.782317.485153.099193.15289.615248.080127.984239.198559.470296.692157.998350.229307.052279.501227.358
Moms ogmomsudligning1.233.278270.086146.43197.16524.657243.957056.45172.00074.40890.5710135.32467.01569.572140.05725.124106.64761.30899.008247.666123.06452.410149.99688.775103.75569.597
Udgifter i alt34.905.0485.534.1663.448.9622.572.269688.6244.190.4053.996.2451.396.6861.806.7672.058.1833.292.0383.094.3972.972.9362.540.3241.587.3902.408.055685.9272.196.3881.321.8402.371.7964.325.6282.720.9581.326.0883.062.3802.102.7152.774.4561.956.266
1251
GribskovBornholmRegion Hovedstaden i alt
270400
37.61431.0712.918.225
77-6.12337.280
103.433105.5632.778.014
475.036430.54318.700.255
124.466131.9595.309.335
1.195.1951.620.25459.546.491
279.051305.33613.032.490
108.00077.7004.034.022
2.322.8722.696.303106.356.112
Bilag 20: Kommunernes udgiftsstruktur på drifts- og anlægsområdet i budget 2009 (netto inkl. refusion i 1000 kr.)
Kommune-nummerGreveKøgeRoskildeSolrødOdsherredHolbækFaxeKalundborgRingstedSlagelseStevnsSorøLejreLollandNæstvedGuldborgsundVordingborgRegion Sjælland i alt253259265269306316320326329330336340350360370376390
Byudvikling, boligog miljø59.90770.06471.90327.46325.26884.91336.37689.042-42.538141.64327.99323.20538.93796.28251.989112.82268.407983.676
Forsyningsvirk-somhed1.15844.454-4.1684.7323.50010-756-11.1322.3802.091-7.035-771.536585-36.843-1.00611.692
Transport oginfrastruktur65.365119.050109.38427.60958.46094.91664.059106.55258.562179.50345.61061.27562.468128.330139.745132.007101.9641.554.859
Undervisning og kultur588.443741.8911.028.392279.668355.140838.572376.867571.283380.016859.100237.818325.479316.257544.385847.363652.304470.9139.413.891
Sundhed140.955167.891246.32754.43692.918194.17699.638139.47198.297235.36570.69081.94377.015179.779224.848198.962143.7202.446.431
Sociale opgaverog beskæftigelse1.404.0281.839.6402.492.529575.7681.269.6002.232.5921.123.2001.694.0731.056.3112.727.830679.367963.464728.7832.017.3972.616.9952.211.7511.602.22127.235.549
Administration282.625364.087561.589142.424200.003338.103231.678333.245212.740474.789146.860171.304150.915357.100513.815430.325275.7375.187.339
Moms ogmomsudligning94.0440183.53965.52557.354158.00069.593112.92683.454159.36052.49156.17556.615113.657148.092152.461104.3391.667.625
Udgifter i alt2.636.5253.347.0774.689.4951.177.6252.062.2433.941.2822.000.6553.046.5911.847.9744.779.9701.262.9201.675.8101.430.9133.438.4664.543.4323.853.7892.766.29548.501.062
126
Bilag 20: Kommunernes udgiftsstruktur på drifts- og anlægsområdet i budget 2009 (netto inkl. refusion i 1000 kr.)
Kommune-nummerMiddelfartAssensFaaborg-MidtfynKertemindeNyborgOdenseSvendborgNordfynsLangelandÆrøHaderslevBillundSønderborgTønderEsbjergFanøVardeVejenAabenraaFredericiaKoldingVejleRegion Syddanmark i alt410420430440450461479480482492510530540550561563573575580607621630
Byudvikling, boligog miljø47.61853.42353.98523.00159.633108.09923.27334.17515.910-9.73045.60054.16091.49658.54056.5207.34470.42978.31082.81374.338-10.608-18.599999.730
Forsyningsvirk-somhed-3.6243.46900016.788-9.53621-1.41229322713.449-7.51916.603123.782-863012.15620.432-32.976-2.6422.521151.169
Transport oginfrastruktur54.61271.81886.21444.93866.459340.03692.36847.57039.78321.45999.73644.190152.66583.875278.04711.17889.98180.071122.09378.995141.363206.5242.253.975
Undervisning og kultur430.356492.411561.731301.552331.7152.059.876625.184338.603136.59561.071604.747286.760814.807450.9441.207.51339.126562.331464.922641.443570.5401.108.9211.210.89013.302.038
Sundhed100.768121.593160.21466.39592.070579.555176.10686.72645.13421.448171.55185.239243.815118.770359.2109.483150.690117.271178.636152.703260.751292.7033.590.831
Sociale opgaverog beskæftigelse1.294.7241.371.4501.728.495775.6071.163.4096.955.6512.184.742917.715601.240213.4211.962.452799.1132.582.1711.356.6514.405.93197.4731.577.9901.325.4762.043.7011.953.8552.920.5713.402.12141.633.959
Administration190.368283.159320.476138.563216.1791.176.357366.579160.298100.84752.082380.346159.415446.336296.454727.01428.468375.808242.294349.166308.194520.301643.4507.482.154
Moms ogmomsudligning66.28766.39693.67249.56367.987400.48862.65054.97728.36211.947108.07755.464140.70081.773279.0875.42079.70964.817173.900114.870173.108261.6332.440.887
Udgifter i alt2.181.1092.463.7193.004.7871.399.6191.997.45211.636.8503.521.3661.640.085966.459371.9913.372.7361.497.7904.464.4712.463.6107.437.104197.6292.906.9382.385.3173.612.1843.220.5195.111.7656.001.24371.854.743
1271
Bilag 20: Kommunernes udgiftsstruktur på drifts- og anlægsområdet i budget 2009 (netto inkl. refusion i 1000 kr.)
Kommune-nummerHorsensHerningHolstebroLemvigStruerSyddjursNorddjursFavrskovOdderRandersSilkeborgSamsøSkanderborgÅrhusIkast-BrandeRingkøbing-SkjernHedenstedSkiveViborgRegion Midtjylland i alt615657661665671706707710727730740741746751756760766779791
Byudvikling, boligog miljø42.284171.37266.08823.99023.17117.37517.02451.508-36.895157.18484.9284.21568.169337.64156.65277.60815.38859.24995.7791.332.730
Forsyningsvirk-somhed34.501-27.26408.196-1.94155-3.3082.2374137.54204.594-10.468123.279-6.157-6.498-10.716405.534120.039
Transport oginfrastruktur135.602172.853113.23548.34866.37775.69158.82193.99130.364160.706118.77816.33193.868457.36984.92398.21167.87088.572144.4892.126.399
Undervisning og kultur898.384951.536603.411256.155238.852469.002473.299561.066292.0551.066.9101.047.32841.848695.5293.270.011474.070644.809563.998523.338991.91414.063.515
Sundhed247.571231.775171.25958.86161.633138.916131.006125.17058.801268.759250.97315.544148.447792.275106.215171.794131.989138.080283.9443.533.012
Sociale opgaverog beskæftigelse2.776.1992.711.1861.837.607701.941712.2551.270.5351.320.6741.331.214665.3323.579.0602.806.927159.1901.620.58811.484.3131.228.4141.817.7151.368.0711.582.0683.019.38841.992.677
Administration448.530450.038350.571148.568141.275236.463230.732237.933129.332526.284421.81842.885268.8331.367.146241.642325.691222.460289.506513.9826.593.689
Moms ogmomsudligning184.000219.201136.999379.95241.29888.00068.51991.03944.7250190.2430125.287570.76878.005121.492106.028110.831230.9712.787.358
Udgifter i alt4.767.0714.880.6973.279.1701.626.0111.282.9202.296.0372.296.7672.494.1581.184.1275.766.4454.920.995284.6073.010.25318.402.8022.263.7643.250.8222.465.0882.791.6845.286.00172.549.419
128
Bilag 20: Kommunernes udgiftsstruktur på drifts- og anlægsområdet i budget 2009 (netto inkl. refusion i 1000 kr.)
Kommune-nummerMorsøThistedBrønderslevFrederikshavnVesthimmerlandLæsøRebildMariagerfjordJammerbugtAalborgHjørringRegion Nordjylland i altHele landet773787810813820825840846849851860
Byudvikling, boligog miljø12.68648.30157.55046.41348.2875.49826.30334.75440.157238.37243.313601.6346.835.995
Forsyningsvirk-somhed1601.0140874-574-1.070-1.509-2.406-1.54059.01097454.933375.113
Transport oginfrastruktur41.47783.80260.69093.55779.25025.87862.65487.68475.688337.055103.9611.051.6969.764.943
Undervisning og kultur227.366506.926387.429707.477460.19922.256331.563495.310461.6442.163.651743.5186.507.33961.987.038
Sundhed65.735131.69595.679194.740107.4435.59478.393121.751112.425558.385196.8321.668.67216.548.281
Sociale opgaverog beskæftigelse863.5451.544.7851.221.3332.249.4441.253.27065.835805.3921.369.8471.243.7616.934.9212.295.10319.847.236190.255.912
Administration121.158263.981194.807391.654242.94023.717164.625264.355209.412991.589382.8483.251.08635.546.758
Moms ogmomsudligning42.38376.68362.648124.08673.666062.89075.80961.321373.706132.4831.085.67512.015.567
Udgifter i alt1.374.5102.657.1872.080.1363.808.2452.264.481147.7081.530.3112.447.1042.202.86811.656.6893.899.03234.068.271333.329.607
1291
Bilag 21: Aftale om kommunernes økonomi for 2009økonomi for 2008
Aftale om kommunernes økonomi for 2009
RegeringenKL16. juni 2008
1. Indledning
Kommunerne har med kommunalreformen fået en størrelse, der giver et solidt udgangspunkt forat varetage et større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære offentlige opgaver.Samtidig giver de nye kommunestrukturer mulighed for at realisere en række effektiviserings- ogsynergigevinster.Den kommunale økonomi har stor betydning for samfundsøkonomien. Regeringen og KL hardrøftet den ekstraordinære situation vedrørende de kommunale budgetter for 2008, som inde-bar, at målene i aftalen om kommunernes økonomi for 2008 ikke blev overholdt.Der er enighed om, at aftalesystemet også fremadrettet vil være omdrejningspunktet for dialo-gen mellem regeringen og kommunerne. Det er samtidig helt centralt, at målene i aftalerneoverholdes, og at der er gensidighed i aftalerne både hvad angår de kommunale handlemulig-heder samt konkrete initiativer, som understøtter kommunernes muligheder for at realisere deaftalte mål.KL har tilkendegivet, at kommunerne fremover vil mødes i starten af september for at drøfte, omdet forventede budgetresultat er i overensstemmelse med den økonomiske aftale. Regeringenog KL er enige om ligeledes at drøfte budgetsituationen i september med henblik på at skabe enstørre sikkerhed i budgetplanlægningen.Regeringen og KL blev i aftalen om kommunernes økonomi for 2008 enige om en række prin-cipper for decentral styring. I forlængelse af sidste års aftale og regeringens kvalitetsreform erregeringen og KL nået til enighed om en aftale om afbureaukratisering og kvalitetsudvikling, derimplementeres i overensstemmelse med principperne for decentral styring.Aftalen indeholder en række initiativer, der lægger flerårige sigtepunkter for kommunernes aktivi-teter, bl.a. i forhold til anlægsaktiviteten, trepartsaftaler og samarbejdet om kvalitetsreformen,herunder afbureaukratisering. Der lægges med aftalen samtidig op til at give kommunerne bedrerammebetingelser på en række opgaveområder, fx beskæftigelsesopgaven, kommunernes bo-ligbyggeri, folkeskolen mv.
130
2. Kvalitetsreform
Den offentlige sektor står over for en udfordring med at rekruttere personale til den borgernæreservice og omsorg, og samtidig er brugernes forventninger til den offentlige service stadigt sti-gende. I lyset heraf har regeringen taget initiativ til en kvalitetsreform, herunder trepartsaftaler-ne.Regeringen og KL er enige om at gennemføre en række initiativer, der skal understøtte kommu-nernes kvalitetsudvikling på de borgernære serviceområder og bidrage til en mere sammen-hængende offentlig service.Trepartsaftalerne
Et centralt element i kvalitetsreformen er de trepartsaftaler, der i sommeren 2007 blev indgåetmellem parterne på det offentlige arbejdsmarked. Trepartsaftalerne indeholder ca. 50 initiativer,der har fokus på at sikre attraktive arbejdspladser, bedre rammer for rekruttering og fastholdelseaf medarbejdere, god ledelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer.Regeringen og KL har drøftet de økonomiske konsekvenser af de enkelte initiativer i trepartsaf-talerne. Det er på den baggrund aftalt, at kommunernes serviceudgifter og de statslige bloktil-skud i 2008 og 2009 løftes med henholdsvis 415 mio. kr. og 790 mio. kr., jf. tabel 1. Regeringenog KL er enige om, at kommunerne dermed er sikret finansiering til de indgåede trepartsaftaler.Tabel 1Trepartsaftaler – økonomiske konsekvenser
Initiativer, mio. kr.
2008
2009
Uddannelse, ledelse og personalemæssige initiativerOK08-aftale om seniorpolitiske initiativer og kompetenceudviklingI alt
250165415
500290790
Kvalitetsfond
Med henblik på at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbuds-, folkeskole- og æl-dreområdet samt vedrørende idrætsfaciliteter er der etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia. kr.til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden 2009-2018.Der udmøntes 9 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i perioden 2009-2013. Af hensyn tilkonjunktursituationen udmøntes 1 mia. kr. i 2009 og 2 mia. kr. årligt i 2010-2013, jf. bilag 1. Her-til kommer en særskilt 5-årig låneadgang til kommuner med lav likviditet.De seneste års investeringsniveauer i kommunerne på de fire områder er opgjort til ca. 5 mia.kr. Med udmøntningen fra kvalitetsfonden vil kommunerne i perioden 2009-2013 realisere entilvækst i investeringerne på de fire områder under ét på henholdsvis 1 mia. kr. og 2 mia. kr.
1311
Herved udgør investeringerne i 2009 mindst 6 mia. kr. og i årene 2010-2013 mindst 7 mia. kr. påde fire områder under ét.Kvalitetsfondsmidlerne vil blive fordelt mellem kommunerne efter bloktilskudsnøglen (befolk-ningstallet). Midlerne vil blive budgetteret på en særskilt konto på finansloven og vil fremgå aftilskudsudmeldingen til kommunerne. I forbindelse med tilskudsudmeldingen for 2009 vil kom-munerne få tilkendegivet en foreløbig opgørelse af udmøntningen for 2009-2013, som kan liggetil grund for kommunernes flerårige investeringsplanlægning.Parterne henstiller, at kommunerne i foråret 2009 udarbejder en plan for investeringer på disseområder. KL vil med udgangspunkt heri udarbejde et samlet investeringsoplæg over kommu-nernes prioriteringer på de enkelte områder.Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at den enkelte kommu-ne bidrager med en tilsvarende finansiering til investeringsprojekterne.Arbejdskraftbesparende teknologifond
Regeringen og KL har drøftet udmøntningen af midler fra fonden for arbejdskraftbesparendeteknologi. Den konkrete udvælgelse af projekter og dermed den konkrete udmøntning af midlertil arbejdskraftbesparende teknologi vil første gang indgå på finansloven for 2009. KL vil løbendeblive inddraget i arbejdet, og implementeringsprojekter drøftes løbende med KL.Principper for god decentral styring
Regeringen og KL har i aftalen om kommunernes økonomi for 2008 aftalt ti principper for goddecentral styring. Med årets aftale vil regeringen og KL understøtte det fortsatte arbejde med deti principper for decentral styring, jf. bilag 2.I principperne understreges kommunalbestyrelsernes ret og pligt til at tage ansvar for at fast-lægge og prioritere kommunernes serviceniveau, at sætte rammer og klare mål for kommunaleinstitutioner og leverandører samt at dokumentere og sikre kvaliteten i opgavevaretagelsen.Der er enighed om, at der er flere former for organisations- og styringsmodeller, som kommu-nalbestyrelserne kan anvende i tilrettelæggelsen af opgaverne. Det er op til den enkelte kom-mune at beslutte, hvordan den indretter sig organisatorisk. Ligeledes er der frihed til, inden forden lovgivningsmæssige ramme, at vælge forskellige metoder i den konkrete opgaveløsning.Kommunalbestyrelsen tager klart stilling til hvilke organisations- og styringsmodeller, der kanunderstøtte kommunen i at løfte dens ansvar for både myndigheds- og serviceopgaver, herun-der hvordan styringen lever op til de ti principper for god decentral styring.Regeringen og KL er enige om, at regeringens kvalitetsreform implementeres i overensstem-melse med de ti principper for decentral styring. I Finansloven for 2008 er der som et led i ud-møntningen af kvalitetsreformen indgået aftale om afbureaukratisering på de kommunale vel-færdsområder samt fire redskaber til kvalitetsudvikling (kvalitetskontrakter, faglige kvalitetsop-lysninger, brugertilfredshedsundersøgelser og akkreditering), jf. bilag 2.
