Indhold1Indledning ............................................................................................................... 31.1 Kommissorium..................................................................................................... 31.2 Udvalgets sammensætning .................................................................................. 41.3 Udvalgets arbejde ................................................................................................ 42Sammenfatning af udvalgets overvejelser og anbefalinger ................................ 52.1 Skal ægteskab fortsat kunne indgås i folkekirken? .............................................. 52.2 Under hvilke former skal partnerskab kunne indgås i folkekirken? .................... 62.2.1 Overvejelser om ægteskab og partnerskab ................................................... 72.2.2 Kirkelig velsignelse af partnerskab?............................................................. 82.2.3 Indgåelse af partnerskab i kirken? ................................................................ 92.3 Ritualer for velsignelse og indgåelse af partnerskab ......................................... 102.3.1 Ritual for velsignelse af partnerskab .......................................................... 112.3.2 Ritual for indgåelse af partnerskab ............................................................. 112.3.3 Ritualers placering i ritualbogen................................................................. 122.4 Frihedsrettigheder .............................................................................................. 132.4.1 Fritagelse af præster.................................................................................... 132.4.2 Eventuel fritagelse af andre end præster .................................................... 142.4.3 Eventuelt alternativt gejstligt tilsyn ............................................................ 143Skal ægteskab fortsat kunne indgås i folkekirken?........................................... 163.1 Kirkelig vielse .................................................................................................... 163.1.1 Ægteskabsindgåelse efter reformationen - hovedtræk................................ 163.1.2 Ægteskabsloven og kirkelig vielse ............................................................. 173.1.3 Nødvielse .................................................................................................... 183.1.4 Andre trossamfund ..................................................................................... 183.2 Udvalgets overvejelser ....................................................................................... 203.3 Udvalgets anbefalinger ...................................................................................... 214Under hvilke former skal partnerskab kunne indgås i folkekirken? .............. 234.1 Registreret partnerskab ...................................................................................... 234.2 Folkekirken og registreret partnerskab .............................................................. 244.2.1 Biskoppernes udtalelser og vejledninger .................................................... 244.2.2 Otte organisationers udtalelse ..................................................................... 264.2.3 Forslag i Folketinget ................................................................................... 264.3 Indgåelse af partnerskab i folkekirken ............................................................... 284.3.1 Ens vilkår for indgåelse af ægteskab og partnerskab ................................. 284.3.2 Supplerende bestemmelse om indgåelse af partnerskab............................. 294.4 Kirkelig velsignelse af partnerskab.................................................................... 294.5 Udvalgets overvejelser om ægteskab og partnerskab ........................................ 304.5.1 Ægteskab .................................................................................................... 304.5.2 Partnerskab ................................................................................................. 314.5.3 Ægteskab sammenholdt med partnerskab .................................................. 334.6 Velsignelse af partnerskab ................................................................................. 334.6.1 Kirkelig velsignelse af partnerskab ............................................................ 344.6.2 Videreførelse af nugældende ordning ........................................................ 344.6.3 Ingen gudstjenestelig markering af det registrerede partnerskab ............... 354.7 Indgåelse af partnerskab ved en kirkelig handling ............................................ 36

4.8 Udvalgets anbefalinger ...................................................................................... 375Ritualer .................................................................................................................. 395.1 Ritualer - historie og tilblivelsesproces ............................................................. 395.1.1 Historisk redegørelse .................................................................................. 395.1.2 Regulering af kirkens indre anliggender efter grundloven ......................... 405.1.3 Autoriseret ritual contra vejledende ordning .............................................. 415.2 Udvalgets overvejelser ....................................................................................... 425.2.1 Kirkelig velsignelse af partnerskab ............................................................ 425.2.2 Ritual for indgåelse af partnerskab ved en kirkelig handling ..................... 435.2.3 Ritualers placering i ritualbogen................................................................. 445.3 Udvalgets anbefalinger ...................................................................................... 456Frihedsrettigheder ................................................................................................ 476.1 Folkekirkemedlemmers ret til kirkelig betjening............................................... 476.2 Præsters mulighed for at nægte at vie fraskilte .................................................. 486.3 Udvalgets overvejelser ....................................................................................... 496.3.1 Fritagelse af præster.................................................................................... 496.3.2 Eventuel fritagelse af kirkefunktionærer eller andre .................................. 506.3.3 Eventuelt alternativt gejstligt tilsyn ............................................................ 526.4 Udvalgets anbefalinger ...................................................................................... 53Bilag 1 Mindretalsudtalelse af Jens Ole Christensen ................................................ 55Bilag 2 Mindretalsudtalelse af Claus Thomas Nielsen .............................................. 58Bilag 3 Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af partnerskab ............................. 61Bilag 4 Forslag til ritual for indgåelse af partnerskab .............................................. 63

1.1 KommissoriumUdvalgets kommissorium blev fastlagt således:"Udvalgets kommissorium er at tage stilling til følgende spørgsmål:Skal ægteskabsindstiftelsen fortsat foregå i folkekirken, eller skal alle samliv ind-gås for den borgerlige øvrighed, hvorefter der er mulighed for en kirkelig velsig-nelse, og hvilket ritual skal kunne anvendes ved en sådan kirkelig handling?Under hvilke former skal også det registrerede partnerskab kunne indgås i folke-kirken, således at to personer af samme køn har samme mulighed som ægtepar forat indgå deres samliv ifølge et kirkeligt ritual, og hvilket ritual skal kunne anven-des?Hvordan sikrer man, at præster, som af samvittighedsgrunde ikke kan medvirkeved indgåelse af registreret partnerskab i kirken, har frihed til at sige nej hertil?Udvalget skal afslutte sit arbejde senest den 15. september 2010.Udvalget har mulighed for at rådføre sig med relevante enkeltpersoner, kirkelige grup-peringer og organisationer i den udstrækning, udvalget ønsker det.Hvis der under arbejdet opstår spørgsmål, der involverer andre ministerier, vil Kirkemi-nisteriet sørge for sideløbende med udvalgets arbejde at tilvejebringe de nødvendigeudredninger fra de pågældende ministerier. Det er vigtigt, at udvalget hurtigt kan få svarpå spørgsmål, der måtte opstå undervejs, så udvalgsarbejdet kan afsluttes inden for tids-fristen.Kirkeministeriet yder sekretariatsbistand til udvalget."Udvalget har efter forslag fra Jens Ole Christensen været enige om, at det også vil værerelevant at drøfte frihedsrettigheder for andre end præster.Udvalget har fundet det indlysende, at det under kommissoriets andet punkt ikke alenekan drøftes, under hvilke former det registrerede partnerskab skal kunne indgås i folke-kirken, men også, om det overhovedet skal være muligt, at partnerskab kan indgås ifolkekirken.

1.2 Udvalgets sammensætningUdvalget har haft 12 medlemmer, som alle har været personligt udpeget. Ved sammen-sætningen af udvalget har det været tilstræbt, at medlemmerne tilsammen skulle repræ-sentere de forskellige synspunkter, som findes i folkekirken.Udvalget har haft følgende sammensætning:Formand:Biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns StiftØvrige medlemmer:Generalsekretær, pastor Jens Ole Christensen, HillerødFhv. højskoleforstander Erling Christiansen, FarumBiskop Kresten Drejergaard, Fyens StiftFhv. formand for Folketinget Christian Mejdahl, Oudrup, LøgstørSognepræst Lisbet Kjær Müller, FrederiksbergDyrlæge Susanne Møller, Vejleby, RødbySognepræst Claus Thomas Nielsen, StauningProfessor, dr. theol. Kirsten Busch Nielsen, FarumBiskop Karsten Nissen, Viborg StiftFhv. universitetslektor Inge Lise Pedersen, FrederiksbergPh.d.-studerende, pastor Benedicte Hammer Præstholm, Beder.I sekretariatet har deltaget:Kontorchef Pernille EsdahlChefkonsulent Marjun EgholmInformationskonsulent Jørgen Engmark.

1.3 Udvalgets arbejdeUdvalget har holdt seks møder, heraf et seminar over 24 timer, i perioden fra den 6. maj2010 til den 26. august 2010.På udvalgets første møde blev det drøftet, om der skulle gennemføres en hurtig under-søgelse blandt præster og valgte menighedsrådsmedlemmer for at afklare, hvordan me-nighedsrådsmedlemmer stiller sig til de spørgsmål, som udvalget skal tage stilling til.Udvalgets flertal besluttede - bl.a. under hensyn til den stramme tidsfrist for udvalgetsarbejde - at inddragelse af præster og valgte menighedsrådsmedlemmer i debatten burdeske efterfølgende gennem en høring over udvalgets rapport.Det blev derfor aftalt, at det i forbindelse med afleveringen af udvalgets rapport skulletilkendegives overfor kirkeministeren, at udvalget anbefaler en høringsfase, og at udval-get anmoder om at deltage i tolkningen af høringssvarene.To medlemmer af udvalget (Claus Thomas Nielsen og Kresten Drejergaard) finder ikke,at der har været tid nok til en tilbundsgående undersøgelse af de spørgsmål, som er in-deholdt i kommissoriet. De to medlemmers synspunkt vedr. dette omtales yderligere ikapitel 4.Udvalget har modtaget 43 henvendelser. Udvalget anbefaler, at en liste over disse hen-vendelser offentliggøres sammen med rapporten.

2 Sammenfatning af udvalgets overvejelser og anbefalingerUdvalget om folkekirken og registreret partnerskab har haft til opgave at tage stilling tiltre spørgsmål, der i kort form kan gengives sådan:Skal ægteskab fortsat kunne indgås ved vielse i folkekirken, eller skal alle samlivindgås for den borgerlige øvrighed, hvorefter der er mulighed for en kirkelig vel-signelse?Under hvilke former skal registreret partnerskab kunne indgås ved en kirkelighandling, og hvilket ritual skal i givet fald anvendes?Hvordan sikrer man, at præster af samvittighedsgrunde har frihed til at sige nej tilat medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab i kirken?Dette kapitel indeholder en sammenfatning af udvalgets overvejelser og anbefalinger iforhold til de tre spørgsmål.Overvejelser og anbefalinger er mere udførligt beskrevet i de følgende kapitler.Udvalget anbefaler i øvrigt, som nævnt i afsnit 1.3, at der bliver gennemført en høringover denne rapport, og at udvalget inddrages i tolkningen af høringssvarene.

2.1 Skal ægteskab fortsat kunne indgås i folkekirken?Udvalget er blevet bedt om at tage stilling til følgende spørgsmål:Skal ægteskabsindstiftelsen fortsat foregå i folkekirken, eller skal alle samliv indgåsfor den borgerlige øvrighed, hvorefter der er mulighed for en kirkelig velsignelse, oghvilket ritual skal kunne anvendes ved en sådan kirkelig handling?Kapitel 3 indledes med en gennemgang af, hvordan ægteskabsindgåelse i Danmark erforegået siden reformationen, og af de gældende regler om vielse.Udvalget konstaterer dernæst, at der ikke er afgørende teologiske argumenter for, at denjuridiske del af vielsesceremonien skal foregå i kirken. Der er på den anden side hellerikke afgørende teologiske argumenter, som taler imod, at den juridiske del af vielsenkan foregå i kirken.Udvalget mener derfor, at spørgsmålet om, hvorvidt ægteskab fortsat skal kunne indgåsved kirkelig vielse, må vurderes ud fra bl.a. traditionen og den aktuelle folkelige hold-ning til det.Udvalget konstaterer, at der er århundreder lang tradition for, at vielse med juridisk gyl-dighed kan foregå i kirken. Udvalget konstaterer desuden, at selv om der i næsten 100 århar været valgfrihed mellem kirkelig og borgerlig vielse, vælger en stor del af befolk-ningen fortsat den kirkelige vielse frem for en borgerlig vielse. Der ses heller ikkeblandt folkekirkens medlemmer generelt at være et udtalt ønske om, at den kirkeligevielse med juridisk gyldighed skal afskaffes.Et flertal i udvalget (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christiansen, Lis-bet Müller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, Karsten Nissen, Susanne Møl-ler, Christian Mejdahl, og Claus Thomas Nielsen) anbefaler på denne baggrund, at dengældende ordning med valgfrihed mellem borgerlig og kirkelig vielse opretholdes.

To af udvalgets medlemmer (Kresten Drejergaard og Jens Ole Christensen) anbefalermed til dels forskellige begrundelser, at den juridiske del af vielsen flyttes ud af kirkenog varetages af kommunen. Den kirkelige handling vil herefter være en velsignelse afdet borgerligt indgåede ægteskab.Kresten Drejergaard mener, at der bør indføres obligatorisk borgerlig samlivsstiftelse,og at denne skal gælde såvel ægteskab som partnerskab. Det vil være med til at tydelig-gøre forskellen mellem den juridiske stiftelse af samlivet og samlivet selv, som er til-gængeligt for en teologisk tydning. Det er ikke stiftelsen, der er hellig, men det er detliv, der leves i ordningen, der kan betragtes som helligt og ukrænkeligt. Derfor er detikke relevant i kirken at beskæftige sig med stiftelsen. Men det er i høj grad relevantsom kirkelig handling, dvs. i et rituelt regi, at beskæftige sig med det liv, som den juri-diske ordning skal være den formelle ramme om.Kresten Drejergaard anbefaler i øvrigt, at det overvejes, om den borgerlige samlivsstif-telse kan forenkles.Jens Ole Christensen anbefaler, at den juridiske del af vielsen flyttes ud af kirken ogvaretages af kommunen, da det vil sætte kirken fri til at koncentrere sig om sin opgave,forkyndelsen. Han tilføjer dog, at dette ikke løser noget problem, når det handler omkirkens forhold til registreret partnerskab. Det spørgsmål er af langt dybere karakter ogberører kirkens forståelse af sit eget budskab, hvilket fremgår af den samlede redegørel-se for Jens Ole Christensens synspunkter, som findes i bilag 1 i denne rapport. Han fin-der i øvrigt, at en sådan ordning alene giver mening, såfremt den kommer til at gældefor såvel folkekirken som for øvrige trossamfund.

2.2 Under hvilke former skal partnerskab kunne indgås ifolkekirken?Udvalget er blevet bedt om at tage stilling til følgende spørgsmål:Under hvilke former skal også det registrerede partnerskab kunne indgås i folkekir-ken, således at to personer af samme køn har samme mulighed som ægtepar for atindgå deres samliv ifølge et kirkeligt ritual, og hvilket ritual skal kunne anvendes?Udvalget har valgt at dele sine overvejelser og anbefalinger om dette spørgsmål i to.Derfor beskrives i kapitel 4 udvalgets overvejelser og anbefalinger i forhold til hen-holdsvis kirkelig velsignelse af partnerskab og indgåelse af partnerskab ved en kirkelighandling. Spørgsmålet om, hvilket ritual der i givet fald skal anvendes, behandles i ka-pitel 5 - og i denne sammenfatning i afsnit 2.3.I kapitel 4 beskrives først gældende ret samt statistiske oplysninger om registreret part-nerskab. I gældende ret sondres der klart mellem ægteskab mellem par af forskelligt kønog registreret partnerskab mellem par af samme køn.I kapitlet bliver der derefter gjort rede for de udtalelser, som biskopperne i 1997 og2005 har udsendt om folkekirkens forhold til registreret partnerskab, og for den rapport,som otte kirkelige organisationer udgav i 1997, og som med teologiske begrundelserafviser homoseksuelt samliv. I 1997 pegede biskopperne på, at den kirkelige lovgivninggiver mulighed for, at en præst kan imødekomme et ønske om en "gudstjenestelig mar-kering af indgåelse af et registreret partnerskab". I 2005 gik seks af landets biskopper ogGrønlands biskop et skridt videre og udsendte en "vejledende ordning for en gudstjene-stelig velsignelse for par, der har indgået registreret partnerskab".

2.2.1 Overvejelser om ægteskab og partnerskabUdvalget gør dernæst rede for de anskuelser vedrørende betydningen af henholdsvisægteskab og partnerskab, som danner grundlag for udvalgets overvejelser og anbefalin-ger om, hvorvidt det registrerede partnerskab skal kunne indgås i folkekirken.Udvalget konstaterer, at det både historisk og aktuelt er den dominerende opfattelse ikristne kirker, herunder folkekirken, at ægteskabet skal ses som en ordning for menne-skeligt samliv, der har sin grund i Guds vilje, som denne ses udtrykt i de bibelske ska-belsesberetninger, og som den på forskellig vis er beskrevet i Det Nye Testamente.I historiens og især det seneste århundredes løb har familieliv og samlivsformer imidler-tid gennemgået store forandringer. Der er i dag både i folkekirken og i andre kristnekirker forskellige opfattelser af, hvordan teologiske argumenter og de familiemæssigeog samfundsmæssige ændringer bør vægtes i forhold til hinanden, når man skal formu-lere en nutidig kirkelig forståelse af ægteskab, seksualitet og familieliv.Udvalget finder imidlertid, at de forskellige fortolkninger hviler på en fælles, grundlæg-gende opfattelse af ægteskabet mellem mand og kvinde som en gudvillet ordning formenneskeligt samliv i kærlighed og trofasthed.Udvalget konstaterer også, at der gennem det seneste århundrede er sket væsentlige æn-dringer i synet på homoseksualitet og homoseksuelles samliv. Udvalget vurderer, at denfolkelige forståelse af samliv mellem to personer af samme køn i dag i altovervejendegrad er positiv, og at det også gør sig gældende blandt folkekirkemedlemmer og præ-ster.Udvalget er imidlertid bevidst om, at der i folkekirken, og også blandt udvalgets med-lemmer, er forskellige opfattelser af dette.Udvalgets flertal (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christiansen, LisbetMüller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, Karsten Nissen, Susanne Møller,Kresten Drejergaard og Christian Mejdahl) mener dog, at der godt kan være dyb uenig-hed om dette inden for kirken, uden at det kirkelige fællesskab lider skade derved.Et medlem (Jens Ole Christensen) mener, at homoseksuel praksis er uforenelig medkirkens lære. Han mener derfor, at uenighed om dette spørgsmål må tillægges langtstørre vægt, end flertallet gør.En samlet redegørelse for Jens Ole Christensens synspunkter findes som bilag 1 i dennerapport.11 medlemmer af udvalget (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christian-sen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, Karsten Nissen, Su-sanne Møller, Christian Mejdahl, Claus Thomas Nielsen og Jens Ole Christensen) me-ner, at ægteskab og partnerskab må betragtes somforskelligeordninger, der har hver sinbegrundelse og hver sin historie, og at det vil være udtryk for et ejendommeligt abstraktsyn på mennesket, hvis der stiles mod en såkaldt kønsneutral ordning for ægteskab.De 11 medlemmer finder derfor, at den kirkelige vielse af mand og kvinde og det tilhø-rende ritual skal bevares i den form og med det indhold, det har nu.7

Et af de 11 medlemmer (Claus Thomas Nielsen) tilføjer, at det er en selvfølgelighed, athomoseksuelle samlivsformer overalt i det danske samfund behandles som ligeværdigemed andre samlivsformer. Uenigheden i kirken går for langt de fleste ikke på synet påhomoseksuelt samliv, men på, hvad et ægteskab er.Han finder det i denne forbindelse afgørende at tilføje, at ægteskabet i så godt som alhistorisk teologi og så godt som alle nutidige kristne kirker ikke betragtes som en histo-risk og relativ størrelse, men som en skabelsesordning indstiftet af Gud før syndefaldet.Relativerer man dette ægteskabssyn, bryder man med den samlede kristne tradition ogmed så godt som alle nutidige kristne kirker. Og man bidrager til at undergrave det synpå mennesket, som vore åbne, frie og tolerante kristne samfund bygger på. I lighedensog tolerancens navn bidrager man til at fælde det træ, ligheden og tolerancen er frugteraf.En samlet redegørelse for Claus Thomas Nielsens synspunkter findes som bilag 2 i den-ne rapport.Et medlem (Kresten Drejergaard) har den opfattelse, at ægteskab og partnerskab sagligtset er ét og samme fænomen. Den eneste saglige forskel mellem de to betegnelser erden forskel, der giver sig af den seksuelle orientering.

