Kirkeudvalget 2009-10
KIU Alm.del Bilag 71
Offentligt
Taulov Menighedsråd
Den 17.2.2010
Til KirkeministerietFrederiksholms Kanal 21Postboks 21231015 København K
Høringssvar fra Taulov Menighedsråd (7000 Fredericia) til Betænkning 1511 Omlægning afstatens tilskud til folkekirken til bloktilskudTaulov Menighedsråd kan tilslutte sig indstillingen fra de folkekirkelige repræsentanter i udvalgetVi undlader at fremføre resten af vores bemærkninger, da vi i Kristeligt Dagblad har læst, at regeringenalligevel ikke vil gennemføre bloktilskud til folkekirken.
Med venlig hilsenTaulov MenighedsrådKurt Krog Pedersen, fm.
Vejlebyskov, d. 16. februar 2010
Kirkeministeriet
Høringssvar vedr. ”Betænkning 1511 – Omlægning af statens tilskud til bloktilskud”
På et fællesmøde for menighedsrådene i Tirsted, Vejleby, Hillested og Skørringe sogne i MariboDomprovsti. d. 28. januar 2010 diskuterede man Betænkningen fra ”Udvalg om bloktilskud”.Der var enighed om at fastholde den nuværende ordning, hvor statens støtte primært ydes tilpræstelønningerne. Denne ordning sikrer mulighederne for nogenlunde ensartet præstelig betjeninguafhængig af de enkelte områders økonomiske styrke, ligesom den til en vis grad garantererpræstens uafhængighed af den ansættende myndighed.Hvis en omlægning til bloktilskud gennemførers således, at kirken modtager et samlet tilskud til desamfundsopgaver, kirken udfører for staten og selv lønner præsterne, vil vi foretrækkekombinationsmodellen:Tilskuddet ydes til det nationale niveau, hvor kirkeministeren i samspil med lovfæstetbudgetfølgegruppe normerer det samlede antal præstestillinger og fordeler pengene til stifterne. Idet enkelte stift fordeles bloktilskuddet af stiftsrådet og præstestillingerne af biskoppen efter høringaf stiftsrådet.Vi kan fuldt ud tilslutte os forslaget om en bredere og mere grundig analyse af konsekvenserne afen så gennemgribende omlægning af folkekirkens økonomi.
Venlig hilsenpå vegne afTirsted, Vejleby, Hillested og Skørringe menighedsråd
Susanne Møllerformand for Vejleby menighedsrådNakskov Landevej 70, 4970 Rødby, tlf. 54608424e-mail:[email protected]
Torsted den 20. februar 2010
Betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskudTorsted Menighedsråd afgiver dette høringssvar om betænkning 1511.Torsted Menighedsråd bakker op om høringssvaret fra biskoppen og stiftsrådet i Århus Stiftog tilslutter sig dermed de præmisser, som udvalget har fundet væsentlige at tage hensyn tilved overvejelserne om en nyordning:1. fastholde en nødvendig præstelig betjening i hele landet, uafhængigt af de enkelteområders økonomiske formåen,2. sikring af præsters uafhængighed uanset finansiering3. sikring af magtbalancen i forhold til de kompetente myndigheder og4. sikring af, at folkekirken kan fastholdes som en enhed.
Torsted Menighedsråd finder det problematisk, at Justitsministeriet alene har skullet vurdere,om en omlægning af statens økonomiske støtte til folkekirken vil rejse spørgsmål i forhold tilgrundlovens § 4. Blandt bilagene findes der således kun et juridisk og ikke et teologisk notat.Torsted Menighedsråd vurderer ligeledes, at enbudgetfølgegruppesom sparringspartner forkirkeministeren vil mangle det teologiske aspekt.Vi finder det problematisk, at det i højere grad er juridiske og økonomiske synspunkter, sombliver repræsenteret. En sådan vægtlægning kan for eksempel blive udslagsgivende iforbindelse med en vurdering af nødvendigheden af gejstlig betjening i visse områder.Torsted Menighedsråd mener, det bør være det bærende princip, at kirken kan være til stedeoveralt med tro og trøst.Side1af2
Torsted Menighedsråd mener desuden, at man bør tale om enrefusionfrem for et tilskud;taget i betragtning, at folkekirken reelt yder mere til samfundet, end den modtager istatstilskud.Vi foretrækker at fortsætte med den nuværende ordning mellem stat og kirke, menhvisderskal indføres bloktilskud anbefaler vi, at bloktilskuddet ydes til nationalt niveau, da1. man derved kan bibeholde et ”armslængdeprincip” mellem den ansættendemyndighed og præsterne - og dermed bedre sikre præsternes uafhængighed ogforkyndelsesfrihed2. vi finder denne ordning mere demokratisk; i modsætning til en evt. fordeling afmidlerne gennem et stiftsråd, som er indirekte valgt3. en udligningsordning således bedre kan opretholdes, hvorved én fælles folkekirkebedre kan bevares.