132
I forlængelse af principperne for decentral styring er der enighed om, at de årlige aftaler omkommunernes økonomi fremadrettet kan indeholde flerårige mål på centrale velfærdsområder.Der er endvidere enighed om en række øvrige konkrete initiativer, som skal understøtte kom-munernes indsats for kvalitetsudvikling.Initiativerne skal ses i sammenhæng med Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt, som kommu-nerne og KL har igangsat i 2008. Det tilstræbes at samordne de kommunale initiativer om kvali-tetsudvikling med regeringens kvalitetsreform.Initiativerne skal udvikles på en måde, så de understøtter kommunalbestyrelsernes ansvar, givermulighed for afbureaukratisering og understøtter kommunalbestyrelsens fokus på mål og resul-tater.Kommunalbestyrelsens rolle og arbejdsvilkår
Hverken kommunalreformen eller kvalitetsreformen har haft specifikt fokus på kommunalpoliti-kernes rolle og vilkår. Med de store og grundlæggende strukturelle ændringer, der er gennem-ført, er det derfor nærliggende at få dette område nærmere belyst.Regeringen og KL har i den forbindelse aftalt, at der i efteråret 2008 nedsættes en arbejdsgrup-pe om kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår, jf. bilag 3. Arbejdsgruppen skal bl.a. behand-le temaer om kommunalbestyrelsernes repræsentativitet, arbejdsvilkår og eventuelle behov forat udvide viften af muligheder, der ligger i den kommunale styrelseslovs regler om de kommuna-le styreformer. I forbindelse hermed behandles de særlige forhold, der gælder for de størstekommuner. Arbejdsgruppen skal desuden behandle initiativer vedrørende kommunalbestyrel-sernes vidensopbygning. Arbejdsgruppens forskellige oplæg drøftes mellem regeringen og KLog skal være endeligt afsluttet den 1. maj 2010.3. Potentiale for omprioriteringer og bedre ressourceudnyttelse
I de kommende år vil det blive en udfordring at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede medar-bejdere til de kommunale serviceområder.Regeringen og KL har drøftet rekrutteringsudfordringen og de mulige svar, der omfatter forskel-lige veje til at frigøre ressourcer, herunder færre udgifter til administration, effektivisering af ind-køb, mindre sygefravær, ny teknologi og bedre arbejdstilrettelæggelse.Der er enighed om, at kommunerne skal fortsætte indsatsen med at udnytte potentialerne for atfrigøre ressourcer til borgernær service. KL og regeringen er enige om, at kommunerne kan om-stille aktiviteter svarende til et råderum på 1 mia. kr. i 2009 stigende til 5 mia. kr. i 2013 gennemomprioriteringer og bedre ressourceudnyttelse. Det tilvejebragte råderum skal anvendes i kom-munerne til service til borgerne.På nogle områder kræver en realisering af dette potentiale et aktivt samarbejde mellem statenog kommunerne. Derfor vil regeringen sammen med KL udarbejde konkrete forslag til statsligetiltag, der kan bidrage til at frigøre ressourcer i kommunerne svarende til ½ mia. kr. i 2010 sti-gende til 2½ mia. kr. 2013. Initiativerne skal bl.a. omfatte anvendelse af it til digitale løsninger iadministrationen, forenkling af statslige regler og proceskrav til kommunerne, anvendelse af ny
1331
teknologi til at lette opgaver i den borgernære service, anvendelse af nye arbejds- og organisa-tionsformer og bedre arbejdstilrettelæggelse. Forslagene vil bl.a. tage udgangspunkt i den fæl-les digitaliseringsstrategi for 2007-2010, afbureaukratiseringsprogrammet, kvalitetsreformensprogram for medfinansiering af ny arbejdskraftbesparende teknologi og i regeringens handlings-plan for at frigøre ressourcer til borgernær service.Konkrete afbureaukratiseringsinitiativer
Regeringen og KL er enige om at nedbryde barrierer for en effektiv beskæftigelsesindsats. Ti-den skal bruges på at skaffe ledige i job og ikke på papirarbejde og uhensigtsmæssige arbejds-gange. Beskæftigelsesministeriet har i samarbejde med KL gennemført et projekt om afbureau-kratisering på beskæftigelsesområdet.Regeringen tilkendegiver på den baggrund at ville fremsætte omfattende forslag til forenkling afungeregler, sanktionsregler for kontanthjælpsmodtagere og regler på sygedagpengeområdet.Forenklingen af ungereglerne skal fremme, at flere ledige unge tager en uddannelse og kommeri job. Regeringen vil fremsætte forslag om færre målgrupper og en harmonisering af indsatsen.Unge ledige under 25 år, som ikke har en uddannelse, skal som hovedregel have pålæg om atpåbegynde uddannelse.Forenklingen af sanktionsreglerne understøtter kontant- og starthjælps-modtageres rådighed forarbejdsmarkedet ved at gøre det mere gennemskueligt, hvorfor og hvordan der sanktioneres.Antallet af sanktionstyper reduceres til hovedsageligt tre typer.Afbureaukratiseringen af sygedagpengereglerne skal sikre, at sagsbehandlerne i jobcentrenehar mere tid til at hjælpe den enkelte syge og kan fokusere indsatsen dér, hvor der er mest brugfor det. Regeringens kommende handlingsplan til nedbringelse af sygefravær vil bl.a. omfatteforenkling af kontaktforløb og større fleksibilitet i opgaveløsningen.Informationspligt vedrørende private leverandører af personlig og praktisk hjælp
Regeringen vil i folketingssamlingen 2008/2009 søge tilslutning til at ophæve kommunernes pligttil at udarbejde informationsmateriale vedrørende private leverandører af personlig og praktiskhjælp. Kommunerne skal i stedet oplyse om, hvilke leverandører, der er godkendte og formidleleverandørernes informationsmateriale.Modernisering af reglerne om støtte til køb af handicapbiler
Parterne er enige om, at reglerne om støtte til køb af handicapbiler er unødigt komplicerede,hvilket bl.a. kan give lange sagsbehandlingstider. Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, derskal komme med anbefalinger med henblik på at modernisere og afbureaukratisere reglerne omstøtte til køb af handicapbiler. På den baggrund vil der udarbejdes forslag til ændringer.Indkøb
Regeringen og KL er enige om, at der også på indkøbsområdet kan opnås effektiviseringsge-vinster. Kommunerne har gennem flere år arbejdet med at effektivisere indkøbsområdet, menkommunalreformen har skabt et nyt udgangspunkt for at effektivisere indkøbene.
134
Kommunerne har i maj 2008 lanceret en ny strategi for fælleskommunale indkøb med det formålat effektivisere kommunernes indkøb yderligere. Regeringen og KL er enige om, at kommuner-nes strategi på indkøbsområdet er vigtig for at effektivisere indkøbet.Kommunerne har hidtil haft mulighed for at tilslutte sig de statslige indkøbsaftaler på de områ-der, hvor det efter Finansministeriets samlede vurdering har været hensigtsmæssigt, herunder irelation til konkurrencen på markedet. For yderligere at styrke den enkelte kommunes mulighedfor at effektivisere indkøbet er regeringen og KL enige om at sikre, at kommunerne også frem-over får denne mulighed efter konkret aftale mellem KL og Finansministeriet om hver enkelt ind-købsaftale.Staten er i gang med at forberede udbud af aftalerne i 3. fase af Statens Indkøbsprogram medhenblik på, at kontrakterne skal kunne træde i kraft den 1. januar 2009. Der er enighed om, atkommunerne skal have mulighed for frivilligt at tilslutte sig de nye statslige indkøbsaftaler på føl-gende områder: 1) Flyrejser, 2) Netværkskomponenter og 3) IT-konsulenter.Administration
Kommunalreformen giver særlig mulighed for at realisere effektiviserings- og synergigevinsterpå det administrative område.Regeringen og KL er enige om at igangsætte en analyse af mulighederne for at effektiviserekommunernes administration inden for områderne administrativ it, løn samt bogholderi og regn-skab.Regeringen og KL er enige om at igangsætte en analyse, der skal undersøge mulighederne forat effektivisere de objektive sagsbehandlingsprocesser i kommunerne ved at udnytte stordrifts-fordele.Digital Forvaltning
Regeringen og KL er enige om at samarbejde om realisering af yderligere gevinster ved digitali-sering af den offentlige sektor.Regeringen, KL og Danske Regioner lancerede i sommeren 2007 en fællesoffentlig strategi fordigitalisering af den offentlige sektor 2007-2010. Regeringen og KL er enige om, at kommuner-ne afholder i alt 115,9 mio. kr. i perioden 2009-2014 til digitaliseringsstrategien og den nye digi-tale signatur, heraf 40,9 mio. kr. i 2009.Regeringen og KL er enige om at lancere nye eDage frem til 2012 for at understøtte udrulning afinitiativerne i digitaliseringsstrategien. eDagene skal samtidig understøtte målsætningen i digita-liseringsstrategien om, at al relevant skriftlig kommunikation mellem det offentlige og borgere ogvirksomheder skal kunne foregå digitalt i 2012.Der afsættes endvidere 17,5 mio. kr. til puljen til fremme af kommunale digitaliseringsløsninger i2009.
1351
Regeringen og KL er enige om en fuld digitalisering af kommunernes administration af syge- ogbarselsdagpenge, hvor kommunerne har ansvaret for at etablere, drive, udrulle, videreudvikle ogfinansiere den nye løsning.En ny obligatorisk løsning forventes at medføre kommunale nettobesparelser på i alt 96 mio. kr.årligt fra 2011. Regeringen og KL er enige om, at det alene er en del af det kommunale merpro-venu ved en obligatorisk løsning, svarende til 26 mio. kr. årligt, som tilfalder staten. Løsningenskal ses i sammenhæng med effektiviseringshandlingsplanen.Indtil en ny it-løsning er idriftsat er der enighed om, at kommunerne finansierer videreførelsen afden nuværende løsning fra 2009 svarende til 16 mio. kr. Der er endvidere enighed om,at ansvaret for VAS (it-system til kontrol af berettiget sygefravær) og det nærmere omfang afDUT i relation hertil, skal afklares frem mod forhandlingerne om kommunernes økonomi for2010.4. Kommunernes økonomi i 2009
Dansk økonomi befinder sig i den sidste fase af en kraftig højkonjunktur med betydeligt pres påarbejdsmarkedet, opadgående lønstigninger og øgede inflationsforventninger. Regeringen til-kendegiver på den baggrund, at det er behov for tilbageholdenhed i både de offentlige drifts- oganlægsudgifter.Regeringen og KL er enige om at tillægge det afgørende betydning, at den indgåede aftale rea-liseres således, at de kommunale udgifter i 2009 både i budgetterne og regnskaberne ligger in-den for rammen af aftalen. Dette forudsætter, at kommunerne budgetterer i overensstemmelsemed det aftalte og generelt undgår tillægsbevillinger, som ikke er finansieret ved omprioriterin-ger.Regeringen og KL er enige om, at der for kommunerne under ét vil være balance i den kommu-nale økonomi i 2009 med nedenstående forudsætninger.Tabel 2Balance for kommunerne i 2009
Mio. kr. 2009-pl
Aftale
Serviceudgifter, nettoOverførslerBruttoanlægØvrige udgifterUdgifter i alt
219.01743.76315.0008.660286.440
SkatteindtægterBloktilskud mv.Balancetilskud, heraf
-215.897-42.929-19.084
136
Betinget balancetilskudØvrige indtægterIndtægter i alt
-1.000-8.530-286.440
Balance
0
Udgangspunktet for aftalen er kommunernes budgetter for 2008. Hertil kommer et løft af kom-munernes serviceudgifter (netto) på 350 mio. kr. til bedre service til borgerne.Aftalen indebærer, at kommunernes serviceudgifter i 2009 udgør 219.017 mio. kr. under forud-sætning af indtægter fra den centrale refusionsordning på 1,3 mia. kr. Hertil kommer yderligerereguleringer i medfør af DUT-princippet.Øvrige anlæg
Af hensyn til konjunktursituationen er parterne enige om, at de kommunale anlægsudgifter inkl.kvalitetsfond i 2009 maksimalt vil udgøre op til 15 mia. kr.Der er i 2009 afsat en ramme til lånedispensationer på 500 mio. kr. til folkeskoleinvesteringermv.Regeringen vil i efteråret i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens trafikinvesteringsplananalysere behovet for en evt. låneadgang til større trafikinfrastrukturprojekter i kommunerne.Det aftalte loft for anlægsudgifterne i kommunerne i 2009 er opgjort eksklusive udgifter til kom-munalt ejede ældreboliger, hvilket indebærer en skønnet niveaukorrektion af det aftalte niveaufor kommunernes anlægsudgifter på 2 mia. kr.Kommunerne har i foråret gjort en stor indsats for at sikre, at de kommunale anlægsudgifter i2008 ikke vil overstige budgetterne. Det er på den baggrund regeringens og KL’s forventning, atmodregningsmekanismen vedrørende anlægsbudgetter i 2008 ikke vil blive udløst.Almene boliger
Regeringen og KL er enige om, at det er væsentligt at sikre, at huslejen i det almene byggeriholdes nede. Regeringen har nedsat et udvalgsarbejde med deltagelse af KL, der skal belysefinansieringen af og de økonomiske rammer for det almene nybyggeri og komme med forslag tilændringer. Udvalgets forslag skal som udgangspunkt samlet være udgiftsneutrale.Regeringen og KL er enige om at nedsætte den kommunale grundkapital for plejeboliger til 7pct. i 2009. Den kommunale grundkapital for de øvrige boligtyper, herunder almene ældreboli-ger, er fortsat 14 pct.Udvalget skal bl.a. vurdere muligheden for at forlænge løbetiden for lån til finansiering af almeneboliger, således at starthuslejen reduceres samt i øvrigt undersøge mulighederne for at justerefinansieringsreglerne for bedre at tilgodese hensyn til bl.a. totaløkonomi og energimæssige for-hold.
1371
Udvalget forventes at afrapportere i august 2008. Regeringen vil på baggrund af udvalgets for-slag overveje mulige ændringer og fremsætte lovforslag ultimo 2008 med henblik på snarestmulig ikrafttræden.Omkostningsbudgetter
Regeringen og KL er enige om, at den endelige stillingtagen til overgang til omkostningsbevillin-ger i kommunerne afventer en analyse af de styringsmæssige forhold samt erfaringerne medregionernes overgang til omkostningsbevillinger. Analysearbejdet sættes i gang i efteråret 2008med henblik på at danne grundlag for en beslutning i foråret 2009.Offentligt byggeri
Regeringen og KL er enige om at arbejde for, at det offentlige byggeri bliver bedre og billigere,jf. regeringens handlingsplan for bedre og billigere byggeri. KL og Økonomi- og Erhvervsministe-riet vil tilrettelægge en proces for udbredelsen af relevante initiativer. Udbredelsen evalueres iforåret 2009.Offentlig-privat samarbejde
KL og regeringen er enige om at se på barriererne for offentlig-private samarbejder. Regeringenhar igangsat et arbejde, der skal fremme partnerskaber og nye organisations- og samarbejds-former mellem den private og offentlige sektor. Sigtet er at udvikle og forbedre den offentligeopgaveløsning samt sikre effektiv ressourceudnyttelse. I den forbindelse kan arbejdet bidrage tilat fjerne uhensigtsmæssige barrierer for øget offentlig-privat samarbejde. Regeringen vil inddra-ge KL.Regeringen og KL er endvidere enige om, at den kommunale lånebekendtgørelse ajourføresmed henblik på at sidestille den traditionelle kommunale egenproduktion med offentlige-privatesamarbejdsprojekter (OPP), jf. anbefalingerne i rapporten fra arbejdsgruppen om de kommunalelåneregler i relation til OPP. Dette indebærer bl.a. at:
Der i forbindelse med deponeringen gives adgang til at opgøre værdien af kontrakteneksklusive moms, hvor det kan dokumenteres, at den ydelse der betales er pålagtmoms.Kommunerne gives mulighed for at deponere i takt med opførelsen af anlægget i OPP-projektet i stedet for ved kontraktindgåelse.
