KIU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 71: Oversigtsnotat over høringssvar på betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktil-skud, fra kirkeministeren

Omlægning af statens tilskud til folkekirken.Høringssvar vedr. betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud.Undertegnede er medlem af Engesvang Menighedsråd; men høringssvaret er mit personlige.Mit svar på betænkningen udtrykker et ønske om, at man med en ændring af statens finansielle forpligtigelser fårløst nogle af folkekirkens strukturelle og ledelsesmæssige problemer. Menighedsrådene vil dermed i højere gradkunne bruge deres kræfter påhovedopgaven, nemlig at medvirke til, at den lokale kirke løser sine opgaver omkring forkyndelse og traditioner igod samklang med menigheden.Udgangspunktet for finansiering af folkekirken bør være, at folkekirkens medlemmer selv finansierer folkekirkensopgaver gennem deres bidrag som medlemmer, og at folkekirkens forvaltning gøres mere gennemskuelig.Jeg mener derfor, at en ændring af finansieringen bør omfatte nedenstående:1. Ens skatteprocent for hele landet med deraf følgende udligningsordninger som skitseret ibetænkningen.2. Stiftsrådene indstiller for deres stift forslag til de årlige budgetter til kirkeministeriet sammenmed forslag til udligninger.3. Landsforeningen af Menighedsråd fører forhandlinger med ministeriet om den endeligeskatteprocent og de gældende udligningsordninger. Kirkeministeren indstiller derefter tilFolketinget til årlig vedtagelse.4. Civilregistreringen overgår fuldt og helt til kommunerne, da ingen af disse opgaver harnoget med kirkens forkyndelse at gøre. Det gælder også begravelsesvæsenet.5. Vielses- og begravelsesceremonier skal fortsat kunne foretages af folkekirken og fortsatvære brugerfinansieret. Men selve registreringen er en kommunal opgave.6. Fredede kirkelige bygninger og kunstværker er en statsopgave.7. Der udarbejdes regler for lånefinansiering af folkekirkeligt byggeri.8. Provstiudvalgene nedlægges, og der oprettes i hvert stift en personaleforvaltning, der stårfor al administration vedr. løn, pension, kontrakter mv. Menighedsrådene ansætter ogafskediger personalet bortset fra præsterne.9. Præsters ansættelsesforhold forbliver efter de nuværende ordninger.Det er vigtigt, at stat og kirke ikke adskilles. De foreslåede ordninger kan gennemføres i respekt for Grundlovensbestemmelser. Ændringerne vil også medføre fuld respekt for religionsfriheden, så borgere uden medlemsskabaf folkekirken ikke bidrager til dens drift.Med venlig hilsenJohn Juul EriksenGran Allé 257442 Engesvang

Til KirkeministerietHøringssvar fra provst Jørgen Christensen, Hillerød ang. Betænkning 1511:”Omlægning af statens tilskud til Folkekirken til bloktilskud.”Indledende skal det bemærkes, at det er vanskeligt at forholde sig til en betænkning, der alene erudarbejdet som følge af et regeringsgrundlag af 23/11-2007 – men hvor både kirkeminister, præster,provster og biskopper sammen med landsforeningen af menighedsråd udtrykkeligt hartilkendegivet, at man forholder sig skeptisk/negativ til ideen om bloktilskud.I udgangspunktet foretrækker vi derfor, at den nuværende ordning for statens tilskud videreføres,således at der ikke sker en omlægning til bloktilskud, der ydes til de samfundsopgaver, somfolkekirken varetager.For det første er et bloktilskud altid en diskutabel størrelse, og meget mere afhængig af skiftendepolitiske flertal og det generelle økonomiske råderum end den nuværende ordning, hvor 40 % afpræstelønningerne samt hele pensionsforpligtelsen påhviler staten.For det andet er de samfundsopgaver, som folkekirken varetager, svære at definere ogudgiftsfastsætte entydigt.For det tredje vil det, uanset det nuværende politiske flertals velvilje overfor folkekirken, væreumuligt at give bindende garantier for, at der ikke i fremtiden med overgang til bloktilskud ændrespå den økonomiske byrdefordeling mellem staten og folkekirken.For det fjerde anfører mange folkekirkemedlemmer, at de primært betaler deres kirkeskat ogbevarer deres medlemskab, fordi de gerne vil være med til at sikre, at de gamle middelalderkirkerog smukke kirkegårde vedligeholdes og bevares. Hvis udgiften til vedligeholdelse af kulturarvenflyttes til bloktilskud, fratages en (stor?) gruppe folkekirkemedlemmer deres argument for fortsatmed glæde at betale kirkeskat og forblive i folkekirken.Skulle det politiske flertal alligevel beslutte sig for en omlægning til bloktilskud,anbefaler vi, at kompetencen til at fordelingen af bloktilskuddet fra det nationale til det regionaleniveau samt normeringen af det samlede antal præstestillinger og fordelingen af dem mellemstifterne tillægges en repræsentativ lovfæstet budgetfølgegruppe, hvor kirkeministeren er fødtmedlem.Fordelingen af præstestillingerne indenfor det enkelte stift foretages af stiftsrådet, hvor biskoppen erfødt medlem.