Med venlig hilsen
Torsted MenighedsrådGurli Aksglæde Hoklandformand
Side2af2
TREENIGHEDSKIRKEN
Grådybet 23, 6700 Esbjerg.Tlf. 75 129373 Fax. 75 134883
_______________________________________________________________KirkeministerietFrederiksholms Kanal 211015 København KEsbjerg, 12. december 2009
Høringssvar vedr. udkast til betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirkentil bloktilskud.Treenigheds Sogns Menighedsråd har på et møde 10. december 2009 behandlet den tilsendte be-tænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud.Menighedsrådet ønsker at afgive høringssvar om betænkningen.Vi har i enighed det svar, at vi ønsker den nuværende ordning for statens tilskud til folkekirken be-varet, i stedet for en af de foreslåede modeller for bloktilskud.Vi håber de enkelte lokale høringssvar kommer med i betragtning forud for den endelige behandlingaf forslaget.
Med venlig hilsen
Peter HundebøllPå vegne af menighedsrådet vedTreenighedssogn Esbjerg./ Jørgen LarsenSekretær for menighedsrådet
Ulbølle menighedsrådv. Birte LangelundLangemarken 22,Ulbølle5762 V. Skerninge
19. februar 2010
Til Kirkeministeriet
Høringssvar vedr. betænkning nr. 1511.
Efter at have drøftet betænkning nr. 1511 er Ulbølle menighedsråd nået frem til :At vi foretrækker at bevare den nuværende ordning frem for omlægning tilbloktilskud.Vi mener, at den nuværende ordning sikrer ensartede rammer for folkekirken ihele landet. Prioritering af præstelønninger peger på, at Folkekirkenskerneydelse er gudstjeneste/forkyndelse.Den nuværende ordning sikrer, at de enkelte menigheder er dele af en størresammenhæng, en fælles kirkeordning der understøtter at kirken er folkets.
På menighedsrådets vegneVenlig hilsenBirte Langelundformand
Valby Sogns Menighedsråd2500 Valby, Københavns Stiftv/formand Trine Birgitte SmithVægterstræde 32791 DragørDragør, den 19. februar 2010
Kirkeministeriet.
I besvarelse af Kirkeministeriets høringsskrivelse af 12. november 2009 vedrørendebetænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud fra Udvalg ombloktilskud skal Valby Sogns Menighedsråd, Københavns Stift, udtale følgende:Ved en gennemgang af betænkningens forskellige modeller synes det at blive klart, at jo størreafvigelser fra den nuværende ordning, des flere uheldige bivirkninger. Udvalget forsøger daogså at anvise diverse konkrete løsninger til modificering af de ”rene” modeller, der imidlertidalle indebærer en delvis fastholdelse af den nuværende ordning. Resultatet bliver et underligtinkonsekvent kludetæppe med en meget beskeden reel fornyelse, og under alleomstændigheder er det spørgsmålet, om det er umagen værd.Menighedsrådet kan følgelig tilslutte sig mindretallets vurdering som gengivet i betænkningenskap. 2.3.6 og ser intet behov for en omlægning til bloktilskud, men finder derudover sommindretallet, at det, før der eventuelt træffes beslutning om en omlægning efter en af demodeller, som udvalget har udarbejdet, vil være nødvendigt at give mulighed for en bredkirkelig og politisk debat.
Med venlig hilsenTrine Birgitte Smithp.v.a. Valby Sogns Menighedsråd
TilKirkeministerietFrederiksholms Kanal 211015 København K
Høringssvar vedrørende betænkning nr. 1511. Omlægning af statens støtte til folkekirken til bloktilskud.
Vamdrup Menighedsråd har på møde den 28. januar 2010 debatteret den udsendte betænkning.Efter debatten stod det klart, at ingen kunne gennemskue konsekvenserne ved en omlægning tilbloktilskud. Der var alt for mange uafklarede spørgsmål med hensyn til hvordan og hvem der skal fordelemidlerne.Omlægning til bloktilskud vil efter vores opfattelse medføre en så stor ændring i folkekirkens struktur, at enomlægning kræver en meget lang og grundig analyse/debat om emnet.En omlægning vil efter vores opfattelse også kræve ændring af folkekirkens opbygning af besluttendeorganer, hvorfor det også er nødvendigt at kende konsekvensen af dette. Hvordan skal disse organernedsættes/vælges.
Jævnfør dette korte resume fra debatten i Vamdrup Menighedsråd, kan vi derforikkeanbefale enomlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud.
