KIU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 71: Oversigtsnotat over høringssvar på betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktil-skud, fra kirkeministeren

Høring vedrørende Betænkning 1511”Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud”Landsforeningens bestyrelse anser betænkning 1511 for at være et inspirerende grund-lag for debatten om bloktilskud. Især vil vi understrege værdien af overvejelserne om-kring grundlovens § 4.Vi bakker generelt op om de synspunkter, der i betænkningen er fremført af de fire fol-kekirkelige repræsentanter og vil specielt støtte bemærkningerne om behovet for en bå-de dybere og bredere analyse, herunder en analyse af hvilke muligheder der er for atimødekomme ikke folkekirkemedlemmers ønsker og behov uden at ændre folkekirkensgrundlovssikrede status.Det er vores opfattelse, at en overgang til bloktilskud ikke vil bidrage til, at folkekirken vilkunne løse sine opgaver bedre end hidtil.Derimod er der især tre forhold, der gør os betænkelige ved overgang til bloktilskud:atdet er vanskeligt at overskue, om en sådan vil forrykke den balance i magt og indfly-delse mellem folkekirkens forskellige organer, som en overvejende del af det kirkeli-ge landskab ønsker at opretholde,en bloktilskudsmodel rummer en fare for centralisering, hvis den skal tage højde forden nødvendige solidaritet mellem de forskellige geografiske områder, ogen bloktilskudsmodel vil give mindre gennemsigtighed end situationen i dag, hvor endel af de kirkelige udgifter ved at være optaget på finansloven er underkastet parla-mentarisk kontrol, hvorfor den ikke vil kunne anses som et demokratisk fremskridt.

Danmarks Provsteforening anbefaler, at der ikke sker en omlægning til bloktilskud, men at den nuværende ordningfor statens tilskud til folkekirken videreføres.Anbefalingen begrundes i, at det er Provsteforeningens opfattelse, at omlægning til bloktilskud vil fremme enuhensigtsmæssig politisering af forholdet imellem Stat og Kirke.Det er således Provsteforeningens holdning, at omlægningen til et bloktilskud kan medføre en ”kommunalisering”af folkekirkens forhold til staten.Såfremt Regeringen fastholder, at der skal ske en omlægning til bloktilskud, anbefaler Danmarks Provsteforening,at det sker efter den model, som er en kombination af det nationale og det regionale niveau.I forhold til de forskellige delmuligheder i den model, som er en kombination af det nationale og det regionaleniveau, anbefaler Danmarks Provsteforening, at kompetencen til at fordele bloktilskud fra det nationale til detregionale niveau samt normere det samlede antal præstestillinger tillægges kirkeministeren i samspil med enlovfæstet budgetfølgegruppe, og at fordelingen af præstestillinger inden for det enkelte stift foretages af biskoppenefter høring af stiftsrådet.Danmarks Provsteforening finder dog anledning til at tilføje, at vi gerne deltager i en fortsat samtale om, hvordander kan skabes mulighed for en styrket intern prioritering af de økonomiske midler i folkekirken.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd________________________________________________________________________________Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in DenmarkFrederiksberg, d. 23. februar 2010J.nr. 201JSS/jnTil KirkeministerietHøringssvar vedr. betænkning 1511 (Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud)Folkekirkens mellemkirkelige Råd (MKR) har med interesse læst betænkningen vedr. omlægning afstatens tilskud til folkekirken til bloktilskud. Vi forholder os hverken positivt eller negativt over forindførelse af bloktilskud, men alene til konsekvenserne for MKR, såfremt der indføres bloktilskud.Ifølge betænkningen kan finanslovens tilskud til MKR overgå til fællesfonden, jvf. afsnit 6.1.2(omtale af finanslovens § 22.11.04.10). For 2010 modtaget MKR 315.000 kr. fra finansloven, mensdet resterende budget dækkes via fællesfonden.Hvis ikke omlægningen skal få negative økonomiske konsekvenser for MKR, er det altsåafgørende, at MKRs bevilling fra fællesfonden forhøjes tilsvarende med det beløb, som bortfalderfra finansloven.Staten har via finansloven ydet økonomisk støtte til mellemkirkeligt arbejde siden 1925.Bevillingen på finansloven har altså i mange år været en fast del af den folkekirkelige ordning ogstatens understøttelse af folkekirkens arbejde. I det lys er det desto vigtigere at bevillingen samletset ikke forringes ved en evt. omlægning til bloktilskud.I regeringsgrundlaget af 23. november 2003 præciseres det, at en omlægning til bloktilskud ikke må"ændre på den økonomiske byrdefordeling mellem staten og folkekirken". Det må også betyde, atde udgiftsposter, som hidtil er blevet dækket af staten, fuldt ud dækkes af folkekirkelige midler efteren evt. omlægning til bloktilskud – hvis ikke ville omlægningen i givet fald gribe længere ind i denfolkekirkelige ordning, end det formentlig har været intentionen fra både regeringens og udvalgetsside.Problemstillingen, som her er skitseret, gælder selvsagt ikke kun MKR men alle opgaver, hvisfinansiering foreslås at overgå fra finansloven til fællesfonden.