Nogle bemærkninger til ta nkerneom at erstatte statens hidtidige løntilskudtil præstelønningernemed et bloktilskud til Folkekirken--------------------------------------------------------------------------------Forholdet mellem Staten og Folkekirken er reguleret i Grundlovens §§ 4 og 66 – og også § 6.Grundlovens § 4 bestemmer, at: “Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke ogunderstøttes som sådan af staten.”Grundlovens § 66 lyder: “Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.”Grundlovens § 4 bestemmer, at: “Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.”Der er således ingen tvivl om, at Folkekirken ifølge Grundloven har en særstatus. Der er religi-onsfrihed i Danmark, men ikke religionslighed.Statens støtte til Folkekirken er ifølge Grundloven ikke blot økonomisk, men også ideologisk:staten skal støtte Folkekirken som trossamfund og dermed støtte Folkekirkens gudsdyrkelse, hvilkethar været gældende siden 1849 og viser sig bl. a. derved, at staten i 1800-tallet ikke ydede nævne-værdige økonomiske bidrag til Folkekirken, som i vid udstrækning var selvfinansierende, idet tien-deydelser og præstegårdsdrift m.v. gav grundlaget for finansiering af Folkekirkens udgifter, derun-der aflønning af Folkekirkens præster. Den ideologiske støtte har også vist sig bl. a. gennem kristen-domsundervisningen i folkeskolen.Staten har således hele tiden lige siden 1849 støttet Folkekirken ideologisk – og denne støtte erblevet synliggjort i 1900-tallets begyndelse bl.a. ved indførelse af statsbidrag til præstelønninger iforbindelse med tiendeafløsningen m.v.Hvis Folketinget derfor nu ønsker så at sige at fragå statens hidtidige ideologiske støtte til Folke-kirkens forkyndelse ved at ændre statstilskudet til præstelønninger til et bloktilskud til Folkekirken,så bør Folketinget være forpligtet til i denne forbindelsedelsat udrede hele det økonomiske mel-lemværende mellem staten og Folkekirken siden 1849 (og før!),delsat opfylde Grundlovens løfte-paragraf i § 66 og dermed give Folkekirken en sådan samlet forfatning, som vil gøre Folkekirken istand til selv at administrere sine anliggender, derunder sine økonomiske forhold. Dette sidstnævntemå indebære, at Folkekirken får et samlet organ på landsplan, som kan administrere alle Folkekir-kens forhold.Noget kan måske tale for nu at gøre ændringer i det hidtidige statstilskud til præstelønninger, så-ledes at anderledes troende eller ikke-troende ikke fortsat skal yde indirekte bidrag til folkekirkensforkyndelse..., men det kræver en nøje overvejelse af hele Folkekirkens fremtidige status. – Hertilkan i øvrigt føjes, at vi alle som borgere og skatteydere i Danmark yder indirekte bidrag til organi-sationer, hvis ideologi vi ikke personligt kan støtte – her skal blot nævnes statstilskud til politiskepartier og kommunale tilskud til diverse ideologiske foreningers virksomhed. – Desuden kan detnævnes, at andre trossamfund får indirekte statstilskud til deres forkyndelse gennem skattefritagelsefor medlemmernes bidrag til pågældende trossamfund./ Sten Erik Løvgreen, 08/02-2010

Sten Erik Løvgreen

Solbyen 8, 9000 Aalborg

Tel.: 98 11 77 76

E-mail: [email protected]