Med venlig hilsen
Jens KockFormand Vamdrup Menighedsråd
┌───────────────────────
─────────────────────┐
Vanløse Sogns Menighedsråd har ved møde den 16. februar drøftet den udsendteBetænkning 1511. Rådet noterer, at det væsentlige formål med forslagene ibetænkningen er at imødekomme den kritik, der i offentligheden er rejst over,at staten yder tilskud til folkekirkens forkyndelse i og med, at tilskuddet foren væsentlig del er fastsat som en andel af præsternes aflønning. Forslagenegår så på i stedet at målrette tilskuddet forskellige samfundsopgaver, derløses af folkekirken. Rådet stiller sig grundlæggende tvivlende over for, omforslagene lukker for den anførte kritik. Et tilskud til folkekirken er ogbliver et sådant, uanset hvilken formel det beregnes efter.Det er rådets opfattelse, at betænkningens forslag griber grundlæggende ind i,hvorledes folkekirken fungerer, med en nærliggende betydelig risiko foruønskede resultater. Med andre ord ser rådet ikke en rimelig sammenhæng mellemmål og midler i denne sag. Rådet vil på denne baggrund tilslutte sig de fireudvalgsmedlemmers indstilling, som anført er i betænkningen s. 31f.Med venlig hilsenPoul Uffe Damformand└─────────────────────────────────────────────────────────────────── Side 1/1 ─┘
file:///C|/Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Vedsted.htm
Fra:Sendt:Til:Emne:
Vedsted Sogns Menighedsråd (8401)20. januar 2010 11:27Kirkeministeriet(Hast) ang. høringssvar : Betænkning 1511
Høringssvar fra Vedsted menighedsråd sogn 8401.Vedsted menighedsråd har drøftet betænkning 1511 på menighedsrådmødet den 18.1.2010.Betænkningen viser hvor tæt den danske stat og den danske folkekirke er forbundet.Folkekirken varetager opgaver som det fortsat bør være statens opgave at støtte.Ud fra grundlovens § 4 ønsker menighedsrådet at bevare den nuværende ordning, frem for enomlægning til bloktilskud.Hvis det senere skulle vise sig at en omlægning til bloktilskud blev aktuel, vil menighedsrådet af de 4løsninger, foretrække løsning nr. 4, hvor kompetancen til at fordele bloktilskud fra det nationale til detregionale niveau gives til kirkeministeren i samspil med en budgetfølgegruppe.Med venlig hilsenLisbet Nabe Kristensenformand forVedsted menighedsråd
file:///C|/Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Vedsted.htm04-05-2010 17:35:14
Vejstrup menighedsrådVed FormandHans Ole OlsenRønnevænget 125883 OureOure Februar 2010-02-07
Til; KirkeministerietHøringssvar om Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskudFor menighedsrådet i Vejstrup er det svært at forstå hvad man vil opnå ved enomlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud. Man arbejder med desamme udgifter samlet set både før og efter en omlægning.Hvis man ønsker en besparelse på Landsplan, skal man melde det ud og så må vidiskutere den derfra. En evt. fremtidig mulighed for at kunne styre tilskud tilfolkekirken bedre ved at indføre bloktilskud, er selvfølgelig en mulighed.Men som vi ser det vil vi gerne advare imod at indføre for mange led der skal havebloktilskud, der vil hurtig opstå splid om hvem der skal have flest penge og hvad derer vigtigst Kulturbevaring eller forkyndelsen.Driften af kirker og kirkegårde er en stor post i det årlige budget. Ønskerkirkeministeriet at skære i antallet af kirker der skal bruges må man melde klart ud såmå diskussionen tages derfra.Udligning af statslige kirkeskatter kan også laves om, hvis det er det man ønsker,med den nuværende tilskudsmodel.Vi har den holdning, at indførelse af stiftsråd, som er indført over hele landet er etoverflødigt led. Og vi bevæger os ud på en glidebane ved at tilføre dem magt overfremtidig bloktilskud, de er for langt væk fra den daglige drift af sogne og provstier.I Vejstrup Sogn vil vi anbefale at vi forbliver på den nuværende ordning af tilskud.Vi ærgrer os samtidig over de kræfter og økonomiske midler der allerede er brugt pådenne betænkning, de midler kunne have været brugt bedre.Skulle der alligevel være en tilslutning, til overgang til bloktilskud. Vil vi anbefale atder kun er to instanser der modtager bloktilskud. Et nationalt niveau hvor antallet afpræster og beløb til bevaring af kulturværdier m.v. bestemmesSamt et lokalt niveau hvor det er Provstiet der får et bloktilskud til fordeling i deforskellige sogne efter behov og ønsker.På Vejstrup Sogns vegneHans Ole OlsenFormand
Side 1Verninge KirkeMenighedsrådet
KirkeministerietBetænkning 1511
”Mulighedernes samfund”Regeringsgrundlaget der har et afsnit der hedder:At ” Af hensyn til den brede opbakning bag folkekirkeordningen vil regeringen omlægge statensøkonomiske støtte til folkekirken fra et tilskud til præstelønninger mv. til en støtte til desamfundsopgaver, som folkekirken varetager, f.eks. inden for kirkegårdsdrift og vedligeholdelse afkirkebygningerne. Derfor skal støtten – uden at ændre på den økonomiske byrdefordeling mellemstaten og folkekirken – omlægges til et bloktilskud.”Reformationen i 1536Staten og kirken.Grundloven af 1849Religionsfrihed.§ 4 Den evangelisk – lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes af staten.
Denne forankring mellem folkekirken og staten har aktuelt en overskuelighed og for det enkeltemenighedsråd givet en frihed. Med selvforvaltning ud fra de overordnede rammer derlovgivningsmæssigt udstikkes.Den nuværende lovgivning er overskuelig og derfor nem at handle ud fra, selv ude i det enkeltemenighedsråd.For Verninge Kirke menighedsråds vedkommende er der et naturligt samarbejde med AssensProvsti og Fyens Stift, uden at vi til stadighed kommer i konflikt med loven eller de økonomiskemidler der bliver stillet til rådighed.Hvis man gerne vil se spøgelser i den nuværende lovgivning, - kan det lade sig gøre,- men så er detselvforskyldt. Derfor er der ikke i betænkning 1511 noget nyt under solen, - der vil forbedre dennuværende lovgivning.Den frihed vi har i det enkelte menighedsråd, ønsker vi en fortsættelse af til gavn for den enkeltesognemenighed
Side 2
De principper der er beskrevet , som tager udgangspunkt i den nuværende lovgivning i forholdetmellem staten og folkekirken er ufravigelige.De nævnte årstal, 1536 og 1849 med indhold, og de beslutninger der siden hen er taget igennemårene er fortsat gældende, og vil sikre den medlems opbakning folkekirken har.Der har nu i ministerierne og i kommissoriet været arbejdet ihærdigt med betænkning 1511.I det enkelte menighedsråd har vi nu haft betænkningen til gennemlæsning og haft punktet pådagsordenen.Som det kan læses af vores høringssvar, så vil vi gerne lade historien tale og dermed fortsætte detgrundlag og de principper staten og folkekirken samarbejder på.Deraf fremkommer vores høringssvar fra menighedsrådet i Verninge.Med venlig hilsen på vegne af menighedsrådetformand Bjarne Møller Hansen.