Der afsættes i 2009 en lånepulje på 100 mio. kr. med henblik på at fremme offentlig-privatesamarbejdsprojekter.Øvrige økonomiske forudsætninger
De økonomiske rammer for den kommunale økonomi udgøres endvidere af de aftaler og forud-sætninger, der fremgår af boks 1 nedenfor.Boks 1
138
Bidrag til regionerneUdgangspunktet for kommunernes grundbidrag på sundheds- og udviklingsområdernefor 2008 var henholdsvis 1.133 kr. og 113 kr. For 2009 vil pris- og lønregulering indebære, atudgangspunktet for bidragsfastsættelsen vil være et grundbidrag på 1.175 kr. på sundhedsom-rådet og et grundbidrag på 117 kr. på udviklingsområdet. Reguleringen er fastsat på basis af etskøn for den regionale pris- og lønudvikling fra 2008-2009 på 3,7 pct. inklusive medicin.Den kommunale balance i 2009 tager højde for, at der er sammenhæng mellem kommu-nernes forventede medfinansiering på sundhedsområdet og det aftalte udgiftsniveau for regio-nerne.OverførslerDet er forudsat, at udgifterne til førtidspension, kontanthjælp, aktivering, revalidering, in-troduktionsprogrammet på integrationsområdet, erhvervsgrunduddannelse, ledighedsydelse,sygedagpenge, boligstøtte, personlige tillæg og tilskud til fleksjob mv. udgør i alt 43,8 mia. kr. ikommunerne i 2009 under forudsætning af en satsreguleringsprocent på 3,1 pct.Regeringen og KL er enige, at der i 2009 i tilfælde af væsentlige ændringer i skønnet afudgifterne til indkomstoverførsler sammenholdt med de øvrige forudsætninger for aftalen vil væ-re behov for at neutralisere dette i den indgåede aftale.Regeringen og KL er enige om, at kommunens aktive indsats kan påvirke størrelsen afindkomstoverførslerne.SkatterDet er ved fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i kommunernelagt til grund, at fremskrivningsprocenten for udskrivningsgrundlaget fra det korrigerede bereg-ningsgrundlag for 2006 til 2009 udgør 11,8 pct.Der er med virkning fra og med 2003 indført et loft over grundlaget for beregning afgrundskyld. Det er forudsat, at reguleringsprocenten ved beregning af loftet for 2009 vil blivefastsat til 4,7 pct.Pris- og lønudviklingDer anvendes et skøn for pris- og lønudviklingen for kommunerne fra 2008-2009 på 4,7pct. eksklusive overførsler og 4,5 pct. inklusive overførsler.Der er i aftalen forudsat konstant realt nettobidrag til AER. Ændringer i denne forudsæt-ning vil blive taget op i forbindelse med midtvejsdrøftelserne om kommunernes økonomi for2009.5. SektortemaerDagtilbudIngen løsrevne lukkedage
Regeringen og KL er enige om, at det ikke er hensigtsmæssigt, at daginstitutioner i de enkeltekommuner holder åbent i fx ferieperioder, hvor fremmødet af børn er lavt.Det kan fx være i sommerferien, mellem jul og nytår eller på den indeklemte fredag efter KristiHimmelfartsdag. Regeringen og KL er endvidere enige om, at familier med et pasningsbehov påde dage, hvor barnets egen institution holder lukket, skal have et tilbud om pasning i en andeninstitution.
1391
Regeringen og KL er endvidere enige om, at der ikke skal være løsrevne lukkedage herudover,som det i dag praktiseres i en del kommuner.En undersøgelse fra KL viser, at det gennemsnitlige antal løsrevne lukkedage på tværs af kom-muner varierer mellem 0 og ca. 5 svarende til gennemsnitligt 1 løsreven lukkedag opgjort forkommunerne under ét. Der er enighed om, at kommunernes serviceudgifter og bloktilskud i2009 derfor løftes med 65 mio. kr.Et sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner
Regeringen og KL er enige om, at alle børn i daginstitutioner senest 1. januar 2010 skal have etsundt frokostmåltid som en del af kerneydelsen for førskolebørn i daginstitutioner. Udgiften tilmåltidet bliver fuldt forældrebetalt, og der ydes tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen tilfriplads og søskenderabat.Regeringen og KL er endvidere enige om, at det nuværende loft for forældrebetalingsandelenpå 25 pct. hæves med 5 procentpoint til 30 procent svarende til, at den enkelte kommune fårmulighed for at opkræve forældrebetaling for madordningen. For kommuner, som allerede haren madordning i daginstitutioner, er det en lokalpolitisk prioritering at vælge at hæve egenbeta-lingen fra de nuværende 25 pct.Ordningen er obligatorisk fra 1. januar 2010, men for at give kommunerne mulighed for ind-fasning fra 1. januar 2009 åbnes for at opkræve betaling for madordningen inden for det forhø-jede forældrebetalingsloft fra denne dato, såfremt madordningen tilbydes i alle dagtilbud i kom-munen.Regeringen vil fremsætte lovforslag vedrørende initiativet i oktober 2008. Der åbnes i den for-bindelse op for muligheden for at ændre tilskud og forældrebetaling i løbet af året, således attilskuddet og forældrebetalingen tilsammen skal udgøre de samlede bruttodriftsudgifter ved enplads. Lovændringen vil indeholde nærmere bestemmelser om varsling.ÆldreBedre sammenhæng i ældreplejen
KL og regeringen er enige om vigtigheden af, at den enkelte ældre oplever stabilitet i den leve-rede pleje. Kommunerne vil arbejde med en målsætning om at nedbringe antallet af forskelligehjælpere hos den enkelte borger. De ældres tilfredshed skal løbende følges via brugertilfreds-hedsundersøgelser.KL og regeringen er enige om at iværksætte en række initiativer med henblik på at styrke kvali-teten i ældreplejen.Regeringen vil i folketingsåret 2008/09 fremsætte lovforslag om at indføre en fast kontaktper-sonordning for modtagere af hjemmehjælp pr. 1. januar 2009. De ældre kan henvende sig tilkontaktpersonen med alle typer af spørgsmål vedrørende hjemmehjælpen.Regeringen har oplyst, at den vil iværksætte forsøg fra 2009-11 med udvikling og afprøvning afet system, hvor plejepersonale, beboere og pårørende anonymt kan indberette fejl og utilsigtede
140
hændelser i ældreplejen. Målsætningen er at skabe bedre læringsmuligheder på tværs af kom-munegrænser og sektorer.KL og regeringen er enige om at være opmærksomme på den positive ressource de ældresnetværk og pårørende udgør. Kommunalbestyrelserne skal således i tillæg til hensynet til ogrettigheder for den enkelte borger - være opmærksom på pårørende og andres inddragelse ogmuligheder for at tage ansvar.SundhedForstærket indsats for kronisk syge
Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at gennemføre en styrket indsats for kronisksyge og ældre medicinske patienter de kommende år. Der afsættes i alt 184,5 mio. kr. i perioden2008-11 til udvikling og gennemførelse af forløbsprogrammer samt til patientundervisning ogprogrammer for egenbehandling for kronisk syge, jf. bilag 4.Betalingskommuneforhold på sundhedsområdet
Der nedsættes en arbejdsgruppe med KL, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Velfærds-ministeriet og Finansministeriet, som skal analysere betalingsforhold på sundhedsområdet ogvurdere, om der er behov for at ændre reglerne for betalingskommuneforhold for de kommunalesundhedsopgaver.Aktivitetsbestemt medfinansiering
Kommunerne medfinansierer udgifterne på sundhedsområdet. Den aktivitetsbestemte kommu-nale medfinansiering giver kommunerne tilskyndelse til at levere en effektiv forebyggelses-, ple-je- og sundhedsindsats.Som en del af økonomiaftalen for 2008 har en arbejdsgruppe under Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse med deltagelse af Finansministeriet, KL og Danske Regioner gennemført en ræk-ke analyser af niveau og variation mv. for den kommunale medfinansiering. Analyserne indike-rer, at kommunerne har et betydeligt potentiale for at reducere trækket på sundhedsvæsenetgennem en bedre tilrettelæggelse af indsatsen.Der er derfor enighed om at nedsætte et udvalg, der skal vurdere mulighederne for at styrke detgenerelle kommunale incitament gennem ændringer af den nuværende model for medfinansie-ring. Udvalget sammensættes af repræsentanter for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,Finansministeriet (formand), Velfærdsministeriet, KL og Danske Regioner. Vurdering af eventu-elle byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommuner og regioner ses i sammenhæng medFinansieringsudvalgets arbejde. Arbejdet afsluttes i foråret 2009.Der er endvidere enighed om at gennemføre en midtvejsregulering af skønnet for den kommu-nale medfinansiering for 2009 i forbindelse med økonomiaftalen for 2010. Midtvejsreguleringengennemføres på grundlag af et opdateret skøn for medfinansieringen i 2009. Det opdateredeskøn svarer til den kommunale medfinansiering på baggrund af aktiviteten for 2008 (opgjort vedtakstsystemet for 2009) med tillæg af virkningen af den forudsatte aktivitetsudvikling i 2009, derfølger af økonomiaftalen for 2009. I skønnet for den kommunale medfinansiering tages højde
1411
for, at der kan ske en værdistigning i behandlingsudgiften pr. patientkontakt. Midtvejsregulerin-gen af skønnet for den kommunale medfinansiering i 2009 resulterer i en midtvejsregulering i2009 af henholdsvis regionernes og kommunernes bloktilskud for 2009.Genoptræning
Regeringen, Danske Regioner og KL aftalte i økonomiaftalerne for 2008 at undersøge incita-mentsstrukturer og styringsmuligheder på genoptræningsområdet, herunder særligt inden fordet specialiserede område. Samtidig har parterne foretaget en monitorering af udviklingen påområdet de seneste år.En arbejdsgruppe med regeringen, Danske Regioner og KL har kortlagt, at den gennemsnitligeandel af specialiseret, ambulant genoptræning, samt variationen i denne andel på tværs af regi-oner og sygehuse ikke er i overensstemmelse med intentionerne bag kommunalreformen om, atlangt hovedparten af genoptræningsopgaven skal løses i kommunalt regi. Der er på den bag-grund enighed om en række konkrete anbefalinger inden for det eksisterende regelsæt, der vilgive bedre muligheder for at følge og koordinere genoptræningsindsatsen i samarbejde mellemkommuner, regioner og sygehuse, herunder indarbejde og følge op på de aftalte indikatorer ogmålsætninger i regi af sundhedsaftalerne, jf. bilag 5.Der er fortsat behov for at følge bl.a. udviklingen i genoptræningsomfanget og andelen af speci-aliseret genoptræning. Desuden påbegyndes opgørelse af ventetid til genoptræning efter ud-skrivning fra sygehus. Regeringen, Danske Regioner og KL er på den baggrund enige om, atden særskilte monitorering af genoptræningsområdet videreføres for 2008. Derudover skal der iforåret 2009 gøres status for de anbefalede initiativer på området. Arbejdet skal foreligge senestden 1. april 2009.Det specialiserede socialområde
Med kommunalreformen har kommunerne fået en ny og større rolle på socialområdet. Kommu-nerne har således fået det fulde ansvar for områderne for udsatte børn og unge, handicappedesamt udsatte voksne.Der er enighed om, at placeringen af det fulde ansvar for det specialiserede socialområde hoskommunerne giver bedre muligheder for at samtænke den samlede indsats i kommunerne.Samtidig giver det mulighed for inden for rammerne af lovgivningen at fastlægge de økonomiskerammer for området under hensyntagen til de aftalte rammer for den samlede kommunale øko-nomi.Efter kommunernes overtagelse af det specialiserede socialområde fra amterne har udgifterneværet højere end forudsat i de kommunale budgetter for 2007. Det samme forventes at væretilfældet i 2008.Regeringen og KL har derfor drøftet udviklingen på området i 2007 og 2008, og der er enighedom at løfte udgiftsniveauet i 2008 med 650 mio. kr. Samtidig har regeringen tilkendegivet at villesøge tilslutning til at hæve udgiftsniveauet tilsvarende. Der er endvidere enighed om at drøfteudgiftsudviklingen på området, når kommunernes regnskab for 2008 og Velfærdsministeriets
142
undersøgelse af refusionsordningen for de særligt dyre enkeltsager foreligger. Drøftelsen kandanne baggrund for iværksættelse af evt. yderligere initiativer.Staten refunderer en andel af de kommunale udgifter til særligt dyre enkeltsager via den centra-le refusionsordning. I 2007 har staten haft merudgifter vedrørende området på 1½ mia. kr.,mens der skønnes merudgifter på op mod 1,1 mia. kr. i 2008.Regeringen har tilkendegivet at ville søge tilslutning i Finansudvalget til ikke at regulere kommu-nernes bloktilskud som følge af de statslige merudgifter til den centrale refusionsordning i 2007og 2008.Fremadrettet er der i økonomiaftalen forudsat, at kommunerne i 2009 kan videreføre indsatsenpå det specialiserede socialområde.Der er skønnet refusionsindtægter i 2009 på 1,3 mia. kr. Der er enighed om, at der i forbindelsemed økonomiforhandlingerne for 2010 foretages en midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2009ved ændrede skøn for refusionsindtægterne.Regeringen og KL er enige om, at hensigten med samlingen af det specialiserede socialområdei kommunerne i forbindelse med kommunalreformen var at give kommunerne bedre mulighederfor at sammentænke indsatsen med kommunens øvrige tilbud og sikre en klar ansvarsfordeling iforhold til fastlæggelsen af rammerne og opgavevaretagelsen på området.Kommunerne har overtaget en række nye opgaver på socialområdet. Der igangsættes et arbej-de med henblik på at udvikle redskaber, der fremadrettet skal understøtte kommunernes indsatsog prioritering af området.Fremadrettet er der enighed om, at en mere målrettet styring kan medvirke til at sikre omkost-ningseffektive løsninger. Det er centralt, at kommunerne er resultatorienterede i deres vurderingaf forskellige tilbud og har fokus på god sagsbehandling som forudsætning for kvalitet i opgave-løsningen. Dyre løsninger er ikke nødvendigvis lig med høj kvalitet i opgaveløsningen.Som følge af mindreudgifter i VISO i 2007 reguleres kommunernes bloktilskud for 2009 med 54mio. kr.Udsatte børn og unge
KL og regeringen har med tilfredshed noteret sig, at der er tilstrækkelig kommunal opbakning tilat iværksætte et udbud af DUBU-systemet (Digitalisering – Udsatte Børn og Unge). Hermedskabes et godt fundament for sagsbehandlingen på området, der medvirker til at sikre systema-tik omkring overholdelse af lovgivningens krav til opgaveløsningen. Det tilstræbes, at den digita-le løsning på området udbredes til alle landets kommuner. Udvikling og anvendelse af DUBUdrøftes løbende mellem parterne.Folkeskolen
Med aftale om kommunernes økonomi for 2008 blev det aftalt, at regeringen vil arbejde for, atde lovgivningsmæssige bindinger for fælles ledelse af folkeskoler ophæves, og at der skal væreøgede muligheder for at etablere fælles ledelse af folkeskoler og daginstitutioner. Regeringen vil
1431
fortsætte drøftelserne med forligskredsen bag folkeskoleloven om disse tiltag samt om øgedemuligheder for at etablere integrerede biblioteker bestående af skolebibliotek og folkebibliotek.Regeringen vil fremsætte lovforslag herom i folketingssamlingen 2008/2009.Regeringen og KL er fortsat enige om, at der skal igangsættes en evaluering af følgende lovgiv-ningsinitiativer: nationale test, de skriftlige elevplaner og kvalitetsrapporterne. Skolerådet harigangsat undersøgelser af implementeringen af kvalitetsrapporter og elevplaner. Spørgsmåletom den nævnte evaluering drøftes nærmere mellem parterne, når resultaterne af disse under-søgelser kendes.Regeringen og KL blev med aftale om kommunernes økonomi for 2007 enige om at intensiveresamarbejdet om folkeskolen. Regeringen og KL er i forlængelse heraf enige om at udbrede go-de eksempler i dagtilbud og skoler, der kan medvirke til at skabe en god overgang mellem dag-tilbud og skole, herunder hvordan omfanget af udskudt skolestart kan nedbringes. Endvidere vilregeringen og KL udarbejde og formidle dialogmateriale til forældre og personale i daginstitutio-ner, som kan understøtte det lokale arbejde med at skabe gode overgange mellem dagtilbud ogskole.Specialundervisning
Der er i dag ikke tilstrækkelig viden om indhold, metoder, omfang, ressourceforbrug og effektenaf skolernes specialpædagogiske bistand. Samtidig indgår en stadig større andel af eleverne ispecialpædagogiske forløb, og udgifterne til specialpædagogisk bistand har igennem en årræk-ke været stigende.Regeringen og KL er enige om at igangsætte en analyse af den samlede specialundervisning ifolkeskolen. Som led i analysen skal det bl.a. kortlægges og analyseres, hvilke målgrupper, dermodtager specialundervisning, samt hvordan og hvorfor elever henvises hertil, herunder hvilkecentrale krav der gælder for henvisningen. Endvidere skal der som led i analysen foretages enkortlægning og analyse af spredningen i skolernes og kommunernes henvisningsmønstre, demed specialundervisningen forbundne omkostninger og ressourcetildelingsmodeller, herunderset i forhold til centrale og lokale krav til henvisning, samt variationer i specialundervisningenstilrettelæggelse og metoder. Desuden skal foretages en vurdering af specialundervisningenseffekt, herunder effekten af forskellige former for samspil mellem normalundervisning og speci-alundervisning.Der er enighed om, at analysearbejdet igangsættes inden udgangen af 2008.Lærernes undervisningskompetence
Lærernes undervisningskompetencer er afgørende for, at alle elever får et højt udbytte af un-dervisningen. Erfaringer fra kommunerne viser, at nogle lærere står over for en række udfordrin-ger i undervisningen. Med reformen af læreruddannelsen er disse udfordringer adresseret fornye lærere. Regeringen og KL enige om at drøfte, hvordan professionshøjskolernes tilbud omefter- og videreuddannelse kan bidrage til at sikre, at lærerne:
Kan håndtere klasserumsledelse, så undervisningen møder hver elevs behov.