2.2.2 Kirkelig velsignelse af partnerskab?Et flertal på ni af udvalgets medlemmer (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Er-ling Christiansen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, KarstenNissen, Susanne Møller og Kresten Drejergaard) finder, at der bør kunne ske en kirkeligvelsignelse af et partnerskab i henhold til et autoriseret ritual.Disse ni medlemmer mener, at folkekirken både kan og bør være lydhør over for denfolkelige accept af samliv mellem to personer af samme køn, og over for, at der er regi-strerede partnere, som ønsker, at der ved en kirkelig handling bedes for og lyses Gudsvelsignelse over deres liv med hinanden.Et autoriseret ritual og dermed en officielt anerkendt kirkelig handling vil indebære, atborgerligt indgået ægteskab og partnerskab sidestilles, idet registrerede partnere får etretskrav på at få handlingen foretaget i deres sognekirke, og idet der efterfølgende ud-stedes en attest for den kirkelige velsignelse.Et af de ni medlemmer (Kresten Drejergaard) ønsker, at den juridiske del af såvel ægte-skabsindgåelse som partnerskabsindgåelse skal ske borgerligt. Han mener, at der deref-ter skal være mulighed for kirkelig velsignelse af et partnerskab, således som der allere-de er mulighed for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab.Tre medlemmer (Christian Mejdahl, Claus Thomas Nielsen og Jens Ole Christensen)kan med forskellige begrundelser ikke tilslutte sig, at der autoriseres et ritual for kirke-lig velsignelse af registreret partnerskab.To medlemmer (Christian Mejdahl og Claus Thomas Nielsen) kan ikke tilslutte sig for-slag om velsignelse af partnerskab i kirken, men ønsker at fastholde den ordning, sombiskopperne tilsluttede sig i 1997, og som deles af et bredt udsnit af kirkefolket i Dan-mark. Den ordning indebærer, at der kan ske en gudstjenestelig markering af indgåelseaf et registreret partnerskab.Claus Thomas Nielsen påpeger, at det vil fastholde en frihedsordning og vil være ioverensstemmelse med, at enhver præst i folkekirken har frihed til at holde særgudstje-nester og gudstjenestelige markeringer for mange forskellige personer og grupper, også8

for alle mulige alternative samlivsformer. Et særligt ritual for homoseksuelle, som øn-sker at leve i livslangt monogami, vil derimod være diskriminerende for andre seksuellemindretal, inklusive homoseksuelle med andre samlivsønsker. Disse kan med god grundkræve, at også de skal kunne vies i kirken. Et sådant ritual indstifter en diskrimination,som ikke findes i dag. En samlet redegørelse for Claus Thomas Nielsens synspunkterfindes som bilag 2 i denne rapport.Et medlem (Jens Ole Christensen) ønsker hverken 1997-ordningen eller den af noglebiskopper i 2005 udsendte vejledende ordning for gudstjenestelig velsignelse af par, derhar indgået registreret partnerskab, videreført. Han påpeger i øvrigt, at der ingen ind-holdsmæssig eller teologisk forskel er på, om der kan ske kirkelig velsignelse af part-nerskab, eller om den juridiske del af partnerskabsindgåelsen også kan ske i kirken. Ensamlet redegørelse for Jens Ole Christensens synspunkter findes som bilag 1 i dennerapport.

2.2.3 Indgåelse af partnerskab i kirken?Seks af udvalgets medlemmer (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Chri-stiansen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen og Benedicte Præstholm) foreslår, at deretableres en ordning, som gør det muligt for to personer af samme køn, som ønsker atindgå et juridisk forpligtende livsfællesskab, at indgå dette ved en kirkelig handling. Ensådan ny ordning bør etableres ved siden af den kirkelige vielse til ægteskab, som skallades urørt.De seks medlemmer mener, at to af samme køn, der frit forpligter sig til at leve medhinanden i kærlighed og trofasthed i et forhold, der omfatter hele deres tilværelse, harlov til at gøre dette i tillid til, at Gud lægger sin vilje til deres, så samlivet kan blive red-skab for Guds vilje og Gud til ære.De seks medlemmer betragter bønnen om Guds velsignelse som det centrale ved enhvervielseshandling og ser ingen teologisk hindring for, at den retsgyldige handling foregår ikirken. De mener, at hvis sådanne par ønsker, at der ved en gudstjeneste bedes for oglyses Guds velsignelse over deres liv med hinanden, skylder kirken at gøre det, ligesomden skylder dem forkyndelsen af Guds ord.De seks medlemmer finder det på denne baggrund oplagt, at der udarbejdes og autorise-res et ritual for indgåelse af registreret partnerskab ved en kirkelig handling.De øvrige seks medlemmer (Karsten Nissen, Susanne Møller, Christian Mejdahl, JensOle Christensen, Kresten Drejergaard og Claus Thomas Nielsen) finder - til dels medforskellige begrundelser - at det vil være forkert at åbne for indgåelse af partnerskab veden kirkelig handling.Fire af disse medlemmer (Karsten Nissen, Susanne Møller, Christian Mejdahl og JensOle Christensen) finder, at det i lyset af det herskende syn på ægteskab og ægteskabetsstilling i traditionen vil være forkert at åbne for indgåelse af partnerskab i kirken.Dette mindretal peger videre på, at der i folkekirken, ud over en grundlæggende, teolo-gisk begrundet modstand mod, at personer lever i registreret partnerskab, er en særligmodstand over for tanken om, at et par af samme køn skal have mulighed for at indgåpartnerskabet ved en kirkelig handling.Et af disse medlemmer (Kresten Drejergaard) ønsker, at den juridiske del af såvel ægte-skabsindgåelse som partnerskabsindgåelse skal ske borgerligt (jf. afsnit 2.1).

2.3 Ritualer for velsignelse og indgåelse af partnerskabUdvalgets overvejelser og anbefalinger om ritualer til brug ved henholdsvis kirkeligvelsignelse af partnerskab og indgåelse af partnerskab ved en kirkelig handling er be-skrevet i kapitel 5.I kapitlet beskrives først de juridiske forhold omkring ritualer, som skal anvendes i fol-kekirken.Folketinget er lovgiver for folkekirken. Folketinget har imidlertid vist betydelig tilbage-holdenhed over for at tage stilling til det, der ofte betegnes som indre kirkelige anlig-gender, og som bl.a. omfatter liturgiske spørgsmål som ritualer og gudstjenesteordning.Derfor har det siden 1849 været overladt til regeringen, dvs. kirkeministeren, at stå forreguleringen af de indre kirkelige anliggender i det omfang, det er nødvendigt at regule-re dem.Reguleringen sker gennem kongelige anordninger eller resolutioner, der udstedes efterindstilling fra kirkeministeren og på kirkeministerens ansvar. Kirkeministerens kompe-tence til at udstede anordninger på disse områder udøves på grundlag af indstillingereller rådgivning fra bl.a. teologisk sagkyndige. Det kan fx være i form af betænkningerfra udvalg eller kommissioner og rådgivning i form af indstillinger fra biskopperne.Ved de kirkelige handlinger, for hvilke der findes autoriserede ritualer, skal disse an-vendes. Hvis der autoriseres et nyt ritual for en kirkelig handling, således som det sketepå flere områder i 1992, er det dog fortsat tilladt at anvende et tidligere autoriseret ritu-al.Folkekirkens ritualer er samlet i ritualbogen, der er udgivet af Det kgl. Vajsenhus' For-lag i samarbejde med biskopperne. Ritualbogen indeholder også en række vejledendeordninger, der har ritualform, men som der ikke er pligt til at anvende. Det er bl.a. vej-ledende ordninger for begravelse, hvor kun ritualet for jordpåkastelse er autoriseret.Udvalget konstaterer på denne baggrund, at ritualer til brug ved henholdsvis kirkeligvelsignelse af partnerskab og for indgåelse af partnerskab i kirken vil kunne udformespå den måde, at kun en del af ritualet autoriseres, mens den øvrige del alene er vejle-dende. Det vil betyde, at der bliver frihed til at aftale forløbet af den kirkelige handling.

2.3.1 Ritual for velsignelse af partnerskabEt flertal på ni medlemmer af udvalget (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Er-ling Christiansen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, KarstenNissen, Susanne Møller og Kresten Drejergaard) finder, som nævnt i afsnit 2.2.2, at derbør kunne ske en kirkelig velsignelse af et partnerskab i henhold til et autoriseret ritual.De ni medlemmer foreslår som følge heraf også et ritual, hvoraf dog kun en del foreslåsautoriseret. Den autoriserede del skal i givet fald anvendes ved den kirkelige handling.Den øvrige del af ritualet skal være en vejledende ordning, der indeholder forskelligevalgmuligheder, og som helt eller delvist kan fraviges.Forslaget følger den grundstruktur, som blev anvendt i vielsesritualet indtil 1992, ogsom også blev anvendt i det første danske ritual for kirkelig velsignelse af borgerligtindgået ægteskab, der blev autoriseret i 1938.Det foreslåede forløb af velsignelseshandlingen er: Præludium - Salme - Indlednings-kollekt - Tale - Erklæring - Tilspørgsel (som kan udelades) - Forbøn - Fadervor - Salme- Læsning - Afslutningskollekt - Velsignelse - Salme - Postludium.De ni medlemmer foreslår, at ritualet kun autoriseres for så vidt angår erklæring, Fader-vor og velsignelsen.De ni medlemmer anbefaler, at der nedsættes en mindre arbejdsgruppe med liturgiskkyndige medlemmer til at udarbejde forslag til bønner samt forslag til, hvilke tekster fraBibelen der kan læses. Da sådanne forslag ikke foreslås autoriseret, vil det stå den en-kelte præst frit for at anvende andre bønner og tekster.Ritualforslaget findes som bilag 3 i denne rapport.Tre medlemmer af udvalget (Claus Thomas Nielsen, Christian Mejdahl og Jens OleChristensen) ønsker ikke, at der gives mulighed for kirkelig velsignelse af partnerskabefter et autoriseret ritual, og kan derfor heller ikke gå ind for ritualforslaget.For Jens Ole Christensen gælder, at han hverken ønsker 1997-ordningen eller den afnogle biskopper i 2005 udsendte vejledende ordning for gudstjenstlig velsignelse af par,der har indgået registreret partnerskab, videreført.

2.3.2 Ritual for indgåelse af partnerskabSeks medlemmer af udvalget (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christi-ansen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen og Benedicte Præstholm) foreslår, somnævnt i afsnit 2.2.3, at det skal være muligt at indgå partnerskab ved en kirkelig hand-ling.De seks medlemmer foreslår som følge heraf også et ritual, hvoraf dog kun en del fore-slås autoriseret. Den autoriserede del skal i givet fald anvendes ved den kirkelige hand-ling. Den øvrige del af ritualet skal være en vejledende ordning, der indeholder forskel-lige valgmuligheder, og som delvist eller helt kan fraviges.Ritualforslaget følger den grundstruktur, som har været i danske vielsesritualer lige fraMartin Luthers vejledende ritual af 1529, indtil det vielsesritual, der blev autoriseret i1992, og som har en anden struktur.Det foreslåede forløb af vielseshandlingen er således: Præludium - Salme - Indlednings-kollekt - Tale - Tilspørgsel og forkyndelse - Forbøn - Fadervor - Salme - Læsning - Af-slutningskollekt - Velsignelse - Salme - Postludium.

2.3.3 Ritualers placering i ritualbogenI den offentlige debat om eventuel indførelse af et ritual til brug ved velsignelse ellerindgåelse af partnerskab i kirken er der af flere givet udtryk for markant modstand mod,at et sådant ritual skal stå i en ritualbog, der findes på alteret i enhver kirke.Modstanden er begrundet med, at der hersker dyb uenighed om, hvorvidt et sådant ritualvil være i overensstemmelse med Bibelen og den kristne ægteskabsforståelse. En tilsva-rende uenighed eksisterer ikke i forhold til de ritualer, som i dag findes i ritualbogen.Udvalget har derfor drøftet, om det i forbindelse med ritualer for kirkelig velsignelse afpartnerskab og for indgåelse af partnerskab kan og bør markeres særskilt, at der i kirkener grundlæggende uenighed om selve eksistensen af sådanne ritualer.Udvalget har således drøftet, om ritual(er) til velsignelse og/eller indgåelse af partner-skab alene skal bringes i et tillæg til ritualbogen, eller om de(t) med en særlig markeringkan indgå i ritualbogen på linie med andre autoriserede ritualer og de forskellige vejle-dende ordninger, som allerede indgår i ritualbogen.Udvalget mener, at der i folkekirken skal være plads for uenighed om selve eksistensenaf ritualer for henholdsvis velsignelse og indgåelse af partnerskab.Et enigt udvalg mener derfor, at denne uenighed bør tages til efterretning ved, at der iritualbogens præambel til et sådant ritual - uanset hvor det placeres - indføjes følgendepassus:"Præster, der af samvittighedsgrunde ikke ønsker at anvende dette ritual, fordi definder det uforeneligt med kristen ægteskabsforståelse, er fritaget fra at bruge det."10 medlemmer (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christiansen, LisbetMüller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, Karsten Nissen, Susanne Møller,Kresten Drejergaard og Jens Ole Christensen) foretrækker, at ritualet/ritualerne meddenne præambel optages i ritualbogen.To medlemmer (Christian Mejdahl og Claus Thomas Nielsen) finder det vigtigt, at ri-tualet/ritualerne ikke optages i ritualbogen, men alene i et særligt tillæg, samtidig med atdet indledes med den nævnte præambel.Claus Thomas Nielsen finder at en placering i ritualbogen vil være en helt unødig pro-vokation af dem, der er modstandere af ritualet.

2.4 FrihedsrettighederUdvalget er blevet bedt om at tage stilling til følgende spørgsmål:Hvordan sikrer man, at præster, som af samvittighedsgrunde ikke kan medvirke vedindgåelse af registreret partnerskab i kirken, har frihed til at sige nej hertil?I kapitel 6 beskrives først folkekirkemedlemmernes ret til at få kirkelig betjening. Med-lemmer af folkekirken har ret til kirkelig betjening, herunder at få foretaget kirkeligehandlinger, af præsten eller præsterne for den menighed, som de hører til. Det vil nor-malt sige i det sogn, hvor de bor. Medlemmer har også ret til få stillet kirken i bopæls-sognet til rådighed til en kirkelig handling ved en præst i folkekirken, som ikke er ansatved den pågældende kirke.Dernæst beskrives den ret, som præster i folkekirken har til at nægte at foretage vielseaf fraskilte. Denne ret blev fastslået i ægteskabsloven af 1922. I den nugældende ægte-skabslov, der blev vedtaget i 1969, og som trådte i kraft den 1. januar 1970, blev detbestemt, at kirkeministeren fastsætter regler om, hvilke præster i folkekirken der kanforetage vielser, og i hvilke tilfælde de har pligt hertil. Disse regler har kirkeministerenfastsat i § 2, stk. 5, i bekendtgørelse om vielse inden for folkekirken, der lyder:"Stk. 5.En præst har kun pligt til at foretage en vielse, såfremt begge parter hører tilfolkekirken, og en af dem er medlem af hans menighed. Præsten kan dog nægte atvie en fraskilt. Mener han i øvrigt af religiøse grunde ikke at kunne eller burde fore-tage en vielse, skal han forelægge biskoppen sagen. Denne afgør da, om præsten børfritages for at foretage vielsen."I bekendtgørelsens § 5, stk. 2, 2. pkt., er det fastsat, at "En præst har kun pligt til atmeddele kirkelig velsignelse, såfremt han ville have haft pligt til at vie parterne.".Når en præst i henhold til disse bestemmelser nægter eller fritages for at foretage envielse eller kirkelig velsignelse, skal den foretages af en anden præst.

2.4.1 Fritagelse af præsterUdvalget konstaterer, at den teologiske opfattelse, at fraskiltes nye ægteskab er i stridmed Bibelen og bekendelsen, siden 1922 har været anset for legitim i folkekirken i ogmed, at lovgivningen har givet præster ret til at nægte vielse af fraskilte.Det må efter udvalgets opfattelse tilsvarende være legitimt for præster i folkekirken athave den opfattelse, at homoseksuelt samliv ikke er i overensstemmelse med Bibelen ogbekendelsen.Udvalgets medlemmer er derfor enige om, at præster, som har den teologiske opfattelse,skal sikres ret til at nægte at medvirke til indgåelse af partnerskab ved en kirkelig hand-ling, og at præster desuden skal sikres ret til at nægte at medvirke til kirkelig velsignelseaf partnerskab.Udvalget anbefaler, at en bestemmelse om fritagelse fastsættes ved lov og ikke ved be-kendtgørelse. Det vil efter udvalgets vurdering være en klar markering af, at lovgiverneopfatter en teologisk begrundet afvisning af homoseksuelt samliv som et legitimt syns-punkt inden for folkekirkens bekendelsesgrundlag.Udvalget foreslår, at fritagelsesbestemmelsen indsættes i "Kapitel 3 Medlemmers ret tilkirkelig betjening" i lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sogne-båndsløsning og har udarbejdet et forslag til, hvordan fritagelsesbestemmelsen kan for-muleres.13

2.4.2 Eventuel fritagelse af andre end præsterUdvalget har overvejet, om kirkefunktionærer - kordegne, organister, kirketjenere m.fl.- i lighed med præster skal have ret til at nægte at medvirke ved kirkelige handlingersom kirkelig velsignelse af partnerskab og indgåelse af partnerskab.Udvalgets flertal (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christiansen, LisbetMüller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, Karsten Nissen, Susanne Møller,Christian Mejdahl, Kresten Drejergaard og Claus Thomas Nielsen) er af den opfattelse,at der ikke skal indføres en ret for kirkefunktionærer til at nægte at medvirke ved kirke-lige handlinger, hverken ved indgåelse af partnerskab, ved kirkelig velsignelse af part-nerskab eller ved vielse af fraskilte.Flertallet anerkender, at kirkefunktionærernes medvirken til afvikling af kirkelige hand-linger er væsentlig i forhold til at sikre, at de kirkelige handlinger forløber, som de skal.Flertallet lægger imidlertid vægt på, at kirkefunktionærer ikke som præsterne har etgejstligt og læremæssigt ansvar i forhold til udførelsen af de kirkelige handlinger.Et medlem (Jens Ole Christensen) anbefaler, at der ved lovgivning eller cirkulære giveskirkefunktionærer et retskrav på at kunne nægte at deltage i kirkelig velsignelse/kirkeligindgåelse af registreret partnerskab. Retten skal udformes, så den mest muligt ligner denret, som sundhedspersonale på forskellige niveauer i henhold til sundhedslovens § 102har til at blive fritaget for at medvirke til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion.Begrundelsen for forslaget er, at kirken ved indførelse af en vielse/velsignelse af regi-streret partnerskab vil befinde sig i den ekstraordinære situation, at der findes et ritualog en kirkelig handling, som dele af kirken ikke finder gyldig. Nogle kirkefunktionærervil dele denne vurdering.