Kirkeministeriet
Den 6.februar 2010.Høring om betænkning 1511, omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskudVester Skerninge menighedsråd har på møde den 27. januar 2010 drøftet betænkning nr. 1511.Konklusionen på drøftelsen var, at Vester Skerninge menighedsråd foretrækker og anbefaler atbevare den nuværende ordning frem for en omlægning til bloktilskud.Af regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” kan vi se at forslaget om en omlægning tilbloktilskud er begrundet af hensynet til at sikre den brede opbakning bag folkekirkeordningen.Det er menighedsrådets vurdering, at såfremt værdier fortsat blev betragtet som antikveredeholdninger kunne forslaget måske skabe større opbakning; men i dag hvor det er blevet almindeligtat alle grupper bekender deres værdigrundlag klart og tydeligt vil forslaget snarere føre til ensmallere opbakning.Den nuværende ordning sikrer at de enkelte menigheder er dele af en større sammenhæng- en fælleskirkeordning, hvis formål er at understøtte, at kirken er folkets og ikke statens. Og den indbyrdesforbundethed ligger naturligvis i første række i den fælles evangelisk-lutherske bekendelse.Venlig hilsenElse JohansenFormandPer SulsbrückNæstformand
file:///C|/Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Viby.htm
Fra:Viby Sogns Menighedsråd (8100)Sendt:22. februar 2010 11:19Til:KirkeministerietEmne:(LOPH)VS: Betænkning 1511Vedhæftede filer:14912-10_v1_Høringssvar til provstierne.PDF; Høringssvar fra biskoppen og stiftsrådet.docViby Menighedsråd tilkendegiver hermed sin fulde tilslutning til høringssvar fra Århus Stift.Venlig hilsenIngrid G.ChristensenFormandFra:Århus Søndre ProvstiSendt:9. februar 2010 14:23Til:Viby Sogns Menighedsråd (8100); Ravnsbjerg Sogns Menighedsråd (9096); Fredens SognsMenighedsråd (8101)Emne:VS: Betænkning 1511
_____________________________________________Fra:Lene PiilgaardPå vegne afÅrhus StiftSendt:9. februar 2010 10:31Til:Alle provstier i Århus Stift; Alle provster i Århus StiftEmne:Betænkning 1511
file:///C|/Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Viby.htm04-05-2010 16:26:22
Fra:Sendt:Til:Emne:Prioritet:
Valby-Vanløse Provsti21. januar 2010 14:40Kirkeministeriet(Hast) Høringssvar fra Vigerslev Sogn ang. betænkning 1511Høj
Fremsendes hermed tjenstligt til Kirkeministeriet til orientering og evt. videre foranstaltning.Med venlig hilsenFinn VejlgaardprovstVALBY-VANLØSE PROVSTI/-bjt______________________________________________Fra:Bodil Kjær WitvlietSendt:19. januar 2010 14:11Til:Valby-Vanløse ProvstiCc:Vigerslev Sogns Menighedsråd (7027)Emne:Høringssvar fra Vigerslev Sogn ang. betænkning 1511
Til Kirkeministeriet ad tjenestevejen via provsti og stiftVigerslev Kirkes Menighedsråd har behandlet betænkning 1511 – Omlægning af statens tilskud til folkekirken tilbloktilskud.Menighedsrådet tilslutter sig provst Finn Vejlgaards kommentar om høringen. Finn Vejlgaards kommentarvedhæftes.Med venlig hilsenPå menighedsrådets vegne,
Bodil WitvlietkordegnE-mail:[email protected],tlf. 36 30 23 21Vigerslev KirkekontorLykkebovej 12500 ValbyKontorets åbningstid: Mandag - fredag 9-13, torsdag tillige 16-18
Bloktilskud – et skud i tågenaf provst Finn Vejlgaard, København.