144
Har kvalifikationer inden for pædagogisk brug af it i undervisningen.Kan differentiere undervisningen på baggrund af analyse af evalueringsdata.Kan undervise med en e-vidensbaseret tilgang, dvs. at nye forskningsresultater løben-de indgår i det daglige undervisningsarbejde.
Regeringen og KL er enige om i samarbejde med professionshøjskolerne at udarbejde en fællesanalyse med forslag til, hvordan professionshøjskolerne inden for de nuværende økonomiskerammer i staten og kommunerne kan styrke kvalifikationerne hos lærere vedrørende en rækkeundervisningsmæssige udfordringer. Analysen skal tage udgangspunkt i en kortlægning af – ogforslag til målretning af – den eksisterende efteruddannelsesaktivitet i kommunerne. Analysenfærdiggøres inden den 1. februar 2009.Idræt og motion i folkeskolen
Regeringen og KL vil nedsætte en arbejdsgruppe med det formål at sætte øget fokus på idrætog motion i folkeskolens undervisning. Arbejdsgruppen skal bl.a. gennemgå den eksisterendelovgivning og bedste praksis med henblik på at udarbejde inspirationsmateriale med gode ek-sempler og skabe overblik over skolernes muligheder for at optimere idræts- og motionsindsat-sen inden for de eksisterende økonomiske og lovgivningsmæssige rammer.Miljø
Der skal i de kommende år på baggrund af EU’s vandrammedirektiv og naturdirektiver gennem-føres en betydelig indsats i kommunerne med henblik på at forbedre vand- og naturkvaliteten. I2008 udarbejder regeringen et udkast til overordnede planer med mål og indsatsprogrammer,som vil danne rammen for kommunale handleplaner i 2010. På baggrund af en af regeringenfremlagt procesplan vil parterne, før udkast til vand- og naturplaner sendes i høring hos berørtemyndigheder, drøfte styringsmodellen, herunder finansieringen og principper for kompensationaf kommunerne.Regeringen og KL vil – som opfølgning på kommunalreformen – drøfte miljøgodkendelsesord-ningen for husdyrbrug.6. Øvrige temaerInddrivelse af kommunale restancer
Regeringen og KL er enige om vigtigheden af en effektiv opgavevaretagelse af den fælles op-krævnings- og inddrivelsesopgave. Med henblik på at sikre en fortsat hensigtsmæssig vareta-gelse og organisering er parterne enige om at iværksætte en fælles analyse af årsagerne tilstigningen i de kommunale restancer. Analysen skal blandt andet afdække, om opkrævnings- oginddrivelsesopgaverne løses ensartet på landsplan, herunder belyse de særlige udfordringer oghensyn, der er forbundet med opkrævning og inddrivelse hos lavindkomstgrupper.Parkeringsindtægter
1451
Regeringen har tilkendegivet, at den vil søge tilslutning i Folketinget til en ændring i lovgivnin-gen, således at de stigninger i de kommunale parkeringsindtægter, der skyldes generelle takst-stigninger, udvidelse af eksisterende eller indførelse af nye parkeringszoner eller lignende, vilblive modregnet i den enkelte kommunes tilskud, og fremadrettet tilfalder staten. Udgangspunk-tet for ændringen vil som tidligere tilkendegivet være niveauet i 2007.Særtilskud
Regeringen og KL er enige om, at en andel af midlerne til særtilskud målrettes til Ærø, Læsø ogSamsø kommuner. Det indebærer, at 28 mio. kr. af særtilskudsmidlerne, sammen med andretilskud, omlægges til et nyt samlet tilskud til de tre ø-kommuner, der fra 2009 og i en fireårig pe-riode vil blive fordelt efter objektive kriterier. Ordningen tages op til revision efter en fireårig peri-ode.Konkurrenceudsættelse
Regeringen og KL aftalte i aftalen for kommunernes økonomi for 2007, at kommunerne skal øgeandelen af konkurrenceudsatte opgaver til 25 pct. i 2010 opgjort med udgangspunkt i indikato-ren for kommunernes brug af private leverandører, PLI.I sidste års aftale for kommunernes økonomi var regeringen og KL enige om at arbejde med enindikator for konkurrenceudsættelse, IKU, der tager højde for situationer, hvor et område harværet konkurrenceudsat, og hvor kommunen vinder opgaven. Der var enighed om, at indikato-ren kan vurderes nærmere, når regnskab 2007 foreligger. Tallene for 2007 viser, at ca. 0,1 pct.kan henføres til opgaver, der har været konkurrence-udsat, men hvor kommunen har valgt atløse opgaven internt.IKU for 2007 kan på dette grundlag beregnes til 23,7 pct., hvilket svarer til en stigning på 3,5procentpoint. Regeringen og KL er enige om, at ca. 1,5 procentpoint af stigningen kan tilskrivesen række tekniske korrektioner og den ændrede opgavefordeling efter kommunalreformen.Stigningen udgør således ca. 2 procentpoint.Regeringen og KL noterer sig med tilfredshed denne udvikling.På den baggrund justeres målet for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) til 26,5 pct. i2010.Der er endvidere enighed om, at andelen af konkurrenceudsatte opgaver fremover opgøres medudgangspunkt i indikatoren for konkurrenceudsættelse, IKU. Opgørelsen drøftes igen i 2009.Danmarks Forvaltningshøjskole
Det kommunale bidrag til Danmarks Forvaltningshøjskole finansieres efter skolens ændrede sta-tus som professionshøjskole over bloktilskuddet med 13,3 mio. kr.
146
Bilag 1. Kvalitetsfond
Med henblik på at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolenog vedrørende idrætsfaciliteter samt på ældreområdet er der etableret en kvalitetsfond på i alt22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden 2009-2018.Der udmøntes 9 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i perioden 2009-2013, hvoraf 1 mia.kr. udmøntes i 2009 og 2 mia. kr. årligt i 2010-2013.Hertil kommer, at der hvert af de kommen-de 5 år bliver mulighed for at søge lånedispensation inden for en ramme som i 2009 udgør 300mio. kr. Lånemuligheden målrettes kommuner med en økonomisk og likviditetsmæssig vanske-lig situation.De seneste års investeringsniveauer i kommunerne på de fire områder er opgjort til ca. 5 mia.kr. Med udmøntningen fra kvalitetsfonden vil kommunerne i perioden 2009-2013 realisere entilvækst i investeringerne på de fire områder under ét på henholdsvis 1 mia. kr. og 2 mia. kr.Herved udgør investeringerne i 2009 mindst 6 mia. kr. og i årene 2010-2013 mindst 7 mia. kr. påde fire områder under ét.Den præcise afgrænsning vedrørende idrætsfaciliteter for børn og unge samt ældreområdetfastlægges af en arbejdsgruppe med deltagelse af KL, Velfærdsministeriet og Finansministeriet.Arbejdet afsluttes primo september 2008.Kvalitetsfondsmidlerne vil blive fordelt mellem kommunerne efter bloktilskudsnøglen (befolk-ningstallet). Midlerne vil blive budgetteret på en særskilt konto på finansloven og vil fremgå aftilskudsudmeldingen til kommunerne. I forbindelse med tilskudsudmeldingen for 2009 vil kom-munerne få tilkendegivet en foreløbig opgørelse af udmøntningen for 2009-2013, som kan liggetil grund for kommunernes flerårige investeringsplanlægning.Parterne henstiller, at kommunerne i foråret 2009 udarbejder en plan for investeringer på disseområder. KL vil med udgangspunkt heri udarbejde et samlet investeringsoplæg over kommu-nernes prioriteringer på de enkelte områder.Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at den enkelte kommu-ne bidrager med en tilsvarende finansiering til investeringsprojekterne. Der vil være mulighed forat overføre uforbrugte midler til de følgende år, men det vil ikke være muligt at fremrykke inve-steringer. Ved overførsel af uforbrugte midler mellem årene skal overførte midler deponeres påen særskilt konto. Der fastsættes nærmere regler herfor.For at understøtte kommunernes investeringer i folkeskolen og på dagtilbudsområdet igangsæt-tes følgende:
Et udredningsarbejde med henblik på at komme med forslag til, hvordan kvalitetsfon-den bedst kan understøtte en målsætning om mere tidssvarende og bedre fysiskerammer i daginstitutioner.Et udredningsarbejde med henblik på at opstille forslag til investeringer i folkeskolen,der skal sikre gode fysiske rammer og tidssvarende undervisningsmateriale samt re-novering af kommunale idrætsfaciliteter, særligt de anlæg, der anvendes i idrætsun-dervisningen og af idrætsforeninger.
1471
I forbindelse med udarbejdelsen af investeringsplanerne opfordres kommunerne til systematiskat overveje, om de konkrete projekter egner sig til at blive gennemført som offentlig-private part-nerskaber.Der igangsættes et arbejde, der har til formål at identificere konkrete områder, hvor regeringenog KL i tilknytning til udmøntningen af kvalitetsfondsmidler vil kunne indgå mål- og rammeaftaler.Arbejdsgrupperne igangsættes i efteråret 2008 med henblik på afrapportering april 2009.Som generel inspiration til kommunernes investeringer i medfør af kvalitetsfonden vil regeringeni 2009-2010 afholde en arkitektkonkurrence, som skal give bud på fremtidens institutionsbygge-ri.Bilag 2. Aftale om udmøntning af kvalitetsreformen
I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 har regeringen og KL aftalt 10 principper for goddecentral styring, der fastslår et klart kommunalt ansvar for kvaliteten og tilrettelæggelsen af dekommunale serviceopgaver.Som ansvarlig myndighed skal kommunalbestyrelserne sørge for, at den kommunale forvaltningog de kommunale institutioner organiseres, så der løbende er fokus på udvikling og styring afkvaliteten i de borgerrettede ydelser. Aftalen bygger bl.a. på, at mål- og rammestyring og decen-tralisering af kompetence fremmer kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen.Kommunerne er også ansvarlige for opfølgning på målene for kvaliteten på institutionsniveau.Kommunerne er derfor også forpligtet til at træde til, hvis der konstateres svigt i kvaliteten på deenkelte institutioner, herunder for iværksættelsen af ændringer i ledelsen og styringen på de på-gældende institutioner. Det følger af princippet om kommunernes ansvar for at understøtte pro-fessionel ledelse på institutionsniveau.Det understreges i aftalen mellem regeringen og KL, at kommunerne kan anvende flere formerfor organisations- og styringsmodeller, og at der er metodefrihed i den konkrete tilrettelæggelse.Kommunalbestyrelsen tager klart stilling til, hvilke organisations- og styrings-modeller der kanunderstøtte kommunen i at løfte dens ansvar for både myndigheds- og serviceopgaver, herun-der hvordan styringen lever op til de 10 principper for god decentral styring.Det er op til den enkelte kommune selv at beslutte, hvordan de konkrete styrings- og opfølg-ningsopgaver skal tilrettelægges. De konkrete problemstillinger i en institution eller på et fagom-råde er ofte meget forskellige og kræver derfor forskellige løsninger.Udgangspunktet for opgavevaretagelsen er imidlertid politisk formulerede mål, der også gøressynlige for borgerne.Regeringen og KL har som et led i implementeringen af kvalitetsformen aftalt at udvikle og af-prøve tre redskaber til at sikre og udvikle i den kommunale opgavevaretagelse samt at imple-mentere kommunale kvalitetskontrakter. De tre redskaber understøtter hver for sig og tilsammenudmøntningen af de 10 principper for decentral styring. Redskaberne skal bidrage til den enkelte
148
kommunes styring og kvalitetsudvikling gennem dokumentation af resultater og effekter og rumtil decentral ledelse.Afbureaukratisering
Regeringen vil i samarbejde med KL gennemføre scanninger på de store velfærdsområder medhenblik på at identificere problemer og forslag til afbureaukratisering via input fra medarbejdereog ledere. Regeringen vil ligeledes i samarbejde med KL gennemføre kortlægning og måling afudvalgte medarbejderes administrative opgaver.En del af de forslag, der fremkommer, vil vedrøre statslige regler, mens andre vil vedrøre reglerog procedurer, som kommunerne har ansvar for. Både staten og kommunerne forpligter sig til atvurdere de forslag, der indkommer i forhold til såvel statslige som kommunale regler med hen-blik på forenkling.Herudover gennemfører regeringen i samarbejde med KL en udfordringsret, hvor de kommunaleinstitutioner får mulighed for, via kommunen, at ansøge om dispensation fra gældende statsligeog kommunale regler for at afprøve nye måder at gøre tingene på. Kommunerne står for kvali-tetssikring af de indkomne ansøgninger. Kommunerne indsender ansøgninger vedrørende stats-lige regler til staten. Parterne er enige om at gøre status for tiltaget i foråret 2009.I forlængelse af disse initiativer vil regeringen iværksætte konkrete forenklingsinitiativer i forholdtil den statslige regulering. Initiativerne forankres i forpligtende handlingsplaner på de centralevelfærdsområder. Regeringen vil i forbindelse med dette arbejde analysere og beskrive sty-ringsmodellerne for de store velfærdsområder med henblik på en diskussion med KL om beho-vet for forenklingsinitiativer på de enkelte velfærdsområder.Afbureaukratiseringsprogrammet gennemføres i et samarbejde mellem staten og KL. KL delta-ger i arbejdsgrupper om den statslige afbureaukratiseringsindsats. Styregruppen for Tværoffent-ligt Samarbejde vil løbende drøfte fremdriften i afbureaukratiseringsindsatsen samt koordinereden statslige og den kommunale indsats.KL har parallelt hermed iværksat et fælleskommunalt kvalitetsprojekt, hvor der sættes fokus påden politiske styring i kommunerne, herunder i de kommunale institutioner.Regeringen og KL vil herudover i fællesskab skabe et overblik over overenskomstaftalte barrie-rer for hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse, som kan indgå i de kommende overenskomst-forhandlinger.Regeringen har endvidere taget initiativ til en stærkere forankring af VAKKS-undersøgelser iforbindelse med fremsættelse af nye lovforslag.Fire redskaber til kvalitetsudvikling og -sikring1. Kvalitetskontrakter
Kommunalbestyrelsen har ret og pligt til at fastlægge det lokale serviceniveau. Samtidig skalkommunalbestyrelsen sikre, at kommunen overholder de lovgivningsmæssige rammer og arbej-der indenfor aftalerne mellem regeringen og KL.