2.4.3 Eventuelt alternativt gejstligt tilsynEn præst er undergivet tilsyn af biskoppen over det stift, hvor præsteembedet hørerhjemme, uanset om der er overensstemmelse mellem præstens og biskoppens teologiskesynspunkter eller ej.Indførelse af mulighed for indgåelse af partnerskab ved en kirkelig handling kan skærpemodsætningerne mellem nogle præsters og deres biskoppers holdninger.Udvalget har derfor drøftet, om der kan og bør skabes mulighed for et alternativ til denstedlige biskops gejstlige tilsyn med præster.Udvalgets flertal (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christiansen, LisbetMüller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, Karsten Nissen, Susanne Møller,Christian Mejdahl og Kresten Drejergaard) understreger, at bispeembedet må have an-svaret for tilsyn med samtlige præster og menigheder i stiftet. Det indebærer, at biskop-pen er forpligtet i forhold til alle præster og menigheder, uanset eventuelle teologiskemeningsforskelle.Udvalgets flertal ønsker derfor at fastholde, at alle præster og menigheder er underlagtden stedlige biskops tilsyn.Et medlem (Jens Ole Christensen) bemærker, at den situation, der opstår ved en eventu-el indførelse af et ritual, kan gøre behovet for alternativt tilsyn og en bredere repræsen-tation i bispemøderne aktuelt for dele af kirken.Jens Ole Christensen foreslår som løsning på dette, at der oprettes et eller flere embedersom vicebiskop. Vicebiskoppens opgave skal dels være at ordinere og føre tilsyn med14

3.1 Kirkelig vielse3.1.1 Ægteskabsindgåelse efter reformationen - hovedtrækFør reformationen kunne ægteskab stiftes enten ved aftale mellem parterne om at væreægtefæller eller ved trolovelse efterfulgt af samleje.Det første brudevielsesritual i Danmark efter reformationen blev Luthers brudevielsesri-tual, som blev oversat af Peder Palladius i 1538. Ritualet indgik uforandret i Alterbogen1556. Det var den offentlige trolovelse, der var ægteskabsstiftende. Tyngdepunktet vedægteskabsindgåelsen var således trolovelsen, mens sammengivningen og vielsen i kir-ken var et efterspil, hvor ægteskabet blev stadfæstet.Den formløse indgåelse af ægteskab havde imidlertid visse ulemper.Med Frederik den II’s ægteskabsordinans af 19. juni 1582 søgte kongemagten derfor atfjerne uklarheden om retstilstanden og at indføre en vis kontrol med ægteskabets indgå-else.Ægteskabsordinansen stillede krav om:trolovelse efterfulgt af vielse, ogat trolovelsen skulle finde sted i præstens og mindst fem vidners nærvær.Betydningen af den kirkelige medvirken blev yderligere søgt styrket ved et forbud modsamleje mellem de trolovede.Med ægteskabsordinansen skete der altså en tydelig vægtforskydning, så vielsen blevdet ægteskabsstiftende.Christian den V’s Danske Lov af 1683 videreførte reglerne om ægteskabsindgåelse stortset uændret og gjorde det tydeligt, at ægteskabsindgåelsen omfattede både trolovelsenog den kirkelige vielse. Adelen var dog undtaget fra trolovelseskravet, idet der for den-ne befolkningsgruppe alene var krav om "ja-ord" i overværelse af seks vidner.Kirkeritualet fra 1685 fastslog, at vielsesceremonien skulle ske i kirken foran alteret ogstillede krav om tilspørgsel og forkyndelse. Præsten skulle kontrollere, at ægteskabsbe-tingelserne, herunder trolovelsen, var opfyldt.

3.1.2 Ægteskabsloven og kirkelig vielseIfølge ægteskabsloven1er det muligt at indgå ægteskab ved borgerlig vielse eller vedkirkelig vielse. Før vielsen skal der af kommunen udstedes en prøvelsesattest som do-kumentation for, at parterne opfylder betingelserne for at indgå ægteskab.Reglerne om kirkelig vielse i folkekirken findes ud over i ægteskabsloven i bekendtgø-relse om vielse inden for folkekirken2og i cirkulære om vielse inden for folkekirken3.Der er adgang til at få et borgerligt indgået ægteskab velsignet ved en præst i folkekir-ken.Kirkelig vielse kan ifølge ægteskabsloven finde sted4:1) inden for folkekirken, når en af parterne hører til denne2) inden for de anerkendte trossamfund, når en af parterne hører til vedkommendetrossamfund3) inden for andre trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende trossam-fund, og trossamfundet har præster, som er bemyndiget til at foretage vielser.Kirkelig vielse inden for folkekirken foretages af dennes præster. Kirkeministeren fast-sætter regler om, hvilke præster i folkekirken der kan foretage vielser, og i hvilke tilfæl-de de har pligt hertil5.Denne bemyndigelse er hjemmel til bestemmelsen i § 2, stk. 5, i bekendtgørelse omkirkelig vielse inden for folkekirken. Bestemmelsen har følgende ordlyd:"Stk. 5.En præst har kun pligt til at foretage en vielse, såfremt begge parter hører tilfolkekirken, og en af dem er medlem af hans menighed. Præsten kan dog nægte atvie en fraskilt. Mener han i øvrigt af religiøse grunde ikke at kunne eller burde fore-tage en vielse, skal han forelægge biskoppen sagen. Denne afgør da, om præsten børfritages for at foretage vielsen."Vielser skal - uanset om der er tale om en kirkelig eller borgerlig vielse - foregå i over-værelse af mindst to vidner.Der er endvidere følgende betingelser,at parterne møder personligt og samtidigt,at parterne erklærer at ville ægte hinanden, og1

at parterne af den, der foretager vielsen, forkyndes at være ægtefolk6."Ritualet", der anvendes ved borgerlig vielse, er fastsat i cirkulære om indgåelse af æg-teskab7§ 4, der har følgende ordlyd:"Under vielseshandlingen spørger den, der foretager vielsen, efter at have fastslåetparternes identitet: "Da De over for mig har oplyst, at De ønsker at indgå ægteskabmed hinanden, spørger jeg, om De NN (mandens fulde navn) vil have HH (kvindensfulde navn) til ægtefælle?". Når manden har svaret ja, spørges kvinden: "På sammemåde spørger jeg Dem HH (kvindens fulde navn), om De vil have NN (mandens ful-de navn) til ægtefælle?" Når kvinden har svaret ja, udtaler den, der foretager vielsen:"Efter at De nu har erklæret at ville ægte hinanden, forkynder jeg Dem herved at væ-re ægtefolk."For så vidt angår kirkelig vielse fremgår det af § 3, stk. 3, i bekendtgørelse om kirkeligvielse inden for folkekirken, at vielsen skal ske i overensstemmelse med de til enhvertid autoriserede ritualer for vielser i folkekirken.Vielse inden for folkekirken kan derfor foretages efter et af de ritualer for brudevielse,der er autoriseret ved kgl. resolutioner af 22. marts 1897, 18. juli 1912 og 12. juni 1992.Vielser inden for de anerkendte/godkendte trossamfund foretages i overensstemmelsemed vedkommende trossamfunds særlige forskrifter - dog skal parterne altid ved samti-digt møde på spørgsmål fra præsten erklære at ville ægte hinanden og derpå af denneforkyndes at være ægtefolk.En vielse er efter den gældende ægteskabslovgivning kun gyldig,hvisden er sket for enmyndighed, som kan foretage vielsen,hvisvielsen er sket ved samtidig møde, oghvisparterne efter tilspørgslen er forkyndt som ægtefolk8.

3.2 Udvalgets overvejelserKirkelig vielse kan i henhold til ægteskabsloven ikke alene ske i folkekirken, men også iet anerkendt trossamfund eller i et andet godkendt trossamfund, som har præster, der erbemyndiget til at foretage vielser.Udvalget har alene drøftet, om muligheden for kirkelig vielse skal opretholdes i folke-kirken. Udvalget er opmærksomt på, at ægteskabsloven kan ændres på en sådan måde,at der fortsat vil være adgang til at foretage kirkelig vielse i andre trossamfund, selv ommuligheden for kirkelig vielse i folkekirken afskaffes.Udvalget har drøftet teologiske aspekter ved den kirkelige vielse.Udvalget konstaterer, at der ikke er afgørende teologiske argumenter for, at den juridi-ske del af vielsesceremonien skal foregå i kirken, men at der på den anden side hellerikke er afgørende teologiske argumenter, som taler imod, at den juridiske del af vielsenkan foregå i kirken.Det kan bl.a. nævnes, at Luther i sit forord til "Traubüchlein" erklærede ægteskabsstif-telsen for principielt at være et rent borgerligt anliggende, som ikke vedkom kirkenstjenere. Luther accepterede dog alligevel, at vielse med ægteskabsstiftende virkningblev foretaget af præster, og udgav derfor "Traubüchlein" som en vejledning til præsterom, hvordan de kunne foretage vielser.Da der hverken er afgørende teologiske argumenter for eller imod vielse i kirken medjuridisk gyldighed, må spørgsmålet om, hvorvidt der fortsat skal være mulighed for, atægteskab kan indgås ved kirkelig vielse, vurderes ud fra bl.a. traditionen og den aktuellefolkelige holdning til det.Der er, som det er beskrevet tidligere i dette kapitel, århundreder lang tradition for, atvielsen med juridisk gyldighed kan foregå i kirken. Og selv om der i næsten 100 år harværet valgfrihed mellem kirkelig og borgerlig vielse, vælger en stor del af befolkningenfortsat den kirkelige vielse frem for en borgerlig vielse. Der ses heller ikke blandt folke-kirkens medlemmer generelt at være et udtalt ønske om, at den kirkelige vielse medjuridisk gyldighed skal afskaffes.Flertallets overvejelserUdvalgets flertal (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christiansen, LisbetMüller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, Karsten Nissen, Susanne Møller,Christian Mejdahl og Claus Thomas Nielsen) antager på denne baggrund, at der i be-folkningen fortsat er stor tilslutning til, at vielse i folkekirken skal have juridisk gyldig-hed, og at der fortsat blandt medlemmerne af folkekirken er en forventning om at kunnefå en kirkelig vielse ved en præst i folkekirken.Flertallet antager i øvrigt, at medlemmer af folkekirken vil opfatte det som unødigt be-sværligt, hvis de skal indgå borgerligt ægteskab forud for den kirkelige handling, der,hvis den kirkelige vielse fjernes fra folkekirken, alene vil bestå i en kirkelig velsignelseaf det borgerligt indgåede ægteskab.På denne baggrund finder et flertal i udvalget, at den nugældende ordning med valgfri-hed mellem kirkelig og borgerlig vielse skal videreføres.Mindretallets overvejelserEt mindretal (Kresten Drejergaard og Jens Ole Christensen) anbefaler med til dels for-20

skellige begrundelser, at den juridiske del af vielsen flyttes ud af kirken og varetages afkommunen. Den kirkelige handling vil herefter være en velsignelse af det borgerligtindgåede ægteskab.Kresten Drejergaard begrunder forslaget således:"Hensigten med forslaget om obligatorisk borgerlig samlivsstiftelse, som skal gældesåvel ægteskab som partnerskab, er at få tydeliggjort forskellen mellem den juridiskestiftelse af samlivet og samlivet selv, som er tilgængeligt for en teologisk tydning. Deter ikke stiftelsen, der er hellig, men det er det liv, der leves i ordningen, der kan betrag-tes som helligt og ukrænkeligt.Derfor er det ikke relevant i kirken at beskæftige sig med stiftelsen, selv om den kirke-lige vielse i den folkelige fortolkning af den nærmest har fået sakramental karakter,hvorved der er opstået en betydelig diskrepans mellem den folkelige fortolkning og fol-kekirkens evangelisk-lutherske fortolkning af ægteskabsstiftelsen.Derimod er det i høj grad relevant som kirkelig handling, dvs. i et rituelt regi, at beskæf-tige sig med det liv, som den juridiske ordning skal være den formelle ramme om, jf.Luthers skelnen mellem "ehelich sein" og "ehelich leben". Denne skelnen mellem stif-telse og liv, vil muliggøre en langt større ritualfrihed end den, der nu er gældende i formaf autoriserede ritualer til ægteskabsindgåelse og velsignelse af borgerligt indgåede æg-teskaber. En sådan rituel frihed vil bidrage til at blødgøre problemerne omkring velsig-nelse / stiftelse af partnerskaber i kirken."Kresten Drejergaard anbefaler i øvrigt, at det overvejes, om den borgerlige ægteskabs-stiftelse kan forenkles.Jens Ole Christensen deler Kresten Drejergaards ønske om at flytte den juridiske del afvielsen ud af kirken og lade den varetage af kommunen. Det vil skabe større klarhedom, hvad ægteskabet er, og sætte kirken fri til at koncentrere sig om sin opgave: At for-kynde Guds ord til brudeparret og deres gæster. Han præciserer dog,at dette ikke løser noget problem, når det handler om kirkens forhold til registreretpartnerskab. Det spørgsmål er af langt dybere karakter og berører kirkens forståel-se af sit eget budskab, hvilket fremgår af den samlede redegørelse for Jens OleChristensens synspunkter, som findes i bilag 1 i denne rapport, ogat denne ordning kun giver mening, hvis den kommer til at gælde alle trossamfundog ikke alene folkekirken.

4 Under hvilke former skal partnerskab kunne indgås ifolkekirken?Udvalget er blevet bedt om at tage stilling til følgende spørgsmål:Under hvilke former skal også det registrerede partnerskab kunne indgås i folkekir-ken, således at to personer af samme køn har samme mulighed som ægtepar for atindgå deres samliv ifølge et kirkeligt ritual, og hvilket ritual skal kunne anvendes?Nedenfor beskrives først gældende ret vedr. registreret partnerskab. Derefter følger etafsnit om folkekirken og registreret partnerskab. I dette afsnit gøres der rede for forslag,som har været behandlet i Folketinget, for biskoppernes udtalelser og vejledninger samtfor otte kirkelige organisationers udtalelse om emnet.Udvalget har drøftet, om den kirkelige vielse henholdsvis den kirkelige velsignelse afborgerligt indgået ægteskab bør omfatte par af samme køn med samme ritual. Eller omder ved siden af ritualerne for kirkelig vielse henholdsvis kirkelig velsignelse af borger-ligt indgået ægteskab bør findes særskilte ordninger for indgåelse af registreret partner-skab i kirken henholdsvis kirkelig velsignelse af partnerskab.Sidst i kapitlet redegøres for udvalgets overvejelser og anbefalinger.

4.1 Registreret partnerskabI 1989 vedtog Folketinget lov om registreret partnerskab10, hvorved det blev muligt forto personer af samme køn at indgå registreret partnerskab.Med loven gennemførtes en ordning, hvorefter registrering af partnerskab med visseundtagelser11fik samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab. En af undtagelsernevar, at ægteskabslovens bestemmelser om mulighed for kirkelig vielse ikke finder an-vendelse på det registrerede partnerskab.Loven blev ændret samme år, da det viste sig, at ægteskabslovens bestemmelser omgejstlig mægling ved en præst utilsigtet var kommet til at gælde også ved opløsning afet registreret partnerskab.Herefter har Folketinget flere gange ændret i lov om registreret partnerskab.I 199912blev det muligt for registrerede partnere at stedbarnsadoptere den anden part-ners barn, medmindre dette barn er adopteret fra et andet land. I maj 201013fik registre-rede partnere udvidet adgang til adoption, således at registrerede partnere i adoptions-mæssig henseende nu er fuldt ligestillede med ægtefæller. Det betyder, at registreredepartnere har mulighed for at gennemføre fremmedadoption og familieadoption, ligesom1011

I presseudtalelse af 28. oktober 1997 udtalte biskopperne bl.a.:"Biskopperne fastholder ægteskabet som Guds gode ordning for livsfællesskabetmellem mand og kvinde og som ramme om familiens liv og børnenes opvækst. Vifastholder synet på ægteskabet, som det kommer til udtryk i de bibelske skrifter ogvor kirkelige tradition. Dette syn på ægteskabet anfægtes ikke af, at der er menne-sker, der lever i registreret partnerskab. Det registrerede partnerskab henter ikke sinbegrundelse eller identitet i ægteskabet, men i de pågældendes ønske og dermed egenansvarlige beslutning om at ville leve deres liv i forbundethed med et menneske afsamme køn."Biskopperne tilkendegav, at de ikke var enige om forståelsen af de bibelske udsagn omhomoseksualitet, men understregede, at de "tager samstemmende afstand fra en kristeligfordømmelse af mennesker, som åbent har tilkendegivet og truffet beslutning om at levesammen i registreret partnerskab".Biskopperne anførte, at den folkelige og kirkelige debat viste stor modstand mod enkirkelig institutionalisering af registreret partnerskab, og konkluderede, at der ikke bur-de udformes nye ritualer på dette område.Derimod pegede biskopperne på den mulighed, som eksisterer i den kirkelige lovgiv-ning, hvorefter en præst i folkekirken, som er villig dertil, kan imødekomme et ønskeomen gudstjenestelig markering af indgåelse af et registreret partnerskab.Biskoppernehenstillede til præsterne, at de drøftede med deres biskop, hvordan en sådan gudstjene-stelig markering kunne foregå.Den 5. januar 2005 valgte seks af landets biskopper samt Grønlands biskop14at udsendeenvejledende ordning for en gudstjenestelig velsignelse for par, der har indgået regi-streret partnerskab.I en fælles udtalelse fra alle biskopper hed det:"På baggrund af erfaringerne fra de gudstjenestelige markeringer i de forløbne år, depolitiske udmeldinger og stadig skarp debat om emnet, ønsker biskopperne i enighedsom i 1997 at tage afstand fra en kristelig eller menneskelig fordømmelse af homo-seksualitet og homofilt samliv. Vi betragter fortsat det registrerede partnerskab somen god ramme om et sådant samliv."Biskopperne præciserede, at de bibelske udsagn om homoseksualitet ikke kan anvendesi en fordømmelse, idet evangeliets helhedssyn vejer tungere i denne sag end enkeltstå-ende bibelord.Ordningen er ikke en velsignelse af det registrerede partnerskab, men er en gudstjene-stelig velsignelse af to personer, der har valgt denne måde at leve sammen på.Den vejledende ordning hviler på frivillighed. Det betyder, at registrerede partnere ikkehar ret til gudstjenestelig velsignelse. Et par har ikke ret til at få en kirke stillet til rådig-hed til formålet, og ingen præst i folkekirken er forpligtet til at medvirke.De fire biskopper, som ikke udsendte den vejledende ordning, henholdt sig fortsat tilden mulighed for en gudstjenestelig markering, som biskopperne pegede på i 1997.