En anmeldelse af den gule betænkning 1511 -omlægning af statens tilskud tilfolkekirken til bloktilskud oktober 2009- kunne være meget kort og med blot fåord. For det er en betænkning, ingen rigtig vil kendes ved indholdet af. De firekirkelige repræsentanter i udvalget (biskop Søren Lodberg Hvas, formanden forlandsforeningen af menighedsrådsmedlemmer Inge Lise Pedersen, sognepræstCharlotte Ellermann og provst Grete Bøje) siger alle nej til betænkningens forslag.Som et ekko gentages det betænkningen igennem. Rygterne vil vide, at når detkommer til stykket, vil politikerne heller ikke have bloktilskud. Udvalgetsformand, kirkeministeriets departementschef Henrik Nepper-Christensen har haftden utaknemmelige opgave at skrive en betænkning, der helst ikke skal blive tilnoget.Når der alligevel er grund til at se nærmere på sagen, skyldes det densvigtighed. Der røres med forslaget ved nogle helt fundamentale byggeklodser iforholdet mellem stat og kirke. Folkekirken bør læse skriften på væggen. Sådankan det komme til at se ud engang. Men er det ønskeligt? Nej, siger de kirkeligemedlemmer af udvalget.Det er velgørende, at der så kraftigt og entydigt siges fra. Dermed erbolden nemlig placeret på politikernes banehalvdel. Og det bliver interessant at se,hvilket forhold staten ønsker at have til folkekirken. Nu må politikerne træde ikarakter. Kirkefolket har udtalt, at de ikke ønsker bloktilskud og den dermedløsere tilknytning til staten som egen økonomiforvaltning vil medføre. Detnuværende statstilskud, der fastlægges i finansloven, er øremærket bestemteformål, hvorimod bloktilskud lægger op til en friere anvendelse hos modtageren.Men hvor attraktiv er den frihed? Kommunerne har den, men de jubler jo ikkeligefrem. Kirken siger derfor klogt nej tak. Vi vil hellere fastholde den nuværendeordning. Spørgsmålet lyder derfor til politikerne, hvad vil I med folkekirken?Perspektivet er vigtigt. Derfor bliver anmeldelsen længere end kort. Derer tale om hjerteblod i den folkekirkelige selvforståelse.I de senere år er de kirkeministerielle betænkninger kommet i en lind strøm. Derhar været en blå 1477 om kirkens opgaver. Hvorledes og af hvem varetages bedstden kristne kirkes forkyndelse af Kristus som hele verdens frelser på sogne-,provsti- og stiftsniveau. Året efter fulgte en grøn 1491 om folkekirkens lokaleøkonomi efter devisen mere kirke for pengene (færre). Så kom i 2008 den røde1503 om uddannelse og efteruddannelse af præster. Her opstilles et tungtbureaukratisk system, der næppe vil gavne efteruddannelsen af præster. Den sidstei rækken er gul. Nr. 1511 berører folkekirkens økonomiske fundament i relation tilstaten.Årsagen, til at betænkningen har set dagens lys, skal findes i regeringsgrundlagetfra november 2007, hvor det om folkekirken anføres, at statens økonomiske støttetil folkekirken omlægges fra et tilskud til forkyndelsen (i form af statslig tilskudtil præstelønningerne) til en støtte til de samfundsopgaver folkekirken varetager,såsom kirkegårdsdrift og bygningsvedligeholdelse af museal, kulturel ogbevaringsværdig art. Det angives i regeringsgrundlaget, at omlægningen sker afhensyn til den brede folkelige opbakning bag stat-kirke ordningen.Her er vi ved kernen i sagen. På hvilken måde og med hvilkenbegrundelse skal staten støtte folkekirken? I grundlovens § 4 formuleres statensforpligtelse med ordene: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danskefolkekirke og understøttes som sådan af staten.” I den gængse statsretlige og
kirkeretlige opfattelse forstås det, som en forpligtelse for staten til at understøttefolkekirken såvel økonomisk som i mere ideel og moralsk henseende.Justitsministeriet har udtalt, at der efter deres opfattelse ikke er grund tilpå baggrund af omlægning at rejse tvivl om statens overholdelse af forpligtelsen igrundlovens § 4. Det er nu engang folketinget, der beslutter af hvilken art denøkonomiske støtte skal være. Om der er tale om finanslovsbevillinger ellerbloktilskud er i den henseende ikke afgørende.Spørgsmålet er imidlertid, om det ikke lige netop er ved at støtteforkyndelsen, at staten lever op til ordene om, at den evangelisk-lutherske kirke erden danske folkekirke og understøttes af staten -som sådan!Folkekirken erevangelisk-luthersk og det evangelisk-lutherske har nu engang mere medforkyndelsen at gøre end med bygninger og kirkegårde. Hvad er det for et såkaldtfolkeligt hensyn man vil vise og hvor påkrævet er det egentligt? Folkekirken haren særlig status og hvorfor ikke bare fastholde den? Det udelukker ikkehensyntagen og støtte til andre kristne trossamfund, til jødiske, muslimske ogandre religioner. Men staten bør fortsat have et særligt forhold til folkekirken.Derfor understøtter staten folkekirken og dens forkyndelse.Når de fire kirkelige medlemmer af udvalget så kraftigt tilkendegiver ønsket omvidereførelse af den nuværende økonomiske ordning, er det bl.a. begrundet i etønske om at fastholde én folkekirke i dette land med solidariskeudligningsordninger mellem økonomisk stærke og svage områder. Kirkens folkfrygter, at en bloktilskudsordning kan sætte enheden under pres. Det er etinteressant synspunkt, for det betyder, at kirkens folk anserkirkeministeren/kirkeministeriet/folketinget for at være en bedre garant forenheden end hvis afgørelserne decentraliseres til provsti- eller stiftsniveau.Indførelse af bloktilskud vil også kunne problematisere den nuværendeensartethed i den præstelige betjening i hele landet, for ikke at tale om præsternesuafhængighed i udøvelsen af den pastorale forpligtelse, der i dag er sikret i kraftaf ansættelsesmyndighedens placering hos kirkeministeren.Ved lovgivning er der nu i folkekirken indført permanente stiftsråd meden nøje afgrænset beslutningskompetance i forhold til nogle præcise økonomiskeog administrative anliggender. Indførelse af bloktilskud ville formodentlig straksmedføre en ændring af stiftsrådenes kompetence i retning at yderligere beføjelseraf bevillingsmæssig art på tværs af stifterne, som så nemt ville kunnenødvendiggøre oprettelse af nye landsdækkende folkekirkelige organer som etlandsstiftsråd eller et folkekirkeligt landsråd eller lignende.De kirkelige repræsentanter ønsker ikke den udvikling. Gør politikernemon? Men skulle det ske, så tilkendegiver kirkens folk, at det bør ske efter enmodel, hvor det nationale og regionale niveau kombineres. Og hvorkirkeministeren tillægges kompetence i samspil med en budgetfølgegruppe ogmed biskopperne efter høring af stiftsrådene.Kirken har det bedst med en minister ved roret. Men det er altså også enfolkekirke, vi har. Den sikres bedst økonomisk med en ordning, hvor stat og kirkeer gensidigt forpligtet på hinanden.Det synes kirkefolket at mene. Hvis også politikerne gør, mon så ikkebetænkningen kan tjene det formål, at parterne bliver bekræftet i deres indbyrdesforhold!