1491
Regeringen og KL er enige om, at de politiske mål for kommunens serviceniveau skal meldesklart ud til borgerne gennem kvalitetskontrakter, der indeholder få og kvantificerbare mål forhvert serviceområde. Kvalitetskontrakten skal give borgerne klar besked om, hvilket serviceni-veau kommunalbestyrelsen arbejder hen imod på hvert sektorområde.Regeringen og KL er enige om, at kravene til form og indhold i kvalitetskontrakterne skal leve optil de 10 principper for god decentral styring i forhold til den lokale tilrettelæggelse af dialogenmed borgerne samt i valg af styringsmodel i bredere forstand.I efteråret 2008 fremsættes lovforslag om kvalitetskontrakter, der indebærer, at de kommunaleservicestrategier afskaffes. Kommunernes kvalitetskontrakter skal offentliggøres første gang in-den 1. juli 2010.Udvikling, afprøvning og evaluering af tre kvalitetsudviklingsredskaber
Der nedsættes i forbindelse med kvalitetsudviklingsredskaberne en tværgående koordinerings-gruppe, hvor Finansministeriet (formand), Velfærdsministeriet og KL indgår. Koordineringsgrup-pen skal forberede grundlaget for de politiske beslutninger i 2010.2. Brugertilfredshedsundersøgelser på børne-, ældre- og handicapområdet
Brugertilfredshedsundersøgelser på de offentlige serviceydelser anvendes i dag i vid udstræk-ning i kommunerne som et værdifuldt informationsredskab til systematisk kvalitetsudvikling, derer i overensstemmelse med den politiske prioritering og brugernes ønsker og behov.Regeringen og KL er således enige om, at anvendelsen af brugerundersøgelser bør indgå sy-stematisk i alle kommuners kvalitetsstyring og -udvikling. Politikere, ledere og borgere kan an-vende brugertilfredshedsundersøgelser til at sammenligne tilfredsheden på tværs af institutio-ner. Sammenligning kan være med til at sætte den enkelte kommunes og institutions resultater iperspektiv.På dette grundlag igangsættes pilotprojekter om sammenlignelige brugertilfredshedsundersø-gelser på børne-, ældre- og handicapområdet, idet erfaringerne fra Det Fælleskommunale Kvali-tetsprojektet om brugerundersøgelser inddrages.3. Faglige kvalitetsoplysning for dagtilbud og plejehjem
Regeringen og KL har igangsat en række dokumentationsprojekter, hvor man sammen gen-nemgår og reviderer de nationale dokumentationskrav på alle de store serviceområder. Dettværoffentlige samarbejde om udvikling af dokumentation skal understøtte regeringens og KLsfælles målsætning om at basere statens styring af kommunerne på mål- og rammestyring fremfor statslig detailstyring.Det indgår i dette arbejde at se på indikatorer for den faglige kvalitet, som kommunerne skal til-vejebringe, og som indsamles nationalt.Regeringen og KL er enige om at igangsætte et udviklingsarbejde, der kan bidrage til at under-støtte udviklingen af faglige kvalitetsoplysninger
150
Grundlaget for arbejdet er de relevante dokumentationsprojekter, der er igangsat i det tværof-fentlige samarbejdsprojekt.4. Akkrediteringsmodeller for dagtilbud og plejehjem
Regeringen og KL er enige om at samarbejde om udviklingen af frivillige akkrediteringsmodeller,der skal bygge på få og klare kriterier. Akkrediteringsmodellerne udformes med henblik på atunderstøtte den samlede koncernstyring, således at der ikke skabes en barriere for at arbejdesamordnet og helhedsorienteret med kvalitet i den enkelte kommune.Regeringen og KL er enige om at indlede udviklingsarbejdet med et udvalgsarbejde, der skalanalysere og afdække viden og erfaringer med akkreditering på andre fagområder. Udvalgsar-bejdet skal munde ud i en række anbefalinger til det videre arbejde med akkrediteringsmodeller iden offentlige sektor med særligt fokus på anvendelse af akkreditering på små institutioner, her-under plejehjem og dagtilbud.Anbefalingerne skal desuden bidrage til udmøntningen af principperne for god decentral styringog afbureaukratisering. Regeringen og KL er således enige om, at etableringen af dækkendeakkrediteringsordninger vil kunne bidrage til en målretning af tilsyn samt afvikling af detaljeredeprocesregler i forbindelse med det særlige tilsyn med kommunale plejehjem og botilbud mv.Modellerne skal afprøves i udvalgte kommuner og på udvalgte plejehjem og dagtilbud.Øvrige initiativer
Regeringen og KL er endvidere enige om, at en række yderligere konkrete initiativer understøt-ter kommunernes indsats for kvalitetsudvikling:
Kvalitetsnetværk og kvalitetsambassadører. Gode erfaringer fra institutioner ellerkommuner skal hurtigst muligt spredes og gøre nytte i andre kommuner, så borgernekan få en service af høj kvalitet og medarbejderne få mulighed for faglig udvikling.Kommunerne anvender en række forskellige metoder til spredning og formidling af er-faringer. Regeringen og KL er enige om at understøtte, at kommunerne udvekslerpraksiserfaringer i kvalitetsnetværk, herunder bl.a. i partnerskabsprojekter, permanen-te erfa-grupper, regionale udviklingsgrupper, ledelsesnetværk mv. I efteråret 2008 ud-arbejdes i samarbejde mellem KL og Velfærdsministeriet en procesplan for udmønt-ning af initiativet.Sammenhængende frivillighedspolitikker. Der nedsættes i efteråret 2008 en arbejds-gruppe bestående af KL og relevante ministerier og organisationer, der skal udarbejdeen analyse af og komme med anbefalinger til, hvordan frivillighedspolitikker kan udvik-les og styrkes i kommunerne.
Bilag 3. Kommunalpolitikeres rolle og arbejdsvilkår
Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til opgave at sætte fokus på kommunalpolitikernesrolle og arbejdsvilkår efter strukturereformen og kvalitetsreformen. Arbejdsgruppen får til opgaveat belyse en række temaer, herunder:
1511
Hvad har kommunalreformen betydet for kommunalbestyrelsernes køns-, alders- ogerhvervsmæssige sammensætning? Er der behov for initiativer, der kan understøtte etbredt rekrutteringsgrundlag på de angivne områder?Er der behov for at opdatere arbejdsvilkårene for kommunalpolitikerne?Hvad betyder kommunalreformen for kommunalpolitikernes rolle og opgaver?Skal den vifte af muligheder, der ligger i den kommunale styrelseslovs regler om dekommunale styreformer, udvides?Hvordan kan de særlige problemstillinger vedrørende styreformer i landets størstekommuner løses?Er der behov for initiativer og tilbud vedrørende kommunalpolitikernes vidensopbyg-ning?
Arbejdsgruppen skal i sit arbejde lægge de 10 principper for god decentral styring til grund. Ar-bejdsgruppen skal i sine drøftelser inddrage afrapporteringer fra KLs demokratiprojekt, når disseforeligger.Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra Velfærdsministeriet, KL, Finansministerietog Økonomi- og Erhvervsministeriet. Arbejdsgruppen kan inddrage anden ekspertise i sit arbej-de, herunder forskere med indsigt i udvalgets emne.Arbejdet forankres i Velfærdsministeriet i samarbejde med de øvrige parter.Arbejdsgruppen nedsættes i efteråret 2008. Arbejdet om de to første punkter skal være forelø-bigt afsluttet den 1. maj 2009, og arbejdet skal være endeligt afsluttet den 1. maj 2010.Arbejdsgruppens oplæg drøftes løbende mellem regeringen og KL.Bilag 4. Forstærket indsats for kronisk syge
Indsatsen overfor patienter med kronisk sygdom skal bidrage til, at kroniske patienter får et sun-dere og bedre liv med sygdommen, samtidig med at indsatsen vil kunne aflaste de specialisere-de ressourcer i sygehusvæsenet, når færre kroniske patienter får behov for behandling på sy-gehus. Det handler i høj grad om at anvende de eksisterende ressourcer bedre. Gennem enmere proaktiv tilgang vil indsatsen systematisk kunne målrettes det lavest effektive specialise-ringsniveau, samtidig med at patienternes egne ressourcer i højere grad inddrages.Der er enighed om, at forløbsprogrammer kan understøtte et sammenhængende patientforløbfor patienter med kronisk sygdom. Forløbsprogrammer skal sikre kvalitet og kontinuitet i behand-lingen samtidig med, at der skabes en klar arbejdsdeling mellem sygehus, kommune og almenpraksis, så patienten får den rette hjælp på det rigtige tidspunkt og sted.Der er på nuværende tidspunkt i regi af Sundhedsstyrelsen udarbejdet et generelt forløbspro-gram for kronisk sygdom samt et forløbsprogram for diabetespatienter, hvor der opstilles enrække generelle mål og anbefalinger, der kan anvendes i kommuner og regioner.
152
Der afsættes en pulje på 437,5 mio. kr. i perioden 2008-2011 til forløbsprogrammerne. Herafafsættes 429 mio. kr. i perioden 2008-2011 til regionernes (herunder almen praksis) og kommu-nernes fælles arbejde med implementering af forløbsprogrammer inden for de store kroniskesygdomsområder, herunder diabetes, muskel- og skeletlidelser, KOL og hjerte-kar sygdomme.Indsatsen vil desuden være målrettet ældre medicinske patienter. Midlerne fordeles med 22,5mio. kr. i 2008, 60 mio. kr. i 2009 samt 90 mio. kr. årligt i 2010 og 2011 til regionerne og med14,5 mio. kr. i 2008, 38 mio. kr. i 2009 samt 57 mio. kr. årligt i 2010 og 2011 til kommunerne.Af puljen på 437,5 mio. kr. afsættes desuden 8,5 mio. kr. på statsligt niveau i perioden 2008-11til udvikling af forløbsprogrammer samt en løbende evaluering af anvendelsen og effekten afforløbsprogrammerne til brug for landsdækkende videndeling og videreudvikling af forløbspro-grammerne.Der er desuden enighed om at afsætte 127,5 mio. kr. i perioden 2008-11 til patientundervisningog egenbehandling for kroniske patienter. Midlerne fordeles med 10,5 mio. kr. i 2008, 21 mio. kr.i 2009, 34 mio. kr. i 2010 og 42,5 mio. kr. i 2011 til regionerne og med 2 mio. kr. i 2008, 3,5 mio.kr. i 2009, 5,5 mio. kr. i 2010 samt 7 mio. kr. i 2011 til kommunerne. Endeligt afsættes 1,5 mio.kr. til udviklingsopgaver og evaluering på statsligt niveau i perioden 2009-11.De afsatte midler skal dels anvendes til et målrettet uddannelsesprogram, der skal ruste patien-ter med kronisk sygdom til at håndtere deres sygdom. Programmet skal omfatte både generelundervisning i at leve med en kronisk sygdom og sygdomsspecifik patientundervisning (astma-skoler, diabetesskoler mv.).Derudover skal de afsatte midler anvendes til mere systematisk brug af egenbehandling på ud-valgte sygdomsområder, fx hjerte-, KOL- og diabetespatienter, herunder finansiering af initialeudgifter til udstyr. Der sættes i første omgang fokus på opstart af egenbehandlingsregimer på"modne" områder, fx antikoagulationsbehandling (behandling med blodfortyndende medicin) afhjertepatienter mv.Regeringen, Danske Regioner og KL vil følge udviklingen og løbende gøre status for indsatsen,herunder komme med forslag til konkretisering af indsatsen inden for de afsatte rammer. Resul-taterne heraf vil kunne indgå i regi af sundhedsaftaler mv. samt inddrages i de årlige økonomi-forhandlinger.Bilag 5. Anbefalinger vedrørende genoptræningsindsatsen
Det forventes, at bl.a. mere fokuseret brug af sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalgpå genoptræningsområdet vil have indflydelse på regionernes henvisning til specialiseret genop-træning og således bidrage til at nedbringe den gennemsnitlige andel af specialiseret genop-træning. Henvisningen til genoptræning skal tage udgangspunkt i patientens behov og bidragetil sammenhæng, faglig kvalitet og effektivitet i det enkelte patientforløb. Der henvises i øvrigt tilbekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efterudskrivning fra sygehus (BEK nr. 1266 af 5. maj 2006) samt til Vejledning om træning i kommu-ner og regioner.
1531
Med henblik på at forbedre styringsmuligheder og incitamentsstrukturer på genoptræningsom-rådet samtidig med, at der sikres en bedre ressourceanvendelse på området, er der enighedmellem regeringen, KL og Danske Regioner om at:1. Kommuner og regioner i højere grad udnytter sundhedsaftalernes potentiale som styringsred-skab på genoptræningsområdet2. Kommuner og regioner opstiller vejledende målsætninger for andelen af specialiseret genop-træning3. Der, bl.a. til brug for den løbende opfølgning på opstillede målsætninger på genoptrænings-området, med fast interval offentliggøres særlige indikatorer for andelen af specialiseret genop-træning fordelt på regioner, kommuner, sygehuse samt udvalgte specialer og diagnoser4. Sundhedskoordinationsudvalgenes løbende opfølgning på sundhedsaftalerne intensiveres pågenoptræningsområdet, specielt med fokus på opstillede vejledende målsætninger for andelenaf specialiseret genoptræning, samt at opfølgningen eventuelt suppleres ved nedsættelse afsærlige kontaktfora på genoptræningsområdet5. Der som led i den obligatoriske del af sundhedsaftalen mellem kommuner og regioner om ar-bejdsdelingen på genoptræningsområdet etableres oversigter over, hvilke genoptræningstilbudhver kommune råder over, samt hvilke aftaler kommunen har indgået med andre udbydere afalmindelig, ambulant genoptræning6. Regionerne proaktivt arbejder for at den aftalte arbejdsdeling på genoptræningsområdet ud-møntes i sygehusenes henvisnings- og registreringspraksis, herunder ved at oplyse sundheds-personalet om de aftalte målsætninger for området samt om de genoptræningstilbud, somkommunerne i regionen råder over7. Der i foråret 2009 gennemføres en fælles opfølgning på de opstillede problemstillinger ogløsningsforslag i nærværende rapport, og at det i den forbindelse vurderes, om der er behov for,at nogle af de foreslåede initiativer implementeres ved regelændringer, såfremt initiativerne ikkeallerede er implementeret, og såfremt den gennemsnitlige andel af specialiseret genoptræningikke viser klare tegn på at nærme sig et niveau, der vurderes at være i overensstemmelse medhensigten bag reformen samt tegn på mindre variation mellem sygehusene8. At den henvisende myndighed, ved udarbejdelse af genoptræningsplanen, kort angiver enbegrundelse for, hvorfor der er henvist til specialiseret, ambulant genoptræning.
154
Bilag 22: Aftale om regionernes økonomi for 2009
Aftale om regionernes økonomi for 2009
RegeringenDanske Regioner14. juni 2008
1. Indledning
Regeringen og Danske Regioner ønsker fortsat fornyelse og udvikling af et godt og velfunge-rende sundhedsvæsen.Det er centralt, at kvaliteten fortsat udvikles. Der er derfor enighed om at sætte yderligere fokuspå god anvendelse af nye effektive behandlingsmetoder, tilrettelæggelse af optimale patientfor-løb og sammenhæng og tilgængelighed for patienterne. Der er med kvalitetsreformen beslutteten række markante initiativer på sundhedsområdet, der skal gennemføres i samarbejde mellemstat, regioner og kommuner de kommende år. Disse tiltag skal understøtte en bedre sammen-hæng i den kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, der er igangsat. Indsatsen skal implemente-res og konsolideres de kommende år.Den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenet skal også ses i lyset af, at hensynet til en stabiløkonomisk udvikling sætter snævre rammer for væksten i den offentlige sektor, og at det ervanskeligt at rekruttere nye medarbejdere til de offentlige serviceområder.Det understreger behovet for en prioritering af de offentlige serviceudgifter på sundhedsområdetog det centrale i at fastholde fokus på en bedre ressourceanvendelse, øget produktivitet og ef-fektivitet.Regeringen har i juni fremlagt en handlingsplan for, hvordan der kan frigøres ressourcer til bor-gernær service i kommuner og regioner. En bedre anvendelse af den eksisterende arbejdskraft ikommuner og regioner vil kunne bidrage til at imødekomme den udfordring, der ligger i, at for-ventningerne til den offentlige service øges, samtidig med, at det kan være svært at rekrutterenye medarbejdere.Regionerne har i de senere år ydet en stor indsats for at få kommunalreformen på plads. Der ertale om en stor omstillingsproces, som borgerne løbende høster fordele af, i takt med at de nyestrukturer bliver gennemført.
1551
2. Overenskomstkonflikten på sygehusområdet
Parterne er enige om, at et godt dansk sygehusvæsen skal blive bedre. De senere års frem-skridt med flere behandlinger, kortere ventetider og styrkede patientrettigheder er opbyggetgennem flere år med øget fokus på faglighed og kvalitet i behandlingen. Det er regeringens ogregionernes fælles ambition, at den udvikling skal fortsætte.Ovenpå årets overenskomstkonflikt deler regeringen og regionerne imidlertid en ganske særligudfordring efter strejker blandt sundhedspersonalet. Det har resulteret i, at en stor gruppe pati-enter nu venter på behandling. Det vil være en stor udfordring at tilbyde dem behandling indenfor en rimelig tid. En målrettet indsats vil være nødvendig for at overvinde konfliktens konse-kvenser.Parterne er enige om at gennemføre ekstraordinære tiltag med afsæt i et styrket samarbejdemellem regionerne og private sygehuse og klinikker for at nyttiggøre den samlede kapacitetbedst muligt til gavn for patienterne.For ikke at blive sat år tilbage i forhold til den fælles succes, der er opnået på sundhedsområdet,iværksættes følgende:
Regeringen agter at søge tilslutning til at suspendere det udvidede frie sygehusvalgfrem til 1. juli 2009, hvorefter det automatisk genindføres. Dette nødværge tages i brugsom konsekvens af den force majeure situation, overenskomstkonflikten har skabt.Regionerne forpligter sig til at anvende den private kapacitet, der derved frigives.Da konflikten har forrykket grundlaget for betingelserne i den aktivitetsbetingede pulje,har regeringen og Danske Regioner aftalt at konvertere aktivitetspuljen for 2008 tilbloktilskud for at skabe sikkerhed for regionernes styring og planlægning.Mange aflyste undersøgelser og behandlinger betyder, at parterne er enige om at ud-skyde implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i sygehusvæsnet til 2010. Der erenighed om, at det nu handler om at sikre mest muligt fagligt personale til patientbe-handlingen. Regeringen vil drøfte udskydelsen med parterne bag finanslovsaftalen for2008.