4.2.2 Otte organisationers udtalelseNedsættelsen af biskoppernes udvalg i 1995 blev kritiseret af otte kirkelige organisatio-ner15. Organisationerne mente ikke, at der i udvalget var nogen, som man i de kirkeligeorganisationer kunne identificere sig med, eller som man kunne formode ville varetagede synspunkter, som de pågældende organisationer stod for.I december 1995 nedsatte Dansk Bibel Institut og Menighedsfakultetet derfor et udvalgtil at behandle spørgsmålet om en eventuel kirkelig velsignelseshandling for par afsamme køn. I januar 1997 forelå udvalgets arbejde i rapporten "Kærligheden glæder sigikke over uretten".Af rapportens konklusion fremgår bl.a.:"Der er ikke grundlag for at tilbyde en kirkelig velsignelseshandling eller for-bønshandling for registrerede partnerskaber, men der er grundlag for udvidet indsats,når det gælder evangelieforkyndelse, sjælesorg og diakoni."De udslagsgivende argumenter i denne rapport er af bibelteologisk karakter og betonerbåde ægteskabsteologi og de specifikke udsagn om homoseksualitet.

4.2.3 Forslag i FolketingetLovgivningen om det registrerede partnerskab forudsætter ikke, at der er eller skal etab-leres en kirkelig ramme om indgåelsen af partnerskabet.Folketinget har imidlertid ved flere lejligheder drøftet spørgsmålet om folkekirken og deøvrige trossamfunds mulighed for medvirken ved indgåelse af registreret partnerskab.16Nogle af forslagene har lagt op til indførelse af en valgfri mulighed for de enkelte tros-samfund og deres præster for at medvirke ved indgåelsen af et registreret partnerskab.Forslagene er hidtil blevet afvist af regeringen og af et flertal i Folketinget.I folketingssamlingen 2009-2010 har der været fremsat et lovforslag og tre forslag tilfolketingsbeslutning.Det Radikale Venstre fremsatte den 5. februar 2010 et lovforslag, L 12317, der havde tilformål"at indføre en ægteskabslovgivning, som ligestiller homoseksuelle med heteroseksu-elle par og sikrer ligestilling i retsvirkningerne af et indgået ægteskab, uanset om derer tale om homoseksuelle eller heteroseksuelle".Ifølge lovforslaget ophæves lov om registreret partnerskab, og ægteskabsloven skal fin-de anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personeraf samme køn.

Lovforslaget forudsatte, at ægteskabet kan indgås i folkekirken mellem personer af for-skelligt køn eller mellem personer af samme køn. Lovforslaget gav ikke trossamfundfrihed til selv at beslutte, om der skal tilbydes vielse af to personer af samme køn.Lovforslaget indeholdt samtidig bestemmelser om, at præster kan afvise at foretage kir-kelig vielse af personer af samme køn.Lovforslaget indebar, at par, hvoraf den ene er medlem af sognemenigheden, har ret tilat få vielsen gennemført i kirken. Afviser præsten at foretage vielse af par af sammekøn, skal parret blot selv finde en præst, der vil foretage vielsen.Lovforslaget indeholdt ingen bestemmelser om, hvilket ritual der i givet fald skal an-vendes ved kirkelig vielse af homoseksuelle par.Lovforslaget blev forkastet af et flertal i Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010.Af de tre forslag til folketingsbeslutning, som beskrives i det følgende, har B 56 værettil første behandling i Folketinget, men forslaget blev ikke færdigbehandlet før sommer-ferien 2010. Det skal derfor genfremsættes i en senere folketingssamling, hvis det skalfærdigbehandles. B 122 og 123 blev forkastet af et flertal i Folketinget ved 2. (og sidste)behandling den 3. juni 2010.Liberal Alliance fremsatte den 18. november 2009 et forslag til folketingsbeslutning, B5618, om at ændre ægteskabslovgivningen, så den ligestiller homoseksuelle og hetero-seksuelle par. Formålet med forslaget var, at alle, der indgår ægteskab, opnår sammerettigheder og pligter. Det lå forudsætningsvis i forslaget, at både personer af forskelligtkøn og personer af samme køn skal kunne indgå ægteskab, og at ægteskabet skal kunneindgås kirkeligt eller borgerligt. I bemærkningerne blev den manglende mulighed for atindgå registreret partnerskab i en kirke nævnt som et eksempel på manglende ligestil-ling.Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fremsatte den 2. februar 2010et forslag til folketingsbeslutning, B 12219, Dette forslag havde ligesom B 56 til formålat ligestille homoseksuelle par med heteroseksuelle par inden for ægteskabslovgivnin-gen. Men ifølge B 122 skulle ligestillingen ikke gælde med hensyn til forhold vedrøren-de kirkelig vielse. Det fremgik af bemærkningerne, at "en udeladelse af netop dette ele-ment vil gøre det muligt at samle et bredt flertal bag beslutningsforslaget".Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fremsatte dog samtidig medB 122 også et andet forslag til folketingsbeslutning, B 12320. Formålet med dette forslagvar at give mulighed for, at trossamfund kan vælge at vie homoseksuelle par på lige fodmed heteroseksuelle par, men uden at trossamfund eller de enkelte præster bliver for-pligtet til at medvirke til vielse af par af samme køn.I bemærkningerne til B 123 understregede forslagsstillerne, at de med forslaget ikkeville gribe ind i de debatter, som føres i bl.a. folkekirken om, hvorvidt man vil bruge enmulighed for at vie homoseksuelle par. Men forslagsstillerne ønskede ikke at afvente enhenvendelse fra folkekirken eller andre trossamfund, førend man fjerner den hindring,18

4.3.1 Ens vilkår for indgåelse af ægteskab og partnerskabEn mulighed er, at de gældende regler om indgåelse af registreret partnerskab ændressåledes, at ægteskabslovens bestemmelser om mulighed for kirkelig vielse også skalfinde anvendelse ved indgåelse af partnerskab.Konsekvensen heraf bliver, at medlemmer af folkekirken, såfremt betingelserne i øvrigter opfyldt, får ret til at få foretaget den pågældende kirkelige handling, indgåelse afpartnerskab, ved en præst i folkekirken21og ret til at få sognekirken stillet til rådighedtil formålet.Det svarer helt til, at medlemmer af folkekirken, såfremt betingelserne i øvrigt er op-fyldt, har ret til kirkelig vielse eller kirkelig velsignelse af et borgerligt indgået ægte-skab ved en præst i folkekirken og ret til at få kirken stillet til rådighed til vielsen ellervelsignelsen.Udvalgets overvejelser om præstens adgang til at nægte at medvirke ved den kirkeligehandling er beskrevet i kapitel 6.Ud over lovændringer vil det være en forudsætning for ordningens gennemførelse, atder sker en tilpasning i forhold til folkekirkens nuværende vielsesritual, som forudsæt-ter, at ægteskab indgås mellem mand og kvinde.21

4.3.2 Supplerende bestemmelse om indgåelse af partnerskabEn anden mulighed er, at de gældende regler om indgåelse af ægteskab ikke ændres,således at ægteskab i folkekirken fortsat alene kan indgås mellem mand og kvinde, menat reglerne om registreret partnerskab suppleres med bestemmelser om, at partnerskabetkan indgås i folkekirken.Det vil indebære, at der skal fastsættes bestemmelser om, at et partnerskab kan indgås ifolkekirken under medvirken af en af folkekirkens præster.Ordningen indebærer, at medlemmer af folkekirken, hvis betingelserne i øvrigt er op-fyldt, får ret til at få foretaget den pågældende kirkelige handling, indgåelse af partner-skab, ved en præst i folkekirken og får ret til at få stillet sognekirken til rådighed til denkirkelige handling.Udvalgets overvejelser om præstens adgang til at nægte at medvirke ved den kirkeligehandling er beskrevet i kapitel 6.Indgåelse af partnerskab i folkekirken forudsætter, at der foreligger et ritual for det. Detvil derfor være nødvendigt, at der udarbejdes et nyt ritual til brug for den kirkeligehandling.Vedrørende ritual henvises til kapitel 5.

4.4 Kirkelig velsignelse af partnerskabSom beskrevet i afsnit 4.2 er der i dag mulighed for en gudstjenestelig velsignelse afpar, der har indgået registreret partnerskab, såfremt en præst i folkekirken er villig der-til. Seks biskopper i Danmark samt Grønlands biskop udsendte i 2005 en vejledendeordning for en sådan velsignelse, mens fire biskopper henholdt sig til den mulighed forgudstjenestelig markering af indgåelse af et registreret partnerskab, som biskoppernepegede på i 1997.En ordning for kirkelig velsignelse af et registreret partnerskab, der svarer til den ord-ning, som gælder for kirkelig velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab, kan etable-res ved, at der i reglerne om registreret partnerskab indføres en bestemmelse om, at re-gistrerede partnere kan få et partnerskab, som er indgået ved den borgerlige myndighed,kirkeligt velsignet af en præst i folkekirken.Udvalgets overvejelser om præstens adgang til at nægte at medvirke ved den kirkeligehandling er beskrevet i kapitel 6.Kirkelig velsignelse af registreret partnerskab i folkekirken forudsætter, at der foreliggeret ritual herfor. Det vil derfor være nødvendigt, at der udarbejdes et nyt ritual til brug forden kirkelige handling.

4.5.1 ÆgteskabDet har gennem kristendommens historie været og er stadig en absolut dominerendeopfattelse, at ægteskabet skal ses som en ordning for menneskeligt samliv, der har singrund i Guds vilje, som denne ses udtrykt i de bibelske skabelsesberetninger, og somden på forskellig måde er skærpet gennem Det Nye Testamente.I henhold til denne hævdvundne og udbredte opfattelse indgås ægteskabet mellem enmand og en kvinde, og deres samliv er ramme om seksualliv, forplantning og børneop-dragelse.Udvalget deler denne forståelse af ægteskabet, der da også som nævnt med større ellermindre variation har traditionen i ryggen.Udvalget er opmærksomt på, at der i luthersk teologi lægges vægt på at betragte ægte-skabet som en ordning, der er grundlagt ved Guds skabelse af verden. Udvalget er dogogså opmærksomt på, at denne forståelse i nyere tid er blevet mødt med kritik.I en nutidig kirkelig udmøntning af synet på ægteskabet er det efter udvalgets meningogså relevant at tage højde for, at familieliv og samlivsformer samt synet herpå i histo-riens løb har gennemgået store forandringer. Disse forandringer kan beskrives med for-skellige sociologiske iagttagelser og statistiske oplysninger.Landbrugssamfundets familie, der også var et produktionsfællesskab, blev i takt medindustrialiseringen efterhånden afløst af kernefamilien, hvor ægtefællerne ideelt set hverfor sig havde ansvar for henholdsvis forsørgelse og husholdning og børn. Sideløbendemed denne udvikling er kvinder blevet myndige og har fået rådighed over egen indtje-ning. Dermed er balancen mellem ægtefællerne blevet ændret.En anden ændring er, at der i løbet af de seneste 100 år er sket en markant udvikling iantallet af skilsmisser22. Ca. hver femte af dem, der blev viet i 2009, havde tidligereværet gift. Til trods for den relativt høje skilsmissefrekvens er det dog fortsat genereltopfattelsen, at de, der indgår ægteskab, gør det i et ønske om og en tro på, at ægteskabetskal og vil vare resten af livet.En tredje ændring er, at mange par i dag lever sammen i en kortere eller længere periodeuden at have indgået ægteskab, borgerligt eller kirkeligt. Adskillige par bliver gift efterdels at have levet sammen i nogle år, dels have fået børn.Desuden kan nævnes, at seksualitet og forplantning på grund af prævention og forplant-ningsteknologi ikke er så sammenvævede størrelser, som de var engang.22

Inden for folkekirken, såvel som inden for mange andre kristne kirker, hersker der gan-ske forskellige teologiske og etiske fortolkninger af, hvordan ægteskab, seksualitet ogfamilieliv kan og bør forstås i den nutidige folkelige og samfundsmæssige situation.Nogle mener, at teologiske argumenter fortsat må have den altafgørende vægt i forståel-sen af ægteskab, seksualitet og familieliv. De ønsker derfor at fastholde den klassiskekristne opfattelse af ægteskabet som en gudvillet ordning for samlivet mellem mand ogkvinde med den konsekvens, at de til trods for de forandringer, der er sket folkeligt ogsamfundsmæssigt, vil fastholde, at samliv, seksualliv og forplantning kun bør ske indenfor rammerne af ægteskab.Andre mener, at en nutidig kirkelig forståelse af ægteskab, seksualitet og familieliv udover de teologiske argumenter også i væsentlig grad bør formes under hensyn til og ac-cept af den folkelige og samfundsmæssige udvikling, som er skitseret med de mere so-ciologiske iagttagelser og statistiske oplysninger ovenfor.Mellem de to opfattelser, der her er beskrevet som yderpunkter, er der en række nuance-ringer, som i forskellig grad hælder mod et af de to yderpunkter. Udvalget konstaterer,at de forskellige fortolkninger for tiden eksisterer side om side i folkekirken.Udvalget finder imidlertid, at der under de forskellige fortolkninger ligger en fællesgrundlæggende opfattelse af ægteskabet mellem mand og kvinde som en gudvillet ord-ning for menneskeligt samliv i kærlighed og trofasthed.Når den forpligtende dimension i det ægteskabelige samliv i en del af nutidens forkyn-delse og teologi beskrives i ord og kategorier som fx fællesskab, følgeskab eller indbyr-des ansvarlighed og troskab, må det ses som måder at bringe præcis denne opfattelse afægteskabet til udtryk.Det samme gælder betoningen af, at ægteskabet, hvor to påtager sig en livslang forplig-telse over for hinanden, forudsætter, ja, er udtryk for den frihed, som mennesket ifølgeen kristen forståelse er bestemt til.Et medlem (Claus Thomas Nielsen) finder det i denne forbindelse afgørende at tilføje,at ægteskabet i så godt som al historisk teologi og så godt som alle nutidige kristne kir-ker ikke betragtes som en historisk og relativ størrelse, men som en skabelsesordningindstiftet af Gud før syndefaldet. Relativerer man dette ægteskabssyn, bryder man medden samlede kristne tradition og med så godt som alle nutidige kristne kirker. Og manbidrager til at undergrave det syn på mennesket, som vore åbne, frie og tolerante kristnesamfund bygger på. En samlet redegørelse for Claus Thomas Nielsens synspunkter fin-des som bilag 2 i denne rapport.

Den overvejende positive folkelige forståelse gør sig også gældende inden for folkekir-ken, både blandt almindelige folkekirkemedlemmer og blandt præster. Den folkeligeforståelse kan således ikke generelt ses som en modsætning til en kirkelig eller kristeligopfattelse.Udvalget er dog bevidst om, at der på dette felt er meget forskellige teologiske og etiskevurderinger såvel inden for folkekirken som i andre lutherske kirker. Der er ligeledesforskellige opfattelser af, hvilken betydning vurderingen af homoseksuel praksis skaltillægges i forhold til og i sammenhæng med andre teologiske spørgsmål, her ikkemindst spørgsmål vedrørende evangelieforkyndelse, sakramentsforvaltning og kirkefæl-lesskab.Der er også blandt udvalgets medlemmer forskellige opfattelser af dette.Udvalget har derfor overvejet, hvorvidt uenigheden om disse spørgsmål er så afgørende,at den har betydning for kirkens enhed. I Den Augsburgske Bekendelse, som er en delaf folkekirkens bekendelsesgrundlag, står der i artikel 7, at det til sand kirkelig enhed ertilstrækkeligt at være enige om evangeliets lære og forvaltningen af sakramenterne.Udvalgets flertal (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christiansen, LisbetMüller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, Karsten Nissen, Susanne Møller,Kresten Drejergaard og Christian Mejdahl) finder, at synet på homoseksuel praksis fal-der uden for de spørgsmål, som det ifølge artikel 7 er tilstrækkeligt - og nødvendigt - atvære enige om af hensyn til kirkens enhed. Det indebærer efter flertallets opfattelse, atder inden for kirken godt kan eksistere dyb uenighed om dette spørgsmål, uden at detkirkelige fællesskab lider skade derved.Flertallet finder, at kirken i sit forkyndende virke må forudsætte, at homoseksualitet isig selv er hverken mere eller mindre omfattet af synd, end heteroseksualitet er. Dette erbaggrunden for, at flertallet finder, at det bibelske vidnesbyrd ikke kan siges at taleimod det homoseksuelle samliv, som det kendes i dag.Flertallet finder endvidere, at der gives gode grunde for at betragte det homoseksuellesamliv som en samlivsform, der kan integreres i teologi og kirke.Flertallet erkender, at homoseksuelt samliv ikke som ægteskabet mellem mand og kvin-de har en kristen fortid med sig, men mener, at dette samliv ikke strider mod det grund-læggende i evangelisk-luthersk kristendomsforståelse.Et medlem (Jens Ole Christensen) deler ikke flertallets forståelse af Den AugsburgskeBekendelses artikel 7. Vurderingen af homoseksuelt samliv har for ham at se sammen-hæng med den bibelske forståelse af synd og tilgivelse og går derfor dybt ned i denkristnes kirkes gener. Derfor må uenigheden i dette spørgsmål tillægges langt størrevægt, end flertallet giver udtryk for.En samlet redegørelse for Jens Ole Christensens synspunkter findes som bilag 1 i dennerapport.Et medlem (Claus Thomas Nielsen) finder, at det er en selvfølgelighed, at homoseksuel-le samlivsformer overalt i det danske samfund behandles som ligeværdige med andresamlivsformer. Uenigheden i kirken går for langt de fleste ikke på synet på homoseksu-elt samliv men på, hvad et ægteskab er. Han finder, at relativeringen af ægteskabssyneter et af de tydeligste symptomer på den opløsning og relativisme, som for tiden prægerfolkekirken. Ændres ægteskabssynet, så brydes der på et afgørende punkt med den teo-logiske og bibelske tradition og med de kirker, som så godt som alle verdens kristne idag er medlemmer af.32

4.5.3 Ægteskab sammenholdt med partnerskab11 medlemmer af udvalget (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christian-sen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, Karsten Nissen, Su-sanne Møller, Christian Mejdahl, Claus Thomas Nielsen og Jens Ole Christensen) erenige om, at ægteskab og registreret partnerskab må betragtes somforskelligeordnin-ger, der har hver sin begrundelse og hver sin historiske baggrund.Et medlem af udvalget (Kresten Drejergaard) har den opfattelse, at ægteskab og partner-skab sagligt set er ét og samme fænomen. Den eneste saglige forskel mellem de to be-tegnelser er den forskel, der giver sig af den seksuelle orientering.Udvalget er opmærksomt på, at der kan være vanskeligheder forbundet med brugen afbegrebet "ordning", men finder ikke desto mindre, at det er mere dækkende end alterna-tive formuleringer, og har derfor fastholdt denne udtryksmåde.Efter udvalgets mening vil det være forkert at se bort fra det indlysende forhold, at detregistrerede partnerskab ikke har historisk baggrund i den kristne tradition på den måde,som ægteskabet har.Udvalget finder også, at den forskel må tages i betragtning, at et par af samme køn måforholde sig til det at få børn på en anden måde, end en mand og en kvinde, der dannerpar, må.Endelig vil det efter udvalgets mening være udtryk for et ejendommeligt abstrakt syn påmennesket, hvis der stiles mod en såkaldt kønsneutral ordning for ægteskab. Diskussio-nen om registreret partnerskab kan efter udvalgets mening derfor ikke begrunde en æn-dring af det nugældende ritual for vielse af mand og kvinde.