file:///C|/Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Vildbjerg.htm
Fra:Sendt:Til:Emne:Vedhæftede filer:
Herdis Holm [[email protected]]23. februar 2010 20:57Kirkeministeriet(Hast) høringssvar på betænkning 1511IMG_0001.pdf; IMG_0002.pdf; IMG_0003.pdf
Som høringssvar på betænkning 1511 vil vi gerne fra Vildbjerg menighedsråd lægge os opaf betragtninger fra Inge Lise Pedersen, som vedhæftes som vores svar.M.v.hHerdis Holmformand for Vildbjerg MenighedsrådOBS venligst at rækkefølgen af skanningerne skal være 0003, 0001 og 0002
file:///C|/Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Vildbjerg.htm04-05-2010 15:55:44
f\LMLandsforeni ngenafMenighedsrådSabro, den 21.januar2010Vorref.:L4.LO/O3243ItP
Bloktilskud
-
erdetnogetFandenharskabt?
SomformandforLandsforeningensadjegmed i det udvalg, derindenjuloffentliggjordebetænkningenom statensomlægningafstatensstøttetilfolkekirkentilbloktilskud.Deterenstor og kompliceret affæreat hittehovedoghaleikonsekvenseraf enmuligomlægning.Mendetbetyderjoikke, atviikkeskalprøve,ogjeghar påtaget migatskriveet^par sideromnogleafdeting, jegmener,vibØrværeopmærksommepå.si-dernestårforminegenregning,menjeghåber,det kan hjælpemedtilatklargørenogleafproblemstillingerne
Iregeringsgrundlaget, som bl.a. beskriverdeopgaver,regeringenagter at tage op, erbloktilskuddet nævnt. Argumentet foratomlæggestøttentiletbloktilskuderhos rege-ringen,aten omlægningvilværetilgavnfor denbrede opbakningtilfolkekirken.Idagmodtager folkekirken et tilskud fra statentilpræstelønningerne. Regeringsgrundlagetfo-reslåratlave ordningenom,sådanat folkekirkenistedet fåretOtotititst<uO,derskaldækkefolkekirkens udgiftertilatløsede samfundsopgaver, som dentagersigaf.Skåret udipap:Detvilgive mindre grundtilatbeklage sigover,atfolk,derTkkeermedlemaf folkekirken,bidragervia statsskattentilenforkyndelse,som deikke gårindfor.Dertil kommernok også (selvomdetikkesiges),atdetvilbetydeen "normalisering" affolkekirkensforvaltning,idetderforår tilbageerindført bloktilskudpå lattef;andreom*rådersomforvaltes afstaten.
Hensigtenmedforslaget
Opnåshensigten?Deterrigtigt, atder eretpres på densærstilling,somfolkekirken harifølge grundloven,ogsåframaJ'lgemedlemmeraffolkekirken,somgårindforstørrereligionJlighed.Jegtvivlernupå,atetbloktilskudtilsamfundsopgavervil værenoktilatiierne detpres,menjegmå indrømme, atden nuværendeordning ervanskeligatgennemskue.Mangetrorfx,atkirkernevedligeholdesforstatspenge.Det gør deikke, ogdefærresteerklarover, at folkekirken ydermeretilsamfundet,end denmodtager i statstilskud.Eret bloktilskudikkei modstridmedgrundlovensg 4?Det harværet nævntiforskelligesammenhænge,atetbloktilskudmåvære uforeneligtmedgrundlovens$4,dvs.denparagraf hvor folkekirkenssærstatuserbeskrevet.DenopfattelsedelerJustitsministeriet ikke.Ogeftersomdeer denhøjeste myndighedtilatfortolkegrundlov_en,er der,somdet erblevet så moderneat sige, ikkenogetatkommeefter.Deterogsåvigtigt atbemærke,at grundloven sletikketåler omspetifikøkono-miskstøtte.Detvarnemlig slet ikkeaktuelti1849, dagrundlovenblev vedtaget.