Udfordringen er at få afviklet den pukkel, der er opstået som følge af konflikten, så hurtigt sommuligt og på en økonomisk ansvarlig måde. Der er enighed om at sørge for, at de patienter, derer mest syge og har ventet længst, kommer til først.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner vil snarest igangsætte planlæg-ning og implementering af ovenstående aftale med inddragelse af private sygehuse og klinikker.Parterne er enige om at gøre status for denne del af aftalen i august 2008.3. Økonomiske rammer
Dansk økonomi er i den sidste fase af en kraftig højkonjunktur, hvor der er tydelige tegn på op-hedning. Regeringen har tilkendegivet, at det er vigtigt, at væksten i den samlede efterspørgselnu aftager, og at presset på løn- og prisstigningerne dermed efterhånden kan dæmpes.
156
Sundhedsområdet har gennem de seneste år været præget af en kraftig aktivitetsvækst, medtilførsel af betydelige nye midler bl.a. til nedbringelse af ventetider, herunder som følge af detudvidede frie sygehusvalg. Hertil kommer senest den markant styrkede indsats på kræftområdetog fra 2008 på hjerteområdet.Fra 2009 forudsættes et mere afdæmpet leje for aktivitetsudviklingen, der giver mulighed forfortsatte forbedringer og nye behandlinger, men som også afspejler, at der skal fokus på opfølg-ning og implementering.De økonomiske rammer for 2009 skal også ses i lyset af, at regionerne med finanslovsaftalenfor 2008 tilføres yderligere ca. 875 mio. kr. i perioden 2008-2011 til en række kvalitetsinitiativerpå sundhedsområdet. Endvidere tilføres der som led i implementeringen af trepartsaftalerne i alt590 mio. kr. i perioden 2008-2011.I 2009 afsættes der samlet 4 mia. kr. til investeringer, heraf finansieres 1 mia. kr. fra kvalitets-fonden. Det vil bidrage til en modernisering og oprustning af dansk sygehusvæsen i de kom-mende år, med fokus på høj kvalitet i patientbehandlingen og effektiv ressourceanvendelse.Regeringen og Danske Regioner er enige om at tillægge det afgørende betydning, at den ind-gåede aftale realiseres således, at regionernes udgifter i 2009 både i budgetterne og i regnska-berne ligger inden for rammerne af aftalen.Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der for regionerne under ét vil være en samletbalance på hvert af områderne i den regionale økonomi i 2009, jf. nedenstående boks 1-3.Boks 1Økonomiske forudsætninger vedrørende sundhedsområdet
Der er i aftalen taget udgangspunkt i det forventede aktivitetsniveau for 2008, svarende tilen aktivitetsvækst på sygehusene på 3,9 pct. i forhold til 2007.Med aftalen løftes aktiviteten på sygehusområdet i 2009 med 1,8 mia. kr. Det tilvejebrin-ges ved et realløft på 785 mio. kr. og produktivitetsforbedringer på 2 pct. Via bedre indkøb ogadministration mv. i regionerne tilvejebringes endvidere et råderum på 250 mio. kr. i 2009. Sam-let er der aftalt et løft af udgiftsniveauet fra 2008 til 2009 til sygehusområdet på 1.325 mio. kr.Der er aftalt et samlet niveau for nettodriftsudgifterne (eksklusive medicintilskud) påsundhedsområdet på 83.221 mio. kr. i 2009.Der er samlet forudsat et niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 4.000 mio. kr. på sund-hedsområdet i 2009, heraf finansieres 1.000 mio. kr. af kvalitetsfonden.Det er lagt til grund for aftalen, at regionernes udgifter til medicintilskud i 2009 udgør7.660 mio. kr. 75 pct. af en eventuel afvigelse mellem dette beløb og udgifterne i regnskabet for2009 reguleres over bloktilskuddet og fordeles i 2010 på regionerne med en foreløbig midtvejs-regulering i 2009 i regionernes bloktilskud.Det statslige bloktilskud udgør 74.872 mio. kr. i 2009, hvortil kommer reguleringer i med-før af DUT-princippet på akt. 2008 vedr. 2009.Det statslige, aktivitetsbestemte tilskud udgør i 2009 2.538 mio. kr. Den aktivitetsbestem-te pulje udmøntes som anført i bilag 1.
1571
De foreliggende opgørelser viser, at sygehusene i 2007 har præsteret en samlet produk-tionsværdi på 50.622 mio. kr. (09-PL). I 2008 forventes sygehusene at præstere en aktivitets-stigning på 3,9 pct. svarende til en produktionsværdi på 52.587 mio. kr. (09-PL). I 2009 forven-tes en yderligere aktivitetsstigning på 3,5 pct. svarende til en forventet produktionsværdi på54.422 mio. kr. De forventede produktionsværdier i 2008 og 2009 er opgjort under forudsætningaf en produktivitetsvækst på 2 pct. i begge år.Det kommunale grundbidrag på sundhedsområdet er for 2007 ved lov fastsat til 1.102 kr.pr. indbygger. For 2009 vil pris- og lønregulering indebære, at udgangspunktet for regionernesbidragsfastsættelse vil være et grundbidrag på 1.175 kr. pr. indbygger, svarende til 6.454 mio.kr. Reguleringen er fastsat på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra 2008-2009 på 3,7 pct. inklusive medicin.Det er lagt til grund for finansieringsbalancen, at den kommunale medfinansiering i formaf aktivitetsbestemte bidrag udgør 10.435 mio. kr. i 2009.
Boks 2Økonomiske forudsætninger vedrørende regional udvikling
Der er aftalt et samlet niveau for nettodriftsudgifterne på området for regional udvikling på2.414 mio. kr. i 2009.Det statslige bloktilskud til regional udvikling udgør 1.772 mio. kr. i 2009, hvortil kommerreguleringer i medfør af DUT-princippet på akt. 2008 vedr. 2009.Det kommunale udviklingsbidrag er for 2007 ved lov fastsat til 110 kr. pr. indbygger. For2009 vil pris- og lønregulering indebære, at udgangspunktet for regionernes bidragsfastsættelsevil være et grundbidrag på 117 kr. pr. indbygger, svarende til 643 mio. kr. Reguleringen er fast-sat på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra 2008-2009 på 3,7 pct. inklusivemedicin.
Boks 3
Øvrige økonomiske forudsætninger
Udgifterne til medicintilskud i 2007 udgjorde 7.334 mio. kr. på landsplan. Via den aftaltemedicingaranti kompenseres 75 pct. af merudgifterne i regionerne i forhold til det forudsatte ni-veau.Det skønnes, at udgifterne til medicintilskud i 2008 udgør 7.350 mio. kr. på landsplan.Pris- og lønudviklingen på sundhedsområdet fra 2008-2009 er fastsat til 4,1 pct. (ekskl.medicintilskud). For regional udvikling er pris- og lønudviklingen fra 2008-2009 fastsat til 4,1 pct.Den samlede pris- og lønregulering på det regionale område fra 2008-2009 er fastsat til 3,7 pct.inklusive medicin.I forlængelse af økonomiaftalen for 2008 blev der igangsat et udredningsarbejde vedrørenderegionernes gæld med deltagelse af Danske Regioner, Velfærdsministeriet, Ministeriet forSundhed og Forebyggelse samt Finansministeriet. Dette arbejde videreføres og forventes afslut-tet inden udgangen af 2008. Velfærdsministeren har mulighed for at give særlig lånedispensati-on ved likviditetsproblemer i enkelte regioner. Endvidere kan der i overensstemmelse med de
158
økonomiske forudsætninger for aftalen ved dispensation gives mulighed for refinansiering af af-drag i 2009.Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der i regi af Finansieringsudvalget gennemfø-res en analyse og vurdering af de eksisterende socioøkonomiske kriterier, der indgår i fordelin-gen af bloktilskuddet til regionernes sundhedsopgaver.På baggrund af denne vurdering kan Finansieringsudvalget foreslå eventuelle justeringer af desocioøkonomiske kriterier enten i form af ændret vægtning af kriterierne, ændret opgørelsesme-tode eller eventuel introduktion af nye kriterier. Eventuelle tilpasninger skal i udgangspunktetikke have større byrdefordelingsmæssige konsekvenser.Arbejdet færdiggøres i foråret 2009.Aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet
Kommunerne medfinansierer udgifterne på sundhedsområdet. Den aktivitetsbestemte kommu-nale medfinansiering giver kommunerne tilskyndelse til at levere en effektiv forebyggelses-, ple-je- og sundhedsindsats.Som en del af økonomiaftalen for 2008 har en arbejdsgruppe under Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse med deltagelse af Finansministeriet, KL og Danske Regioner gennemført en ræk-ke analyser af niveau og variation mv. for den kommunale medfinansiering. Analyserne indike-rer, at kommunerne har et betydeligt potentiale for at reducere trækket på sundhedsvæsenetgennem en bedre tilrettelæggelse af indsatsen.Der er derfor enighed om at nedsætte et udvalg, der skal vurdere mulighederne for at styrke detgenerelle kommunale incitament gennem ændringer af den nuværende model for medfinansie-ring. Udvalget sammensættes af repræsentanter for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,Finansministeriet (formand), Velfærdsministeriet, KL og Danske Regioner. Vurdering af eventu-elle byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommuner og regioner ses i sammenhæng medFinansieringsudvalgets arbejde. Arbejdet afsluttes i foråret 2009.Der er endvidere enighed om at gennemføre en midtvejsregulering af skønnet for den kommu-nale medfinansiering for 2009 i forbindelse med økonomiaftalen for 2010. Midtvejsreguleringengennemføres på grundlag af et opdateret skøn for medfinansieringen i 2009. Det opdateredeskøn svarer til den kommunale medfinansiering på baggrund af aktiviteten for 2008 (opgjort vedtakstsystemet for 2009) med tillæg af virkningen af den forudsatte aktivitetsudvikling i 2009, derfølger af økonomiaftalen for 2009. Midtvejsreguleringen omfatter alene omfordelinger inden forden samlede aftalte regionale udgiftsramme på sundhedsområdet for 2009. I skønnet for denkommunale medfinansiering tages højde for, at der kan ske en værdistigning i behandlingsudgif-ten pr. patientkontakt.Midtvejsreguleringen af skønnet for den kommunale medfinansiering i 2009 resulterer i en midt-vejsregulering i 2009 af henholdsvis regionernes og kommunernes bloktilskud for 2009.
1591
4. Proces for investeringer i en moderne sygehusstruktur
Regeringen har afsat 25 mia. kr. fra kvalitetsfonden til investeringer i en moderne sygehusstruk-tur i perioden 2009-2018. Der er dermed skabt grundlag for et markant løft af det danske sund-hedsvæsen over de kommende 10 år.Regeringen og Danske Regioner har med økonomiaftalen for 2008 nedsat et ekspertpanel i ok-tober 2007, som skal komme forslag til, hvordan midlerne investeres mest hensigtsmæssigt.Ekspertpanelets arbejde tager udgangspunkt i de principper for investeringer i en moderne sy-gehusstruktur, som ligeledes blev fastlagt i økonomiaftalen for 2008.Ekspertpanelet har været på besøg i alle fem regioner og er godt i gang med at vurdere størrestrukturelle anlægsprojekter i regionernes sygehusplaner. Regeringen og Danske Regioner erenige om følgende køreplan for udmøntningen af i første omgang 15 mia. kr. af fondens samle-de midler:
Ekspertpanelet gennemfører og afslutter i efteråret 2008 en screening af de fem regio-ners større strukturelle anlægsprojekter.Ekspertpanelet afgiver på grundlag af denne screening i november 2008 indstilling tilregeringen om, hvorvidt regionernes større strukturelle anlægsprojekter lever op tilprincipperne for en moderne sygehusstruktur og understøtter en sammenhængendesygehusstruktur.Regeringen udmelder 1. februar 2009, efter drøftelse med Danske Regioner, en sam-let tilsagnsramme til de enkelte regioner.Fra 1. februar kvalificerer og detaljerer regionerne konkrete projekter på baggrund afden udmeldte tilsagnsramme. Projekterne forelægges ekspertpanelet i en løbendeproces, hvor panelet indstiller til regeringen, hvilke projekter der lever op til kravene omen moderne sygehusstruktur.Regeringen giver efter drøftelse med Danske Regioner et tilsagn om midler til de kon-krete investeringsprojekter.
Udmøntningen af den samlede ramme på i alt 25 mia. kr. i perioden 2009-2018 er således op-delt i to omgange, hvor der som skitseret udmøntes 15 mia. kr. i første runde. Der er med deresterende 10 mia. kr. mulighed for i en anden senere omgang at håndtere yderligere behov.5. Kvalitet i sundhedsvæsenet
Et sundhedsvæsen med høj faglig kvalitet fordrer en løbende implementering af nye og mereeffektive behandlingsforløb. Med de årlige økonomiske aftaler fastsættes rammer, som sikrer etsolidt grundlag for den videre udvikling af kvaliteten i sundhedsvæsenet.Finansloven for 2008 indeholder en række konkrete tiltag, som skal understøtte og forstærkeden eksisterende udvikling i retning af bedre kvalitet i behandlingen for patienterne. Initiativerneskal bl.a. medvirke til, at patienterne oplever sammenhæng i bedre og mere overskuelige be-handlingsforløb og trygge rammer. Det gælder også for patienter i mere komplekse forløb. Initia-
160
tiverne handler bl.a. om faste kontaktpersoner for patienter, bedre sammenhæng i behandlings-forløb for kronikere, pakkeforløb for livstruende hjertesygdomme samt akut handling og klar be-sked til kræftpatienter.Kvalitetsreformen omfatter også initiativer, der skal være med til at udbrede bedre og mere ef-fektive behandlingsmetoder hurtigere, så de kan komme alle patienter til gode.Der afsættes 0,7 mio. kr. i 2009 til finansiering af Danske Regioners arbejde med udvikling afonlinepatientnetværk.Behandling og omsorg af høj kvalitet stiller også krav til en kvalificeret arbejdskraft. Trepartsafta-lerne har fokus på at sikre attraktive arbejdspladser, god ledelse og udvikling af medarbejderneskompetencer.Kræft
Med aftalen af 12. oktober 2007 har regeringen og Danske Regioner aftalt at der skal implemen-teres pakkeforløb på kræftområdet mhp. at sikre kræftpatienter akut handling og klar besked.Med aftalen blev der afsat 225 mio. kr. i 2007 til en midlertidig meraktivitet og forbedring af ar-bejdsgangene på kræftområdet. Pakkeforløbene implementeres gradvist for de enkelte kræft-former, heraf de sidste inden udgangen af 2008.Som opfølgning på aftalen i oktober 2007 indgik regeringen og Danske Regioner 18. januar2008 aftale om udvidelse af regionernes lånerammer med henblik på investeringer i kræftappa-ratur. Med aftalen blev regionernes lånerammer for 2008 udvidet med 850 mio. kr. til anvendel-se til investeringer inden for kræftområdet. Det fremgår af aftalen, at for at understøtte kvalitet,produktivitet og effektiv anvendelse af personaleressourcerne, vil regionerne investere i appara-tur mv. efter principper om bl.a. samling af behandling i bæredygtige enheder og hensyn til be-hovet for kvalificeret personale.Parterne er enige om, at regionerne, under de kapacitetsmæssige udfordringer som sygehuse-ne står overfor, skal prioritere og tilrettelægge arbejdet på grundlag af de faglige forløbsbeskri-velser og vurdering af de enkelte patienters behov, så alle kræftpatienter undersøges og be-handles inden for en tid, der er fagligt forsvarlig samtidig med, at personale og udstyr anvendesså effektivt som muligt.Regionerne offentliggør løbende forløbstiden for patienter, der følger pakkeforløb, på de enkeltesygehuse.Med henblik på en færdigimplementering af pakkeforløbene afsættes 175 mio. kr. ekstra tilkræftområdet fra 2008 og frem.Parterne er enige om, at de nye pakkeforløb skal følges tæt, jf. aftalen af 12. oktober 2007. Re-gionerne etablerer en analyseportal, der kan give information om pakkeforløbene på forskelligeniveauer. Der afsættes 7 mio. kr. til denne etablering.Infrastruktur for klinisk kræftforskning
1611
Det indgår i regionernes opgaver på sundhedsområdet at varetage forsknings- og udviklingsar-bejde, der sikrer, at ydelserne efter sundhedsloven kan leveres på et højt fagligt niveau.På kræftområdet er der med regeringens pulje til styrkelse af infrastrukturen for klinisk kræft-forskning etableret en unik organisering, der understøtter forskning og faglig udvikling på et højtniveau. Der afsættes 20 mio. kr. fra 2009 til at prioritere videreførelse og udvikling af infrastruk-turen for klinisk kræftforskning. Det forudsættes, at der sikres en tæt forankring af hele indsatseni det regionale sundhedsvæsen.Pakkeforløb for livstruende hjertesygdomme
Parterne er enige om, at der skal indføres pakkeforløb for patienter med livstruende hjertesyg-domme. Pakkeforløbene skal sikre, at patienterne oplever et effektivt og trygt forløb med denrette information undervejs. Patienterne skal ikke udsættes for unødig ventetid i forbindelse medet behandlingsforløb.Patienter med akut livstruende hjertesygdom behandles allerede i dag akut og omfattes derforikke af pakkeforløb. Pakkeforløbene skal omfatte øvrige patienter, der lider af livstruende hjerte-sygdomme. På denne baggrund omfattes hjertetilstandene stabil angina pectoris (stabile hjerte-kramper), NSTEMI/ustabil angina pectoris (mindre blodprop i hjertet/ustabile hjertekramper),hjerteinsufficiens (hjertesvigt) og hjerteklapsygdom efter anbefaling fra en sundhedsfaglig bag-grundsgruppe under Sundhedsstyrelsen og efterfølgende godkendelse i SundhedsstyrelsensHjertefølgegruppe.Arbejdet med udarbejdelsen af pakkeforløb for de tilstande, der omfattes, er igangsat.Den nuværende Task Force for Kræftområdet får udvidet sit kommissorium til også at omfattepakkeforløbene på hjerteområdet.Parterne er enige om, at pakkeforløbene skal være udarbejdet og godkendt senest ved udgan-gen af 2008, hvorefter implementeringsprocessen kan påbegyndes.Der er i forbindelse med Finansloven for 2008 indgået aftale mellem regeringen, Dansk Folke-parti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om indførelse af pakkeforløb for patienter med livs-truende hjertesygdomme, og der er i den forbindelse med henblik på afvikling af den nuværendeventetidspukkel afsat 100 mio. kr. i 2008 og 50 mio. kr. i 2009 til midlertidig højere aktivitet i for-bindelse med implementering af pakkeforløbene.Forstærket indsats for kronisk syge
Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at gennemføre en markant styrket indsats forkronisk syge og ældre medicinske patienter de kommende år. Der afsættes i alt 565 mio. kr. iperioden 2008-2011 til udvikling og gennemførelse af forløbsprogrammer samt til patientunder-visning og programmer for egenbehandling for kronisk syge, jf. bilag 2.Det præhospitale akutberedskab
Der nedsættes et udvalg i efteråret 2008 med repræsentanter fra Ministeriet for Sundhed og Fo-rebyggelse (formand), Finansministeriet, Danske Regioner, KL og Sundhedsstyrelsen, der
162
nærmere skal vurdere og kortlægge behovet for en kapacitetsudvidelse og organisering af detpræhospitale beredskab i tilknytning til den fremtidige sygehusstruktur. Udvalget skal tage ud-gangspunkt i en målsætning om at forbedre det akutte beredskab, så responstiden ved akut til-kald nedbringes, således at hjælpen under normale omstændigheder kan være fremme indenfor 15 minutter efter opkald til 112. Udvalget skal afrapportere i efteråret 2009. Udvalget kanindkalde eksperter til at deltage i dele af udvalgsarbejdet.Afbureaukratisering
Regeringen har iværksat et afbureaukratiseringsprogram, som omfatter alle de store kommunalevelfærdsområder. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at afbureaukratiseringsindsat-sen også omfatter det regionale sundhedsområde med henblik på at give medarbejderne meretid til kerneopgaverne og sikre, at der foreligger pålidelig og rettidig dokumentation.Regeringen iværksætter en række initiativer, som skal identificere konkrete forenklingsforslag ogdanne baggrund for fastsættelse af målsætninger for afbureaukratiseringsarbejdet. Regeringenforpligter sig til at vurdere de indkomne forslag på det statslige område med henblik på forenk-linger. Regionerne forpligter sig tilsvarende til at vurdere de forslag, der indkommer i forhold tilregionalt fastsatte regler og procedurer med henblik på forenklinger.Regeringen har i regeringsgrundlaget tilkendegivet, at offentlige institutioner skal gives en så-kaldt udfordringsret. Parterne er enige om at drøfte den nærmere udformning herafpå regionernes område.Herudover er der enighed om, at afbureaukratiseringsindsatsen også vil omfatte vurdering af deadministrative konsekvenser af et udvalgt antal forslag til ny statslig regulering på det regionaleområde.6. Bedre ressourceanvendelse på sundhedsområdet
Regeringen og Danske Regioner er enige om at sætte fokus på en målrettet ressourceanven-delse på sundhedsområdet. Dette skal blandt andet ses i lyset af de snævre rammer for væk-sten i de offentlige udgifter samt rekrutteringsvanskelighederne som følge af bl.a. den demogra-fiske udvikling.Det offentlige sundhedsvæsen har en overordnet forpligtelse til at prioritere hurtig behandling afakut og livstruende sygdom. Det er op til en faglig vurdering at sikre, at de patienter, der har detstørste og mest akutte behandlingsbehov prioriteres først.Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der gennemføres en række konkrete initiativer,som skal frigøre ressourcer fra indkøb, administration mv. til borgernær service på sundhedsom-rådet. Samlet er der enighed om, at regionerne i 2009 kan tilvejebringe et råderum på � mia. kr.Råderummet ligger ud over den forudsatte produktivitetsforbedring på 2 pct. på sygehusområ-det.På sygehusområdet er der realiseret en produktivitetsvækst over de seneste år. De seneste må-linger viser en gennemsnitlig årlig produktivitetsstigning fra 2003 til 2006 på 2 pct.