23. februar 2010.Til kirkeministeriet.Grundtvigsk Forum ønsker i et høringssvar at knytte følgende kommentarer til Betænkning 1511:Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud.Betænkningen rummer en rækkeværdifulde analyseraf, hvad det inden for den nugældende økono-miske ordning i folkekirken og inden for den nugældende beslutningsstruktur vil kunne indebære atomlægge statens økonomiske støtte til folkekirken fra et tilskud til præstelønninger til et tilskud til desamfundsopgaver, folkekirken varetager.Der er i den forbindelse særligt to ting, der falder i øjnene. Analyserne viser for det første, at det eryderst problematisk at foretage enholdbar skelnenmellem folkekirkens anvendelse af økonomiskemidler på henholdsvis ”forkyndelse” og ”samfundsopgaver”. Det beror i alle tilfælde på et subjektivtskøn. En omlægning til bloktilskud stiller med andre ord ikke dem tilfreds, der er kritiske over forfolkekirkens grundlovssikrede særstilling i det danske samfund, og som tager afstand fra at yde øko-nomisk støtte til en religiøs forkyndelse, de ikke bifalder.Analyserne viser for det andet, at uanset hvordan omlægningen til bloktilskud bliver udformet vilden gribe ind i den eksisterende ”magtbalance” eller kompetencefordeling i folkekirken:(1) Et blok-tilskud, der er fastsat som etgenerelttilskud, vil – på et eller andet plan: nationalt, regionalt ellerlokalt – indebære en væsentlig forøgelse af folkekirkelige myndigheders kompetence til at fordele ogprioritere anvendelse af de økonomiske midler. (2) En detaljeretøremærkningaf bloktilskuddet vilpå den anden side betyde, at folketinget kommer til at påvirke dele af de lokale kirkelige budgetter imodstrid med den ”sognefuldmagt”, der blev vedtaget med økonomiloven af 2003, hvorefter kirke-ministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen af kirke- og præstegårdskassernes udgifter ellerom kirkeskattens størrelse.Ud over de nævnte analyser fremlægger betænkningen en rækkeværdifulde modellerfor, hvordan etbloktilskud konkret kan udmøntes – igen: inden for den nugældende økonomiske ordning og beslut-ningsstruktur. I Grundtvigsk Forum finder vi disse modeller værdifulde, fordi de anskueliggør, hvil-ke særlige forhold i folkekirken, der i denne forbindelse skal tages vare på, og rejser spørgsmål om,hvor kompetencen mest hensigtsmæssigt kan placeres. Det drejer sig i hovedsagen om kompetencentil at:fordele bloktilskududskrive den skat, der skal udgøre folkekirkens økonomiske grundlagnormere antallet af præstestillingerfordele præstestillinger i stifter og provstieransætte og afskedige præster (præstens uafhængighed i udøvelsen af sine pastorale opgaver)fastlægge de nødvendige udligningsordninger, der skal sikre folkekirkens tilstedeværelseoveralt (hvilket er noget andet end ”allestedsnærværelse”).