KonsekvenserIndførelsenafbloktilskudskubbertilbalancer mellemforskellige organer i folkekirken,ogderfor erspørgsmåletomomlaegningikkekun økonomisk, men ogsåkirkepolitisk.Enomlægningaf statstilskuddettil fxkirkevedligeholdelseog kirkegårdsdriftvileksempelvismedføre,athele præstelønnen og bispernes løn skal hentesfra denlokalekirkeskat.Dethar vidtrækkendekonsekvenser.Idagdækkerden lokalekirkeskat6o0/oafpræsteløn-nen.Hvisdet enkelte provsti (for sletikkeat tale om det enkeltesogn)fremoverselvskal lønneikke kun kirkefunktionærer,men ogsåpræster,såkræver det en heltandensognestrukturendi dag.Mankan ikkeudenvideresige,atsogneteller provstietselvmåDamvej17-19.8471SabroE-mail:[email protected]Telefon:87322133.Telefax:86198040Mandag-torsdagkl.10-15.30,fredag10-13www.menighedsraad.dk
2
klareatlønne derespræster,fori detyndtbefolkede egnevilprovstier ogmenighedsrådhavesværtvedatbetaledetnødvendigeantal præsterselv.Der skalaltsåenellerandenformforudligningtil,Menhvemskal bestemme hvorme-get, og hvemskalfordele udligningsmidlerne og bloktilskuddet?Ifolkekirken er dertra-ditionfor athaveenbalancemellemlægfolk oggejstlige, men i øjeblikket er derkundemokratisk valgte organerpå sogne- ogprovstiniveau, der harkompetencetilatmod-tageogfordeleetbloktilskud.Deterproblematisk, når der,somjeghar beskrevet,inogleområdererbehovforenomfordeling overstørre områder.Ibetænkningenssammenfatning, afsnit 2.3, er der flere kirkepolitiskeovervejelser.
Hvembestemmer overpengeneidag-ogmed enbloktilskudsordning?Det nuværendestatstilskudtilpræstelønninger fastlæggesved,atFolketinget fastsaetterantallet af præstestillinger,somdetsåfornogleårsidenblev muligt atsuppleremedselvfinansieredestillinger,Detstorespørgsmåler så,hvemder skalbestemmeantallet,hvisviforestilleros,atder bliver indføftetbloktilskud.Faktiskerspørgsmåtet såkompli-ceret,atdefirekirkelige medlemmer af udvalgetbag betænkningenikkekunne gåinOforenindførelseaf bloktilskududenenmeregrundiganalyse.Detkanikke være hverkenFolketingetseller kirkeministerensopgaveat fordelepræste-stillingerne, eftersometbloktilskudjoindebærer,atpræsternes lønningererfuldtudfi-nansieredeaf medlemmerne.Hvisdetbliverministerensopgave, bliver folkekirkenihveftfaldmere endstatskirke,end dener idag.Hvis mansiger, at detskal bisperne, såharmangjortdentilmere bispekirke,enddenernu.Hvisman siger, at detskalen demokratisk valgt forsamling,såharmandermed sagt, atviskalhaveetcentraltkirkeligt organ,etlandsmenighedsråd, og åbnet en diskussionom,hvordan ogafhvemdetskal vælges, hvemderkanvære medlemmer, oghvilkenkompetencerådet skalhave?Kanpræsterfxvære medlemmerogdermedhaveindfly-delsepå, hvormangepræstestillinger derbliver?
Hvorfor en kombination aftoniveauer?Defirekirkelige medlemmer er gåetindfor,at hvis der skalindføres bloktilskud,såbørmanbrugeen kombinationsmodel, hvor tilskuddetydestildetnationaleniveau (fælles-fonden), hvorfra detfordelestilstifterne,somstår fordenviderefordeling.
o..
Det lokale niveauduer ikke,fordiprovstierne erforsmåenheder,ogdetvilgøredetforstift.Desudensikrerden modelikke, at dererkirkelig betjening overalt,ogder er en risikofor,atvifår 90 forskellige folkekirker.Hvisbloktilskuddetskal ydes pådetregionaleniveau,skalderåbnesen nykasse,dader ikkeerikkenogenfeelleskassepåstiftsniveau.Desudener der en risikofor10folkekirker.Fordelen veddet nationaleniveauer,atdet sikreren fællesfolkekirkeog envisud-ligningmellemstifterne.Fællesfonden findes alleredeog kanmodtage bådeUtot<tit-skuddet og kirkeskattemidlertilpræsteløn.Svaghedenvedmodellener, atfællesfondenhar enmeget svagdemokratiskbasis.Modellen måderfor forudsætte,atbudgetfølgegruppen udvides medftererepræ-sentanterformenighederne, ogatdenbliverlovfæstet.
Fordelenvedatkombineredetnationalemeddetregionale niveauer, at der i stifternealleredefindesbådeetkompetent organ(stiftsrådet)og envalgtleder,og disse kansåsamvirke omdenvidere fordeling i stiftet.Landsforeningens bestyrelsestøtterdefire kirkelige medlemmersvalgaf kombinations-modellen som denmindstringe.