4.6.1 Kirkelig velsignelse af partnerskabEt flertal på ni af udvalgets medlemmer (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Er-ling Christiansen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, KarstenNissen, Susanne Møller og Kresten Drejergaard) finder, at der bør kunne ske en kirkeligvelsignelse af et partnerskab i henhold til et autoriseret ritual.Disse ni medlemmer mener, at folkekirken både kan og bør være lydhør over for denfolkelige accept af samliv mellem to personer af samme køn, og over for, at der er regi-strerede partnere, som ønsker, at der ved en kirkelig handling bedes for og lyses Gudsvelsignelse over deres liv med hinanden.Et autoriseret ritual og dermed en officielt anerkendt kirkelig handling vil indebære, atborgerligt indgået ægteskab og partnerskab sidestilles, idet registrerede partnere får etretskrav på at få handlingen foretaget i deres sognekirke, og idet der efterfølgende ud-stedes en attest for den kirkelige velsignelse.Et af de ni medlemmer (Kresten Drejergaard) ønsker, at den juridiske del af såvel ægte-skabsindgåelse som partnerskabsindgåelse skal ske borgerligt. Han mener, at der deref-ter skal være mulighed for kirkelig velsignelse af et partnerskab, således som der allere-de er mulighed for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab.Overvejelser om ritual for kirkelig velsignelse af partnerskab findes i kapitel 5.Tre medlemmer (Christian Mejdahl, Claus Thomas Nielsen og Jens Ole Christensen)kan ikke tilslutte sig, at der autoriseres et ritual for kirkelig velsignelse af registreretpartnerskab. De tre medlemmer har forskellige begrundelser herfor.Et medlem (Christian Mejdahl) kan ikke tilslutte sig forslag om velsignelse af partner-skab i kirken, men ønsker at fastholde den nugældende ordning, som biskopperne til-sluttede sig i 1997, og som deles af et bredt udsnit af kirkefolket i Danmark. Synspunk-tet er begrundet nærmere i afsnit 4.6.2.Et medlem (Claus Thomas Nielsen) påpeger, at det vil fastholde en frihedsordning ogvil være i overensstemmelse med, at enhver præst i folkekirken har frihed til at holdesærgudstjenester og gudstjenestelige markeringer for mange forskellige personer oggrupper, også for alle mulige alternative samlivsformer. Synspunktet er begrundet nær-mere i afsnit 4.6.2. En samlet redegørelse for Claus Thomas Nielsens synspunkter fin-des desuden som bilag 2 i denne rapport.Et medlem (Jens Ole Christensen) ønsker hverken 1997-ordningen eller den af noglebiskopper i 2005 udsendte vejledende ordning for gudstjenestelig velsignelse af par, derhar indgået registreret partnerskab, videreført. Han påpeger i øvrigt, at der ingen ind-holdsmæssig eller teologisk forskel er på, om der kan ske kirkelig velsignelse af part-nerskab, eller om den juridiske del af partnerskabsindgåelsen også kan ske i kirken. Ensamlet redegørelse for Jens Ole Christensens synspunkter findes som bilag 1 i dennerapport.

Heroverfor står, at et mindretal (Christian Mejdahl og Claus Thomas Nielsen) ønsker, atder alene skal være tale om en videreførelse af den mulighed for en gudstjenesteligmarkering af allerede indgået partnerskab, som biskopperne pegede på i 1997.Christian Mejdahl udtaler:"Da seks af udvalgets medlemmer ønsker, at der skal gives mulighed for, at partner-skabsindgåelse skal ske ved en kirkelig handling, har det ikke været muligt at samleet bredt flertal i udvalget bag et forslag om, at der alene skal gives mulighed for kir-kelig velsignelse af partnerskab. Jeg ønsker derfor at fastholde den nugældende ord-ning, som biskopperne tilsluttede sig i 1997, og som deles af et bredt udsnit af kirke-folket i Danmark, og hvorefter der kan ske en gudstjenestelig markering af indgåelseaf et registreret partnerskab.Denne ordning viser homoseksuelle mennesker respekt og anerkendelse ved at åbnefor et ønske om en gudstjenestelig markering af indgåelse af et registreret partner-skab, hvor to personer af samme køn har valgt at leve livet sammen, kombineret medde frihedsrettigheder for præster, som beskrives i kapitel 6.Ægteskabet mellem mand og kvinde er en gudvillet skaberordning, og det er samti-dig en bærende søjle i vort samfund. Ægteskab og registreret partnerskab er forskel-lige ordninger, der har hver sin begrundelse og historiske baggrund. Derfor giver detikke mening at sidestille homoseksuelle par og heteroseksuelle par - heller ikke i denkristne tradition."Claus Thomas Nielsen udtaler:"En videreførelse af 1997-ordningen, hvor der kan foretages en efterfølgende guds-tjenestelig markering af indgåelse af et registreret partnerskab vil være i overens-stemmelse med, at enhver præst i folkekirken har frihed til at holde særgudstjenesterog gudstjenestelige markeringer for mange forskellige personer og grupper, også foralle mulige alternative samlivsformer. Under denne frihed diskrimineres der ikkemellem forskellige mindretal. Et særligt ritual for homoseksuelle, som ønsker at levei livslangt monogami, vil derimod være diskriminerende for andre mindretal, inklu-sive homoseksuelle med andre samlivsønsker. De kan med god grund kræve, at ogsåde skal kunne vies i kirken. Et sådant ritual indstifter en diskrimination, som ikkefindes i dag.En videreførelse af 2005-ordningen som en ikke-autoriseret ordning i nogle stifter vildog også kun have ringe skadevirkning, da ritualet ikke fremstår som et fælles folke-kirkeligt og autoriseret ritual og derved ikke har fælles bekendelseskarakter."En samlet redegørelse for Claus Thomas Nielsens synspunkter findes som bilag 2 i den-ne rapport.

4.7 Indgåelse af partnerskab ved en kirkelig handlingUdvalget har på baggrund af ovennævnte overvejelser om ægteskab og partnerskab ogforholdet mellem dem drøftet,om partnerskab skal kunne indgås ved en kirkelig handling.Seks af udvalgets medlemmer (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Chri-stiansen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen og Benedicte Præstholm) foreslår, at deretableres en ordning, som gør det muligt for to personer af samme køn, som ønsker atindgå et juridisk forpligtende livsfællesskab, at indgå dette ved en kirkelig handling. Ensådan ny ordning bør etableres ved siden af den kirkelige vielse til ægteskab, som skallades urørt.De seks medlemmer mener, at to af samme køn, der frit forpligter sig til at leve medhinanden i kærlighed og trofasthed i et forhold, der omfatter hele deres tilværelse, harlov til at gøre dette i tillid til, at Gud lægger sin vilje til deres, så samlivet kan blive red-skab for Guds vilje og Gud til ære.De seks medlemmer betragter bønnen om Guds velsignelse som det centrale ved enhvervielseshandling og ser ingen teologisk hindring for, at den retsgyldige handling foregår ikirken, mens der til gengæld ses folkelige og traditionsbaserede grunde for dette, jf. kap3 om folkekirkens vielsesmyndighed.De seks medlemmer mener derfor, at hvis sådanne par ønsker, at der ved en gudstjene-ste bedes for og lyses Guds velsignelse over deres liv med hinanden, skylder kirken atgøre det, ligesom den skylder dem forkyndelsen af Guds ord som lov og evangelium.De seks medlemmer finder det på denne baggrund oplagt, at der udarbejdes og autorise-res et ritual for indgåelse af registreret partnerskab ved en kirkelig handling.Disse seks medlemmer finder endvidere, at et vielsesritual for personer af samme kønikke grundlæggende vil stride mod den evangelisk-lutherske kirkes fortolkning af debibelske skrifter eller den evangelisk-lutherske tradition, men tværtimod vil være fuldtforeneligt med evangelisk-luthersk teologi og tradition.Overvejelser om ritual til brug ved indgåelse af partnerskab ved en kirkelig handlingfindes i kapitel 5.De øvrige seks medlemmer (Karsten Nissen, Susanne Møller, Christian Mejdahl, JensOle Christensen, Kresten Drejergaard og Claus Thomas Nielsen) finder - til dels medforskellige begrundelser - at det vil være forkert at åbne for indgåelse af partnerskab veden kirkelig handling.Fire medlemmer (Karsten Nissen, Susanne Møller, Christian Mejdahl og Jens Ole Chri-stensen) finder, at det i lyset af det herskende syn på ægteskab og ægteskabets stilling itraditionen vil være forkert at åbne for indgåelse af partnerskab i kirken.Disse fire medlemmer peger videre på, at der i folkekirken ud over en grundlæggende,teologisk begrundet modstand mod, at personer lever i registreret partnerskab, er ensærlig modstand over for tanken om, at et par af samme køn skal have mulighed for atindgå partnerskabet ved en kirkelig handling.En samlet redegørelse for Jens Ole Christensens synspunkter findes som bilag 1 i dennerapport.Et medlem (Kresten Drejergaard) understreger, at ægteskabet og partnerskabet i denfolkelige bevidsthed opfattes som et og samme fænomen. Hvis der ændres ved den nu-36

værende ordning, hvorefter den kirkelige vielse er forbeholdt personer af forskelligtkøn, foreslår Kresten Drejergaard, at man tager konsekvensen af de iagttagelser vedrø-rende et nutidigt syn på ægteskabet, som kortfattet er refereret i afsnit 4.5.1. Det bør skeved, at disse iagttagelser bruges som afsæt for en tilbundsgående undersøgelse af, hvaden samtidig opfattelse af ægteskabet går ud på. I denne undersøgelse bør inddrages an-den faglig ekspertise (sociologi, samfundsvidenskab, kulturvidenskab og lignende).Derefter kan man ud fra teologiske overvejelser tage stilling til, hvilken rolle stiftelse afægteskab / partnerskab / samliv som kirkelig handling kan have i en evangelisk-lutherskkirke.Hvis man efter et tilendebragt udvalgsarbejde når frem til, at der bør være mulighed foren samlivsstiftelse i form af en kirkelig handling, bør der udarbejdes et ritual, som teo-logisk tager højde for den opfattelse af ægteskab / partnerskab / samliv, som er denovervejende opfattelse i nutiden.Et medlem (Claus Thomas Nielsen) finder, at selv om det foreslåede på overfladen op-retholder en skelnen mellem to former for vielser, så vil der reelt være tale om en opløs-ning af den hidtidige kristne ægteskabsforståelse og indførelse af en kønsneutral ægte-skabsteologi og ægteskabspraksis. Partnerskabsindgåelse ved en kirkelig handling vilvirke relativerende og opløsende for den hidtidige forståelse af ægteskabet, idet det vilbetyde, at partnerskabet og det ritual, som anvendes ved partnerskabsindgåelse, henteridentitet og begrundelse i ægteskabet. Han finder, at alle former for ligeværdigt samlivhar samme legitimitet og skal være lige accepterede. Det betyder blot ikke, at forståel-sen af, hvad et ægteskab er, skal ændres. Et sådant ritual vil være at indføre usand tale ikirken og over for parret, der ønsker en kirkelig handling.Han anfører, at tolerance er at acceptere det anderledes, ikke at benægte dets anderle-deshed. Ønsket om homoseksuelle vielser er ikke udtryk for tolerance men for nutidensbeklagelige ensretning og fanatisme, hvor man ikke vil acceptere det anderledes ogskæve, men kun ser valget som et valg mellem ensliggørelse eller udstødelse.En samlet redegørelse for Claus Thomas Nielsens synspunkter findes som bilag 2 i den-ne rapport.

4.8 Udvalgets anbefalingerEt flertal på 11 af udvalgets medlemmer (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Er-ling Christiansen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, KarstenNissen, Susanne Møller, Christian Mejdahl, Claus Thomas Nielsen og Jens Ole Chri-stensen) anbefaler, at den hidtidige sondring mellem ægteskab og registreret partnerskabfastholdes, således at der ikke bliver tale om vielse i henhold til et fælles ritual for hete-ro- og homoseksuelle.Et flertal på ni af udvalgets medlemmer (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Er-ling Christiansen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, KarstenNissen, Susanne Møller og Kresten Drejergaard) anbefaler, at lovgivningen om registre-ret partnerskab og den kirkelige lovgivning ændres, således at der bliver mulighed for,at der kan ske kirkelig velsignelse af et registreret partnerskab i henhold til et autoriseretritual.Seks af udvalgets medlemmer (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Chri-stiansen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm) anbefaler, at lov-

givningen om registreret partnerskab samt den kirkelige lovgivning ændres, således atder bliver mulighed for, at partnerskab kan indgås ved en kirkelig handling.De seks medlemmer foreslår samtidig, at der autoriseres et ritual til brug ved indgåelseaf partnerskab.Et medlem af udvalget (Kresten Drejergaard) mener, at ægteskab og partnerskab sagligtset er ét og samme fænomen, hvorfor partnerskabsloven og ægteskabsloven bør erstattesaf en samlivslov. Tilsvarende bør der - under forudsætning af at samlivet fortsat skalkunne stiftes i kirken - udarbejdes et kønsneutralt vielsesritual, som skal kunne anven-des på lige fod med det nugældende vielsesritual for heteroseksuelle par.Det er for det samlede udvalg en forudsætning, at såvel kirkelig indgåelse af partnerskabsom kirkelig velsignelse af registreret partnerskab kombineres med ændring af den kir-kelige lovgivning, således at en præst har frihed til at nægte at medvirke ved den kirke-lige handling. Udvalgets overvejelser om dette er beskrevet i kapitel 6.To medlemmer af udvalget (Christian Mejdahl og Claus Thomas Nielsen) kan ikke til-slutte sig de nævnte forslag om indgåelse eller velsignelse af partnerskab i kirken. Deønsker i stedet, at 1997-ordningen fastholdes, således at en præst i folkekirken, som ervillig dertil, kan medvirke ved en gudstjenestelig markering af det allerede indgåederegistrerede partnerskab. En samlet redegørelse for Claus Thomas Nielsens synspunkterfindes som bilag 2 i denne rapport.Et medlem af udvalget (Jens Ole Christensen) kan af bibelteologiske grunde samt mereaktuelle kirkelige grunde ikke tilslutte sig de nævnte forslag om indgåelse eller velsig-nelse af partnerskab i kirken og ønsker af samme grunde heller ikke, at der som hidtilskal være mulighed for gudstjenestelig velsignelse af homoseksuelle par.En samlet redegørelse for Jens Ole Christensens synspunkter findes som bilag 1 i dennerapport.Udvalgets overvejelser om ritualer er beskrevet i kapitel 5.

5 RitualerUdvalget er blevet bedt om at tage stilling til følgende spørgsmål:Under hvilke former skal også det registrerede partnerskab kunne indgås i folkekir-ken, således at to personer af samme køn har samme mulighed som ægtepar for atindgå deres samliv ifølge et kirkeligt ritual, og hvilket ritual skal kunne anvendes?I kapitel 4 beskrives, om og under hvilke former det registrerede partnerskab skal kunneindgås i folkekirken.Dette kapitel indeholder først en historisk redegørelse for ritualerne og derefter en be-skrivelse af retstilstanden efter grundloven i forhold til udarbejdelse og autorisation afritualer. Endelig beskrives sammenhængen mellem ægteskabsloven og de autoriseredevielsesritualer.Udvalget har endvidere drøftet placering af ritual for kirkelig velsignelse eller indgåelseaf partnerskab i ritualbogen eller i tilknytning til den.Kapitlets to sidste afsnit indeholder henholdsvis udvalgets overvejelser og udvalgetsanbefalinger.

5.1 Ritualer - historie og tilblivelsesproces5.1.1 Historisk redegørelseDe første regler for den evangeliske kirkes gudstjeneste, som gjaldt i hele Danmark,blev givet ved kirkeordinansen 1537 (1539) samt alterbogen 1556. Alterbogen kom i1564 i en ny udgave med en formaning om, at dens ritualer "udi alle Stæder eendrægte-lig ved Magt skulde holdis", sådan at prædikanterne ikke tillod sig "efter deres eget Ho-ved at indføre nogen Synderlighed udi Ceremonier".Kirkeordinansen og alterbogen blev senere afløst af Danske Lov (DL), Danmarks ogNorges Kirke-Ritual 1685 og alterbogen 1688.DL foreskrev (2-4-4), at "Præsterne skulle forrette Guds Tieniste i Kirken med Læsning,Sang, Bøn, Prædiken og Sacramenternis Uddeelelse, paa den maade og med de Cere-monier, som i Vor Frue Kirke i Kongens Residentz Stad Kiøbenhavn holdis og brugisefter det forordnede Ritual".Med ordene "det forordnede ritual" blev der sigtet til kirkeritualet for Danmark og Nor-ge, som på det tidspunkt var under udarbejdelse, men først udkom 1685. Ved kgl. for-ordning af 16. januar 1686 blev det påbudt alle at rette sig efter ritualet, der derved fiklovkraft.Danske Lov 2-4-4 og Danmarks og Norges kirkeritual af 1685 er stadig udgangspunk-terne for folkekirkens gudstjenesteordning. Der er dog i tidens løb sket adskillige æn-dringer. De er dels sket ved udtrykkelige retsforskrifter, dels ved sædvane.Med kgl. resolution af 12. juni 1992 er der autoriseret nye ritualer for dåb, nadver ihjemmet, skriftemål, vielse (bryllup), kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægte-skab, jordpåkastelse og kirkeindvielse.Med virkning fra 1. søndag i advent 1992 er der autoriseret ny Gudstjenesteordning forDen Danske Folkekirke (Den Danske Alterbog).39

5.1.2 Regulering af kirkens indre anliggender efter grundlovenRitualer for kirkelige handlinger hører sammen med gudstjenesteordningen, bibelover-sættelse og salmebog til det, der ofte betegnes som indre kirkelige anliggender. Til deindre kirkelige anliggender regnes også tilsynet med de specifikt gejstlige dele af præ-sternes embedsførelse i form af forkyndelse og forvaltning af sakramenterne.Juridisker det ikke muligt at sondre mellem kirkens ydre og indre anliggender. Det ude-lukker imidlertid ikke, at begrebet indre kirkelige anliggender i nogle henseender kanhave betydning.Folkekirken har ikke noget organ - fx en synode - der repræsenterer folkekirken somsådan eller har besluttende myndighed eller vetoret i forhold til Folketingets eller rege-ringens beslutninger. Folketinget og regeringen er derfor folkekirkens øverste beslut-ningsorganer.Spørgsmålet er så, om regeringens og Folketingets kompetence gælder i alle folkekirke-lige forhold, eller om der er nogle områder, hvor den politiske kompetence er begræn-set. Eller med andre ord: Har rent kirkelige instanser delvis eller helt kompetence i for-hold til indre kirkelige anliggender?Folketingets adgang til at vedtage love om kirkelige anliggender er alene begrænset afudtrykkelige og klart normative grundlovsbestemmelser som fx grundlovens § 4, somfastslår, at det er den evangelisk-lutherske kirke, der er den danske folkekirke. Den be-stemmelse har den konsekvens, at Folketinget ikke kan lovgive om folkekirkens forholdpå en måde, der er i strid med den grundlæggende evangelisk-lutherske bekendelse.I grundlovens § 66 er det bestemt, at "folkekirkens forfatning ordnes ved lov". Intentio-nen med denne formulering var, at der skulle udarbejdes en samlet forfatning for folke-kirken, som bl.a. kunne give repræsentanter for kirken en eller anden form for medbe-stemmelse om folkekirkens forhold. Der er imidlertid aldrig blevet vedtaget en sådanforfatning. Bestemmelsen har derfor i dag næppe andet indhold, end at folkekirkensforhold er et lovgivningsanliggende - også for så vidt angår forhold, der kan betegnessom indre kirkelige anliggender.I praksisharlovgivningsmagten da også fastsat regler om forhold, der kan falde indunder begrebet indre kirkelige anliggender. Et tidligt eksempel er den såkaldte "LexVaalse" fra 1917, hvorefter en sognepræst blev indsat i et embede uden kollats fra bi-skoppen, og hvor tilsynet med præsten for så vidt angik præsteembedet, sakramenternesforvaltning og sjælesorgen blev overført fra biskoppen til kirkeministeren. Lovgivnin-gen fra 1947 om kvinders adgang til at søge præstestilling og om adgang for biskoppertil fritagelse i visse tilfælde for at føre tilsyn med en menighed og dennes præst er etandet eksempel.Lovgivningsmagten har imidlertid vist betydelig tilbageholdenhed over for at tage stil-ling til indre kirkelige anliggender. Derfor har Folketinget fx aldrig beskæftiget sig medliturgiske spørgsmål - altså gudstjenesternes ordning m.v.Det er siden 1849 blevet overladt tilregeringen, dvs. kirkeministeren,at stå for regule-ringen af de indre kirkelige anliggender i det omfang, det er nødvendigt at regulere dem.Reguleringen sker gennem kongelige anordninger eller resolutioner, der udstedes efterkirkeministerens indstilling og på kirkeministerens ansvar. Kirkeministeren kan altsåuden at inddrage Folketinget udstede bindende retsregler om kirkelige anliggender.Dette sker i kraft af en forfatningssædvane, der går tilbage til overgangen fra enevældetil demokratiske forfatningsforhold i 1849. Denne retssædvane har ikke grundlovskraft.40