1631
Målingerne viser samtidig, at der fortsat er forskelle i produktiviteten mellem både regioner, sy-gehuse og afdelinger. Undersøgelser har bl.a. også påpeget, at der sygehusene imellem er for-holdsvis stor forskel på antallet af ineffektive sengedage, samt at der kan være et stort potentia-le for en bedre udnyttelse af sygehusenes apparatur, fx på stråleområdet. Det indikerer et po-tentiale for at frigøre ressourcer gennem ændret arbejdstilrettelæggelse og en bedre ressource-udnyttelse mv.God og effektiv administration
Der er med kommunalreformen og dannelsen af de større regioner skabt forbedrede rammer fordet fortsatte arbejde i forhold til større administrativ effektivitet og udnyttelse af synergieffekt.Den tilpasning, som regionerne har foretaget som følge af kommunalreformen, fortsættes.Regeringen og Danske Regioner har i forlængelse af økonomiaftalen for 2008 igangsat en ana-lyse, der skal belyse mulighederne for at effektivisere regionernes administration ved en yderli-gere tilpasning og samling af regionernes opgaver. Analysens resultater drøftes i forbindelsemed forhandlingerne om regionernes økonomi for 2010. Analysen på regionernes område skalses i lyset af, at der på statens område sker en samling af en række administrative opgaver påfærre organisatoriske enheder med henblik på at opnå en mere effektiv og bæredygtig admini-stration.Regeringen og Danske Regioner vil frem mod økonomiforhandlingerne for 2010 drøfte muligeoperationaliseringer af analysens resultater, herunder udrulningsværktøjer for en mere effektivadministration.Effektivt indkøb i regionerne
Regeringen og Danske Regioner har i økonomiaftalen for 2008 aftalt at identificere fokusområ-der for en yderligere indsats i forhold til at effektivisere regionernes indkøb. For at understøtte etfortsat fokus på effektivt indkøb i den offentlige sektor er der nedsat en Erfaringsgruppe meddeltagelse af repræsentanter fra Danske Regioner, KL og Finansministeriet.Regeringen og Danske Regioner vil fortsætte arbejdet med at udveksle erfaringer og vurderemulighederne for at gennemføre mere effektive offentlige indkøb.Sygehusmedicin
Regionernes udgifter til sygehusmedicin er steget med ca. 15 pct. fra 2006 til 2007. Der kanfortsat forventes vækst i udgifterne. Regeringen og Danske Regioner er derfor enige om at un-dersøge mulighederne for at igangsætte initiativer, der kan begrænse væksten.Regeringen vil i samarbejde med Danske Regioner kortlægge prisfastsættelsen på lægemidler isammenlignelige lande og inddrage relevante erfaringer fra disse lande.Regeringen og Danske Regioner er enige om at gøre status i foråret 2009. Analysens resultaterkan indgå i forhandlingerne om regionernes økonomi for 2010.Nedbringelse af medicinspild
164
Der destrueres betydelige mængder medicin. Dette medicinspild kan blandt andet identificeres ialmen praksis, i ældreplejen og hos borgerne. En reduktion af dette ressourcespild kan bidragetil at frigøre midler til andre aktiviteter.Regeringen, KL og Danske Regioner er på den baggrund enige om i fællesskab at få analyseretårsagerne til medicinspildet og komme med forslag til, hvordan medicinspildet fremadrettet kannedbringes.Effektiv styring på sygehusområdet
DRG-systemet anvendes efter dannelsen af regionerne og med indførelse af den nye finansie-ringsmodel på sundhedsområdet i større og bredere omfang end tidligere, hvilket har understre-get behovet for at analysere DRG-systemets styrker og svagheder.DRG-systemet skal understøtte et stabilt driftsgrundlag i regioner og på sygehuse, bidrage til eneffektiv økonomi- og takststyring, samt understøtte det ledelsesmæssige grundlag for udbredel-sen af effektive behandlingsforløb.Regeringen og Danske Regioner er i det lys enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der får tilopgave, at:
give DRG-systemet et serviceeftersyn, herunder identificere uhensigtsmæssighederog komme med forslag til håndtering heraf, som samtidig understøtter et stabilt drifts-grundlag samt tilgodeser de konkrete styringsbehov i regionerne og på sygehusene,herunder formidling af relevante data til regioner og sygehuse,komme med konkrete forslag til en prioritering af arbejdet med formidling og opgørelsesamt fordeling af omkostninger forbundet med de enkelte behandlinger med fokus påat sikre sammenlignelighed og gennemsigtighed,beskrive forslag til en konkret proces for udvikling af DRG-systemet/takststrukturen,der bl.a. kan understøtte sygehusene i at foretage flere behandlinger og undersøgelsersamme dag med kortere ventetid for patienterne, samt at sygehusene tilskyndes tilomlægning til ambulant behandling,beskrive en model, der kan understøtte synliggørelse og udbredelse af omkostningsef-fektive behandlingsformer mv., herunder gennem offentliggørelse af behandlingsudgif-ten i de mest effektive enheder (best practise takster) fra medio 2009.
Arbejdet afsluttes i foråret 2009.Implementering af ændringer i takststrukturen mv. kan påbegyndes fra 2010.Regeringen og Danske Regioner er som opfølgning på dette arbejde enige om at udarbejde enstrategi for hurtigere udbredelse af bedre og mere effektive metoder til sygdomsbehandling medopstilling af konkrete mål, fx for udbredelsen af ambulante behandlinger samt offentliggørelse afnøglevariable for udvalgte behandlinger. Der er enighed om, at det samtidig giver et grundlag forudarbejdelse af konkrete målsætninger for udbredelsen af effektive og sammenhængende pati-entforløb.
1651
Regeringen og Danske Regioner igangsætter samtidig en analyse vedrørende bedre udnyttelseaf apparatur. Analysen skal afsluttes inden april 2009.Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der fortsat offentliggøres sammenlignelige må-linger af produktiviteten på bl.a. sygehusniveau samt for udvalgte afdelinger. Analyserne skalvidereudvikles på et stadigt lavere niveau (afdelings-, behandlings- og diagnoseniveau).7. Øvrig sundhedGenoptræning
Regeringen, Danske Regioner og KL aftalte i økonomiaftalerne for 2008 at undersøge incita-mentsstrukturer og styringsmuligheder på genoptræningsområdet, herunder særligt inden fordet specialiserede område. Samtidig har parterne foretaget en monitorering af udviklingen påområdet de seneste år.En arbejdsgruppe med regeringen, Danske Regioner og KL har kortlagt, at den gennemsnitligeandel af specialiseret, ambulant genoptræning, samt variationen i denne andel på tværs af regi-oner og sygehuse ikke er i overensstemmelse med intentionerne bag kommunalreformen om, atlangt hovedparten af genoptræningsopgaven skal løses i kommunalt regi. Der er på den bag-grund enighed om at implementere en række konkrete anbefalinger inden for det eksisterenderegelsæt, der vil give bedre muligheder for at følge og koordinere genoptræningsindsatsen isamarbejde mellem kommuner, regioner og sygehuse, herunder indarbejde og følge op på deaftalte indikatorer og målsætninger i regi af sundhedsaftalerne, jf. bilag 3.Der er fortsat behov for at følge bl.a. udviklingen i genoptræningsomfanget og andelen af speci-aliseret genoptræning. Desuden påbegyndes opgørelse af ventetid til genoptræning efter ud-skrivning fra sygehus. Regeringen, Danske Regioner og KL er på den baggrund enige om, atden særskilte monitorering af genoptræningsområdet videreføres for 2008. Derudover skal der iforåret 2009 gøres status for de anbefalede initiativer på området. Arbejdet skal foreligge senestden 1. april 2009.Bæredygtige lægeklinikker i almen praksis
Regeringen og Danske Regioner er enige om i det igangværende udvalgsarbejde om almenpraksis’ rolle i fremtidens sundhedsvæsen at drøfte regionernes muligheder for at understøtte enudvikling i retning af større og mere bæredygtige lægeklinikker.Psykiatri
Med satspuljeaftalen for 2008 blev der afsat i alt 488 mio. kr. over fire år til gradvist at indføre enudvidet udrednings- og behandlingsret i børne- og ungdomspsykiatrien. Regeringen og DanskeRegioner er enige om, at kvaliteten og udbuddet af behandlingstilbud til psykisk syge fortsat skalvære i fokus og udviklingen på området følges.Der er endvidere enighed om også at holde fokus på den akutte indsats på psykiatriområdet.Der er i regi af Sundhedsstyrelsen igangsat et arbejde med det formål at beskrive og analysere
166
behovet for akut indsats på det psykiatriske område. Dermed fås der et klarere billede af, hvor-dan den akutte indsats bedst tilrettelægges.Familieambulatorier
Der er med Finansloven for 2008 afsat i alt 31,5 mio. kr. årligt til etablering og løbende drift aflandsdækkende familieambulatoriefunktioner i regionerne mv. Midlerne, fratrukket 3 pct. af be-løbet til statslig administration samt evaluering af initiativet, udbetales til regionerne i takt medetablering af landsdækkende familieambulatoriefunktioner. Parterne er enige om, at disse midlerudmøntes til formålet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens kommende vejledning. Vej-ledningen vil blive sendt i høring hos Danske Regioner. Regionerne forpligter sig til at påbegyn-de etableringen af familieambulatorier i sidste kvartal 2008.Sundheds-IT
Staten, regionerne og kommunerne er i 2006 gået sammen om at etablere den fælles offentligeorganisation – Digital Sundhed – som har fået ansvaret for at skabe en samlet ramme for arbej-det med digitalisering i sundhedsvæsenet. Digital Sundhed har i december 2007 udarbejdet ennational strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008-2012, som efterfølgende er blevetoperationaliseret i et antal handlingsplaner.Regeringen og Danske Regioner er enige om at fastholde et højt ambitionsniveau for udbygnin-gen af sundheds-it, herunder EPJ. Der er derfor behov for at sikre en fortsat fremdrift i arbejdetmed at udmønte it-strategien. Parterne vil i fællesskab bidrage til den videre konkretisering afhandlingsplanernes væsentligste initiativer og sikre, at alle projekter underbygges af en busi-ness case.Centrale indsatsområder i it-strategien vil på kort sigt kunne bidrage positivt til EPJ-udviklingenog samtidig frigøre højt specialiseret arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Regeringen vil medvirketil, at relevante projekter med veldokumenterede gevinster søges finansieret via fonden for ar-bejdskraftbesparende teknologier fra 2009.Den fælles offentlige sundhedsportal – Sundhed.dk – er et central element i den nationale infra-struktur på sundhedsområdet. Regeringen og Danske Regioner er derfor enige om at bidrageøkonomisk til videreførelsen af sundhed.dk med udgangspunkt i den eksisterende finansie-ringsmodel for portalen. Samtidig er sundhedskvalitet.dk med til at give patienter og pårørendeen nem adgang til at sammenligne kvalitet og service på landets sygehuse.For at sikre det nødvendige investeringsniveau i 2008 og 2009 vil regeringen afsætte yderligere20 mio. kr. til sundheds-it, herunder til statens forholdsmæssige bidrag til udbygningen af sund-hed.dk. De afsatte midler kan frigives af Digital Sundheds bestyrelse ud fra en samlet prioriteringaf investeringernes nytteværdi på kort sigt og mulighederne for at etablere en sammenhængen-de og omkostningseffektiv infrastruktur på lang sigt.Regeringen og Danske Regioner vil i forbindelse med de kommende økonomiaftaler tage stillingtil finansieringsbehovet til sundheds-it i den resterende del af strategiperioden. Parterne er i denforbindelse enige om at etablere et fælles grundlag for at vurdere de samlede økonomiske kon-
1671
sekvenser ved strategiens videre implementering og forudsætningerne for at sikre realisering afde afledte gevinster.Digital forvaltning og digital signatur
Regeringen og Danske Regioner er enige om fortsat at understøtte det fællesoffentlige digitali-seringssamarbejde i regi af ’Projekt Digital Forvaltning’ med henblik på at realisere yderligeregevinster ved digitalisering af den offentlige sektor.Regeringen, KL og Danske Regioner lancerede i sommeren 2007 en fællesoffentlig strategi fordigitalisering af den offentlige sektor 2007-2010. Et centralt initiativ i strategien er udvikling af enny digital signatur. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne afholder i alt66,5 mio. kr. i perioden 2009-2014 til finansiering af den nye digitale signatur.Regeringen og Danske Regioner er enige om at lancere nye eDage frem til 2012 for at under-støtte udrulning af initiativerne i digitaliseringsstrategien. eDagene skal samtidig understøttemålsætningen fra digitaliseringsstrategien om, at al relevant skriftlig kommunikation mellem detoffentlige og borgere og virksomheder skal kunne foregå digitalt i 2012.Arbejdskraftbesparende teknologifond
Med henblik på at sikre en moderne offentlig sektor og at frigive mere tid til borgernær service erder afsat en ramme på i alt 3 mia. kr. fra 2009 til 2015 til statslig medfinansiering af investeringeri ny arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer. Den konkreteudvælgelse af projekter og dermed den konkrete udmøntning af midler til arbejdskraftbesparen-de teknologi vil første gang indgå på Finansloven for 2009. Danske Regioner vil løbende bliveinddraget i arbejdet og parterne er enige om, at initiativer som etablering af fælles nationalt me-dicinkort og telemedicin søges fremmet. Implementeringsprojekter drøftes med Danske Regio-ner i de årlige økonomiforhandlinger.8. Regional udvikling
Det er et fælles mål for regeringen og regionerne, at der skal være gode rammer for vækst ogudvikling i hele landet. Regeringen og de regionale vækstfora har som led heri indgået regionalepartnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling. Aftalerne skal bidrage til, at globaliserings-strategien udfoldes i hele landet og til at styrke sammenhængen mellem den nationale vækstpo-litik og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Der er enighed om, at regeringenog vækstfora inden for eksisterende økonomiske rammer drøfter behovet for justering af aftaler-ne første gang i juni 2008.En koordineret udnyttelse af regionale styrkepositioner i form af sammenhæng mellem den nati-onale vækstpolitik og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling bidrager til at nå demål, der er opstillet i partnerskabsaftalerne. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at deregionale vækstfora og Danmarks Vækstråd kan bidrage positivt i forbindelse med planlægningog udmøntning af initiativer med betydning for erhvervsudviklingen.