3
Vi skal dog være opmærksomme på,atmodellenbetyderen øget økonomisk centralise-ring i forholdtilden nuværende økonomimodel,fordiikke kun bloktilsku9det ydes natio-nali,menheleudgiftentilpræste- ogbispelønninger skal opat vendepådetnationaleniveau.Endviderevilden betyde enågetkompetencetilstiftsrådet(som dels skal fordelebloktilskuddeti stiftet,dels høresafbiskoppenvedr.præstestillinger),og denvilbetydeatkirkeministeren harkompetencentilatnormere præstestillinger(dogefterhøringafen lovfæstet budgetfølgegruppe),selvomde finansieresaf lokalkirkeskat.Defirekirkelige medlemmer af udvalget har lagt vægtpå,at etbloktilskud skalkunneadministrerespåenmåde, såmanpåalleniveauertilgodeser enmulighedforsamvirke,efter den model,manfinderforarbejdetisognetilov ommenighedsråd.
Uansethvilkenmodel manvælger, blandt dem udvalget har kunnetfindefremtil,så på-virkesden eksisterende balance mellemforskellige folkekirkelige og statsligeorganer.Jeghar derfor hverkeniudvalget elleribestyrelsenkunnet gåinOfor enindførelseafbloktilskudpåOetforeliggende grundlag.
Detkan muligvis (men kun muligvis, slet ikkemedgaranti) tage noget afbroddenafan-grebetpåfolkekirken,for atman somikke-medlem skalbetaletilenforkyndelse man ik-kegårindfor,menderskalenmereomfattendeanalysetilforat sikre, at der ikkeop-ståruhensigtsmæssige ubalancer mellemfolkekirkenogstaten, ogmellemforskellige ak-tører og niveauerifolkekirken.Deter vanskeligt at se, hvilkekonsekvenser indførelsenaf bloktilskudvilhavefordefor-skelligeformer-for kirkeligt arbejdeogforden sårbare balancemellemlæge oggejstlige'
Derfor harvibrugforbåde en bredfolkelig debatog en analyse,der går dyberenedoglængereud,enddetvarmuligtforudvalget,meddetkommissoriumvihavde.
Mangehilsener
IngeLise Pedersen
ØLSTYKKE MENIGHEDSRÅD
Kirkepladsen 2, 3650 ØlstykkeØlstykke, den 20. februar 2010.
Kirkeministeriet,Frederiksholms Kanal 21,1015 København K.
Høringssvar vedrørende betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud tilfolkekirken til bloktilskud fra Udvalg om bloktilskud.Ølstykke Menighedsråd glæder sig over det store arbejde, som er lagt i betænkning 1511.Der savnes dog i betænkningen en refleksion og konsekvensberegning af, hvilke konsekvenserbloktilskud måtte have for det kirkelige arbejde. Det er vor forventning, at man undersøgermere til bunds, førend man indfører en ordning med bloktilskud.Hvis bloktilskud indføres, bør beslutningskompetencer ligge på regionalt niveau, dvs. i stifterne.Vi ser i betænkningen mulighed for mere demokrati og større medbestemmelse overfolkekirkens økonomi. Dog er det vigtigt, at bloktilskud IKKE er et skridt på vejen til adskillelseaf stat og kirke.Med venlig hilsenPå Ølstykke Menighedsråds vegneHanne Nielsenformand
Østbirk-Yding – Sdr. Vissing – Grædstrup SogneFÆLLESRÅDSFORMANDENPreben EgeholtBlichersvej 31, 8752 Østbirk.Tlf. 75 78 15 80. E-mail: [email protected]Østbirk d. 20.03.10TilKIRKEMINISTERIETFremsendes elektronisk.
Vedr. Betænkning 1511 om omlægning af Statens tilskud til Folkekirken til bloktilskud.
Et samlet Fællesråd på 28 medlemmer har, efter gennemgang af betænkningen, drøftetsagen og efterfølgende, énstemmigt, besluttet at udtale vor positive og uforbeholdnestøtte og opbakning til Biskop Kjeld Holms og Stiftsrådet i Århus Stift´s udtalelse tilbetænkning nr. 1511!Jf. vedhæftede brev.Med venlig hilsenPreben EgeholtFællesrådsfmd.
ØSTBIRK MENIGHEDSRÅDFormandPreben EgeholtBlichersvej 31, 8752 Østbirk.Tlf. 75 78 15 80. E-mail: [email protected]Østbirk d. 04.03.10.TilKirkeministeriet.(Fremsendes digitalt)
Vedr. Betænkning nr. 1511 om omlægning af Statens tilskud til Folkekirken til bloktilskud
Østbirk menighedsråd skal herved udtale vor uforbeholdne og positive støtte tilBiskop Kjeld Holms samt Stiftsrådet i Århus stift´s udtalelse til betænkning nr. 1511!Jf. vedhæftede brev.
På menighedsrådets vegne
Preben EgeholtFmd.
ØSTBIRK - YDING FÆLLESRÅDFormandPreben EgeholtBlichersvej 31, 8752 Østbirk.Tlf. 75 78 15 80. E-mail: [email protected]Østbirk d. 04.03.10
Til KirkeministerietFremsendt digitalt!
Vedr. Betænkning 1511 om omlægning af Statens tilskud til Folkekirken til bloktilskud.
Et samlet Fællesråd har, efter gennmgang af betænkningen, drøftet sagen ogefterfølgende, enstemmigt, besluttet at udtale vor positive og uforbeholdne støtte ogopbakning til Biskop Kjeld Holms og Stiftsrådet i Århus Stifts´ udtalelse til betænkningnr. 1511!Jvf. vedhæftede fil!
Med venlig hilsenPreben EgeholtFællesrådsfmd.