Folketinget kan derfor til enhver tid vælge at fastsætte egentlige lovregler på et giventområde. Forfatningssædvanen er speciel for det kirkelige område, og retstilstanden villehave været anderledes, hvis der var blevet lovgivet generelt på området i forbindelsemed grundloven i 1849 eller senere.Som eksempler på den retlige regulering i medfør af den nævnte retssædvane kan næv-nes, at der ved kongelig resolution er autoriseret bibeloversættelser, salmebog og ritua-ler for dåb, nadver i hjemmet, vielse og jordpåkastelse samt for bispevielse, kirkeindvi-else, præstevielse og provsteindsættelse. Der er også ved kongelig anordning fastsatbestemmelser om dåb, konfirmation og indledende konfirmationsforberedelse (minikon-firmander).Kirkeministeren har altså kompetence til retligt at regulere anliggender, der sædvanlig-vis betragtes som indre kirkelige. Det er endda fra lovgivningsmagtens side en klar for-udsætning, at ministeren gør brug af sin kompetence. Det skyldes, at en retlig reguleringpå de nævnte områder er nødvendig, for at folkekirken kan fungere, og at Folketingetsom nævnt hidtil har afstået fra selv at lovgive på disse områder.Kirkeministeren har således formelt kompetencen til selv at regulere de indre anliggen-der ved at forelægge anordninger m.v. til Dronningens underskrift. Der er ikke nogenkirkelig instans - fx en særligt udpeget biskop, biskopperne i fællesskab eller andre -som har et retskrav på at medvirke ved udformningen af regler på disse områder, ellersom selv kan producere, ændre eller dispensere fra egentlige retsregler.De skiftende kirkeministre har imidlertid siden 1849 generelt vist stor skønsomhed ogværet tilbageholdende med at regulere disse anliggender. Kirkeministerens kompetencetil at udstede anordninger på disse områder udøves derfor på grundlag af indstillingereller rådgivning fra bl.a. teologisk sagkyndige. Det kan fx være rådgivning i form afbetænkninger fra udvalg, arbejdsgrupper eller kommissioner. Og det kan være rådgiv-ning i form af indstillinger fra biskopperne.

5.1.3 Autoriseret ritual contra vejledende ordningSom beskrevet ovenfor er gudstjenesteordningen og ritualerne for de centrale kirkeligehandlinger som dåb, vielse og jordpåkastelse siden kirkeordinansen blevet fastsat vedkongeligt udstedte forordninger. Dette har siden grundloven haft hjemmel i en retssæd-vane.Ritualbogen fra 1992 indeholder herudover en række vejledende ordninger, som ikke erautoriserede. De vejledende ordninger er udtryk for biskoppernes fortolkning og vejled-ning som tilsynsførere om rammerne for de pågældende handlinger.Der er i dag vejledende ordninger for:begravelseurnenedsættelsepræsteindsættelsekirkegårdsindvielsekapelindvielse.Vielsesceremonien er som nævnt omtalt i både kirkeordinansen og i kirkeritualet fra1685, og der er sket autorisation af vielsesritualer ved kgl. resolution af 22. marts 1897,18. juli 1912 og ved kgl. resolution af 12. juni 1992.Vielsesritualet skal ses i sammenhæng med ægteskabslovens bestemmelser.

Ægteskabsloven23indeholder bestemmelser om, at vielsen skal foregå i overværelse afmindst to vidner, og at parterne ved samtidigt møde på spørgsmål af vielsesmyndighe-den skal erklære at ville ægte hinanden og derpå af denne forkyndes at være ægtefolk.Nærmere regler om fremgangsmåden ved vielse i folkekirken fastsættes af kirkeministe-ren24.Tilsvarende bestemmelser fandtes i 1922-ægteskabsloven25.Af kgl. anordning af 22. december 1922 angående kirkelige vielser i folkekirken m.v.26fremgik det således, at vielsen skulle ske i overensstemmelse med et af de til enhver tidautoriserede ritualer for vielse i folkekirken. Tilsvarende bestemmelse findes i den nu-gældende bekendtgørelse om kirkelig vielse indenfor folkekirken27.Vielsesritualet indeholder tilspørgslen og forkyndelsen og regulerer i øvrigt den kirkeli-ge vielseshandlings forløb.Den bemyndigelse, som ægteskabsloven giver kirkeministeren til at fastsætte nærmereregler om fremgangsmåden for vielser, er udtryk for, at lovgivningsmagten har ønsket,at der skal være en mere detaljeret regulering af vielseshandlingen end den, der er fast-lagt i ægteskabsloven. Lovgivningsmagten har med andre ord ikke ment, at det var til-strækkeligt, at det af loven fremgår, at vielsen skal ske i overværelse af to vidner, atparterne skal møde samtidig og på spørgsmål fra vielsesmyndigheden erklære at villeægte hinanden og derpå forkyndes at være ægtefolk.Samtidig har lovgivningsmagten ved den valgte opdeling i lovgivning, administrativeforskrifter og autoriseret ritual respekteret, at netop opbygningen af den kirkelige hand-ling med hilsen, indledende bøn og læsning, tale, forbøn, fadervor, slutkollekt og vel-signelse samt salmer er centrale forhold for folkekirken, som lovgivningsmagten harvillet afstå fra at blande sig i.Fastlæggelse af fremgangsmåden ved vielse er derfor i overensstemmelse med den føromtalte retssædvane bl.a. sket gennem autorisation af vielsesritualet.

for en ansvarlig forvaltning af den homoseksuelle seksualitet og rammen om familienbestående af partnerne og eventuelle børn. Samtidig er både ægteskab og partnerskab ivores kristne kultur knyttet til troen på Gud som den, der giver, opretholder og fulden-der kærligheden. Begge kan ses som et billede på den kristne forestilling om at leve iforventning og dele alt i kærlighed til Gud og hinanden.De ni medlemmer foreslår et ritual for kirkelig velsignelse af partnerskab, der følger dengrundstruktur, som har været i danske vielsesritualer lige fra Martin Luthers vejledenderitual af 1529 indtil det vielsesritual, der blev autoriseret i 1992. Denne grundstrukturblev også anvendt i det første danske ritual til brug ved kirkelig velsignelse af borgerligtindgået ægteskab. Det første ritual blev autoriseret i 1938.Det foreslåede forløb af velsignelseshandlingen er: Præludium - Salme - Indlednings-kollekt - Tale - Erklæring - Tilspørgsel (som kan udelades) - Forbøn - Fadervor - Salme- Læsning - Afslutningskollekt - Velsignelse - Salme - Postludium.De ni medlemmer foreslår, at ritualet kun autoriseres for så vidt angår erklæring, Fader-vor og velsignelsen.De ni medlemmer anbefaler, at der nedsættes en mindre arbejdsgruppe med liturgiskkyndige medlemmer til at udarbejde forslag til bønner samt forslag til, hvilke tekster fraBibelen der kan læses. Da sådanne forslag ikke foreslås autoriseret, vil det stå den en-kelte præst frit for at anvende andre bønner og tekster.Ritualforslaget findes som bilag 3 i denne rapport.Tre medlemmer (Christian Mejdahl, Claus Thomas Nielsen og Jens Ole Christensen)kan med forskellige begrundelser ikke tilslutte sig, at der autoriseres et ritual for kirke-lig velsignelse af registreret partnerskab. De kan derfor heller ikke tilslutte sig ovenstå-ende forslag til et ritual. De tre medlemmer synspunkt er uddybet i afsnit 4.6.1. og 4.6.2.

5.2.2 Ritual for indgåelse af partnerskab ved en kirkelig handlingSom beskrevet i afsnit 4.7 finder seks medlemmer i udvalget (Peter Skov-Jakobsen,Inge Lise Pedersen, Erling Christiansen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen og Bene-dicte Præstholm), at der bør etableres en ordning, som gør det muligt for to personer afsamme køn, der ønsker at indgå et juridisk forpligtende livsfællesskab, at indgå detteved en kirkelig handling.Et ritual for indgåelse af partnerskab i folkekirken må ses i sammenhæng med lovgiv-ningen om registreret partnerskab. Det skal derfor være et helt eller delvist autoriseretritual.Et autoriseret ritual for indgåelse af partnerskab i folkekirken kan, ligesom det eksiste-rende vielsesritual, omfatte hele handlingens forløb. Et autoriseret ritual kan også væreafgrænset til det, der er nødvendigt i forhold til den juridiske virkning af indgåelsen afpartnerskab. Det vil sige, at et autoriseret ritual som minimum må indeholde tilspørgselog forkyndelse. Et autoriseret ritual, som kun indeholder det, der som minimum er nød-vendigt, kan være kombineret med en eller flere vejledende ordninger for den øvrige delaf den kirkelige handling, herunder handlingens opbygning, forslag til bønner og tekst-læsninger m.v.De seks medlemmer finder, at der i et ritual kan lægges vægt på samliv som kærlighedog følgeskab. Det sker på grundlag af den opfattelse, at registreret partnerskab er baseretpå partnernes indbyrdes kærlighed og gensidige forpligtethed og trofasthed. Det er ud-tryk for en ansvarlig forvaltning af den homoseksuelle seksualitet og rammen om fami-43

lien bestående af partnerne og eventuelle børn. Samtidig er både ægteskab og partner-skab i vores kristne kultur knyttet til troen på Gud som den, der giver, opretholder ogfuldender kærligheden. Begge kan ses som et billede på den kristne forestilling om atleve i forventning og dele alt i kærlighed til Gud og hinanden.De seks medlemmer foreslår derfor også, at der autoriseres et ritual for indgåelse af re-gistreret partnerskab ved en kirkelig handling.De seks medlemmer foreslår et ritual, der følger den grundstruktur, som har været i dan-ske vielsesritualer lige fra Martin Luthers vejledende ritual af 1529 indtil det vielsesritu-al, der blev autoriseret i 1992, og som har en anden struktur.Det foreslåede forløb af vielseshandlingen er: Præludium - Salme - Indledningskollekt -Tale - Tilspørgsel og forkyndelse - Forbøn - Fadervor - Salme - Læsning - Afslutnings-kollekt - Velsignelse - Salme - Postludium.De seks medlemmer foreslår, at ritualet kun autoriseres for så vidt angår tilspørgsel ogforkyndelse, Fadervor og velsignelsen.De seks medlemmer foreslår, at der nedsættes en mindre arbejdsgruppe med liturgiskkyndige medlemmer til at udarbejde forslag til bønner samt forslag til, hvilke tekster fraBibelen der kan læses. Da sådanne forslag ikke foreslås autoriseret, vil det stå den en-kelte præst frit for at anvende andre bønner og tekster.Ritualforslaget findes som bilag 4 i denne rapport.Seks medlemmer af udvalget (Karsten Nissen, Susanne Møller, Christian Mejdahl, JensOle Christensen, Kresten Drejergaard og Claus Thomas Nielsen) finder - til dels medforskellige begrundelser - at det vil være forkert at åbne for indgåelse af partnerskab veden kirkelig handling. De kan derfor heller ikke tilslutte sig ovenstående forslag til ritual.De seks medlemmers synspunkter er uddybet i afsnit 4.7.

5.2.3 Ritualers placering i ritualbogenRitualbogen er udgivet i 1994 af Det kgl. Vajsenhus' Forlag. Den indledes med forord afde daværende biskopper, som bl.a. i forordet konstaterer, at dens indhold i alt væsentligtmodsvarer "Vejledning i Den danske Folkekirkes Gudstjenesteordning med de autorise-rede ritualer", som i 1949 og 1955 blev udgivet ved biskoppernes foranstaltning.Ritualbogen indeholder den autoriserede højmesseordning og de i 1992 autoriserederitualer for dåb, nadver, skriftemål, konfirmation, vielse, jordpåkastelse, præstevielse,provsteindsættelse, bispevielse og kirkeindvielse.Ritualbogen indeholder desuden vejledende ordninger for begravelse, urnenedsættelse,præsteindsættelse, kirkegårdsindvielse og kapelindvielse.Ritualbogen er derfor næst efter Bibelen, Alterbogen og Den Danske Salmebog denvæsentligste bog til brug ved gudstjenester og kirkelige handlinger i folkekirken, og denskal findes i enhver kirke. En del af ritualbogens indhold er også gengivet i Den DanskeSalmebog.I den offentlige debat om eventuel indførelse af et ritual til brug ved velsignelse ellerindgåelse af partnerskab i kirken er der af flere givet udtryk for markant modstand mod,at sådanne ritualer skal stå i en ritualbog, der findes på alteret i enhver kirke.Modstanden er begrundet med, at der er hersker dyb uenighed om, hvorvidt sådanneritualer vil være i overensstemmelse med Bibelen og kristen ægteskabsforståelse. En

sådan uenighed eksisterer ikke i forhold til de ritualer, som i dag findes i ritualbogen.Der er ingen af disse ritualer, som anses for at være i strid med Bibelen og bekendelses-grundlaget. Der er alene uenighed om, i hvilke situationer nogle af ritualerne kan og børanvendes.Udvalget har derfor drøftet, om det i forbindelse med ritualer for kirkelig velsignelse afpartnerskab og for indgåelse af partnerskab kan og bør markeres særskilt, at der i kirkener grundlæggende uenighed om selve eksistensen af sådanne ritualer.Udvalget har videre drøftet, om de eventuelle ritualer for velsignelse af partnerskab ogindgåelse af partnerskab alene skal bringes i et tillæg til ritualbogen, eller om de kanindgå i ritualbogen på linie med andre autoriserede ritualer og de forskellige vejledendeordninger, som allerede indgår i ritualbogen.Udvalget mener, at der i folkekirken skal være plads for uenighed om selve eksistensenaf ritualer for henholdsvis velsignelse og indgåelse af partnerskab.Et enigt udvalg mener, at det bør fremgå af ritualbogen, at der er givet plads for denneuenighed, og foreslår derfor den - utraditionelle - løsning, at uenigheden omtales i ri-tualbogen. Det kan ske ved, at der i ritualbogens præambel til et sådant ritual/sådanneritualer, uanset hvor de(t) placeres, indføjes følgende passus:"Præster, der af samvittighedsgrunde ikke ønsker at anvende dette ritual, fordi definder det uforeneligt med kristen ægteskabsforståelse, er fritaget fra at bruge det."10 medlemmer (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christiansen, LisbetMüller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, Karsten Nissen, Susanne Møller,Kresten Drejergaard og Jens Ole Christensen) foretrækker, at ritualet/ ritualerne med ensådan præambel optages i ritualbogen.To medlemmer (Christian Mejdahl og Claus Thomas Nielsen) finder det vigtigt, at ri-tualet/ritualerne ikke optages i ritualbogen, men alene i et særligt tillæg, samtidig med atde(t) indledes med den nævnte præambel.Claus Thomas Nielsen peger i den forbindelse på, at en placering i ritualbogen kan giveanledning til et langvarigt ritualbogs- og salmebogsskisma. Ligeledes kan det skubbeeksempelvis en række evangelikale valg- og frimenigheder yderligere bort fra folkekir-ken. Han skønner, at det vil have væsentligt mindre konsekvenser, hvis et ritual findes ibiskoppernes skuffe eller i et særligt tillæg. Der vil være en helt unødig provokation afmodstanderne at indplacere det i ritualbogen.En samlet redegørelse for Claus Thomas Nielsens synspunkter findes som bilag 2 i den-ne rapport.

Bibelen der kan læses. Da sådanne forslag ikke foreslås autoriseret, vil det stå den en-kelte præst frit at anvende andre bønner og tekster.Seks medlemmer af udvalget (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christi-ansen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen og Benedicte Præstholm) anbefaler, at derdesuden autoriseres et ritual for indgåelse af partnerskab ved en kirkelig handling. Deanbefaler, at ritualet kun autoriseres for så vidt angår tilspørgsel og forkyndelse, Fader-vor og velsignelsen, mens den øvrige del af ritualet skal være vejledende.De seks medlemmer foreslår, at der nedsættes en mindre arbejdsgruppe med liturgiskkyndige medlemmer til at udarbejde forslag til bønner samt forslag til, hvilke tekster fraBibelen der kan læses. Da sådanne forslag ikke foreslås autoriseret, vil det stå den en-kelte præst frit at anvende andre bønner og tekster.Et enigt udvalg anbefaler, at ritualet / ritualerne indledes med en præambel med følgen-de ordlyd:"Præster, der af samvittighedsgrunde ikke ønsker at anvende dette ritual, fordi definder det uforeneligt med kristen ægteskabsforståelse, er fritaget fra at bruge det."10 af udvalgets medlemmer (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christi-ansen, Lisbet Müller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, Karsten Nissen,Susanne Møller, Kresten Drejergaard og Jens Ole Christensen) anbefaler, at ritualet /ritualerne med en sådan præambel indgår i ritualbogen sammen med øvrige autoriserederitualer samt vejledende ordninger.To medlemmer (Christian Mejdahl og Claus Thomas Nielsen) anbefaler, at ritualet /ritualerne henvises til et tillæg til ritualbogen, samtidig med at de(t) indledes med dennævnte præambel.Claus Thomas Nielsen peger i den forbindelse på, at en placering i ritualbogen kan giveanledning til et langvarigt ritualbogs- og salmebogsskisma. Han skønner, at det vil havevæsentligt mindre konsekvenser, hvis et ritual findes i biskoppernes skuffe eller i et sær-ligt tillæg. Der vil være en helt unødig provokation af modstanderne at indplacere det iritualbogen.En samlet redegørelse for Claus Thomas Nielsens synspunkter findes som bilag 2 i den-ne rapport.