168
9. Øvrige temaerSocial- og specialundervisningsområdet
Regeringen og Danske Regioner er enige om at følge udviklingen på en række områder medtilknytning til sundhedsområdet, herunder neurorehabilitering, kommunikationshandicap mv. Detvil ske i forbindelse med velfærdsministerens årlige redegørelser i perioden frem til og med 2010om udviklingen på det sociale område – baseret på rapporterne fra de fem regionale udviklings-råd – hvor der kan sættes ekstra fokus på forskellige områder via udmelding af særlige temaerfor udviklingsrådenes redegørelser. Emnet vil tillige indgå i velfærdsministerens redegørelse iforåret 2009 om status for kommunalreformen og det kommunale selvstyre.Offentlig-privat samarbejde
Danske Regioner og regeringen er enige om at se på barriererne for offentlig-private samarbej-der. Regeringen har igangsat et arbejde, der skal fremme partnerskaber og nye organisations-og samarbejdsformer mellem den private og offentlige sektor. Sigtet er at udvikle og forbedreden offentlige opgaveløsning samt sikre effektiv ressourceudnyttelse. I den forbindelse kan ar-bejdet bidrage til at fjerne uhensigtsmæssige barrierer for øget offentlig-privat samarbejde. Re-geringen vil inddrage Danske Regioner.Bilag 1 Principper for udbetaling af den statslige, aktivitetsbestemte pulje og fastsættelseaf baseline i 2009
Det statslige, aktivitetsbestemte tilskud på sygehusområdet udgør i 2009 3.134 mio. kr. pålandsplan inkl. kommunalt aktivitetsbidrag, svarende til 2.528 mio. kr. til regionerne.Midlerne udbetales dels med 100 pct. og dels med 70 pct. af DRG/DAGS-takst inkl. kommunaltaktivitetsbidrag, jf. tabel 1.Tabel 1Fordeling af statslige, aktivitetsafhængige midler og udbetalingsprincipper
Mio. kr., 2009-pl
Aktivitetspulje
Udbetaling med 100 pct. af DRG/DAGS-takstUdbetaling med 70 pct. af DRG/DAGS-takstI alt
1.1671.3612.528
Sundhedsstyrelsens takstsystem for 2009 udmeldes endeligt pr. 7. november 2008. Sundheds-styrelsens takstsystem for 2010 udmeldes foreløbigt pr. 15. maj 2009 og endeligt pr. 15. sep-tember 2009.Der kan én gang hvert år (1. maj til ikrafttrædelse 1. juli) udmeldes budgettakster for nye be-handlinger mv. af væsentligt omfang og betydning. Takstsystemet kan herudover efter nærmereaftale mellem Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og KL justeres for ind-
1691
førelse af meget væsentlige, nye behandlingstilbud eller for omlægninger af væsentlig økono-misk betydning for sygehusene.Dækningsområde for puljemidlerne
Aktivitetspuljen vedrører al somatisk sygehusbehandling, der foregår ambulant eller under ind-læggelse, og som finansieres af en sygehusregion ved egne eller fremmede sygehuse, på priva-te klinikker mv. Alternativ og eksperimentel behandling på private sygehuse mv., fertilitetsbe-handling og kunstig befrugtning samt sterilisation er undtaget. Desuden indgår en række nær-mere definerede ydelser på speciallægeområdet, som substituerer sygehusbehandling.Der afsættes 10 mio. kr. af aktivitetspuljen for 2009, som tilføres regionerne til dækning af rejse-og opholdsudgifter for patienter, der henvises til strålebehandling i udlandet.Udbetaling og fordeling af puljen på regioner
Regionernes aktivitetsbestemte tilskud på i alt 2.528 mio. kr. for 2009 udbetales á conto i startenaf året og opgøres endeligt ved udgangen af 1. kvartal 2010 på grundlag af den aktivitet i regio-nerne, som er indberettet senest den 1. marts 2010.De statslige aktivitetsmidler fordeles mellem regionerne efter samme nøgle som bloktilskuddet tilregionernes sundhedsudgifter.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner er enige om vigtigheden af, at derhver den 10. i måneden foreligger opgørelser af aktivitet mv. til regionerne.Opgørelse af baseline mv. for de statslige aktivitetspuljer
Der udmeldes som led i økonomiaftalen for 2009 en foreløbig baseline for 2009 på 50.538 mio.kr. (opgjort i takstsystem 2008 opregnet til 09-pl) med udgangspunkt i den forventede, faktiskeaktivitet i 2008.Sundhedsstyrelsen beregner og udmelder en baseline for 2009 ved udgangen af 2. kvartal2009. Baselinen opgøres aftalekonsistent i forhold til den forudsatte aktivitetsstigning fra 2008 til2009 på 3,5 pct.Metoden til beregning af baseline er:1.Den faktiske aktivitet i 2008 opgøres med takstsystem 2009.
2.Produktionsværdien efter pkt. 1 tillægges den forudsatte aktivitetsstigning fra 2008 til2009 på 3,5 pct.3.Der korrigeres (plus/minus) for nettobudgetvirkningen af puljer i Finansloven for 2009.
4.Produktionsværdien af de statslige aktivitetsafhængige midler i 2009 på i alt 3.884 mio. kr.(09-pl) fratrækkes produktionsværdien efter pkt. 1-3 for at danne baseline.
170
Baseline for 2009 fordeles mellem regionerne med en nøgle, der svarer til deres faktisk realise-rede aktivitet i 2008 opgjort ved takstsystem 2009.Værdien af aktivitetstilskuddene for 2009 kan korrigeres for ændringer af DRG/DAGS-takster og-grupperinger, kodeændringer eller ny registreringspraksis i takstsystem 2009, der gennemføresefter 7. november 2008. Korrektionerne har til formål at identificere sygehusenes faktiske aktivi-tet over baseline i forhold til året før, herunder sikre konsistens over tid i den aktivitet, som liggertil grund for tilskuddet.Værdien af aktivitetstilskuddene for 2009 kan korrigeres for strukturomlægninger mv. i sygehus-væsenet i henhold til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses retningslinjer herfor. Regionernekan løbende fremsende ansøgning om justeringer af aktivitetsopgørelsen, dog senest den 1.februar 2010.Der fastlægges i 2009 et creeploft over værdistigningen pr. kontakt på 1,5 pct.Der indregnes et årligt produktivitetskrav, svarende til 2,0 pct. ved fuld udnyttelse af aktivitetspul-jen i 2009.Samspil mellem det statslige og det kommunale aktivitetsbidrag
Der er et overlap mellem det statslige aktivitetstilskud og det kommunale aktivitetsbidrag. Dettehåndteres ved en nettoficering af taksterne for de statslige aktivitetsmidler, dvs. taksterne vedrø-rende den enkelte patientkontakt reduceres med de konkrete beløb, som regionerne modtagerfra kommunerne for de præsterede aktiviteter.Det er lagt til grund for finansieringsbalancen, at den samlede vækst i produktionsværdien på1.835 mia. kr. alene pålægges kommunal medfinansiering på 1.349 mia. kr. Den kommunalemedfinansiering udgør 15,6 pct. heraf, svarende til 210 mio. kr. Herudover sker der et løft påsygesikringsområdet ekskl. medicintilskud på 240 mio. kr., hvoraf den gennemsnitlige kommu-nale medfinansiering er 10 pct.Fordelingen af de samlede statslige aktivitetsmidler på kommuner og regioner er foretaget påbaggrund af takstsystem 2008.Bilag 2 Forstærket indsats for kronisk syge
Indsatsen overfor patienter med kronisk sygdom skal bidrage, til at kroniske patienter får et sun-dere og bedre liv med sygdommen, samtidig med at indsatsen vil kunne aflaste de specialisere-de ressourcer i sygehusvæsenet, når færre kroniske patienter får behov for behandling på sy-gehus. Det handler i høj grad om at anvende de eksisterende ressourcer bedre. Gennem enmere proaktiv tilgang vil indsatsen systematisk kunne målrettes det lavest effektive specialise-ringsniveau, samtidig med at patienternes egne ressourcer i højere grad inddrages.Der er enighed om, at forløbsprogrammer kan understøtte et sammenhængende patientforløbfor patienter med kronisk sygdom. Forløbsprogrammer skal sikre kvalitet og kontinuitet i behand-lingen samtidig med, at der skabes en klar arbejdsdeling mellem sygehus, kommune og almenpraksis, så patienten får den rette hjælp på det rigtige tidspunkt og sted.
1711
Der er på nuværende tidspunkt i regi af Sundhedsstyrelsen udarbejdet et generelt forløbspro-gram for kronisk sygdom samt et forløbsprogram for diabetespatienter, hvor der opstilles enrække generelle mål og anbefalinger, der kan anvendes i kommuner og regioner.Der afsættes en pulje på 437,5 mio. kr. i perioden 2008-2011 til forløbsprogrammerne. Herafafsættes 429 mio. kr. i perioden 2008-2011 til regionernes (herunder almen praksis) og kommu-nernes fælles arbejde med implementering af forløbsprogrammer inden for de store kroniskesygdomsområder, herunder diabetes, muskel- og skeletlidelser, KOL og hjerte-kar sygdomme.Indsatsen vil desuden være målrettet ældre medicinske patienter. Midlerne fordeles med 22,5mio. kr. i 2008, 60 mio. kr. i 2009 samt 90 mio. kr. årligt i 2010 og 2011 til regionerne og med14,5 mio. kr. i 2008, 38 mio. kr. i 2009 samt 57 mio. kr. årligt i 2010 og 2011 til kommunerne.Af puljen på 437,5 mio. kr. afsættes desuden 8,5 mio. kr. på statsligt niveau i perioden 2008-2011 til udvikling af forløbsprogrammer samt en løbende evaluering af anvendelsen og effektenaf forløbsprogrammerne til brug for landsdækkende videndeling og videreudvikling af forløbs-programmerne.Der er desuden enighed om at afsætte 127,5 mio. kr. i perioden 2008-2011 til patientundervis-ning og egenbehandling for kroniske patienter. Midlerne fordeles med 10,5 mio. kr. i 2008, 21mio. kr. i 2009, 34 mio. kr. i 2010 og 42,5 mio. kr. i 2011 til regionerne og med 2 mio. kr. i 2008,3,5 mio. kr. i 2009, 5,5 mio. kr. i 2010 samt 7 mio. kr. i 2011 til kommunerne. Endeligt afsættes1,5 mio. kr. til udviklingsopgaver og evaluering på statsligt niveau i perioden 2009-2011.De afsatte midler skal dels anvendes til et målrettet uddannelsesprogram, der skal ruste patien-ter med kronisk sygdom til at håndtere deres sygdom. Programmet skal omfatte både generelundervisning i at leve med en kronisk sygdom og sygdomsspecifik patientundervisning (astma-skoler, diabetesskoler mv.).Derudover skal de afsatte midler anvendes til mere systematisk brug af egenbehandling på ud-valgte sygdomsområder, fx hjerte-, KOL- og diabetespatienter, herunder finansiering af initialeudgifter til udstyr. Der sættes i første omgang fokus på opstart af egenbehandlingsregimer på"modne" områder, fx antikoagulationsbehandling (behandling med blodfortyndende medicin) afhjertepatienter mv.Regeringen, Danske Regioner og KL vil følge udviklingen og løbende gøre status for indsatsen,herunder komme med forslag til konkretisering af indsatsen inden for de afsatte rammer. Resul-taterne heraf vil kunne indgå i regi af sundhedsaftaler mv. samt inddrages i de årlige økonomi-forhandlinger.Bilag 3 Anbefalinger vedrørende genoptræningsindsatsen
Det forventes, at blandt andet mere fokuseret brug af sundhedsaftaler og sundhedskoordinati-onsudvalg på genoptræningsområdet vil have indflydelse på regionernes henvisning til speciali-seret genoptræning og således bidrage til at nedbringe den gennemsnitlige andel af specialise-ret genoptræning. Henvisningen til genoptræning skal tage udgangspunkt i patientens behov ogbidrage til sammenhæng, faglig kvalitet og effektivitet i det enkelte patientforløb. Der henvises iøvrigt til bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud
172
efter udskrivning fra sygehus (BEK nr. 1266 af 5. maj 2006) samt til Vejledning om træning ikommuner og regioner.Med henblik på at forbedre styringsmuligheder og incitamentsstrukturer på genoptræningsom-rådet samtidig med, at der sikres en bedre ressourceanvendelse på området, er der enighedmellem regeringen, KL og Danske Regioner om, at:1.kommuner og regioner i højere grad udnytter sundhedsaftalernes potentiale som styrings-redskab på genoptræningsområdet2.kommuner og regioner opstiller vejledende målsætninger for andelen af specialiseretgenoptræning3.der, blandt andet til brug for den løbende opfølgning på opstillede målsætninger på gen-optræningsområdet, med fast interval offentliggøres særlige indikatorer for andelen af speciali-seret genoptræning fordelt på regioner, kommuner, sygehuse samt udvalgte specialer og diag-noser4.sundhedskoordinationsudvalgenes løbende opfølgning på sundhedsaftalerne intensiverespå genoptræningsområdet, specielt med fokus på opstillede vejledende målsætninger for ande-len af specialiseret genoptræning, samt at opfølgningen eventuelt suppleres ved nedsættelse afsærlige kontaktfora på genoptræningsområdet5.der som led i den obligatoriske del af sundhedsaftalen mellem kommuner og regioner omarbejdsdelingen på genoptræningsområdet etableres oversigter over hvilke genoptræningstilbudhver kommune råder over, samt hvilke aftaler kommunen har indgået med andre udbydere afalmindelig, ambulant genoptræning6.regionerne proaktivt arbejder for at den aftalte arbejdsdeling på genoptræningsområdetudmøntes i sygehusenes henvisnings- og registreringspraksis, herunder ved at oplyse sund-hedspersonalet om de aftalte målsætninger for området samt om de genoptræningstilbud, somkommunerne i regionen råder over7.der i foråret 2009 gennemføres en fælles opfølgning på de opstillede problemstillinger ogløsningsforslag i arbejdsgruppens rapport, og at det i den forbindelse vurderes, om der er behovfor, at nogle af de foreslåede initiativer implementeres ved regelændringer, såfremt initiativerneikke allerede er implementeret, og såfremt den gennemsnitlige andel af specialiseret genoptræ-ning ikke viser klare tegn på at nærme sig et niveau, der vurderes at være i overensstemmelsemed hensigten bag reformen samt tegn på mindre variation mellem sygehusene8.at den henvisende myndighed, ved udarbejdelse af genoptræningsplanen, kort angiver enbegrundelse for, hvorfor der er henvist til specialiseret, ambulant genoptræning.
1731