Når vi i Grundtvigsk Forum finder modellerne værdifulde skyldes det imidlertid ikke blot, at degodtgør, hvilke særlige forhold i folkekirken, der må tages hensyn til ved en omlægning til bloktil-skud. Det skyldes også, at disse modeller samlet set med al ønskelig tydelighed anskueliggør, hvoruhensigtsmæssig den nuværende økonomiske ordning og beslutningsstruktur er i en situation, hvorfolkekirken står over for store udfordringer, der kræver:øget samarbejde mellem sogne og alle andre dele af og i den folkekirkelige struktursamlet overblik over økonomienmuligheder for at foretage sammenhængende prioriteringer af udgifterne på baggrund af klartformulerede visioner og målGrundtvigsk Forum kan derfor helt tilslutte sig de medlemmer af udvalget, der har tilkendegivet, atder på detforeliggende grundlag ikke kan og ikke bør træffes beslutninger om omlægninger af folke-kirkens økonomi og dermed sammenhængende beslutningsstruktur.På den anden side: af hensyn til folkekirkens muligheder for at varetage sin kerneopgave som evan-gelisk-lutherskkirkei det danske samfund, er det efter Grundtvigsk Forums opfattelse nødvendigt, atder faktisk foretages en række strukturelle justeringer, der tilfører folkekirken større fleksibilitet oghandlefrihed. Før der imidlertid træffes beslutninger i den retning, finder vi det uomgængeligt, at derforetages en helt anderledes omfattende og tilbundsgående undersøgelse og udredning af folkekir-kens forhold, der på en gang tager udgangspunkt i de forskelligartede ydre og indre pres, den aktueltstår over forogfastholder folkekirkenshistoriskbetingede særstatus i det danske samfund, som denkommer til udtryk i grundlovens § 4. Vi opfordrer ministeren til at tage de nødvendige initiativer!Grundtvigsk Forum er ikke i princippet modstander af en omlægning af statens tilskud til et bloktil-skud, som det også fremgår af det forslag til ændringer i økonomi og beslutningsstruktur, vi harfremlagt i ”Den samarbejdende folkekirke” af 2007, hvor indførelse af bloktilskud udgør et af ele-menterne i en mere omfattende og hensigtsmæssig helhedsløsning, der netop handler om at sættefolkekirken fri til at være evangelisk-lutherskkirke.Vi finder det af samme grund ejendommeligt, at indførelse af bloktilskud i Betænkning 1511be-grundesmed et ”hensyn til den brede opbakning bag folkekirkeordningen”, al den stund over 80 %af befolkningen bakker op om ordningen, som den er.Det eneste holdbare argument for at omlægge statens tilskud til et bloktilskud må være hensynet tilfolkekirkens eget ve og vel, hvor det indgår som et af adskillige elementer i en nyordning af folke-kirkens interne forhold, der skal sætte folkekirken fri til på sogne- provsti- og stiftsplan at blive ensamarbejdende folkekirke, der er i stand til på en tidssvarende måde at arbejde med de aktuelle ud-fordringer. At der i forbindelse med en sådan frisættelse af folkekirken kan opstå forskelle som følgeaf divergerende kirkelige synspunkter i de enkelte provstier eller stifter forekommer indlysende – ennødvendig og værdifuld frihed til forskellighed – men det sætter på ingen måde folkekirkens grund-læggende enhed på prøve.Grundtvigsk ForumMed venlig hilsenTorsten Johannesen,formand for Grundtvigsk ForumHelge Baden Nielsen,næstformand for Grundtvigsk Forum,formand for Grundtvigsk Forumskirkepolitiske udvalgKirkeligt SamfundFarvergade 271463 København KVartovTelefon 3373 2800Fax 3373 2806[email protected]www.vartov.dkBank: 4180 3119 080 339CVR. 56 85 24 17

Vi ser denne betænkning som et skridt i den rigtige retning. Fra vores side har det længe været et ønske, at sta-ten ikke bruger skattekroner til at betale lønningerne til ansatte i folkekirken.Vi ser meget positivt på, at staten fjerne sit tilskud til folkekirken, og i stedet giver et bloktilskud, som er specifiktøremærket til bevarelse af vores kulturarv. Bloktilskuddet bør ikke anvendes til Civil personregistrering. Civil per-sonregistrering bør foregå efter den kommunale sønderjyske model.Tildeling af midler fra bloktilskuddet skal foretages af fagkompetente personer med indsigt i kulturmindebevarel-se. Vi mener i øvrigt at dette bloktilskud skal benyttes til vedligeholdes af hele vores kulturarv. Ikke kun den fol-kekirkelige kulturarv, men også klostre, gravhøje og verdslige bygninger, så som ældre slotte og herregårde.Vi ser ansættelse, fyring og normering af personalet i folkekirken, som et internt kirkeligt anliggende. Det er ikkeet anliggende for Kirkeministeren eller kirkeministeriet, men snare for sognet, provstiet eller stiften. Aflønningenaf ansatte bør ske for midler fra kirkeskatten.I øvrigt mener vi, at i et demokrati bør flertallet af befolkningen ikke have særrettigheder i lovgivningen. Derforbør folkekirken ligestilles med alle andre trossamfund og livsanskuelser i lovgivningsmæssig sammenhæng.