6 FrihedsrettighederUdvalget er blevet bedt om at tage stilling til følgende spørgsmål:Hvordan sikrer man, at præster, som af samvittighedsgrunde ikke kan medvirke vedindgåelse af registreret partnerskab i kirken, har frihed til at sige nej hertil?I det følgende beskrives først den gældende ret. Dels i forhold til folkekirkemedlemmersret til kirkelig betjening. Dels i forhold til præsters muligheder for at nægte at vie fra-skilte.Dernæst gøres der rede for udvalgets overvejelser, om - og i givet fald hvordan - præsterskal sikres ret til at afvise at medvirke ved handlinger, hvor partnerskab indgås i kirken,eller hvor der foretages kirkelig velsignelse af partnerskab.Udvalget har også fundet det relevant at overveje, om det vil være ønskeligt og nødven-digt at indføre frihedsrettigheder for andre end præster, hvis det bliver muligt, at part-nerskab kan indgås i kirken, eller hvis det bliver muligt at foretage kirkelig velsignelseaf partnerskab efter et autoriseret ritual.Udvalget har desuden drøftet, om præster, som afviser at medvirke til indgåelse ellerkirkelig velsignelse af partnerskab, skal have mulighed for at komme under tilsyn af enbiskop, som deler deres holdningSidst i kapitlet opsummeres udvalgets anbefalinger.

Et medlem af folkekirken har ret til kirkelig betjening af præsten eller præsterne for denmenighed, som medlemmet hører til. Det er bestemt i § 6, stk. 1, i lov om medlemskabaf folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning28.Retten til kirkelig betjening betyder, at et medlem af folkekirken har ret til at få foreta-get kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielse, kirkelig velsignelse af borgerligtindgået ægteskab eller begravelse/bisættelse. Endvidere skal præsten yde sjælesorg til etmedlem, som ønsker det.Medlemmer af folkekirken hører som hovedregel til menigheden i det sogn, hvor debor. Det er derfor som hovedregel i det sogn, de har ret til kirkelig betjening. Medlem-mer af folkekirken, der har løst sognebånd til en præst i et andet sogn, har ret til kirkeligbetjening af denne præst. Medlemmer af folkekirken, som bor i udlandet, har ret til kir-kelig betjening ved en præst i det sogn, hvor medlemmet senest har boet i Danmark.Her ud over har der i mange år i den kirkelige lovgivning været en bestemmelse, somgiver medlemmer af folkekirken ret til kirkelig betjening i en anden kirke end den i bo-pælssognet, hvis de har en særlig tilknytning til den anden kirke.Denne bestemmelse blev præciseret ved en ændring af loven i 2009.Det er således nu i medlemskabslovens § 7, stk. 1, bestemt, at der foreligger særlig til-knytning til en sognemenighed og dens kirke, hvis 1) medlemmet tidligere har boet isognet, 2) har nære pårørende, der bor i sognet, eller 3) for så vidt angår begravelse ellerbisættelse, har forældre, ægtefælle eller børn, der er begravet på en kirkegård i det på-28

gældende sogn. Der kan også være tale om særlig tilknytning i andre tilfælde, men detafgøres i så fald ved en konkret vurdering.Det blev i bemærkningerne til lovforslaget understreget, at præsten i det sogn, som med-lemmet har særlig tilknytning til, har pligt til at yde den kirkelige betjening.Det skal tilføjes, at en præst altid har mulighed for at yde kirkelig betjening til med-lemmer af folkekirken, uanset om de bor i sognet eller ej, og uanset om de har særligtilknytning til sognet eller ej.Det er i øvrigt i § 9, stk. 1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.29bestemt, at et medlem af folkekirken har ret til at få kirken i bopælssognet stillet til rå-dighed til en kirkelig handling ved en præst i folkekirken, som ikke er ansat ved denpågældende kirke. Et medlem af folkekirken har også ret til at få kirken i bopælssognetstillet til rådighed for en vielse ved en præst for en evangelisk-luthersk frimenighed.Medlemmernes ret til at få kirken stillet til rådighed til en kirkelig handling indebærer,at et menighedsråd ikke kan modsætte sig, at der fx foretages vielse af fraskilte i kirken.

En præst i folkekirken har som hovedregel pligt til at yde kirkelig betjening til alle med-lemmer af folkekirken, der bor i sognet.Med ægteskabsloven af 192230blev der indført en generel adgang til borgerlig vielse,mens folkekirkens medlemmer indtil da havde været henvist til at blive kirkeligt viet.Der blev desuden givet adgang til, at ægtefæller kunne få et borgerligt indgået ægteskabkirkeligt velsignet efter aftale med en præst i folkekirken. Kirkelig velsignelse skulleske efter et autoriseret ritual. Et særskilt ritual for kirkelig velsignelse blev dog førstautoriseret i 1938. Indtil da anvendtes vielsesritualet med de nødvendige sproglige æn-dringer.I ægteskabsloven af 1922 blev det præciseret, hvornår en præst har pligt til at foretageen vielse. Det skete i lovens § 30, stk. 3, der lød:"Stk.3.En Præst i Folkekirken er kun pligtig at foretage en Vielse, saafremt beggeBrudefolkene hører til Folkekirken, og en af dem derhos er Medlem af hans Menig-hed. Præsten kan dog nægte at vie en fraskilt. Mener han i øvrigt af religiøse Grundeikke at kunne eller burde foretage en Vielse, skal han forelægge Biskoppen Sagen;denne afgør da efter en Undersøgelse af samtlige Sagens Omstændigheder, om denpaagældende Præst bør fritages for at foretage Vielsen."I et cirkulære fra Kirkeministeriet31blev det præciseret, at præsters pligt i forhold til atforetage kirkelig velsignelse af borgerligt viede var afgrænset på samme måde som plig-ten til at foretage vielser.I 1969 blev der vedtaget en ny ægteskabslov32, som trådte i kraft den 1. januar 1970. Idenne lovs § 16 er det bestemt, at kirkelig vielse kan ske i folkekirken, når en af parter-ne hører til folkekirken. Og det er i § 17 bestemt, at "Kirkelig vielse inden for folkekir-293031

ken foretages af dennes præster. Kirkeministeren fastsætter regler om, hvilke præster ifolkekirken der kan foretage vielser, og i hvilke tilfælde de har pligt hertil."Disse regler har Kirkeministeriet fastsat i bekendtgørelse om vielse inden for folkekir-ken33.Bestemmelsen i 1922-lovens § 30, stk. 3, blev i 1969 videreført i bekendtgørelsens § 2,stk. 5, der lyder:"Stk. 5.En præst har kun pligt til at foretage en vielse, såfremt begge parter hører tilfolkekirken, og en af dem er medlem af hans menighed. Præsten kan dog nægte atvie en fraskilt. Mener han i øvrigt af religiøse grunde ikke at kunne eller burde fore-tage en vielse, skal han forelægge biskoppen sagen. Denne afgør da, om præsten børfritages for at foretage vielsen."I bekendtgørelsens § 5, stk. 2, 2. pkt., er det fastsat, at "En præst har kun pligt til atmeddele kirkelig velsignelse, såfremt han ville have haft pligt til at vie parterne.".Når en præst nægter at vie et par med den begrundelse, at den ene eller begge er fraskilt,kan parret selv henvende sig til en anden præst. Hvis parret ikke selv kan få en andenpræst til at foretage vielsen, må provst eller biskop være behjælpelig med at finde enpræst, der er villig til det.

6.3.1 Fritagelse af præsterLigesom der blandt præster er forskellige opfattelser af, hvorvidt fraskiltes nye ægte-skab er i strid med Bibelen og folkekirkens bekendelsesgrundlag i øvrigt, så er derblandt præster forskellige opfattelser af, hvorvidt homoseksuelt samliv kan accepteresinden for de rammer, som sættes af Bibelen og folkekirkens bekendelsesgrundlag i øv-rigt.Den teologiske opfattelse, at fraskiltes nye ægteskab er i strid med Bibelen og bekendel-sen, har siden 1922 været anset for legitim i folkekirken i og med, at lovgivningen hargivet præster ret til at nægte vielse af fraskilte.Det må efter udvalgets opfattelse tilsvarende være legitimt for præster i folkekirken athave den opfattelse, at homoseksuelt samliv ikke er i overensstemmelse med Bibelen ogbekendelsen.Udvalgets medlemmer er derfor enige om, at præster, som har den teologiske opfattelse,skal sikres ret til at nægte at medvirke til indgåelse af partnerskab ved en kirkelig hand-ling, og at præster desuden skal sikres ret til at nægte at medvirke til kirkelig velsignelseaf partnerskab.

Udvalget anser dette for en konsekvent videreførelse af den frihedslinie i den kirkeligelovgivning, som har betydet, at en præst siden 1922 har haft ret til at nægte at vie fra-skilte, hvis det er i strid med præstens teologiske holdning. Det er desuden en konse-kvent videreførelse af, at biskoppen siden 1922 har kunnet fritage en præst for at foreta-ge en vielse, som præsten af religiøse grunde ikke mener at kunne foretage.En bestemmelse om fritagelse kan, som det var tilfældet i perioden 1922-1969, værefastlagt ved lov. Eller den kan, som tilfældet har været siden ægteskabsloven af 1969,være fastlagt i en bekendtgørelse, som udstedes af kirkeministeren på grundlag af enbemyndigelse i loven.Udvalget anbefaler, at fritagelsesbestemmelsen fastsættes ved lov og ikke ved bekendt-gørelse. Det vil efter udvalgets vurdering være en klar markering af, at lovgiverne opfat-ter en teologisk begrundet afvisning af homoseksuelt samliv som et legitimt synspunktinden for folkekirkens bekendelsesgrundlag.Fritagelsesbestemmelsen kan indsættes i "Kapitel 3 Medlemmers ret til kirkelig betje-ning" i lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning.Fritagelsesbestemmelsen kan formuleres således:"§7a.En præst har kun pligt til at foretage en vielse eller medvirke ved indgåelse afpartnerskab, såfremt begge parter hører til folkekirken, og en af dem er medlem afpræstens menighed.Stk. 2.En præst kan dog nægte at vie en fraskilt eller at medvirke ved indgåelse afpartnerskab mellem to personer af samme køn. En præst kan desuden nægte at med-virke til kirkelig velsignelse af borgerligt stiftet ægteskab, hvis en eller begge parterer fraskilt. En præst kan også nægte at medvirke til kirkelig velsignelse af partner-skab mellem to personer af samme køn.Stk. 3.Mener en præst i øvrigt af teologiske grunde ikke at kunne eller burde foretageen vielse eller medvirke ved indgåelse af partnerskab, skal præsten forelægge bi-skoppen sagen. Denne afgør da, om præsten bør fritages."

6.3.2 Eventuel fritagelse af kirkefunktionærer eller andreUdvalget har overvejet, om kirkefunktionærer - kordegne, organister, kirketjenere m.fl.- i lighed med præster skal have ret til at nægte at medvirke ved kirkelige handlingersom indgåelse af partnerskab og kirkelig velsignelse af partnerskab.Kirkefunktionærer har ikke som præster ret til at nægte at medvirke ved vielse af fra-skilte.Det er under udvalgets drøftelser blevet oplyst, at der enkelte steder i folkekirken harværet tilfælde, hvor kirkefunktionærer er blevet fritaget for at medvirke til bl.a. gudstje-nestelig velsignelse af homoseksuelle par.Udvalget konstaterer, at sådanne fritagelser er sket efter lokal beslutning og på grundlagaf arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet, og at denne mulighed fortsat er tilstede. Udvalget er i den forbindelse opmærksomt på, at menighedsrådet har en forplig-telse til at sørge for afløsning, hvis præsten ønsker at gennemføre den kirkelige hand-ling, som den faste kirkebetjening er fritaget for.

Flertallets overvejelserUdvalgets flertal (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christiansen, LisbetMüller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, Karsten Nissen, Susanne Møller,Christian Mejdahl, Kresten Drejergaard og Claus Thomas Nielsen) er af den opfattelse,at der ikke skal indføres en ret for kirkefunktionærer til at nægte at medvirke ved kirke-lige handlinger, hverken ved indgåelse af partnerskab, ved kirkelig velsignelse af part-nerskab eller ved vielse af fraskilte.Flertallet anerkender, at kirkefunktionærernes medvirken til afvikling af kirkelige hand-linger er væsentlig i forhold til at sikre, at de kirkelige handlinger forløber, som de skal.Flertallet lægger vægt på, at kirkefunktionærer ikke som præsterne har et gejstligt oglæremæssigt ansvar i forhold til udførelsen af de kirkelige handlinger. Der er alene taleom, at kirkefunktionærerne på forskellig vis medvirker til, at handlingerne kan gennem-føres, sådan som de er tilrettelagt af præsten på grundlag af ritualer og tradition m.v.Udvalgets flertal gør desuden opmærksom på, at kirkefunktionærer generelt har pligt tilat medvirke ved gudstjenester og kirkelige handlinger, uanset om de deler præstens teo-logiske opfattelser eller ej.Endvidere understreger flertallet, at en eller flere kirkefunktionærers holdning til enbestemt kirkelig handling ikke må have indflydelse på, om den kirkelige handling kangennemføres eller ej. Det bemærkes i den forbindelse, at folkekirkens medlemmer harret til at få foretaget en kirkelig handling i deres sognekirke, enten ved kirkens egenpræst eller ved en anden præst i folkekirken.Mindretallets overvejelserEt medlem af udvalget (Jens Ole Christensen) anbefaler, at der ved lovgivning eller cir-kulære gives kirkefunktionærer et retskrav på at kunne nægte at deltage i kirkelig vel-signelse/kirkelig indgåelse af registreret partnerskab. Han finder det ikke tilstrækkeligtsikret, at det - som hidtil - kan indskrives lokalt i regulativer mv., da disse kan forandresmed kort varsel.Retten skal udformes, så den mest muligt ligner den tilsvarende ret, som sundhedsper-sonale på forskellige niveauer har i forhold til abortindgreb.Den relevante paragraf i sundhedsloven lyder:"§ 102.Læger, sygeplejersker, jordemødre, sygehjælpere og social- og sundhedsas-sistenter, for hvem det strider mod deres etiske eller religiøse opfattelse at foretageeller medvirke til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, skal efter anmodningfritages herfor. Tilsvarende gælder for personer, der er under uddannelse til et af denævnte erhverv."Her har alle grupper, så at sige fra top til bund i hierarkiet ret til at nægte deltagelse iselv indgrebet, men ikke til at nægte at deltage i den forudgående og efterfølgende plejeog behandling.På lignende måde foreslår han, at kordegne, organister og kirketjenere, skal kunne næg-te at deltage i selve den kirkelige handling, men kordegnen skal fx kunne pålægges atindføre begivenheden i kirkebogen, kirketjenere at gøre rent før og efter osv.Baggrunden for forslaget er, at kirken efter indførelse af en vielse/velsignelse af regi-streret partnerskab vil befinde sig i den ekstraordinære situation, at der findes et ritual

6.3.3 Eventuelt alternativt gejstligt tilsynEn præst er undergivet tilsyn af biskoppen over det stift, hvor præsteembedet hørerhjemme. En biskop vælges ved et flertalsvalg, hvor stiftets præster og valgte medlem-mer af menighedsråd har stemmeret. Det betyder, at teologiske mindretal blandt præsterog menighedsrådsmedlemmer i nogle tilfælde finder, at der er så stor forskel på deres ogbiskoppens teologiske holdninger, at de ikke kan have den nødvendige tillid til og re-spekt for biskoppens tilsyn.Indførelse af mulighed for indgåelse af partnerskab ved en kirkelig handling kan yderli-gere skærpe modsætningerne mellem nogle præsters og deres biskoppers holdninger.Det kan medføre, at nogle præster vil bestræbe sig på at begrænse fællesskabet og kon-takten med biskoppen til det mindst mulige og i stedet benytte sig af andre vejledere.Udvalget har derfor drøftet, om der kan og bør skabes mulighed for et alternativ til denstedlige biskops gejstlige tilsyn med præster.Der er i udvalget peget på, at det fx kan ske ved, at der oprettes en eller flere stillingersom vicebiskop, som besættes med præster af nærmere bestemt teologisk observans.Vicebiskoppen (eller vicebiskopperne) kan så føre tilsyn med og være vejleder for præ-ster og menigheder, som har samme teologiske grundholdninger.Flertallets overvejelserUdvalgets flertal (Peter Skov-Jakobsen, Inge Lise Pedersen, Erling Christiansen, LisbetMüller, Kirsten Busch Nielsen, Benedicte Præstholm, Karsten Nissen, Susanne Møller,Christian Mejdahl og Kresten Drejergaard) understreger imidlertid, at bispeembedet måhave ansvaret for tilsyn med samtlige præster og menigheder i stiftet. Det indebærer, atbiskoppen er forpligtet i forhold til alle præster og menigheder, uanset eventuelle teolo-giske meningsforskelle.Udvalgets flertal ønsker derfor at fastholde, at alle præster og menigheder er underlagtden stedlige biskops tilsyn.Der gøres dog opmærksom på, at § 8 i lov om udnævnelse af biskopper og om stifts-båndsløsning34giver mulighed for stiftsbåndsløsning. Bestemmelsen indebærer, at ensognemenighed eller valgmenighed kan slutte sig til en anden biskop, som er villig til atmodtage den. Denne biskop overtager da tilsynet med menigheden, for så vidt angårprædikeembedet, sakramenternes forvaltning og sjælesorgen. Beslutning om stifts-

båndsløsning skal være vedtaget på et menighedsmøde med tre fjerdedele af de afgivnestemmer, og den skal være tiltrådt af menighedens præst eller en af dens præster.Mindretallets overvejelserEt medlem (Jens Ole Christensen) bemærker, at den situation, der opstår ved en eventu-el indførelse af et ritual, kan gøre behovet for alternativt tilsyn og en bredere repræsen-tation i bispemøderne aktuelt for dele af kirken.En mulig løsning er, at der oprettes et eller flere embeder som vicebiskop. Vicebiskop-pens opgave skal dels være at ordinere og føre tilsyn med præster og menigheder, somikke finder sig repræsenteret i det nuværende bispekollegium, og dels være at repræsen-tere disse gruppers synspunkter ved bispemødet.Når den hidtidige ordning med stiftsbåndsløsning ikke bruges mere, skyldes det formo-dentlig bl.a., at valgordningen for bispevalg - flertalsvalg i enkeltmandskredse - betyder,at relativt store mindretal i kirken, i hvert fald i perioder, ikke er repræsenteret i bispe-kollegiet. Det får dels den konsekvens, at der ikke er naturlige muligheder for at løsestiftsbånd, og dels, at der er synspunkter, som ikke er til stede ved bordet, når bispemø-dets beslutninger og udtalelser vedtages. Bispemødet har ikke nogen officiel kirkeretsligstatus. Men det har i praksis over de senere årtier bevæget sig bort fra at være et "tesel-skab" og i retning af at have en officiel kirkeretlig status.Denne udvikling understreger nødvendigheden af at gennemtænke kirkens styrelse ogbispemødets sammensætning.Ordningen med en eller flere vicebiskopper kunne gennemføres med valgmenighedslo-ven som model. Et antal præster og menigheder får lov til at oprette et valgstift, ogvalgstiftets præster og menighedsråd vælger deres biskop.Et andet medlem (Claus Thomas Nielsen) finder, at den tiltagende læremæssige diffe-rentiering af folkekirken kan gøre det relevant at overveje den fremtidige organiseringaf det kirkelige tilsyn.

I det følgende sammenfattes udvalgets anbefalinger vedrørende frihedsrettigheder.Udvalget anbefaler, at der i lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening ogsognebåndsløsning indsættes bestemmelse om, at en præst kan nægte at gøre tjenesteved vielse af fraskilte og til indgåelse af partnerskab mellem to af samme køn. Tilsva-rende indsættes bestemmelse om, at en præst kan nægte at gøre tjeneste ved kirkeligvelsignelse af borgerligt stiftet ægteskab, hvis den ene af parterne tidligere har væretgift, og at en præst kan nægte at gøre tjeneste ved kirkelig velsignelse af partnerskabmellem to af samme køn.Et medlem (Jens Ole Christensen) anbefaler, at kirkefunktionærer får samme frihed sompræster til at nægte at medvirke ved kirkelige handlinger til indgåelse af partnerskab ogkirkelig velsignelse af partnerskab.Han anbefaler endvidere, at der skabes mulighed for etablering af et alternativ til bi-skoppens tilsyn med præster og menigheder i form af en eller flere stillinger som vice-biskop, der besættes med præster med nærmere bestemte teologiske grundholdninger.

Bilag 1Mindretalsudtalelse af Jens Ole ChristensenJeg anbefaler hverken et ritual for kirkelig velsignelse eller vielse af registreret partner-skab. På samme måde kan jeg heller ikke støtte biskoppernes udtalelse fra 28. oktober1997, der er baggrunden for den nuværende praksis. Der er efter min opfattelse ikkeplads i kirkens eget grundlag til kirkelig markering af et registreret partnerskab.Det skyldes en række forhold, som meget entydigt peger i den retning:For det første er der nogle bibelteologiske grunde. Disse er for mit vedkommende i sigselv udslagsgivende. Kristendommen er en åbenbaringsreligion, og ikke noget vi selvkan tænke os til. Derfor er Den danske Folkekirke bundet til de bibelske skrifter og kir-kens lutherske bekendelse, hvilket ikke mindst fremgår af ritualerne for ordination afpræster og indvielse af biskopper. De bibelteologiske grunde kan sammenfattes i topunkter:Når de undervisende bibelske tekster skal beskrive ægteskab gøres det entydigtsom et livslangt forhold mellem én mand og én kvinde. Det gælder både skabel-sesberetningen og Jesu undervisning: "Derfor forlader en mand sin far og mor ogbinder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød" (1. Mosebog 2,24 og MattæusEvangeliet 19,5). Hvis der ikke havde været et eneste negativt udsagn i de bibel-ske skrifter om homoseksuel praksis, så havde selve denne grundbestemmelse afægteskab gjort homoseksuelt partnerskab til en yderst problematisk størrelse. Selvom rapporten klart adskiller ægteskab fra homoseksuelt samliv, kan enhver se, atregistreret partnerskab er modelleret over ægteskabet og derfor bevidst forsøger atvære et ægteskabslignende forhold. Og selv om ritualer udformes, så de ligger etstykke fra vielsesritualet fra 1992, både hvad angår sprogtone og valg af bibeltek-ster, så er og bliver de bryllupsritualer. Denne lighed kan ingen sproglige definiti-oner skrive sig ud af.Når de undervisende bibelske tekster omtaler homoseksuel praksis, gøres det en-tydigt negativt: Som synd (fx 1. Korintierbrev 6,9ff). Dette er for så vidt logisknok, for synd i bibelsk tænkning er afvigelse fra skabelsen. Synd er ikke bareumoral, men et brud på Guds skabervilje, som afskærer vores vej til Gud. Derforhar alle mennesker brug for tilgivelsen i Kristus. Når kirken velsigner synd, læg-ger den hindringer i vejen for, at mennesker søger tilgivelse for denne synd. For visøger kun tilgivelse for det, vi kender som synd. Det er den egentlige ulykke i ind-førelsen af et ritual: Ritualet hindrer homoseksuelle mennesker i at få en mereholdbar hjælp og sjælesorg fra kirken. En sjælesorg, som kan kaste mennesker udi hårde personlige kampe, men som peger på Kristus og tilgivelsen hos ham.Derfor må kirken vise det homoseksuelle menneske - skabt i Guds billede - den respektog kærlighed, der tilkommer alle mennesker. Uden forskelsbehandling. Den må forkyn-de evangeliet lige så frit og gratis til det homoseksuelle menneske som til alle andre ogkalde til samme uforkortede lydighed mod Guds bud.På denne baggrund anerkender jeg heller ikke den anvendelse af Den Augsburgske Be-kendelses artikel 7, som kommer frem i flertalsteksten. Modsætningen i art. 7 er ikkeevangeliet og sakramenternes forvaltning på den ene side og loven på den anden. Mod-sætningen er evangeliet og sakramenterne på den ene side og de kirkelige ordninger påden anden. Forkyndelsen af loven er en forudsætning for forkyndelsen af evangeliet. Da

Bibelens ord om homoseksuel praksis er en del af loven, er det evangeliets forkyndelse,der bringes i fare, når synd velsignes.Kirken har derfor ikke noget mandat i sit eget grundlag til at indføre et ritual. Det vilikke være muligt at udforme et ritual, der indeholder ét eneste bibelcitat, der taler posi-tivt om det samliv, der indstiftes i ritualet.Derfor vil et ritual være henvist tiludelukkendeat bruge tekster, der taler om kærlighedi andre relationer (heteroseksuelt ægteskab, almindelig menneskelig næstekærlighedeller broderkærlighed i menigheden), og i situationen omfunktionere dem til at handleom homoseksuelt samliv. Sådanne omfunktioneringer findes ganske vist også i det nu-værende - og tidligere - ritual; men de anvendes i disse tilfælde i forlængelse af direkteog positive udsagn om ægteskabet mellem mand og kvinde. I dette tilfælde skal om-funktioneringen af tekster foregå i direkte modstrid med tydelige og negative udsagnom homoseksuel praksis. Dette forhold mellem Bibel og ritual gør, at det næppe er mu-ligt at skabe et ritual for homoseksuelt samliv, der ikke er domineret af den "kønsneutra-le" ægteskabsteologi. Heller ikke selv om man - som udvalgets flertal - vælger at afviseen "kønsneutral" vielsesordning.Dernæst er der nogle mere aktuelle kirkelige grunde til at anbefale et nej:Graden af uenighed internt i folkekirken på dette punkt er betydelig og dramatisk.I sagerne om kvindelige præster og vielse af fraskilte - som bibelteologisk har lig-hedspunkter med denne - er der alene uenighed om, i hvilke tilfælde og hvor ofteritualet skal bruges. Og så har uenigheden om kvindelige præster sat spor i enkeltetekstvalg i ordinationsritualet. I tilfældet med homoseksuelt samliv er der tale omuenighed om selve gyldigheden af ritualet. Uenighed på så ekstremt niveau er al-drig set før ved autorisationen af et ritual i den danske kirke. Den i forvejen hårdtbelastede sammenhængskraft i folkekirken vil komme under yderligere pres.Den danske folkekirke vil - internationalt set - komme i konflikt med et megetstort antal kirker, især i den tredje verden. Sagen har ført til brud mellem flere afde største afrikanske kirker - bl.a. den lutherske kirke i Tanzania - og den store lu-therske kirke i USA, Evangelical Lutheran Church of America. Et lignende brudkan forudses i forholdet til den danske folkekirke og kan i alvorlig grad vanske-liggøre arbejdet for danske missionsselskaber i fx Tanzania.Det nuværende ægteskabsritual reflekterer en bibelsk funderet forståelse af ægte-skabet, hvor det er en unik og gudvillet skaberordning. Det virker selvmodsigen-de, hvis der fremover skal autoriseres et ritual, der i realiteten modsiger et eksiste-rende ritual. Ikke mindst i lyset af, hvor stærkt de skiftende danske ritualer harværet bundet til gudstjenestelige traditioner, der kan føres tilbage til oldkirkeligeritualer og gudstjenesteformer,35er et ritual for kirkelig velsignelse af homoseksu-elle par et radikalt brud med traditionen. Det er baggrunden for, at nogle præsterfår problemer med at bruge en ritualbog, der indeholder ritualer for homoseksueltsamliv, og samtidig fastholde, at de er tro mod deres præsteløfte. I den forbindelsespiller optagelsen af præamblen (kap 5.3.2) en stor rolle for mig. Den er efter mitskøn en nutidig formulering af uenigheden og dens alvor, som på en værdig, lige-frem og holdbar måde sætter bl.a. de præster og menigheder, jeg deler opfattelsemed, fri fra ritualet.Endelig er der et alment kulturelt argument, som i det mindste bør overvejes:35

Bilag 2Mindretalsudtalelse af Claus Thomas NielsenHøringEt helt afgørende aspekt ved en evt. ændring af folkekirkens vielsesteologi og vielses-praksis, er spørgsmålet om folkekirkens fremtidige sammenhængskraft.I disse år går en tiltagende og stærkt fordyrende organisatorisk centralisering og bureau-kratisering hånd i hånd med en tiltagende teologisk og læremæssig differentiering ogopløsning. Begge dele er med til at underminere samhørighedsfølelsen og rummelighe-den i folkekirken.I den forbindelse vil indførelsen af en helt ny vielsesteologi og vielsespraksis, uden atder er sket en forudgående grundig kirkelig høring og konsensusdannelse, kunne bliveden begivenhed, som kommer til at skubbe afgørende til et i forvejen hældende læs.Ved begyndelsen af udvalgets arbejde foreslog jeg, at vi foranstaltede en 6 uger langnetbaseret høring blandt samtlige præster og menighedsråd i folkekirken. Blandt andetfor at få fastslået, hvem der er flertal, og hvem der er mindretal i denne sag. Det var derdesværre ikke enighed om i udvalget, men så meget desto vigtigere er det, at der ikkefremsættes et evt. lovforslag, før det via en bred høringsfase har vist sig, om der i folke-kirken er et tilstrækkeligt stort flertal af såvel menighedsrådsmedlemmer som præster,der støtter ændringerne.Ønsker folketinget, inden der er skabt den nødvendige brede konsensus i folkekirken,gennem lovgivning at give alle trossamfund frihed til at foretage vielser af homoseksu-elle par, vil jeg derfor meget anbefale, at man i bemærkningerne til loven gør det klart,at det (foreløbig) ikke betyder nogen ændring i folkekirkens hidtidige praksis.

Tillæg til ritualbogDet mest positive ved udvalgsrapporten er, at udvalget enstemmigt anbefaler, at hvis derindføres et nyt ritual (som ingen begrundelse har i hverken skrift eller tradition), så skaldet overalt følges af en præambel, der ved sin tilstedeværelse understreger, at ritualetikke, som folkekirkens øvrige ritualer, har en fælles bekendelseskarakter.Alligevel finder jeg det afgørende, at et evt. ritual placeres i et tillæg til ritualbogen.Man må respektere, at spørgsmålet for en del menigheder og præster i folkekirken er såafgørende, at en placering i ritualbogen, og ikke mindst i salmebogen, vil kunne medfø-re et langvarigt ritualbogs- og salmebogsskisma, og at det vil skubbe fx de mange nyeevangelikale valg- og frimenigheder yderligere bort fra folkekirken.Det vil være en ganske unødig provokation af mange kirkeligt aktive, som på forhåndofte har et noget tyndslidt forhold til folkekirken.Ønsker man at holde sammen på folkekirken, må man også på dette punkt vise megetstor skønsomhed og tilbageholdenhed. Man må også acceptere de argumenter, som manikke kan forstå eller anerkende.

Det kønsneutrale ægteskabDet er umiddelbart ganske positivt, at 11 af udvalgets medlemmer er enige om at fast-slå, at et registreret partnerskab er noget grundlæggende andet end et ægteskab.Enigheden er imidlertid af rent formel og besværgende karakter, og derved reelt en vild-ledning af læseren, thi rapporten afspejler jo også, at der ikke kan fremføres et enesteselvstændigt teologisk argument for etablering af et særligt kirkeligt ritual for homosek-suelle, der ønsker at leve i et livslangt monogamt forhold.Til gengæld kan man, som det også sker i rapporten, udmærket argumentere sammen-hængende for, at ægteskabsforståelsen folkeligt set har ændret sig i en sådan grad, atden er blevet kønsneutral, og at man derfor, for at komme tidsånden i møde, også børændre folkekirkens ægteskabssyn, således at det gøres kønsneutralt.En sådan kønsneutral ægteskabsteologi fremkommer ved, at man fjerner skabelses-aspektet fra ægteskabsforståelsen og står tilbage med en fejring af kærligheden og afden gensidige forpligtethed mellem mennesker.Kønsneutrale vielsesritualer af denne art er allerede i brug i folkekirken, og de brugesnetop så godt som enslydende ved ægteskabsindgåelse og ved velsignelse af registrere-de partnerskaber. Det er da også nogle af disse kønsneutrale ritualer udvalget har lagt tilgrund for sit ritualarbejde.Der kan siges meget om dem, blandt andet at de ligger tættere op af en ikke-kristen gno-stisk menneske- og kærlighedsforståelse end op af kristendommen, men under alle om-stændigheder så viser såvel teori som praksis, at hvis man vil indføre vielse/velsignelseaf registrerede partnerskaber, så kan det kun ske ved at relativere den hidtidige ægte-skabsforståelse i en sådan grad, at den også kommer til at omfatte homoseksuelle. Ogdet kan på sin side kun ske ved, at skabelsesaspektet fjernes fra teologien og fra ritualet.Men når det er sket, så må man uvægerligt spørge, hvorfor det lige præcis er den homo-seksuelle undergruppe, som ønsker at leve i livslangt monogami, som skal have ret tilen kirkelig vielse? Hvad så med dem, som på forhånd har besluttet sig for serielt mono-gami, hvad med de biseksuelle, hvad med storfamilierne, hvad med klosterfællesska-berne osv. osv? Hvis ægteskabet skal være kønsneutralt, hvorfor skal det så fx ikke ogsåvære antalsneutralt?Når udvalgsflertallet fastslår at kirken ”bør være lydhør” og at den ”skylder” én gruppehomoseksuelle en kirkelig vielse på grund af deres gensidige kærlighed, hvorfor ”skyl-der” vi så ikke også alle mulige andre alment accepterede alternative samlivsformer envielse? Ved at holde andre grupper ude, gør kirken sig til dommer over rigtigt og forkertsamliv.Som en logisk konsekvens heraf er der allerede blevet etableret en teologisk retning,som mener, at de homoseksuelle, som efterligner ægteskabet, befinder sig i et "hetero-normativt fangenskab", og at diskriminationen først ophører, når ægteskabsinstitutionener blevet relativeret helt ud i intetheden.Rigtigt er det i hvert fald, at der med indførelsen af et ritual, der alene gælder for ligepræcis den undergruppe af homoseksuelle, som ønsker et liv i livslang monogami, ikkeløses et diskriminationsproblem. Man skaber tværtimod et diskriminationsproblem, somikke eksisterer, når det ligger utvetydigt fast, hvad et ægteskab er. Og det har det hidtilgjort overalt i den jødisk/kristne civilisation.

Det kristne ægteskabÆgteskabet er i kristendommen ikke en historisk-relativ ordning, men en skabelsesord-ning indstiftet før syndefaldet. (Og derfor evig og uforanderlig).I en sermon om ægteskabet fra 1519 skriver Luther:"På samme vis er ægtestanden et sakramente. Det er et ydre og åndeligt tegn på detstørste, helligste og ædleste som nogensinde har eksisteret: foreningen af den gud-dommelige og menneskelige natur i Jesus Kristus."Luther bruger her ordet sakramente i betydningen mysterium og hemmelighed. I Efe-serbrevet 5, 31-33 står der:"Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skalblive ét kød. Dette rummer en stor hemmelighed[ mysterium, sakramente] - jeg sigtertil Kristus og kirken."Først efter syndefaldet fik ægteskabet den yderligere betydning, at det blev et værn modsynden og mod den utæmmede egoisme og narcissisme. Men ægteskabet mistede ikkederved sin primære status af et helligt og guddommeligt mysterium, der viser hen tilKristi forhold til hans kirke på Jorden, og som henter en stor del af sin mening og hel-lighed i muligheden for at få børn.Det er ved denne sammenføjning af manden og kvinden i samliv og i børn, at ægteska-bet afspejler den evige forening af Fader, Søn og Helligånd. Netop i kønspolaritetenafspejler ægteskabet både Kristi dobbelte natur som Gud og menneske og Guds HelligeTreenighed fra før evighedernes begyndelse; og derved det inderste mysterium i Gud ogi alt værende.Og dette syn på ægteskabet er ikke en luthersk eller en vesteuropæisk særhed, men etsyn som deles af al historisk kristendom og af de kirker, som mindst 95% af verdens 1,7milliarder kristne i dag er medlemmer af. Relativerer vi ægteskabssynet, så bryder vi pået vigtigt punkt med næsten alle kristne i verden, og ikke mindst bryder vi på afgørendevis med vort eget kirkelige, kulturelle og civilisatoriske fundament.Kun ved først at relativere kristendommen kan man efterfølgende relativere det kristnesyn på ægteskab og familie. Dét et det virkeligt bekymrende, også ved denne rapport.

Bilag 3Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af partnerskab

36

(En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, Fadervor og vel-signelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.)I ritualbogen samt ved anden offentliggørelse af ritualet foreslås det gengivet med føl-gende præambel:Præster, der af samvittighedsgrunde ikke ønsker at anvende dette ritual, fordi de fin-der det uforeneligt med kristen ægteskabsforståelse, er fritaget fra at bruge det.PræludiumSalmeIndledningskollektTaleErklæringPræsten siger:N.N. og N.N.! I har allerede indgået registreret partnerskab og er i dag kommet ind iGuds hus for at få Guds velsignelse over jeres partnerskab.Tilspørgsel(Kan udelades)Så spørger jeg dig NN:Vil du elske og ære NN og følges med hende/ham både i medgang og modgang, indtildøden skiller jer ad?- Ja!Ligeså spørger jeg dig NN:Vil du elske og ære NN og følges med ham/hende både i medgang og modgang, indtildøden skiller jer ad?- Ja!Præsten fortsætter:Lad os alle bedeMens parret knæler, siger præsten med håndspålæggelse:

Bilag 4Forslag til ritual for indgåelse af partnerskab(En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, Fadervor og velsignelse - autoriseres. Denøvrige del af ritualet er vejledende.)I ritualbogen samt ved anden offentliggørelse af ritualet foreslås det gengivet med føl-gende præambel:Præster, der af samvittighedsgrunde ikke ønsker at anvende dette ritual, fordi de fin-der det uforeneligt med kristen ægteskabsforståelse, er fritaget fra at bruge det.PræludiumSalmeIndledningskollektTaleTilspørgsel og forkyndelsePræsten siger:Så spørger jeg dig NN:Vil du have NN som livsfælle?- Ja!Vil du elske og ære hende/ham og følges med hende/ham både i medgang og modgang,indtil døden skiller jer ad?- Ja!Ligeså spørger jeg dig NN:Vil du have NN som livsfælle?- Ja!Vil du elske og ære ham/hende og følges med ham/hende både i medgang og modgang,indtil døden skiller jer ad?- Ja!Så giv hinanden hånd derpå!Præsten lægger sin hånd på deres hænder og siger:I har allerede lovet hinanden at ville leve sammen, og nu har I bekræftet det for Gud ogfor os, som er her til stede, og har givet hinanden hånd derpå. Derfor forkynder jeg jer atvære registrerede partnere både for Gud og mennesker.63